Skolens struktur. Undervisningens indhold

Transkript

1 Fastelavn februar

2 Forord En årsberetning, som dækker et kalenderår, vil komme til at berøre to skoleår, men det er forsøgt gjort! Årsberetningen fra Strandhøjskolen skal ses som en status af skolens virksomhed. Strandhøjskolen er en specialskole under Region Syddanmark. Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning for elever fra 1. til 10. skoleår. Strandhøjskolen havde i elever. Alle elever, som er visiteret til skolen, har multiple funktionsnedsættelser i moderat til svær grad. Kun få af skolens elever har udviklet et aktivt talesprog. Enkelte har et begyndende talesprog. Mange af eleverne er kørestols-brugere. Flertallet af skolens elever bor i Børnehusene, som også er en del af Region Syddanmark. 4 elever bor hjemme og befordres til og fra skole med taxa. Der er stor forskel på de enkelte elever og deres kognitive og fysiske formåen. Skolen lægger derfor stor vægt på at udvikle individuelle handle- og læringsplaner. Skolen har et tæt samarbejde med Børnehusene. Strandhøjskolen er beliggende i umiddelbar tilknytning til institutionerne på Strandvænget. Hele Strandvængets naturskønne parkområde er en del af skolens udenomsareal. Om Strandhøjskolen Skolens personale: 10 lærere 1 fysioterapeut 2 ergoterapeuter (den ene ansat i samarbejde med Palleshave) 6 pædagogmedhjælpere (heraf 1, som også er rengøringsassistent, og 1 med pedelfunktion) 1 kontorassistent 1 skoleleder Skolens struktur Undervisningen foregår mandag til torsdag mellem kl. 9 og 14. Fredag mellem 9 og 12. En skoleuge omfatter 28 lektioner. Med hensyn til ferier, skolestart m.v. følger Strandhøjskolens skoleår de øvrige folkeskoler. Skolen har også samme styrelseslov som andre folkeskoler. Skolens hverdag er bygget op med en høj grad af genkendelighed eleverne har faste dagsrytmer og faste ugentlige aktiviteter. Hver gruppe har sin rytme. Den kan ændres hen over skoleåret, men vi lægger stor vægt på den tryghed og glæde, som genkendeligheden i skolens hverdag giver eleverne. Skolens elever er fordelt i to team, som igen er opdelt i mindre grupper. Hver lærer er klasselærer for 2 4 elever. Det er klasselærerens ansvar at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte elevs behov. Grupperne er sammensat ud fra et ønske om at skabe bedst mulig harmoni mellem eleverne. Eleverne skal fungere godt sammen, og i den sammenhæng er alderen af mindre betydning. Grupperne består i et skoleår ad gangen, men ofte er en elev med i den samme gruppe gennem flere år. Undervisningens indhold Grundholdningen i specialundervisningen er, at alle børn er i stand til at modtage undervisning. Elevernes læringsplaner er udarbejdet på skolen med udstrakt henblik på den enkelte elevs potentialer. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for hver elev. Hovedområderne, der bliver undervist i, er: 2

