Nyt Dagtilbud Jammerbugt Ungdomsskole

Transkript

1 Kapitel: Indledning og baggrund Nyt Dagtilbud Jammerbugt Ungdomsskole Indledning og baggrund Udgangspunktet for at opdatere Ungdomsskolens Projektklasse skal ses i samfundets ændrede krav til de unge og dermed til, hvilke kompetencer de kommunale skole- og uddannelsessystemer skal give de unge på vejen til at gennemføre en ungdomsuddannelse og udvikle sig som hele og kompetente voksne samfundsborgere. Projektklassen har gennem mange år hjulpet mange unge, der har haft problemer i skolens liv eller det sociale liv, til et åndehul og efterfølgende at genfinde lysten til at komme i gang med et arbejde eller et skole- eller uddannelsesforløb. Tilgangen har været praktisk pædagogik, og undervisningen har været meget baseret på arbejdet i værkstederne. Imidlertid har det gennem de seneste år vist sig, at de unges interesser og baggrund, når de visiteres til Projektklassen fra Folkeskolen, ikke altid længere kan relateres til den praktisk pædagogiske (værkstedsbaserede) tilgang. Dette er gennem de seneste år blevet en stigende udfordring for lærerne og rammerne omkring Projektklassen. I Projektklassen har Jammerbugt Ungdomsskole valgt en praktisk pædagogisk tilgang til de unge, som visiteres til klassen. I takt med samfundets stigende krav til at gennemføre en ungdomsuddannelse har den manglende mulighed for at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve i som minimum dansk og matematik vist sig som et problem eller et forsinkende led på vejen til et videre arbejds- eller uddannelsesliv. Endelig har Jammerbugt Kommune i det seneste års tid arbejdet intensivt med strategier i skoler og institutioner omkring inklusion og på ungeområdet om værdien af at bevare de unges inkluderende fællesskaber. I den sammenhæng har det været naturligt for Ungdomsskolen at stille spørgsmålstegn ved om arbejdsformen med at samle de unge i en klasse i Brovst - og dermed ekskludere dem fra deres tidligere fællesskaber - altid er optimal i arbejdet med unge og inklusion. Baggrund for Det Nye Dagtilbud Med baggrund i Ungdomsskolelovens rammebestemmelser har Ungdomsskolen ønsket at skabe et nyt, fleksibelt og målrettet skoletilbud, der giver svarene på de i indledningen beskrevne samfundsmæssige udfordringer. I kommentarerne til Ungdomsskoleloven står der: Heltidsundervisningen i Ungdomsskolen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, men undervisningen er ikke bundet af regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling mv. Ungdomsskolen har som en del af det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune ønsket at etablere et dagtilbud, der kan fungere som problemløser og bindeled (eller kit!) mellem skolerne i kommunen, som står midt i udfordringer om inklusion og udlægning af de specialpædagogiske ressourcer. 1

2 Kapitel: Indledning og baggrund Ungdomsskolen har desuden med sin portefølje af kommunale opgaver på unges fritidsliv særlige muligheder og potentialer for at skabe helhedsorienterede løsninger for de unge, der i kommende skoleår skal have gavn af Ungdomsskolens Dagtilbud. Ungdomsskolen har i såvel de kommunale opgaver på unges fritidsliv som igennem de mange års pædagogiske arbejde i Projektklassen opbygget en stor kompetence på relationspædagogikken og det at arbejde med relationer som afsæt for at hjælpe og flytte unges fokus til et bedre fagligt, socialt eller kulturelt liv. Dette fokus er en særlig kvalitet, som skal flyttes med ind som en central arbejdsform i Det Nye Dagtilbud. Med afsæt i ovenstående vedtog Ungdomsskolebestyrelsen på sit møde i december, at et Nyt Dagtilbud skulle realiseres med opstart fra skoleåret 2012/13, og en beskreven ramme om et tredelt tilbud skulle udvikles og nærmere beskrives ud fra følgende indholds-idé. Bestyrelsen Indholds Idé! Reeboot-forløb 1 uge eller 3 x 2 dage med opfølgning i en række Coachingsamtaler Værested til Lærested Vi deler unge med Folkeskolen: Grundfag i Folkeskolen og relationsarbejde, selvværdsopbyggelse og personlig afklaring i Ungdomsskolen. Heltidsundervisning Unge på fuldtid i forløb med Folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og måske engelsk kombineret med relationsarbejde og praktisk arbejde Ovenstående oplæg blev brugt som grundlag på en konference medio januar 2012, hvor alle centrale samarbejdspartnere, Ungdomsskolens egne nøglemedarbejdere og eksterne ressourcepersoner igangsatte arbejdet med at konkretisere Det Nye Dagtilbud. Der blev taget udgangspunkt i følgende temaer: Rekruttering/optag Beskrivelse af tilbuddet Pædagogiske metoder Samarbejde/netværk Dialogen i tre arbejdsgrupper med fokus på hvert sit undervisningstilbud blev efterfølgende sammenskrevet i en rapport til Ungdomsskolebestyrelsen. Med afsæt i denne rapport fortsætter arbejdet nu med at beskrive et konkret indhold og en arbejdsprocedure for alle tre tilbud. 2

