Den Maskuline Matrix

Transkript

1 Humanistisk Informatik,, gruppe 2 Den Maskuline Matrix 4 Gruppe 2 Aalborg Universitet København Vejleder: Louise Yung Nielsen Anslag:

2 Synopsisskema/projektbeskrivelse Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Louise Yung Nielsen Gruppenr.: 2 Semester: 2 Retning (5.+6.sem. kom el. InfoVid): Fuld for og efternavn for alle gruppens medlemmer samt underskrift: Brian Møller Pejter Ida Lærke Bechtle Simone Nadia Kankowski Sóley Mist Hjálmarsdóttir Yu Yin Øgendahl Pang Projekttitel: Den Maskuline Matrix En opgave om maskulinitet, performance og kommunikation blandt computerspillere. Anslag og sideantal: anslag / 97 sider Dato for aflevering: 22/05/2014 Humanistisk Informatik Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...4 PROBLEMFORMULERING...5 LÆSEVEJLEDNING...5 TEMARAMMEREDEGØRELSE...7 METODE...8 TEORI...8 MASKULINITET BLANDT COMPUTERSPILLERE...8 KØN OG MEDIER GIDDENS OG MODERNITET Adskillelse af tid og rum DEN TRADITIONELLE MASKULINITET Alkohol som et maskulint træk QUEER Queer Theory GOFFMANS ANSIGTSARBEJDE Ansigt som begreb De grundlæggende former for ansigtsarbejde PRAGMATISK SPROGANALYSE Deiksis Inferens Præsupposition Implikatur og samarbejdsprincippet Modalitet Talehandlinger IDENTITET OG COMPUTERSPIL Fællesskaber og socialitet GRUPPEIDENTITET OG ROLLER KONVERSATIONSANALYSE Taleture Overlap Turpar Præferering Minimalrespons Reparation Samtalevurdering PARASPROG Tempo Aalborg Universitet København 1

4 Stemmens kvalitet Tone Volumen Brug af parasproglig og nonverbal analyse NONVERBAL KOMMUNIKATION Gestik Mimik Emblemer Illustratorer Regulatorer Adapter Affect displays Spejling EMPIRI ANALYSE PRAGMATISK SPROGANALYSE Deiksis og holdånd Ironi og humor blandt spillerne Modalitet - sammenhold, relation og beslutninger Talehandlinger Komplekse og indirekte talehandlinger Delkonklusion NONVERBAL ANALYSE Gestik og illustratorer Mimik Emblemer Regulatorer Adapter Affect displays Spejling Delkonklusion KONVERSATIONSANALYSE Taleture og turtagning Overlap Turpar Præfering Reparation Minimalrespons Forskelle på spil 1 og Delkonklusion Konversationsanalytiske eftertanker PARASPROGLIG ANALYSE Tempo Aalborg Universitet København 2

5 Stemmens kvalitet og tone Volumen og betoning Tøven og andre lyde Delkonklusion TAB OG VEDLIGEHOLDELSE AF ANSIGT Delkonklusion GRUPPE- OG ROLLEANALYSE MASKULINITETS ANALYSE Delkonklusion OPSAMLING OG KONKLUSION EMPIRISK ANALYSE OG KILDEKRITIK PERSPEKTIVERING OG EKSPERTVURDERING PERSPEKTIVERING TIL VORES GRUPPE EKSPERTVURDERING LITTERATURLISTE BØGER HJEMMESIDER ARTIKLER PENSUMLISTE BILAG Aalborg Universitet København 3

6 Indledning I denne opgave vil vi undersøge, hvordan en gruppe af unge mandlige computer-spillere kommunikerer med hinanden under et spil. Vi vil observere dem spille computer-spillet Defense of the Ancients (DotA), der bedst kan betegnes som et konkurrencepræget spil, der blander hurtighed og intensitet med RPG (Role Playing Games - rollespilsbaserede spil) og RTS (Real Time Strategy - strategi baserede spil) (Jason Rybka, u.å.). RPG og RTS så deres begyndelse i start 90 erne med spil som Warcraft, Orcs and Humans og Dune II som for alvor nåede ud til det bredere publikum og har været med til at bane vejen for nutidens strategi og rollespil (Gamespot, u.å.). DotA bliver betegnet som et MOBA spil (Multiplayer Online Battle Arena). Genren karakteriseres ved, at mange forskellige spillere samarbejder, kæmper mod hinanden og er en del af et online univers. For hvert spil er der 2 hold bestående af hver 5 spillere, der kæmper mod hinanden. Da spillet er onlinebaseret, er det muligt for spillere fra hele verden at deltage og spille mod hinanden. Da der er tale om holdspil, er taktik og teamwork essentielt for spillet. Af andre eftertragtede spil indenfor denne genre kan nævnes League of Legends og World of Warcraft (WoW). Den amerikanske regering anerkender professionelle spillere af League of Legends som værende atleter på lige fod med alle andre, hvilket gør det muligt for at dem at arbejde i landet alene på baggrund af denne beskæftigelse, forklarer League of Legends-udvikler Riot Games' esports-leder Nick Allen til Gamespot. (Elsberg, 2013) Inden for de seneste par år har der været en eksplosiv udvikling indenfor den onlinebaserede computerspilsverden. Der er i dag ikke nogle bestemte tal over antallet af professionelle spillere i verden, men antallet har været stort nok til at skabe konkurrencebaserede events verden over. Den stigende popularitet og seriøsitet omkring professionelle computerspillere, og størrelsen af disse events, har med tiden stillet spørgsmål til, hvorvidt der er tale om en decideret sportsgren. I Sydkorea er online computerspil blevet anerkendt som værende en e-sport, hvorefter Kina også er hoppet med på bølgen, og som tidligere citat forklarer, er det meget eftertragtede spil League Aalborg Universitet København 4

7 of Legends nu blevet anerkendt som en e-sport i USA. Den professionelle spilverden er blevet et meget seriøst karrierevalg med chance for store fortjenester. Dette ses blandt andet i de store præmiesummer, som vinderne modtager, f.eks kunne man vinde en million i en international konkurrence i 2011 kaldet The International (Dota2, u.å.). Problemformulering I vores projektopgave vil vi tage udgangspunkt i en kommunikationssituation mellem fem mandlige computerspillere. Vi tror, at dette vil bringe et yderst interessant perspektiv på den interpersonelle kommunikation mellem spillerne, da kommunikationen foregår på flere planer. Spillerne skal både forholde sig til hinanden, modstanderne og til deres spil I sammenhæng med dette har vi en hypotese om at: Spillerne vil benytte sig af et aggressivt og offensivt sprogvalg, samt at de vil have en hård tone overfor modstanderne. Desuden forestiller vi os, at de mandlige spillere vil påtage sig nogle maskuline roller og udøve disse i fællesskabet. Vi har desuden en hypotese om, at de fem spillere lader sig påvirke af deres alkoholindtag, og at dette vil påvirke deres indbyrdes kommunikation. For at finde ud af om denne hypotese er sand, har vi opstillet følgende spørgsmål: Hvordan kommunikerer en gruppe af computerspillere med hinanden? Hvordan performes og forhandles maskulinitet i gruppen? De ovenstående spørgsmål skal hjælpe os med at besvare vores undren samtidig med, at de giver os et indskrænket fokus på vores empiri. Læsevejledning Målet for denne opgave er at se og forklare gruppens interaktion med hinanden ved hjælp af forskellige typer kommunikationsanalyser og teori, der omhandler maskulinitet. I følgende afsnit vil vi kort præsentere de forskellige afsnit i opgaven, hvilket vil bidrage med et overblik over strukturen i opgaven: Aalborg Universitet København 5

8 I indledningen vil vi give læseren et kort indblik i den online spilleverden, så de besidder den fornødne baggrundsviden til at kunne forstå opgaven. Herefter vil problemformuleringen blive introduceret, hvor vi har taget udgangspunkt i to spørgsmål, som vi forventer kan besvare vores undren. Derefter vil læseren blive præsenteret for opgavens temaramme, så læseren bliver bevidst om semesterets grundlag for opgaven. I efterfølgende afsnit introducerer vi metode, som vil komme omkring vores valg af metode, teori og videnskabsteori. Derefter vil der blive redegjort for relevante teorier omkring maskulinitet, performance og alkohol i forhold til kønsidentitet. Nogle af disse teorier vil fungere som en ramme og et udgangspunkt for opgaven og ikke nødvendigt som et værktøj i form af begreber. Disse teorier vil byde på bedre forståelser og filosofier omkring kønsidentitet. Der vil også indgå en teori om grupper og identitet, som er relevant, da opgaven tager udgangspunkt i en gruppe og deres interaktioner med hinanden. Herefter vil der blive redegjort for flere typer kommunikationsanalyser, som der vil blive taget brug af i opgaven for at kunne analysere og derved forstå den indsamlede empiri. Kommunikationsanalyserne er alle relevante på grund af deres forskellige måder at analysere spillernes kommunikation, da de lægger vægt på forskellige aspekter af den dokumenterede begivenhed. Mellem teori- og analyseafsnit er der blevet redegjort for processen og bagtankerne bag den indsamlede empiri til opgaven. Begrundelsen for placering af denne redegørelse er, at læserens hukommelse omkring gruppemedlemmerne så er frisk til analyserne. Dette empiri afsnit vil blot redegøre for hvad der hændte før og under indsamling af empiri, og ikke hvilken effekt omstændighederne har haft på dette. I analyse afsnittet er der taget brug af førnævnte teori og analyseret på empiri i forskellige afsnit. De første analyser er delt op i den praktiske kommunikation: pragmatisk sproganalyse, nonverbal analyse, konversationsanalyse, parasproglig analyse og facework analyse. Herefter vil der analyseres fra et mere sociologisk og psykologisk aspekt, hvor der vil tages udgangspunkt i de teorier, som omhandler maskulinitet, performance, rollefordeling og alkohol. Alle analyserne er fremført med brug af billeder og/eller eksempler fra transskriberingen af empiri for gøre det nemmere for læseren at følge med i, hvad der bliver påpeget i analysen. Den sidste analyse er en opsamlende og konkluderende analyse af alle de foregående analyser som besvarer opgavens problemformulering. Aalborg Universitet København 6

9 Til sidst er der en kildekritisk vurdering af indsamling af empiri og den generelle fremgangsmåde opgaven blev udført på. Derefter en perspektivering af opgaven som fokuserer på, hvad man kunne arbejde videre med, hvis der var mere kapacitet og tid til opgaven. Vi vil slutte af med en ekspertvurdering, som vi indsamlede i forbindelse med vores besøg til Copenhagen Games (2014). Temarammeredegørelse Temarammen på andet semester på Humanistisk Informatik er interpersonelle kommunikationsprocesser og bygger således videre på første semesters temaramme om kommunikationsprodukter. På andet semester er der fokus på den interaktion, der bliver skabt i fællesskab med andre kommunikationspartnere. Der er både fokus på ansigt-til-ansigt kommunikation samt medieret interpersonel kommunikation. Gennem semesteret er der desuden blevet undervist i forskellige former for verbal og nonverbal kommunikation. Projektmodulet i kommunikationsprocesser omfattede fem kurser: interpersonel kommunikation verbale og nonverbale kommunikationsprocesser, socialpsykologi og mikrosociologi, medierede interpersonelle kommunikationsprocesser, kvalitativ metode og videnskabsteori. De første tre kurser hjalp os med teoretiske og analytiske begreber, som forberedte os på den kommende analyse af kommunikationsprocesser. De to sidste kurser gav os metoder samt redskaber til, at reflektere over vores empiri. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i en interpersonel kommunikationssituation mellem fem unge mænd, der spiller computerspil. Vi har valgt at lave en videoobservation, som vi derefter har transskriberet for at få et større analytisk og referentielt grundlag. Vi har arbejdet med næranalyser af vores empiriske observationer, og derefter forsøgt at få vores resultater op på et højere plan ved at sætte dem ind i et sammenhæng med fokus på maskulinitet. Aalborg Universitet København 7

10 Metode I vores opgave har vi valgt en socialkonstruktivistisk tilgang. Socialkonstruktivismen tror på, at viden er noget der bliver skabt som en social aktivitet (Widerberg, 2007, s. 620). På den måde er viden ikke noget, der venter på at blive opdaget, men bliver konstant skabt i måden vi forstår og kommunikerer om situationerne. Dette synspunkt kan ligeledes vendes mod begrebet køn. Køn er ikke kun noget, vi er født med, men noget vi skaber i situationer ved måden, vi agerer og kommunikerer omkring køn. På den måde kan man sige, at køn performes (Widerberg, 2007, s. 621), et begreb vi senere vil forklare i opgaven. Sætter vi det socialkonstruktivistiske perspektiv ind over vores empiri, giver det også god mening, at gruppen producerer viden, mens de sidder og spiller. De ved ikke på forhånd, hvad der skal ske i spillet eller internt mellem dem, og de producerer således viden om situationen, mens de selv er en del af den. I denne sammenhæng vil vi blandt andet fokusere på, hvordan vores spillere i vores empiri interagerer med hinanden, forhandler køn, skaber relationer og indtager roller i forbindelse med at de spiller computer. I forlængelse af dette bruger vi blandt andet teorier, der hjælper med at beskrive forhandlingen og performativiteten af køn, interaktionen gennem kommunikationsanalyse og parasprog samt teorier om grupperoller og facework. Alt sammen for at fortælle noget om situationen og individernes handlinger i denne. Teori Maskulinitet blandt computerspillere For at forstå maskulinitet i computerspil er det vigtigt først at forstå femininitet. Derfor vil vi i dette afsnit komme ind på baggrunden for de såkaldte mandlige og kvindelige spil, og hvad den generelle forskel på disse er. Når man taler om køn og computerspil, støder man ofte på formodninger om, at mænd og kvinder foretrækker forskellige computerspil. De såkaldte "pigespil" (spil henvendt mod kvinder) omhandler ofte venskab og sociale relationer samt opbygning af en karakter, hvor de såkaldte "drengespil" fokuserer på konkurrence, gameplay, fart og vold. Brenda Laurell beskrev i Aalborg Universitet København 8

11 1998 denne maskuline tendens indenfor computerspil som en selvopfyldende profeti i selve markedet: Computer games as we know them were invented by young men. [...] They were enjoyed by young men, and young men soon made a very profitable business of them. [...] Arcade computer games were sold into male-gendered spaces, and when home computer game consoles were invented, they were sold through male-oriented consumer electronics channels to more young men. The whole industry consolidated very quickly around a young male demographic all the way from the gameplay design to the arcade environment to the retail world and it made no sense for a company to swim against the tide in all three of these areas at once. (Laurel, 2001, s. 23) Computerspilsindustrien har dog efterhånden accepteret den voksende mængde af kvindelige spillere. En nyere strategi for at tiltrække kvindelige spillere er de såkaldte "cross-gender"-spil, som indeholder både mandlige og kvindelige præferencer. Denne strategi bygger ofte på en antagelse af at: Boys, men and masculinity have often been perceived as, or associated with the (nongendered) norm, and girls and women have been encouraged to act or choose like boys and men do. (H. G. Corneliussen, 2008, s. 68) Eksempler på disse typer af spil, der lokker kvinder til er "WoW" og "DotA". Begge spil er internetbaserede og lader samtidig spilleren kommunikere med venner og familie online. Dog har undersøgelser omkring køn og teknologi vist, at kvinder ofte aktivt og bevidst modsætter sig deltagelse i områder og aktiviteter, som kulturelt og socialt opfattes som specifikt maskuline, som f.eks. computerspil, da dette kan true deres feminine identitet. Det er det, man vil beskrive som en kønnet teknologisk kompetence: (Jenson & de Castell, 2010) Technological competence, so seen, has less to do with actual skills and more to do with construction of a gendered identity that is, women lack technological competence to the extent that they seek to appropriately perform femininity; correlatively, men are technologically competent by virtue of their performance of masculinity. (Jenson & de Castell, 2010, s. 54) Aalborg Universitet København 9

12 Yderligere er det relevant at komme ind på begrebet den heteroseksuelle matrix. Det er en støbeform eller en mekanisme som tilsiger, at der findes to komplementære køn (mand og kvinde) og ét kønsforhold, der er spaltet i dels det normgivende og dels det normafvigende køn. En heteroseksuel organiseret maskulinitet og femininitet bliver skabt gennem det, som det ikke er det konstitutive udenfor. Den heteroseksuelle matrix definition af kønsidentitet bliver, ifølge Butler, skabt og opretholdt gennem den heterocentriske diskurs. Gennem en løbende gentagelse af performativer materialiseres normer og regler for, hvordan man bør opføre sig for at passe ind i diskursen (Butler, 1990, s. 151). Mændene er ofte maskuline og teknologi erfarne brugere, fordi kvinderne oftest positionerer sig som feminine og uerfarne brugere. Køn og medier Det vil være forkert at påstå, at individet og synet på køn ikke forandrer sig fra tid til anden. Et godt bud på denne forandring ses for eksempel i 60 ernes kvindebevægelse, der ændrede synet på ligestilling og dermed på de enkelte køn. En ekstern påvirkning som til stadighed har stor indflydelse på vores forståelse af køn, er massemedierne. Medierne har den egenskab, at de bearbejder kulturen, og er dermed nærmest en kultur i sig selv med eget sprog, traditioner, regler og historie. Dog har medierne ikke udelukkende ansvaret for påvirkningen af identitet og køn, da mennesket selv afkoder budskaber og trækker på sociale og personlige erfaringer, der så kan være med til at kategorisere budskabet. Et eksempel på fjernsynets formidling kan formuleres således: I shall characterize the television as a state of tension between forces of closure, which attempt to close down its potential of meanings in favour of its preferred ones, and forces of openness, which enable its variety of viewers to negotiate an appropriate variety of meanings. (Fiske, 1987, s. 84) Giddens og modernitet Det er svært, at komme ind på massemediernes indflydelse uden at nævne Anthony Giddens (1997) og hans teorier om modernitet og refleksivitet. I moderniteten ligger der en underminering af traditionelle vaner og skikke, hvilket påvirker både institutioners og individers måde at anskue verden og sig selv på. Dette opbrud med faste normer og livsforløb åbner for en Aalborg Universitet København 10

13 større individualitet, hvor det enkelte menneske forholder sig refleksivt til sig selv og sin omverden. Refleksivitet er ifølge Giddens et fundamentalt iboende træk ved al menneskelig handlen (Giddens, 1997, s.12). Et andet vigtigt træk at komme ind på i forbindelse med maskulinitet, er Giddens analyser af intimitetens forandring i moderniteten. Giddens mener, at mændene halter efter og har svært ved at leve op til modernitetens krav om at udvikle en fortælling om selvet og det følelsesmæssige. Mændene har svært ved at sammensætte en fortælling om selvet, der ikke koncentrerer sig om de mere overfladiske områder som deres arbejde eller andre statussymboler og skjuler sig bag kvindernes følelsesmæssige selvidentitet. Kvindens frigørelse fra manden har udløst et pres, og han må i sin sociale praksis eksplicitere de dybereliggende sider af identiteten. Udfordringen ligger dermed i, at manden må forholde sig til en omstrukturering af privatlivssfæren og indlemme denne i sin fortælling om selvet. Det drejer sig således ikke bare om, at mænd skal lære at udtrykke følelser, men en dybereliggende forligelse med sin nye rolle og omverdenens forandringer (Giddens, 1994, s. 119). Adskillelse af tid og rum Anthony Giddens er relevant at kigge på, når vi snakker identitet og refleksivitet, og hvad der over tid er sket af ændringer for individet, der nu lever i det senmoderne samfund. Han forsøger med sin teori, at redegøre for hvad moderniteten og dynamikken har haft af konsekvenser for det enkelte individ. Derudover slår han fast, at senmoderniteten har sine rødder fra moderniteten, som udsprang omkring industrialiseringens fremkomst. En vigtig pointe for Giddens er derfor at understrege, at vi som individer stadig har spor af moderniteten gemt i os i form af vores rationelle tankegang og ikke mindst vores kernefamilie, der danner den fundamentale tro på verden som et trygt sted, og dermed danner rammen for individets handlemuligheder (Bundgård, 2010). Giddens peger dog på i alt tre afgørende faktorer, som han mener ligger til grund for at vi skelner mellem henholdsvis det moderne- og senmoderne samfund og ikke mindst hvorfor der sker en stadig samfundsmæssig forandring i senmoderniteten. De tre faktorer Giddens peger på er som følger: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer til abstrakte systemer samt øget refleksivitet (Jacobsen m.fl., 1998, s. 46). Aalborg Universitet København 11

14 For at afgrænse os til det mest relevante for vores projekt, har vi valgt især at kigge på adskillelse af tid og rum samt refleksiviteten i samfundet. For Giddens dækker begrebet adskillelse af tid og rum den kommunikation og interaktion, der hver dag er til stede i vores daglige liv og ikke længere behøver at foregå på samme tid og ikke mindst samme sted. Dette karakteriserer det senmoderne samfund, modsat det moderne, og er dermed uafhængig mellem de to faktorer, rum og tid (Thorndal, 2009, s. 184). Kommunikation var førhen bestemt af den fysiske placering og foregik altså, hvor man så hinanden i virkeligheden, når kommunikationen var i gang. Man førte dermed en personlig dialog. I det senmoderne samfund er disse forudsætninger for kommunikation og dialog dog forsvundet. En teknologisk verden har åbnet sig for nutidens generation, og vi står på nuværende tidspunkt overfor utallige muligheder og kommunikationsmidler i form af mail, telefon og ikke mindst de sociale medier. Verden har åbnet sig for os, men det har betydet et drastisk tab af dialogen og ikke mindst den personlige kontakt, der engang var forudsætningen for en mulig kommunikation. Når vi altså er i stand til at kommunikere og samhandle på tværs af store afstande, betyder det at vi i det senmoderne samfund ikke længere er bundet til hverken rummet eller tiden (Jacobsen m.fl. 1998, s. 47). Den traditionelle maskulinitet Det kan være svært præcist at definere hvad maskulinitet er, dog står det klart, at maskuliniteten afhænger og afspejler sig af femininiteten. Den traditionelle ide om maskulinitet hænger sammen med beskytterrollen, som indebærer styrke, forsørgerpligt og kontrol over sine følelser. Ydermere pointerer teoretikeren Reinicke (2002), at der ligeledes er trang til, at konkurrere og dominere frem for at blive domineret. Andre teorier falder ligeledes sammen med Reinickes og konkluderer, at mænd søger accept fra andre mænd ved at konkurrere, løbe risici og opnå status i mandegruppen (Garfield et al, 2008, s. 475). En traditionel mandlig adfærd adskiller sig også i høj grad fra den kvindelige og feminine adfærd og er meget dominerende og stolt, bl.a i offentlige rum. (Garfield et al., 2008, s. 475). Så ledes kan man anskue traditionel maskulinitet som værende konstruktionen af den patriarkalske mand som familiens overhoved, den dominerende og stærke. Sociolog R.W. Aalborg Universitet København 12

15 Connell (1995) forklarer i sin bog Masculinities, hvordan det kan være vanskeligt, at studere maskuliniteter som værende et bestemt genstandsfelt. Problemet opstår idet, man ikke kan anskue maskulinitet som en social praksis uden yderligere, at tænke på andre sociale parametre som eksempelvis alder, etnicitet og nationalitet. Derfor opstiller Connell en analysestruktur, hvori maskuliniteter kan placeres. Maskuliniteter skal dermed ses i et større kulturelt perspektiv, og ikke alene som værende det der kan sættes i modsætning til femininitet (Connell, 1995, s. 67). Connell opstiller fire former for maskuliniteter der ikke skal fungere som en betegnelse for typer af mænd, men snarere skal forklare de interne relationer mellem mænd og kønsrelationer i det hele taget (Connell, 1995, s. 76): Den hegemoniske maskulinitet Hegemoni er et begreb formuleret af den italienske filosof Antonio Gramsci (1919), der benyttede begrebet i sin analyse af klasseforskelle. Hegemoni indebærer en midlertidig autoritativ position, hvor en bestemt gruppe eller et bestemt syn er ophøjet som det ledende og sandheden (Connell, 1995 s. 77). Den hegemoniske position er dog kun midlertidig og derfor hele tiden konkurrenceudsat. Så ledes kan man forstå den hegemoniske maskulinitet som den maskulinitet, der er ophøjet til den gældende og mest socialt anerkendte form for maskulinitet. Connell definerer den hegemoniske maskulinitet som værende patriarkalsk, hvilket derfor legitimerer, at mænd er dominerende og kvinder er underordnede dem (Connell, 1995). Teorien om den hegemoniske som den patriarkalske maskulinitet skal anses som en eksemplificering. Den hegemoniske maskulinitet er så ledes ikke fastlå st, og begrebet kan anvendes i en analyse af hvilke socialt anerkendte træk, der udgør den gældende opfattelse af maskulinitet i dag (Connell, 1995). Den underordnede maskulinitet Connells anden maskulinitetsform sættes i perspektiv til den hegemoniske maskulinitet, idet den hegemoniske maskulinitet dominerer over en underlagt, underordnet maskulinitet. Connell beskriver denne form for maskulinitet ud fra en eksemplificering af heteroseksuelle mænds Aalborg Universitet København 13

16 dominans over homoseksuelle mænd. Den heteroseksuelle mand dominerer og undertrykker den homoseksuelle mand ved at eksludere den sidstnævnte og fratage denne specifikke rettigheder. Homoseksuelle mænd kan så maskulinitet. Så ledes, i dette tilfælde, anses for at udgøre en underordnet fremt en mand hverken socialt eller kulturelt kan legitimeres som en del af den hegemonisk accepterede maskulinitet, ekskluderes denne og bliver så af den underordnede maskulinitet (Connell, 1995, s. 78). ledes betegnet som en del Den medvirkende maskulinitet Den tredje type maskulinitet, den medvirkende maskulinitet, beskriver, hvordan det ikke nødvendigvis er alle mænd, der udgør den hegemoniske maskulinitet. I stedet er der mange, der er medløbere, som ikke udfordrer den hegemoniske maskulinitet, men som nyder godt af hvordan den hegemoniske maskulinitet er defineret. Connell beskriver den medvirkende maskulinitet som værende mænd, der f.eks. udøver en dominerende og magtfuld rolle på deres respektive arbejdsplads og dermed legitimerer den hegemoniske maskulinitet. Dog udøver den samme mand i en anden social praksis, f.eks i hjemmet, en anden funktion, hvor han er mindre dominerende og mere ligesindet med sin familie. Der er så ledes en grund til, at nogle mænd udelukkende er medvirkende, netop fordi disse mænd indgå r i andre sociale sammenhænge og udfører andre sociale relationer, der også bør medtænkes. De mænd, der kan karakteriseres som en del af den medvirkende maskulinitet, er så ledes ikke med til at personificere den hegemoniske maskulinitet, men tager brug af nogle af de egenskaber, som den hegemoniske maskulinitet legitimerer (Connell, 1995, s. 79). Den marginaliserede maskulinitet Den fjerde, den marginaliserede maskulinitet, skal ligesom den medvirkende maskulinitet betragtes i samspillet med andre sociale praksisser. Den marginaliserede maskulinitet er så ledes relativ til den dominerende hegemoniske maskulinitet, men kan også være en del af den underordnede maskulinitet. Connell forklarer denne maskulinitetsform ud fra et eksempel om en sportsstjerne med mørk hudfarve, der gennem sin karriere som fysisk stærk og udholdende, er med til at afspejle den hegemoniske maskulinitetsopfattelse, der antages at indbefatte en lyshudet og stærk mand. Så ledes forhindrer denne mands hudfarve ham i Aalborg Universitet København 14

17 udelukkende at repræsentere den hegemoniske maskulinitet, hvor han så marginaliserede maskulinitet (Connell, 1995, s. 80). ledes hører under den Alkohol som et maskulint træk Når der kigges på mænd og kvinder i forhold til helbred, så er der en klar forskel mellem de to køn. Det ses, at mænd generelt har en tydeligt større risiko for at dø af helbredelige sygdomme (Courtenay, 2000, s. 1384). En af grundene er, at mænd ganske enkelt undlader at søge hjælp, når de er syge og i visse tilfælde aktivt udsætter dem selv for risikable sygdomme eller farlige aktiviteter (Courtenay, 2000, s. 1385). Courtenay forklarer, at mænd ofte lider under et større pres, når det gælder stereotyper omkring deres køn, og kampen om at udfylde de stereotyper har stor betydning for skabelsen af deres identitet (Courtenay, 2000, s. 1388). Mænd er opfordret til at være så maskuline som muligt og fremvise det overfor andre mænd. Hvis man besidder for meget af det, som anses som feminine kvaliteter, så mister man respekt fra andre mænd: ( ) males use health beliefs and behaviors to demonstrate dominant - and hegemonic - masculine ideals that clearly establish them as men. ( ) It is the socially dominant gender construction that subordinates femininities as well as other forms of masculinity, and reflects and shapes men s social relationships with women and other men; it represents power and authority. (Courtenay, 2000, s. 1388) Mænds syn på helbred er altså betydeligt anderledes end kvinders. Hvis man som mand fremstiller sig selv i en sårbar situation f.eks. ved at udtrykke ubehag eller bede om konsultation hos en læge, kan det have en svækkende effekt på ens maskulinitet. Udover et afværgende forhold til helbred og sundhed, så har andre faktorer som sex, sprog, sport og kriminalitet også en betydning for skabelsen af den mandlige identitet (Courtenay, 2000, s. 1388). Der er en fælles, socialbaseret opfattelse blandt mænd om, hvad der er maskulint og hvad der er feminint. Bl.a. at udholdenhed, skødesløshed og generel styrke er essentielt for en mands identitet: In exhibition or enacting hegemonic ideals with health behaviours, men reinforce strongly held cultural beliefs that men are more powerful and less vulnerable than women; that men s bodies are structurally more efficient than and superior to women s bodies; that asking for help and Aalborg Universitet København 15

18 caring for one s health are feminine; and that the most powerful men among men are those for whom health and safety is irrelevant. (De Visse & Smith, 2005, s. 1389) Maskulinitet hos mænd kan dog kompenseres og fremføres på forskellige måder alt efter mandens kulturelle og sociale situation. En engelsk undersøgelse af interviews med forskellige mænd med forskellige etniske og sociale baggrunde viste, at maskulinitet kan defineres forskelligt fra person til person. Undersøgelsen viste, at hovedsageligt unge kaukasiske mænd drak oftere og heftigere end mænd af anden etnisk herkomst (De Visse & Smith, 2005, s. 596). I undersøgelsen var der en bred forståelse mellem de interviewede (både alene og i grupper) af, at desto mere alkohol man kunne indtage uden at gå kold eller brække sig, desto mere mandlig fremstår man. Hvis en mand ikke kunne drikke heftigt, så mistede han automatisk respekt fra andre mænd. Det sås til gengæld at selvom alkohol er en vigtig faktor for, hvor maskulin man var, så var der tale om undtagelser, hvis man for eksempel er meget atletisk og deraf besidder andre maskuline markører (De Visse & Smith, 2005, s. 603). Undersøgelsen belyste også, at selv mænd, der ikke følte behovet for at drikke før i tiden, hurtigt kunne føle sig pressede til at drikke for at føle sig som en del af det (maskuline) fællesskab, igen medmindre de besad andre maskuline kvaliteter: However, Emeka (black, student) echoed statements made by Rahul and about Jonny Wilkinson. He noted that his abstinence would not be as easily excused if he was not a better football player than most of his peers. (De Visse & Smith, 2005, s. 605) Endvidere viste undersøgelsen også at homoseksuelle og biseksuelle mænd sås som mindre maskuline på baggrund af deres seksualitet. Selvom en homoseksuel mand besidder mange maskuline træk, så ville han hurtigt miste respekt fra andre mænd, når det bliver kendt, at han er homoseksuel. Der var en bred enighed blandt de interviewede, at den ideelle maskuline mand, var heteroseksuel (De Visse & Smith, 2000, s. 604). Her ses det i mange kulturer, som for eksempel latinokulturen, at homoseksuelle mænd kompenserer for deres seksualitet ved at påtage sig andre maskuline træk som at ryge (helbred) eller at have voldelig adfærd (kriminalitet) (Courtenay, 2000, s. 1392). Forbindelsen mellem den maskuline identitet og uagtsom attitude Aalborg Universitet København 16

19 over for eget helbred viser, at kvinder i gennemsnit lever syv år længere end mænd (USA), da kvinder har en større tendens til, at gå op i eget helbred og krop. Endvidere ses der også en meget større tendens af mænd, der lider af psykiske sygdomme, fordi de ikke vil klage og overbeviser dem selv om, at f.eks. depression er dumt (Courtenay, 2000, s. 1395): As Warren (1984, p. 151) notes, The linkage between depression and femininity may provide men with the strongest motivation to hide their depression from other, and, Because depression is frequently accompanied by feelings of powerlessness and diminished control, men may construe depression as a sign of failure. (Courtenay, 2000, s. 1397) Der er altså en samlet forståelse blandt mænd af forskellig baggrund at ligegyldighed omkring eget helbred - psykisk såvel som fysisk - er et maskulint træk, og afgiver magt. Dette vil imødekommes af respekt fra andre mænd og kvinder, og definere en som en maskulin identitet. At løbe risici med eget helbred, deraf i at udfolde store mængder af alkohol, ses som en maskulin markør, og kan kun undtages, hvis der er tale om kompensation af andre maskuline træk. Queer Ordet queer betyder underlig og har i mange årtier haft en negativ og nedsættende kontekst hæftet til sig, da det bliver knyttet til homofobi. Queer har derfor, og er stadigvæk for mange, en betegnelse for noget, der er fremmed og frastødende, men mange homoseksuelle har gennem årene besluttet sig for at bruge og identificere sig med ordet for deres andethed i samfundet ud fra et positivt standpunkt. I dag bruger man til tider også ordet i den akademiske verden som en betegnelse for noget, der sætter sig udenfor samfundets normer og derfor ikke passer ind (Grove, u.å.) Queer Theory Indenfor køn har teoretikere i mange år været enige om, at der er tale om en skildring mellem det sociale køn (gender) og det biologiske køn (sex) (Sullivan, 2003, s. 83). Det biologiske køn er ret simpelt - det er det, der rent fysisk viser, om vi er mand eller kvinde. Det sociale køn er en kompliceret og konstrueret del af mennesket, der bliver kreeret gennem vores opvækst og Aalborg Universitet København 17

20 omgivelser (Sullivan, 2003, s. 82). Det er det sociale køn, som den amerikanske filosof, Judith Butler, fokuserer på i hendes Queer theory, som vi kort har nævnt tidligere i opgaven. Det sociale køn er noget, der bygges ud fra de normer, vi bliver eksponeret for gennem vores opvækst. Butler fokuserer meget på det seksuelle begær, da det har en betydningsfuld rolle inden for det heteronormative. De normer hører til det heteroseksuelle matrix, hvilket er de forudsætninger, der er sat omkring kønsidentitet. Det heteroseksuelle matrix går ud på, at man for eksempel som biologisk mand skal opføre sig maskulint for at tiltrække det modsatte køn (Sullivan, 2003, s. 82). Vores performativitet, altså gentagne handlinger, skal repræsenteres over for andre køn, så de kan læse, hvem vi er - man kan med andre ord sættes ned i en kategori på baggrund af ens performativitet. Butler forklarer således det feminine og maskuline: Femininity becomes a mask that dominates/resolves a masculine identification, for a masculine identification would, within the presumed heterosexual matrix of desire, produce a desire for a female object, the Phallus ( ) (Butler, 1990, s. 12) Man definerer altså det maskuline ud fra det feminine og omvendt, da de to komplimenterer hinanden ved at være modsætninger. Med andre ord: hvis noget ikke er feminint, så er det, ud fra det heteroseksuelle matrix, per definition maskulint. Den maskuline part af det heteroseksuelle matrix vil deraf føle en tiltrækning af den feminine part. Butlers Queer theory blev til i bogen Gender Trouble, der blev udgivet for første gang i Her har Butler meget fokus på den fjendske og uforstående tilgang, der var henvist til de homoseksuelle dengang, da de netop bevægede sig udenfor det heteronormative. Men siden da har Queer Theory også været relevant i forhold til andre kønsrelaterede spørgsmål. Man kan også bevæge sig ud fra den heteroseksuelle matrix, hvis man for eksempel er en biologisk kvinde, der har mange maskuline træk og er tiltrukket af mænd. Ens begær og kønsidentitet ville derfor ikke være umiddelbart gennemskuelig for andre mennesker, og man vil ikke kunne passe ned i den umiddelbare kategori inden for det heteroseksuelle matrix - derved er personen uden for det heteronormative og kan have en frastødende effekt på andre. Dette har noget af gøre med ens Aalborg Universitet København 18

21 performativitet, dvs. ens gentagne talehandlinger og udtryk. Performativiteten er kort sagt den måde, vi fremfører os selv overfor andre, og derved skaber en kønsidentitet. Der findes teorier om, at sociale køn er noget, der er forudbestemt af ens biologiske køn, da man er tillagt det heteronormative fra fødslen. Når man har skabt sit sociale køn, har man fundet sin kønsidentitet og er fastsat. Her er Butler ikke enig, men mener tværtimod, at ens biologiske og sociale køn sammensmelter i en konstant performativ proces - menneskets udvikling gennem tiden, som det bevæger sig frem og tilbage mellem omgivelser. Dermed er man aldrig fastsat i en kategori inden for det heteroseksuelle matrix, men befinder sig i en konstant ændrende proces gennem diskurser og gentagne handlinger. Inden for performativitetsbegrebet er der også tale om citering. Citering er uundgåeligt, da man ikke kan udelukke sig selv fra det heteroseksuelle matrix - man vil altid enten tilhører kategorien som mand eller kvinde i en vis forstand. Når man citerer inden for performativitet, så gentager og efterligner man de normer, man har fået via andres performativitet og forståelse af køn. Man lærer ganske enkelt at identificere sig med det ene eller det andet (Butler, 1993, s. 13) Hovedpointen ved queer theory er, at ens køn er flydende, og at ens indre selv er en effekt af vores performance. Man er derfor aldrig fastslået som en bestemt forestilling af sit køn, men det sociale køn vil dog altid være påvirket af de diskurser og normer, man tillægger kønnene. Goffmans ansigtsarbejde Erving Goffman ( ) var en canadisk mikrosociolog og professor ved University of Pennsylvania fra 1968 (Den Store Danske, 2009), der er bedst kendt for sin teori om facework eller ansigtsarbejde, som man passende kan kalde det på dansk. I dette teoriafsnit vil vi tage udgangspunkt i Stig W. Jørgensen, Michael Hviid Jacobsen og Søren Christiansens oversættelse af den kendte sociologs forelæsninger samt arbejde. Goffman er også kendt for begreberne front- og backstage, men da disse ikke er relevante for vores opgave, har vi valgt kun fokusere på ansigtsarbejde. Ansigtsarbejde kan være med til at fortælle om interaktionen mellem deltagerne i en kommunikationssituation på et mikrosociologisk plan. Aalborg Universitet København 19

22 Ansigt som begreb Når man indgår i et socialt møde hvad enten det er ansigt til ansigt-kommunikation eller medieret praktiserer man det, som Goffman kalder en linje (Hviid et al., 2004, s. 39). Linjen viser et mønster af de verbale og nonverbale handlinger, som bliver udtrykt, når et mennesker opfatter en situation, vurderer de andre deltagere og ikke mindst vurderer sig selv. Ud fra dette beskriver Goffman ansigtsbegrebet som følger: Begrebet ansigt kan defineres som den positive sociale værdi et menneske i praksis gør krav på i kraft af den linje andre antager han har anlagt ved en bestemt kontakt (Hviid et al., 2004, s. 39). Kortfattet kan man sige, at et menneskets ansigt er den linje, som andre antager og anerkender, at han har lagt ved et socialt møde. Ansigtet er altså ikke en fysisk del af en selv, og det er dermed muligt for forskellige mennesker at bære den samme maske. Når en person er tilfreds med sit ansigt og i besiddelse af det, vil han ofte reagere med sikkerhed og selvtillid. Personen vil føle, at han kan stå åbent overfor andre samt holde hovedet højt (Hviid et al., 2004, s. 42). En person kan bære det forkerte ansigt, hvis der fremkommer oplysninger eller informationer om hans sociale værd, som ikke kan forenes med den linje, der opretholdes for ham. Hvis en person fornemmer, at han bærer det forkerte ansigt, eller hvis han bliver udfordret/får manglende anerkendelse for sit ansigt, kan han føle sig forlegen, ilde til mode og endda flov (Hviid et al., 2004, s. 41). En person kan være uden ansigt, hvis han deltager i et socialt møde med andre uden at opretholde en linje, som deltagerne forventes at opretholde i sådanne situationer. Hvis man laver sjov med folk, kan man komme ud i situationer, hvor man viser et forkert eller intet ansigt, men under andre omstændigheder kan man miste følingen med den sociale situation (Hviid et al., 2004, s. 41). Medlemmer af sociale grupper forventes at besidde en vis grad for selvrespekt, og på den anden side forventes hensyntagen også. Goffman mener, at der er en indirekte forventning i samfundet om, at folk vil gå en vis længde for at skåne andres følelser og ansigt. Man vil ikke være vidne til andre menneskers ansigtstab (Hviid et al., 2004, s. 43). Goffman nævner følgende, som kan sætte dette i perspektiv: Aalborg Universitet København 20