3 Bevidsthed om sig selv og andre / sociale færdigheder Adfærd Opmærksomhed / hukommelse Sansning / perception og begrebsopfattelse Tænkning Kommunikation Motorik Musikalitet Kreativitet Alle lokaler er forsøgt indrettet med henblik på denne særlige elevgruppe. Der er lifte til rådighed, hvor det er nødvendigt, og skolen har indrettet et kommunikationslokale. Motorisk træning foregår dels på skolen, dels i andre omgivelser. Skolen har adgang til Strandvængets svømmehal, som vi bruger flittigt. Som nævnt er udearealet omkring Strandvænget også til vores rådighed, så det at være i skov og park samt ved stranden giver anledning til mange sanseoplevelser. Vi har to busser, som blandt andet bruges, når eleverne skal til ridning i Refsvindinge. Kommunikation i centrum Den røde tråd igennem hele undervisningen er kommunikation lærer - elev og elev - elev. Kommunikation indgår derfor som den væsentligste faktor i alle aktiviteter. Kommunikationen med eleverne skal opfylde flere formål. Den skal være med til at skabe tryghed i elevens liv, og samtidig give eleven mulighed for at udtrykke sig. Kommunikationsformen er forskellig fra elev til elev. Kun få af vores elever kan udtrykke sig verbalt. Derfor må kommunikationen tage udgangspunkt i totalkommunikationen, hvor man aflæser og tolker alle de signaler, som eleverne giver via kropssprog, mimik, lyde etc. Når eleverne begynder i skolen, er vi opmærksomme på, hvilke udtryksformer, de anvender. Derudfra vurderer vi, hvilke eventuelle alternative kommunikationsformer, vi skal koncentrere os om. Det kan være Tegn til Tale. Her udføres tegn samtidig med, at de meningsbærende ord siges. Tegn til Tale er et supplement til sprogforståelse. Værdigrundlag Værdigrundlaget har løbende været til drøftelse og er nu nået så langt, at vi har fået formuleret, hvordan vi i praksis lever op til de enkelte punkter. Ved siden af det værdigrundlag, som mest beskæftiger sig med de voksne og arbejdsmiljøet (bilag a), har vi vedtaget et normsæt for vores holdning til børnene (bilag b). Bemærkninger til året, der er gået Region Syddanmark: År 2007 har naturligvis været præget af, at det var første år i Region Syddanmark. De gamle netværk, som havde eksisteret inden for Fyns Amt, var pludselig ingen selvfølge. Vi valgte dog at beholde nogle af netværkerne: Ledernetværket for specialskolelederne, mhnetværket (personale omkring multihandicappede elever), psc-netværket (pædagogisk service center) og terapeuternes netværk. Det var de netværk, som vi vurderede fungerede godt, og som kan medvirke til at fastholde ekspertisen på specialskolerne. På Strandhøjskolen er man tilfredse med, at skolen fik tilhørsforhold til Region Syddanmark og ikke til Nyborg Kommune. Mange af vores elever kommer fra andre kommuner, og vi synes også, det er mest rigtigt at være placeret samme sted som Børnehusene, som vi samarbejder meget med. Når det er sagt, må vi vel også tilføje, at det har været en noget turbulent start. Sandsynligvis mest for medarbejderne i Regionshuset. For det pædagogiske personale på skolen er tilværelsen stort set fortsat som hidtil. Men administrativt har vi kunnet mærke, at vi geografisk og emnemæssigt var langt væk fra de øvrige institutioner og fra Regionshuset. Det har været svært at få svar på de 3