3 Kapitel: Pædagogisk metode Pædagogisk metode Der ligger nogle fælles overvejelser og principper til grund for de tre undervisningstilbud i Ungdomsskolens Nye Dagtilbud. Der kan således opstilles nogle generelle formål for de unge og anlægges en fælles pædagogisk metodisk tilgang. Formål Gennem Ungdomsskolens Nye Dagtilbud ønskes det at styrke svage eller anderledes elever på forskellige niveauer, således at de bliver i uddannelsessystemet og i højere grad vil kunne indgå i faglige og sociale relationer. Der arbejdes med at afdække personlige problemstillinger og give eleverne redskaber samt støtte til at arbejde med disse. Delmål: Øge selvværd og selvtillid Få kendskab til egne styrker Samarbejdsevner Identitetsafklaring Bevidsthed om personlige mål Interesse for uddannelsessystemet Anerkendelse Den pædagogiske metode skal tage afsæt i den anerkendende tilgang ud fra det synspunkt, at anerkendelse er fundamental for menneskets trivsel og velvære. Uden anerkendelse kan den unge let udvikle mistillid til andre og på anden vis opbygge uhensigtsmæssige følelser og tanker, som vil sætte sit præg på dennes handlingsstrategier. Anerkendelse omfatter bl.a.: At blive set, som man er, af et andet menneske At blive taget alvorligt som menneske At blive mødt af andre som værende ligeværdig At få en følelse af at være god nok, som man er Hvis den anerkendende metode skal have nogen effekt, må anerkendelsen nødvendigvis gives uden bagtanker og uden betingelser. De unge skal mærke, at de er omgivet af medarbejdere med reel interesse for dem og deres problemstillinger. Medarbejderne skal møde den unge dér, hvor han eller hun er, og ikke se denne som et problem, der skal løses. Relationsarbejdet, og hvordan dette udføres, er således afgørende for, at den unge får noget konstruktivt ud af samværet og får lyst til at indgå i en forandringsproces. I det anerkendende samvær er det muligt at vække den unges selvfølelse og skabe fundament for en positiv personlig udvikling jf. figuren Det personlige hus. 3

