IP/TMT Update. Rettighederne til varemærker fulgte med, da selskabet Poul Stig Briller A/S blev solgt

Transkript

1 Rettighederne til varemærker fulgte med, da selskabet Poul Stig Briller A/S blev solgt... 2 Østre Landsret styrker rettighedshavernes position over for DR og TV EU fremsætter forslag om underretningspligt ved sikkerhedsbrud... 3 Nye fogedforbudsregler - del Nye fogedforbudsregler - del 2 - særligt om justifikationssagen... 4 Aftale om en fælles patentdomstol vedtaget... 5 Rolex-sagen - Højesteret sender spørgsmål til EU- Domstolen... 5 Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen... 6 Nye regler vedrørende rabatter og adgang til prisoplysninger på lægemiddelområdet... 6 Import af 7 falske Rolex-ure fra Kina... 7 Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet... 7 EU-Domstolen tager stilling til lovligheden af streamingtjenester på internettet... 7 Brug/registrering af kendetegnet Opus-Dei for et spil var ikke i strid med rettighederne til varemærket OPUS DEI... 8 Folketinget vedtager lov om forlænget beskyttelsestid for lydoptagelser... 9 EU-Retten træffer afgørelse i CISAC/KODA-sagen om national rettighedsklarering... 9 Ny opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning til cookiereglerne Dansk Metal måtte ikke automatisk tilmelde nye medlemmer til en forsikring Nye ændringer af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame mv Kontakt... 13

2 Rettighederne til varemærker fulgte med, da selskabet Poul Stig Briller A/S blev solgt Advokat Anders Rex Rønn Sø- og Handelsretten har afsagt dom i en sag, hvor Poul Stig Holding A/S ("PSH") - stiftet af brilledesigneren Poul Stig - solgte selskabet Poul Stig Briller A/S ("PSB") til MC Axel Holding A/S. I forbindelse med sagen blev det lagt til grund, at PSB på salgstidspunktet havde taget varemærkerne POUL STIG og POUL STIG BRILLER i brug, men at de ikke var registrerede, samt at PSB var indehaver af domænenavnene og Efter salget af PSB registrerede PSH et figurmærke med teksten POUL STIG, hvor "STIG" var skrevet med to prikker over i'et, ligesom PSH registrerede domænenavnet PSB registrerede på sin side ordmærkerne POUL STIG BRILLER og POUL STIG BRILLER OG KONTAKTLINSER. Da PSB blev opmærksom på PSH's registrering af figurmærket og domænenavnet, protesterede PSB over for PSH med henvisning til, at PSH krænkede PSB's varemærkerettigheder. Sø- og Handelsretten indledte med at fastslå, at retten til et selskabs varemærker i mangel af modstående aftale overgår til køberen heraf, jf. varemærkelovens 38, stk. 2. Eftersom varemærkerne POUL STIG og POUL STIG BRILLER var stiftet af PSB inden salget, og da figurmærket POUL STIG (med to prikker over i'et) kun adskilte sig fra ordmærkerne netop ved, at der var to prikker over i'et, var registreringen af figurmærket i strid med PSB's rettigheder. PSH blev derfor pålagt at ophæve sin registrering af figurmærket for så vidt angår briller, kontaktlinser mv. Med hensyn til domænenavnet lagde Sø- og Handelsretten til grund, at PSB havde retten til domænenavnene og Da (også) rettede sig mod Danmark, var registreringen heraf i strid med PSB's ret til varemærket POUL STIG. PSH blev på den baggrund pålagt at overføre domænenavnet til PSB. Sagen bekræfter, at varemærker og domænenavne følger med ved salg af en virksomhed, hvis ikke andet er aftalt, og at dette gælder uanset, om disse rettigheder relaterer sig til sælgers navn (eller dennes selskab). Såfremt man sælger en virksomhed med rettigheder, som relaterer sig til personnavne, bør det derfor altid aftales meget nøje, på hvilken måde dette personnavn fremover kan bruges af begge parter, bl.a. fordi køberen kan have en interesse i senere at udvide brugen uden at have personlig adkomst til navnet. Læs dommen her. Østre Landsret styrker rettighedshavernes position over for DR og TV2 Advokat, partner Per Håkon Schmidt Østre Landsret afsagde den 12. februar 2013 dom i sagen vedrørende DR og TV2's eksemplarfremstilling af musik i programmer produceret af eksterne produktionsselskaber uden samtykke fra ophavsmændene. Sagen er en udløber af EU- Domstolens dom fra april 2012, der tidligere er omtalt i IP Update. Under sagen påstod DR og TV2, at de på grund af en særlig undtagelsesregel i ophavsretslovens 31 for radio- og fjernsynsudsendelser kunne anvende musik i programmerne uden samtykke fra ophavsmændene. Dette er normalt forbudt, fordi der herved sker en eksemplarfremstilling af de relevante musikværker, hvilket som udgangspunkt kræver samtykke fra ophavsmændene. I overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse fra april 2012, konkluderede Østre Landsret imidlertid, at lovbestemmelsen kun giver lov til at anvende musik i programmer uden samtykke fra ophavsmændene, hvis programmerne var produceret ved hjælp af DR og TV2's "egne midler". Ved vurderingen af om dette var tilfældet, skulle der lægges vægt på, om det eksterne produktionsselskab handlede på vegne af DR og TV2, eller handlede under DR og TV2's ansvar, herunder om DR og TV2 havde forpligtet sig til at erstatte eventuelle skader, som det eksterne produktionsselskab måtte forvolde. Reelt set skal ophavsmænd og andre 3. mænd altså stilles som om, det er DR eller TV2, som selv har optaget