4 spørgsmål, vi havde, og fornemmelsen har været, at vi røg sidst i bunken, fordi vores problemer og spørgsmål var i en kategori for sig selv. Det bliver forhåbentlig bedre, når tingene falder mere på plads. Strandhøjskolen: Skolen havde i elever. Vi har tidligere været oppe på 30 elever, og kunne godt tænke os at få flere end de 25. Desværre ser det ud til, at vi i 2008 kommer endnu længere ned. Som nævnt har selve undervisningen og årets gang for eleverne ikke været meget præget af det nye tilhørsforhold. Vi har haft en langtids sygemeldt lærer, hvis sag nu er i helbredsnævnet, og vi har haft en lærer på barselsorlov. Dette kan naturligvis mærkes. Men personalet er engagerede og fleksible, og vi har ikke haft svært ved at få rekrutteret nye medarbejdere, så børnene har stadig kunnet få kvalificeret undervisning. Ordningen med fysio- og ergoterapeut ansat på skolen har været ny fra begyndelsen af skoleåret 2006 / Det har været en positiv fornyelse, som har givet anledning til megen snak om tværfaglighed. Det har ikke været en helt gnidningsløs proces, men samarbejdet er godt på vej til at finde sin form. Tværfaglighed er noget, der skal læres! Mål og målopfyldelse Som nævnt tidligere, er 2007 en del af to skoleår, så indsatsområderne er også fra to skoleår. På en skole er de vigtigste mål jo de mål, der sættes for de enkelte elever i deres læringsplaner, men her nævnes de overordnede og fælles mål. 1. Efteruddannelse og undervisningsudvikling: A. Ridning. Tilbudet om ridning er fordoblet. Både de mobile børn og de immobile har så stort udbytte af ridning, at vi har valgt at forbedre mulighederne for at deltage i ridning. Det er resursekrævende, men resurserne er godt givet ud. Et planlagt ridekursus for personalet kunne ikke gennemføres, da man ikke har kunnet finde personer, som kunne give kurset. B. Svømning. Skolen har engageret en dygtig konsulent i handicapsvømning, som dels har holdt teoretiske oplæg, dels har deltaget i svømningen sammen med eleverne og demonstreret, hvad man kan gøre med de enkelte elever og hvorfor. Det har givet stort udbytte, men har også givet anledning til, at de personaler, som står for svømmeundervisningen har måttet tage stilling til, hvor deres grænser går i forhold til, hvad man tør foretage sig med børnene. C. Musikterapi. Det har i mange år været et stort ønske at have en musikterapeut på skolen. Men det rækker resurserne ikke til. I stedet har vi ansat en musikterapeut fra Viborg, som kommer på skolen et par gange om året og vejleder personalet i, hvordan de kan benytte musikken i undervisningen. Det udnyttes i høj grad. D. Partnerstøttet auditiv scanning. Kommunikationslærerne og skolens leder deltog i 2007 på ISAAC-konferencen. Her hørte vi første gang om denne kommunikationsmetode. Efterfølgende havde vi en temadag på skolen med den konsulent, som gennemgik det på konferencen. Der er stor enighed om, at det bliver vores største indsatsområde i 2008, men lærerne har ikke helt kunnet vente, så arbejdet er så småt startet. Vi har søgt og fået bevilget midler fra udviklingspuljen til dette i E. Kommunikation og synshandicap. Hele skolen tog på besøg på Refsnæsskolen og så, hvad man der tilbyder af kommunikationsmidler. Efterfølgende kom en konsulent fra Refsnæsskolen her og gav kursus. Vi har i nogle år benyttet os af en kursusmodel, der går ud på, at kursusholderne dels giver et teoretisk oplæg, dels går med i undervisningen og giver praktiske anvisninger. Det gjorde man også denne gang med godt resultat. 2. Efteruddannelse og kompetenceudvikling: 4

5 A. Uddannelse af kommunikationslærere. Tekniske hjælpemidler og anvendelse af IT har været indsatsområde i flere år. Skolen har indkøbt en stor, interaktiv skærm og har fået fornyet PC-erne på skolen. Men vi har haft svært ved at få det implementeret i undervisningen. Vi har derfor valgt at få uddannet to lærere, som kan stå for dette område på skolen. De er godt i gang med kurset og har allerede sat en del initiativer i gang på skolen. B. Tre lærere på VIKOM-kursus. Alle lærere kommer hurtigst muligt efter ansættelsen på VIKOM s kursus i undervisning af børn med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt talesprog. C. BAT (Body Awareness Therapy). Skolens fysioterapeut er i gang med uddannelse som BAT-terapeut. 3. Arbejdsmiljø: A. Værdigrundlaget. Der har været arbejdet med værdigrundlaget i flere år. I 2007 fik vi færdiggjort formuleringen. Vi har gerne villet have formuleret, hvordan de enkelte punkter giver sig udslag. En del af værdigrundlaget er formuleringen af vores holdning til børnene. Det blev også færdiggjort i B. Førstehjælp. Alle ansatte på skolen har deltaget i opfølgning på førstehjælpskursus. 4. Indretning af lokaler: A. Snoezelrum. Skolens snoezelrum er renoveret og der er foretaget en del nyindretning. Lokalet er endnu ikke helt færdigt, men det kan bruges nu. I 2008 søges fonde til de sidste indkøb. B. Dramaten Skolens tumlerum blev renoveret, og en del aktiverende materialer blev sat op. C. Indretning af kommunikationslokale. De to lærere, som er på kommunikationskursus, har stået for indretning af dette lokale. Mål og handleplan for Partnerstøttet auditiv scanning. Arbejdsprocessen vil bestå i deltagelse i planlægnings- og evalueringsmøder samt arbejdsmøder, hvor materialet udarbejdes. Det er planen at hver lærer starter med en elev ad gangen, assisteret af vores pædagogmedhjælpere, som også skal deltage i projektet. Skolens fysioterapeut og ergoterapeut deltager ligeledes. 2. Taktilsky elever. Kursus for hele personalet. 3. Ridning. Idékursus for relevant personale. 4. Legemuligheder. I samarbejde med Børnehusene og Strandvænget afsøges mulighederne for at indrette et legemiljø for børnene. 5. Comenius projekt. Skolen søger sammen med 4 andre lande om at deltage i et Comenius-projekt om kommunikation. Afsluttende bemærkninger Det faldende elevtal er lidt bekymrende. Strandhøjskolen er en skole med personale, som brænder for de børn, vi har på skolen. Til forskel fra andre skoler har vi ikke afdelinger, som tiltrækker personale, som gerne vil arbejde med andre børnetyper. Det betyder, at vi har mulighed for en kollegial sparring og udvikling af en ekspertise, som retter sig specifikt mod børn med multiple funktionsnedsættelser. Mit håb som skoleleder er, at man værdsætter dette og i fremtidsperspektiv i forbindelse med udviklingen af Strandvænget giver plads for udviklingen af Børnehusene og Strandhøjskolen, således at man holder fast i den ekspertviden, som er på området. 5