4 Kapitel: Pædagogisk metode Figur: Det personlige hus: Lene Metner & Peter Storgård Figuren illustrerer, hvordan anerkendelse er en nødvendig basis for alle mennesker. Oplever vi dette i hverdagens relationsfelter, opbygges et solidt fundament, der giver grobund for selvfølelse og udvikling af vigtige kompetencer. I Det Nye Dagtilbud, som rummer sårbare og forvirrede unge, har vi derfor en meget vigtig opgave i at få skabt en god praksis med et fagpersonale, der forstår at arbejde anerkendende både verbalt, nonverbalt og i samværet med den unge. Hvert tilbud skal tage udgangspunkt i den aktuelle gruppe. De unge kommer med forskellige problemstillinger og personligheder. Der skal være plads til at orientere sig om den enkeltes ressourcer, give ros og anerkendelse for disse samt at støtte den unge i at se nye muligheder eller positive alternativer. Forløbet bør således baseres på en vekselvirkning mellem fælles almene temaer og individuelle sessioner, hvor den enkeltes situation er i fokus. Forløbet skal desuden have en fleksibel struktur, som sikrer medarbejderen mulighed for at følge op på de unges udspil, der måtte komme undervejs. Det Narrative I den pædagogiske metode kan der også hentes inspiration fra den narrative tilgang fortællingen om den enkeltes liv og de vigtige skæringspunkter, der har præget dette i en positiv eller negativ retning. Den unge skal vide, at der er fokus på problemet og ikke personen. Der er ikke tale om at være rigtig eller forkert, og der er ingen, som bærer skyld for situationen. Ved at beskrive sin livshistorie og de problemer, som skaber forstyrrelser, bliver det muligt at træde et skridt tilbage og se tingene fra andre og nye synsvinkler der gives plads til flere nuancer. Der kan fx tages udgangspunkt i følgende: Hvilke mekanismer sætter problemet i gang? Hvilke tricks benytter det? Hvilken effekt og indflydelse har det? Ved at anskue livshistorien bliver det også muligt at tale om håb og drømme for, hvordan man ville ønske éns liv så ud, hvis ikke problemet/problemerne var der til at forstyrre. Dette indgyder håb for forandring. Det er dog meget vigtigt ikke at springe for hurtigt over i fasen med håb og drømme. Der skal udvises respekt for de unges svære betragtninger af deres problemhistorier. 4

5 Kapitel: Pædagogisk metode Kognitiv coaching Det kognitive afsæt tager udgangspunkt i den betragtning, at mennesket fungerer bedst, når det tror på sig selv, og når han eller hun får opmuntring, opmærksomhed, stimulation og mærker andres interesse for sin personlighed. Meget lig den anerkendende tilgang. Det handler om at identificere den unges unikke tanker, ideer, og forestillinger og få forbundet tankeprocesserne med følelser og adfærd. I samarbejde med en kognitiv coach skal der foregår en aktiv indlæringsproces fordelt på faserne indlæring og udlæring jf. figur. Figur 2: Indlæring og udlæring: Irene H. Oestrich Coachens fokus er centreret omkring at hjælpe personen til bedre at kunne håndtere sine tanker, følelser og adfærd at kunne anvende copingsstrategier og kunne regulere sig selv. I kognitive coaching er det vigtigt, at den unge føler ansvar for at ville arbejde med de indlærte strategier hjemme (i dagligdagen). Det skal dog sikres, at den unge har opnået de færdigheder, der skal til for at kunne omsætte hensigterne til handling. 5

6 Kapitel: Personale Personale Personalestaben i Det Nye Dagtilbud: Personale Det Nye Dagtilbud Øvrig Ungdomsskole Afdelingsleder 37 ditto Lærer Lærer Lærer Lærer Personalestaben skal fungerer fleksibelt i de 3 undervisningstilbud under Det Nye Dagtilbud og desuden indgå som undervisere i Ungdomsskolens Almene program. I Det Nye Dagtilbud skal lærerne varetage den faglige undervisning og kunne navigere indenfor områderne: relationsarbejde, sociale færdigheder, personlig afklaring / udvikling. Det vægtes højt, at personalet besidder socialpædagogiske kompetencer og har erfaring i at arbejde med sårbare unge. Lærerne skal tage udgangspunkt i den beskrevne pædagogiske metode og kunne guide, motivere, inspirere den unge til positiv udvikling med udgangspunkt i det anerkendende, det narrative og kognitiv coaching. Arbejdet skal udføres med en sikkerhed, da dette vil medføre tryghed hos de unge. Målgruppen har brug for tydelige voksne, der er rummelige og formår at være nærværende. De unge skal opleve at blive lyttet til, og at de voksne er vedholdende og ikke slipper dem undervejs. Forældrenes rolle er ligeledes afgørende for succes, da de på linje med de unge skal være positivt indstillet på at købe pakken og bakke op. En af lærerne skal varetage klasselærerfunktionen i Heltidsundervisningen og have sin daglige gang med de unge, der er visiteret til dette undervisningstilbud. Denne lærer har den primære kontakt til forældre, skole, PPR, UU og evt. andre samarbejdspartnere. De øvrige lærere indgår mere fleksibelt i Det Nye Dagtilbud og skal varetage alsidige opgaver, funktioner og undervisning i Heltidsundervisningen, Fra Værested til Lærested og Reeboot. Undervisningen skal tilrettelægges individuelt ud fra elevernes niveau og læringsformen skal differentieres, således at undervisningen målrettes den enkelte elev. Det er vigtigt, at undervisningen er alternativ og praktisk orienteret. 6