3 programmet. Sagen involverede både Bernerkonventionen, Infosoc-direktivet og ophavsretsloven. Østre Landsret konkluderede, at ophavsretsloven skulle fortolkes i overensstemmelse med Bernerkonventionen og Infosoc-direktivet, og at der derfor gælder et krav om, at tv-udsendelser, hvori der bliver anvendt musik, skal produceres ved hjælp af radio- og tv-stationens egne midler, hvis ikke der skal indhentes samtykke fra ophavsmændene. Dette gælder også optagelser foretaget af eksterne produktionsselskaber, hvis ikke de sker på de betingelser, der blev opstillet i EU-Domstolens dom. TV2 anførte under sagen, som et konkret eksempel, at de over for et produktionsselskab havde forpligtet sig til at erstatte skader forvoldt af dette; og at der i dette tilfælde derfor ikke krævedes samtykke fra ophavsmændene. Østre Landsret tillagde ikke denne aftale betydning og fremhævede, at EU-Domstolen i sin dom havde opstillet som krav, at TV2 i så fald skulle have påtaget sig at erstatte "enhver skade", som det eksterne produktionsselskab forvoldte. TV2's aftale levede ikke op til dette krav, da den indeholdt en række betingelser for, at TV2 ville påtage sig ansvaret, og da TV2 havde begrænset sig til kun at ville erstatte skader hos visse kategorier af skadelidte (ophavsmænd og andre rettighedshavere) - TV2 var altså ikke forpligtet til at erstatte "enhver skade", som produktionsselskabet forvoldte. NCB blev derefter frifundet for DR's og TV2's påstande. Sagen blev for NCB ført af, partner Per Håkon Schmidt fra Plesner. EU fremsætter forslag om underretningspligt ved sikkerhedsbrud Advokatfuldmægtig Henrik Rubæk Jørgensen EU-Kommissionen har fremsat et forslag til et nyt direktiv, der skønnes at påvirke op mod europæiske virksomheder - NIS-direktivet. Direktivet har til formål at højne beredskabet og samarbejdet for at undgå og modstå bl.a. cyberangreb på kritiske sektorer såsom finansielle virksomheder og børser, hospitaler, energiforsyningsselskaber, transportområdet, visse internettjenester samt offentlige myndigheder. Teleområdet er ikke omfattet af direktivet, da der allerede findes relevant lovgivning på dette område. Forslaget kommer samtidig med, at præsident Obama har underskrevet en executive order, der iværksætter en række initiativer inden for cyber security. Et af målene er, at det skal være nemmere for føderale myndigheder i realtid at udveksle oplysninger om cybertrusler med virksomheder, som driver "kritisk infrastruktur". Det kan således også ventes, at der fra USA vil komme initiativer, der kan have en direkte eller indirekte betydning for danske virksomheder med tilknytning til det amerikanske marked. Kommissionen har begrundet fremsættelsen af forslaget med et stigende antal sikkerhedsbrud mod virksomheder og myndigheder, og det forhold at den nuværende lovgivning ikke skønnes at indeholde de fornødne redskaber til at modgå denne trussel. Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen havde 57 % af alle respondenterne i det forgangne år oplevet sikkerhedsbrud, som havde haft en alvorlig indvirkning på deres aktiviteter. Reglerne retter sig ikke mod beskyttelse af personoplysninger, der stadig omfattes af den eksisterende persondatalovgivning, men nærmere mod beskyttelsen af infrastruktur og IT-systemer, der er af væsentlig betydning for samfundet og økonomien. Med reglerne pålægges bl.a. de omfattede virksomheder at underrette den kompetente tilsynsmyndighed ved sikkerhedsbrud mod virksomhedernes kerneaktiviteter. Med sikkerhedsbrud menes ikke blot cyberangreb (selvom det er en væsentlig motivation ifølge forslaget), også menneskelige fejl, naturkatastrofer og tekniske fejl, der kan føre til nedbrud, omfattes. Det er endnu uvist i hvilket omfang, virksomhederne skal underrette myndighederne, idet EU- Kommissionen ved en såkaldt delegeret retsakt - det der svarer til en bekendtgørelse i Danmark - fastsætter nærmere reglerne om dette. Det ligger dog fast, at den kompetente myndighed kan underrette offentligheden eller pålægge virksomheden at gøre dette, hvis det skønnes at være i