23 Et menneske der kan overvære en andens ydmygelse og upåvirket bevare en ophøjet mine, siges i vores samfund at være hjerteløs ligesom en der upåvirket kan medvirke til sit eget ansigtstab, opfattes som skamløs (Hviid et al., 2004, s. 44). De grundlæggende former for ansigtsarbejde Hvis man skal håndtere ansigtstrusler mod sig selv og andre, er det nødvendigt med nogle ansigtsbevarende foranstaltninger. Nedenstående vil vi komme ind på Goffmans repertoire af disse: Undvigelsesprocessen: Den sikreste måde at forhindre ansigtstrusler er ved at undgå relationer, hvor det er sandsynligt, at truslerne vil optræde. Dette kan også komme til udtryk ved, at man trækker sig tilbage, før en forventet trussel får mulighed for at finde sted. Man kan f.eks. holde sig fra at tale om emner, som man ved vil kompromittere ens linje. Ofte vil folk forholde sig mere neutrale eller forsagte, indtil de finder ud af, hvilken linje de kan blive støttet i. Når man snakker om sig selv, vil man optræde med beskedenhed eller i et spøgefuldt tonefald (Hviid et al., 2004, s. 49). Hvis det ikke lykkes for en person at undvige eller afværge en episode, kan personen også vælge at ignorere den. Ved at forsøge at opretholde forestillingen om at der ikke har været en ansigtstrussel, kan deltagerne vælge at gå med på denne retning og ligeledes ignorere en potentielt akavet situation (Hviid et al., 2004, s. 50). Korrektionsprocessen: Hvis det ikke lykkes for deltagerne at afværge en ansigtstrussel, eller hvis begivenheden er for alvorlig til at blive ignoreret, kan man indgå i en korrektionsproces. I sådanne situationer vil deltagerne oftest anerkende truslen og derefter finde en måde at genoprette ligevægten på. Hvis ligevægten succesfuldt bliver genetableret, kalder Goffman det for en udveksling. Der er ofte flere deltagere og flere træk i en udveksling, f.eks. i denne udveksling: deltager 1: Undskyld, deltager 2: Det gør ikke noget (Hviid et al, 2004., s. 51). Udover behovet for at finde ligevægt, hører fire klassiske træk også til korrektionsprocessen. Goffman beskriver disse som: 1. Udfordringen hvor ansvaret bliver påtaget. Aalborg Universitet København 21

24 2. Deltageren, typisk krænkeren, får chancen for at rette op på fejlen. 3. De krænkede kan tage imod tilbuddet fra forrige træk og tilgive krænkeren. 4. Den der er blevet tilgivet viser tegn på taknemmelighed (Hviid et al., 2004, s. 52). Aggressivt ansigtsarbejde: Hvis en person regner med, at det kun er de andre, som udfører eller accepterer ansigtsarbejdet, kan et møde blive til en slags konkurrence. I sådanne tilfælde gælder det om at score så mange point, som man kan. Goffman nævner den mest brugte strategi: at fremføre positive udsagn om sig selv og negative udsagn om de andre. Taberne må derefter anerkende, at de har tabt et point, og så forsøge at gøre det bedre i næste udveksling (Hviid et al., 2004, s. 56). Pragmatisk Sproganalyse Pragmatik er læren om ytringens betydning i konteksten (Bülow-Møller, 2003, s. 99). For at forstå en ytring, skal man ikke blot have kendskab til de enkelte ords betydning, men også forstå hvad afsenderen mente med ytringen. For at forstå denne intention, er man nødt til at sætte nogle regler op, som kan hjælpe modtageren. I det følgende afsnit vil seks regelsæt gennemgås, som man kan anvende, når man skal forstå den pragmatiske del af kommunikation. Disse regelsæt er deiksis, inferens, præsupposition, implikatur, samarbejdsprincippet, modalitet samt talehandlinger, og der vil især blive taget udgangspunkt i Anne Marie Bülow-Møller( Herslund & Jensen, 2003) og Niels Erik Wille (2006). Deiksis Deiksis betyder vise eller udpege (Den Store Danske, 2009) og kan derfor omtales som sprog, der bruges til at pege med. Sproget kan bruges til at pege i flere retninger eller kategorier som person, tid og rum, og deiksis bruges til at beskrive forholdet mellem det kommunikerede og kommunikationssituationen (Bülow-Møller, 2003, s. 200). Der er personlig deiksis, hvor personlige pronominer som jeg/vi og du/jer er en slags pladsholdere, som ikke refererer til nogen bestemt person. Det vil sige, at de personlige pronominer er omskiftelige alt efter hvilken person, der benytter dem - for eksempel bruger man jeg, når man omtaler sig selv, mens andre personer også bruger jeg, når de omtaler dem selv. Det er altså den talende, der er forankringen og dermed det deiktiske centrum. Aalborg Universitet København 22

25 Der er temporal deiksis, hvor det er den talendes nutid, som er det deiktiske centrum. Dette kommer til udtryk, når man bruger tidsadverbier som i morgen, snart eller for tre dage siden. 26. februar eller juleaften falder udenfor denne kategori, da de er uafhængige af den talendes nutid. Sidst men ikke mindst er der lokal deiksis, som har at gøre med rum. Stedsadverbier som langt væk, mere til højre eller omme bagved er afhængige af den talende som centrum (Bülow-Møller, 2003, s. 201). Inferens Inferens er, når modtagere drager slutninger i forbindelse med afkodningen af et udsagn. De slutninger man drager, kan enten være mere eller mindre logiske. Der findes deduktive slutninger samt sandsynlighedskonklusioner (Bülow-Møller, 2003, s ), men vi har valgt ikke komme yderligere ind på disse, da inferens som sådan ikke benyttes i analysen på andet end et implicit niveau. Præsupposition Præsupposition kan oversættes til forudsætning (Den Store Danske, 2009). Præsuppositioner er med til at skabe et fælles sprog samt en fælles forståelse for deltagerne i en samtale. Bülow- Møller tager fat i et klassisk eksempel: Er du holdt op med at slå din kone? (Bülow-Møller, 2003, s. 205). Hvad enten man siger ja eller nej i dette tilfælde, vil man have anset præsuppositionen som sand: man har en kone, og man har slået hende på et tidspunkt. Hvis man derimod svarer, at man aldrig har slået sin kone, så har man benægtet eller negeret udsagnet. Der findes forskellige former for præsupposition, men vi vil heller ikke i dette tilfælde komme nærmere ind på disse, da præsupposition i denne opgave kun er relevant i forhold til forforståelse. Implikatur og samarbejdsprincippet Der kan være både konventionelle og ukonventionelle slutninger i sproget. Hvis man f.eks. siger: Hvis du vasker mine vinduer, så får du 100 kroner, kan modtageren med stor sandsynlighed slutte, at hvis han/hun ikke vasker vinduerne, får personen ikke de 100 kroner. Denne hvis så-formulering hører altså til de stærkt konventionelle. Aalborg Universitet København 23

26 En mere ukonventionel slutning kunne være Bülow-Møllers eksempel: Hvor er det en sjov kjole sådan en havde jeg også i gymnasiet (Bülow-Møller, 2003, s. 207). I dette eksempel kan modtageren fortolke sætningen som en ironisk kommentar om forældet tøjvalg eller som et hyggeligt minde. Det er ikke indbygget i den sproglige form, og det er dermed op til modtageren, at afkode afsenderens intention. Filosoffen H.P. Grice (1976) har kaldt disse underforståede betydninger for implikaturer. Grice har sat nogle regler, eller maksimer op, kaldet samarbejdsprincippet, som skal gøre denne fortolkning af det, der bliver sagt mere klar. Der er to planer: forventningen om, at vi kommunikerer effektivt og forventningen om, at vi samarbejder (Bülow-Møller, 2003, s. 207). Disse planer vil nedenfor blive mere udførligt beskrevet. Første plan: Der kunne spares en masse inferensarbejde (se afsnit om inferens længere oppe) ved, at folk bare sagde, hvad de virkelig mente. Maksimerne for effektiv overførsel af information ser ifølge Grice i forkortet udgave således ud: 1. Kvantitet: Man skal kun give den information, som er påkrævet i situationen hverken mere eller mindre. 2. Kvalitet: Man skal kun sige det, som man mener, er sandt. Man kan ikke have en givende samtale med folk, som tit lyver eller udtaler sig om ting, som de ikke har forstand på. 3. Relation: Det man snakker om, skal være relevant i samtalen. 4. Facon/måde: Informationerne skal gengives i klar, entydig og forståelig orden. Andet plan: Hvis afsenderen siger noget, som tydeligvis ikke hører ind under disse maksimer, vil modtageren højst sandsynlig begynde at søge efter implikaturer, og dermed finde en grund for det sagte. Hvis man skal rose en person og beskriver dem, som en der kommer til tiden og er god til at fløjte, vil man højst sandsynligt udlede, at afsenderen ikke har så mange rosende ord at sige om personen, eftersom det implicit ikke er de mest beundringsværdige egenskaber at blive rost for. Samtidig går sætningen også imod maksimerne fra første plan, idet der fra første maksime bliver givet for lidt information og fra tredje maksime bliver givet irrelevant Aalborg Universitet København 24

27 information i form af, at han er god til at fløjte. Dette får modtagerne til at prøve at finde en forklaring eller implikatur for det sagte. Modalitet Fænomenet modus kan forstås som et udtryk for afsenderens forhold til den illokutionære handling og giver dermed et mere subjektivt nærvær i sproget (Wille, 2006, s. 210). I det følgende afsnit vil vi kigge nærmere på de forskellige former for modus: 1. Modal-verber: Kunne, ville, burde, turde, måtte og gide. Modal-verberne indgår i konstruktioner med andre verber, der udtrykker den egentlige handling: f.eks. Han kan komme eller han burde komme. Modal-verberne udtrykker subjektet i sætningens forhold til handlingen, og bliver dermed særlig klart når subjekt er afsender, f.eks. jeg kan komme eller jeg vil komme (Wille, 2006, s. 2011). 2. Modal-adverbier: f.eks. Formentlig, måske, sikkert, utvivlsomt, nødvendigvis, muligvis og nok. Modal-adverbier lægger sig til verbet og giver en forståelse for, hvordan det skal opfattes. Nogle af disse kan være med til at modificere talehandlingen, f.eks. Han kommer formentlig eller han kommer helt sikkert. (Wille, 2006, s. 2011) 3. Modal-partikler: F.eks. Da, nu, ellers, altså og også. Modalpartikler er adverbier som henviser til kommunikationssituationen. For at anvende adverbierne modalt, skal modalpartiklerne altid placeres i nexusfeltet. Følgende eksempel er f.eks. modalt: Det ved jeg da ikke mens Da ved jeg det ikke ikke er (Andersen, 1985, s. 86). Andersen beskriver desuden begrebet meget rammende: Modalpartiklerne er med til at vise, hvordan hver replik forholder sig til den foregående replik, og dermed også, at den er en meningsfuld reaktion på denne (Andersen, 1985, s. 88). 4. Refleksions-adverbialer: Refleksions-adverbialer markerer, hvordan afsender vil, at det sagte skal forstås, samt hvordan det skal tælle/gælde i situationen. Dette kan bl.a. omfatte den talendes vidensbaggrund samt forpligtelser og krav mellem de talende (E. Andersen, 1986, s. 47). Aalborg Universitet København 25

28 Refleksions-adverbialerne er delt op i fire typer, som nu vil uddybes: A) Kriteriemarkører: Markerer med hvor stor sikkerhed den talende taler: f.eks. givetvis, utvivlsomt, selvfølgelig, åbenbart, tydeligvis, formodentlig, nok og vistnok. Disse markører hægter sig op på den talendes vidensbaggrund (E. Andersen, 1986, s. 48). B) Adverbialer med vurderende funktion: Adverbialer med vurderende funktion udtrykker den talendes vurderende kommentar til ytringen: f.eks. beklageligvis, desværre, heldigvis, utroligt og skuffende (E. Andersen, 1986, s. 49). C) Engagements- og distancemarkører: Engagementsmarkører markerer, at den talende udtrykker oprigtighed eller en forpligtelse til det sagte. Dette hænger ofte sammen med at den talende involverer sig som person og tager ansvar for det sagte. Adverbialer, som understøtter dette, er f.eks.: alvorlig talt, dybest set, faktisk, i virkeligheden og ærlig talt (E. Andersen, 1986, s. 49). Distancemarkører markerer, at den talende ikke er klar til at tage de konsekvenser, det sagte kan afføde. Man distancerer dermed sig selv fra det sagte og disse adverbialer kan f.eks. understøtte dette: som de fleste ved, i store træk, ligesom, groft sagt og i og for sig. D) Kompositionsmarkører: Kompositionsmarkører er de mest konkrete af refleksionsadverbialerne. De henviser eller angiver hvordan det sagte forholder sig til de andre dele af talen. Disse udtryk knyttes til: alligevel, derefter, desuden, i forlængelse af det, indledningsvist, i lighed med, i modsætning til, yderligere og afslutningsvis. Talehandlinger Beslutningen om hvordan en bestemt ytring skal tælle, kaldes talehandlingsværdi eller den illokutionære værdi. Dette hænger meget sammen med de inferensprocesser deltagerne foretager, når de afkoder ytringen hvordan bestemmer man f.eks. om et udsagn er et løfte eller blot en oplysning eller anbefaling? Filosoffen J. L. Austin (1962) har udviklet en teori om disse talehandlinger/sproghandlinger, som tager udgangspunkt i udsagn, som ikke har nogen sandhedsværdi. Disse udsagn kan være Aalborg Universitet København 26

29 sætninger, hvor det ikke giver mening at verificere eller falsificere dem, men hvor der derimod er tale om et performativt verbum, hvor man udfører en handling i og med at man siger verbet (Bülow-Møller, 2003, s. 209). Dette kan bl.a. være i form at en præsts: Jeg erklærer jer hermed for at rette ægtefolk at være, eller når man lover nogen noget. Austin nåede at komme med et forslag til de fem hovedtyper indenfor sproghandlinger (Austin, 1962, s. 150), men mente at disse kunne udvikles (Wille, 2006, s. 203). John Searle (1975) tog denne udfordring op og er også medtaler for, at der er fem grundformer inden for de illokutionære handlinger (Wille, 2006, s. 203). Nedenfor vil der komme en redegørelse for disse: 1. Assertiver: Den fremsættende type, hvor afsender tager ansvar for sandheden i sit udsagn. F.eks. når man hævder, fortæller, konkluderer eller beskriver noget. Dette er den eneste type, som kan verificeres eller falsificeres. 2. Direktiver: Den dirigerende type, hvor afsender forsøger at få modtageren til at gøre noget. F.eks. ved at spørge, bede om, befale eller henstille. 3. Kommissiver: Den forpligtende type, som binder afsender til en fremtidig handling, f.eks. ved at love, true eller tilbyde. 4. Ekspressiver: Den type hvor afsender udtrykker en psykisk tilstand, f.eks. ved at takke, undskylde, byde velkommen eller kondolere. 5. Deklarativer: Den erklærende type, som kan forandre virkeligheden på grundlag af autoritet hentet fra en institution, f.eks. erklære krig, erklære mødet for hævet, døbe, fyre eller ratificere. Der eksisterer nogle konstituerende regler for disse talehandlinger, og hvis en eller flere brydes, gælder løftet ikke. Disse betingelser indbefatter at for, at man kan sige at A har lovet B noget, gælder det at: A siger han vil udføre en fremtidig handling; A har til hensigt at gøre det; A regner med at han kan gøre det; det ville ikke ske af sig selv; A regner med at B ønsker at han gør det; A påtager sig ansvaret for at gøre det (Bülow-Møller, 2003, s. 211). Bülow-Møller kommer med følgende gode eksempler for at tydeliggøre disse konstituerende regler: det er ikke et vellykket løfte, at sige Jeg lover dig det bliver torsdag i næste uge (det ville ske alligevel), Jeg lover dig det bliver solskin til skovturen (man kan ikke påtage sig ansvar for vejret), eller Jeg betaler på fredag, men jeg har ikke til hensigt at gøre det (man skal have hensigt til at gøre det). Aalborg Universitet København 27

30 Der kan dog også være en form for accept fra B. Hvis f.eks. B svarer på løftet om betaling på fredag med Nej, det gør ikke noget, du kan bare betale en anden gang, så har A ikke lovet B noget. Løfter gælder heller ikke i situationer, hvor man vædder uden nogen modtager væddemålet eller fyrer folk uden, at de har forstået eller hørt samtalen. Som følge af dette kan talehandlingernes værdi ofte være til forhandling mellem afsender og modtager. Det kan f.eks. komme til udtryk i sager om sexchikane, hvor situationen kan fortolkes og opfattes forskelligt fra person til person. I sådanne sager må man gå ud fra den norm, der er tilstedeværende på en arbejdsplads (Bülow-Møller, 2003, s. 211). Der findes både komplekse og indirekte talehandlinger. Komplekse talehandlinger indebærer den flertydighed, der kan være i en talehandling. Det kan være svært at fastslå, at en ytring kun har en enkelt betydning og dermed kun kan opfattes som talehandling A og ikke samtidig som talehandling B. Flertydighed kan bidrage til forståelsen af talehandlingen, hvilket kan ses i Bülow-Møllers eksempel: Normalt vil en klassekammerat bare høre et spørgsmål i ytringen: Er du færdig med opgaverne til i morgen?, men det kan vel også tolkes som et spørgsmål samtidig med at det tjener til en opfordring, hvis ytringen er: Ved du hvad løsningen på spørgsmål fem er? Det er ofte muligt, at klassificere en talehandling forskelligt efter personlige normer. Dette kan både komme til udtryk i, hvordan man opfatter positive/negative holdninger eller ser forskel på en henstilling/ordre. Når man bestemmer tekstens overordnede talehandling, bestemmer man dens makroakt (Bülow-Møller, 2003, s. 212). Indirekte talehandlinger er talehandlinger, som opfattes som flertydige, men som har fokus på noget andet end det, man skulle tro efter overfladeformuleringen. Disse talehandlinger kræver en del inferensarbejde i afkodningen. Nogle er så almene, at vi ikke hører dem som indirekte, f.eks.: Kan du nå saltet?, hvor afsender i virkelighed udelukkende spørger, om modtageren har mulighed for at nå saltet. Modtager oversætter automatisk dette fra et spørgsmål til en anmodning og går ud fra, at hvis afsender spørger om det, vil han/hun nok også gerne have det. Afkodningen af indirekte talehandlinger bygger ofte på normer, og man vil derfor regne med at, hvis en kunde spørger en ekspedient om en vare (f.eks. Jeg vil gerne have en kage ), vil de betale for det, når de får det (Bülow-Møller, 2003, s. 213). Aalborg Universitet København 28

31 Austin mente desuden, at disse sproghandlinger var en sammensat handling, som bestod af tre samtidige handlinger, og han fremsatte disse til at analysere en sproghandling på (Wille, 2007, s. 197): 1. Den lokutionære handling: Sproghandlingen fremstilles som et faktuelt spørgsmål. Fremførelsen af det talte/skrevne sproglige udtryk har kun den normale betydning: f.eks. Kan du nå saltet?. Kan dog også benyttes som et citat eller et eksempel, og er dermed ikke intenderet som et faktisk spørgsmål eller en sproghandling (Wille, 2007, s. 198) 2. Den illokutionære handling: Den sproghandling som benyttes, når den lokutionære handling skal opfattes på en bestemt måde: f.eks. Kan du nå saltet? -> Vil du være sød at række mig saltet? -> Ræk mig saltet!. Det sproglige udtryk er dermed intenderet som en anmodning, og modtageren forventes at forstå denne intention. 3. Den perlokutionære handling: Den sproghandling som er konsekvensen eller resultatet af den illokutionære handling. Det at modtageren rækker saltet til afsenderne, er en selvstændig handling og ikke en del af sproghandlingen. Man kan derfor sige, at det er selve følelsen eller forpligtelsen, der er resultatet af ovenstående eksempel. Modtageren føler sig forpligtet til at række afsenderen saltet, hvis han altså kan nå det. Identitet og computerspil Identitet forudsætter et tilhørsforhold til sociale arenaer. Det er her, der skabes den stabilitet i forhold til omgivelserne, der giver mulighed for at man kan opleve sig selv som den samme. (Jørgensen, Per Schultz 2003, s. 178) Muligheden for at skabe sin egen karakter er gennemgående i mange nyere spil her i blandt DotA, hvor udseende, navn, evner og personlighed ligger frit for spilleren at bestemme og personliggøre. Dette er med til at knytte spilleren yderligere til spillets verden. Spil som DotA og WoW karakteriseres blandt andet ved at fremstille en verden baseret på fantasygenren med middelalderlige træk. Spil som Counterstrike og Red Alert bygger derimod på moderne og mere realistiske temaer som krig og våben. Aalborg Universitet København 29

32 Fælles for disse spil er, at det er verdener, som er de færreste forundt, og muligvis derfor bliver mere interessant. Teoretikeren Yees forskning har vist, at introverte mennesker opfører sig anderledes end ekstroverte, nå r de styrer deres avatars (karakterer), og at de introverte generelt føler at de kan være mere sig selv igennem deres avatars, end de kan udenfor onlineverdenen. (Yee, 2004) Yee har ved hjælp af sin forskning fundet frem til fire motivationsfaktorer for computerspillere: 1. Bedrifter (at stige i niveau, blive stærkere og opnå må l) 2. Indlevelse (at fordybe sig i en fantasiverden, udforske roller og være en del af en historie) 3. Socialisering (i form af meningsfyldte samtaler, at skabe gode venskaber og at få et socialt/støttende netværk) 4. Eskapisme (at slippe væk fra den virkelig verden, lufte sine frustrationer og stresse af) (Yee, 2004) Fællesskaber og socialitet Et vigtigt element for mange computerspillere er tilknytningen til online communities, altså online fællesskaber, hvor man har mulighed for, at snakke med ligesindede. Dette ses f.eks. på "DotA"s egen hjemmeside (PlayDotA, u.å.), hvor brugere af spillet kan udveksle alt fra tips og tricks til fanart, hvor de udtrykker deres glæde, frustration og så fremdeles. Disse relationer til jævnaldrende, og ikke mindst andre personer inden for samme interessefelt, kan have betydning for unges sociale udvikling, da de gennem denne relation opnår en fornemmelse for deres sociale identitet. Man karakterisere et venskab ved at være accepteret og vellidt, hvilket i sidste ende vil resultere i, at den unge opnår et positivt billede af sig selv og styrker bevidstheden om, at man er god nok (Turkle, 1995). Online communities er på ingen måde eksklusive for spilverdenen, men ses i større og større grad indenfor mange forskellige emner. Fælles for alle er dog, at man har et budskab, eller en information man gerne vil dele med andre, hvad enten det er et firma, der ønsker at blive mere udbredt eller en privatperson, der ønsker svar på et spørgsmål. At mødes virtuelt og socialisere på nettet er dog langt fra et nyt fænomen. I løbet af 1990 erne bar forskning indenfor dette felt især præg af studier, som omhandlede fremmede (mennesker, som ikke kendte hinanden på Aalborg Universitet København 30

33 forhånd), der dannede fællesskaber på internettet med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter (Turkle, 1995). Gruppeidentitet og roller For at kunne sige noget om gruppen og spillernes individuelle roller, har vi valgt at inddrage dele af to afsnit fra bogen Arbejdsgruppens Psykologi af Barbro Lennéer Axelson og Ingela Thylefors fra Bogen samler de bedste gruppepsykologiske teorier for at give læseren flere måder at gribe gruppe og rolleanalyse an på. Det er derfor ikke alle begreber og teorier, der er relevante for os, og derfor er det kun dele af afsnittene der refereres til. Axelson og Thylefors (2006) definerer en gruppe som: En arbejdsgruppe udgøres af tre eller flere personer der 1) har et eller flere fælles mål, 2) er gensidigt afhængige af hinanden for at nå målet, 3) er bevidste om hinandens eksistens og 4) opfatter sig selv som en gruppe. (Axelson & Thylefors, 2006, s. 44) Vi er her opmærksomme på, at vores gruppe ikke er en arbejdsmæssigt sammensat gruppe. Når det er sagt passer de fire krav til en arbejdsgruppe rigtig godt på vores gruppe, da de stadig har et mål i form af at opnå det bedst mulige resultat i et computerspil, som kun kan gøres ved at være en gruppe på fem. Derfor er denne teori relevant for os. De fælles mål kan være arbejdsmæssige mål, men kan også være sociale. Målene kan også for individerne være forskellige, så hvor nogle har meget fokus på, at nu skal vi vinde det her computerspil, kan andre i gruppen have den opfattelse, at det altoverskyggende mål er, at vi hygger os og har det sjovt. Når først det er blevet bestemt, hvorvidt der er tale om en gruppe eller ej, kan man videre se om der er tale om en primær- eller sekundærgruppe. For at starte med sekundærgruppen, så er disse grupper bygget op omkring en fælles interesse eller en arbejdsopgave. Primærgruppen er anderledes, da den har socialt samvær som et mål i sig selv. For at kunne placere gruppen, er det vigtigt at have en vis forståelse for gruppen og dens medlemmer. Her er det først og fremmest relevant at kigge på gruppens historie: Har den eksisteret i lang tid, har der været udskiftning af medlemmer, eller har der været lignende historiske begivenheder, som er vigtige for at kunne Aalborg Universitet København 31

34 beskrive gruppen. Herudover peger Axelson og Thylefors (2006, s. 52) på fem andre punkter, som man kan bruge til at beskrive gruppen og få et indblik. Disse fem er: 1. Målet, som reelt set er gruppens eksistensberettigelse. 2. Struktur og procedure, der er rammerne, som skal gøre det muligt at nå målet. 3. Normer i gruppen, der oftest regulerer medlemmernes adfærd. 4. Kommunikationen, der i forbindelse med beskrivelse af gruppen siger mest om atmosfæren og samspillet mellem medlemmerne. 5. Gruppesammenholdet, der har at gøre med den interne opbakning til for eksempel målet og normerne samt den sociale opbakning. Når man har undersøgt ovenstående om selve gruppen kan man begynde at kigge mere på grupperollerne. Axelson og Thylefors adskiller rollerne i medarbejdere og ledere. De arbejder med begreberne ud fra, hvad man er blevet tildelt af roller. Da vores gruppe ikke har en udpeget leder, vil vi kun benytte begreberne knyttet til medarbejderrollen. Først og fremmest kan man se, hvordan medlemmerne udfylder de tre generelle roller i form af arbejdsrollen, samarbejdsrollen og den individuelle rolle. Her er der ikke tale om, at en person er en bestemt rolle, men at man kan agere ud fra disse tre roller alt efter ens adfærd. Man kan agere med tre forskellige fokus; opgaven, autonomi eller homonomi. Axelson og Thylefors sætter det hele således op: (Axelson og Thylefors, 2006, s. 87) Efter at have set på hvordan de enkelte i gruppen agerer ud fra ovenstående, kan man begynde at se på, hvilken rolle de har i gruppen. Her kommer Axelson og Thylefors med fem slags roller. Han placerer dem i forhold til hinanden ud fra parametrene aktiv og passiv, samt selvstændig og uselvstændig. De effektive er aktive, samtidig med at de er kritisk tænkende og selvstændige. De fremmedgjorte er ligeledes selvstændige, men er enten passive eller uenige med Aalborg Universitet København 32

35 størstedelen af gruppen. Ja-sigerne er aktive gruppemedlemmer, der loyalt følger lederen eller den retning mod målet, som gruppen har valgt. Man kan også indtage rollen som får, som er en både uselvstændig og passiv rolle, således at man ikke bidrager med noget individuelt og samtidig har brug for konstant at blive motiveret til at gøre noget. I midten af alle disse parametre er overleveren, der situationstilpasser sig selv efter behovet. Dette vil blive illustreret i den følgende model: Af de fem roller peger Axelson og Thylefors selv på de effektive som den stærkeste medarbejderrolle man kan indtage i en gruppe, da den både er individuelt tænkende og samtidig et aktiv for gruppen. Det er også denne rolle der passer bedst på den hegemoniske maskulinitet. Konversationsanalyse Konversationsanalyse (Conversation Analysis) er en metode til observation og analyse af tale-iinteraktion, der er blevet udviklet igennem de sidste 40 år (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 1). Dens funktion er at være en opskrift og et værktøj til nærstudier af kommunikation, studiet af tale, og selvom at der i starten var fokus på almindelig hverdagssamtale, er det senere ofte brugt til mere professionelle sammenhænge. Aalborg Universitet København 33

36 Konversationsanalyse har sin oprindelse i en række foredrag af Harvey Sacks, der blev holdt mellem Sacks var en vidtfavnende forsker, hvis ideer er blevet en integreret del af sociologi, social psykologi, lingvistik, kommunikationsstudier, menneske-computer interaktion og taleterapi (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 2). Han døde i 1975, men foredragene, som senere blev en samlet bog, var revolutionerende for den måde sociologi, lingvistik og socialpsykologi blev opfattet og udarbejdet på, og Sacks unikke tilgang blev til en norm indenfor disse felter (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 2). Sacks var en af de første til at bruge båndoptagelser og ikke udelukkende transskriptioner til sine analyser, hvilket resulterede i, at materialet blev meget mere brugbart og objektivt. Dermed kunne andre tage stilling til hvor valide hans (og andres) fortolkninger var (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 17). Konversationsanalyse er interdisciplinært og har som nævnt elementer af sociologi, lingvistik og socialpsykologi (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 4). Det den har til fælles med disse, er den vision og indstilling, at hverdagstale er værd at analysere for sig selv, og at det ikke bare er en disorganized and flawed manifestation of linguistic competence, som Noam Chomsky, den verdenskendte lingvist, i 1965 ellers hævdede (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 5). Det er vigtigt at understrege, at analysen altid bygger på indsamling af data i form af optagelse af en naturlig konversation, og at analysens originale situation er transskriberet og altid inkluderet i det endelige produkt, sådan at analysen kan vurderes valid (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 5). Formålet med konversationsanalyse er at belyse og undersøge konversation. Begrebet tale-iinteraktion bliver især brugt, da det beskriver et større felt end udelukkende samtale (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 13), det vil sige, at der ikke kun er en taleanalyse. Der tages altid udgangspunkt i empiri (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 29), som primært indsamles ved at videoobservere en naturligt forekommende kommunikationssituation, som derefter transskriberes med så mange detaljer som muligt (Hutchby & Wooffitt, 2003, s. 14). Derefter analyseres transskriptionen grundigt - både på et kvantitativt og kvalitativt plan. Især spørgsmålet Why that now? (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 26) opsummerer, hvad konversationsanalysens fokus er. Konversationsanalyse har den fordel, at den er detaljeret, og at der forsøges at tage højde for så mange variabler som muligt. Det er en grundig Aalborg Universitet København 34

37 fremgangsmetode, og der gøres brug af mange specifikke begreber. Taleture Taleture er et vigtigt element af en god og forståelig samtale, da de medvirkende ellers kan komme til at afbryde og tale over hinanden eller holde lange unaturlige pauser (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 34). Taleture er markøren for hvem, der taler på hvilket tidspunkt, og en tur bliver defineret som det en deltager siger, fra de starter, indtil de holder op (Nielsen & Nielsen 2004, s. 35). Det fænomen som opstår som følge af det, er tur-allokering (tildeling af taleture), der foregår efter et organiseret princip (Nielsen & Nielsen, 2004, s 34): Taleture kan underinddeles i forskellige turenheder (TCU, Turn Construction Units), der er med til at gøre mulige færdiggørelsespunkter (PCP, Possible Completion Points) forudsigelige for de andre medvirkende og dermed skabe plads til, at nye talere kan få ordet (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 34). Men det er ikke relevant at overtage ved alle PCP, kun dem hvor der også opstår overgangsrelevante steder (TRP, Transition Relevance Places) (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 35). Det vil sige, at en taler har en tur, der indholder PCP, der signalerer til de andre medvirkende, at der snart kan overtages, men det er ved både PCP og TRP, at turen går videre. Nielsen og Nielsen (2005) forklarer ydermere, hvordan der sker en udveksling af ture. For at hjælpe forklaringen kaldes personen, der har TCUen for førstetaleren (F), mens personen der overtager turen kaldes næstetaleren (N). Nu kan der ske en af følgende tre ting. 1) F vælger aktivt hvem N skal være, og lægger aktivt op til at netop denne N skal tage turen. 2) Sker ovenstående ikke kan en hvilken som helst N vælge at tage turen ved næste overgangsrelevante sted. Aalborg Universitet København 35

38 3) Sker 2 heller ikke er vi ude i, at F kan fortsætte med at tale, da der på den måde er givet tilladelse til dette. Disse tre punkter gentager sig selv hver TCU. Det kan dog ske, især ved punkt 2, at der ikke er enighed iblandt samtaledeltagerne, om hvem der skal være N. Oftest vil det være den N, der taler først, hvilket kan medføre overlap. Overlap Overlap er, når to personer taler samtidig, og Nielsen og Nielsen (2005) forklarer yderligere, at Skønt overlappende tale ofte fremkommer, har den en tendens til at være yderst kortvarig (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 45). Overlappende tale kan ske på flere forskellige måder. Det kan enten være, fordi førstetaleren har lagt op til et muligt færdiggørelsespunkt, og derfor starter næstetaleren, selvom førstetaleren fortsætter. Det kan også være i form af minimalrespons for at vise, at man hører efter. Det kan dog også være en direkte afbrydelse, hvilket oftest anses som en meget uhøflig handling, som oftest skader den anden persons facework. En afbrydelse kan dog også være for at støtte førstetaleren og på den måde styrke førstetalerens facework, f.eks. hvis en begejstret førstetaler afbrydes af en ligeså begejstret næstetaler. Man skal derfor altid kigge på turen før og efter for at kunne se, om afbrydelsen støtter eller underminerer førstetaleren. Turpar Turpar er et af de begreber bruger mest i vores senere analyse. Som Nielsen og Nielsen beskriver er et turpar: mindst to ytringers længde (...) produceret af forskellige personer (Nielsen & Nielsen, 2004, s. 62). En af deltagerne i samtalen kommer med en ytring, som lægger op til et svar, også kaldet FPP (first pair part). Denne skal så besvares, hvilket bliver til en SPP (second pair part). For at man kan sige, at man har med turpar at gøre, skal FPPen lægge op til, at der kommer en relevant SPP. Turparret er af denne årsag også sat i bestemt rækkefølge, således at FPPen altid kommer før SPPen. Sidst skal hver ytring leveres af forskellige personer. Dette betyder også, at en FPP godt kan have flere SPPer, så længe de er leveret af forskellige personer. Et eksempel på dette ville være: Skal vi spille DotA? - en ytring der lægger op til en bestemt slags svar. Her kan SPPen meget vel lyde: Ja, det kan vi godt. Netop dette svar vil være et præfereret svar. Aalborg Universitet København 36

39 Præferering Præferering hænger sammen med turparrets FPP, hvor FPPen kan lægge op til et bestemt type svar. Der kan i den forbindelse svares præfereret og dispræfereret alt efter om personen, der laver FPPen, får den SPP, som han ventede. Et svar kan dog godt være både dispræfereret og præfereret, da man skelner mellem sekventiel præferering og praktisk præferering. Sekventiel præferering er direkte sat op på, om slutresultatet af svaret er positivt eller negativt, altså får personen, der har opsat FPPen, det han vil have? Praktisk præferering handler om SPP, og hvordan denne er fremsat. Er den fremsat hurtigt og uden tvivl, er svaret præfereret, men er der tvivl eller tøven, er svaret dispræfereret. For bedre overblik over hvordan vi har brugt begrebet senere i vores analyse, kan det opsættes på følgende måde, som vi har lånt fra Nielsen og Nielsen (2005): Minimalrespons Minimalrespons sker oftest ved overlap eller som SPP. Minimalrespons er, som navnet antyder, den mindst mulige verbale respons man kan give. Dette vil oftest forekomme i form af ord som ja, nej eller okay, og vil ofte stå for sig selv eller blive gentaget få gange. Minimalrespons bruges oftest som praktisk-præfereret SPP, eller for at vise taleren, at man lytter. Er personen i tvivl om man lytter, kan der foretages en reparation. Aalborg Universitet København 37

40 Reparation Reparation kan bruges enten for at sikre, at ens egen eller en andens tur bliver hørt, forstået eller færdiggjort. Reparationer er således med til at sikre den flydende samtale og er med til at samle op på de løser ender, der kan forekomme. Samtalevurdering I forlængelse af vores konversationsanalyse, vil vi se på om vores empiri overhovedet kan kendetegnes som en samtale. I Mie F. Nielsen & Søren B. Nielsens bog Samtaleanalyse (2005) er der inkluderet en liste over 14 fundamentale træk ved en samtale (Nielsen & Nielsen, 2005, s ). Punkterne er udarbejdet af Schegloff, Jefferson og Sacks i 1974, og bruges til at udpensle grundlæggende træk ved autentiske samtaler (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 54). Vi vil i dette teoriafsnit ikke udfolde alle 14 punkter, da kun de relevante vil blive inkorporeret i vores analyse på en mere forståelig måde. Parasprog I følgende afsnit vil vi redegøre for de begreber, vi vil benytte i vores analyse af parasprog. Vi vil her tage udgangspunkt i afsnittet Verbal and nonverbal dimensions of talk fra bogen Bridge not Walls, A Book about Interpersonal Communication. Parasprog er det, der knytter sig til stemmen uden at være ord. Hvor en pragmatisk sproganalyse fokuserer på ordene, sammensætningen af disse og hvad vi så kan fortolke ud fra dette, fokuserer en analyse af parasprog på, hvordan ordene er blevet sagt. På den måde befinder parasprog sig et sted mellem det verbale og nonverbale, da det ikke er det sagte, men samtidig knytter sig så tæt op af det sagte, at det heller ikke er nonverbalt. Vi tager udgangspunkt i Stewart og Logans (1999) fire udtryk under parasprog, men disse kan dog udpensles og blive til flere. Tempo Rate of speech, eller tempo, som vi har oversat det til, er det begreb, som vi kan bruge til at forklare, hvor hurtigt der bliver talt. Tempo kan påvirke, hvordan vi opfatter andre personer og deres budskab. En person som taler meget langsomt kan blive anset som værende i tvivl, mens en Aalborg Universitet København 38

41 person som taler meget hurtigt kan blive anset for at være frembrusende. Det kan også have indvirkning på, om budskabet kommer frem, da det meget hurtige budskab kan være svært at forstå, mens det langsomme kan tabe modtageren på halvvejen. Stemmens kvalitet Dette kalder Stewart og Logan vocal quality, og er vores stemmes lyd. En stemme kan være nasal, skinger, dyb eller meget andet. Denne del vil du oftest ikke manipulere med i en dagligdags samtale, og du vil således bare bruge din naturlige stemme. Stemmens kvalitet kan dog give forskellige tolkninger i personers hoveder, oftest i form af stereotyper som Stewart og Logan (1999, s. 17) pointerer. Tone Tone er vores oversættelse af pitch variation. Denne hæfter sig til brug af tone og variationen af denne. Vi har valgt at udelade variation i vores oversættelse, da det er muligt at være monoton i tonen, selvom dette sjældent ses. I det tilfælde sker der ikke nogen variation, men man vil stadig kunne fortolke at der ikke sker nogen variation på forskellige måder. Tonen vil dog i langt de fleste tilfælde variere, hvilket blandt andet bidrager til rytme i samtalen, betoning af bestemte ord og brug af sarkasme. Volumen Det sidste af de fire kan oversættes direkte ved brug af samme ord som Stewart og Logan benytter, nemlig volumen. Denne fortæller, hvor højt eller lavt vi taler. Den kan bruges til mange af de samme ting: som tone i forbindelse med betoning af bestemte ord i sætningen eller ved jokes og sarkasme. Man vil dog sjældent bruge volumen til lave rytme i samtalen, og derfor adskiller den sig også på visse måder fra tonen. Sidst men ikke mindst kan der også fortolkes på personen, og den situation personen befinder sig i ud fra, hvor højt personen i det hele taget taler. Vi kan tolke, at personen blandt andet kan være usikker eller opmærksomhedssøgende. Brug af parasproglig og nonverbal analyse Når man analyserer med et parasprogligt eller nonverbalt fokus, som det næste afsnit omhandler, er det vigtigt, at man inddrager sig selv. Som Stewart og Logan skriver: Aalborg Universitet København 39