6 Bilag a: Værdigrundlag for medarbejderne på Strandhøjskolen: Vi vil gerne: Vise børnene respekt og anerkendelse Tage udgangspunkt i det enkelte barns resurser og kompetencer Lade børnene kommunikere Give barnet tid også til pauser Have som udgangspunkt, at eleverne forstår, hvad man siger Undgå at tale hen over hovedet på eleverne Vise ærlighed, åbenhed, tillid og tålmodighed Deltage i debatter Være lyttende Udnytte hinandens stærke sider Acceptere hinandens forskelligheder Lære af vores fejltagelser Tage ved lære af hinanden Tro på, at alle yder det bedste, man kan Vise engagement Deltage i debatter Vise interesse for alle børnene på skolen Udvikle os både ved selvstudium og ved at deltage i kurser Fortælle om skolen, når lejlighed gives! Vise ansvarsfølelse Føle ansvar for skolen som helhed Være fleksible Være hjælpsomme Videregive viden til kollegerne Informere om nye tiltag med børnene Skabe en positiv stemning Have en god omgangstone Vise respekt for hinandens arbejde Respektere hinandens forskellige faglighed Vise respekt for hinanden som personer Være gode til at give ros og positiv kritik Tage godt imod nye kolleger Tage godt imod gæster Fortælle de gode historier Bruge humor. Kunne grine lidt af sig selv Undgå sladder Være gode til at hjælpe og orientere hinanden i alle situationer og have et højt informationsniveau 6

7 Huske at informere om møder m.m. Informere om ændringer vedrørende eleverne Ajourføre opslagstavler Få nyhedsbrev om fredagen og læse det Skrive arrangementer i årskalenderen med angivelse af, hvem der deltager Fremme erfarings- udvikling / udveksling og sætte udvikling uddannelse pædagogik i højsædet Følge op på afholdte kurser Sætte fokus på få, store indsatsområder Være opsøgende i forhold til relevante kurser og projekter Være rigtig gode til at modtage nyansatte Have en følordning med tvungne vejledningsmøder Holde medarbejdersamtaler med nye medarbejdere Udvise kreativitet og fantasi og se mulighederne i situationerne Have en positiv indgangsvinkel til dagens opgaver Have en synlig ledelse Det gør lederen ved at Være tilgængelig Være lyttende Informere om fælles anliggender Være den endelige beslutningstager Komme med pædagogiske indspark Deltage aktivt i pædagogiske debatter Vise interesse for eleverne og undervisningen Hjælpe med at opretholde et godt arbejdsmiljø Sørge for relevant uddannelse til personalet Vise omsorg Være skolens ansigt udadtil (repræsentere skolen) 7

8 Bilag b: Holdningen til eleverne. I undervisningen og i hele samværet med eleverne har vi nogle grundlæggende værdier og holdninger. Vi lægger vægt på: At tilgodese den enkelte elevs behov. At stille krav til eleverne og styrke deres muligheder. At møde eleverne med ligeværdighed og respekt. At møde eleverne med varme og forståelse. At motivere eleverne til aktivitet, handling og oplevelser. At lade en stor del af undervisningen foregå i sociale relationer. At det skal være sjovt at gå i skole. 8

9 9

10 10