4 offentlighedens interesse, som det også er kendt inden for teleområdet. Desuden skal virksomhederne gennemføre vurderinger af risikoen for sikkerhedsbrud og på denne baggrund implementere nødvendige foranstaltninger. Der venter nu en behandling af forslaget, der ventes at tage ca. 2 år, inden direktivet skal implementeres i medlemsstaterne. Sammenholdt med de 18 måneder, som medlemsstaterne har til at gennemføre direktivet i national ret, kan de nye regler forventes trådt i kraft i andet halvår af Nye fogedforbudsregler - del 1 Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard De nye fogedforbudsregler, der tidligere er omtalt her i IP Update, træder i kraft den 1. juli Loven svarer i store træk til Retsplejerådets forslag. De væsentligste ændringer i forhold til de nugældende regler kan opsummeres således: Sø- og Handelsretten får kompetence til at træffe midlertidige afgørelser i de sager, der er omhandlet af dens kompetence, dvs. især sager vedrørende immaterialretskrænkelser, sager vedrørende overtrædelse af konkurrenceloven samt sager, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning. Den saglige kompetence til at nedlægge forbud flyttes fra rettens fogedafdeling til retsafdelingen. Teknisk set er der derfor ikke længere tale om et fogedforbud, men om en midlertidig afgørelse truffet af retten. De midlertidige afgørelser udvides til ikke blot at omfatte forbud, men tillige påbud, hvorefter det kan påbydes parten at gøre eller tåle noget, eksempelvis tilbagekalde krænkende produkter fra handlen eller ompakke/ommærke dem. Under den nugældende ordning er der kun mulighed for at pålægge accessoriske pligter i tilknytning til et forbud. Det bliver muligt at undergive en sag om midlertidig afgørelse kollegial behandling i retten, herunder eventuelt med sagkyndige retsmedlemmer. Det bliver muligt at indgive begæring om en midlertidig afgørelse på det sted, hvor krænkelsen er begået. Efter de nugældende regler skal en begæring om fogedforbud som hovedregel indgives på det sted, hvor krænkeren er hjemmehørende. I praksis vil dette have meget stor betydning, bl.a. i forbindelse med messer, hvor der nu vil kunne gennemføres en sag om en midlertidig afgørelse i den retskreds, hvor messen finder sted. Endelig medfører lovændringen, at den såkaldte justifikationssag, der efter de nugældende regler skal anlægges senest 2 uger efter, at et fogedforbud er blevet nedlagt, indskrænkes til nu kun at omfatte realiteten. En nærmere uddybning af dette vil følge i del 2 til dette indlæg. Den endelige lov om de nye fogedforbudsregler kan læses her. Nye fogedforbudsregler - del 2 - særligt om justifikationssagen Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Som omtalt ovenfor medfører ændringerne af fogedforbudsreglerne også en ændring af den såkaldte justifikationssag, der skal føres efter de nugældende regler. Justifikationssagen er en sag, hvor den, der får nedlagt et midlertidigt forbud, inden 2 uger skal anlægge en sag, hvor der foretages en tilbundsgående prøvelse af, om hans rettigheder er krænket, og om de fogedretlige betingelser for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, hvilket følger af den nugældende 634, stk. 1, i retsplejeloven. Det har fra forskellige sider været anført, at lovændringen medfører, at den såkaldte "justifikationssag" afskaffes, hvilket eksempelvis anføres i bemærkningerne til lovforslaget til lovændringen. Det er imidlertid kun det sidste led i den nugældende 634, stk. 1, der afskaffes. Den, der får nedlagt et midlertidigt forbud, skal altså som hidtil anlægge sag inden 2 uger, jf. den nye 425, men det er ikke længere et krav, at der under denne sag tages stilling til, om det var berettiget at nedlægge det midlertidige forbud; eksempelvis fordi det kan konstateres, at formålet kunne være nået ved at anlægge en almindelig

5 retssag om spørgsmålet, og at et midlertidigt forbud derfor var unødvendigt. Dette spørgsmål må afklares endeligt under sagen vedrørende det midlertidige forbud, dvs. eksempelvis ved kære af forbuddet. Ændringen får derfor næppe den store betydning i praksis, da justifikationssager i praksis kun i meget begrænset omfang forholder sig til, om betingelserne for at nedlægge det midlertidige forbud var opfyldt, ud over eksistensen af den påberåbte rettighed, og om hvorvidt der foreligger en krænkelse. Den nye 425, stk. 1, er dog en smule uklar med hensyn til indholdet af den sag, som skal anlægges, efter at forbuddet er nedlagt, idet det hedder, at der skal anlægges sag "om den rettighed, der påstås" krænket. Dette kan i lyset af forarbejderne til loven forstås sådan, at den, der får et forbud nedlagt, blot skal anlægge sag med påstand om, at hans ret er gyldig. I lyset af EU's retshåndhævelsesdirektiv og kravene til sagsanlæg efter nedlæggelse af et midlertidigt forbud, må bestemmelsen imidlertid formentlig skulle forstås således, at der, når forbuddet er nedlagt, skal anlægges sag vedrørende realiteten, dvs. en sag, hvor der tages stilling til, om den ret, der dannede grundlag for forbuddet, er krænket. Under denne sag vil sagsøgeren nødvendigvis skulle dokumentere, at han har en ret, eksempelvis ved at fremlægge et patentskrift, sådan at retten kan tage stilling til, om det er krænket. Den sagsøgte kan så gøre gældende, at retten er ugyldig eller ikke er eksisterende. Dette svarer til, hvad der i praksis er indholdet af den nuværende justifikationssag. Aftale om en fælles patentdomstol vedtaget Advokat, partner Sture Rygaard I februar og marts underskrev alle EU-medlemslande på nær Polen og Spanien aftalen om en fælles patentdomstol. Aftalen skal ses i lyset af de regler om et EU-enhedspatent, der blev vedtaget af EU i december sidste år, der gør det muligt at udtage ét patent, der har ensartet virkning i alle EU-medlemslande med undtagelse af Spanien og Italien. Den fælles patentdomstol skal behandle de retssager, der opstår vedrørende enhedspatentet, herunder bl.a. spørgsmål om krænkelse og ugyldighed. Den fælles patentdomstol skal også behandle retssager vedrørende europæiske patenter. Aftalen om den fælles patentdomstol skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2014, eller når den er ratificeret af England, Frankrig og Tyskland samt af mindst 10 yderligere medlemslande. For at få virkning som lov i Danmark, kræves vedtagelse af 5/6 af Folketingets medlemmer eller vedtagelse ved en folkeafstemning. Rådet for Den Europæiske Unions hjemmeside kan ses her. Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside kan ses her. Rolex-sagen - Højesteret sender spørgsmål til EU-Domstolen Advokat Kasper Frahm Højesteret har den 25. februar 2013 afsagt kendelse i den såkaldte Rolex-sag, der omhandler import af et forfalsket Rolex ur til privat brug. Der henvises til IP Update indlæg den 8. november 2011 og den efterfølgende diskussion. Som anført i indlægget kom Sø- og Handelsretten i sin afgørelse af 8. november 2011 ud fra den såkaldte fremstillingsfiktion til det resultat, at hvis fremstilling af varen havde været en immaterialretskrænkelse i Danmark, da ville den kunne tilbageholdes og destrueres i medfør af Toldforordningen. Højesteret deler i sin kendelse ikke Sø- og Handelsrettens retsopfattelse og afviser fremstillingsfiktionen: "Det er således Højesterets opfattelse, at det er en betingelse for at anvende forordningen, at der er tale om en krænkelse af en ophavsret eller varemærkeret, som er beskyttet i Danmark, og at krænkelsen er sket her i landet". Højesteret har stillet 5 spørgsmål til EU-Domstolen om henholdsvis ophavsret og varemærket. Spørgsmålene omhandler kort sagt, hvorvidt det er en krænkelse af dansk varemærkeret og/eller