42 "As these examples suggest, one of the ways people interpret others' vocal cues is to make stereotyped judgments about the speakers' personalities. It's not a good idea, but we do it nonetheless." (Stewart and Logan, s. 77, 1999) På den måde bliver alle analyser subjektive, men vi kan gøre dem mere objektive ved, at være opmærksomme på vores egen fortolkning og trang til stereotyper, samt være opmærksomme på den kultur vi kommer fra, og om der er en anden fortolkning i den kultur, som observeres. Nonverbal kommunikation I det følgende afsnit vil vi kigge på de forskellige nonverbale begreber vi vil kigge på i en senere analyse. Udgangspunktet for dette er teksten The Repertoire of Nonverbal Behaviour: Categories, Origins, Usage and Coding, skrevet af Paul Ekman og Wallace V. Friesen fra Gestik Gestik dækker over armbevægelser generelt. Vi kan bruge armbevægelser på mange måder, som er kategoriserede, og som vil følge herunder, men taler man om brug af armbevægelser generelt, vil vi referere til gestik. Mimik Mimik er den overordnede term for bevægelser med ansigtet. Det er især mimikken, som vi kigger på, hvis vi skal tolke, hvad en person synes om situationen eller det sagte. Det kan være tegn på afsky eller glæde, der kan spores i bevægelserne i ansigtet. Emblemer Emblemer er gestik, der kan oversættes til ord. Et eksempel er den knyttede hånd med opadstrittende tommelfinger. Hvordan dette emblem tolkes er kulturelt bestemt. Således er den generelle opfattelse i Danmark af den knyttede hånd med opadstrittende tommelfinger, at det er et positivt emblem, hvis tætteste oversættelse vel er "Godt!". I det gamle Rom i Colloseum betød det selv samme emblem dog, at Gladiatorer skulle dræbes, så emblemer og deres tolkning er kulturelt bestemt. Aalborg Universitet København 40

43 Illustratorer Når man bruger en illustrator, prøver man med gestik at tegne noget for modtageren. Klassikeren er, når man skal beskrive for familien, hvor stor den fisk, man var lige ved at fange, var. Et andet eksempel er skolelæreren, der gerne vil have eleven til at makke ret, og derfor beder eleven om at komme herhen illustreret med en håndbevægelse eller en pegefinger, der peger på, hvor herhen er. På den måde tegner man et billede til modtageren og hjælper nonverbalt med at uddybe det sagte. Regulatorer Regulatorer hæfter sig oftest til mimikken, men kan også være en gestik. Regulatorer har intet med det sagte at gøre, men har at gøre med interaktionen og er måden, vi viser, at vi lytter, at vi gerne vil have at man fortsætter, at man giver ordet videre og lignende. Oftest bruger man øjenkontakt og nik som regulatorer, men det kan også følges op med en gestik. Hvis man for eksempel gerne vil have, at den anden følger op på det, som man har sagt, kan man med gestik vise, at man er åben for, at den anden tager over. Adapter Adaptere er ifølge Ekman og Friesen det sværeste at finde mening i, i forhold til den nonverbale kommunikation. Adaptere bliver af Ekman og Friesen delt op i tre slags. Self-adapter er berøring af en selv. Det kan være kradsen i skægget, kløning i nakken og lignende adfærd, hvor man rører sig selv. Object-adapter er, når man berører objekter, for eksempel når man sidder med en kuglepen under en samtale. Sidst er der alter-adapter, der knytter sig til det interpersonelle rum. Dette kan være personen, der rykker sig tættere på eller læner sig forover mod den anden person i en flirt, det kan være personen, der presser en anden person til at flytte sig ved at stille sig tæt på, eller personen der bevæger sig væk ved ubehag. Generelt for disse adaptere er, at de er svære at tolke på. For eksempel kan kløen i nakken blive tolket som irritation eller ubehag i samtalen, men det kan jo også være, at det rent faktisk klør. Legen med kuglepen kan tolkes som usikkerhed, men det kan også være en dårlig vane hos en selvsikker person. Og det som en person tolker som værende for tæt på, kan af andre tolkes som være passende afstand til en Aalborg Universitet København 41

44 samtale. Det er af disse årsager, at Ekman og Friesen synes, at adaptere er de sværeste at få mening ud af. Affect displays De sidste nonverbale kommunikationsformer som Ekman og Friesen (1969) nævner, er affect displays. Dette er kulturelt bestemte normer, som vi udfører nonverbalt, f.eks. at det i nogle kulturer er almindeligt at banke på døren, før man kommer ind, mens man i andre kulturer bare går ind. På samme måde er det forskelligt fra kultur til kultur, om man giver hånd, kram eller kindkys. Spejling Et begreb der knytter sig til både parasprog og nonverbal kommunikation, er spejling. Vi kan vælge at spejle os i andres kropssprog ved at gøre det samme, eller man kan vælge at tale i samme tempo eller prøve at spejle tonelejet. Dette kan tolkes som empati, men ofte er det noget, som mange gør ubevidst. Man skal her igen passe på ikke at være for stereotypisk i ens tolkning. Spejling kan også bruges modsat: hvis en person taler meget hurtigt, kan den anden person tale langsomt i håb om, at den anden person vil spejle adfærden. Empiri I følgende afsnit vil der redegøres omkring omstændighederne og resultaterne af indsamlingen af vores empiri og udformningen af opgaven. Ved indsamling af opgavens empiri, en videoobservation af computerspillere, var der som udgangspunkt et ønske om at finde to grupper, der kun bestod af kvinder og mænd. Formålet var at have et fokus med en problemstilling, som krævede en komparativ analyse af de to grupper. Her ville forskelle og ligheder i forhold til kønsidentitet være et fokuspunkt for opgaven. Det viste sig dog, at det ikke var muligt at finde en gruppe bestående af kvinder som empiri, da alle de kvindelige spillere, der henvendte sig, enten spillede alene eller var engelsktalende. Det blev derfor besluttet, at bruge en mandegruppe som empiri og skabe et problemfelt ud fra dette og i stedet have et fokus på interaktionen i gruppen. Aalborg Universitet København 42

45 Spillegruppen består af fem spillere: Allan (24 år), Klaus (27 år), Jørgen (27 år), Tim (28 år) og Jan (25 år). Spillerne har alle mødt hinanden gennem efterskole og har siden holdt kontakten, hvor de blandt andet mødes til spillesessioner. Tim og Allan er brødre. Alle spillerne i gruppen, med undtagelse af Tim, har spillet professionelt i omtrent år, men udtaler alle, at de i dag kun spiller på amatørplan og for det sociale aspekt. Gruppen har normalt en anden spiller i stedet for Tim, der siger, at han ikke spiller, medmindre at det er i en gruppe. Fra venstre mod højre: Jørgen, Tim, Klaus, Allan og Jan. Gruppen spiller normalt hjemme hos Allan, men valgte denne gang at spille ude i et lokale i Taastrup, hvor Klaus har sit firma. Spillerne udtalte, at de sad tilfældigt under optagelserne, men at de sandsynligvis ville have sat sig anderledes en anden gang af praktiske årsager. F.eks. begav Jørgen og Klaus sig på samme områder i spillet og burde derfor have sat sig ved siden af hinanden for bedre kommunikationsmuligheder. Spillerne sad i rod og havde et køleskab, madrasser, dåser, flasker og skrald liggende rundt omkring. Desuden havde Klaus sin hund med i rummet som for det meste af tiden lå stille under bordene. Før vi ankom havde gruppen spillet siden kl. 13, hvor de havde drukket og taget lure undervejs. Da vi ankom kl. 19 var de klar på et nyt spil og havde bestilt fastfood til levering. Gruppen udtalte, at de havde en aftale om at spille sammen, før vi kontaktede dem, og de havde forespurgt, at vi medbragte en flaske Fernet Branca, da vi skulle observere dem, hvilket vi gjorde. Aalborg Universitet København 43

46 Inden vores ankomst havde vi bestemt, at vores eneste mandlige gruppemedlem, Brian, skulle føre ordet med gruppen. Dette gjorde vi, da vi havde en formodning om, at kvinder ville påvirke deres maskuline fællesskab og dermed hæmme den flydende og autentiske kommunikation mellem vores gruppe og computerspillerne. Da vi ankom, blev vi modtaget og introduceret af Tim. Her spurgte vi kun ind til hvilket spil, de spillede og deres navne. Derefter opstillede vi vores udstyr og fortalte dem blot, at de skulle ignorere vores og kameraernes tilstedeværelse. Vi sad derefter spredt fra hinanden for at få et indblik af gruppen fra forskellige perspektiver, imens vi tog noter undervejs. I begyndelsen af videoobservationen virkede spillerne ikke helt afslappede med vores tilstedeværelse, og nogle af spillerne virkede lidt tilbageholdende. Omkring et kvarter inde i første spil, begyndte de at blive mere afslappede, specielt Tim, der talte en del under første spillerunde, hvor vi var til stede i rummet. I begyndelsen af anden spillerunde besluttede vi os for at forlade rummet for at se om spillerne kommunikerede anderledes uden vores tilstedeværelse. Der viste sig en forskel i spillernes opførsel under anden spillerunde, da vi ikke var til stede, specielt hos nogle af de spillere der havde været mere stille under første spil. Gruppen var mere højtråbende, brugte mere intern slang og snakkede generelt mere. En vigtig faktor er også, at gruppen tabte første spillerunde og vandt anden, hvilket nok også havde en betydning for den indbyrdes kommunikation. Under første spillerunde var der en meget anspændt stemning i rummet, mens stemningen under andet spil var mere afslappet - her forlod spillerne også oftere rummet for at gå på toilettet end i første spil. Deres indtag af alkohol havde uden tvivl også en indvirkning på humøret. Efter videoobservationen var slut, spurgte vi spillerne om deres alder, relationer og deres generelle forhold til at spille sammen i gruppen. Under dette nævnte Jørgen, at Tim havde været mere snaksalig, end han plejede. Vores tilstedeværelse som observerende havde altså en betydning for spillernes interaktion med hinanden, og dette havde vi ligeledes i bagtankerne, da vi skulle transskribere og analysere vores empiri. I denne opgave vil vi omtale spillerne som Al, Kl, Jø, Ti og Ja. Aalborg Universitet København 44

47 Analyse Pragmatisk sproganalyse I det følgende afsnit vil vi se nærmere på de begreber og teorier, som vi introducerede i teoriafsnittet om pragmatisk sproganalyse. Pragmatisk sproganalyse kan give os en bedre forståelse for indholdet og intentionerne i det sagte og kan dermed også være med til at give en mere subjektiv indgangsvinkel til vores empiri. Vi vil komme med en analyse af spillernes kommunikation ved at gøre brug af det store begrebsapparat, der hører til pragmatisk sproganalyse. Samtidig vil vi have et kritisk syn på de mange emner, der hører ind under pragmatikken og kun benytte de vigtigste og mest relevante punkter i vores analyse. I dette afsnit vil der tages udgangspunkt i eksempler fra begge spil, og de vil præsenteres på en struktureret og overskuelig måde. Afslutningsvis vil vi komme med en delkonklusion, som indebærer de vigtigste pointer fra den pragmatiske sproganalyse. Deiksis og holdånd De forskellige former for deiksis kommer ofte til udtryk i spillene. I dette afsnit vil vi komme ind på nogle eksempler fra begge spil, som kobler det deiktiske centrum på konkrete tilfælde fra vores empiri, og dermed kan være med til at vise spillernes holdånd (jf. teori, pragmatisk sproganalyse). Den personlige deiksis, som er svær at komme udenom i de fleste tilfælde, bliver benyttet i utroligt mange sætninger: hver gang spillerne bruger de personlige pronominer og omtaler sig selv eller de andre som: jeg, du, vi eller jer. Brugen af personlige pronominer kan være med til at skabe en følelse af sammenhold - specielt ved brug af vi eller os. Dette kommer f.eks. til udtryk i følgende eksempler: Eksempel 1: Al: Vi har da også grund til at være stolte (Spil 1, del 5, linje 87) Eksempel 2: Ja: Nu er TP ude og så spiser vi ham der Bloodseeker altså (Spil 2, del 3, linje 35) Aalborg Universitet København 45

48 Her kan man se hvordan Ja og Al forbinder sig selv med de andre, og dermed medberegner dem selv som en del af teamet ved at bruge vi. Dette kan som sagt være med til at give en øget holdånd, da spillerne føler sig som en del af en større enhed. Holdet fremstår som et fællesskab, hvor alle bliver inkluderet, og der bliver taget hensyn til hinanden. Jas kommentar i andet eksempel, er et strategisk forslag, hvor han inkluderer alle spillerne, hvilket dermed er med til at skabe en målrettethed, som er ens for spillerne. Samtidig kan personlige pronominer som jer og I også være med til at skabe en kløft mellem afsender og modtager. Følgende eksempler kan hjælpe med at beskrive dette: Eksempel 1: Ja: Prøv nu, prøv nu lige og tænk jer om og lad være med at stå oogg.. være afk oppe ved den base hele tiden, Tim. Vær lige lidt åben, altså (Spil 1, del 1, linje 12) Eksempel 2: Ja: Så jeg kan ikke blive ved med at stå her og fighte mere, I må lave noget space til mig selvom at Gamet er lort (Spil 1, del 2, linje 61). Her tager Ja afstand fra de andre ved ikke at inkludere sig selv i den sproglige kontekst. I eksempel 1 kan man desuden se, hvordan denne eksludering gør det muligt for ham at skælde ud på de andre. Ved at tage afstand fra de andre rent sprogligt siger han indirekte, at han ikke er skyld i de samme problemer i spillet - det er kun de andre. Dette kan medføre en dårlig holdånd mellem spillerne, eftersom de andre kan føle sig stødt over den hårde tone, samtidig med at de kan føle, at det er uretfærdigt, at han melder sig selv ud af konteksten og bare lægger ansvaret over på deres skuldre. Ironi og humor blandt spillerne I dette afsnit vil vi tage fat i Grices samarbejdsprincip, som gør det muligt at forstå de forskellige implikaturer i sproget (Bülow-Møller, 2003, s. 207). Spillerne kommunikerer meget internt med hinanden, og det er relevant at finde ud af, om de samarbejder om en forståelig kommunikation, og om det er på et plan, hvor alle kan følge med. Samtidig skal det noteres, at det kan være svært for udenforstående at undgå at tolke for meget på en sådan analyse - netop på grund af denne Aalborg Universitet København 46

49 interne og tætte relation, som spillerne har. Vi vil dog forsøge at tage fat i et par eksempler og derefter sætte dem ind i Grices samarbejdsprincip på både første og andet plan (jf. teori, pragmatisk sproganalyse): Eksempel 1: Kl: Det jo lige meget, det er jo ikke her vi taber spillet, vi taber spillet før det her Al: Jamen derfor kan man stadig godt spille ordentligt eller ej Kl: Ej ikke alt det wank, tag en kiks (Spil 1, del 5, linje 14-16) I dette eksempel er vi i den sidste del af første spil, og Kl er så småt ved at give op, hvilket knytter sig til den første linje. Hvis eksemplet bliver sat ind i første plan af Grices samarbejdsprincip, er første maksime kvantitet. Der bliver hverken sagt for meget eller for lidt til, at alle kan følge med i denne lille diskussion. Situationen bliver klart ridset op, og dette på trods af at der kun er blevet taget en lille del ud af et større hele. Det andet maksime er kvalitet, og herunder indgår det, at man kun skal sige, hvad man mener er sandt. På dette punkt kan det være svært at udtale sig om spillernes indre sandhedsværdier, men vi kan højst sandsynligt gå ud fra, at Kl er ærlig, når han mener, at spillet var tabt på forhånd. Samtidig fremstår Als kommentar også oprigtig, hvilket markerer hans følelser i forhold til at være en god eller dårlig taber. Den sidste linje skurer lidt i ørerne, men lad os kigge nærmere på den under Grices andet plan. Det tredje maksime er relation, og i dette tilfælde er det en relevant samtale at have i slutningen af et spil. Situationen fremstår som en naturlig reaktion på, at man er ved at tabe et spil. Man kan ofte have et nedslået humør ved et tab, og dermed kan man tolke, at det er tilladt at være lidt hårdere eller mere irriteret i betrækket. Sidste og fjerde maksime er facon/måde og går ud på at informationerne skal gives på en forståelig måde. Dette punkt hænger lidt sammen med første maksime, og der kan kun siges, at sproget er fuldt forståeligt der er ikke meget som kan misforstås i denne sammenhæng. Grices andet plan træder i kraft, hvis der, i det talte, er noget der går imod disse maksimer. I dette eksempel kan man trække sidste linje ud. Eftersom spillerne har været kammerater gennem mange år, fremstår det unormalt, at Kl er hundrede procent ærlig, når han fremsiger denne sætning. Hvis denne tolkning passer, går den sidste linje altså imod Grices andet maksime Aalborg Universitet København 47

50 kvalitet. Dette bidrager til konklusionen, at der må være en implikatur eller forklaring for det talte. Hvis vi igen tager fat i deres mangeårige venskab, kunne dette derfor være en venskabelig stikpille, et forsøg på humor eller være sagt med et ironisk islæt. Det kan som sagt være svært at konkludere dette uden at tolke, og vi kan gå ud fra at spillerne lettere kan læse hinanden, og ikke nødvendigvis behøver at tænke videre over denne brug af humor eller ironi. Brug af humor og ironi kan være med til at skabe et stærkere bånd, da det ofte kræves, at man har en form for intern forståelsesramme for at forstå det sagte uden misforståelser. Dette eksempel kan også være med til at vise, hvordan Kl prøver at lette stemningen i lokalet, ved at benytte sig af humor eller ironi. Eftersom spillerne er lige ved at tabe, kan stemningen være lidt trykket, og dette kan derfor ses som et forsøg derpå. Eksempel 2: Ja: Ej nu skal jeg pisse Jø: Jeg ville ikke gå ud på toilettet lige nu Ja: Må jeg godt tisse ud af vinduet? Jø: Jeg ville ikke gå ud på toilettet lige nu, it s not safe Ja: Klaus? Kl: Det tror jeg ikke (Spil 2, del 1, linje 51-56) Denne samtalesituation udspiller sig, mens de forskellige hold vælger de karakterer, som de skal spille. Kvantiteten i denne samtale kan diskuteres nærmere i det andet plan, Jøs advarsel om at toilettet ikke er sikkert, er nok den mest påkrævede information alt efter hvilket synspunkt man har. Kvaliteten er tvivlsom, og de to første linjer er nok de mest troværdige i dette tilfælde. I forhold til at spillerne skal lige til at starte et nyt spil, virker relationen ikke yderst relevant. Facon/måde kan ligeledes diskuteres. Der er i hvert fald noget til overs for drengenes sprogvalg, og det er umiddelbart sidste linje, der holder sig på det mest forståelige niveau. På andet plan er der meget at tage fat i: Jas spørgsmål i linje 3 går både på tværs af kvantitet, kvalitet samt relation. Dette kommer til udtryk ved, at det ikke er en påkrævet information som alle behøver at få at vide. Samtidig kan man med fordel tolke, at Ja rent faktisk ikke mener spørgsmålet i linje 3 ærligt, eftersom det ville gå imod almen opførsel samt høflighed. Relationen Aalborg Universitet København 48

51 er ikke relevant, hvilket dog i højere grad kan siges om linje 1, eftersom det kan have indflydelse på spillet, hvis Ja er for lang tid væk. Implikaturen i denne linje kan således tolkes til at være en morsomhed eller joke fra Jas side. Kls svar på denne forespørgsel går ligeledes imod kvaliteten, da det ville være meget mærkeligt, hvis han gik med til, at Ja tissede ud af vinduet. Denne implikatur kan derfor tolkes til at være en underdrivelse af hans egentlige mening. Jø kommentarer kan på visse måder gå imod det fjerde maksime, da han ikke direkte siger, hvorfor det ikke er sikkert at gå ud på toilettet. Implikaturen kan rimelig klart tolkes til, at Kls tidligere brug af toilettet har medført, at der er giftige gasser, og at det dermed ikke er sikkert dette er forhåbentlig en overdrivelse. Dette eksempel viser desuden den afslappede omgangstone spillerne har med hinanden. Man kan også argumentere for, at ordvalget er et udtryk for maskulinitet, da Ja vælger at bruge ordet pisse i stedet for f.eks. at sige: jeg skal på toilettet. Ja markerer sig således over for de andre, hvilket bliver forstærket af, at han ikke bare dropper sin joke, men derimod tager den skridtet videre ved at blive ved med at spørge Kl. Man kan gå ud fra at Ja godt ved, at han ikke må tisse ud af vinduet, og det er derfor en unødvendig konfrontation, men kan samtidig være et opløftende element for de andre i ventetiden før andet spil. Ud fra disse to eksempler bliver det klart, at der kan være implikaturer i selv forholdsvist simple samtalesituationer, og det er derfor yderst relevant at se, hvorledes kommunikationen udfolder sig. Samtidig kan vi se, hvordan spillerne benytter sig af ironi og humor. Brugen af disse kan være med til at løsne stemningen op samt forøge følelsen af fællesskab. Det kan være svært at undgå tolkning, men ved brug af samarbejdsprincippet har vi kunnet analysere os frem til konkrete udtalelser med et teoretisk grundlag. Denne analyse har ved hjælp af Grices samarbejdsprincip givet en dybere forståelse for det sagte - og dermed også det usagte/implikaturen - mellem de forskellige spillere. Modalitet - sammenhold, relation og beslutninger Som nævnt i teoriafsnittet giver modalitet en øget mulighed for subjektivt nærvær i sproget. Afsenderens forhold til den talte sætning bliver simpelthen mere tydelig (Wille, 2006, s. 210). I dette afsnit vil vi komme ind på de forskellige modus og analysere os frem til eksempler fra transskriberingen. Vi vil især fokusere på spillernes indbyrdes forhold, hvilket til dels kommer til Aalborg Universitet København 49

52 udtryk gennem det sagte. Følgende afsnit tager udgangspunkt i teoriafsnittet om modalitet i pragmatisk sproganalyse. 1. Modal-verber: Eksempel 1: Ja: Jeg er død, mand, det er ikke mig det er Tim Al: Hvem er det der er med? Det er Tim, Tim, jeg gider ikke, Tim. Tim nej det er (uf) Tim! Tiiiiiim Ti: Hvorfor er du så badass (uf) (Spil 1, del 5, linje 59-62) I dette eksempel forekommer modal-verbet gide, hvilket udtrykker Als holdning til Tims handlinger i spillet. Han kunne have brugt en masse andre modal-verber, som kan sætningen en helt anden holdning, f.eks. kan eller turde, men eftersom han lige vælger gide er der en klar hensigt bag det. Gennem dette eksempel kan man med fordel også komme ind på forholdet mellem de to spillere. Ti og Al er brødre, hvilket automatisk giver en øget mulighed for fornærmelser. Relationen mellem brødre kan i visse tilfælde afstedkomme en grovere diskurs, hvilket bl.a. kommer til udtryk i dette eksempel: Al siger direkte til Ti, at han ikke gider. Da dette kommer i forlængelse af at Al vil have Ja med, virker det implicit til, at Al ikke gider Ti. Ti svarer dog igen i sidste linje, hvilket vidner om at de tager let på disse fornærmelser. Eksempel 2: Ja: jeg vil gerne have den der, jeg vil gerne have den der, jeg vil gerne have den der (Spil 2, del 5, linje 27) Dette eksempel giver ligeledes et tydeligt indtryk af Jas holdning. Ja gentager endda sætningen tre gange, hvilket kun gør betydningen mere klar man er ikke i tvivl om at han gerne vil have den der. Ved lige netop at bruge modal-verbet vil gør han sin mening klar, samtidig med at de andre har mulighed for at indvende, hvis de er uenige. Hvis han havde brugt modal-verbet skal, havde han ikke givet den samme mulighed, og havde dermed ikke taget de andre med i beslutningen. Vil ligger desuden op af have, og det er have, som udtrykker den egentlige mening med sætningen. Aalborg Universitet København 50

53 Dette eksempel er desuden med til at tilkendegive omgangstonen i gruppen af spillere. I de fleste tilfælde ville det være mere normalt at sige: Jeg vil gerne bede om den der eller spørge: Må jeg få den der?. Så på trods af at Ja ikke bruger skal, er det ikke stadig ikke den mest høflige omgangstone, som han benytter overfor de andre spillere. 2. Modaladverbier: Eksempel 1: Ti: Der er også engang (uf) har sagt at det er en god idé at have en TP hele tiden sådan så når de kommer væltende nede i?(ultra)? Så kunne man måske bare TP ud, hvis man var i tvivl. Det kunne du gøre, det kunne jeg gøre, det kunne han gøre, du ved. Hvis vi lige købte sådan en en gang imellem. (Spil 1, del 5, linje ) I dette eksempel bruger Ti modaladverbiet måske, som lægger sig til modal-verbet kunne. Dette giver en forståelse for, hvordan sætningen skal opfattes, hvilket i dette tilfælde kunne tolkes til tvivl. Ti prøver at sige en idé videre til de andre, men ved brug af måske sætter han sin egen holdning til ideen lavere, end hvis han havde udeladt det. Måske indikerer altså, at han ikke er helt sikker på det, som han selv siger. Dette eksempel kan derfor også ved med til at give os en fortolkning af hans personlighed. Ti snakker også om at en anden har sagt i stedet for at tage ejerskab over sætningen og direkte sige: Jeg synes, at vi altid skal have en TP på os. Eksemplet kan dermed være med til at vise, at Ti ikke føler sig sikker nok eller har erfaring nok til at udtale sig om dette, hvilket kan være grunden til, at han snakker gennem en anden person samt benytter måske. Det kan tolkes, at Ti nedtoner dette, fordi han vil undgå, at de andre gør grin med ham eller ser ned på ham, hvis han siger noget, der er forkert i de andres øjne. Eksempel 2: Al: Der er i hvert fald nogen der skal have noget fernet branca i hvert fald, det er helt sikkert Jø: Det er helt sikkert (Spil 1, del 5, linje 22-23) Aalborg Universitet København 51

54 I ovenstående eksempel bliver modaladverbiet sikkert brugt i begge linjer, hvilket udtrykker en opfattelse af Jø og Als holdning til at drikke Fernet Branca. Da der i begge linjer står helt foran - som i helt sikkert - bliver betydningen blot forstærket, og man er ikke i tvivl om, at de er enige om, at der snart skal drikkes. Samtidig kan Jøs gentagelse af Als kommentar i første linje være en form for verbal spejling. Jø viser ikke bare, at han er enig i Als udsagn, men gentager de sidste par ord direkte - dette kan være med til at skabe en følelse af sammenhold. Når man spejler en udtalelse, viser man, at man er på samme bølgelængde. Spejling foregår dog ofte ubevidst, og dette stemmer fint overens med, at Jø stort set siger ordene på samme tid som Al. Dette giver igen et blik på deres venskab, da det viser, at de kender hinanden godt nok til at forudsige, eller i hvert fald være enige om, hvad der bliver sagt. 3. Modalpartikler: Eksempel 1: Al: hvorfor er det, at vi ikke også kalder, at han kommer løbende der, det forstår jeg ikke? Ja: jeg kaldte flere gange uden, at det sker noget Ti: jeg kaldte flere gange uden at der sker noget hernede, altså (Spil 1, del 1, linje ) Dette eksempel viser spillernes brug af modalpartikler, som henviser til kommunikationssituationen. I dette tilfælde benyttes der to forskellige modalpartikler: også og altså. Også refererer til en forudgående situation, hvor Al mener, at der ikke er nogen, der har advaret om, at en modstander kommer løbende. Altså er en reaktion på Als kommentar, eftersom Ti prøver at overbevise de andre om, at han havde kaldt flere gange. Al bruger det personlige pronomen vi som referere til hele gruppen inklusiv ham selv. På trods af at Al er skeptisk overfor situationen, inkluderer han sig selv i sammenhængen, hvilket indikerer, at han også mener, at han selv skal forbedre sig. Dette bliver alligevel taget som en kritik, da både Ja og Ti svarer tilbage med argumenter om, at de kaldte flere gange. Når man ser videoobservationen, kan man desuden tolke at specielt Tis altså har et irriteret tonefald. Dette kan man konkludere ud fra tonelejet, som ændrer sig markant fra Tis normale tonefald - derudover øges volumen også, hvilket ofte sker i tilspidsede situationer. Aalborg Universitet København 52

55 4. Refleksionsadverbialer: Refleksionsadverbialer består af fire underkategorier, som bidrager til afsenders måde at formulere sig og være forståelig på. Derudover benytter afsender også refleksionsadverbialer til at bestemme, hvor stor en værdi det sagte skal have (E. Andersen, 1986, s. 47). Eksempel 1: Al: Nu ska vi nok snart ned og kigge til hende vi har har på et eller andet tidspunkt (Spil 2, del 3, linje 11) I dette eksempel benytter Al kriteriemarkøren nok, hvilket har at gøre med hvor stor sikkerhed, den talende taler. Hvis Al havde brugt en anden styrkemarkør som selvfølgelig eller tydeligvis, havde der været mindre tvivl om hans mening bag ordene. Da han bruger nok, bliver man som modtager i tvivl om hensigten, og om man skal reagere/følge hans ord. Kriteriemarkører lægger sig også op af vidensbaggrunden, og man kan gå ud fra, at Al har en indsigt i spillet, som gør, at han har et taktisk grundlag for denne opfordring. Det at Al bruger nok viser også, at han kaster en bold op og afventer om, de andre griber den. Med dette menes der, at de andre kan vælge at gå med på den fremførte idé eller lade være med at agere på den. Al tager derfor ikke et diktatorisk valg, men vælger at give de andre spillere indflydelse på beslutningen. Eksempel 2: Kl: (uf) pas på (2 sek) han har (uf) som mig, så I skal faktisk lige passe på (Spil 2, del 5, linje 1) I dette eksempel benytter Kl sig af en engagementsmarkør i form af adverbialet faktisk. Brugen af dette involverer ham som person, og udtrykker en oprigtighed for det sagte. Dette stemmer fint overens med, at han advarer de andre mod en modstander, og dermed også viser forpligtelse over for sit hold. Hvis Kl havde undladt at nævne dette, kunne han risikere, at de andre havde lidt skade i spillet. Dette viser, at han er opmærksom på sit hold og bekymrer sig om deres velvære. Det er derefter en fortolkningssag om denne bekymring er der, fordi han er bange for at tabe, eller fordi han helt uselvisk bare vil dem det bedste. Kl benytter også ordet faktisk, hvilket lægger Aalborg Universitet København 53

56 op til at de andre spillere burde vide, at de skal passe på. Kommentaren kan altså fungere som en påmindelse lige så vel som en advarsel. Eksempel 3: Ja: Altså men hvis hun alligevel ikk er der så roker rundt i stedet for at løbe ud og farm eller gør et eller andet aktivt (Spil 2, del 3, linje 29-30) Kompositionsmarkøren alligevel bliver brugt af Ja i dette eksempel. Alligevel forholder sig til de andre dele af talen og udtrykker dermed en holdning til, at hun (en anden spiller) ikke er der. Alligevel tager desuden fat i den handling, der udspiller sig i spillet og refererer indirekte til, at de regnede med, at hun ville være der. Dette eksempel giver også Al en rolle som en slags lederfigur, da han opfordrer de andre til at gøre noget. Han er desuden meget kommanderende i sit sprogvalg, hvilket afspejler en vis alvor i spillet, og at han tager sig selv seriøst. Hvis han havde benyttet modaladverbiet måske, havde han givet en mere usikker udtalelse af anmodningen, hvilket så havde givet ham en mere usikker form for lederskab. Ved at gøre bruge af modalitet, har vi hermed set hvordan spillerne kan sætte en holdning på en udtalelse - det er ofte et enkelt ord, som skaber betydning eller ændrer indholdet af resten af sætningen. Spillerne bruger modalitet til at give deres mening til kende på, hvilket igen kan sige meget om spillernes relation, samarbejde og karaktertræk. Talehandlinger I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i Austins talehandlingsteori som også afspejles i Searles fem udarbejdede talehandlingskategorier (Wille, 2006, s. 203). Vi vil desuden tage fat i komplekse og indirekte talehandlinger (jf. teori, pragmatisk sproganalyse), og se hvordan spillerne reagerer på disse. Eftersom handlingerne ofte udspiller sig i spillet, vil der dog til dels indgå noget tolkning, som vi vil understøtte med eksempler fra transskriberingen. De fem typiske talehandlinger Eksempel 1: Al: ja, men de vinder på, at de får roterende levels lige nu, og vi har ikke nogle Aalborg Universitet København 54

57 levels, altså Jø: jamen, hvor vil I have mig hen? Midter hvad? Ti: jamen, det er ikke så vigtigt nu, det er mere, at vi er i overtal Jø: jamen, hvor vil I ha mig hen? I skal bare sige, hvor jeg skal hen Al: du skal bare være der, hvor det sker, altså. Følg med Jø: super, meneh (Spil 1, del 1, linje 58-63) I ovenstående eksempel bliver der både benyttet assertiver, direktiver og kommisiver (jf. teori, pragmatisk sproganalyse. Als første linje er et eksempel på et assertiv, hvilket er den eneste talehandling, som kan blive verificeret eller falsificeret. Als kommentar kan klassificeres som en hævdelse, og siden ingen af de andre spillere siger hverken fra eller til, må de indirekte verificere den. Det samme gør sig gældende for Tis kommentar i tredje linje han benytter sig også af den fremsættende type. Als sætning i linje 5 er et eksempel på et direktiv. Direktiver er den dirigerende type, hvor afsenderen forsøger at få modtageren til at gøre noget. Als sætning består til dels af bydeform i form af følg med. Samtidig er brugen af du skal også kommanderende, hvilket giver sætningen en lidt hård kant, hvor Al træder i karakter. Jø forholder sig mere underlegent, hvilket kommer til udtryk gennem hans brug af kommisiver. Han tilbyder at gøre, hvad de andre siger, så længe han ved, hvor han skal hen. Desuden negerer han ikke de andres synspunkter, hvilket kan tolkes til, at han er enig i deres udsagn. Eksempel 2: Ja: væk, Tim, kom nu væk, Tim - hvad laver du?! (3 sek) amen, okay, altså. hvad fanden laver du?! jamen okay, altså Al: tager du med op, klaus? Ti: ja, undskyld, men jeg står lige og kigger om Jørgen, han øh, står med lige der (uf) Ja: du skal kigge på, hvad fanden du selv laver, hvorfor kigger du på, hvad Jørgen laver, altså? De er to henne hos mig nu (Spil 1, del 1, linje 68-73) Aalborg Universitet København 55

58 I dette eksempel bruger Ti den fjerde talehandlingstype, ekspressivet (jf. teori, pragmatisk sproganalyse). Han udtrykker en følelsesmæssig og dermed psykisk tilstand ved at benytte sig af ordet undskyld. Ekspressiver er med til at give afsender mulighed for at forklare sin sindstilstand, og i dette tilfælde undskylde sin adfærd i spillet. Ja tager dog ikke så godt imod undskyldningen, hvilket ud fra hans talestrøm kan tolkes til at skyldes pres eller stress over at være oppe mod to modstandere. Den femte og sidste talehandlingstype, som hedder performativer (jf. teori, pragmatisk sproganalyse), bliver ikke benyttet i spillernes kommunikation, hvilket ikke er så overraskende, eftersom man ofte skal have en officiel position af en art for at kunne benytte sig af disse med virkning. Komplekse og indirekte talehandlinger Det er relevant at notere, at eftersom spillerne sidder i spilsituationen, benytter de sig ikke så meget af ovenstående talehandlinger, da de kan tage længere tid at tolke. Man kan på sin vis også sige, at de går imod Grices førnævnte samarbejdsprincip, hvor det talte skal være tydeligt og have relation til situationen. I denne sammenhæng er det dog stadig relevant at kigge på komplekse og indirekte talehandlinger, da spillerne har et længerevarende venskab, som kan gøre denne tolkningsproces lettere iblandt dem selv. Eksempel 1: Al: Vi har da også grund til at være stolte Kl, Ti, Jø: hahaha (Spil 1, del 5, linje 87-88) Komplekse talehandlinger indbefatter sætninger som er flertydige, og hvor forståelsen kan variere fra person til person, eftersom det er ens tolkning af sætningen, der forudsætter forståelsen (jf. teori, pragmatisk sproganalyse). I ovenstående eksempel, som stammer fra slutningen i første spil, som spillerne tabte, nævner Al, at de har grund til at være stolte. Denne kommentar besvares med latter fra henholdsvis Kl, Ti og Jø. Deres tolkning må derfor umiddelbart have været, at Al var ironisk eller lavede sjov, hvilket også passer godt ind i Aalborg Universitet København 56

59 situationen, da de lige har tabt spillet og generelt udførte det dårligt. Grunden til at Al siger dette, kan dermed være, at Al prøver at skabe god stemning efter et nederlag. Spillerne stemmer i med latter, hvilket kan være med til at give en følelse af sammenhold og bringe dem ovenpå efter tabet. Eksempel 2: Jø: har vi, har vi ikke nogen, der kan roame eller hvad? der kan (uf), altså Al: det skulle vi, altså (Spil 1, del 1, linje 86-87) Indirekte talehandlinger er talehandlinger, hvor der er en dybere betydning i det sagte (jf. teori, pragmatisk sproganalyse). Dette kan, som nævnt i teoriafsnittet være, når man spørger om en vare i en butik, eller hvis man indirekte anmoder om noget. I dette eksempel stiller Jø i princippet et simpelt spørgsmål, men under overfladen kan man argumentere for, at der også ligger en opfordring til at de andre spillere skal tage ham op på hans anmodning. Han benytter sig også af ordet altså, hvilket højst sandsynligt henviser til en situation i spillet, hvor det har været nødvendigt at gøre dette. De tre niveauer i en talehandling Eksempel: Al: ja, men de vinder på, at de får roterende levels lige nu, og vi har ikke nogle levels, altså Jø: jamen, hvor vil I have mig hen? Midter hvad? Ti: jamen, det er ikke så vigtigt nu, det er mere, at vi er i overtal Jø: jamen, hvor vil I ha mig hen? I skal bare sige, hvor jeg skal hen Al: du skal bare være der, hvor det sker, altså. Følg med Jø: super, meneh (Spil 1, del 1, linje 58-63) Lad os tage fat på ovenstående eksempel igen og prøve at sætte eksemplet ind i Austins tre niveauer, der skal være til stede for at karakterisere en talehandling. Aalborg Universitet København 57

60 Første niveau er, som beskrevet i teoriafsnittet, den lokutionære handling. Dette er selve fremførelsen af det sagte, og dermed på et mere faktuelt niveau. I disse kommentarer er det altså bare det sagte i sin reneste form uden videre analyse. Det næste niveau er den illokutionære handling som indbefatter selve handlingen i det talte, hvilket i ovenstående eksempel kan tolkes til at være ønsket om at få Jø på rette sted og få ham til at følge mere med i spillet. Man kan også argumentere for, at det er en måde for de andre spillere at udtrykke deres frustration, og at det lige går ud over Jø. Det sidste niveau er den perlokutionære handling, og kan forklares med at være resultatet af den illokutionære handling. I denne situation er det den følelse som Jø får, som derefter afstedkommer hans udbrud i linje 2 og 4. Man kan tydeligt se, at han prøver at føje de andre, og dermed er talehandlingen på sin vis lykkedes. Delkonklusion Vi er nu kommet vidt omkring i pragmatisk sproganalyse, hvilket har givet os nogle interessante synspunkter og observationer i forhold til spillernes kommunikation. I dette afsnit vil vi kort opsummere de vigtigste pointer fra ovenstående analyse: - Deiksis bliver benyttet i alle sine former, hvilket giver spillerne en sammenhængende forståelse for spillet, alt efter hvor det deiktiske centrum er placeret. De personlige pronominer kan derudover være med til at øge følelsen af sammenhold, hvilket specielt bliver tydeligt gennem brugen af vi og os. - Spillerne benytter sig ofte af implikaturer i sproget, hvilket Grices samarbejdsprincip er med til at analysere. Implikaturer bliver i vores eksempler ofte brugt i sammenhænge med ironi og humor. - Modalitet fortæller nærmere om spillernes holdninger til det sagte, og i eksemplerne fra transskriberingen kan man se hvordan disse holdninger påvirker opfattelsen af det sagte, bl.a. ved hjælp af refleksionsadverbialer. Aalborg Universitet København 58

