Sygeplejens idealbillede og værdisæt i den tværfaglige ramme. Grete Kirketerp, Sygeplejefaglig direktør, Cand.Cur., MPM. Sygehus Sønderjylland

Transkript

1 Sygeplejens idealbillede og værdisæt i den tværfaglige ramme Grete Kirketerp, Sygeplejefaglig direktør, Cand.Cur., MPM. Sygehus Sønderjylland

2 Sygehus Sønderjylland 3 matrikler, herunder 1 akutsygehus Ca indlæggelser og ambulante besøg Godt medarbejdere 11 centre i udvikling Stigende forskningsaktivitet Omfattende uddannelsesaktivitet Byggeri for 1,7 mia. frem til 2020 Akkrediteret og arbejdsmiljøcertificeret

3 AT HOLDE PATIENTEN I FLOW, OG FJERNE AL UNØDVENDIG VENTETID I ET TRYGT FORLØB UDFORDRER BÅDE MEDARBEJDERNES SYN PÅ KERNEOPGAVEN, SAMARBEJDSMØNSTRE, OG OPFATTELSEN AF FAGLIG UDVIKLING

4 Baggrundstæppet Borgerargumentet Innovationsargumentet Effektiviseringsargumentet Udvikling af tværprofessionelt samarbejde

5 Gabet har aldrig været større! Sammenhæng PATIENTER Få ansigter Samling Forventninger Virkelighed PERSONALE Mange ansigter Faglig specialisering Fragmenteret organisation

6 Inspireret af FutureNavigator Trends: Fra mere til bedre Større krav og færre oplevede ressourcer Flere medarbejdere og færre ledere Fra tæt på ledelse til distance ledelse Fra at gøre til at muliggøre Fra styring til involvering Fra formelle fællesskaber til omsorgsfulde fællesskaber Det er ikke nok at have en profession der er behov for tværprofessionelt samarbejde

7 VI ER PROFESSIONS-ORIENTERET - Ikke forløbsorienteret PROFESSIONERNE - Monopol på et arbejdsområde - Samfundsanerkendt uddannelse - Kontrollerer og udvikler faget - Fører selvjustits med udøverne - Motivation og privilegier ligger i faget SYGEHUSET SOM FAGLIG LEGEPLADS - Leger vi sammen? (om patienten) eller - Sidder vi fast på hver vores rolle og opgaver? (i misforstået respekt for hinandens faglige monopoler og organisatoriske siloer)

8 Det store spørgsmål! - Meningen med sygeplejen? Sygeplejens møntfod er under pres. Står sygeplejeprofessionens selvbillede i vejen for en udvikling af sygeplejen i et nutidigt og fremtidigt samfund og sundhedsvæsen? Hvem vil vi være? Hvad vil vi være kendt for?

9 Sygehusenes vilkår Tilpasning til udviklingen: Speciale plan Akut plan Sygehusbyggeri Kvalitet fremfor kvantitet Patientinvolvering Speciallæger i front Servicekoncepter Nye organisationsformer Telemedicinsk udvikling

10 Nyt fagligt og organisatorisk grundkoncept Der peges på en vision om, at alle patienter (både i og udenfor FAM) mødes af specialiserede teams i et tværspecialiseret miljø, der i videst mulig udstrækning varetager hele patientforløbet Der brydes med den traditionelle specialerettede afdelingsstruktur. Begrebet kompetenceklynger er tænkt som svaret på ovenstående udfordring. En kompetenceklynge [Center] er et resultatcenter for organisatorisk, sundhedsfaglig og patientoplevet kvalitet og udgør en organisatorisk tværfaglig og tværspecialiseret enhed, der har ansvar for at gennemføre en række foruddefinerede patientforløb i sit fulde spektrum Regionsrådet 2010

11 Ophør af professionsledelse Udgangspunktet for ledelsesstrukturen er patientforløbene. Ledelsesstrukturen skal være entydig og bør understøtte opgave- og resultatorientering. En kompetenceklynge ledes af en klyngeledelse bestående af et ledelsespar med faglig baggrund og ansvar for den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet, herunder økonomi [Centerchefer] Hver kompetenceklynge har en række forløbsledelser, der har ansvar for en patientforløbszone og de standardiserede tidsstyrede patientforløb, som indgår heri. Forløbsledelsen har personaleansvar for en række specialiserede teams og udgøres af en funktionsansvarlig enhed bestående af en overlæge og en sygeplejerske [Klinikledere] Regionsrådet 2010

12 Deles om ressourcerne - flytte fokus fra ejendoms-ret til samarbejds-pligt

13 Deles om ressourcerne - flytte fokus fra ejendoms-ret til til samarbejds-pligt

14 Vilkår for ledelse

15 Vilkår for professionerne Fagene i bevægelse Patienten i bevægelse Ledelse i bevægelse

16 Det tværprofessionelle team - det patienten møder! FRA Opgaveorienterede silo er, mange overleveringer, kommunikationsbrist. TIL Tværfunktionelle roller, øget samarbejde, resultatorientering.