7 Kapitel: Reboot Reboot Formålet med Reboot er at give den unge hjælp til afklaring af individuelle problematikker, der virker forstyrrende for den unges sociale liv og deltagelse i skolelivet. I forlængelse af en afklaring skal der arbejdes på at styrke den unges personlige ressourcer, således at denne kan sætte sig nogle mål for fremtiden. I denne proces sættes der fokus på: At styrke den unges selvindsigt At give den unge social forståelse og kompetence At øge den unges selvtillid At styrke den unges kendskab til egne kompetencer At øge forståelsen for handling og konsekvens At styrke samarbejdsevnerne At kunne være visionær og sætte sig nogle mål / succeskriterier Det er vigtigt, at den unge bliver i stand til at være visionær at kunne se sit ideelle selvbillede, hvem ønsker jeg at være? Der tages udgangspunkt i det reelle selvbillede, hvem er jeg lige nu hvad er mine styrker og svagheder? I samarbejde med coach/støttende relationer udarbejdes der en individuel handlingsplan, som bygger videre på disse styrker, forbedrer svagheder og eventuelt reducerer den unges mangler. Den unge skal hjælpes til at sætte sit liv i perspektiv og støttes i at føle ansvar for egen udvikling. Målgrupper/Ungeprofiler Målgruppen for Reboot-forløbet er unge med mindre problemstillinger. Forløbet har en forholdsmæssig kort varighed, hvorfor tilbuddet henvender sig til de unge, der udviser lettere uhensigtsmæssig adfærd i skolen og/eller overfor kammeraterne. En bekymrende adfærd kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan fx være: Unge der holder sig udenfor deltager ikke fagligt eller socialt Unge der udviser begyndende tegn på at være skoletrætte Unge der udviser en uhensigtsmæssig social adfærd Unge med ringe selvværd Unge uden drømme for fremtiden Unge med familieproblemer Unge der virker triste eller nederlagsprægede tror ikke på det gode Unge med manglende voksenkontakt 7

8 Kapitel: Reboot Reboot er et tilbud til de unge, som befinder sig i periferien af den normale ungdomskultur. Mange unge vil i en periode udvise ændret adfærd som følge af puberteten og frustrationer omkring identitet. Langt de fleste kommer igennem denne fase uden de store problemer med støtte fra familie, venner og andre gode relationer. Der vil dog være nogle unge, som af forskellige årsager ikke har de nødvendige personlige ressourcer til at finde ind i en positiv udvikling, eller som lader sig påvirke uhensigtsmæssigt af ydre faktorer fra fx familie og venner. Disse unge, som ikke selv formår at løse deres problemstillinger, vil kunne få glæde af et Reboot-forløb med fokus på selvforståelse, coaching, motivation og kompetenceudvikling. Skolen har naturligvis altid et ansvar for at støtte deres sårbare unge med de muligheder, der eksisterer i skoleregi, men for nogle unge vil Reboot-forløbet - med nye voksne, nye rammer og andre unge - være gavnligt. I dette tilbud rykkes den unge ud af et eventuelt fast rollemønster i skolen og en mulig stigmatisering. Den unges adfærd kan i nogle tilfælde dække over dybere problemstillinger, som kræver en større indsats. I disse tilfælde må der tages stilling til, om den unge vil have glæde af et andet tilbud, eller om den unge kræver en indsats fra fx PPR, Socialforvaltningen eller Familiecentret. Rekruttering/Optag Rekruttering af de unge sker gennem folkeskolens lærere, som indstiller den unge til forum bestående af skoleledere og Ungdomsskolen. Her vurderes indstillingen og den enkelte unges behov. Accepteres indstillingen indkaldes den unge og dennes forældre til en bekymringssamtale af en tillidsperson på skolen (fx klasselærer, trivselslærer, SSP-lærer), som (sammen med repræsentant fra Ungdomsskolen) præsenterer projektet. I bekymringssamtalen er det meget vigtigt at møde den unge med en anerkendende tilgang du tages ikke ud, fordi du er et problem, vi vil gerne hjælpe dig. Den unge og dennes forældre skal modtage god information, som klarlægger og afmystificerer formålet med Reboot. Den unge skal få følelsen af at være særlig udvalgt til et spændende forløb med mange muligheder for individuel afklaring. Den unge skal acceptere tilbuddet og være villig til at indgå i en udviklingsproces. Beskrivelse af tilbuddet Reboot er et intensivt forløb á en uges varighed. Ugen følges op med flere individuelle coach samtaler og gruppesparring. Dette foregår over 3 måneder i forlængelse af forløbet. Der ligger 2 Reboot-forløb om året. Der placeres et forløb i oktober måned, hvor klasserne er kommet godt i gang efter ferien, og mulige unge er blevet spottet. Der placeres tilsvarende et forløb i foråret (omkring april). Optagelse foregår løbende indtil en fastlagt deadline for opstart. Der er plads til elever på hvert forløb. De unge kommer fra alle overbygningsskolerne og rystes sammen igennem processen. Målgruppen er fra klasse. Introduktion med forældre: Præsentation af personale Præsentation af gruppen og relationsudvikling Gennemgang af forløb/konceptbeskrivelse Forventningsafstemning 8