61 - Spillerne benytter sig af mange talehandlinger, hvilket kommer til udtryk gennem ekspressiver, assertiver, kommisiver og direktiver. Spillerne bruger desuden indirekte og komplekse talehandlinger, hvilket kan være med til at sige noget om spillernes interne venskab. Nonverbal analyse I denne analyse vil vi tage udgangspunkt i det teoriafsnit, som omhandler den nonverbale kommunikation i en situation. Ved at lave en nonverbal analyse vil det, der ikke bliver sagt blive belyst og endvidere give et indblik i gruppedynamikken mellem de fem mandlige spillere. Den nonverbale analyse giver mulighed for at kigge på sammenhængen mellem det sagte og det udtrykte, samt en yderligere analysering af gruppens enkelte medlemmer. Dette kan gøres ved at se på hver enkelte persons måde at udtrykke sig på overfor hinanden. I følgende afsnit vil der laves en generel analyse af opgavens empiri ved brug af begreber fra teoridelen om nonverbal kommunikation. Gestik og illustratorer D illustratorer hører under gestik, hvilket er armbevægelser (jf. teori, nonverbal kommunikation), er de to ting samlet i følgende afsnit. I empiri ses der en klar forskel mellem personernes brug af illustratorer og dermed gestik. Nogle af gruppens medlemmer udtrykker sig sommetider ved hjælp af armbevægelser, mens andre er mere statiske under situationen. Kl og Al er dem, der generelt benytter sig mest af gestik. Eksempelvis har Kl i følgende eksempel taget en pause fra at spille for at diskutere en strategi, hvor han bruger illustratorer for at understøtte sin pointe: Kl: jo men den står jo Jø: [Kigger på Klaus] jamen den ryger jo af, den ryger af før der er vision force Kl: ja [Kigger på Jørgen] Jø: det gør du.. så altså (?taruanen?) vi kør er jo på plads det er jo ikke fordi vi er Kl: [Peger mod skærm og bevæger hænder rundt] Jo jo jo jo men det der sker vi skal jo tættere på altså vi har (Spil 1, del 4, linje 33-37) Aalborg Universitet København 59

62 Her er det tydeligt, at han gerne vil nå igennem med sin pointe, fordi han begynder at lave illustratorer ved at pege på skærmen og lave armbevægelser, som forklarer hans strategi. Al og Ja har meget kontakt under begge spillerunder og henviser ofte til hinandens skærme. I følgende eksempel har de to en mindre samtale om en karakter i spillet: Ja: Hvad er det hun rider på hende der det ligner et creepy creature eller altså så du det [kigger på Al] Al: Jamen det et spyd hold kæft det et spyd [Ja peger på Al s skærm] (Spil 2, del 4, linje 39-40) I transskriptionen ses det desuden, at Al og Ja generelt har meget kontakt via illustratorer, når de peger på hinandens skærme og taler indbyrdes. Al og Kl er begge dem, der er mest aktive i deres kropssprog med brug af illustratorer og gestik. Følgende er et eksempel af Als brug af illustratorer, som han bruger over for Ja, der sidder ved siden af ham: Eksempel 1: Al: Så får du bare evil eye [laver bevægelse med hånden mod Ja hvor alle fingre er udstrakte] ffftjee (Spil 2, del 1, linje 34) Eksempel 2: Ja: [Trykker på Al s tastatur] Al: Du kan ikke ramme knapperne eller hvad er det du trykker? [Rækker over og lader som om at han trykker mange gange på Ja s tastatur] Hafhhsh (Spil 2, del 1, linje 76-78) Der ses et mønster i brugen af illustrationer, når spillerne er i overskud under spillet, og der bliver fjollet rundt - specielt hos Al, der også er meget højtråbende, fjollet og aktiv i sit kropssprog. Men generelt sidder spillerne meget koncentreret og kigger på hver sin computerskærm, så der ses ikke et stort forbrug af illustratorer under spilsessionerne. Hen mod slutningen af andet spil, skal Jø skænke snaps op til de andre. Jø benytter sig ofte af ansigtsmimik, som følger et bestemt mønster (hvilket vil blive udfoldet senere i afsnittet). Han Aalborg Universitet København 60

63 benytter sig ofte af korte sætninger og er heller ikke lige så aktiv i sine adapterer som Kl og Al. Men der forekommer et mindre brud af dette mønster, da han vælger at lave en mindre dramatisk gestik, der underholder resten af gruppen: Kl: LOL Al: Seee hva er det der skeeer. ka vi få skænket noget snaps [Jø griber flasken] Ja: ej nu kommer de igen [Jø skruer låget af snapsflasken, der flyver over bordet. Ti, Kl og Al griner højlydt] [Kl og Al bøjer sig ned over bordet, mens de griner, Al tager en tår af sin øl] [Jørgen smiler kort for sig selv] Ti: Jeg hader dig [sagt imens han smiler] (Spil 2, del 5, linje ) Her er der tale om brug af en markør, der skaber meget opmærksomhed fra de andre i gruppen i form af, at de griner af hans dramatiske markør. Jø smiler og griner lidt for sig selv, når dette sker, hvilket kunne tolkes som, at han er tilfreds med de andres reaktion på hans gestik. Tis udbrud; Jeg hader dig er sagt, mens han smiler, og det kan tolkes som om, at Ti faktisk mener det omvendte, og at han synes, at Jø er lidt fjollet på den sjove måde. Mimik Mimik (jf. teori, nonverbal kommunikation) bruges konstant i empirien, specielt af Jø og Kl. Begge spillere trækker gentagne og ofte på mundvigen på deres egen måde. Specielt i første spil, da gruppen er ved at tabe, trækker Jø i mundvigen på en anspændt facon og på en meget hurtig måde, mens han holder koncentrationen på skærmen, som set i følgende eksempler: Eksempel 1: Aalborg Universitet København 61

64 Humanistisk Informatik Den Maskuline Matrix Gruppe 2 Spil 1, 00:12:42 Eksempel 2: Jø: Min?ulti? den er heller ikk noget værd endnu altså Ja: vi kører bare på ham der Ja: Bag os os [Jø laver gentagne, anstrengte mundbevægelser] det (uf.) det fint nok (Spil 1, del 2, linje 47-49) Der kan ikke være en præcis fortolkning af Jøs mimik, men da disse bevægelser gentager sig gennem begge spil, specielt i første spil, kan det tolkes som en afstressende bevægelse, som Jø laver, når han koncentrerer sig om spillet. Kl har også en meget tydelig mimik, da han også trækker anspændt i mundvigen, næsten i et bekymrende smil, når han koncentrerer sig om spillet. Som nævnt i tidligere afsnit, så stemmer hans mimik i de fleste tilfælde overens med hans verbale udbrud og hans generelle gestik. Det ses i de to følgende eksempler: Eksempel 1: Aalborg Universitet København 62

65 Spil 1, 00:14:27 Eksempel 2: Kl: (uf) forhelvede, jeg kan jo ikke det er noget pis, det her [laver anspændte mundvige gentagne gange] (Spil 1, linje 32, linje 1) Det ses som et næsten konsekvent mønster gennem specielt første spil, da gruppen er ved at tabe, og denne mimik er derfor ikke noteret så ofte i transskriptionen. Men empirien viser, at Kl udtrykker sin koncentration meget tydeligt gennem sit mimik, specielt ved anstrengte mundbevægelser og rynken på panden. Mimik med brug af øjenbrynene ses overordnet meget hos Al, Kl og Ja, da de alle tre udtrykker sig tydeligt, når de er frustrerede eller i en presset situation. Her er der også tale om self-adapter, men det vendes der tilbage til senere i den nonverbale analyse. Eksempel 1: Al: jamen er hvorfor står der så ikke nogen her? Ti: jamen den er lige, den er lige faldet altså (3 sek) Ja: hvorfor (uf) kan vi her tænker (uf) [Vender hovedet op med lukkede øjne, læner sig tilbage, stønner ud, kører hånd gennem hår, kigger på skærm igen] (Spil 2, del 4, linje 91-94) Eksempel 2: Al: eeh ja-ja-ja, Klaus, klaus, klaus! ah ja, okay. [vender mundvig nedad, sukker, vender øjnene lidt og retter hovedet] (Spil 1, del 1, linje 2) Eksempel 3: Al: Hold nu din kæft Jørgen [Smider kiksepakken mod Jø] Ti: Nå okay Jø: [Øjenbrynene kommer langt op i panden og han drejer sig langsomt mod Al, smiler] Al: [griner] Ja: Ej, nu stopper vi med det?(pause)? Aalborg Universitet København 63

66 Jø: Havde du ramt mig, iggå? Al: Ja Jø: Så havde du fået den flaske vand der op i røven og så havde jeg vendt dig på hovedet Al: tssshhh [læner sig frem mod bordet mens han griner] (5 sek) skål (Spil 2, del 1, linje 41-49) I eksempel 3 ses der et klart, betydningsfuldt brug af nonverbal kommunikation ved hjælp af mimik, da Al smider pakken med kiks efter Jø. Jøs reaktion har stor betydning for stemningen i rummet og interaktionen mellem de to. Jøs første reaktion er ikke verbal, men vises ved hjælp af hans øjenbryn og mund, der viser, at han udviser en positiv respons til Als drilleri. Havde Jø vendt sig om med rynkede bryn eller en nedadvendt mund, så var hans reaktion blevet tolket anderledes og den yderligere respons fra Al havde højst sandsynlig ikke været et grin. Den yderligere verbale respons fra Jø ville også tolkes helt anderledes, hvis man ikke havde vidst, at han havde smilt til Al. Jø og Al udviser et bånd, da de begge driller hinanden, griner og smiler til hinanden. For øvrigt viser Al en generel tendens gennem begge spil til at drille resten af gruppen både verbalt og nonverbalt. Emblemer Som tidligere nævnt under illustratorer, er der ikke blevet taget brug af mange emblemer (jf. teori, nonverbal kommunikation) i nogen større forstand i opgavens empiri, hvilket kan skyldes, at de sidder ved hver deres computer og generelt ikke har meget øjenkontakt mellem dem, mens de spiller. Kl, der udtrykker sig meget via nonverbal kommunikation, udviser dog et emblem under første spil: Kl: jeg er lige blevet (uf) [ryster hoved kort i frustration] (Spil 1, del 1, linje 4) Rysten på hoved udviser kulturelt indenfor den vestlige verden, at man er utilfreds eller siger nej på den ene eller anden måde. Her vides det ud fra kontekst, at fortolkningen af emblemet er korrekt, da Kl senere i spilsessionen udtrykker, at han er i knibe. Et endnu tydeligere emblem ses da gruppen oplever medgang under spillet: Aalborg Universitet København 64

67 Ti: ndjaa Al: Nnndjaaaa Ja: oh jeg nakker hende! oh ohh shiit Al: Sådan, jaaah Ti: Jaaa skål [Ti og Jø løfter glas og vender sig mod de andre] [Al, Kl, Ja kigger på hinanden og løfter deres glas] Ti, Al, Jø: Kasu, ka su, ka su ka su ka su kassu heefo kasu (uf!) [Ti, Kl, Al, Ja drikker et shot] Jø: kanon! Fy for satan [drikker shot] Kl: mm mm mm Ja: selv tak for (?ulden?) [Kl, Al, Ja drikker øl] (Spil 2, del 2, linje 10-18) I dette eksempel er der et tydeligt brug af et emblem, da der er en indbyrdes og kulturelt bestemt forståelse af at, at når man løfter et glas højt, så kan det tolkes som en invitation til en fælles drikning på samme tid. Ti og Jø gør dette overfor resten af gruppen og det tolkes på samme måde af resten. Når der siges skål, så er der en fælles forståelse af, at der skal drikkes i fællesskab. Når resten af gruppen opfatter det, så byder de andre ind ved at løfte deres egne glas og drikke af dem sammen. Endvidere er det en kulturel fælles forståelse, at man skåler, når man er tilfreds eller vil fejre noget og i denne kontekst er der om en fejring, da gruppen kæmper mod en anden gruppe og har haft succes i en kamp. Regulatorer Situationen i empirien er lidt ekstraordinær, når det gælder regulatorer, da der ikke er meget øjenkontakt mellem spillerne. Regulatorer er ofte brugt ved brug af blikke og nik (jf. teori, nonverbal kommunikation), altså mimik, men som tidligere nævnt er meget af mimikken, der bliver udtrykt af spillerne, udtrykt for dem selv uden en direkte modtager. Der forekommer dog stadig eksempler på brug af regulatorer: Jø: har, klaus, [Kl kigger på Jø] har jeg lyst til at spørge? Kl: ja? Aalborg Universitet København 65

68 Jø: dine headset, du har med sidder de også der, eller hvad? ( ) Jø: (uf) din øreflip, den sidder jo under den der, eller det er måske med vilje eller hvad? Al: okay, jeg er herre meget med Al: jaer Kl: [virker anspændt i mundvig og fjerner høretelefon fra ene øre] hvad siger du? Al: jaer Jø: din øreflip, den sidder jo under øhh Ja: nu skal vi altså lige rykke, boys Jø: (6 sek) altså det er som om, at din høretelefon sidder sådan lidt [kigger hen og Kl og skubber ved egen høretelefon] (Spil 2, del 5, linje 5-21) Her viser Kl tydeligt, at han lytter til Jø ved at kigge væk fra sin skærm og vende hovedet hans vej. Senere fjerner han den venstre side af sit headset for at vise, at han ikke kunne høre alt, hvad der blev sagt. Jø bruger også regulatorer, når han skal starte på sit spørgsmål og skal have kontakt til Kl. Det gør han ved at vende hovedet et par gange i Kls retning, hvorefter han ellers kigger på sin skærm det meste af tiden, mens han snakker til Kl. Der er tale om en meget forskudt samtale, da de konstant bliver overlappet eller afbrudt af de andre spillere, der kommer med verbale udbrud under spillet. Generelt ses der som sagt ikke meget brug af regulatorer, men da Kl prøver at stille Kl et spørgsmål, bruger de begge regulatorer ved hjælp af headsettet og skiftende øjenkontakt for at vise den anden, at de lytter. En anden regulator ses mellem Ja og Jø, da Ja henviser til Jø ved at rejse sig op og nikke i hans retning: Ja: [kigger på Jø, rejser sig op og nikker mod Jø] hva er det et hæve-sænke bord? Så synes jeg da, at du skal rejse dig op, altså Jø: [kigger kort på Ja og smiler] Ja: take a bow motherfucker Al: take a booow, nigger Aalborg Universitet København 66

69 Ja: shit [smiler] (Spil 2, del 5, linje 70-72) Spil 2, 00:17:26 I dette eksempel er der tale om en regulator, da Ja både kigger på Jø, rejser sig op med sin side frontalt i Jøs retning, og derefter nikker hen mod ham. Ja bruger derefter flere typer regulatorer ved at have sit blik og sin krop mod Jø. Det, der gør det til en yderligere regulator, er Jøs respons, som er øjenkontakt og et smil til Ja. Jø svarer altså ikke Ja verbalt men nonverbalt med en mindre regulator. Adapter Som tidligere nævnt i teoridelen, så findes der tre slags adapterer (jf. teori, nonverbal kommunikation). Den første adapter vi vil se på, er self-adapter. Det ses, at Kl, Ti og Al er dem, der oftest udtrykker sig ved hjælp af gestik og deraf bliver der også brugt mange self-adapter. Tydeligvis bruger Kl meget self-adapter, men Ja og Al, der viser meget seriøsitet omkring spillet, bruger også meget self-adapter i pressede situationer. Derudover bruger alle spillerne self-adapters under først spil, hvor gruppen ender med at tabe: Eksempel 1: Al: jeg er?(back)? med ti liv [masserer næseryg, fnyser] Ja: [klør sig på panden og skulderen] to døde inde i midten, altså. tre døde nu. (3 sek) [sukker højt] forfanden, altså (Spil 1, del 1, linje 79) Aalborg Universitet København 67

70 Eksempel 2: Jø: Så skal der fucking hævnes altså det skider jeg på [Jø tager sig til panden med fingrene] (Spil 1, del 2, linje 27) Self-adapter sker ofte som en ubevidst nonverbal handling og bruges ofte i en presset situation. Dette kan også læses som tilfældet for Al og Ja, da de begge udviser utilfredshed i en situation, hvilket Kl ofte gør. Al viser utilfredshed med hans antal af liv i spillet, mens Ja nævner gruppens antal døde, og derefter bander. Det ses generelt tydeligt, at Al, Ja og Kl udtrykker deres utilfredshed oftere end Jø og Ti ved brug af både object-adapter og self-adapter. Eksempel 1: Al: [dybt suk, retter hoved op] jamen, forhelvede, hvorfor går vi ikke bare ned, når jeg siger det, altså [tager hånd op fra musen og masserer tindingen] (Spil 1, del 1, linje 38) Eksempel 2: Ti: (7 sek) lige øøh [holder hånd over mund] (Spil 1, del 1, linje 14) Ud fra kontekst af den tidligere del af samtalerne på begge eksempler vides det, at Al er utilfreds og frustreret over de andre spillere i gruppen og derved bruger self-adapter, mens Ti tidligere er blevet skældt ud af resten af gruppen, da han ikke har formået at give dem tp. Hans selfadapter bliver brugt, da han herefter prøver at redde de andre spillere og skal koncentrere sig. Det ses gentagne gange, at Ti dækker sin mund, når han er koncentreret, eller når han bliver skældt ud af andre gruppemedlemmer. Den anden type adapter der er blevet gjort brug af, er object-adapter. Her bruger Kl utallige objekc-adapterer, når han bliver frustreret med spillet, hvilket specielt ses i første spil, hvor gruppen taber: Eksempel 1: Aalborg Universitet København 68

71 Kl: ååh hvor er jeg træt af ham derop. for helved [tager headset af og tager begge arme op til hovedet, læner sig tilbage og la hænderne glide over ansigtet] [sukker] (Spil 1, del 3, linje 73) Eksempel 2: Kl: Jamen nu bli r jeg slagtet af en igen jeg kan ingenting jeg kan slet ikke få (uf) [Kl lægger headset på bordet og klør sig under armen] (Spil 1, del 2, linje 117) Gestikken stemmer i denne situation overens med det verbale, da det underbygger konteksten af det sagte. Kl udtrykker verbalt, at han er træt af en modspiller i spillet og viser det nonverbalt ved at tage sit headset af og røre ved sit ansigt.. I begge spil i empirien ses det ofte, at Kl udtrykker sig meget ved hjælp af gestik, når han er i en presset situation. Det ses ved, at han på gentagne vis fjerner sit headset og derfor tager afstand fra spillet over kortere tid - her er der tal om brug af object-adapter, hvilket ingen af de andre i gruppen gør brug af i samme omfang som ham. Der vil senere i analysen fokuseres yderligere på gruppens mønster for indtagelse af alkohol med særligt fokus på Kl. Her vil der blandt andet diskuteres, hvorvidt der er tale om object-adapter eller andre årsager. Men da en object-adapter kan være alt fra en distrahering i en presset situation til en mere stille, kedelig situation, kan der mange steder i empirien være tale om object-adapter, når der drikkes. Endvidere, hvis der henvises til teoriafsnittet, der omhandler alkohol, så kan der også argumenteres for, at der er tale om et ubevidst brug af maskuline markører - at gruppen ubevidst husker dem selv på at drikke for at fremstå som maskuline spillere. I form af alter-adapter er der øjeblikke, hvor de forskellige spillere rykker lidt frem og tilbage mellem hinanden, når de refererer og snakker sammen angående spillets gang. Til tider kigger de på hinandens skærme og læner sig derfor lidt frem mod hinanden, men det ses ikke særlig tydeligt og noteres ikke umiddelbart i transskriptionen. Aalborg Universitet København 69

72 Affect displays Der gøres ikke meget brug af affect displays (jf. teori, nonverbal kommunikation) mellem spillerne, da der ikke kommunikeres særlig meget med fysisk kropslig kontakt. Det ses dog i følgende eksempler, at Ti er den, der udtrykker sig mest ved hjælp af affect displays: Kl: (uf) du har også?(ramt)? med tre mænd [alle griner, Jø smiler] Ti: Jaaaerr Jø: det er, i tænker på, øhh, min?(chain)?, der. amen ja, den var, den var lidt [smiler] Ti: (uf) [knipser med fingrene og peger på skærmen] prøv at hør, din cool, den gjorde slet ikke?(så skade)?, hvis du tager tre mænd nu Jø: jaa, men jeg stod lige der, så det er jo er jo bare lige øhh Ti: Jeg ved det godt og du fik lige præcis?(ikke med)? Jø: nå [begynder tøvende at pille negle] Ti: det var det, jeg grinede af [rører på Jørgen skulder], men det er også okay, altså, det så ud som om, hvis jeg havde altså også kastet den (uf) Al: (uf) Ti: (2 sek) så det skal du?(gøre noget)? for, altså. det så bare grineren ud. Kl: Sørger du for?(warps) Tim fordi, øh [Jø strækker sig] (Spil 2, del 5, linje ) Spil 2, 00:18:38 Aalborg Universitet København 70

73 Ti udviser affect displays, når han prøver at opmuntre eller skabe en mere positiv stemning i rummet eller overfor en anden i gruppen. Det ses ved, at han kommer med opmuntrende ord til Jø, som han underbygger yderligere ved at røre ham på skulderen. Jø afviser ikke Ti direkte, men vender sig heller ikke om for at skabe øjenkontakt, men sidder derimod og kigger på sine negle, som han piller ved. Der udveksles altså ikke et langvarigt affect display mellem de to. Yderligere er der også et eksempel på et kortvarigt nonverbalt udtryk i form af affect display mellem Ja og Al. Ja: Der er kun en vi kan give skylden og det ham den første [kigger på de andre, slår sin hånd mod Al s ryg] [Kl, Ti, Ja og Al griner] (Spil 1, del 5, linje 99) Her bruges der affect display i forbindelse med en endnu positiv situation. I dette spil går det ikke godt for gruppen i spillet, men spillerne laver stadig sjov med hinanden, og Ja bruger affect display som en forstærket markør af det, som han udtrykker, og det er, at det lige netop er Al, som gruppen kan give skylden for deres tab i spillet. Al griner af Jas affect display og giver en større og tydeligere respons, end Jø gav Ti. Der er her tale om en forskel af berørelse, da Ti var mere øm og undskyldende, mens Ja var mere hård og drillende - dette kan godt have betydning, når der er tale om udveksling af affect displays mellem mænd. Det vil der analyseres yderligere på senere i opgaven. Forholdet mellem de personer, der bliver udvekslet affect displays mellem, kan have stor betydning, men kan ikke analyseres yderligere på, da vi ikke har nok viden om dette. Spejling En spejling kan både være bevidst og ubevidst, men mange spejlinger er ofte ubevidste (jf. teori, nonverbal kommunikation). Indenfor gruppen ses der ofte verbale spejlinger, men nonverbalt er der også momenter, hvor der umiddelbart er ubevidste spejlinger: f.eks. når spillerne laver udråb under spillet eller drikker på nogenlunde samme tidspunkt. Det vides dog ikke, om det er ubevidst, eller om spillerne bare er tørstige. Spejling kan også være toneleje og volumen m.m., men da dette er verbal kommunikation, vil der ikke fokuseres på dette i denne analyse. Aalborg Universitet København 71

74 Delkonklusion Den nonverbale analyse viser en tydelig kontrast mellem nogle af spillerne i gruppen og giver indblik i, hvordan de hver udtrykker sig gennem forskellige typer kropssprog. Ud fra denne analyse kan vi altså konkludere følgende: - Der bliver gjort stort brug af forskellige slags adapterer blandt gruppen. Specielt Kl gør stort brug af object-adapter såvel som self-adapter. Ja og Al bruger mange self-adaptere, mens Jø og Ti ikke bruger nogle former for adapterer i samme omfang. Størstedelen af alle adapterne er brugt i forbindelse med frustrationer omkring spillet. Spillerne gør ikke særligt brug af alteradaptere. - Både Kl og Jø bruger gentagne mundbevægelser inden for mimik, når de spiller. Specielt Kl viser det i form af meget anspændte udtrykt både med øjenbryn, øjne og mund, mens Jø viser det mest i form af hurtige, gentagne mundbevægelser. - Der bliver ikke udvist mange affect displays indbyrdes i gruppen, men af dem der forekommer, er kontekst, udførelse og modtagelse meget forskellige. Ud fra empirien kan det ses, at når affect displays vises i ømme omstændigheder, er modtagelsen ikke ligeså positiv, som når de bruges i spøgende omstændigheder. Deraf kan relationerne og forholdene mellem personerne også have en betydning for modtagelsen af specielt affect displays. - Der forekommer ikke mange emblemer, men dem der er bliver brugt i fællesskab i forbindelse med alkohol eller i forbindelse med frustrationer over spillets gang. Det ses, at gruppen specielt kommunikerer i fællesskab, når de skal drikke sammen. - Da der ikke har været meget øjenkontakt mellem spillerne i gruppen er både regulatorer, spejlinger, emblemer og illustratorer generelt ikke brugt særlig ofte mellem spillerne. Derfor er meget af kommunikationen i gruppen betydeligt mere verbal end nonverbal, men den nonverbale analyse har stadig en betydning for tolkningen af det verbale og deraf dennes kontekst. Aalborg Universitet København 72

75 Konversationsanalyse Konversationsanalyse er en bred og inkluderende tilgang til nærstudier af samtale. Vi har brugt denne for at belyse de forskellige spilleres samtaleinteraktion, både kvalitativt og kvantitativt, og for at få et indblik i deres kommunikation og kommunikationsstruktur. Det er interessant for os at undersøge, da det giver en bedre forståelse for spillernes interne dynamik, samt det at de i spil 1 ikke havde heldet med sig, men i spil 1 vender lykken for dem, hvilket giver tilsvarende ændringer i kommunikation. Det kan man blandt andet se på deres taleture, afbrydelser og sproghandlinger. Taleture og turtagning Generelt formulerer spillerne sig meget kortfattet. Deres ture er gennemsnitligt på otte ord, hvor nogle spillere får mere taletid end andre i form af både ture, som de tager, og ord som de siger, når de får turen. En kort gennemgang af de overgangsrelevante steder viser, at der ofte kommer svar indenfor samme emne. Emnerne bliver dog ikke altid talt færdige, da der sker noget nyt i spillet, som spillerne skal forholde sig til. Forhandlingen af hvem der tager turen hvornår sker primært ved, at man selv tager turen, når man finder det relevant, oftest dog stadig ved et overgangsrelevant sted. Der bliver dog undervejs designet ture, der henvender sig direkte til andre personer, primært ved at der bliver spurgt eller kommenteret til en bestemt spiller, men også sjældne gange ved nonverbalt at søge kontakten, så der er en indforståethed af, hvem der tales til. Når man ser på transskriberingen får man et indtryk af en gruppe mennesker, der har sværere end normalt ved at forhandle, hvem der skal tale hvornår, og hvornår vedkommende skal gå i gang med at tale. Dette skyldes at deres samtale ikke kun foregår på ét plan, men at der netop er et spil, hvori de også handler, og dermed afbryder hinanden før og under det sagte. Spillerne henvender sig både direkte til hinanden og ud i plenum, og der bliver dannet en fælles forståelsesramme omkring spillet. Samtalens forløb kan ses i følgende eksempel: Al: Seriøst skal vi lige prøve at lade være med at feed bloodseeker det her spil? Bare lige de første ti minutter? Ti: Ej jeg synes der skal altså ikke?(strippes)? (uf) Aalborg Universitet København 73

76 Al: Jamen så løber vi tre mand ind her nu og så siger vi bare Jø: Shit det er fucking Lunar der sidder her mand, prøv at tjekke det her Ja: What en pimped ass nigga mand, det er da en hest eller en drage eller en pony hun ridder på (2sek) Ti: Væk Ja: Jamen jeg er i level to, boys, bare sådan så I ved det (Spil 2, del 2, linje ) Her ser vi Al starte en samtale i spillet omkring, hvordan de skal gribe spil 2 an. Ti vil gerne overtage turen med hans kommentar til dette og kommer til at overlappe det, som Al siger. Ti overlapper højst sandsynligt for at sikre, at netop han får turen ved at starte først (jf. teori, konversationsanalyse). Efter Tis tur griber Al fat på, hvordan de så skal gøre i praksis form at planen skal lykkes, men inden han bliver færdig, overlapper Jø, da der sker noget nyt i spillet. Ja overtager fra Jøs TRP, men der er ingen, der følger op på Jas tur. Efter to sekunder, kommer Ti med et kort svar til, at han er væk, og Ja starter et nyt emne omkring levels. På syv taleture kommer spillerne igennem to emner, får startet et nyt emne, og Ti når at oplyse, at han er væk i spillet. Her kan man virkelig se spillets indflydelse på samtalen, og hvordan spillerne nogle gange ikke tager tiden til at vente på et overgangsrelevant sted samt tale færdigt om deres emner. Tabellen herunder viser, hvor mange ture hver spiller har, hvor mange ord der er sagt i alt og hvor mange ord, der siges per tur. Tabellen er regnet uden ture, hvor vi ikke ved, hvor mange ord der bliver sagt, da det enten er uforståeligt eller ikke højt nok til at blive transskriberet. Der er derudover også set bort fra den tid i første spil, hvor venstre kamera går ud, da vi her har flere ture, vi har svært ved at placere. Aalborg Universitet København 74

77 Generelt for vores samlede empiri er det Ja, der får lov og giver sig selv lov til at sige mest, når han taler. Al og Ti har rigtig mange ture, mens Kl hverken har særlig mange ture eller siger særlig meget, når han tager en tur. Jø befinder sig midt imellem de fire andre spillere. Aalborg Universitet København 75

78 Overlap Overlap (jf. teori, konversationsanalyse) kan for eksempel være et tegn på, at næstetaleren gerne vil have turen, det kan være overlap på grund af en diskussion, eller det kan være deciderede afbrydelser. Herunder er et eksempel på overlap, der har stor indflydelse på samtalen blandt vores computerspillere: og Jø: har, klaus, [Kl kigger på Jø] har jeg lyst til at spørge? Kl: ja? Jø: dine headset, du har med sidder de også der, eller hvad? Al: åååhhh ja (2 sek) oooohh nigger nigger nigger, aaaoooo her Ja: ej, så er det (uf) der Kl: ja? nej, de sidder (uf) altså, jeg har to par og det er dem, du har Al: balls deep Kl: jeg har faktisk ét par derhjemme Al: baaaaaaaalls deeeeeep Jø: (uf) din øreflip, den sidder jo under den der, eller det er måske med vilje eller hvad? Al: okay, jeg er herre meget med Al: jaer Kl: [virker anspændt i mundvig og fjerner høretelefon fra ene øre] hvad siger du? Al: jaer Jø: din øreflip, den sidder jo under øhh Ja: nu skal vi altså lige rykke, boys Jø: (6 sek) altså det er som om, at din høretelefon sidder sådan lidt [kigger hen Kl og skubber ved egen høretelefon] Ti: farvel [smiler og griner for sig selv] Jø: ovnpå Ja: årh den arrow ryger bare ud af ikke en skid, altså Al: ha-ha-ha Kl: (6 sek) er der nogen, der lige skubber (uf) her (Spil 2, del 5, linje 5-26) Aalborg Universitet København 76

79 Her vil Jø og Kl egentlig gerne føre en samtale om headsets. I mellemtiden har Ja, Ti og især Al travlt med at kommentere på, hvad der sker i spillet, hvilket til sidst gør, at Jø og Kl dropper deres samtale omkring headsets. Her er der en tydelig tilsidesættelse af vigtigheden i det Jø og Kl siger, kontra det Ja, Al og Ti siger. Og det er ikke nødvendigvis en forsætlig tilsidesættelse men blot ren og skær begejstring over det, der sker i spillet. Et andet eksempel på overlap er herunder, hvor fire ud af vores fem spillere taler i munden på hinanden i en regulær kamp om at blive næstetaleren. Ti: ja men der er helt Al: lad (uf) Lad mig (uf) Ja: ja, bare lad ramme tyve altså Kl: undskyld, hvor (uf) der er Ja: er det økorunden eller hvad, tsk føj (Spil 2, del 2, linje 84-88) Her taler de alle i munden på hinanden. Det virker dog umiddelbart som om, at de stadig får lyttet til hinanden og får forstået hinanden. Det er i hvert fald Ja, der rimelig udramatisk får lov til at tage turen bagefter, uden han forsøger at reparere, således at han sikrer, at de andre har forstået de overlappende ture. At Ja får lov til at tage turen til sidst uden større dramatik kan også skyldes, at de ovenpå den korte overlapning giver plads til hinanden. Dette lægger helt i tråd med de empiriske undersøgelser Nielsen og Nielsen (2005, s. 45) refererer til. I vores empiri forekommer det også gentagne gange, at mange eller alle spillerne taler samtidigt, samt at de siger eller råber den samme ting, især i forbindelse med indtagelse af alkohol. Dette er også en form for overlap, men det er overlagt og gøres med vilje. Det virker dog styrkende for dem, da det giver gruppen en følelse af sammenhold. Så hvor vores første eksempel var overlap der virkede degraderende på Jø og Kl, kan overlap også være styrkende i gruppen. Overblik på overlap Vi har kigget efter tre slags overlap. Overlap, hvor den der overlapper, overtager ordet, overlap der resulterer i, at to deltagere taler i munden på hinanden i et stykke tid og overlap, hvor Aalborg Universitet København 77

80 deltageren der overlapper stopper igen. Antallet er indsat i skemaet i den rækkefølge, som de her blev nævnt i. F står igen for førstetaler, altså personen der har ordet, og N for næstetaler, og dermed personen der forårsager overlappet. Tabellerne viser, at der er langt mere overlap i spil 2 end i spil 1. Dette er til trods for at Nielsen og Nielsen (2005, s. 45) lægger op til at overlap og især afbrydelser oftest anses for at være underkuende. Det kan dog tænkes, at den stigende mængde overlap accepteres, da gruppen vinder spillet, og der dermed er god stemning. Turpar Noget af det som konversationsanalysen kan være med til at belyse, er hvordan ytringer bliver lavet og besvaret (jf. teori, konversationsanalyse). Her er der dog et eksempel, hvor Als FPPer (first pair part) ikke bliver besvaret, hvilket ender med at han bliver frustreret: Aalborg Universitet København 78

81 26 Al: skal vi ikke tage ham herinde, altså 27 Ja: jeg er bagved nu her 28 Al: vent lidt, vent, vent. klaus du tager flyver ind og stunner 29 Kl: nu, øøhh, bliver der skubbet 30 Jø: altså 31 Al: han er mega stiv, ham herinde, altså 32 Kl: (uf) forhelvede, jeg kan jo ikke det er noget pis, det her 33 Ja: så bare følg efter ham, følg efter ham, følg efter ham, følg efter ham 34 Kl: (uf) heroppe 35 Al: (8 sek) jeg fatter ikke en skid Ja: har du stunned, stunner? 37 Kl: nej, jeg har ikke stunned 38 Al: (dybt suk) jamen, forhelvede, hvorfor går vi ikke bare ned, når jeg siger det, altså 39 Kl: jamen, jamen det er fordi, at jeg kører dernede, jeg?(blinker)? derude (Spil 1, del 1, linje 26-39) Her starter Al med et turpar, en sætning der lægger op til et svar også kaldet FPP. I dette tilfælde kan svaret komme fra hvem som helst i gruppen, men der kommer aldrig en SPP (second pair part). Herefter starter Al en ny FPP op, denne gang henvender den sig til Kl. Kl tager da også turen efter Al, men kommer ikke med et relevant svar og konstaterer i stedet, at modstanderholdet nu kommer med et pres. På linje 31 prøver Al så for tredje gang at få spillernes opmærksomhed på den karakter på modstanderholdet, han synes, de skal angribe - denne gang dog uden at han laver en FPP, da sætningen her ikke lægger op til et bestemt slags svar. Igen kommer der dog intet tilbage, og der kommer oven i købet en pause med tid til at vende retur til den første eller anden FPP. Al siger herefter på linje 35 jeg fatter ikke en skid, hvorefter Ja vender retur til Kl med opfølgning på Als FPP tidligere fra linje 28. Ja får her et kort dispræfereret svar fra Kl: at han ikke har gjort, som Al synes han skulle gøre. Kl laver således en SPP til Ja og ikke til Al, selvom det reelt set er Als foregående FPP, der bliver besvaret. Dette får også Al til at reagere på linje 38 med frustration over, hvorfor de ikke bare har gjort, som han har Aalborg Universitet København 79

82 sagt. Til dette svarer Kl, at han har travlt andetsteds i spillet. Det spændende her er, at Al bliver ignoreret, og det er først, da Ja reparerer på situationen og følger op på det, som Al har ytret tidligere, at der kommer en SPP. Dette kan være årsagen til Als frustration i samspil med, at de er presset i denne del af spillet. Turpar generelt Generelt i vores empiri er spillerne gode til at besvare hinandens ytringer. Ovenstående eksempel kommer til at stå lidt i kontrast til dette, men det spændende i dette uddrag af situationen er, at det er Als ytringer, der ikke bliver besvaret. Al er nemlig i denne del af spillet, spil 1, den der kommer med klart flest ytringer, med 26, hvor Jø har næstflest, 14. Det kan tænkes, at medspillerne vælger at overhøre visse ytringer, da der kommer så mange, at de muligvis har svært ved at forholde sig til dem alle. Det, at der er pres på i situationen, er også et argument at hive frem, men Kl kan godt svare Jas ytring om, hvorvidt han har lavet et stun eller ej. Det må derfor have mere at gøre med et valg, hvilken ytring man finder relevant at svare på i situationen - hvis ikke bevidst så ubevidst. I følgende tabel ses, hvem der har lavet FPPen, og hvem der har besvaret med SPP. Tallet før / er, hvor mange gange FPPen har henvendt sig til alle i gruppen, og tallet efter / er FPPer besvaret, hvor den er designet til en bestemt person. Er en FPP blevet besvaret af flere, er den blevet noteret flere steder. Aalborg Universitet København 80

83 Det mest markante i tabellerne her er, hvor få FPPer Al laver i andet spil i forhold til første spil.det er herudover også værd at bemærke, hvor mange SPPer Ti producerer i spil 2, hvor han er den, der oftest svarer, hvis ikke FPPen er designet til en bestemt spiller i gruppen. Præfering I forbindelse med ytringer har vi også kigget på præfereringen (jf teori, konversationsanalyse) af den SPP, der besvares med. Det er her vigtigt, at ikke alle SPPer har haft en præferering. Derfor svarer antallet af præfererede SPPer heller ikke med antallet af SPPer set i tabellerne med turpar. Der er nogle mønstre og tal, der skal ses på i den forbindelse. Al skiller sig ud i spil 1 ved at være den, der er kommet med flest SPPer med præferering. Dette skal dog ses i lyset af, at Als FPPer i empirien nogle gange bliver mødt af en FPP den anden vej, som han så besvarer. Så hans mange SPPer har en sammenhæng med hans mange FPPer. Udover dette er det spændende at se på mængden af præfererede og dispræfererede SPPer indenfor praktisk-præferering. I spil 1 er der rigtig mange praktisk dispræfererede SPPer. Dette skal nok ses i lyset af, at det ikke går godt i spillet, hvilket medfører, at der bliver ytret mange taktikker, hvor der svares med et tvivlende ja eller nej, der derefter bliver begrundet. Et eksempel på dette er følgende. 37 Kl: [Rækker ud hen til Jørgen] Jo jo jo jo men det der sker vi skal jo tættere på 38 altså vi har jo kortere hen til dem når vi Aalborg Universitet København 81

84 39 Al: det er ligegyldigt om vi kommer tættere på når de står heroppe for hvis de 40 kommer tættere på så spotter de os [Vipper med skuldrene] så er det ligegyldigt jo 41 Kl: jamen det er også det jeg siger der kan vi alligevel komme tættere på før 42 den der bliver spottet (Spil 1, del 4, linje 37-42) Her ser vi først Kl komme med en ytring sidst i linje 37, hvor han mener, at de skal tættere på. Dette er Al ikke enig i, men i stedet for at stoppe ved at det er ligegyldigt, fortsætter han med at forklare sig, og hvorfor han har den holdning, som han har. Det samme gør sig gældende, da Kl svarer Al i linje 41, hvor der kommer en begrundelse sammen med enigheden. I spil 2 er det i stedet flest praktisk præfererede SPPer, der bruges.da de vinder spil 2 er der ikke samme behov for at uddybe desvar de kommer med. SPPerne bliver derfor mere korte og kontante.kigger vi på enkeltpersonerne, er der i spil 1 en klar overvægt af de rent præfererede SPPer hos Ti og Kl. Dette kan være et resultat af, at de forsøger at skabe en positiv stemning blandt de andre. Ti viser desuden en konsekvent høj mængde rent præfererede svar i spil 2. Sidst kan man overordnet se, at spillerne er mere positive for de andre spilleres FPPer i spil 2, da mængden af sekventielle præfererede svar er større her end i spil 1. Præferering tabel Tabellen viser præferering på SPP. Den sekventielle-præferering står før /, efter står den praktiske-præferering. Vi har er også undersøgt, om der var et mønster i, om nogle spillere svarede udpræget, præfereret eller dispræfereret på bestemte medspilleres FPPer. Her fandt vi dog ikke noget tydeligt mønster. Aalborg Universitet København 82

85 Reparation Efter at have undersøgt spil 1 kvantitativt med reparationer, stoppede vi med at tælle mængden af disse. Der tegnede sig et klart mønster i, at der nærmest kun blev brugt reparation i form af gentagelse af det, som spilleren selv har sagt for at sikre, at budskabet er nået ud til medspillerne. Dette er til trods for, at der er flere steder, hvor en medspiller slutter en sætning med øh, hvor Aalborg Universitet København 83