17 Tværprofessionalisme stigende niveau for faglig integration og samarbejde TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Samarbejdet, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession. De professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden To eller flere fag arbejder parallelt med en fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer Inspireret af lektor Andy Højholdt, Metropol

18 Nye faglige miljøer Det Nye faglige refererer ikke til mere professionsfaglighed, men til forståelsen af UDVIKLE VIDEN LÆRINGS- FORMER at skabe SAMMENHÆNG MELLEM FAGENE med henblik på, at de leverer FÆLLES LØSNING AF OPGAVEN, på nye og bedre måder ORGANISATORISK RAMME

19 Viden Tværprofessionalisme udfordrer Vi producerer viden i siloer Y D E L S E N EKSPERTEN FØLGESKAB AF VIDENSAFHÆNGIGE DISCIPLE Eksperter lærer af eksperter Siloen lærer i siloen Professioner og specialer har hver deres eget socio-kulturelle miljø SYGHUSET OPDELES i SPECIALER MEN PATIENTENS FORLØB HÆNGER SAMMEN

20 Tværprofessionalismen udfordrer: Patientforløb er ikke en profession derfor ved vi ikke nok om dem Læring PATIENT- FORLØB Hvem uddanner sig i patientforløb? Hvem føler pligt for det samlede patientforløb? Hvor kan man uddanne sig i patientforløb?

21 Organisation Tværprofessionalisme udfordrer: Vi er ikke gode til tværfaglig vidensdeling og énøjet i vidensudvikling Ansættelses- og vagtformer Magt- og organisationsstrukturer Sygeplejemøder, lægekonferencer, sekretærmøder Job- og funktionsudvikling Belønnings- og karriereformer Kursus- og uddannelsesbevillinger Ledelseskulturen og personalesamtaler privilegerer monofaglig vidensproduktion!

22 Hvad er (mest) på spil? Hierarkiets indflydelse? Professionernes indflydelse? Traditionernes skjulte indflydelse? Uddannelsesfunktionernes indflydelse?

23 Er dette opgaver for udviklingssygeplejersker? 1. Tilbyde nye typer af Uddannelse- og færdighedstræninger der overskrider de faglige grænseflader i patientforløbet? 2. Udvikle beslutningsgrundlag og prioriteringsmønstre der privilegerer nye tværprofessionelle miljøer? 3. Kvalificere læringsmetoder og vidensledelse i forhold til nye tværprofessionelle miljøer? 4. Skabe inspiration, vilkår og organisatoriske rammer for (ledelse af) nye tværprofessionelle miljøer?

24 Eksempler: Eksempler: Nye faglige miljøer Patientforløbskonferencer Faglig (deltagere fra flere organisatoriske enheder, sektorer, patienten) Stafet-sikrings-enhed Faglig/organisatorisk Tværfaglige teams (flere faggr. som løser en fælles opgave) Faglig Undervisningsmiljøer på tværs af fag/sektorer Uddannelse Tværprofessionelle projekter (forskning) Organisatorisk/faglig Offentlig/offentlig-, offentlig/privat-samspil Organisatorisk Klinik-personalemøde (tværfaglige) Organisatorisk/faglig Varetagelse af funktioner på tværs Organisatorisk/faglig (fælles vagtplanlægger, fælles uddannelseskoordinator for læger, sgp, sekr. mv.) Fælles kaffe-/frokostpauser for flere faggrupper Socialisering???

25 Centrale udtryk for identitet, kerneværdier og centrale idéer Professionernes traditionelle identitetsudtryk: Hver faggruppe siger: Vores faglighed Uniformer og deres farver Lægekonferencen og sygeplejemødet Vagtplanen Men hvordan udtrykker vi os tværprofessionelt i fb. med: Kvalitet i en opgaveløsning? Respekten for patientens forløb? Samspilsformer i teams og nye faglige miljøer?

26 Hvad bliver udviklingssygeplejerskens rolle/opgave i dette scenarie? Snak med sidemanden

27 Fordi det er bedst for patienten Du er velkommen