6 ophavsret, når en webbutik uden for EU sælger og sender varemærkeforfalskede/ophavsretligt beskyttede varer til en forbruger i Danmark, hvilket de i Højesterets kendelse citerede EUdomme kunne antyde. Nu må vi vente i spænding et par år på EU-Domstolens afgørelse. Vi må dog håbe, at der under alle omstændigheder vil blive taget udtrykkelig stilling til problemstillingen i det kommende varemærkedirektiv. Læs Højesterets kendelse her. Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen Senior Policy Advisor, Moderniseringsstyrelsen Christian Wiese Svanberg På mødet den marts 2013 i Rådet (retlige og indre anliggender) har EU's justitsministre på ny drøftet forslaget til en generel databeskyttelsesforordning. Ministrene endte med at konkludere, at de videre forhandlinger på embedsmandsniveau skal fortsætte ud fra følgende retningslinjer: Dataansvarlige bør have pligt til at konsultere med Datatilsynet forud for, at en behandling påbegyndes, hvis den dataansvarliges pligtmæssige risikovurdering konkluderer, at der er en høj grad af konkret risiko knyttet til den påtænkte behandling Udnævnelsen af en databeskyttelsesansvarlig (forslagets artikel 36) hos den enkelte dataansvarlige skal være frivillig, men hvis en sådan udnævnes, vil den dataansvarliges forpligtelser blive lempet i andre bestemmelser Der skal etableres klare incitamenter for anvendelsen af godkendte adfærdskodekser Arbejdet med en risikobaseret model skal fortsætte, så forslagets byrder justeres, i lyset af de risici behandlingerne indebærer. Embedsmændene blev bedt om at arbejde videre med, hvilke kriterier der skal anvendes i den forbindelse. Særligt interessant er beslutningen om også at arbejde videre med en definition af, hvornår oplysninger kan betragtes som "pseudonyme" i en sådan grad, at deres behandling kan ske under lempeligere vilkår Der skal arbejdes videre med at afdække, om forslaget kan rumme den fornødne fleksibilitet for den offentlige sektors behov. Når dette arbejde er afsluttet, vil Rådet vurdere spørgsmålet igen Den nye databeskyttelsesforordning er således fortsat på vej, omend den mere bevæger sig med en supertankers fart end en Ferraris. Samme billedmetafor giver nok også en god forståelse af størrelsen af de byrder, forordningen vil indeholde, når den ankommer. Dem, der har interesse, kan finde den danske regerings holdning til sagen beskrevet her. Nye regler vedrørende rabatter og adgang til prisoplysninger på lægemiddelområdet Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen Sundhedsministeriet har med virkning fra 1. marts 2013 gennemført en ændring af bekendtgørelserne omhandlende medicinpriser og reklame mv. for lægemidler. Adgang til prisoplysninger De tidligere regler om, at kun fuldtidssortimentsgrossister havde adgang til Sundhedsstyrelsens prisoplysninger på et tidligt tidspunkt, er blevet ændret. Alle med et abonnement på Medicinpriser for Erhverv har således i dag adgang til de samme oplysninger om den kommende prisperiode på samme tid. Baggrunden for ændringen er ønsket om, at der ikke forekommer ulige konkurrenceforhold på markedet som følge af særstatus til bestemte aktører. Regler for rabatter Det har hidtil kun været muligt for leverandøren at give rabatter, der var baseret på de besparelser, som leverandøren fik ud af, at apotekerne købte klogt og rationelt ind. Med de nye regler kan leverandøren også yde rabatter baseret på rabatter ydet til leverandøren af en virksomhed, der varetager distributionen af leverandørens lægemidler. Det er et krav, at rabatten er ydet af distributøren på grundlag af en omkostningslet-