86 det ville være relevant at hjælpe medspilleren til at blive færdig eller komme i gang igen. Det vi kan slutte af dette, er at spillet i samspil med den minimerede nonverbale kontakt har gjort det svært for vores gruppe af spillere også at fokusere på at hjælpe og reparere på hinandens kommunikation. I stedet ender langt de fleste ture, hvor en spiller slutter med øh med, at en anden spiller overtager turen og taler om noget andet. Minimalrespons En af de måder vi ser, at gruppen prøver at vise, at de hører efter og er med i samtalen er gennem minimalrespons. Dette bliver en vigtig del af deres kommunikation, da det viser, at de lytter, men samtidig passer minimalresponsen godt ind i spilsituationen, hvor der hele tiden sker noget, og hvor et kort og præcist svar derfor kan være det, der giver mest plads til at fokusere på spillet. Dette kan ses i nedenstående eksempel. Jø: Helt seriøst, helst seriøst vi får næsten ingen penge ud af det - det er 39 XP per person Ti: ja ja ja Jø: det er ingenting Ti: Nej nej Jø: Det svarer til et (uf) (3sek) (Spil 2, del 1, linje 15-19) Her viser Ti med minimalrespons, at han er med i samtalen uden dog at komme med nye indslag eller påvirke det i en retning. Det fungerer kort og præcist og giver Jø en sikkerhed for, at Ti lytter, da Ti i forhold til konteksten svarer med ja og nej de rigtige steder. Forskelle på spil 1 og 2 Spil 1 og spil 2 er forskellige i forhold til, hvem der har flest ture og har de længste ture. Al går fra at sige rigtig mange ord per tur i spil 1 til at bruge langt færre ord i spil 2. Al er både i spil 1 og 2 en spiller med mange ture og en spiller, der er involveret i meget overlap. Al skifter dog adfærd i forhold til, hvad han bruger hans ture på. Noget vi kan se ud fra de kvantitative tal, er at han kommer med langt færre FPPer i spil 2. I første spil brugte Al således mange ord på at Aalborg Universitet København 84

87 beskrive og begrunde hans ytringer, hvor han i spil 2 bruger hans ture på korte udbrud i stedet. Et eksempel på disse udbrud kan ses under overlap. Als modsætning er hans bror Ti, der som den eneste i gruppen begynder at bruge flere ord per tur i spil 2, hvor alle andre spillere bruger færre. Ti bruger ikke bare flere ord, men bliver også langt mere svarlysten, da han besvarer en stor del af de FPPer, der ikke er henvendt til en bestemt person i gruppen. Vi ved dog også fra en efterfølgende snak med gruppen, at de andre fra gruppen pointerede, at Ti havde talt mere, end han plejer, og Ti sagde også selv, at han muligvis havde været påvirket af, at der pludselig stod et kamera og optog ham. Ud fra dette kan vi slutte, at det nok er i spil 1, at vi er tættest på at have fået oplevelsen af Ti, som han plejer at være. Ja ændrer ikke på, hvor mange ord han siger per tur, når han siger noget, men kommer meget mere på banen i spil 2. Generelt for gruppen er de meget mere direkte i deres præferering af deres SPP i andet spil. Hvor første spils præfererede svar var præget af praktisk dispræferering, er spil 2 modsat. De svarer meget kort og præcist. Dette kan, som tidligere nævnt, skyldes at det går godt i spillet, og der derfor ikke er samme behov for forklaring af et eventuelt ja eller nej. I spil 2 stiger antallet af overlap, men det resulterer ikke i frustration eller irritation. At det ikke ender der, skyldes nok, at de er ved at vinde i spil 2, og de kan derfor tillade sig at overlappe, afbryde og komme med udbrud i en grad, der nok ville have været uacceptabelt i spil 1. Alt dette kan selvfølgelig også have at gøre med, at gruppen har følt sig mere fri til at dyrke deres fællesskab, som de plejer, efter vi har forladt rummet under spil 2 og ladet kameraerne stå. Det kan sidst også skyldes, at de er blevet påvirket af alkoholen. Delkonklusion Som følge af vores analyse, kan vi konkludere at: - I samtalens design generelt, er det altoverskyggende, at der er meget fokus på en fælles beskæftigelse i form af spillet. Aalborg Universitet København 85

88 - Efterhånden som spillet udvikler sig, bliver spillerne nødt til at bevæge sig med i den retning, og da spillet hele tiden er i forandring, kan spillerne sjældent koncentrere sig om at debattere et emne færdig. - Spillerne har meget travlt med at få sagt det de har at sige om situationen nu og her, da spillet ellers vil ændre sig, og det vil være irrelevant efterfølgende. - Spillerne, nogle mere end andre, opfører sig forskelligt fra spil 1 til spil 2, enten på grund af forskellen mellem nederlag og sejr, vores tilstedeværelse eller alkohol. Konversationsanalytiske eftertanker En af konversationsanalysens fundamenter er, som titlen foreslår, konversation. Selve samtalen er hovedemnet i denne tilgang, og er det, som analysen og begreberne tager udgangspunkt i. Vi finder det derfor både interessant og relevant at undersøge om vores empiri følger de 14 samtalevurderingspunkter (jf. teori, konversationsanalyse). Vi vil ikke udfolde alle 14 punkter, men derimod se nærmere på det som er diskuterbart og kan give en bedre forståelse af vores empiri samt dets mulige begrænsninger. Diskussionspunkt 1: 2) Én taler ad gangen i overvejende grad. (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 54) I løbet af impiriens samtale er der i stor grad én taler, men der er også flere overlap og afbrydelser end i en normal samtale, især da mange af dem ikke er minimalrespons (jf. teori, konversationsanalyse). Dette kan skyldes, at selve spillet giver tilladelse til flere indskud og udskejelser end en normal samtale ville, uden at det virker forstyrrende eller afbrydende for den talende, hvilket kunne have været uhøfligt eller uaccepteret i andre sociale sammenhænge. Desuden kan man godt få en opfattelse af, at der er mere overlap end én, der taler ad gangen. Årsagen til dette kan være, at der i mange tilfælde er op til tre, som overlapper hinanden. Diskussionspunkt 2: 4) Overgange fra en tur til den næste uden mellemrum ( gap ) og uden overlap Aalborg Universitet København 86

89 er almindelige og udgør sammen med små mellemrum og små overlap størsteparten af overgangene. (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 55) Der er i løbet af gruppens kommunikation mange overlap, samt en del gange hvor spillerne taler over hinanden i længere tid. Dette lader dog til at være i orden inden for denne samtales kontekst, da de for det meste taler om det samme emne, og det har derfor ikke en stor effekt på forståelsen af hinanden, på trods af at de har overlappende taleture. Diskussionspunkt 3: 7) Samtalens længde er ikke fastlagt på forhånd (modsat f.eks. ceremonier). (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 55) Længden af samtalen i vores empiri er ikke direkte forudbestemt, men vi har valgt at fokusere på kommunikationen som sker inden for bestemte rammer. Et spils længde har en tidsramme, idet at når det er vundet, starter et nyt, som så kan markere starten på en ny samtale - som så heller ikke er fastlagt. Diskussionspunkt 4: 10) Antallet af deltagere varierer: - Allokeringsmekanismerne beskæftiger sig kun med igangværende og næste taler. - Systemet er designet for små deltagerantal (egentlig to: igangværende og næste taler). (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 55) Efter de to første underpunkter, kommer der en forklaring om, hvordan en samtale typisk foregår mellem to, tre og fire deltagende. I en samtale bestående af tre deltagere har turenes længde og distribution relevans, da der ikke længere er en garanteret mulighed for at få en taletur. Når man er oppe på fire deltagene, er der muliged for parallelle samtaler, hvilket ses i opgavens empiri i nogle tilfælde. Vores spillerhold består dog af fem mænd, så der er ikke umiddelbart lagt op til, at det er en hverdagssamtale. Der kan argumenteres for, at dette kun skyldes, at forfatterne ikke har haft overskud eller plads til at remse alle mulige deltagerantal op, men det kan også henvise til, at der efter 4 deltagende opstår en anden slags kommunikation end en samtale, da hver Aalborg Universitet København 87

90 talende så skal henvende sig til flere lyttere ad gangen, eller at den normale samtaletilgang på anden måde bliver forstyrret. Diskussionspunkt 5: 14) Der eksisterer reparationsmekanismer til behandling af turtagningsfejl og -brud; fx når to deltagere viser sig at tale samtidig, vil én af dem standse uden at have gjort den intenderede tur færdig og på den måde reparere problemet. (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 56) Lidt som nævnt ved diskussionspunkt 2, så er der mange gange, hvor spillerne taler over hinanden, og dermed er det ikke en regel, at én af de talende standser, idet en anden fortsætter. Der findes dog eksempler på reparation i teksten, så det er ikke helt ukendt, men ikke lige så gennemgående som ved almindelig samtale. Ud fra denne analyse kan det konkluderes, at selv om at samtalen ikke opfylder alle de typiske tegn på samtale, så er den stadig valid, da den opfylder langt størstedelen af diskussionspunkterne. Samtalen er medieret og foregår ikke udelukkende i en hverdagskontekst men også igennem spillet. Det har en indflydelse, men ikke så meget at det udgør en hindring for konversationsanalysen. Parasproglig analyse Nå r vi skal definere det parasproglige, forstå r vi det som ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan være aspekter som talehastighed, stemmestyrke, intensitet, stemmeleje, tonehøjde, intonation og niveau (jf. teori, parasprog). Det er også sprog uden ord, det vil sige lyde, som kommer ud uden at være ord, som for eksempel at mumle, at sige øh mange gange eller at betone nogle ord for at understrege pointer. Det er også, nå r vi lægger tryk på forskellige ord, og hvordan vi artikulerer ordene. Vi har i denne analyse valgt at dele de parasproglige aspekter op i sektioner med henholdsvis tempo, stemmens kvalitet, tone, betoning, volumen og tøven. Vi vil ligeledes lægge vægt på Aalborg Universitet København 88

91 maskuline tegn i det parasproglige og have fokus på den indbyrdes kommunikation mellem spillerne. Tempo Gennem de to spil ser vi et skiftende tempo mellem spillerne. Generelt er deres talehastighed og tempo meget højt, idet de ofte sidder i pressede situationer. De kommunikerer ofte ved at snakke og råbe i munden på hinanden, både når det går godt for deres hold, og når det går skidt. Et eksempel på forhøjet talehastighed ses i starten af spil 1, hvor Al er havnet i en presset situation og råber: Al: Eehh jajaja klausklausklaus! ah ja (Spil 1, del 1, linje 2) Al er i spillet trængt op i en krog, og hans normale talehastighed er erstattet af et højt tempo og understreger over for sine medspillere, at han er i en stresset situation. Ti bliver påvirket af Als taletempo og udbryder selv: Ti: Aaaah, ja det kan jeg så lige præcis ikke nå (Spil 1, del 1, linje 9) I eksemplet med Ti, starter hans tempo med at være højt, men i slutningen af sætningen er han tilbage til sit normale taletempo. Han lod sig altså for en kort stund påvirke af Al, men gled hurtigt tilbage til sin normale tale. I midten af spil 1 opstår en pause-situation, hvor spillerne snakker sammen og lægger taktik. Nogle af spillerne er på forhånd begyndt at opgive spillet og trækker på deres svar. Ja siger: Ja: Mneej vi må sælge det her.. jeg ved det ikk (Spil 1, del 3, linje 24) Ja trækker på sit svar og giver os følelsen af ubeslutsomhed og opgivenhed. Hans tempo er meget langsomt og understreger hans tøven. Aalborg Universitet København 89

92 Stemmens kvalitet og tone Som Stewart og Logan (1999) skriver, er det nemt at henfalde til stereotyper, når det gælder tolkning af stemmens kvalitet. Dette gælder også for vores gruppe. Vores spillere består af fem yngre mænd som hver har deres egen specielle måde at snakke på. Især Kl har en særpræget stemme, der let giver et billede af ham som genert og indadvendt, idet han ofte mumler meget og har en dyb stemme. Desuden færdiggør han sjældent sine sætninger, hvilket kan tolkes som en usikkerhed. Ja og Jø snakker også forholdsvis lavt, men til forskel fra Kl, så snakker de meget tydeligere og er mere sikre i deres stemmeføring. Dog er Kl et godt eksempel på, at stereotypen om den indadvendte ikke helt holder, idet han i pressede situationer, eller hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, kan finde på at råbe højt og komme med bemærkninger i et forstærket toneleje. I den modsatte ende har vi Al, der har en tydeligt lysere stemme. Hos Al ser vi også en tendens til at knække i tonen, når han bliver ophidset eller vred. Hos Jø ses en tendens i hans tone, når han kommer med sarkastiske eller lettere humoristiske bemærkninger, for eksempel: Jø: Jajaja så det kraftsatme nu (Spil 1, del 3, linje 55) hvor Jø leger med sin stemme og gør den lysere end sin hverdagsstemme. Ud over tonen tilføjes de to ord kraft og satme, som understreger hans pointe. Volumen og betoning Som beskrevet i vores teori så ser man ofte en forøgelse af volumen i stemmen hos personer, der benytter sig af jokes og sarkasme. Hos vores spillere bliver denne pointe understreget gang på gang i form af udbrud fra blandt spillere som Jø og Al. Al benytter sig ofte af sarkastiske udbrud som balls deep, fucking og hold kæft. Det sidstnævnte ses i forbindelse med en diskussion om en modspiller: Al: Jamen det et spyd hold kæft det et spyd (Spil 2, del 4, linje 40) Aalborg Universitet København 90

93 Det skal noteres, at de umiddelbart negativt ladede ord skal ses i forbindelse med stemmeføringen, betoningen og ikke mindst mimikken, da disse i Als tilfælde understreger hans ironiske pointer. Al benytter sig også af sin stemmes skiftende volume, når han er vred eller ophidset, dette er selvfølgelig normalt og ses hos samtlige af spillerne, men Al formår at hæve sin stemme det mere og gør på den måde opmærksom på sig selv. Dette ses blandt andet, da spillerne kommer under pres i spil 1, og der opstår en intern diskussion i gruppen, hvor Al ender med at råbe, hvilket får de andre til at tie for en stund: Al: Hold nu jeres kæft (Spil 1, del 2, linje 75) Volumen øges også, når situationen tilspidses. Dette ses hos Ja, der især hæver sin stemme, når han er utilfreds med de andres indsats. Han bruger den øgede volumen, når han skal virke autoritær og træde i kraft som lederen. Dette har tilsyneladende den tiltænkte effekt, da hans medspillere sjældent diskuterer eller kritiserer hans forslag. Dog er det ikke kun ved øget volumen, at Ja sætter sig i respekt og markerer sig som lederen over for de andre, dette ses blandt andet da han siger nu prøver vi altså lige noget (spil 1, del 5, linje 31). Ydermere bruger Ja styrkemarkører som fucking, når han gerne vil understrege en pointe overfor en medspiller: Ja: jaja men jeg fik jo jeg kunne jo ikke selv gå og farme fucking nok til, når der går 29 minutter (Spil 1, del 5, linje 109) Betoning bliver flittigt brugt i flere forskellige sammenhænge blandt spillerne, især for at understrege pointer og også ofte i forbindelse med sarkastiske udtryk. Vi ser en leg med ord, hvor betoningen har en stor betydning, når de skal vise sig for de andre - et maskulint træk, som også ses i forbindelse med alkoholindtaget, for eksempel: Al: Der er i hvert fald nogen der skal have noget fernet branca i hvert fald, det er helt sikkert Jø: det er helt sikkert (Spil 1, del 5, linje 22-23) Jø svarer Al igen på hans måde at betone på og efterligner hans stemmeføring. Aalborg Universitet København 91

94 Tøven og andre lyde Spillerne multitasker ved at snakke med hinanden, kommentere på modspillernes træk, hinandens træk og deres eget spil næsten på samme tid. Derfor opstår der ofte en pause eller en tøven, når de snakker med hinanden eller kommer med tilråb. I forbindelse med dette ses der i transskriptionen en ofte usammenhængende mængde af samtaler, hvor spillerne stopper deres egne sætninger og fortsætter dem få sekunder efter. Det samme gælder de indbyrdes svar på spørgsmål, som spillerne stiller hinanden. Man ser derfor en kæmpe forskel, når de kigger ind i skærmen og snakker, og når de får øjenkontakt med hinanden, når der er pause eller et spil starter på ny. Et eksempel på dette er Jø, der forsøger at færdiggøre en sætning: Jø: Vi bliver skubbet vi bliver skubbet fuldstændig væk (Spil 1, del 2, linje 92) Der bliver også benyttet udtryk som øhm aah og hmm. Disse bliver brugt som svar på spørgsmål i stedet for et reelt svar. De bliver også brugt som tøvende lyde, inden et svar kan formuleres. Til sidst skal nævnes de udbrud, som ofte kommer, men som ikke nødvendigvis har en betydning, for eksempel: Ti, Al, Jø: Kasu, ka su, ka su ka su ka su kassu heefo kasu [Ti, Kl, Al, Ja drikker et shot] (Spil 2, del 2, linje 15) Spillerne råber i kor en sang uden rigtige ord og drikker derpå et shot. Udbrud i forbindelse med fortvivlelse og stress ses også hos spillerne. Det kan som før nævnt være vredesudbrud i form af bandeord, men ord som ikke giver mening bliver ligeledes brugt. Kl nærmest sukker, mens han siger: Kl: Aaeeii (Spil 1, del 1, linje 44) Især Kl ses gentagne gange gøre brug af tøvende udbrud eller vredesudbrud for at understrege hans følelser. Aalborg Universitet København 92

95 Delkonklusion Ud fra vores parasproglige analyse kan vi konkludere at: - Parasprog er en stor del af spillernes måde at kommunikere på og ses ofte som afbrudte sætninger, lyde uden direkte forbindelse til ord og tøvende lyde som øhm. - Deres samtaler bærer stor præg af de mange påvirkninger, som de bliver udsat for i form af de andre spillere og deres egen karakter og er ofte usammenhængende. Udenfor spillet og i pauser ses en helt anden langt mere sammenhængende kommunikation. - Deres sprogbrug er meget følelsesstyret og handlingen i spillet påvirker deres indbyrdes kommunikation. Betoning og volumen styres ligeledes af følelser, som udmunder i udbrud, der udtrykker deres mening, enten som lyd eller ord og oftest som skældsord. - Humoren ses ligeledes tydeligt i deres sprog og hænger sammen med deres brug af volumen og tempo. Spillerne leger med ordene og ved øjeblikke, hvor de har overskud, bliver der fokuseret på et overdrevent sprogbrug med ekstra tryk på ord eller tempo. Tab og vedligeholdelse af ansigt I den følgende analyse vil vi tage udgangspunkt i Goffmans teori om ansigtsarbejde (facework). Vi vil forsøge at analysere situationer, hvor spillerne taber og genvinder ansigt (jf. teori, Goffmans ansigtsarbejde). Dette giver en interessant indsigt i spillernes interaktion på et mikrosociologisk plan. Vi kan desuden finde ud af, hvordan spillerne kan bruge den verbale kommunikation til at undgå tab af ansigt. Det skal dog på forhånd noteres, at spillerne kender hinanden godt, og at dette kan være en afgørende parameter de kan have en anden måling af ansigtsarbejde, da de har et nært venskab, og dermed kender hinanden godt nok til ikke at lade sig gå på af ansigtstrusler (jf. teori, Goffmans ansigtsarbejde). Det kan i den henseende også være, at vi overfortolker og skaber situationer, som aldrig har været til stede i spillernes bevidsthed. Vi vil dog forsøge at komme med en fyldestgørende analyse, som bliver bakket op af vores teoretiske baggrundsviden. Vi vil komme med en masse eksempler i træk og i afsnittet nedenunder forklare dem nærmere, benytte vores teoretiske begrebsapparat samt sætte dem ind i et analytisk perspektiv. Det er Aalborg Universitet København 93

96 desuden interessant at bemærke, at størstedelen af eksemplerne er taget fra første spil, da det er der, at der forekommer flest ansigtstrusler. Eksempel 1: Ti: Jeg styrter bare rundt som en hund der skal (uf.) (Spil 1, del 2, linje 64) I dette eksempel kan det argumenteres, at Ti benytter sig af undvigelsesprocessen (jf. teori, Goffmans ansigtsarbejde). Dette kan vi analysere os frem til, eftersom han sammenligner sig selv med en hund. En del af forståelsen er tabt i forbindelse med transskriberingen, men vi kan tolke os frem til, at han ikke mener denne sammenligning som noget positivt. En hund bliver generelt set som et sødt og loyalt dyr, men også et dyr som modtager ordrer, og det er ikke ligefrem et dyr, man ville ønske at være. Ti nedgør dermed sin egen karakter, hvilket sætter en lav standard for sin karakter. Ved at bruge undvigelsesprocessen kan Ti sikre sig, at de andre ikke brokker sig over hans adfærd i spillet han har undskyldt eller forklaret sin handling på forhånd, og det ville derfor være uhøfligt af de andre at gå imod denne forklaring. Eksempel 2: Kl: jeg dør af (uf) Jø: så løv væk klaus altså du Kl: jamen Ti: arh men alligevel så (uf) Jørgen. sygt nok Al: Fint ka vi (uf) jeg har stadig (uf) heroppe hvis det er. (Spil 1, del 3, linje 49-53) I eksempel 2 bliver der igen gjort brug af undvigelsesprocessen, da Jø kritiserer Kls spilletaktik. Ti griber derefter ind i situationen og udreder den med kommentaren i fjerde linje. Ti træder på sin vis ind på Jøs vegne og undgår dermed, at situationen tilspidser, hvilket Kl ellers lægger op til, da han afbryder med et Jamen, som man automatisk forventer bliver efterfulgt af mere. Jamen bliver nemlig normalt brugt i situationer, hvor man er uenig og vil komme med et andet synspunkt. Aalborg Universitet København 94

97 I dette tilfælde kan Tis tonefald tolkes som komplimenterende, hvilket stemmer fint overens med hans sygt nok -kommentar. Ved at Ti anvender dette, kan han sætte en stopper for et forventet udbrud fra Kl, og dermed undvige en anstrengende situation samtidig med at Kl slipper for en potentiel ansigtstrussel. Eksempel 3: Jø: problemet er at lige nu har de den her altså. vi har jo ikk andet end det der Al: ej men vi har meget mere teamfight potential end de har. meget mere det kun fordi vi er bagud jo. altså. de har ikke nogen store (uf) altså (3sek) det ved de jo også godt det er derfor de skubber jo. (Spil 1, del 3, linje 64-66) I dette eksempel bliver der gjort brug af korrektionsprocessen (jf. teori, Goffmans ansigtsarbejde). Det er Al, der tager initiativ til dette i anden linje. Jø antaster et problem i øvrigt ved brug af ham selv som det lokale deiktiske centrum - og eftersom, vi kan antage, at det er for stort et problem til at kunne ignoreres, anerkender Al det og foretager derefter en udveksling. Jøs kommentar i første linje kan være med til at sænke holdånden, og man kan derfor argumentere for, at Al indtager en form for lederrolle ved at lave en udveksling og dermed skabe ligevægt i situationen (jf. teori, Goffmans ansigtsarbejde). Eksempel 4: Ti: men så får jeg trykket på mini mappet som en idiot altså. det skide godt altså [retter på hatten idet han siger idiot] Kl: men vi står også spredt igen der er 200 (uf) jahr Jø: Jahr jeg ved heller ikk hvad jeg laver. jeg koger rundt altså Kl: øøøhm så men fuck det [lader igen hænderne glide fra hovedet og over munden og holder positionen] (Spil 1, del 3, linje 77-81) I ovenstående eksempel kan man diskutere om spillerne benytter sig af undvigelsesprocessen eller korrektionsprocessen. Ti gør som i eksempel 1 og taler nedsættende om sig selv: han kalder sig selv for en idiot, fordi han trykkede ind på et kort. Ti benytter sig derefter af modalpartiklen altså sidst i første linje, hvilket henviser til det, som han lige har sagt. Ved at benytte os af Aalborg Universitet København 95

98 Grices samarbejdsprincip (jf. teori, pragmatisk sproganalyse), kan vi udlede at det på første plan går imod andet og fjerde maksime, som er kvalitet og facon/måde. Når man sammenligner Tis det skide godt altså -kommentar med det, som han forudgående har sagt, giver det ikke mening, hvis han mener det ærligt. Derudover bliver dette ikke sagt entydigt og enkelt, og vi kan derfor tolke, at Tis henvisning er ironisk. Tis kommentar kan ligne en undvigelsesproces, hvilket igen stemmer overens med analysen fra eksempel 1. Jø kommer i linje 3 med en kommentar, som i sammenhæng med Tis kommentar, kan tolkes til at være en korrektionsproces. Ved at han også taler nedsættende om sig selv, ved at sige at han heller ikke ved, hvad han laver, sætter han sig i samme båd som Ti. Dette kreerer en situation, hvor en mulig ansigtstrussel fra de andre skulle blive rettet mod dem begge. Man kan således også tolke, at han gennem denne sætning indirekte siger: det er helt okay, du er ikke den eneste, hvilket gør at Ti ikke taber ansigt. Hvis ikke Jøs udtalelse kom i forlængelse af Tis kommentar, ville man sandsynligvis betegne hans sætning som en undvigelsesproces, da han ligesom Ti prøve at underminere sit eget omdømme. Eksempel 5: Al: så stop nu med det (uf) seriøst så det sagt altså Ti: ja seriøst altså Ja: altså men hvis hun alligevel ikk er der så roker rundt i stedet for at løbe ud og farm eller gøre et eller andet aktivt Al: det er det supporters gør vi løber bare rundt og hygger jo altså (Spil 2, del 3, linje 27-31) I eksempel 5 forekommer det, som Goffman karakteriserer som aggressivt ansigtsarbejde (jf. teori, Goffmans ansigtsabejde). Dette kommer til udtryk, da Al i første linje kommer med en kommentar til spillet, som vi kan tolke var møntet på Ja, eftersom han svarer med en længere udtalelse. Ja benytter sig desuden af modalpartiklen altså, hvilket kan henvise til Als første sætning. Ja vender tilbage med en kritik af de andres spil, hvilket afstedkommer Als sidste sætning. Aalborg Universitet København 96

99 Hvis vi igen gør brug af Grices samarbejdsprincip (jf. teori, pragmatisk sproganalyse), kan vi se at de samme kriterier, som fandt sted i eksempel 4, også finder sted i dette eksempel. Med den fremgangsmåde kan vi tolke, at Als sidste sætning skal tolkes som ironisk, og at han ikke mener det, som han siger. Derimod sætter han Ja på plads, da han ikke foretager hverken en undvigelses- eller korrektionsproces, men til gengæld går til modangreb. Dette kan med brug af Goffmans begreber som sagt kaldes for aggressivt ansigtsarbejde, og i dette tilfælde har Al vundet et point, og Ja er dermed den person, som taber ansigt. Hvis vi fører dette videre over på maskulinitet, kan man sige, at Al ikke går på kompromis og igen indtager en form for lederrolle (se eksempel 3). Han er desuden heller ikke er bange for at slå tilbage, når han bliver kritiseret for sit spil. Samtidig anvender han ironi, hvilket sænker aggressiviteten i udsagnet og gør, at han ikke bliver fremstillet som ondskabsfuld - han kan simpelthen tillade sig et grovere udsagn, da det ikke vil blive taget ligeså alvorligt af de andre spillere pga. denne brug af ironi. Delkonklusion Efter ovenstående analyse, hvor vi har fokuseret på ansigtsarbejde og de processer, som bliver anvendt for at undgå ansigtstrusler, kan vi konkludere følgende: - Spillerne benytter sig ofte af undvigelsesprocesser, hvilket resulterer i, at de kan undgå en akavet eller anspændt situation. Dette kan de både gøre ved at nedsætte deres selvværd i de andres øjne eller ved at rose hinanden. - Spillerne anvender også korrektionsprocessor. Dette kommer til udtryk, når et problem opstår, hvorefter der forekommer en udveksling, som derefter skaber ligevægt i den sociale situation. - Det er ikke ofte, at der bliver brugt aggressivt ansigtsarbejde, men det kan dog bruges af spillerne til at pointere og vedligeholde deres ansigtsarbejde. Ved at vinde point kan spillerne dermed undgå tab af ansigt. Aalborg Universitet København 97

100 - Ovenstående eksempler giver desuden indblik i karaktertræk hos spillerne, og det er specielt Als ledermentalitet samt maskuline virkemidler, som kommer til udtryk i den udvalgte empiri. Gruppe- og rolleanalyse Tidligere har vi taget udgangspunkt i Axelson og Thylefors (2006) syn på grupper og roller, og hvordan disse kan beskrives og analyseres. Nu vil vi bruge dette syn på vores gruppe af spillere, både for at beskrive gruppen, men også for at prøve at komme med en beskrivelse af de roller hvert medlem udfylder, samt om de indtager og performer særligt maskuline roller. Vores gruppe har som tidligere nævnt spillet sammen i 10 år og har kendt hinanden siden efterskoleårene. Herudover er to af medlemmerne i gruppen brødre, Ti og Al. Gruppen har tidligere spillet meget sammen, men mødes nu knap så ofte, og de siger selv, at der er kommet mere fokus på det sociale aspekt, selvom det stadig handler om at spille computer sammen. Både Ja, Jø, Kl og Al har en baggrund inden for professionel gaming, men har nu til dels lagt det bag sig. Hvis vi vender tilbage til Axelson og Thylefors fire krav (jf. teori, gruppeidentitet og roller) til, at der er tale om en gruppe, er der i vores gruppe af spillere to fælles mål: det sociale og computerspillet, der har en gensidig afhængighed af hinanden, da de spiller et spil, der kræver fem spillere, og så er de både bevidste om hinandens eksistens og ser sig selv som en gruppe. Når vi ved, at der er tale om en gruppe, kan vi også tale om, hvorvidt gruppen er primær eller sekundær. Her er den lille finesse, at der er brødre involveret, der som udgangspunkt altid vil være primærgruppe. Men ser man bort fra dette, er gruppen sikkert startet for 10 år siden som et interessefællesskab med computerspillet som målet for gruppen. De er derfor startet som en sekundær gruppe, men nu 10 år senere er gruppen blevet en primærgruppe, da målet ikke kun handler om computerspil men også om det sociale samvær i gruppen. I gruppen er der udover et mål med at vinde også et sociale aspekt. Spillerne forholder sig til normer, strukturer, intern kommunikation og gruppesammenhold, som også er noget af det Axelson og Thylefors understreger, at man kan bruge til beskrivelsen af gruppen. Man accepterer blandt andet, at det ikke er hele gruppen, der vælger hvilke karakterer, der spilles i spillet. Her er der en, der laver de overordnede valg, mens de øvrige kommer med input. Normerne viser sig Aalborg Universitet København 98

101 blandt andet i fællesskålen efter første drab i spillet eller det, at der er snaps og Fernet Branca, som gruppen foretrækker at skåle i. Dette kan også sættes ind under gruppesammenhold, da dette bliver er norm, der automatisk styrker gruppens interne sociale forhold. Sidst er der kommunikationen, for udover at alle kommunikerer, så er der indenfor gruppen også en accepteret lingo, der delvist er påvirket af spillet, delvist af spillernes egen humor og tolerance. Det er for eksempel helt accepteret at sige nigga i en gruppe bestående af fem hvide mænd. I forhold til spillernes roller er der, som teorien også nævner, lidt af både arbejds-, samarbejdsog individuelle roller i alle spillerne. Når først spillet er i gang, er de alle meget aktive og fokuserede på at opnå målet: at vinde computerspillet. Dette skal dog gøres uden, at det bliver på bekostning af det sociale. Der hvor der er størst variation blandt spillerne, er i hvor høj grad de dyrker jeget og de individuelle tanker. Det er også det, der er sværest at sige noget om, som udenforstående person der ikke kender til spillernes tanker. Her kan vi dog se på spillernes handlinger og tage dette som et udtryk for deres individuelle tanker og ideer. I stedet for først at kigge på de første tre roller og herefter gå ind og beskrive mange lignende handlinger i de næste rolleinddelinger, slår vi dem sammen, da de går fint i spænd med hinanden. Der er ingen af de fem spillere, der for alvor opfører sig passivt. I langt størstedelen af de to spil, som vi har overværet, er der fuldt engagement i det, som gruppen foretager sig. Den, der er tættest på at vise passive træk, er Kl, der i spil 1, hvor gruppen taber spillet, cirka 10 minutter før spillet reelt set er tabt, nærmest giver op og delvist stopper med at spille. Her bliver det til sidst en kommentar fra Al, der får Kl tilbage på sporet med at tage spillet seriøst, selvom de står til at tabe. Kl: Det jo lige meget, det er jo ikke her vi taber spillet, vi taber spillet før det her [rejser sig op] Al: Jamen derfor kan man stadig godt spille ordentligt eller ej (Spil 1, del 5, linje 14-15) Da Kl ikke er den spiller, der ytrer sig allermest i forhold til FPP, men mest kommer med SPPer eller opfølgende FPPer (jf. teori, konversationsanalyse), er han ikke ved at bevæge sig over i fremmedgjorte men mere i retning af rollen får. I sidste ende er dette dog et enkeltstående tilfælde, der ved de andres spilleres fortsatte aktivitet kommer til at fremstå markant, men der er Aalborg Universitet København 99

102 tale om få minutters passivitet, og Kl er nok mere at anse som ja-siger da han, især i første spil, er en af de mest positive spillere i et spil, som de ellers taber. Han kommer her med mange præfererede svar, der kommer til at fremstå positive og som bakker op om kollektivet. En anden i gruppen vi også ser som ja-siger er Ti, der er den spiller med flest præfererede svar, der bakker op om kollektivet. Herudover bruger han også rigtig mange taleture på at bakke op om fællesskabet. Udover to ja-sigere har gruppen også to overlevere. De er det dog på forskellige måder. Jø, der er den ene, har mange FPPer og forholder sig kritisk til, hvad der bliver gjort. Han tør blandt andet godt sige fra sig, når han er uenig. Al: Det kan ikke nytte noget at løbe rundt efter (uf.) uden?ulti? [Al klør sig i nakken] Jø: Ja-je Det er sgu rimelig normalt ikke at tage?ulti? på ham her før man er level (Spil 1, del 2, linje 69-70) Samtidig er han dog også en ivrig ja-siger, når de andre i gruppen kommer med forslag og ytringer han gerne vil bakke op om. Derfor kommer han til at befinde sig et sted mellem de effektive og ja-siger (jf. teori, gruppeidentitet og roller). Det samme gør Al, men her skyldes det, at han tager to vidt forskellige roller i de to spil. I spil 1 markerer han sig med mange ytringer, individuelle tanker og ideer til, hvad gruppen skal gøre for at nå det mål. I spil 2, bliver han i stedet meget social ja-siger, hvor han er den med færrest FPPer, men stadig med en del taleture der primært bliver brugt på at opnå det sociale mål i gruppen, at det hele bliver sjovt. Sidste gruppemedlem er Ja, som bliver placeret under de effektive. Han er gennemgående i begge spil den der ytrer sig længst, og kommer ofte med ideer til, hvad der kan gøres eller med forklaringer på hvor det er gået galt. Et eksempel hvor han kommer med ideer kan være dette: Ja: Skal vi ikk slå ham der ihjel altså hvad laver han nå han roterer bare Vi kan godt gå op og tage blood-seeker eller et eller andet altså Jø: Lad os det man Ja: Eller skub et eller andet sted Ti: Jeg har TP skal jeg TP top Ja: vi kan også gå midt altså jeg er med på mig og midt jeg hopper ind i-på Aalborg Universitet København 100

103 ansigtet af hende og trækker hende tilbage bar-eh øh keep it low (Spil 2, del 4, linje 52-56) Er I klar Her kommer han med to reflekterende forslag til, hvad gruppen kan gøre for at opnå det spillemæssige mål. Der er generelt et mønster af, at mange af Jas taleture bliver brugt enten på at komme med en ny taktik eller en mulig løsning hen til målet. Han kommer umiddelbart til at markere sig som den mest selvstændige spiller i gruppen, og dermed også det tætteste vi kan se på en leder i en gruppe med et meget fladt hierarki. Maskulinitets analyse Vi vil i vores analyseafsnit af maskulinitet komme ind på Butlers Queer Theory, performativitet (jf. teori, Queer Theory), de traditionelle maskuline værdier og Connells teorier om de fire maskuliniteter (jf. teori, den traditionelle maskulinitet). Vi vil også komme ind på alkohols effekt på deltagernes interne kommunikation (jf. teori, Alkohol som et maskulint træk). Dette vil skabe en bredere forståelse og begrundelse for spillernes verbale kommunikation og intentionerne bag deres handlinger. Vi har udvalgt disse teorier for at afdække begrebet maskulinitet bedst muligt i forhold til mandlige computerspillere. Computerspil anses, som før nævnt, for at være en maskulin disciplin (jf. teori, maskulinitet blandt computerspillere), men samtidig skildres der mellem forskellige typer af maskulinitet inden for området, og det er disse maskuliniteter, som vi vil prøve at analysere os frem til. Vi havde, inden vi filmede vores gruppe af spillere, en hypotese om, at de fem unge mænd ville udvise en bred variation af maskuline træk. Vi forventede blandt andet en opførsel af sexistisk karakter i form af nedgørelse af eventuelle kvindelige modstandere og et groft sprogbrug med mange bandeord og råben. Vi fik tildels ret i vores hypotese idet, vi flere gange i løbet af overvågningen observerede disse træk. Vi fandt dog ud af, at den primære kommunikation var henvendt til medspillerne i rummet, dette indebar både det positive og det negative. Da vores fem spillere er hvide heteroseksuelle mænd, kan det være svært at analysere konstruktionen af maskulinitet, idet de legemliggør den maskulinitet, der er normativt i vores samfund. Konstruktionen havde været tydeligere, hvis der havde været en kvindelig eller Aalborg Universitet København 101

104 homoseksuel mand blandt spillerne. Vi kan ud fra vores teorier og analyser komme frem til, at der er en vis form for maskulin standard blandt vores spillere, som vi formoder de efterstræber, bevidst eller ubevidst. Disse standarder vises blandt andet som dominans og udførelse af spillet. Elementer som humor og alkohol indtag fører lige ledes til en form for respekt eller dominans inden for gruppen, hvilket vi vil forklare i vores videre analyse. De spillere, der udmærker sig på disse punkter kan vi dermed betegne som de mest maskuline og styrende af gruppen indenfor denne situation. Et element vi ikke kommer ind på er deres maskulinitet uden for selve spilzonen, men vi formoder at de agerer anderledes når de f.eks er sammen med kvinder, kollegaer etc. Pointen er altså at de agerer anderledes og udviser forskellige typer af maskulinitet i forhold til hvilken situation de er i og med hvilke mennesker. Hvis man forholder sig til de klassiske maskuline træk som dominans, konkurrence og begrænsning af følelser, passer især Ja og Jø ind i dette. De er begge rolige og i kontrol, de er begge fokuserede på at vinde og konkurrere og viser kun følelser, når der er brug for det. Hvis vi tager udgangspunkt i Ja, er han et godt bud på en patriarkalsk leder. Han er dominerende over for de andre, og de lytter til gengæld til ham. Han siger på et tidspunkt: Jaja men det handler om patience patience patience my friend (2sek) patience my young padawan (Spil 2, del 3, linje 90). Padawan er et andet ord for lærling og stammer fra Star Wars universet. Ja henviser til dette (ofte maskulint dominerede) nørdeunivers, hvor de andre spillere er underforståede med betydningen af sætningen. Ja henviser til figuren Yoda som benytter sig af denne sætning over for Luke Skywalker, som er hans lærling. Yoda symboliserer værdier man forbinder med lederrollen, indre ro og vished, hvilket Ja overfører til sig selv. Han benytter sig af denne sætning for at understrege sin rolle som leder, og dominerer over Al ved at fremvise sine kundskaber inden for spillet. Ja er dermed bevidst om sin henvisning og hvilke værdier de afspejler. Aalborg Universitet København 102