9 Kapitel: Reboot Reboot: Individuelle samtaler opbygning af tillidsforhold mellem den unge og medarbejdere Individuel afklaring af den unges problemstillinger og anerkendelse af disse Relationsarbejde Coach samtaler individuelle og i gruppekontekst Individuelle målsætninger/handlingsplan Samarbejdsøvelser Kommunikation Fysiske/kropslige øvelser Arbejde med selvtillid/selvværd Personlighedstest Succesoplevelser (oplevelsen af at kunne noget/at være god nok) Aktiviteter med klart formål skal styrke de unges kompetencer Fokus på det sociale vi kan lære af hinandens ressourcer Uddannelsesmæssig afklaring hvor er du på vej hen? Individuel sparring hvad er du optaget af lige nu? Konflikthåndtering Handleplan Aftaleforum vi planlægger sammen (fremtid, strategier mm.) Reboot afslutning med forældre: Refleksion indhold og resultater Fremtiden hvad skal der nu ske? Præsentation af handlingsplaner Coaching forløb: Overlevering til skolen Individuelle samtaler opfølgning på den individuelle handleplan og målsætningerne 9

10 Sparring i mindre grupper Afrunding og afsluttende samtale med forældrene skolen overtager en eventuel videre indsats Samarbejdspartnere/Netværk I Reboot-forløbet foreligger der primært et samarbejde mellem Ungdomsskolen og Folkeskolen. Det skal være muligt at inddrage UU efter behov. Afklaringssessionerne kan resultere i en inddragelse af PPR, Familiecentret eller Børne- og Familieafdelingen. Dermed sikres det optimale grundlag for samarbejdet mellem de kommunale instanser. Der kan tilknyttes eksterne ressourcepersoner i arbejdet. Vigtige forudsætninger: Kompetente medarbejdere med særlige pædagogiske/didaktiske kompetencer til at varetage forløbet der skal foreligge en kompetenceafklaring Respekt for den unge og dennes problemstillinger Anerkendende tilgang til den unge Forløbet skal tilknyttes en lærer fra hjemskolen Forløbet skal tilknyttes personale fra Ungdomsskolen Der skal fastlægges en procedure for det fortsatte relationsarbejde Ikke virke stigmatiserende vigtigt at se nye muligheder og kompetencer Forældresamarbejde En anden kontekst end skolen nye rammer og nye unge Deltagerne skal komme fra alle overbygningsskolerne 1Kapitel: Reboot 0