7 telse hos denne som følge af modtagerens indkøbsadfærd. Herudover er det et krav, at rabatten står i et rimeligt forhold til netop omkostningslettelsen. Formålet med de nye rabatregler er at understøtte et mere omkostningseffektivt distributionssystem, herunder i forhold til lægemiddelvirksomheder, der sælger direkte til apoteker. Ændringen om prisadgang er foretaget i 8 i bekendtgørelse om medicinpriser og leveringsforhold. Bekendtgørelsen kan læses her. Ændring om apoteksrabatter er foretaget i 29, stk. 4, i bekendtgørelse om reklame mv. for lægemidler. Bekendtgørelsen kan læses her. Import af 7 falske Rolex-ure fra Kina Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen Sø- og Handelsretten afsagde den 13. marts 2013 dom i en sag, hvor sagsøgte havde købt først 3 og senere 4 falske Rolex-ure til ca dollar stykket. Sagsøgte påstod, at urene kun var købt til hans egen og en bekendts familie. Retten fandt dog, at importen måtte anses for at være af erhvervsmæssig karakter grundet antallet af importerede ure. Urene kunne derfor destrueres, sagsøgte skulle betale vederlag og erstatning på samlet kr. til Rolex, og sagsøgte skulle herudover betale sagens omkostninger på kr. til Rolex. Da Rolex aldrig vil give tilladelse til, at andre kan producere Rolex-ure, fandt retten det ikke relevant at forholde sig til størrelsen af en fiktiv og hypotetisk licensafgift. Der kunne heller ikke tages hensyn til de ægte ures udsalgspris, da urene utvivlsomt var kopiprodukter. I stedet blev der lagt vægt på vigtigheden af dommens afskrækkende og forebyggende effekt. Dommen er i tråd med tidligere praksis, se eksempelvis her den i IP Update tidligere omtalte Sø- og Handelsrets dom af 3. maj 2012, hvor det blev fastslået, at import af 5 varemærkeforfalskede ure måtte anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Imidlertid er den nye afgørelse bemærkelsesværdig derved, at der pålægges en væsentligt større erstatning og vederlag. Dommen kan læses her. Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Advokat, partner Peter-Ulrik Plesner Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande aftalen om en fælleseuropæisk patentdomstol ("Unitary Patent Court"). Aftalen indebærer, at en lang række patentsager fremover skal anlægges ved den fælles patentdomstols afdelinger frem for ved de almindelige nationale retsinstanser. Du kan læse mere om, hvad ordningen indebærer i Plesners nyhedsbrev om emnet her. EU-Domstolen tager stilling til lovligheden af streamingtjenester på internettet Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard EU-Domstolen har i sin aktuelle dom af 7. marts 2013 i sag C-607/11 taget stilling til lovligheden af såkaldt streaming af tv-udsendelser via internettet. Streaming vil sige, at en bruger kan se video (eller evt. høre lyd alene) via internettet uden at skulle hente selve videofilen ned på computeren i traditionel forstand: Videoen hentes ned på computeren og afspilles for brugeren, efterhånden som den hentes. Efterhånden som brugeren ser den, slettes det hentede igen. Sagen var anlagt af en række tv-selskaber mod virksomheden TVCatchup Ltd ( TVC ), fordi TVC opfangede tv-signalerne fra tv-stationerne, hvorefter TVC gjorde det muligt for brugerne at se tvstationernes programmer via streaming fra TVC's hjemmeside. Tv-stationerne havde ophavsret til programmerne, og de mente derfor, at streaming af tv-signalerne til brugerne krævede deres tilladelse. EU's infosoc-direktiv (nr. 2001/29) giver ophavsmanden eneret til at overføre værker til almenheden, hvilket også er implementeret i den danske ophavsretslov. Tv-stationerne mente, at dette var, hvad TVC gjorde ved at tillade streaming fra deres hjemmeside. Domstolen konkluderede, at streaming var overføring til almenheden, og at det derfor ikke kunne finde sted uden tilladelse fra ophavsmanden. TVC havde argumenteret for, at det måtte til-