105 Et andet eksempel på hvor meget film betyder for gruppen ses tre minutter inde i spil 2 hvor Ti og Al rytmisk begynder at slå sig på brystet i mens de nynner. Dette er en henvisning til filmen The Wolf of Wall Street (2013). Dette bliver i filmen brugt til at understrege maskulinitet og selvkontrol. I filmen er der fokus på dominerende, skruppelløse mænd, der ofte behandler kvinder som objekter. Ti og Al ønsker ikke nødvendigvis, at afspejle disse værdier, men ser muligvis disse mænd som idealer. Et element der går igen i filmen er sammenholdet mændene i mellem, da Ti og Al er brødre kan denne reaktion også ses som et broderligt fællesskab eller sammenhold. Ja udtrykker desuden sin maskulinitet ved i starten af spil 2, at spørge Kl, om han ikke må tisse ud af hans vindue. Han manifesterer sin maskulinitet ved at bryde normerne og udfordrer Kl på hans regler. Hans spørgsmål om at tisse ud af vinduet får desuden Al til at grine højt, og Jø og Ti til at smile af situationen. Ja bruger altså også humoren for at opnå status og dermed bekræfte sin maskulinitet over for de fire andre. Se nedenstående uddrag: 53 Ja: Må jeg godt tisse ud af vinduet? 54 Jø: Jeg ville ikke gå ud på toilettet lige nu, it s not safe 55 Ja: Klaus? 56 Kl: Det tror jeg ikke 57 Ja: Hvorfor? Jeg lover at jeg ikke rammer kanten. Jeg?(stiller)? Da bare helt op 58 Al: hahaha (Spil 2, del 1, linje 53-58) Også Jø og Ti bruger humor for at opnå status, men får ikke samme respons på deres udbrud af gruppen (med undtagelse af et enkelt tilfælde, hvor Jø åbner en flaske Holger Danske snaps på en komisk måde). Tværtimod bliver de begge mødt med sekunders stilhed før, at der er en i gruppen, som kommenterer noget i spillet og derved ignorerer forsøget på at bruge humor som markør. Ja benytter sig i flere omgange også af et dominerende kropssprog, for eksempel placerede han i en situation med uro, den ene arm højt på Als stol. Selvom han ikke sagde direkte til Al, at han Aalborg Universitet København 103

106 skulle koncentrere sig om sit spil, lå det i måden, som han placerede armen på. Al reagerede på dette og fandt sit fokus igen (jf. transskribering, spil 2, del 1, linje 48-50). Kigger man på denne specifikke spilsituation, hvor både intern og ekstern kommunikation er vigtig, er det oftest den der råber højest der kommer klarest ud med sit budskab, lige meget hvad det er. Her er det relevant, at se på maskuliniteten ud fra et fokus på verbal dominans. Her er det Al, der træder i kraft som den dominerende, både når det gælder volumen og verbal provokation i form af blandt andet sexistiske og racistiske udråb. Han snakker generelt højest uanset hvilken situation han befinder sig i. Bandeord som fuck og fisse bliver ytret af de fleste af spillerne og kan kædes sammen med en fandenivoldsk heteroseksuel maskulinitet. Nogle vil dog muligvis se på fuck som værende en del af et hverdagssprog blandt unge mænd. Spillerne har i denne situation en platform, hvorfra det er tilladt at komme med småracistiske eller provokerende ytringer, der i andre sammenhænge vil anses for provokerende. Men i dette lukkede rum er det tilladt for dem at være politisk ukorrekt og performe - jo voldsommere, jo bedre. Spillerne citerer deres omverden og hinanden og er dermed med til at forme deres identitet bl.a ved at bruge sproget. Al formår, at fange sine medspilleres opmærksomhed ved, at benytte sig af et kraftigt sprogbrug og en høj tone. Dette gælder også for Jø, men i en mindre grad end Al. På trods af at empiri viser, at Al og Ja snakker og sammen driller de andre i gruppen (og herved udviser dominans), så er der stadig en tydelig kontrast mellem de to, specielt i forhold til toneleje og volumen. Som tidligere nævnt er Als volume høj og hans toneleje varierende, som han kommer med udråb, mens Jas toneleje er meget tættere på at fremstå monotont, og hans volumen er meget lavere, som i visse tilfælde bliver til mumlen. Der endnu en kontrast mellem de to i forhold til verbale udbrud, da Ja ikke bruger nær så mange provokerende udbrud som Al, og specielt ikke af racistisk eller sexistisk karakter. Tværtimod forekommer der et tidspunkt i spil 1, hvor Ja bliver overrasket over, at der er en der skriver nigga i spillets chat: Ja: [Tager en tår af sin øl, ser på sin computerskærm og læner sig hurtigt fremad mens han fjerner øllen fra sin mund] Skrev han lige nigga? Aalborg Universitet København 104

107 Al: Skrev han den mandlige nigga (7sek) (Spil 2, del 1, linje 22-23) Det kan ikke læses ud fra eksemplet, men Ja griner kort, mens Al smiler og snakker højlydt. Ja er altså ikke fremmed for brugen af udtrykket, men bliver stadig overrasket, når det bliver brugt, hvorimod Al bruger det frit og bruger det i humoristisk sammenhængen. Deraf tydeliggøres det, at de to spillere benytter sig af vidt forskellige maskuline markører i gruppen. Ti er den person der skiller sig væsentligt ud fra flokken idet, han åbenlyst støtter sine medspillere. Han udviser hermed et klassisk feminint træk ved at vise omsorg og komme med positive tilråb som f.eks. sådan. Han begynder desuden ofte at synge for sig selv, eller bruger et højt toneleje. De andre i gruppen giver ikke respons til dette med undtagen af et tidspunkt i spil 2, hvor Kl hentyder, at han skal stoppe ved, at afbryde hans sang: Spil 2, 00:02:14 Ti: (uf sang) Kl: Tim øøøøøh Ti: Ja? (2sek) hvad så? (Spil 2, del 1, linje 79-81) Denne samtale foregår uden, at Ti og Kl har øjenkontakt, men deres kropssprog er meget forskelligt. Kl ser meget anspændt ud i ansigtet og holder blikket mod sin skærm under hele samtalen, hvorimod Ti prøver og fange hans opmærksomhed via øjenkontakt, men giver op og sidder og smiler lidt for sig selv og griner kort. Det er ikke umiddelbart meget tydeligt gennem transskription og billede, at der en forskel i status mellem Ti og Kl, men empiri viser, at der er en forskel i toneleje og kropssprog mellem de to. Det viser, at Ti respekterer Kl nok til, at stoppe, Aalborg Universitet København 105

108 imens han prøver at forblive upåvirket. Endvidere viser det, at Kl føler nok magt over Ti til, at kaste en ret direkte hentydning. Endvidere kunne den manglende respons fra resten af gruppen tyde på, at de føler sig utilpas med, at Ti synger. Det kunne tænkes, i forhold til Connells fire typer maskulinitet, at havde Ja sunget, så ville respons fra gruppen have været anderledes og mere anerkendende. Idet Ja fremstår som den patriarkalske leder er gruppen dermed mere tilbøjelig til at anerkende eventuelle feminine eller anderledes opførsel. I andre sammenhænge vil Ti muligvis blive opfattet anderledes, men i denne kontekst med så dominerende maskuliniteter som Ja og Al, fremstår Ti feminint og står i kontrast til den hegemoniske maskulinitet. Endvidere vælger Ti i spil 2 en karakter med rød hud. Ja kommenterer på dette ved at kalde ham en klovn: Ja: Din klovn altså hvad er du for en klovn? (Spil 2, del 1, linje 68) Dette skal ses i samspil med det nonverbale, idet Ja smiler og dermed siger, at det er for sjov. Dette giver et dominerende billede af Ja, der på trods af den humoristiske tone fremstår stærkere end Ti, da der ikke forekommer nogle øjeblikke, hvor Ja giver samme respons til Tis humoristiske tone. Som tidligere nævnt i afsnittet om indsamling af empiri, så har alkohol en betydningsfuld rolle for det kommunikative i gruppen. Spillernes forhold til alkohol tydeliggør de forskellige maskuline træk mellem spillerne yderligere. Her kan der ses på måden spillerne omtaler alkoholen (f.eks. i form af at skåle) og hvor ofte de indtager det. Som vi tidligere er kommet ind på i den nonverbale analyse, gør Kl meget brug af alkohol som object-adapter og er den der oftest drikker i gruppen, hvorimod Ja er den, der drikker mindst. Ti er den, der drikker næstmest, og herefter kommer Jø også Al. Med udgangspunkt i Courtenays teori om alkohol som maskulin markør, kan det fortolkes således, at Kl benytter alkohol som en maskulin markør. Ville & Smiths undersøgelse (jf. teori, Alkohol som maskulin markør) fremviser, at et maskulint træk er, at kunne tåle meget alkohol og at have et meget frit forhold til det. Set i forbindelse med Connells fire typer maskuliniteter (jf. teori, maskulinitet), som denne Aalborg Universitet København 106

109 analyse har kategoriseret spillerne i, og gruppe- og rolle analysen, så er der en overensstemmelse mellem brug af alkohol og rollerne indbyrdes i gruppen. Hvis vi tager udgangspunkt i den forhenværende rolleanalyse med et blik på brug af alkohol i gruppen, så ses det, at de spillere i gruppen, som er mindst dominerende, har større tendens til at indtage alkohol end dem, som er mest dominerende. Umiddelbart ville det være passende, hvis Ti var den, der indtog mest alkohol for at kompensere for sine feminine træk, men her er det Kl der dominerer - både mht. til indtagelse og generel omtale omkring alkohol. Der ses en forskel på forholdet til alkoholen mellem de to mindst dominerende i gruppen. Ud fra Courtenays teori om alkohol (jf. teori, Alkohol som maskulin markør) som en maskulin markør, der kompenserer for andre manglende maskuline træk, så kan der argumenteres for, at Kl bruger alkoholen som en kompensering for sine manglende dominans. Ti forsøger også, at bruge alkohol som en markør, men formår ikke at være ligeså tydelig og markant som Kl, og prøver også, at bruge humor som en kompensering men, som tidligere nævnt i afsnittet, opnår han ikke samme slags anerkendelse som Al og. Ja. På samme tid benytter Kl sig ikke af humor som en maskulin markør på samme måde som Ti, og oplever derfor ikke ligesom mange afvisninger eller modtager tegn på manglende status fra resten af gruppen. Derfor er hans mest maskuline markør, og derved største kompensering for hans maskulinitet, hans forhold til alkohol. I kontrast til Kl og Ti, så er Ja og Al dem, der drikker mindst. Igen kan der her argumenteres ud fra Courtenays teori og med i udgangspunkt i gruppe- og rolleanalysen, at Ja og Al ikke føler behov for, at bruge alkohol som kompensation for deres maskuline træk. Som tidligere nævnt i de lingvistiske analyser i denne opgave, så har Al og Ja meget forskellige måder at performe på både verbalt og non-verbalt. De kategoriseres begge som værende de to mest dominerende gruppemedlemmer, da de besidder de mest markante og anerkendte maskuline træk i forhold til resten af gruppen. Aalborg Universitet København 107

110 Ja, som har den mest dominerende rolle i gruppen, drikker mindst og lader sig sjældent påvirke af de andres måder, at markere sig via alkohol. Det ses f.eks. når Ti, Jø og Kl drikker, men Ja, og visse tilfælde Al, ikke tilslutter sig dem, men sidder ofte stille med fokus på spillet. På dette punkt er Al mere påvirkelig, men formår stadig at vedligeholde sin status som den næstdominerende pga. hans stærke verbale kommunikation og hans rolle som effektiv i gruppen. Et eksempel på kontrasten mellem Kl og Al ses, når Al kommenterer og skælder Kl pga. hans dårlige indsats i spillet og beslutninge om, at drikke: Al: Der er i hvert fald nogen der skal have noget fernet branca i hvert fald, det er helt sikkert Jø: Det er helt sikkert Kl: Siger du?(klaus)? Al: Det er ikke dig, du har ikke fortjent noget Kl: hahahah Al: Kan du skrue låget på igen? Kan du skrue låget på igen? Kl: En lille én, heh Al: Jeg drikker ikke noget. Jeg drikker ikke noget før Klaus har lært at bruge ulti [kigger over på Ja]. (uf) Jø: Hvad siger du, Jan? Ja:?(Jeg siger)? nu prøver vi altså lige noget Jø: [Hælder shots op og fordeler dem] (Spil 1, del 5, linje 22-33) Kl drikker stadig, men ud fra toneleje, stemning og pauser, fremstår Kl som værende usikker omkring sin maskuline markør. Der ses også en gennemgående respons fra dem, der er mindre dominerende i gruppen overfor dem, der har højere status, og det er en kort latter og et smil. Her kunne Goffmans teori om facework tages i betragtning, da man kan argumentere for, at Al benytter sig af aggressivt ansigtsarbejde og dermed udgør en ansigtstrussel for Kl, som foretager en undvigelsesproces ved at grine. I eksemplet er der forøvrigt også en yderligere underbygning af forskellen mellem Al og Ja, da Al er meget verbalt aktiv og deraf opnår status, mens Ja opnår status af ikke at være verbalt aktiv. Aalborg Universitet København 108

111 Jøs forhold til alkohol stemmer godt overens med hans rolle i gruppen og hans generelle måde, at performe på. Hans performance bærer præg af resten af gruppens reaktioner og han formår både, at blive skældt ud af de mest dominerende, som han ikke modsiger, men også at blive rost. Jø er kategoriseret som overleveren og formår både, at være effektiv, men også en ja-siger, og hans performance kan derfor være mere skiftende end de andres. En forskel på eksempelvis Jø og Al er, at selv om Jø både formår at benytte sig succesfuldt af humor og alkohol, så er Als verbale volumen meget højere og derfor mere markant. Det kan argumenteres at årsagen til, at Jø ikke har en mere dominerende vokal, er at han er så omskiftelig i sin perfomance og ikke formår at være lige så selvstændig som Ja og Al. Men ligeså kunne årsagen til, at han er mere dominerende end Kl og Ti være, at han netop overlever med sin skiftende performance og formår at bruge flere forskellige maskuline markører med mere anerkendt respons. En yderligere forstærker omkring den generelle maskuline performance, med udgangspunkt i Courtenays teori omkring mænd og alkohol, kunne være miljøet. Som nævnt i empiri redegørelsen, var miljøet meget rodet og indelukket. Gruppen havde besluttet sig for, at spille i mange timer mens de indtog alkohol og havde bestilt fastfood. Her er kunne det argumenteres for, at miljøet kan have en forstærkende påvirkning på spillerne, som gør, at de alle prøver, at performe maskulint overfor hinanden. Courtenays teori viser, at mænd anerkender skødesløshed omkring deres helbred, som værende maskulint. Så i empiri er der altså en masse maskuline manerer, som har mulighed for, at blive udtrykt. Her ses det f.eks. at det ikke er maskulint, at bestille sund mad, at have et fuldstændig ryddet rum eller at tage hensyn til det sundhedsskadelige ved at sidde mange timer foran en skærm. Miljøet bærer altså præg af ønsket om en maskulin atmosfære og kan have en underbevidst effekt på gruppen performance over for hinanden. Delkonklusion Vi kan på baggrund af vores analyser konkludere at: Aalborg Universitet København 109

112 - De fem spillere udviser forskellige maskuline træk. Vi har ved hjælp af Connells teorier fundet ud af at Ti, med sine feminine træk, står i kontrast til den hegemoniske maskulinitet, som Ja og til dels Al repræsenterer. - De fem mænd agerer som forventet ifht. deres biologiske køn. Det vil sige de opfylder den heteroseksuelle matrix ved, at agere maskulint, som forventes. Den eneste man kan sætte spørgsmålstegn ved er Ti, der til tider ikke agere som hans køn bør i forhold til hvad der er det normative og korrekte. - Spillernes sprog afspejler forskellige typer af maskulin opførsel, som er med til at påvirke spillernes indbyrdes forhold og performance. Spillernes volumen, tone og fremførsel af det verbale har stor betydning for hvem der bliver hørt og dermed dominerer i samtalerne. De citerer hinanden og skaber deres identitet. Spillernes nonverbale kommunikation har ligeledes en indflydelse på hvordan de opfatter hinandens maskulinitet og identitet. - Der ses en tydelig overensstemmelse mellem de roller tidligere analyser har underlagt spillerne og rækkefølgen af dem, der indtager alkohol oftest - med undtagelse af Ti og Kl. Denne undtagelse kan argumenteres at værende begrundet af de forskellige mandlige markører og generelle måder at performe, som der er mellem spillerne. - Kls brug af alkohol, som en måde at markere sig maskulint på, er mere markant og vellykket end Tis. Ja og Al er dem, der er mest dominerende, men drikker mindst, og der kan derfor argumenteres for, at de ikke føler et behov for at kompensere for andre manglende maskuline træk, som Ti eksempelvis gør. - Ud fra Courtenays teori fortolkes gruppen som en enhed der ubevidst er påvirket af deres miljø, som kan være underforstået som værende maskulint. Det ses i form af usunde vaner og derfor en afslappende, næsten skødesløs, attitude omkring sundhed. Det kan konkluderes, at alkohol spiller en gældende og betydningsfuld rolle i empiriens sammenhæng og kan have en påvirkning på spillernes performance indbyrdes. Aalborg Universitet København 110

113 Opsamling og konklusion Vi er nu nået til opgavens opsamling og konklusion. Vi vil tage fat i delkonklusionerne, samle de sidste tråde og derefter konkludere på dette. Vores problemformulering lød således: Hvordan kommunikerer en gruppe af computerspillere med hinanden? Hvordan performes og forhandles maskulinitet i gruppen? Hvis vi tager fat på første spørgsmål, har vi gjort stort brug af konversationsanalyse, pragmatisk sproganalyse, nonverbalanalyse samt parasproglig analyse. Disse analyser har givet et bredt indblik i kommunikationen mellem spillerne. Konversationsanalyse og pragmatisk sproganalyse har været med til at give et mikroanalytisk perspektiv på det talte, hvor den nonverbale og parasproglige analyse har givet os en bedre forståelse for den kropslige og til tider ubevidste kommunikation. Ved hjælp af den pragmatiske sproganalyse kan man se, at spillerne benytter sig af personlige pronominer, hvilket kan være med til at øge følelsen af sammenhold. Samtidig kan denne brug også være med til at skabe en kløft mellem spillerne. Spillerne benytter sig desuden af humor og ironi, som bliver vist i sproget ved hjælp af implikaturer, hvilket ligeledes fortæller noget om spillernes tætte relation, da en intern forståelse ofte er påkrævet for, at der ikke skal opstå misforståelser. Ved at kigge på modalitet har vi fået en bedre forståelse for spillernes sammenhold og underforståede holdninger. Spillerne er gode til at markere deres holdninger, hvilket kan føre til tilspidsede situationer For igen at skabe en positiv stemning gøres brug af humor. Modalitet kan også være med til at give udtryk for spillernes roller, hvilket kommer til udtryk i deres brug af kommanderende, selvsikre eller tvivlende sætninger. Dette hænger til dels sammen med talehandlingerne, hvor brugen af direktiver kan give et kommanderende karaktertræk til deltagerne. Talehandlingerne har også hjulpet os med at se, hvordan spillerne fortolker de forskellige udsagn og er med til at udtrykke deres sammenhold. Ved at foretage en konversationsanalyse har vi både anvendt en kvantitativ og kvalitativ tilgang til vores empiri. Ved at kigge på spillernes taleture, kunne vi se et mønster i spillernes turtagning Aalborg Universitet København 111

114 de ventede sjældent på færdiggørelse af sætninger, hvilket resulterede i et stort antal overlapninger, afbrydelser og selvafbrydelser. Spillerne tager ofte turen, når de selv finder det relevant, med undtagelse af de gange, hvor der sker en henvendelse rettet direkte til en bestemt person. Ved at tage et kvantitativt blik på vores empiri, kan vi ud fra optællinger af taleture m.m. se, at Ja er den, der taler mest og får lov til at tale længst uden afbrydelser. Al og Ti har ligeledes mange taleture, mens Kl har færrest samtidig med, at han bruger få ord, når han snakker. Jø ligger et sted i midten af de andre deltagere. Spillerne er generelt gode til at besvare hinandens ytringer, og hvis ikke de gør det, er det som regel i tilspidsede situationer med meget pres, eller hvis de snakker i munden på hinanden. Ud fra en kvantitativ optælling af reparationer i det første spil, fandt vi ud af, at spillerne kun foretog reparation af egen tur og dette i form af gentagelser af det sagte. Dette kan være en måde at sikre, at de bliver hørt på. Spillerne benytter sig af minimal respons, hvilket kan vise, at de følger med i samtalen men uden at komme med egne påvirkende udtalelser. Det er desuden interessant, at man i konversationsanalysen kan se hvordan spillerne ændrer kommunikation gennem de to spil. Ti er den eneste, som har flere og længere taleture i andet spil, men generelt for gruppen er deres brug af præferering i spil 2. Spillerne er mere direkte, hvilket man umiddelbart kunne tolke som et uhøfligt karaktertræk, men spillerne udviser ikke et mærkbart tegn på stødte følelser eller lignende og spiller videre, som om intet var hændt. Den nonverbale analyse gør det muligt at analysere de forskellige spilleres kropssprog, hvilket ligeledes gør det muligt at se, hvordan den nonverbale kommunikation udvikler sig gennem de to spil. Ved at kigge på den nonverbale kommunikation fandt vi ud af, at spillerne har et kontrastfuldt kropssprog og bruger forskellige nonverbale udtryk. Kl og Al benytter sig meget af gestik som f.eks. illustratorer, og dette bliver især tydeligt, når spillerne venter på, at spillene starter, eller efter spillene er afsluttet. Når spillene er i gang, er spillerne mere fokuseret på deres computere og bruger ikke så meget gestik. Jø og Kl bruger dog meget mimik i form af sammenbidte ansigtsudtryk, som specielt kommer til udtryk, når de koncentrerer sig eller befinder sig i pressede situationer. Spillerne benytter sig af og til af emblemer, hvilket bliver tydeligt, når der bliver rystet på hovedet, eller hvis deltagerne bryder ud i fællesskål. Ti og Al bruger ofte self-adapters, når de skal udtrykke deres frustration, hvor Kl ofte bruger objectadapter, når han tager sit headset af. Ti viser oftest affect-displays, men det er ikke en generel tendens mellem spillerne. Det ses desuden, at TI har en blødere eller mere øm tilgang til sine Aalborg Universitet København 112

115 affect-displays og bruger dem som en form for reparation, hvor Ja f.eks. bruger affect-displays på en drillende eller spøgende måde. Det ses desuden, at det nonverbale generelt understøtter det verbale, hvilket kan gøre tolkningen af det sagte tydeligere. Ved at lave en parasproglig analyse kunne vi kigge på de ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Spillerne befandt sig ofte i pressede situationer i spillet, hvilket have en effekt på deres talehastighed og tempo. Spillerne har ofte en øget volumen, når de laver sjov eller bruger ironi specielt Jø og Al har tendens til at komme med højtråbende udbrud. Al gør også tit opmærksom på sig selv, når han bliver vred, hvilket resulterer i en meget hævet volumen. Ja øger volumen, når han prøver at trænge igennem til de andre, og dette understøtter hans lederrolle, da de andre sjældent siger ham imod. Spillerne tøver eller holder ofte pause, hvilket højst sandsynligt er et resultat af kommunikationssituationen, hvor de skal koncentrere sig om spillet samtidig med, at de snakker. Ved at lave en analyse med udgangspunkt i Goffmans teori om ansigtsarbejde, har vi kunnet komme nærmere på spillernes karaktertræk, hvilket kommer til udtryk i situationer, hvor der er ansigtstrusler. Gennem denne analyse kan vi blandt andet se, at Al træder i karakter som leder både ved at anvende korrektionsprocessor, som skaber ligevægt og styrker sammenholdet, eller ved at bruge aggressivt ansigtsarbejde, hvilket cementerer hans lederskab på en ironisk facon, som stadig gør plads til de andre. Spillerne anvender generelt undvigelsesprocesser, men det er specielt Ti og til dels Kl der udøver disse. Deres undvigelsesprocesser tager ofte udgangspunkt i nedsættelser, hvor de sammenligner dem selv med en lavere standard. Efter vi har lavet disse analyser, kan vi dermed konkludere på første spørgsmål i problemformuleringen: Hvordan kommunikerer en gruppe af computerspillere med hinanden? Spillerne er meget optagede af spilsituationen, og deres kommunikation er derfor præget af korte sætninger eller udbrud. Spillerne har dog et utroligt godt sammenhold, og selvom der opstår tilspidsede situationer, giver de ikke udtryk for at dette kommer dem på tværs. I sådanne situationer benytter de desuden ironi og humor, hvilket hurtigt letter stemningen. På trods af den Aalborg Universitet København 113

116 til tider pressede spilsituation er spillerne gode til at svare hinanden, men disse besvarelser kan til gengæld forekomme mere kontante og direkte netop på grund af, at de er optagede af spillet. Den nonverbale kommunikation er ligeledes begrænset af spilsituationen, da spillerne forholder sig mere til deres computere end til hinanden. Når spillerne venter før og efter spillene, er der god brug af gestik, men når først spillene er i gang, benytter de i større grad mimik. Dette kommer specielt til udtryk i form af sammenbidte udtryk i pressede situationer. I sådanne situationer har spillerne også ofte højere volumen og øget talehastighed. Gennem kommunikation, kvantitativ optælling og ansigtsarbejde cementerer Al sin rolle som leder, mens en spiller som f.eks. Ti er mere tilbageholdende og fremstår mere usikker. For at opsummere dette, kan vi altså konkludere, at spillernes kommunikation er meget præget af spilsituationen, men at de samtidig har mulighed for at lave sjov og have et godt sammenhold. Efter at have kigget på disse analyser vil vi forsøge, at besvare andet spørgsmål i problemformuleringen. For at gøre dette vil vi tage udgangspunkt i analyserne af maskulinitet, alkohol samt gruppe- og roller. Vi vil igen komme med et opsamlende afsnit, som vi derefter vil konkludere på. Vi lavede en gruppe- og rolleanalyse, som fokuserede på dynamikken i gruppen samt de forskellige roller, som spillerne performer. I denne analyse tog vi udgangspunkt i spillernes baggrundshistorie og relation, og vi fandt dermed ud af, at der er tale om en primærgruppe, eftersom spillerne vægter det sociale aspekt højt. Gruppen har nogle forskellige normer, som f.eks. brugen af bandeord, accepten af alkohol samt en fælles jargon, hvilket er med til at styrke gruppens sociale forhold. Kl er tættest på at forholde sig passivt i slutningen af første spil, da han halvt opgiver, før spillet er slut. Kl kan ellers karakteriseres som en ja-siger, da han forholder sig mere positivt til hændelserne i spillet, hvilket især bliver udtrykt gennem hans præfererede svar. Til gengæld passer han tildels også ind over fåret, da han har tendens til, at blive passiv i spillet på en nonverbal måde. Ti kan også kendetegnes som ja-siger. Gruppen består derudover af Jø og Al, som placerer sig mellem de effektive og ja-sigere, og dermed er overlevere. Dette kan ses, da de begge bakker op om gruppen, men at de stadig forholder sig individuelt og kommer med forslag til spillet. Den sidste spiller, Ja, placerer sig som under de effektive, da Aalborg Universitet København 114

117 han ytrer sig længst og bruger sine taleture til at komme med forslag, strategier og forklaringer. Ja er dermed også den spiller, som er tættest på at markere sig som leder. Ved at lave en analyse med fokus på maskulinitet og alkohol, har vi kunnet analysere os frem til de mandlige spilleres brug af maskulinitet og performance. Ja og Jø viser er rolige, i kontrol og fokuserede på at vinde, hvilket passer til de i klassiske maskuline træk som begrænsning af følelser, dominans og konkurrence. Ja optræder meget som en patriarkalsk leder, da han er dominerende overfor de andre spillere, og er lyttet til mest af de andre spillere. Spillerne benytter sig i to tilfælde af en form for intertekstualitet, da de bruger ordvalg og nonverbale bevægelser fra henholdsvis Star Wars-universet og The Wolf of Wall Street. Dette viser deres baggrundsviden om populærkulturen, hvilket dog tager udgangspunkt i den mere maskulint dominerede del. Ja manifesterer desuden sin maskulinitet og påtager lederrollen ved at bruge humor og verbalt udfordre de andre. De andre spillere prøver ligeledes at benytte humor men får ikke samme respons fra de andre gruppemedlemmer, som Ja gør. Hvis man ser på dominansen blandt spillerne, er det især Al, der træder i karakter når han f.eks. gør brug af øget volumen eller verbal provokation i form af racistiske og sexistiske bemærkninger. Spillerne sidder i et lukket rum, og de har en indirekte forståelse af, at de gerne må benytte et grovere og mere provokerende ordvalg end accepteret i normale sociale sammenhænge. Spillerne gør som følge af dette tit brug af politisk ukorrekte ord som f.eks. nigga, fuck og fisse. Det er dog som nævnt oftest Al, der gør brug af disse udbrud. Al og Ja har et nært venskab, hvilket bliver tydeligt i deres interne kommunikation samt kropssprog, men de har en meget forskellig måde at performe deres maskulinitet på. Al er som sagt meget aggressiv i sit fremtoning, hvor Ja til gengæld er forholdsvist stille i både den nonverbale og verbale kommunikation. Jas volumen er lav, han snakker ofte mumlende og hans toneleje fremstår monotont. Ti skiller sig mere ud fra de andre i gruppen, da han har nogle mere feminine karaktertræk, som kommer til udtryk ved at han viser mere omsorg overfor de andre og ofte kommer med positive tilråb. Ti taler desuden nogle gange i et højere toneleje og kan finde på at sidde og synge højt foran de andre. Specielt når man ser Ti i sammenhæng med de andre spillere, der ofte markerer deres maskulinitet, virker han mere feminin og står i kontrast til den hegemoniske maskulinitet. Alkohol spiller en stor rolle gennem spillet, hvilket spillerne også Aalborg Universitet København 115

118 bruger til at performe deres maskulinitet. Kl indtager mest alkohol og gør generelt de andre spillere opmærksomme på, at nu skal der drikkes. Ti, Jø og Al drikker ligeledes en god mængde alkohol, mens Ja er mere tilbageholden og drikker mindst. Hvis man kigger på sammenhængen mellem spillernes roller og alkoholindtag, er det de mindre dominerende spillere, der har større tendens til at drikke alkohol. Hvor Ti f.eks. bruger sin humor som en maskulin markør, bruger Kl alkohol til at kompensere for sin manglende dominans i gruppens. Omvendt kan man analysere sig frem til, at Ja, og til dels Al, har et mindre behov for alkoholen, da de føler sig selvsikre og hviler i deres performativitet dette passer desuden fint i sammenhæng med, at de er de mest dominerende spillere. Miljøet omkring spillerne kan desuden være en underforstået maskulin markør, da de sad i rodede omgivelser, spiste usund mad og havde et maraton-lignende forløb med alkohol og computerspilning. Efter denne opsamling kan vi nu konkludere på det andet spørgsmål, som lyder: Hvordan performes og forhandles maskulinitet i gruppen? Spillerne benytter sig af mange maskuline markører, som er med til at performe deres maskulinitet. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem deres brug af volumen, politisk ukorrekt sprogbrug, humor og alkoholforbrug. Ved at lave en rolle-analyse blev det tydeligt, at Ja er det tætteste på en lederfigur for spillerne. Han forholder sig dog meget stille og roligt i forhold til f.eks. Al, men har en dominerende status i gruppen, da det ofte er ham, der tager initiativ til at komme med forslag og strategier i spillet. Ti har den mest feminine adfærd i gruppen og kontribuere med nogle mere bløde værdier i form af hans omsorgsfølelse overfor de andre spillere. Kl benytter sig i stor grad af alkohol som en maskulin markør, hvilket hjælper med at gøre op for hans rolle som ja-siger og får, hvor han ellers kan karakteriseres som en positiv attribut, men også som medfølger. Al er utroligt højtråbende og har dermed også en dominerende maskulinitet, hvor han gør brug af mange bandeord - det gør ham til en verbal maskulinitet. Jø er mere stilfærdig, men bruger ligeledes alkohol som en maskulin markør, desuden kan det tilføjes, at han besidder flere af de klassiske maskuline træk. Aalborg Universitet København 116

119 Helt konkret kan vi altså konkludere, at spillerne performer deres maskulinitet gennem mange værdier, som hører til det maskuline felt. De performer deres maskulinitet ved hjælp af dominans, alkohol og kommunikation, hvilket har betydning for de roller, som de besidder i gruppen. Denne konklusion kan dermed også besvare vores hypotese. Vi havde en forventning om, at spillerne ville benytte sig af et agressivt sprogvalg, hvilket er blevet verificeret. Vi forestillede os, at spillerne ville påtage sig nogle maskuline roller og udøve disse, hvilket vi har fundet frem til, at de gjorde. Sidste hypotese omhandlede spillernes alkoholforbrug, hvilket ligeledes blev verificeret. Med andre ord har vi fundet ud af, at vores hypotese stemte overens med den interpersonelle kommunikationssituation, som vores projekt tog udgangspunkt i. Empirisk analyse og kildekritik Vores udgangspunkt for denne opgave var at observere professionelle computerspillere i en spilsituation. Efter lang tids søgning, måtte vi dog erkende at det ikke var muligt at samle et sådan hold som udelukkende bestod af professionelle. Desuden kom vi frem til, at der ofte er minimal kommunikation blandt spillere ved turneringer, idet de koncentrerer sig meget om spillet. Vi fandt derfor en gruppe semi-professionelle unge mænd, hvor de fleste tidligere har en baggrund indenfor pro-gaming. Det skal understreges at selvom det er optaget i et privat hjem, så spiller de for at vinde. Vi havde desuden en ide om, at sammenligne mandlige og kvindlige spillere, dette viste sig også at blive svært da det ikke var muligt at finde en gruppe af dansktalende kvindelige spillere. Hvis det havde været en mulighed, havde opgavens fokus været mere generelt baseret og ikke været lige så indsnævret omkring den givne situation. Der ville ikke have været fokus på alkohol og højst sandsynlig været et mindre antal af kommunikationsanalyser pga. krav til opgavens længde. Det originale fokus i opgaven var stadig baseret omkring maskulinitet/feminitet og generel kønsidentitet, men også været mere fikseret omkring autoritetsroller indbyrdes i grupperne. Vi kunne derved have benyttet os af spørgsmålene: hvem ville have haft en tydeligere autoritet i begge grupper og hvilke fællestræk ville de to have haft? Aalborg Universitet København 117

120 Det har senere vist sig, at den manglende kvindegruppe ikke har været et så stort problem, som vi frygtede. Nærmere har det resulteret i en mere kompakt, specificeret og dybdegående opgave omkring kommunikation i grupper. Der har været mere plads til, at kigge på alle fem gruppemedlemmer over to spillerunder i modsætning til én fra hver gruppe, som var den originale idé. Den endelige gruppen i vores empiri oplevede at vinde og tabe, hvilket også har gavnet opgaven, da det har givet et mere varieret perspektiv af gruppen. Et anden betydningsfuldt faktum er, at spillerne i empirien var påvirket af alkohol og havde spillet over flere timer - noget spillerne selv havde valgt og vi ikke havde haft nogen indflydelse på. Resultatet af den indsamlede empiri havde muligvis været anderledes, hvis spillerne skulle i gang med første spil i sober tilstand, eller en variation af dette, som f.eks. hvis gruppen havde spillet i flere timer i sober tilstand. Her ville det selvfølgelig have været vigtigt, hvis der var formået at skaffe en ren kvindegruppe, at omstændighederne for begge grupper var identiske, hvilket nok ikke havde været muligt, da det havde været en unaturlig situation. Med hensyn til observering af empiri er selve videooptagelsen selvfølgelig et kildekritisk punkt, givende at en situationen aldrig vil formå at være fuldstændig naturlig, idet folk er opmærksomme på, at de bliver videooptaget. Der ville kun være tale om naturlig observering af empiri, hvis gruppen ikke havde været vidende om, at de blev optaget - noget, der selvfølgelig ikke er en mulighed. Endvidere var det nødvendigt, at informere spillerne om den generelle, overfladiske idé omkring videooptagelserne. Deraf var de velvidende om, at det der blev filmet, ville blive brugt og fremvist senere hen. Dette har været et vigtigt faktum, at have i bagtankerne, da der blev analyseret på empirien. I forlængelse af dette er det også nævneværdigt, at vi var tilstede i rummet under hele første spillerunde som observatører. Vi besluttede os for, at forlade rummet i begyndelsen af andet spil for at se, om det ville gøre en tydelig forskel. Det viste sig senere, at der var en tydelig forskel mellem første og andet spil. Dog vurderer vi ikke at vores tilstedeværelse udelukkende har haft indflydelse. Andre faktorer der kan have haft betydning for forskellen mellem de to spillerunder er et sværere/nemmere spil, ændring af energiniveau og indflydelse af alkohol. Aalborg Universitet København 118

121 Kommunikation mellem os som observatører og spilgruppen som vi observerede, har også haft betydning for opgavens udfoldelse. Mødet mellem os og vores gruppe kunne også have været foregået anderledes og haft betydning for empiri. Vi var to piger og én dreng som observerede gruppen, og som tidligere nævnt, besluttede vi os for at lade Brian styre kommunikationen mellem os og dem. Vi havde en hypotese om, at spilgruppens opførsel under videoobservationen kunne have været anderledes, hvis det havde været en kvinde, der havde styret kommunikationen mellem os. Her har spilgruppens forhold til kvinder dog også have haft betydning og ville have haft en effekt på vores empiri. Endvidere kunne det have været overvældende for gruppen, hvis vi var ankommet fuldtallige (fire piger og én dreng), igen på grund spillernes forhold til kvinder, men også alt efter spillernes forhold til fremmede (indadvendt/udadvendt). Perspektivering og ekspertvurdering Da vi startede vores opgave havde vi en ide om at sammenligne to grupper af computerspillere, en mandlig og en kvindelig gruppe. Dette viste sig hurtigt at være noget nær umuligt, da kvindelige danske computerspillere er svære at finde. De findes, men som vi kommer ind på i teorien om køn og computerspil, er det ikke et feminint træk at erkende, at man spiller computerspil. Derfor skilter de kvindelige spillere ikke med det på samme måde, som de mandlige gør, som bevidst tager rollen som computerspiller til sig og ikke har et problem med at fortælle omverdenen om det. For at udvide vores empiri i forhold til køn og computerspil, valgte vi at besøge Copenhagen Games i København som foregik d april. Copenhagen Games samler computerspillere fra hele verden og har i løbet af de fem dage løbende konkurrencer i forskellige computerspil. Det er vel og mærke professionelle spillere der kommer til eventet og de fleste er sponsoreret. Der er på forhånd ønsket fra spillernes side at have en opdeling af køn, hvor mænd og kvinder har deres egen spilleliga og sidder adskilt. Dog er det kvinderne, der ofte er mere højlydte på trods af, at de er i stærkt undertal. Aalborg Universitet København 119

122 Vi observerede flere forskellige grupper af kvinder der spillede Counter Strike mod hinanden. Et gennemgående træk for hver af grupperne var deres kraftige udbrud, enten overfor hinanden eller mod de andre. Udbruddene var i form af bandeord, skrig, hujen og ikke mindst voldsomt kropssprog. Mændene derimod var langt mere diskrete i deres fremtoning. Vi observerede flere forskellige grupper af mænd der spillede, men uanset om de vandt eller tabte var de nærmest udtryksløse både verbalt og nonverbalt. Denne observation af mændene strakte sig desuden over flere forskellige etniciteter og aldersgrupper, men der var ingen tydelig forskel at spore i deres reaktion. Perspektivering til vores gruppe For at drage paralleller til vores gruppe af spillere kan man kigge på nogle af de maskuline træk vi har observeret. Hos vores hobby spillere ser vi en række forskellige maskuline træk, som de performer for at bekræfte deres maskulinitet over for hinanden. Dette ses blandt andet i deres alkohol indtag, sprogbrug og kropssprog. Hos vores professionelle spillere er det derimod sværere at se direkte maskuline tegn idet, de som før nævnt er meget diskrete i deres verbale og nonverbale sprog. Dog kan man argumentere for, at de professionelle spillere hviler så meget i deres maskulinitet, fordi de er bevidste om den maskuline disciplin, de udøver. De har dermed ikke behov for at Aalborg Universitet København 120

123 bekræfte deres identitet overfor omverdenen, fordi computerspil udøvet som en professionel sport betragtes som maskulint. Dette kan også kædes sammen med kvindernes reaktion. For at blive anerkendt i denne verden, skal de både klare sig godt, men de skal samtidig udvise maskuline træk, som de gør ved at råbe skældsord af hinanden og ved at bruge voldsomt kropssprog. Dette er blot en hypotese, men kan kædes sammen med de teorier vi har om mænd og kvinder der spiller computerspil. Ekspertvurdering Da ingen i vores gruppe kan betegne sig selv som erfarne computerspillere, søgte vi en eksperts holdning og vurdering af kønnenes fordeling indenfor computerspilsverdenen. Vi fik et møde med kommentatoren Jakob Sterlig som har mange års erfaring inden for computerspils konkurrencer. Vi spurgte ham blandt andet om hvorfor der blandt spillerne var så stor forskel på kønnenes kommunikation, og hvorfor så få kvinder var fremmødt til arrangementet. Han svarede, at det var normalt, at se kvindelige grupper larme mere og gøre et stort nummer ud af deres konkurrencer for at få mere opmærksomhed. Han forklarede, at opmærksomheden var vigtig for at lokke sponsorer og fans til. Mændene har ikke det samme behov for opmærksomhed eftersom de i forvejen bliver betragtet som de bedste spillere og konkurrerer i de bedste ligaer. Han forklarede ligeledes at der mellem de mandlige og kvindelige spillere ofte er konflikter idet de mandlige spillere ofte har svært ved at respektere de kvindelige. Derfor ses det ofte, at kvindelige elitespillere hurtigt stopper, fordi de føler sig diskrimineret og chikaneret. Han forklarede at der ligeledes ikke bliver satset stort på kvindernes liga fra sponsorernes side, hvilket betyder at pengepræmierne ofte er større ved mændenes konkurrencer. Det står altså klart, at mændene stadig dominerer spilverdenen, selvom flere og flere kvinder ønsker at være en del af den. Aalborg Universitet København 121