11 Fra Værested til Lærested Hovedformålet med tilbuddet er at gentænde lyset i øjnene på de unge, således at de atter får mod på livet og bliver åbne for indlæring. Grundtanken er, at alle unge kan udvikle sig og via en målrettet indsats lære at indgå i faglige og sociale relationer, som dels kommer de unge til gode, dels kommer skolen til gode. Fra Værested til Lærested har hovedvægt på relationsarbejde, selvværdsopbyggelse og personlig afklaring (livsmestring). Med andre ord er det et frikvarter væk fra skolen 2 dage om ugen hvor de unge skal genfinde modet på og lysten til den normale skolegang i basisklassen på fuld tid. De øvrige 3 dage skal de unge modtage undervisning i de obligatoriske grundfag på deres hjemskole. Målgruppe Målgruppen er unge mennesker, der tydeligt udviser manglende engagement i skolen. Årsagerne til hvorfor den unge mistrives kan være mangeartede. I forløbet er der derfor fokus på at afklare den unges problemstillinger og frustrationer i samarbejde med den unge. Herefter skal den unge arbejde med disse problemstillinger og opleve at få succes på såvel det sociale som det faglige niveau. Den unge, skal være indstillet på at indgå i en forandringsproces i forhold til hans eller hendes skæve situation, og have et ønske om at blive tilbagesluset i basisklassen med fornyet energi og positivisme. Fra Værested til Lærested henvender sig fx til: Unge som har koncentrationsproblemer Unge som gemmer sig i klassen og søger væk fra det sociale Unge som har lavt fagligt selvværd Unge som har hyppigt fravær De problemstillinger, der præger den unge, skal formuleres. Der skal fra den afgivende skole på forhånd være udarbejdet en nedskrevet historik, hvori der som minimum er kortlagt: Hvad den unge har brug for Hvordan der har været arbejdet med den unge Hvilke instanser/ressourcepersoner, der har været i kontakt med den unge hvilke handleplaner, fagligt og socialt, der tidligere har været iværksat samt en evaluering af indsatserne Denne historik skal være udgangspunktet for en handlingsplan for perioden, som udarbejdes i tæt samarbejde mellem den unge, Ungdomsskolen og den afgivende klasselærer. 1Kapitel: Fra Værested til Lærested 1

12 Rekruttering Et forløb starter med en henvendelse fra en skoleleder til Ungdomsskolens ledelse, som sammen vurderer, hvorvidt den unge vil kunne få gavn af tilbuddet, og der udarbejdes en gensidig forpligtende aftale. Der er optag flere gange årligt i en 8 ugers cyklus - en ung kan godt deltage i flere forløb. Beskrivelse af tilbuddet Indholdet i hvert forløb specialdesignes til den enkelte unge og gruppen. De unge deltager 2 dage i Ungdomsskolen og 3 dage i basisklassen på egen skole. Det forudsættes, at grundfagene følges i folkeskolen. Fra Værested til Lærested kører i moduler á 8 ugers varighed. Der er 3 moduler i et skoleår. Første modul har opstart i oktober måned. Herefter kører modulerne i forlængelse af hinanden. Optagelse foregår løbende indtil opstart af nyt modul. Der er plads til elever på hvert modul. De unge skal kunne følge grundfagene på 3 faste ugedage i deres basisklasse holdene sammensættes herefter. Fra Værested til Lærested får base i Ungdomsskolens klublokaliteter. Der gennemføres desuden aktiviteter ude eller i nærliggende lokaliteter. Målgruppen er klasse. Introduktion med forældre: Præsentation af personale Præsentation af gruppen og relationsudvikling Gennemgang af forløb/konceptbeskrivelse Forventningsafstemning Fra Værested til Lærested: Individuelle samtaler opbygning af tillidsforhold mellem den unge og medarbejdere Individuel afklaring af den unges problemstillinger og anerkendelse af disse Relationsarbejde Coach samtaler individuelle og i gruppekontekst Samarbejdsøvelser Kommunikationsøvelser Fysiske/kropslige øvelser Selvværdsøvelser - dannelse Personlighedstest Succesoplevelser (oplevelsen af at kunne noget/at være god nok) Aktiviteter med klart formål skal styrke de unges kompetencer 1Kapitel: Fra Værested til Lærested 2