8 lægges betydning, at brugerne af hjemmesiden havde adgang til lovligt at se tv-udsendelserne gennem deres almindelige tv-abonnement og henviste til nogle udtalelser, som EU-Domstolen kom med i Premier League-dommen (sagerne C- 403/08 og C-429/08), hvor Domstolen udtalte, at overførsel til almenheden krævede, at der skete overførsel til et "nyt publikum". EU-Domstolen undlod at tage stilling til TVC's argument om, at der var tale om et nyt publikum i den omhandlede situation, og henviste til, at situationen var en anden end i Premier League-dommen, der bl.a. handlede om tilladeligheden af offentlig visning af fodboldkampe på fjernsyn i restauranter. TVC havde herudover anført, at deres tjeneste var et rent teknisk middel til at sikre eller forbedre modtagelsen af udsendelsen af de oprindelige udsendelser og derfor var lovlig. EU-Domstolen konstaterede hertil blot, at TVC s tjeneste på ingen måde tilsigtede at opretholde eller forbedre modtagelsen af de eksisterende tv-udsendelser. Dommens resultat om, at streaming er overførsel til almenheden, er ikke overraskende, men sagens resultat viser, at ophavsrettens enerettigheder skal forstås bredt, og at de kan rumme nye fremførelsesformer. EU-Domstolen giver ikke megen hjælp til forståelsen af kriteriet "nyt publikum" i relation til eneretten til overførsel til almenheden, men dommen viser, at denne begrænsning af eneretten formentlig kun har et ret snævert anvendelsesområde. Læs EU-Domstolens afgørelse her. Brug/registrering af kendetegnet Opus- Dei for et spil var ikke i strid med rettighederne til varemærket OPUS DEI Advokat, partner Christian L. Bardenfleth Sø- og Handelsretten afsagde den 15. marts 2013 dom i en sag, hvor et dansk firma Dema Games ApS havde udviklet og udbudt et spil under kendetegnet Opus-Dei. Dette forsøgte en romersk-katolsk organisation, kaldet Prælaturet, forhindret med henvisning til en EF-varemærkeregistrering af OPUS DEI for blandt andet varer i klasse 16 og tjenesteydelser i klasse 41, herunder tillige med henvisning til at varemærket OPUS DEI var velkendt i Danmark. Retten fandt på den ene side, at varemærket OPUS DEI havde fornødent særpræg for de varer og tjenesteydelser, som var omfattet af den EFvaremærkeregistrering, Prælaturet gjorde gældende under sagen, men fandt på den anden side, at man alene opfyldte brugspligten for "religiøs undervisning" og "organisering og ledelse af religiøse møder" i klasse 41, hvorfor retten ophævede Prælaturets registrering for så vidt angår hele klasse 16. Demas påstand om tillige at få ophævet Prælaturets registrering i klasse 38 og 42 blev ikke taget til følge, da man ikke havde tilstrækkelig retlig interesse i at få prøvet dette. Da retten kom frem til, at varemærket OPUS DEI ikke var velkendt i Danmark, blev sagen afgjort ud fra en almindelig forvekslingsrisiko mellem de to mærker. Uanset at retten kom frem til, at der forelå mærkelighed, forelå der ikke varelighed med henvisning til, at Dema udbød et spil, som på ingen måder var forveksleligt med de tjenesteydelser, som Prælaturets varemærkeregistrering var blevet begrænset til i klasse 41. Da Demas spil derudover rettede sig imod en helt anden aftagerkreds, forelå der efter en samlet bedømmelse ikke risiko for forveksling, hvorfor Prælaturet ikke kunne forhindre Demas brug og registrering af Opus-Dei for spil. Reglerne i markedsføringslovens 1 og 18 kunne ikke føre til andet resultat. Dommen ses at være i overensstemmelse med tidligere praksis, særligt når Prælaturet ikke kunne løfte beviset for, at varemærket OPUS DEI var velkendt i Danmark, herunder også for så vidt angår spørgsmålet om, at man ikke under en retssag kan påstå en varemærkeregistrering ophævet for vareklasser, som ikke gøres gældende under sagen, idet man ikke har en retlig interesse heri. Læs dommen her.

9 Folketinget vedtager lov om forlænget beskyttelsestid for lydoptagelser Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Folketinget har nu endeligt vedtaget forslaget til loven, der udvider beskyttelsestiden for rettigheder til lydoptagelser fra 50 til 70 år for udøvende kunstnere samt for fremstillerne af lydoptagelserne. Lovændringen er tidligere omtalt her i IP Update, og der er kun få ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag. Den væsentligste ændring i forhold til det oprindelige lovforslag vedrører udøvende kunstneres muligheder for at bringe en aftale om overdragelse af deres rettigheder til ophør: Lovforslaget indfører en ny 66 a i ophavsretsloven, hvorefter en udøvende kunstner kan bringe en aftale om overdragelse af sine rettigheder til en fremstiller af lydoptagelser til ophør, hvis der er forløbet 50 år fra første udgivelse eller offentliggørelse af lydoptagelsen. Efter den endelige version af lovforslaget kræves der, at to betingelser skal være opfyldt: (i) (ii) Fremstilleren udbyder ikke eksemplarer af lydoptagelsen til salg i tilstrækkelig grad, og Fremstilleren stiller ikke lydoptagelsen til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til den på et individuelt valgt sted og tidspunkt Begge betingelser skal være opfyldt, før den udøvende kunstner kan bringe aftalen til ophør. Efter den oprindelige formulering af lovforslaget var det tilstrækkeligt, at én af betingelserne var opfyldt. Lovændringen træder i kraft den 31. oktober 2013, og det endelige vedtagne lovforslag kan læses her. EU-Retten træffer afgørelse i CISAC/KODA-sagen om national rettighedsklarering Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard EU-Retten har netop afsagt dom i CISAC/KODAsagen, hvor den fastslår, at forvaltningsselskabers praksis om national rettighedsklarering af musikværker ikke var i strid med EU's konkurrenceregler. Ophavsretten til et musikværk giver dens indehaver ret til at modsætte sig offentlig fremførelse af musikværket uden hans samtykke. I praksis er forvaltningen af denne ret altid overladt til et forvaltningsselskab, i Danmark KODA, der på vegne af ophavsmændene meddeler tilladelse til offentlig fremførelse af musik ("klarering"). Dette har for musikbrugerne, eksempelvis et diskotek, en tv-station etc., den fordel, at de ikke skal indhente godkendelse fra hver enkelt musiker/komponist, men kan nøjes med at henvende sig til KODA. Forvaltningsselskaberne er organiseret nationalt og samarbejder via gensidige repræsentationsaftaler således, at de tildeler hinanden gensidig ret til at klare rettigheder på vegne af hinandens medlemmer, dvs. at det danske KODA også kan give tilladelse til offentlig fremførelse af musik, hvor ophavsretten tilhører medlemmer af udenlandske forvaltningsselskaber. Forvaltningsselskaberne giver typisk kun tilladelse til offentlig fremførelse i det land, hvor de opererer og ikke for flere lande eller for hele EU. EU's konkurrencemyndigheder (EU-Kommissionen) var af den opfattelse, at de europæiske forvaltningsselskaber havde indgået et kartellignende samarbejde, der betød, at det reelt kun var det nationale forvaltningsselskab, der kunne klare rettighederne i det land, hvor dette selskab havde hjemme. Dette var ifølge EU-Kommissionen til skade for konkurrencen, for så vidt angik offentlig fremførelse via internet, satellit og viderespredning pr. kabel, da det indebar, at nationale forvaltningsselskaber kunne fastsætte kunstigt høje priser på grund af manglende konkurrence. EU-Kommissionen udstedte i 2008 en afgørelse, hvor den fastslog, at KODA og en række andre forvaltningsselskaber havde overtrådt EU's konkurrenceregler. KODA anlagde sag ved EU-Retten med påstand om annullering af afgørelsen, hvilket retten tog til følge. Retten konkluderede, at en parallel adfærd mellem forvaltningsselskaberne, hvorefter der i praksis blev klareret rettigheder nationalt, ikke i sig selv indebar, at der forelå et kartellignende samarbejde.