124 Litteraturliste Bøger: Austin, J. L. (1962). How to do Things with Words. The William James lectures delivered at Harvard University in (Ed. Urmson, J. O.). Clarendon Press. Axelson, B. L. & Thylefors, I. (2006). Arbejdsgruppens psykologi - Det psykosociale arbejdsmiljø (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Butler, J. (1990). Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity. New York: Routledge. Butler, J. (1993). Bodies that matter. New York: Routledge. Bülow-Møller, A. M. (2003). Pragmatik i Herslund M. & Jensen B. L. Sprog og sprogbeskrivelse. Forlaget Samfundslitteratur. Corneliussen, G.H. & Rettberg, J. W. (2008). Digital culture, play, and identity: a World of Warcraft reader. Cambridge, MA: MIT Press. Connell, R. W. (1998). Masculinities Hazel Carby, Race Men. Ekman, P. & Friesen, W. V. (1969). The Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origins, Usage and Coding i Sebeok, T. A. (Eds.) Semiotica no 1. The Hauge: Mouton Publishers. Fiske, J. (1987). "British cultural studies and television." i Channels of discourse. Giddens, A. (1997). Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten. Reitzels. Giddens, A. & Jørgensen, S. S. (1994). Modernitetens konsekvenser. Reitzels. Goffman, E. (2004): Om Ansigtsarbejde i Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. Erving Goffman: Social samhandling og mikrosociologi, En tekstsamling. Hans Reitzels Forlag, København. Hutchby, I. & Wooffitt, R. (2003). Introduction, What is Conversation analysis i Conversation Analysis. Polity, Cambridge. Jenson, J., & de Castell, S. (2010). Gender, Simulation, and Gaming: Research Review and Redirections i Simulation & Gaming. Jørgensen, P. S. (2003). Identitetsdannelse i ungdomstiden i Brørup, M., Hauge, L. & Thomsen, L. U. Den nye Psykologihåndbog. Gyldendal. Laurel, B. (1993). Computers as theatre. Reading, Mass.: Addison-Wesley Pub. Co. Aalborg Universitet København 122

125 Nielsen, M. F. & Nielsen, S. B. (2005). Grundlæggende begreber i Samtaleanalyse. Forlaget Samfundslitteratur. Reinicke, K. (2002). Den hele mand: manderollen i forandring. Det Schønbergske Forlag. Searle, J. R. (1975). A taxonomy of illocutionary acts. Linguistic Agency University of Trier. Stewart, J. & Logan, C. (1999). Verbal and nonverbal dimensions of talk i Stewart, J. (Eds.) Bridges Not Walls - A Book about Interpersonal Communication (7. udgave). University of Washington. Sullivan, N. (2003). A Critical Introduction to Queer Theory. New York: New York University Press. Thorndal, M. H. (2009). Sociologi ABC kernestof fra C til A-niveau (2. oplag). Columbus. 2008, 1. Jakobsen m.fl 1998 udgave, 2009 Widerberg, K. (2007). Køn og samfund i Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (Red.) Klassisk og moderne samfundsteori (4. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Hjemmesider Bundgård, M. B., Iversen E. B. & Lund T. S. (2010). Giddens' grundlæggende tanker. Lokaliseret den 19. maj 2014 på: Courtenay, Will H. (2000) Constructions of masculinity and their influence on men s well-being: a theory of gender and health. Lokaliseret d. 11. maj 2014 på: d/ /content/courtenay[1].pdf Den Store Danske, (2009/30. januar). Erving Goffman. Lokaliseret d. 16. maj 2014 på: Den Store Danske, (2009/29. januar). Deiksis. Lokaliseret d. 18. maj 1014 på: is Den Store Danske, (2009/1. februar). Præsupposition. Lokaliseret d. 13. maj 2014 på: upposition Dota2, u.å. The International Lokaliseret d. 6. maj 2014 på: Aalborg Universitet København 123

126 Elsberg, Mark. (14. juli 2013) League of Legends er nu en sportsgren. Lokaliseret d. 15 maj 2014 på: Gamespot, u.å. The First Wave. Lokaliseret d. 6. maj 2014 på: al_time/p3_01.html Grove, Anders. Kort introduktion til Queer Theory.(u.å.) Lokaliseret d. 10. maj 2014 på: PlayDotA, u.å. Defence of the Ancients. Lokaliseret d. 18. maj 2014 på: Rybka, Jason, u.å. Real Time Strategy Games. Lokaliseret d. 18. maj 2014 på: Artikler De Visser, R. O. & Smith, J. A. (2007). Alcohol consumption and masculine identity among young men. Psychology And Health, 22(5), Aalborg Universitet København 124

127 Pensumliste Kommunikationstræning: Alrø, H. & Kristiansen, M. (2006). Et dialogisk perspektiv. In: M.S. Nielsen & G. Rom (Eds.). Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København: Munksgaard. Kvalitativ metode: Jordan, B. & Hendersen, A. (1995). Interaction Analysis: Foundations and practice. The Journal of the Learning Sciences,4(1). Rasmussen,T. A. (1997), Video mellem samtale og observation. In: Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld,L. Videoobservation. Aalborg: AalborgUniversitetsforlag. Rønholt, Helle, Sven-Erik Holgersen, Kirsten Fink-Jensen og Anne Maj Nielsen (2003): Video i pædagogisk forskning. Krop og udtryk i bevægelse, Københavns Universitet og Forlaget Hovedland, København. Uddrag fra kapitel 6 Didaktiske irritationer af Helle Rønholt, pp "Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog, 2. udgave (1992), Nyhedsbre-vet SNAK, Odense Universitet. Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser: Meyrowitz, Joshua (1985), No Sense of Place. The Impact of Electronic Media on Social Behavior. New York: Oxford University Press (LÆS kapitel 3: "Media, Situations, and Behavior") Kember, Sarah & Joanna Zylinska (2012): Life After New Media. Mediation as a Vital Process, Cambridge: MIT Press) (UDDRAG) Sullivan, Nikki (2003): A Critical Introduction to Queer Theory, New York: New York University Press (LÆS: kapitel 5: Performativity, Parody, and Politics) Boyd, Danah (2006). A Blogger s Blog: Exploring the Definition of a Medium. Reconstruction, 6 (4) Honneth, Axel (2003): Behovet for Anerkendelse, København: Hans Reitzel Danah Boyd and Alice Marwick. (2011): "Social Privacy in Networked Publics: Teens Attitudes, Practices, and Strategies." Paper presented at the Oxford Internet Institute Decade in Internet Time Symposium, September Grimmelmann, James (2013): "The Privacy Virus" in Facebook and Philosophy. What's on your Mind? (ed. D.E. Wittkower) Fausing, Bent: Se Selfie! Selfies og jagten på anerkendelse Aalborg Universitet København 125

128 Fausing, Bent (1999): Bevægende billeder. Om affekt og billeder, København: Tiderne Skifter W. J. T. Mitchell (2005): What Do Pictures Want? The Lives and Loves of Images, Chicago: Chicago University Press (LÆS kapitel 2: What do Pictures Want) Skriftlig kommunikation og retorik Elbow, Peter. (1998) Writing with Power. 2. udgave. New York: Oxford University Press. Lloyd Bitzer: The Rhetorical Situation (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 3/1997, s Richard Vatz: The Myth of the Rhetorical Situation (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 15/2000, s Carolyn Miller: Genre som sosial handling (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 18/2001, s Booth og Gregory: Discovering Your Own Voice and a Range of Social Voices i The Harper & Row Rhetoric. Writing as Thinking. Thinking as Writing, 2. Udg., 1991, kap. 12: s Roger D. Cherry: Ethos vs persona: Self-Representation in Written Discourse i Written communikation 1998, 15: Edwin Black: The Second Persona / Den andre persona i Rhetorica Scandinavica 9/februar 1999 (1970), s Christian Kock: Topik i Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen (red.): Retorik, teori og praksis, Samfundslitteratur, 2009, s (kap. 6) Ole Togeby: Topoi og Spørgehorisont i Steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ, Gyldendal 1986, s (Kap. 1-7) NB: nyudgivet på Aarhus Universitetsforlag 2009 Lakoff og Johnson: Begreber vi lever efter i Hverdagens metaforer, Hans Reitzels Forlag 2002 (original udgave 1980), s Jonas Gabrielsen: Topik debattens skjulte niveau i retorikmagasinet nr. 24, december 2009, s Leif Becker Jensen: Skriv så læseren kan se og opleve i Ud af elfenbenstårnet, Roskilde Universitetsforlag, 7. oplag, 2011 (1987) Eva Kihlström: At tale i billeder i Karismakoden udstråling kan læres, Retorikförlaget 2007 Lene Holst Holmgård: Tal kønt i Retorikmagasinet 79/2011 Socialpsykologi og mikrosociologi Kristiansen, M. (2003): Hjælper mellem fag-person, relation og kontekst - refleksioner over fortid, nutid og fremtid i I. Weicher & P. Fibæk Laursen (Eds.). Person og profession. Værløse: Billesø & Baltzer, kap. 12, pp Aalborg Universitet København 126

129 Freud, S (1977 [1911]): Om forglemmelser af visse navne i Psykoanalyse, litteratur, tekstteori. Tradition og perspektiver. Borgen, Valby. pp George Herbert Mead (2005 [1934]): Selvet og det subjektive, Jeg et og Mig et i Sindet, selvet og samfundet. Akademisk Forlag. pp Jens Glebe-Møller 1996: "Livsverden og system"i Jürgen Habermas. En protestantisk filosof. Gyldendal, København. pp Habermas (1976): "Some distinctions of universal pragmatics". I Theory and Society, 3, pp Kristiansen, M. & Bloch-Poulsen, J. (2000): Den anden eller imellem? dialog med Rogers i M. Kristiansen & J. Bloch-Poulsen. Kærlig rummelighed i dialoger om interpersonel organisationskommunikation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, kap. V,1, pp Davies, B. & Harré, R. (1990): Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Jørgensen, M. & Phillips, L (1999): Diskurspsykologi i Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kap. 4, pp Burr, V. (1995): Introduction i An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge, pp Goffman, Erving (2004): Om Ansigtsarbejde i Erving Goffman: Social samhandling og mikrosociologi, En tekstsamling (eds. Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen), Hans Reitzels Forlag, København, pp (Moodle) Goffman, Erving (2004): Samhandlingsordenen i Erving Goffman: Social sam-handling og mikrosociologi, En tekstsamling (eds. Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristi-ansen), Hans Reitzels Forlag, København, pp Aubert, Vilhelm (1979): Sosiologi. 1. Sosialt samspill, Universitetsforlaget, Oslo. Kapitel 6: Sosial rolle. Mik-Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2007): "Magtens former. Sociologiske perspek-tiver på statens møde med borgeren", Hans Reitzels Forlag, København, pp Levin, Irene og Jan Trost (2005): Symbolsk interaktionisme. Hverdagslivets samhandling i Michael Hviid Jacobsen & Søren Kristiansen (red.): Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede, Hans Reitzels Forlag, København. Verbale og nonverbale kommunikationsprocesser Hans Arndt: Samtalens grammatik i Sproget. Hverdagens mirakel. Univers Helle Alrø & Marianne Kristiansen: Kan du se, hvad jeg sagde? mennesker ansigt til ansigt. Forlaget Holistic 1997 [1988]. Helle Alrø: I forlanger for lidt af jer selv i Nomad 3, nr. 2, Aalborg Universitet København 127

130 Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog 1992: Retningslinjer for udskrifter af dansk talesprog. Nyhedsbrevet SNAK 5. Årgang Ian Hutchby & Robin Wooffitt (2003). Introduction, What is Conversation analysis i Conversation Analysis. Polity, Cambridge. Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen(2005). Grundlæggende begreber i Samtaleanalyse. Forlaget Samfundslitteratur. J.L. Austin (1998 [1962]). Performativer og konstativer, Betingelser for vellykkede performativer og Lokutionære, illokutionære handlinger i Ord der virker, Samleren. Niels Erik Wille (2007). Kapitel 8: Betydning og brug. Semantik og pragmatik i Fra tegn til tekst. Forlaget Samfundslitteratur. Carsten Elbro (1985). At læse mellem linjerne i Danske Studier 1985, Akademisk Forlag. Geoffrey Lecch (2005). Politeness: Is there an East-West Divide? i Journal of Foreign Languages, No. 6, Torben Andersen (1985). Modalpartikler og deres funktion i dansk i Danske Studier 1982, Akademisk Forlag. John Edelsgaard Andersen (1986). Adverbier sprogvidenskabens stedbørn i Selskab for Nordisk Filologi. Årsberetning John Stewart & Carole Logan: Verbal and Non-verbal Dimensions of Talks i Bridges Not Walls A book about International Communication. 7th edition. University of Washington, McGraw-Hill Paul Ekman & Wallace V. Friesen: Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origins, Usage, and Coding i Semiotica no 1, eds. Thomas A. Sebeok, Mouton, The Hauge Mats Ekström: Gaze work in political media interviews i Discourse & Communication 6(3) John Oetzel, Adolfo J. Garcia, Stella Ting-Toomey, (2008),"An analysis of the relationships among face concerns and facework behaviors in perceived conflict situations: A four-culture investigation", International Journal of Conflict Management, Vol. 19 Iss: 4 pp Videnskabsteori Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012): "Videnskabsteoretiske retninger i projektarbejdet" i Søren Juul og Kirsten Branshom Pedersen (red.) Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, kap. 11, København: Hans Reitzels Forlag Olsen, Poul B. (2003): Metode i problemorienteret projektarbejde i Olsen, P. B. og Pedersen, K. Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, pp Aalborg Universitet København 128

131 Bilag Læsevejledning af transskribering: 1. Pause vises (antal sek/minutter), f.eks. (30 sek) 2. Tøven indikeres med 3. Forkortelse af spillernes navne: Jø, Ti, Kl, Al, Ja 4. Uforståelige sekvenser og ord markeres (uf) for uforståelig 5. Sekvenser der er vanskelige at forstå, men hvor man ved et vist element af usikkerhed mener at kunne høre det sagte, skrives inden for en parentes med et? umiddelbart uden for hver side af parentesen (f.eks.?(taxakørsel)? ). 6. Samtidig tale indikeres med understregning. 7. Nonverbal kommunikation vil blive beskrevet i firkantede parenteser: [ ]. F.eks. [X ryster på hovedet] 8. Fed skrifttype til høje udbrud fx nej, det vil jeg ikke! eller nej, det vil jeg ikke. Aalborg Universitet København 129

132 Spil Transskribering af 0:00-4:39 1 Ti: ved du hvad, det er det, der sker (3 sek) eehh, vi ta r lige basic, også skal vi 2 Al: eeh ja-ja-ja, Klaus, klaus, klaus ah ja, okay. [vender mundvig nedad, vender øjnene kort, sukker og retter hovedet] 3 Ti: nå, så skal alt det der bare?(ligge)? (uf), også siger vi set?(off)? 4 Kl: jeg er lige blevet (uf) [ryster hoved kort i frustration] 5 Al: her bag mig, altså 6 Jø: [laver anspændt bevægelse i mundvig] du diver jo fuldstændig, jo altså 7 Al: jeg dør hermed nu, hvis jeg ikke får noget hjælp, altså 8 Kl: jeg kan ikke tp, giv mig en tp, tim, giv mig en tp, tim! 9 Ti: aaahh ja, det kan jeg så lige præcis ikke nå, her! 10 Al: skal ha en tp, ved at dø nu, skal ha tp, ved at dø nu 11 Ti: neeej 12 Ja: prøv nu, prøv nu lige og tænk jer om og lad være med at stå oogg.. være afk oppe ved den base 13 hele tiden, tim. vær lige lidt åben, altså [Kl tager ene hovedtelefon af og kigger mod Tis skærm] 14 Ti: (7 sek) lige øøh [holder hånd over mund] 15 Ja: lidt, være lidt hurtigere 16 Jø: jamen, når der ikke er noget (uf), 17 Ti: lige, øhhh skal lige blive ved (uf) øhh 18 Kl: nuu øøhh skubber jeg dernede. vi kan være herned, tænker jeg 19 Ti: ja.. 20 Ja: men jeg kan ikke komme derned, mit tp er deroppe 21 Al: vi skal have Jørgen, vi skal have Jørgen derned, Jørgen (uf) altså 22 Jø: jaer, men jeg har lige brugt mine, øhh, tp på, øhh, et (uf) cover, så 23 Ja: må se om jeg ikke kan komme dernede, er I dernede, er der andre dernede? 24 Al: ja, vi er løber dernede nu. vi kan få dig derned nu. nej, du har tp, nå det..[kigger på Ja skærm og klør på næseryg] 25 Jø: altså, han står dernede nu øh.. 26 Al: skal vi ikke tage ham herinde, altså 27 Ja: jeg er bagved nu her 28 Al: vent lidt, vent, vent. klaus du tager flyver ind og stunner 29 Kl: nu, øøhh, bliver der skubbet Aalborg Universitet København 130

133 30 Jø: altså 31 Al: han er mega stiv, ham herinde, altså 32 Kl: (uf) forhelvede, jeg kan jo ikke det er noget pis, det her [lav anspændt mundvige gentagne gange] 33 Ja: så bare følg efter ham, følg efter ham, følg efter ham, følg efter ham 34 Kl: (uf) heroppe 35 Al: (8 sek) jeg fatter ikke en skid Ja: har du stunned, stunner? 37 Kl: nej, jeg har ikke stunned 38 Al: [dybt suk, retter hoved op] jamen, forhelvede, hvorfor går vi ikke bare ned, når jeg siger det, altså [tager hånd op fra musen og masserer tindingen] 39 Kl: jamen, jamen det er fordi, at jeg kører dernede, jeg?(blinker)? derude 40 Ja: ja, her, her, her 41 Jø: jeg kan se (uf) 42 Kl: jeg har ult(uf) her 43 Al: jeg har ingenting, altså 44 Kl: aaeeii [rykker sig tilbage i stol og frem igen, klør næse] 45 Ja: tilbage og (uf), klaus 46 Ti: ja, klaus, ned og (uf) 47 Kl: jeg?(kommer der)? nu 48 Ti: okaay, jeg (uf) kommer 49 Al: jeg har et, jeg har et?(stun/stunt)? 50 Ti: jaaer, jeg kommer derud af, kommer derud af, kommer derud af, din frækkert 51 Jø: vi lag (uf) 52 Ti: nu kommer vi op her, op her 53 Jø: (uf) har lige (uf) derop, nu mangler jeg [har hånd på kind og dækkr mund] 54 Al: (4 sek) vi skal til at bruge dig, Jørgen. Rigtig meget. 55 Jø: ja [sukker] 56 Ti: væk med dig, klaus. ikk derop, ikk derop 57 Jø: vi skal ha (uf), altså, der går ikke lang tid 58 Al: ja, men de vinder på, at de får roterende levels lige nu, og vi har ikke nogle levels, altså 59 Jø: jamen, hvor vil I have mig hen? Midter hvad? 60 Ti: jamen, det er ikke så vigtigt nu, det er mere, at vi er i overtal 61 Jø: jamen, hvor vil i ha mig hen? I skal bare sige, hvor jeg skal hen 62 Al: du skal bare være der, hvor det sker, altså. Følg med 63 Jø: super, meneh 64 Ja: jamen mine (uf) Aalborg Universitet København 131

134 65 Al: køb noget tp og vær klar 66 Jø: jeg har tp, problemet er, at (uf) altså.. 67 Ti: okay,?(slag heist, slag heist)? kom op bag dig, jørgen, nu skal væk, du skal væk 68 Ja: væk, Tim, kom nu væk, Tim - hvad laver du?! (3 sek) amen, okay, altså. hvad fanden 69 laver du?! jamen okay, altså 70 Al: tager du med op, klaus? 71 Ti: ja, undskyld, men jeg står lige og kigger om Jørgen, han øh, står med lige der (uf) 72 Ja: du skal kigge på, hvad fanden du selv laver, hvorfor kigger du på, hvad Jørgen laver, altså? De er to 73 henne hos mig nu 74 Jø: tp, Jan (6 sek) har du ikke, tp eller hvad? 75 Kl: (uf) 76 Jø: (15 sek) det er bare instant død, det der 77 Kl: Nice, Jørgen 78 Ti: Jørgen 79 Al: jeg er?(back)? med ti liv [masserer næseryg, fnyser] 80 Ja: [klør sig på panden og skulderen] to døde inde i midten, altså. tre døde nu. (3 sek) [sukker højt] forfanden, altså 81 Jø: jeg overlever, jeg (uf) (4 sek) pas på, hernede nu, hernede, Alan. 82 Al: jeg ser ham, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved ham, 83 Ti: okay, så skal jeg.. 84 Jø: [griner] jeg hjælper, (uf) ikke noget [Al sukker højt] 85 TI: klaus, ved du noget ved her? 86 Jø: har vi, har vi ikke nogen, der kan roame eller hvad? der kan (uf), altså 87 Al: det skulle vi, altså 88 Ti: defensiv, defensiv 89 Ja: klaus, hvaae? hvorfor kommer du i midten, altså? 90 Jø: altså det er jo ikke.. 91 Jø: de diver jo og tager over.. [tager håndflade mod øje og klør] 92 Kl: [tager høretelefoner helt af] neej, men det var fordi, at jeg gerne ville (uf) 93 Jø: det er fucking tykt nu, altså. det er jo.. [Kl sukker, sætter sig tilbage og holder sig ved hagen] 94 Ja: (15 sek) (uf) er kommet med ind igen [Jø læner sig tilbage og tisker] 95 Ti: vi har også (uf), som der farmer, som en baws 96 Jø: farmer over det hele, som der bare (uf) 97 Ti: jeg står ad helvedes til-ja okay, så jeg skal bare... (uf) 98 Ja: ellers, så må vi jo prøve og smoke ham der, den ekstra (uf). Jeg ved ikke hvad fanden 99 jeg ellers skal gøre, men altså 100 Kl: (uf) vi skal slå ihjel, jo Aalborg Universitet København 132

135 101 Jø:?(gør vi)? 102 Al: vi skal bare slå nogen ihjel, altså 103 Kl: vi snakker Ja: jamen, de sidder herinde i midten 105 Al: ja, altså 106 Jø: (10 sek)?(lion)?, han står bare herovre [Ti kigger på Jøs skærm] 107 Ja: (3 sek) nu kommer der to hernede, der er en helt nede i bunden, i skal bare på den 108 dernede nu, væk. hvis der ikke er nogen (uf) så skal I bare helt væk 109 Ti: (uf) (mumlen) 110 Jø: (uf) (mumlen) 111 Ja: det er to mand, der kommer ned til jer, (uf) kommer ned til (uf) 112 Ti: jeg går over og køre tp 113 Kl: jeg kommer, jeg kommer, jeg kommer 114 Ti: jeg kører tp og tp ud af den 115 Al:?(det skulle jeg overveje)? 116 Ti: men jeg er nødt til hvertfald 117 Al: ja, det har du ogs (3 sek) så er der hurtig- nå Kl: [sætter sig op i stol og fumler med høretelefoner] aeeh, hvor er det great det her altså 119 [irriteret tone, tager en dåse øl og drikker] 120 Al: hvorfor er det, at vi ikke også kalder, at han kommer løbende der, det forstår jeg ikke? 121 Ja: jeg kaldte flere gange uden, at det sker noget 122 Ti: jeg kaldte flere gange uden at der sker noget hernede, altså 123 Al: så forstår jeg ikke, hvorfor?(vi køber, altså)? 124 Ti: [retter sig ud og ind ad kontorstol, med hovedet vendt nedad] (uf) 1.2 Transskribering af Ti: Sååå 2 Kl: Jeg prøver at komme ud og hjælpe dig her jo [Kl kigger over på Al, rør ved headset] 3 Al: Ja ja det ved jeg godt men så kald vi [Al tager sig til næsen] 4 Al: ikke skal køre eller nogen der ved ser det altså jeg løber med griffinback i hælene 40 kilometer 5 Al: jeg si-er sgu ikke hvem der kommer løbende 6 Ja: Nu dør jeg her fuck man hvor der (uf.) heroppe 7 Ja: altså 8 Jø: ja full mess heroppe gutter Aalborg Universitet København 133

136 9 Ti: vi sejler bare det fedt he he 10 Al: (uf.) 11 Ja: jeg har lige?d-warded? her 12 Ti: er alt sat ind de også bare super seriøs med limoen og såd n noget 13 Kl: (uf.) Har vi nog 14 Al: Jaer 15 Ti: Ja det ved jeg mmm [Ti drikker øl] 16 Al: Jeg kan ikke se nogen af dem altså-å S-Slak er dernede Slak han går shadowwave 17 Ti:?han stiger på rossen? 18 Ja: vi kommer på 19 Ja: den (uf.) 20 Ti: (uf.) 21 Jø: nu er I tre nu er I fire mand omkring ham 22 Al: Så lad os tag ham vi er fire mand alts 23 Jø: I fire mand nu burde I fandme ku-øøh 24 Kl: Jamen han stikker jo bare med hans lorte?moves? 25 Jø: Jamen I har daa-eh det?stopper da sig selv? i lange baner 26 Ti: Vi står for langt væk fra hinanden altså 27 Jø: Så skal der fucking hævnes altså det skider jeg på [Jø tager sig til panden med fingrene] 28 Ti: Jamen øh-eh 29 Jø: Følg efter ham følg efter ham følg efter ham 30 Kl: Jamen (uf.) 31 Ja: brug din?e? på folkene Tim 32 Kl: Jeg har stun her igen 33 Al: Det sgu bad?nigga? 34 Kl: Ej for he 35 Jø: Han har shadowblade nu ja nu altså 36 Ti: Ja nu skal vi væk snart 37 Kl: Jamen stun 38 Ti: Jamen vi er da fucked af helvede til så det da bare double death der 39 Al: Big plays?mates? 40 Kl: Ja det var dæde-nedme big plays det der og nu kommer han der og er healet helt op igen 41 Ja: De kommer mange hernede nu jeg er her os nej nej nu er vi fire 42 Kl: Ja vi skal væk! 43 Al: Jørgen har ikke?ulti? altså Aalborg Universitet København 134

137 44 Ja: Det lig meget det lig meget det lig meget jeg kan master of (uf.) så kan de ikke rør dig kom nu 45 Ti: Hvad har du snart Jørn 46 Ja: Der 47 Jø: Min?ulti? den er heller ikk noget værd endnu altså 48 Ja: vi kører bare på ham der 50 Kl: Ja dø ham der ham der os jeg har bare ikke mana til noget som helst 51 Al: Ja det okay [Al tager sig til skægget ] 52 Ja:?pas pas pas pas på? 53 Ti: Nå øh det var shadowblade [Kl tager headset på igen] 54 Ja: Tim husk nu at brug den E der du har ikk brugt den endnu mens vi har slås 55 Jø: Ja men ikk nu de ta r top nu nogen der kan TP op er det dig 56 Ja: Nej 57 Ti: Nej nej Jeg har TP et før 58 Jø: Jeg juggler så-ff [Jø klør sig i øret] 59 Ja: Ja jeg ta r herovre Jeg bliver nød til at få de boots of?travel? 60 Jø: Ja 61 Ja: Så jeg kan ikke blive ved med at stå her og fighte mere I må lave noget space til mig selvom at gamet er lort [Ja tager sig til munden] 62 Jø: Så lad os komme på den allesammen alle an alle os undtagen Jan altså så lad os få 63 Al: Det fint nok uden 64 Ti: Jeg styrter bare rundt som en hund der skal (uf.) 65 Jø: Så lad os prøve at se om vi kan få dem samlet til at?dække? et tårn 66 Al: (uf.) 67 Ti: Ja 68 Jø:?Uden at spå Jan? så tror jeg de er pisse ligeglade 69 Al: Det kan ikke nytte noget at løbe rundt efter (uf.) uden?ulti? [Al klør sig i nakken] 70 Jø: Ja-je Det er sgu rimelig normalt ikke at tage?ulti? på ham her før man er level 71 Al: Det ikk det ikk dig jeg snakker om 72 Kl: Ej-fff [Kl tager headset af og lægger det på bordet] 73 Al: Vi hævner vi hævner man up Jørn Aalborg Universitet København 135

138 74 Jø: Jeg har intet jeg har intet på ham altså 75 Al: Hold nu jeres kæft! 76 Kl:?z? 77 Al: Lad os prøve igen om lidt 78 Ti: Han døde 79 Jø: Kom nu 80 Kl: Nice [Kl tager sig til munden] 81 Al: Game is fucking hard altså 82 Ti: Det altså noget med at komme væk 83 Ja: De tre i midten nu 84 Ti: Jeg kan ikke rette?tank til? 85 Ja: Nej fint nok vi ka ikk jeg prøver at skub jer op altså [Ja hiver lidt i t-shirt krave] 86 Al: Sådan der altså vi er væk 87 Ti: Catch you if you can motherfuckeeer 88 Al: Der er manaboost nu os 89 Jø: Ja vi er væk vi er væk jeg løber hjem og healer op så det midt midt midt midt midt I andre [Kl tager headset på igen] 90 Al: Der er et par stykker her 91 Ti: Hvor fanden er den der øje 92 Jø: Vi bliver skubbet ff vi bliver skubbet fuldstændig væk 93 Ja: Pas på med at gå for langt frem (uf.) 94 Al: (uf.) 95 Kl: Det der kan vi jo ikke for helved?mates? 96 Ti: Det ender jo med?turtle Dota? det er det jo 97 Kl: ikke TP ind der jo 98 Ti: Ej (uf.) Ja okay 99 Ja: Nu kører de på mig her (uf.) 101 Al: (uf.) 102 Jø: Vi ka ikk engang brug det til noget [Jø begynder at lave pruttelyde med munden] 103 Al: Skal vi?dep bundfarver? eller hva 104 Ti: Mmmmm 105 Jø: Det var da en plan 106 Ti: Han er gået?mp kommer her? 107 Ja: (uf.) Aalborg Universitet København 136

139 108 Jø: Jeg har?ulti? 109 Ja: Jeg TP er ind i hovedet på dem hvis I er klar er I klar 110 Ti: Vi-er klar a helved til 111 Al: Vi skal ha Jørgen med 112 Ja: Så go go go go go go 113 Jø: Jeg får (uf.) 114 Al: Kom nu med vakuum her vakuum her 115 Ja: På ham der på ham der Jørn Jørn Jørn 116 Jø: Jeg er ikk så langt væk gutter 117 Kl: Jamen nu bli r jeg slagtet af en igen jeg kan ingenting jeg kan slet ikke få (uf.) [Kl lægger headset på bordet og klør sig under armen] 1.3 Transskribering af (Simone) 1 KL: Nejnejnej men altså 2 Ti: (uf) altså 3 Kl: øh Jeg står helt nede i vores egen spawn altså 4 Ti: aaarhhh 5 KL: (uf) igen hehehe 6 Jø: vi kan bare spille tovermage på Arh nu det (uf) det går ud over. jeg har tp er der nogen andre der har? 7 AL: Skal vi ikke pushe noget som helst altså andet end (uf) 8 Ti:(uf) allerede 9 Al: De kan godt glemme det begge to (uf) dem begge to 10 Ja: han er her han er her han er efter mig jeg er død nu her det er. Jørgen 11 også 12 KL: årh nice jørgen nice jørgen 13 Ti: (uf) godt spillet (2sek) arh knap så godt 14 [ja tager sig til ansigtet] 15 Ti: jamen altså det går godt 16 kl: Men nu ska vi ha nogle wards ud for der skal (uf) for han ka løbe direkte ned her og ta mig ta (uf) 17 Ti: Jamen jeg ka godt løbe godt løbe 18 Jø:Han er ikke til at se her nu 19 KL: Vi ka slet ikke komme der ud jo [tager sine headphones på] 20 Ti: Arh men jeg ka godt komme op på bjerget 21 kl: Du ka ikke stå her og farme lige her foran vores egen gate [kigger på Al] 22 Al: Jaja men hvordan vil du ha jeg ska komme derop og warde?. altså 23 [skæver til kl] Aalborg Universitet København 137

140 24 Ja: mnej vi må sælge det her. jeg ved ikk [tar sig til forhovedet] 25 [Jø begynder at fløjte] 26 Al: Men altså vi har stadig sygt meget teamfight potential end de har men vi er aldrig fem jo 27 KL:nah men så la os.. 28 Al: for lion han løber her solo nu og vi løber bare rundt og kigger på det 29 KL: de alle sammen højere level end os 30 Ja: Jamen vi vi ska jo sælge det sælge det sælge det 31 Al: Jamen de har overhovedet ikke nogen ude i forhold til os jo 32 Ja: Jørgen han er der ikk jørgen han er der ikk (2 sek) jørgen prøv nu lige vær nu lige klar så du ska lige 33 op og heale up og et eller andet for du skal hele tiden være klar til at ku fight du ska ikk rende rundt og 34 være slidt 35 Jø: Nej. Jeg har tp klar 36 Ja: der ikk noget tp at se mere. jo så det altså bunden. 37 al: der er ikke tp på den 38 Ja: jeg begynder at spamme jeg begynder at spamme det her shit hernede 39 Jø: tper nu [rettet på headset så det sidder rigtigt] 40 Al: Vi ska lige ha de der fucking mana huse altså. jeg har (uf) hvis vi skal chase nogen af de aber der er 41 inden vi satser 42 ja: jeg er stadig mega langt fra. (uf) 43 Ti: nogen der bruger den(uf)der 44 al: ja 45 Ti: ooh 46 Jø: herherher aaarh 47 Ti: (uf) naaah 48 Al: han ska (2sek) væreværevære her 49 Kl: jeg dør af (uf) 50 Jø: så løv væk klaus altså du 51 KL: jamen 52 Ti: arh men alligevel så (uf) jørgen. sygt nok 53 Al: Fint ka vi (uf) jeg har stadig (uf) heroppe hvis det er 54 Ja: Altså jeg tper lige ud igen men jeg ska (uf) 55 Jø: altså Slag måtte løbe væk i hvertfald. han healer først nu (2sek) jajaja. Så det kraftsatme nu 56 Ja: aarh han har shadowblade os 57 Ti: jamen jeg er lige ved at sætte noget sindssygt fedt lige om lidt 58 Jø: Nåhh det blir da nemt for os at counter igen med en enkelt (uf) 59 Ja: jamen de ka jo ikke skubbe (uf) mod noget af det her 60 Al: nej nej det kun hvis vi dør de kan skubbe (uf). ellers Aalborg Universitet København 138

141 61 kommer de aldrig (uf) 62 Jø: lad os lige være ved det 63 Al: vi ska baaar take a shill pill altså 64 Jø: problemet er at lige nu har de den her altså. vi har jo ikk andet end det der 65 Al: ej men vi har meget mere teamfight potential end de har. meget mere det kun fordi vi er bagud jo. 66 altså. de har ikke nogen store (uf) altså (3sek) det ved de jo også godt det er derfor de skubber jo 67 KL: sker der noget i midt 68 Al: vi ska bare slå ham der ihjel eller hva 69 Ja: jaja stun ham der (3 sek) fuck 70 Ti: vi kør på den forkerte vi kør på den forkertee 71 KL: ej nu slap vi for meget igen altså 72 Ja: (uf) altså 73 KL: ååh hvor er jeg træt af ham derop. for helved [ tager headset af og tager begge arme op ti l 74 hovedet, læner sig tilbage og la hænderne glide over ansigtet] [sukker] 75 Ti: (3sek) ej så ka jeg. eeejh 76 Kl: jahr der gik ikk 77 Ti: men så får jeg trykket på mini mappet som en idiot altså. det skide godt altså[retter på hatten idet han 78 siger idiot] 79 KL: men vi står også spredt igen der er 200 (uf) jahr 80 Jø: Jahr jeg ved heller ikk hvad jeg laver. jeg koger rundt altså 81 Kl: øøøhm så men fuck det [ la igen hænderne glide fra hovedet og over munden og holder positionen] 82 Ti: ej det ikk så godt øøh lion og (uf) står lige ved siden af hinanden så det det vi kører på. thaats not so 83 good 84 Jø: det var ham ham der han laved (uf) lion havde fuld liv 85 Al: Jeg ka ikk nå mit stun på ham den anden der 86 Ti: jaaah men hans fuld liv er stadig lavere end (uf) halve næsten 87 Al: jah men hvis ikk vi har range til at nå at stun ham 88 Ti: neeejnej klar klart 89 Kl: [mumler og tager headset på igen] vil du slå ham dernede ihjel 90 Jø: (3sek) var det mit. jeg først back om ti 91 KL: gå gå op midt alan 92 Al: (3sek) arh ta det roligt nu altså [klør sig på hovedet] 93 Jø: jaah [læner sig tilbage i stolen] hmm det dem der har travlt 94 Ja: (4sek) de roterer op 95 KL: må jeg øhhhfff. for helved. jeg er simpelthen så langt bagud fra ham mates Aalborg Universitet København 139

142 1.4 Transskribering af 13:57-18:36 1 Jø: det er ligemeget Klaus, det skal du slet ikke tænke på du skal ikke la lade dig stresse 2 lige nu i hvert fald 3 Ti: mm, så længe de ikke får rats og skubber dem bare om op i hovedet på dig 4 Jø: lige passe på med at gå for langt fremme mates 5 (3 sek) 6 Ti, Kl, Ja: [Mumler] 7 Al: Aj der er helt (uf) ikke ud til dig endnu ikke (3 sek) 8 Jø: Jeg kan ikke lade sejles-åh huh der kom den (2 sek) 9 Kl: de der forpulede creeps (3 sek) 10 Ti: kan jeg kaste den på (uf) 11 Kl: så har jeg (uf) 12 Jø: der er mega dive her på Alan 13 Ti: Kan I gøre noget af det 14 Ja: Jamen jeg står og fucking (?riger?) mig her kan ikke gøre en skid nu 15 Kl: ej man 16 Al: det når han, fuck hvor er de heldige i deres sites 17 Kl: jae, ok [Tager headphones af, klør sig i hovedet] det gør ikke ondt [Puster ud, klør sig, 18 holder sig til halsen] de er bare alt for langt foran 19 Al: Ja jeg har ikke ud til jo 20 Kl: nej nej de er alt for langt foran 21 Ti: (uf) 22 Kl: ja.. [Kører sine hænder igennem sit hår] men det er jo sygt spillet at ham (?Slarc?) der 23 han begynder at rotere der for ellers havde vi den fuldstændig 24 Ti: sådan 25 Ja: det ska vi ikke hvor meget vi havde altså 26 Al: ej det havde vi 27 Ja: det jo bad at vi taber vores triallinje 28 Kl: ja vi får det kedeligere i starten 29 Ja: vi 30 Kl: men jeg holder altså stadig på at vi skal slå nogen singers så vi kommer ind i skoven Aalborg Universitet København 140

143 31 går op med dem på 32 Al: gjorde vi da også 33 Kl: jo men den står jo 34 Jø: [Kigger på Klaus] jamen den ryger jo af, den ryger af før der er vision force 35 Kl: ja [Kigger på Jørgen] 36 Jø: det gør du.. så altså (?taruanen?) vi kør er jo på plads det er jo ikke fordi vi er 37 Kl: [Peger mod skærm og bevæger hænder rundt] Jo jo jo jo men det der sker vi skal jo tættere på altså vi har 38 jo kortere hen til dem når vi 39 Al: det er ligegyldigt om vi kommer tættere på når de står her oppe for hvis de kommer 40 tættere på så spotter de os [Vipper med skuldrene] så er det ligegyldigt jo 41 Kl: jamen det er også det jeg siger der kan vi alligevel komme tættere på før den der bliver 42 spottet 43 Al: nej men det bli 44 Kl: (uf) 45 Al: det vil jo altid være en chance om de kommer i den ene 46 Jø: Slagkanon 47 Al: eller om de kommer her 48 Jø: slagka- her hey mates! 49 Al: jeg har ondt altså (6 sek) 50 Ja: jeg er der næsten.. shit 51 Kl: [Fløjter] 52 Jø: der slap den af 53 Al: [Griner] 54 Ti: sådan 55 Ja: Nu turner vi sku 56 Al: skal vi køre på ham der das ter altså game is hard (4 sek) 57 Ti: [Griner] 58 Jø: hvordan kan I ikke tåle sådan noget der 59 Ti: lad mig tænker eller sådan noget.. don t give up, don t give up! 60 Al: [Tager sig til munden] (3 sek) 61 Kl: se hvem der kommer der 62 Al: jeg har snart et blink 63 Jø: den kan bare stå der og sut den altså Aalborg Universitet København 141