13 Fokus på det sociale vi kan lære af hinandens ressourcer Uddannelsesmæssig afklaring hvor er du på vej hen? Individuel sparring hvad er du optaget af lige nu? Konflikthåndtering Ture med pædagogisk formål Aftaleforum vi planlægger sammen (fremtid, strategier mm.) Evalueringssamtale med forældre, skole og Ungdomsskole: Refleksion indhold og resultater Fremtiden fokuspunkter for fremtiden I forløbet arbejdes der med mange forskellige læringsstile og med udgangspunkt i devisen, at indlæring sker mindst lige så godt ved bevægelse som ved stillesiddende arbejde. Kropsbevidsthed skal vægtes højt både hvad angår kost og motion. Der spises sund morgenmad og frokost, som tilberedes sammen, og hver dag praktiseres walk and talk-princippet. Via placering af tilbuddet i ungdomsskoleregi er det oplagt, at der fokuseres på at få de unge til at udvikle et aktivt og udadvendt fritidsliv, hvor Ungdomsskolens tilbud kan indgå som elementer (både almene tilbud såvel som klubberne). Fx vil det være en sund udfordring for mange af de unge at gøre brug af friluftsaktiviteterne i Ungdomsskolen, og nogle af pigerne vil kunne få gavn af at være en del af Pigezonen. Samarbejdspartnere og netværk Kittet mellem Ungdomsskolen og skolerne er klasselæreren, som igennem hele forløbet har ansvaret for den unge klasselæreren har hele vejen igennem forløbet en forpligtelse til at holde sig ajour med udviklingen af den unge. Derfor er det vigtigt med midtvejsmøder og evalueringsmøder, således at tilbageslusningen i basisklassen på fuld tid sker positivt og med fastholdelse af de gode aspekter, som den unge har opnået. Klasseteamet i basisklassen skal være gearet til at modtage den unge på ny, således at den unge ikke ender tilbage i sædvanlig gænge. Også her er klasselæreren krumtap. De relationer, som er etableret mellem den unge og fx PPR og UU, skal bibeholdes, da den unge ikke skal følge svigt eller utryghed. Det er væsentligt, at den nære relation til den unge bevares, så udskiftning skal mindskes så vidt muligt. 1Kapitel: Fra Værested til Lærested 3

14 Heltidsundervisning Formålet med Heltidsundervisningen er at få den unge på et socialt og fagligt niveau, således at denne kan gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve i minimum dansk og matematik. Tilgangen er en ad hoc undervisningsproces, der er inkluderende, og som sikrer, at den unge kan fortsætte i et videre uddannelsesforløb. Målgruppe Målgruppen er unge mennesker, der af forskellige årsager ikke længere fungerer i en almindelig folkeskole den unge er ikke motiveret for at deltage i det faglige og sociale liv og kan derved ikke indfri folkeskolens forventninger. Det er vigtigt at inddrage den unges baggrund og mentale indstilling til læring i planlægningen af Heltidsundervisningen, således at den unge, med de udfordringer denne har inde i livet, føler sig mødt. Målgruppen er desuden den samme, som i Ungdomsskolens nuværende Projektklasse. Rekruttering Visitation til Heltidsundervisningen sker via den centrale visitationsproces. Det betyder, at elever har været behandlet lokalt på kompetenceforum, og at der foreligger indstilling gennem PPR. Forud for den endelige optagelse er der dialog mellem de involverede parter. Desuden er der mulighed for praktik og vurdering i Heltidsundervisningen. Målet er at sikre den bedst mulige overgang til Heltidsundervisningen, så eleven oplever følelsen af at være del i tilbuddet. Beskrivelse af tilbud Der arbejdes med individuelle pædagogiske aftaler, der sikrer, at den unge er en del af undervisningen. Der arbejdes ud fra et positivt og forpligtende samarbejde mellem den unge og lærerne i faglige praksisfællesskaber, der tager afsæt i alternative kognitive redskaber og metoder i særlig grad IT og værkstedskreative fag for at skabe fagfaglig forståelse. Der udarbejdes individuelle pædagogiske udviklingsplaner for indsats, både fagligt, personligt og socialt. Ligeledes arbejdes der med den unges inklusionsmål og fremtidsmuligheder. Den unge modtager undervisning i Ungdomsskolens lokaliteter i Brovst 5 dage om ugen. Heltidsundervisningen følger det kommunale skolevæsens ferieplan med opstart medio august. Der er plads til 6-8 elever i Heltidsundervisningen. Målgruppen er unge fra overbygningen. Undervisningsprocessen Udgangspunktet - for pædagogikken og tilrettelæggelse heraf - er den enkelte unges individuelle standpunkt, fagligt, socialt, og personligt, der bl.a. afdækkes via pædagogiske IT-redskaber og nære relationer samt dialogbaseret undervisning. Den anvendte pædagogik for de unge vil være anerkendende, men med klare og tydelige krav til såvel den sociale, den faglige som den personlige indlæring. Underviserne støtter den unge i at håndtere sociale, faglige og personlige problemstillinger med henblik på at opnå livsmestring. Der er derfor træning i at indgå og overholde forpligtende aftaler. Generelt er følgende nøgleord vigtige i undervisningsprocessen: relation, omsorg, inddragelse, gruppearbejde, inkluderende deltagelse og tydelighed. 1Kapitel: Heltidsundervisning 4