10 I øvrigt havde EU-Kommissionen ikke ført bevis for, at forvaltningsselskaberne havde indgået et kartellignende samarbejde. Retten fulgte KODA's argumentation, hvorefter national rettighedsklarering havde et sagligt formål, idet de nationale forvaltningsselskaber ikke i praksis har mulighed for at overvåge, om der sker krænkelser af musikværker i deres repertoire uden for det land, hvor de er organiseret. Eksempelvis har KODA ikke i praksis mulighed for at kontrollere, om der sker krænkelser af musikværker hørende til foreningens repertoire i et andet EU-land og i den forbindelse kræve, at krænkeren betaler gebyrer til KODA for udnyttelsen. Disse spørgsmål er det mest rationelt at overlade til det nationale forvaltningsselskab. Retten fastslog, at EU-Kommissionen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne rejse tvivl om denne argumentation. Sagen blev for EU-Retten ført af Jacob Borum. Læs KODA's pressemeddelelse her. Læs EU-Rettens dom her. Ny opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning til cookiereglerne Advokatfuldmægtig Henrik Rubæk Jørgensen Den 15. april 2013 kom Erhvervsstyrelsens længe ventede opdatering af styrelsens vejledning fra december 2011 til cookiebekendtgørelsen. De 44 sider ændrer med Erhvervsstyrelsens egne ord ikke på fortolkningen af de essentielle krav til information og samtykke til brug af cookies mv., men indeholder præciseringer og indarbejder bl.a. Artikel 29-gruppens udtalelse om cookies (WP 194) i vejledningen. Herudover indeholder vejledningen som noget nyt også en teknisk guide, der kan anvendes ved gennemgang af ens hjemmeside for at sikre overensstemmelse med cookiereglerne. Det gælder således fortsat, at det er ikke nødvendigt at indhente et udtrykkeligt samtykke til brugen af cookies, f.eks. ved klik på en knap eller afkrydsning af en boks. Det er tilstrækkeligt, at samtykket gives ved brugerens fortsatte brug af hjemmesiden efter at have modtaget information om cookies på siden (den såkaldte "Euro- Park"-model). Erhvervsstyrelsen accepterer, at den information om cookies på hjemmesiden, der skal gives til brugeren, er lagdelt. Det betyder, at indehaveren af hjemmesiden ikke skal præsentere alle oplysninger på én gang. Erhvervsstyrelsen kræver dog, at de væsentligste oplysninger, dvs. oplysninger om de anvendte cookies' formål, og hvem der anvender cookies, gives før samtykket indhentes. Ved brug af links mv. kan hjemmesideindehaveren stille de øvrige oplysninger om brugen af cookies til rådighed og derved skabe en lagdeling af informationen. Piktogrammer, dvs. illustrative symboler, eller andre tydeligt markerede indgange til information om brug af cookies, kan understøtte lagdelingen af information, men disse virkemidler kan ikke i sig selv opfylde kravet om umiddelbar tilgængelig information. Erhvervsstyrelsen giver følgende eksempel på en tekst, der lever op til styrelsens krav til information i første lag: "Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring også fra os selv og vores annoncører - se her hvilke. Læs her mere om vores brug af cookies, herunder, hvordan du fravælger brug af cookies." Anvendes flere cookies til samme formål, er det, som eksemplet viser, tilstrækkeligt blot at angive, hvilke formål i den første information der gives. Et væsentligt udestående i perioden op til den nye vejledning har været, på hvilket tidspunkt cookies må sættes. Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder mundtligt oplyst, at kravet om forudgående samtykke skal fortolkes således, at cookies ikke må sættes før første klik på hjemmesiden. Kravet, der også er gengivet i vejledningen, er angiveligt meget vanskeligt at styre rent teknisk, hvilket har givet anledning til kritik fra mange organisationer over for myndighederne i EU-landene og Kommissionen. På grund af uenighed i EU om fortolkningen og håndhævelsen af dette krav, vil Erhvervsstyrelsen dog ikke håndhæve kravet om forudgående

11 samtykke, før spørgsmålet er afklaret af Kommissionen. I stedet vil man særligt se på, om hjemmesideejeren giver fyldestgørende information til brugeren om hjemmesidens anvendelse af cookies, samt information om mulighed for accept/afvisning af cookies. I første omgang vil styrelsen fokusere på virksomheder og offentlige myndigheder, der har gjort intet eller meget lidt for at overholde bekendtgørelsen. Erhvervsstyrelsen har tidligere oplyst, at myndigheden - efter en informationskampagne i første halvår - vil begynde at håndhæve reglerne i efteråret Erhvervsstyrelsen lægger vægt på, at der på området sikres en ensartet tilgang i EU, både hvad angår fortolkning og håndhævelse af reglerne. Dette kan have nogle interessante perspektiver, idet navnlig databeskyttelsesmyndighederne, som dette traditionelt hører under i andre EUlande, håndhæver reglerne på forskellig vis. Læs vejledningen her. Dansk Metal måtte ikke automatisk tilmelde nye medlemmer til en forsikring Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Forbrugerombudsmanden har i en ny afgørelse påbudt Dansk Metal at ændre deres praksis, hvorefter Dansk Metals medlemmer automatisk blev tilmeldt en fritidsulykkesforsikring ved indmelding i Dansk Metal. Forbrugerombudsmanden modtog en klage vedrørende Dansk Metals praksis og rettede henvendelse til Dansk Metal, idet Forbrugerombudsmanden mente, at Dansk Metals praksis havde karakter af negativ aftalebinding og dermed var i strid med markedsføringslovens 1. Dette var Dansk Metal uenig i, eftersom medlemmet automatisk blev udmeldt af forsikringsordningen, såfremt medlemmet undlod at betale kontingent, uanset at medlemmet modtog flere opkrævninger. Forbrugerombudsmanden fandt dog fortsat, at denne fremgangsmåde var i strid med markedsføringslovens 1. Forbrugerombudsmanden har derfor nu påbudt Dansk Metal at ændre deres praksis, således at Dansk Metal i forbindelse med fremsendelsen af en opkrævning på en forsikringspræmie tydeligt skal angive, at der er tale om et tilbud, og at medlemmet derfor ikke er forpligtet til at betale, lige som der ikke må sendes yderligere opkrævninger. Der er flere detaljer om Forbrugerombudsmandens forhandling med Dansk Metal her. Nye ændringer af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame mv. Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Folketinget har den 23. marts 2013 vedtaget en ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og af lov om forbud mod tobaksreklame mv. Ændringerne træder i kraft den 1. september Lovændringerne medfører en skærpelse af forbuddet mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år samt en skærpelse af reglerne om forbud mod tobaksreklame. Lov om forbud om salg af tobak og alkohol til personer under 18 år: Efter lovændringen stilles der krav om fremvisning af billedlegitimation i følgende tilfælde: Erhvervsmæssigt salg af tobaksvarer hvis sælgeren er i tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 18 år Erhvervsmæssigt salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholprocent på 1,2 eller derover, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år Erhvervsmæssigt salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5 eller derover, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år Herudover skal de butikker, som sælger tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer ved synlig skiltning, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, informere om, at salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted ved kundens fremvisning af gyldig billedlegitimation i

12 de tilfælde, hvor sælgeren er i tvivl om kundens opfyldelse af aldersgrænserne. Ændringerne i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år er en udmøntning af den politiske aftale af 21. april 2012 om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og om rygestop mellem regeringen og Enhedslisten. Det vedtagne lovforslag skal således sikre en bedre håndhævelse af reglerne om forbud mod salg af tobaksvarer og alkohol til personer under 18 år. Lov om forbud mod tobaksreklame mv.: Med lovændringen er der foretaget en stramning af specialbutikkers adgang til at reklamere for tobaksvarer. Specialbutikker må herefter alene reklamere for tobaksvarer på det fysiske salgssted og ikke på internettet. Ændringen i lov om tobaksreklame mv. er nødvendig for en korrekt implementering af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (tobaksreklamedirektivet). Lov nr. 327 af 23/03/ Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame mv. kan ses her.

13 Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner, partner Per Håkon Schmidt, partner Sture Rygaard, partner Michael Hopp, partner Mikkel Vittrup, partner Niels Chr. Ellegaard, partner Christian L. Bardenfleth, partner Jon Balsby Stine Mangor Tornmark Henrik Bechgaard Mette Hygum Clausen Kasper Frahm Caroline Thufason Katja Andersen Anders Rex Rønn Andreas Poul Cederholm fuldmægtig

14 Peter Nørgaard fuldmægtig Henrik Rubæk Jørgensen fuldmægtig Kamilla Enevoldsen fuldmægtig Mette-Marie Henrichsen fuldmægtig Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.