15 Kerneydelser 1) Alternativ, boglig undervisning Der skal arbejdes med differentieret læringsstil, undervisningsmetode og skemalægning gennem opdeling i hold, hvor lærerne er bevidste om de unges stærke sider. De unge skal lære at tage medansvar for egen læring og gennem motivation, selvsyn og mesterlære at udvikle koncentrationsevnen. Målet er afgangsprøven i minimum dansk og matematik. 2) Social kompetenceudvikling Der skal arbejdes ud fra et rummeligt perspektiv, hvor lærerne giver mulighed for deltagelse i en mangfoldighed af sammenhænge, så der opnås tillidsrelationer, selvstændiggørelse, ansvarlighed, målrettethed og medbestemmelse. Disse sammenhænge skaber forudsætningen for en motivation til at indgå i forskellige undervisningssammenhænge. 3) Værkstedsfag Socialt læringsmiljø, håndgribelig undervisning, tværfaglighed, aktivitet og kreativitet, personligt forpligtende og engagerende projekter, faglig stolthed, gruppeorienterede projekter/produktionshold. Alle aktiviteter målrettes den alternative boglige undervisning, så de underbygger den unges mulighed for at gennemføre afgangsprøven og den unges mulighed for at deltage på en ungdomsuddannelse. 4) Individuelle samtaler Engageret fagligt omsorgsmiljø, relationsskabelse, inddragelse i egen udvikling, tydelighed, holdningssamtaler om den unges verden, de voksnes verden og samfundets opfattelse. 5) Forberedelse til ungdomsuddannelserne Heltidsundervisningen og UU som facilitator i brobygning og udviklings- og praktikforløb med henblik på at afklare den unges uddannelsesvalg, så uddannelse bliver en mulighed frem for en hindring. Når de unge er startet på en ungdomsuddannelse, følges de i en periode forsat af en af Ungdomsskolens medarbejdere. De unge bliver opsøgt på uddannelsesinstitutioner og hjemme, hvor der er mulighed for at diskutere trivsel og problemstillinger med de unge, hjemmet og den unges stedlige vejleder, så der bakkes op om livssituationer, den unge kan have brug for hjælp til at tackle. Pædagogik Der arbejdes ud fra en situeret, kritisk-konstruktiv relationspædagogik med fokus på det faglige (læring), personlige (tilstedeværelse) og sociale (deltagelse) dannelsesplan. De pædagogiske mål er fokuseret på, at der skabes forudsætning for et inkluderende miljø, der sikrer, at enhver ung har adgang og ønsker tilstedeværelse i undervisningen. Målet er at sikre deltagelse og trivsel, der kan ende i læring og endelig uddannelse. 1Kapitel: Heltidsundervisning 5

16 Der tages udgangspunkt i den enkelte unges aktuelle personlige kompetencer, såvel faglige, sociale som personlige, og disse søges videreudviklet, så den unge kan klare sin videre uddannelse. I Heltidsundervisningen sker der hermed en oplæring i forpligtelser til fællesskabet og en selvrealisering. Samarbejdspartnere/Netværk Heltidsundervisningen skal fungere som en plan B i samarbejde med den lokale skole og det lokale miljø. Derfor vil motivation for indlæring være den første opgave, idet de unge i Heltidsundervisningen ofte kendetegnes ved, at de igennem lang tid ikke er indgået aktivt i faglig indlæring og positive relationer uanset tiltag på den lokale skole. 1Kapitel: Heltidsundervisning 6