144 64 Ti: det er bare mig du skal ikke korrodes eller sådan noget 65 Al: jeg har stået oven på den her de sidste 20 minutter eller sådan noget 66 Ti: nånå 67 Al: fordi jeg kan ikke komme ud nu 68 Ti: (?der er han der er han?) 69 Jø: [Mumler] 70 Al: ej ej vi kan ikke komme der ud 72 Kl: [Mumler] 73 Jø: det er jo op der er op 74 Al: der er noget om det altså.. lad dem nu bare komme her hvis de vil noget altså.. igen hvis jeg har 75 lavet noget wall og jeg har min ude til kom bare ind der altså såå 76 Jø: jaa 77 Ja: der er altså ja (uf) 78 Al: så knepper vi dem allesammen bortset fra (?prisoner?) og (?slarck?) (2 sek) 79 Al: [Klør sig og stønner] 80 Jø: jaa, (?forbudter?) mig op VENSTRE KAMERA GÅR UD (4 sek) 81 Al: mmm mm m 82?Ti: jeg kunne godt lige, jeg kunne godt finde på at tage noget (?svoge?) ud over 83 (?skalærene?) 84 Al: jamen ok 85?: det er ikke så godt 86 Al: jeg når da også lige at gå ned ad trappen 87 Kl: ja ja ja ja ja [Kigger på Al] 88 Al: [Griner, kigger på Klaus] 89 Al: ok, jeg kører (?century?) så sætter jeg det her ned 90?Ti: jeg har (?century?) (uf) 91 Al: jamen er hvorfor står der så ikke nogen her? 92 Ti: jamen den er lige, den er lige faldet altså (3 sek) 93 Ja: hvorfor (uf) kan vi her tænker (uf) [Vender hovedet op med lukkede øjne, læner sig tilbage, stønner 94 ud, kører hånd gennem hår, kigger på skærm igen] 95 Kl: pleeease de farm her 96 Ja: (?par et?) Aalborg Universitet København 142

145 97 Kl: vi er så meget bagud (3 sek) 98 Al: Hov her han er her nu altså, Han løber bare over og scouter kills altså 99 Ja: pas på han har orchid nu han har orchid nu han har orchid nu sådan en sentence silence der 100?: hvorfor er han pre way mate er du mate? 101 Ja: altså jeg er her ikke hvis I kommer til at lave et eller andet 102?: han skal dø ham der 103?Jø: han er sorry han skal ud i et eller andet 104?: en god ven I er 105?: er det ham der 106 Al: seriøst er der ikke nogen der slår ham der ihjel altså?! så rightclick ham dog 107?: (uf) 108 Ja: han går med (?klodser?) 109 Al: Han står bare og kigger man! 110 Kl: Eeej! 111?: [Griner] 112 Al: jamen [Tager sine hænder over ansigtet, kører dem ned over sit ansigt] Kl: Jeg slår ham skuda ihjel 115 Al: Jamen hvorfor (?ultimer?) du når han står med 20 i liv i stedet for bare at give ham et rightclick man 116 Kl: Jeg slår på ham samtidig jo, altså det er jo ikke sådan så at du [Klør sig i hovedet og kigger på Alan] 117 Al: Du ved godt når du (?ultier?) så siger din mand sådan her babarabadabarabarwrar! [Griner] 118 Ja: Ja han sidder her nede og healer op hvis der er nogen der er interesserede 119?Jø: Tim står der altså -- Tim hvis du kik 120 Ti: Jamen jeg mangler sku lige fem du ja ok ja 121 Ja: ej ok (3 sek) 1.5 Transskribering af 18:36 23:16 1 Al: fyhfyhyfhyfh (fløjter) 2 Kl: Så får han sådan en 3 Ja: Skulle have haft langt mere afstand 4 Ti: jaa, sygt bad (11 sek) 5 Al: Jørgen Aalborg Universitet København 143

146 6 Jø: Hvad laver han der? 7 Al: Jamen hvad er planen, Jørgen? 8 Jø: Ej men helt seriøst altså! 9 Al: Du har set de to der hele tiden. Jeg forstår eddermandeme ikke noget altså 10 Jø: Jeg siger lol altså, jeg havde sat den til at lave et fucking vacuum 11 Ja: Nå shit altså, det sker da det der 12 Al: Jeg er ved at dø også, det er bare fucking.. 13 Ti: Det er vi alle sammen 14 Kl: Det jo lige meget, det er jo ikke her vi taber spillet, vi taber spillet før det her[rejser sig op] 15 Al: Jamen derfor kan man stadig godt spille ordentligt eller ej 16 Kl: Ej ikke alt det wank, tag en kiks 17 Al: Eej men altså 18 Kl: Hehehe 19 Al: Forhelvede altså (10 sek) 20 Kl: hehe 21 Jø: Jamen altså, haha [trækker vejret dybt ind] jeg har jo intet der kan det der 22 Al: Der er i hvert fald nogen der skal have noget fernet branca i hvert fald, det er helt sikkert 23 Jø: Det er helt sikkert 24 Kl: Siger du?(klaus)? 25 Al: Det er ikke dig, du har ikke fortjent noget 26 Kl: hahahah 27 Al: Kan du skrue låget på igen? Kan du skrue låget på igen? 28 Kl: En lille én, heh 29 Al: Jeg drikker ikke noget. Jeg drikker ikke noget før Klaus har lært at bruge ulti [kigger over på Ja]. (uf) 30 Hvad siger du, Jan? 31 Ja:?(Jeg siger)? nu prøver vi altså lige noget 32 Jø: [Hælder shots op og fordeler dem] 33 Al: Åååh (uf) 34 Ja: Nå okay 35 Ti: Nu du ramt 36 Al: Ah men er (uf) er (uf) 37 Jø: Ej men jeg når ikke engang at sætte en fucking vagthund heller altså jeg er bare instant.. 38 instant stunnet eller død eller et eller andet altså 39 Ja: Fandeme ikke meget nilfisk over dig mand, der er ikke meget nilfisk over dig 40 Jø: Nogen der skal have noget Holger D eller hvad? 41 Al: Er der nogen andre der er iskolde eller hvad? 42 Ti: Jeg er så iskold at jeg er død Aalborg Universitet København 144

147 43 Ja: fuck og død hvor er det (uf) 44 Al: Han er så ball s deep og der er bare ikke noget 45 Ja: (uf) 46 Ti: Næ, du den eneste der er i live hvis du lige kigger op på (uf) 47 Al: Hvorfor er I alle sammen så bad? Hvorfor dør I hele tiden altså? 48 Jø: Altså 49 Al: Fuck hvor er I bad 50 Jø: Du er den eneste af os der kan være en (uf) pussy 51 Al: Nå ja, for du løber ikke særlig hurtigere 52 Ti: Jeg synes vi skal købe nogle flere shadow basere 53 Kl:?(så det stærkt, (uf) stung)? 54 Al: Det gør jeg, men hvis ikke jeg havde en turn wait på et minut 55 Kl: haha 56 Ti: Ding! Væk med dig, jeg får lige tusind guldmønter 57 Al: Fuck jer, I røvhuller. Altså går jeg ud og stunner en eller anden bøssekarl herude, mand, ham her han 58 skal bare ned og ligge, jeg er ligeglad, Jan, vi kører her 59 Ja: Jeg er død, mand, det er ikke mig det er Tim 60 Al: Hvem er det der er med? Det er Tim, Tim, jeg gider ikke, Tim. Tim nej det er (uf) Tim! Tiiiiiim [slår 61 hovedet ind i skærmen] 62 Ti: Hvorfor er du så badass (uf) 63 Al: Hvad laver du? 64 Ti: eeej 65 Al: Forhelvede hvor du flow er mand, vi havde den her kamp så meget 66 Ti: ja, heh 67 Al: arj! 68 Jø: åååh?(så ej, tag carry)? Så det carry 69 Kl: [Slår gentagne gange på sit tastatur på bordet] 70 Al: (uf) 71 Ti: Jeg siger bare.. 72 Al: Dit tastatur er fail 73 Ti: Jeg siger bare.. [tager hænderne i vejret] 74 Al: Hver gang det failer så kaster du det rundt 75 Ti: jeg siger bare at en af de (uf) som jeg fik, det var?(stark/slarck)?, det var de ene af de to 76 Al: Ej, det var fandeme flot så 77 Kl: Hvorfor sidder I derovre med så meget holger danske i glassene (uf)? 78 Ti: Det er lige blevet skænket din motherfucker altså Aalborg Universitet København 145

148 79 Jø: (uf) 80 Kl: Kan du lige tage den her for munden derovre? [Rækker fernet branca flasken over til Ja] 81 Ti: Klaus du får fucking (uf) 82 Al, Jø: (uf) 83 Jø: fucking?(prison back)? mand, ender med MMA 2700, ej men shit 84 Ti: Eeej 85 Kl: Han har også lige været nede nogle gange 86 Jø: Ja det gør vi da 87 Al: Vi har da også grund til at være stolte 88 Kl, Ti, Jø: hahaha 89 Al: (uf) 29 minutter.. Jeg siger bare geeky 90 Ja: Fuck og død altså 91 Al: 2700 seriøst, nu går jeg hjem og.. 92 Ja: Ej ja 93 Ti: Vi kan hurtigt nå en til 94 Al: Nej det kan vi fandeme ikke 95 Ja: Nu går jeg.. nu skyder jeg 96 Al: Nu går jeg ud og skyder mig, haha, nu går jeg ud og skyder mig selv altså.. seriøst 97 Ja: (uf) 98 Kl: Lad os bare tag en til 99 Ja: Der er kun en vi kan give skylden og det ham den første [kigger på de andre, slår sin hånd mod Al s ryg] [Kl, Ti, Ja og Al griner] 100 Ti, Kl: (uf) [rejser sig op] 101 Ti: Det er eddermandeme skakmesteren derovre (uf) 102 Al: Ej men undskyld mig fordi folk er bad altså 103 Ti: Det er fordi (uf) han ved godt at?(maskinen killer på random)? 104 Ti, Al: (uf) [Ti rejser sig op] 105 Ja: vi skulle seriøst bare have solgt Klaus noget mere dernede 106 Ti: Ja, haha 107 Ja: Og så.. nej nej, men så skulle 108 Al: Det gjorde jeg også, men den failede jo også inde i midten 109 Ja: jaja men jeg fik jo jeg kunne jo ikke selv gå og farme fucking nok til, når der går 29 minutter 110 forfanden 111 Ti: Der er også engang (uf) har sagt at det er en god idé at have en TP hele tiden sådan så når de 112 kommer væltende nede i?(ultra)? Så kunne man måske bare TP ud, hvis man var i tvivl. Det kunne du 113 gøre, det kunne jeg gøre, det kunne han gøre, du ved. Hvis vi lige købte sådan en en gang imellem. Aalborg Universitet København 146

149 114 Ja: Men TP s er overrated jo 115 Ti: Overrated? Ja de er ligegyldige for nu, vi går du ved skal heller ikke have støvler eller noget 116 Ja: Nej 117 Jø: What the Ti: [sætter sig ned og kigger på sin skærm]slår?(jeg)? Kolbøtter derinde? 119 Jø: [Rejser sig op og stiller sig foroverbøjet] Jeg har spildt snaps ned i min keyboard 120 Ti: Nå okay hehe Aalborg Universitet København 147

150 Spil To 2.1 Transskribering af 0:00 3:48 1 Jø: [Sætter sig ned og kigger på sin computerskærm] Hvad er det for noget pis altså 2 Ti: [Kigger over på Jø s skærm] Det er da skakmesteren der har været i gang herovre med mesterløn 3 Al: Vi kører, vi kører, vi kører, vi kører den iiiind Vi kører den ind, vi kører den ind 4 Jø: Vi er enige om at vi ganger igen, ikke? 5 Al: Ej nej nej, fuck det 6 Jø: Det er godt nok et low reward. 7 Al: Nej, nej 8 Kl: Vil du ikke gange den nu, eller hvad? [Kigger over på Al] 9 Al: Nej, nej, nej 10 Ti: Skal vi bare lige prøve 11 Kl: Hvorfor ikke det? 12 Ti: at have max på?(kontrasterne)? 13 Al: For det gider jeg ikke 14 Kl: Jeg kører (uf), du kører (uf) 15 Jø: Helt seriøst, helst seriøst vi får næsten ingen penge ud af det - det er 39 XP per person 16 Ti: ja ja ja 17 Jø: det er ingenting 18 Ti: Nej nej 19 Jø: Det svarer til et (uf) (3sek) 20 Al: Det kan kun betale sig hvis de også scorer?(5 altså)? 21 Kl: Skal du have en (uf) eller hvorfor tager du courier med derop? 22 Jø: Han skal bare med mig så fuck ja 23 Ti: Øøøhm [klør sig på halsen] 24 Kl: Du skal ikke have ward eller hvad? Jamen så fuck det 25 Jø: Jo giv mig ward (2sek) 26 Ti: Jeg foreslår 27 Jø: (uf) 28 Ti: at Klaus køber mechanism 29 Kl: Vi ser på det 30 Jø, Kl, Al: (uf) 31 Ja: Skal vi se hvor hurtigt vi kan tabe? Mmmh 32 Al: Hahaha Aalborg Universitet København 148

151 33 Ja: Ej så får jeg bare de onde blikke der 34 Al: Så får du bare evil eye [laver bevægelse med hånden mod Ja hvor alle fingre er udstrakte] ffftjee 35 Kl: Jeg forstår ikke hvad manden siger (uf) 36 Al: [Tager en pakke kiks op og svinger den mod Ja] ffftjjjee [svinger kiksen væk fra Ja] 37 Ja: Jeg siger, skal vi se hvor hurtigt vi kan tabe 38 Al: tudekiks 39 Ti: Jeg tænker 40 Jø: Hehehe 41 Al: Hold nu din kæft Jørgen [Smider kiksepakken mod Jø, smiler] 42 Ti: Nå okay 43 Jø: [Øjenbrynene kommer langt op i panden og han drejer sig langsomt mod Al] 44 Al: [griner] 45 Ja: Ej, nu stopper vi med det?(pause)? 46 Jø: Havde du ramt mig, iggå? 47 Al: Ja 48 Jø: Så havde du fået den flaske vand der op i røven og så havde jeg vendt dig på hovedet 49 Al: tssshhh [læner sig frem mod bordet mens han griner] (5 sek) skål 50 Ti: Så fik jeg øl op i næsen der 51 Ja: Ej nu skal jeg pisse 52 Jø: Jeg ville ikke gå ud på toilettet lige nu 53 Ja: Må jeg godt tisse ud af vinduet? 54 Jø: Jeg ville ikke gå ud på toilettet lige nu, it s not safe 55 Ja: Klaus? 56 Kl: Det tror jeg ikke 57 Ja: Hvorfor? Jeg lover at jeg ikke rammer kanten. Jeg?(stiller)? Da bare helt op 58 Al: hahaha 59 Ja: Jeg stiller mig på radiatoren 60 Al: haha Jeg stiller mig bare helt op og (uf) (2sek) oooiij shit (2sek) ej vi har lige pause og så disker han nu 61 Ja:?(Fornemt)? /?(falling)? (2sek) 62 Al: What the fuck altså 63 Jø: See me falling 64 Ja: [Tager en tår af sin øl, ser på sin computerskærm og læner sig hurtigt fremad mens han fjerner øllen fra sin mund]skrev han lige nigga? 65 Al: Skrev han den mandlige nigga (7sek) 66 Ja: Så er du jo indianer for helvede, Tim 67 Ti: Ja men prøv at se jeg er jo lidt rød i huden altså Aalborg Universitet København 149

152 68 Ja: Din klovn altså hvad er du for en klovn? 69 Ti: ja men prøv at se ham 70 Ja: Native american 71 Ti: Knaldrød i ansigtet (10 sek) [Kigger på Jø s skærm] Hva så hvad ligger hun på? What is this? 72 Al:?(jo)? For helvede Klaus (2 sek) (uf) han slagter mig fuldstændig altså 73 Ti: (uf sang) 74 Ja: Vi skal bare have noget (uf) så vi kan (uf) 75 Ti: (uf sang) 76 Ja: [Trykker på Al s tastatur] 77 Al: Du kan ikke ramme knapperne eller hvad er det du trykker? [Rækker over og lader som om at han 78 trykker mange gange på Ja s tastatur] Hafhhsh 79 Ti: (uf sang) 80 Kl: Tim øøøøøh 81 Ti: Ja? (2sek) hvad så? 82 Kl: Hvad for en (uf) skal vi?(køre)? til at starte med? 83 Ti: Jamen jeg går altid cool 84 Kl: Det?(mirana)? Det bliver(uf) 85 Ti: jeg går altid cool for jeg skal bare ud?(af lanesne)? altså jeg er lige glad 86 Al: Jeg?(skider)? på first blood 87 Ti: Jeg tror at det er mig som harasser dig når jeg stacker og sådan noget fordi du har den hurtigste attack animation i verden (2sek) 88 Kl: Hvad siger I at det er mig der stacker? 89 Ti: jaaa 90 Ja: Mhhm mhm det kan du godt 91 Ti: Mmhm [slår sig selv på brystet med knyttet hånd] 92 Al: mmhm [slår sig selv på brystet med knyttet hånd] 93 Ja: Arh, hate på bloodseeker det er da meget fedt (3sek) 94 Al: Seriøst skal vi lige prøve at lade være med at feed bloodseeker det her spil? Bare lige de første ti minutter? 95 Ti: Ej jeg synes der skal altså ikke?(strippes)? (uf) 96 Al: Jamen så løber vi tre mand ind her nu og så siger vi bare 97 Jø: Shit det er fucking Lunar der sidder her mand, prøv at tjekke det her 98 Ja: What en pimped ass nigga mand, det er da en hest eller en drage eller en pony hun ridder på (2sek) 99 Ti: Væk 100 Ja: Jamen jeg er i level to, boys, bare sådan så I ved det 101 Ti: Jeg ved.. arh det sjovt (2 sek) Aalborg Universitet København 150

153 102 Ja: Du er da some sort of a comedian (5 sek) 103 Ti: Kan du komme væk! (2 sek) sådan, på ham der også, naah oh 104 Al: tre ud af fire 105 Ti: not quite 2.2 Transskribering af 03:48-07:36 (4 sek) 1 Ti: Så æder man ham op, så puer jeg ham ned igen (2 sek) 2 Kl: Jeg puller nu (2 sek) 3 Al: Ja ham der er verbat 4 Ti: Hvor fuck vores mand 5 Jø: A fucking (?naiters?) oog 6 Ti: og master ulv med løve på 7 Jø: What the fucker altså 8 Ti: Hva fuck er det for en mirana en der (2 sek) bare daim nice 9 Jø: skider jeg på det er nice det nu her outfit det der 10 Ti: ndjaa 11 Al: Nnndjaaaa 12 Ja: oh jeg nakker hende! oh ohh shiit 13 Al: Sådan, Jaaah 14 Ti: Jaaa skål [Ti og Jø løfter glas og vender sig mod de andre] [Al, Kl, Ja kigger på hinanden og løfter deres glas] 15 Ti, Al, Jø: Kasu, ka su, ka su ka su ka su kassu heefo kasu (uf!) [Ti, Kl, Al, Ja drikker et shot] 16 Jø: ka non! Fy for satan [drikker shot] 17 Kl: mm mm mm 18 Ja: selv tak for (?ulden?) [Kl, Al, Ja drikker øl] 19 Jø: Ååh that shit 20 Al: aaaaah! 21 Jø: feel good! 22 Ti: (uf) man sætter sådan noget go! 23 Jø: Holder den fri der, den kører bare the D den skal bare hedde the D fra nu af (3 sek) 24 Al: så kan han bare (uf) slå ham der ihjel altså, skider jeg på 25 Ti: Jeg har en nu, mand jer lige op så har jeg (?hegnet?) og det hele klart 26 Al: Jeg skal give dig en hegn du kan velli altså 27 Ti: [griner] så synes jeg du skal du skal jo nødigfald slå mig Aalborg Universitet København 151

154 28 Al: shhh oh! 29 Ti: Det var ikke ham lige der? 30 Al: jo 31 Ti: fik du ham? 32 Al: jeg sku (uf) ej! 33 Kl: eeej 34 Ti: du er så bad man, hvorfor ved du det ikke 35 Al: men a det er ham der med den lorte ting der se 36 Ti: Hvad snakker du om jeg har ikke noget der jo ik 37 Al så må du altså til at ku købe det altså nu går vi modstå hende der fissen på hesten 38 Ti: mmm mm mm m m mm m 39 Jø: spil noget (?bloodseeker?) fy for satan 40 Ja: fy for pykker 41 Ti: o ah står hun der aa det fed(uf) 42 Al: Holder hende ja mates! maaaaates!! Jaaaa!! 43 Kl: Jaaaaa! 44 Al: Hvor syyyyygt! [griner] 45 Al: Ej hvor han grineren ham der 46 Ti: ha ha ha ha ha! Nå, så er det nu at Klaus skal tage sin ene for a der af så det ikke bliver (uf) 47 Kl: amen det kører jo (uf) 48 Ti: Sådan chef, det kan jeg li 49 Kl: så den (uf) men der er kun to (uf) der går hurtigt 50 Ti: hvae, hva har du af guld til (?versionen?) Klaus du har firehundrede og jeg tror jeg køber currey og så går du hurtigt med 51 Kl: okhey, ved ikke om 52 Ti: er det modtaget? 53 Kl: du (uf) det 54 Ti: Ja men altså 55 Kl: [griner] 56 Ti: Altså du har tohundrede 57 Kl: du du bruger tohundredogtyve, så bruger jeg treogtyvehundrede 58 Kl, Al: [kigger på hinanden, griner] 59 Ti: så køber jeg altså (uf) din bøsse 60 Ja: så mulighed eller så noget (uf) så går jeg dernede han er gået ud derfra han er på vej et stykke 61 Al: prøv nu bare at give ham en over nakken derude altså 62 Ti: ja, han får en her ahh ahh værsgo Aalborg Universitet København 152

155 63 Ja: pas på bloodseeker 64 Ti: så kom der (?nero?) kom så lad mig (?seede?) hende 65 Al: er du ved at være feedet af ham der bloodseekeren jeg har sagt det 66 Ja: Ja slå ham ihjel 67 Ti: [laver skydelyde] 68 Ja: Kom nu 69 Al: eej 70 Ti: kom så hva laver du 71 Ja: jeg mangler jo stadig bare (uf) det hele bare lige fyi 72 Ti: [Hmm er og banker sig i brystet som i Wolf of Wall Street ] 73 Ja: Ej han (uf) han er taget inde han er inde et sted ved jer 74 Ti: Woop! 75 Al: Maaates! 76 Ti: Ned til tårnet og sådan der, så får vi sådan en der hvor fanden er det hende nu kører den ned der.. ding der er vinger på flyveren, så køber jeg lige nogen (?wootsas?) det kan jeg ikke fordi at det det er der nogen andre der har købt [kigger på Klaus] 77 Kl: jeg har ikke købt dem 78 Ti: nej 79 Al: jeg bruger (?krayon?) så fuck jer 80 Ti: det er også fint men seriøst igen hvis du går hurtigt mate, så skal jeg nok købe (?wars?) og sådan noget i stedet 81 Kl: bare du m(uf) 82 Ti: sådan! 83 Ja: Hov, der kommer jo (?nervø?) her man, hvad fanden 84 Ti: ja men der er helt 85 Al: lad (uf) Lad mig (uf) 86 Ja: ja, bare lad ramme tyve altså 87 Kl: undskyld, hvor (uf) der er 88 Ja: er det økorunden eller hvad, tsk føj 89 Ti: ja men jeg har også kun købt parter 90 Kl: det siger du men jeg får fandme (uf) 91 Ti: du har stadig brugt (uf).. du kan bare købe boots først 92 Kl: hva? 93 Ti: du må godt købe boots før du går med dem 94 Ja: ej så kikser mit attack der 95 Ti: det er godkendt, det er godkendt, du skal bare 96 Kl: baaare bare attack der ude mates, bare attack da jeg bare (?puldrer?) en gang her, så det Aalborg Universitet København 153

156 skal bare synes den længe 97 Ti: ja ja 98 Kl: uden at få nogen (?refeud?) 99 Ti: uden at få nogen freebs 100 Kl: ja, du skal spille længe uden at få (?preebs?) 101 Ja: er der nogen med her? nej ok 2.3 Transskribering af Ja: Jeg har den på (uf) hvis jeg får en pil i ansigtet her. men hun får den her nu 2 Al: hva laver du Tim? 3 Ti: jeg løber lige herop og giver hende et q 4 Al: Arh men du er da bare (uf) 5 Ja: Hun er bare paid hende her. nu har jeg den samme her efter mig hiyahiya. du må godt sige jeg 6 kommer her, jeg er pikke low man 7 Ti: arh ja 8 Kl: arh (uf) 9 Ti: arh vent, vent vent bli nu 10 Ja: Følg mig lige op i basen 11 Ja: Følg mig op i basen, følg mig op i basen 12 Jø: Eeeeeeij 13 Ja: gi mig en healing pot så i stedet for 14 Jø: Nu kommer en (uf) også her. For helved mand. 15 Jø: Jeg er død, max d, ej man 16 Al: jørgen jørgen for helved jørgen [vender sig mod Jø] 17 Ja: ej Jørgen 18 Jø: Jeg kan se det fucking (uf) altså 19 Al: ej men se nu jørgen (3sek) der ikke noget dive altså 20 Jø: Der er ikke noget dive vi forbi tårnet altså så er der noget dive 21 Al: det da ikke noget dive 22 Jø: (5sek) er det ikke dive at gå forbi tårnet?[kigger på Al] 23 Al: du har ret Jørgen 24 Ja: Ej jeg fik en arrow i face altså hvor er de wards henne altså 25 Ti: Jamen dem er jeg lige på vej ud med..g (3sek) so 26 Ja: Årh altså team shit dernede i bunden altså 27 Al: så stop nu med det (uf) seriøst så det sagt altså 28 Ti: ja seriøst altså Aalborg Universitet København 154

157 29 ja: altså men hvis hun alligevel ikk er der så roker rundt i stedet for at løbe ud og farm eller gøre et eller 30 andet aktivt 31 Al: det er det supporters gør vi løber bare rundt og hygger jo altså 32 Ti: Jeg står lige og venter på at få de der (uf) 33 [Jø tager sig til ansigtet og drikker øl] 34 KL: jeg øøøhm (uf) så skal jeg nok lige (uf) 35 Ja: Nu er Tp ude og så spiser vi ham der bloodseeker altså 36 Ti: ja men jeg prøver lige at (uf) 37 Ja: Han bruger uf) på mig, er du klar? 38 Jø: Lona er øh sekundær by the way 39 Ti: Ser jeg klar ud eller hvad? nu er jeg klar. 40 Ja: nej (3 sek) det gør du sgu ikk 41 Ti: Nåh men det er det jeg mener, don't be like that 42 Ja: (5 sek) bare vent her jeg kan trække ham tilbage vi mangler i midt. 43 KL: vil du ikk 44 Al: Nah tilbageeeeeeeee 45 ja: Prøv lige at tjek efter ruten hold lige øje med om den kommer i top 46 kl: (uf) mumler. vi kører den her vej rundt om kom 47 Ti: mmh 48 ja: Ruten den er top ruten den er top 49 Kl: (5 sek) hva har du nogen ide om hvor de har awards? 50 Ja: ruten den er top 51 Kl: den er taget her 52 Ja: jeg har taget den pas på op i toppen lad os gå og ta gang op i toppen vi går efter ham 53 deroppe (uf) 54 KL: der er ikke nogen awards her 55 Ja: jamen vi går op og æder dem alle sammen. han står lige heeer 56 Kl: (uf) mumler 57 Ti: Så det væk [rynker brynene mens han kigger på skærmen] 58 Kl: Ja sindssyg jaer 59 Jø: fuck er han henne 60 Ti: okay så bliver der bare misset til den helt store guldmedalje 61 Ja: Hold da kæft 62 Jø: æh (3sek) kommer i herover eller hvad? 63 Ti: Næh 64 Ja: Næh Aalborg Universitet København 155

158 65 Kl: Så ska vi jo (uf) 66 Jø: (uf)hvorf hvorfor går i ikke op og ganker jeres heart carrier altså. 67 KL: (uf) mumler 68 Al: la nu vææær pisker en stemning op altså 69 Jø: amen 70 Kl: går du med herop øøh eller hvad øøh 71 Al: Ja jeg kommer nu jeg kommer 72 Jø: arh men ok 73 Ti: Tag to skridt, tag to skridt og vent på ham timingen er vigtig 74 Ja: han er tilbage i midten ham der i hvertfald 75 Ti: Ja cool 76 Jø: de kan se de kan se jeg står der (uf) 77 Kl: Nej de kan ej 78 ja: (uf)ska vi så ikke gå rundt her, vi går rundt om bag ryggen på ham der kom nu her (2 sek) jeg tror hvis 79 han lige 80 Jø: det kan gode være men hvis i lige har (uf) så de nok klar over 81 Ti: [Kigger på Jø]Jamen vi har lige været væk prøv nu lige bare at se på din 82 egen lane 83 Ja: hvis vi nu går her ned Heyhey 84 [Al skæver til Ja] 85 KL: Jahr? 86 Ja: jeg er lige klar hernede 87 KL: fanget du ham først eller hvad? 88 Ja: vent nejnej vent på han går frem vent til han skubber (uf) vi har tid nok 89 Kl: (4 sek) han løber der du 90 Ja: jaja men det handler om patience patience patience my friend (2sek) patience my young padawan 91 hva fuck sker der her? 92 Al: der er en der putter vv 93 Ja: Jeg hopper ind i hovedet på ham nu er vi klar kør 94 KL: ja 95 Kl: (5 sek) Så det nu 96 Al: der ramte du sku ikk moster kom igen please come again. nigger 97 Ti: ja jeg står her jeg dør (2sek) jaah[trækker på skuldrene] (3sek) nåh ja det okay fint trade fint trade 98 Jø: fortsæt du bare du får ikke noget xp af det 99 Al: Jeg blir sku denied duuh HAH. arh det dælme ikk sjovt det der da 100 Ja: (3sek) vi skal lige passe på den profet der han render og laver ballade der et sted 101 Kl: jeg er bare røv. ka jeg tjene lidt xp her eller hva jan? Aalborg Universitet København 156

159 102 Ja: jaja 103 Ti: det sygt det der det kan jeg godt li. du får sku en well played her fra. (2sek) du får to du får to 104 KL: LOL 105 Al: Seee hva er det der skeeer. ka vi få skænket noget snaps 106 [Jø griber flasken] 107 Ja: ej nu kommer de igen 108 [Jø skruer snapse flasken af der flyver over bordet. Ti, Kl og Al griner højlydt] 109 [Kl og Al bøjer sig ned over bordet mens de griner, Al tar en tår af sin øl] [Jørgen smiler kort for sig selv] 110 Ti: Jeg hader dig [sagt imens han smiler] 2.4 Transskribering af 11:24-15:12 1 Al: Hahaha hahahahaha ha 2 Kl: Hahahaha [Kl, Al og Ja kigger mod Jørgen mens de smiler/griner. Jø hælder snaps i sit shot glas. Ti ser ned på tastatur og griner] 3 Ti: Jeg hader dig 4 Al: Jørgen Jørgen Jørgen Jørgen Jørn vi har pause Jørgen drik sådan 5 Ti: åh dit svin [Jø drikker af hans shot glas] 6 Ja: Jeg håber du kaster op [Ti tørrer med t-shirt på tastatur. Jø kigger på Ti] 7 Al: Jeg håber også du puker over egen screens man 8 Jø: Sorry 9 Ti: mit tastatur dit svin 10 Jø: For helved godt det er øh ren sprut så 11 Al: Nu ska vi nok snart ned og kigge til hende vi har har på et eller andet tidspunkt 12 Kl: Der er nogen der har lav HP Jørgen 13 Jø: Je 14 Ti: Jeg ta r tank-o chef 15 Jø: Jeg har masser af tank-o så hvis du eh?plus det reagent? 16 Ja: Hov er der ikke kommet en rune jeg går lige op og ta r (ufor.) [Ja nynner] 17 Ja: hmmm mmm mm mm mmm mmm mmm mmm hmm mm hmmm mm mmmm 18 Jø: Nå jamen så kom jeg da igennem der shiiit [Ti tørrer tastatur med t-shirt, Jø kigger på Ti] Aalborg Universitet København 157

160 19 Ja: pas på du ikke får fiss kown gamle(?) jeg hopper ind i siden på ham hvis han kører på dig bail 20 Jø: For helved Tim jeg eh 21 Ja: ham for helved show him hvis ham nogle patter et eller andet [Al kort grin] 22 Al: he show them pitties 23 Kl: Det er noget piss her det når vi kraftedme ikk det 24 Jø: Ja men det oss godt nok 25 Ja: Så det da godt vi har big balls derhenne 26 Kl: Jeg dør je esh jeg har lige taget argo fra creeves 27 Ti: Farvel 28 Al: det det må du stoppe med det der I må stop Jan skal vi hva fuck nu må i stop med det der 29 Ja: aj det var nice det var nice oh ooh [Kl tager sig til næse og mund] 30 Ti: Ja det var godt bare lige vend dig om der den er go du 31 Ja: (uforst.) lidt i spillet din store plov altså 32 Ti: kha ha 33 Ja: Je 34 Kl: Luna her hos?beckmins? 35 Ja: Hvad hvem vi mander da op og kører vi er alle sammen med 36 Kl: jamen der er to altså 37 Ja: jeg back det er nice nok Klaus det er godt nice change of direction 38 Ti: Jamen jeg ku li det 39 Ja: Hvad er det hun ridder på hende der det ligner et creepy creature eller altså så du det [kigger på Al] 40 Al: Jamen det et spyd hold kæft det et spyd [Ja peger på Al s skærm] 41 Al: (uf.) 42 Ja: (uf.) 43 Al: Jaer hvad kunne jeg gøre hvad ku jeg gøre 44 Ja: Du ofrer da bare noget mere af dit damage [Ja peger på Al s skærm] 45 Al: Ja det ku jeg selvfølg lig ha gjort 46 Ja: Ja det ku du da for helved 47 Al: Og så en pil lige mellem øjnene i stedet for at sidde der [Ti kigger mod Kl] 48 Ti: Er du ved at være med Klaus Aalborg Universitet København 158

161 49 Kl: Nej [Jø kigger kort mod de andre] 50 Jø: Base-top jeg begynder jeg begynder at gang base og roam 51 Ja: Aahh pas på pas på der er to der [Jø drikker af øl] 52 Ja: Skal vi ikk slå ham der ihjel altså hvad laver han nå han roterer bare Vi kan godt gå op og tage blood-seeker eller et eller andet altså 53 Jø: Lad os det man 54 Ja: Eller skub et eller andet sted 55 Ti: Jeg har TP skal jeg TP top 56 Ja: vi kan også gå midt altså jeg er med på mig og midt jeg hopper ind i-på ansigtet af hende og trækker hende tilbage bar-eh øh keep it low Er I klar 57 Al: Jamen hvad er det for en arrow altså lol bare lige midt i egen?creep wave? 58 Ja: (uf.) 59 Al: (uf.) 60 Ti: (uf.) den her TP er væk 61 Al: Ja bare gør det altså 62 Jø: Jan kan du bruge den her har du bottle 63 Ja: ja ja jeg kommer nu 64 Al: Så længe I ikke kalder den?mis? så har jeg ikke noget problem hernede 65 Ja: Så lad os gå op til ham deroppe så altså 66 Al: jamen hende der er da bare 67 Ja: de har ikke nogen ward her i (uf.) 68 Ti: Deres ward er lige tabt der han er lige død der 69 Al: (uf.) definition of?bias? 70 Kl: Ja det vores var det ikke det det var øh 71 Al: A hernede A hernede 72 Ti: Neej det ikke var vores står lige deroppe 73 Kl: Ja men det var en century jeg havde sat en?century? 74 Ti: Hvorfor helvede har du sat en?century? (ufor.) der 75 Ja: Jeg hopper altså bare er I klar på at følge trop 76 Jø: Ja jeg kommer 77 Al: Jeg har?arbirition? hernede 78 Ja: Nååeh ej det er nederen ikke at vide hvem man skal kigge på 79 Ti: Kig på ham der tror jeg 80 Ti: Nå skal vi snuppe det tårn så 81 Ja: Jaja Aalborg Universitet København 159

162 82 Al: (uf.) 83 Kl: (uf.) 84 Ti: Har vi meget magic ja vi har fucking meget magic herinde så jeg skal da bare hurtigt baile kan jeg se på det hele 85 Jø: Ja det ville være dejligt 86 Al: Åååh man 87 Ti: min armor den bliver også?buffet? lige om lidt så det er fint 88 Ti: nå-men ellers det der går jeg lige ned og henteeer 89 Jø: Er der TP på nogen af dem der det er der sgu ikke en gang jo der er TP på den ene af dem 90 Ti: Amen jeg håber da der er en der TP det ville da være det sjove Kom nu kom nu TP en 91 Ja: Jeg TP er kun til øhh 92 Ti: Kom nu profit 93 Al: Hids dig nu ned Tim altså 94 Ti: Jamen jeg vil da ha det jeg jeg er da ikke kommet for ikke at få nogle?farmses glimpses? 95 Al: Ej det går (ufor.) ej hvor det bad ej hvor det bad [Al dækker øjne med hænderne] 96 Ja: Alan nu bliver du (ufor.) 97 Al: Åhr det var bad af mig Fuck man 98 Ja: Det er det man kalder faiiil 99 Ja: Vi er tre hernede er der andre der kommer med 100 Kl: Jeg løber [Jø læner sig bagud på stol og kigger i retning af Al] 101 Jø: Hva du skal vidst have en straf-snaps hva tror jeg 102 Ja: Er vi klar her jeg hopper ind i hovedet på hende der [Al drikker af øl] 103 Ja: Er vi klar [Jø kigger i retning af Al] 104 Jø: Det kan du li det der så er det bare at knappe op 105 Ja: Ej fuck jeg dør igen 106 Al: Så er det bare at knappe op 107 Ti: Så er der hul til bunden [Kl drikker af øl] 108 Jø: Amen lækkert 109 Ti: Blood seeker herinde Ej den missede han da lige fuldstændig 2.5 Transskribering af 15:12-19:00 Aalborg Universitet København 160

163 1 Kl: (uf) pas på (2 sek) han har (uf) som mig, så I skal faktisk lige passe på [læner sig tilbage og nikker lidt] 2 Jø: ja, hvis klaus kan løbe, så kan alle løbe 3 Al: [fnyser, har øjenkontakt med Jø og griner sammen] [Kl smiler lidt mens han kigger ind i skærmen] 4 Ja: han er her, ikke løbe (3 sek) han giver mig bare gennemtæsk, okay 5 Jø: har, klaus, [Kl kigger på Jø] har jeg lyst til at spørge? 6 Kl: ja? 7 Jø: dine headset, du har med sidder de også der, eller hvad? 8 Al: åååhhh ja (2 sek) oooohh nigger nigger nigger, aaaoooo her 9 Ja: ej, så er det (uf) der 10 Kl: ja? nej, de sidder (uf) altså, jeg har to par og det er dem, du har 11 Al: balls deep 12 Kl: jeg har faktisk ét par derhjemme 13 Al: baaaaaaaalls deeeeeep 14 Jø: (uf) din øreflip, den sidder jo under den der, eller det er måske med vilje eller hvad? 15 Al: okay, jeg er herre meget med 16 Al: jaer 17 Kl: [virker anspændt i mundvig og fjerner høretelefon fra ene øre] hvad siger du? 18 Al: jaer 19 Jø: din øreflip, den sidder jo under øhh 20 Ja: nu skal vi altså lige rykke, boys 21 Jø: (6 sek) altså det er som om, at din høretelefon sidder sådan lidt [kigger hen og Kl og skubber ved egen høretelefon] 22 Ti: farvel [smiler og griner for sig selv] 23 Jø: ovnpå 24 Ja: årh den arrow ryger bare ud af ikke en skid, altså 25 Al: ha-ha-ha 26 Kl: (6 sek) er der nogen, der lige skubber (uf) her 27 Ja: jeg vil gerne have den der, jeg vil gerne have den der, jeg vil gerne have den der [løfter hovedet og samler øjenbryn] 28 Al: [kigger smilende hen mod Jas skærm] (uf), mand, attack det lort, mand. 29 Ja: ejj jeg har ikke nogen?(mana)? 30 Al: (uf) nigger please 31 Ja: [ånder tungt ud] lad nu være, jeg smider dig ud af vinduet, altså 32 Al: du brokker dig bare der (uf) (4 sek)?(a-a-a-ukra- a-u-kra (uf))? 33 Ja: skubber vi bare her eller hva? 34 Kl: jaer Aalborg Universitet København 161

164 35 Al: vi kører den bare ind 36 Jø: (uf) kommer med nu 37 Ja: christiansen eller hvad? [Ti løfter sig i sædet og sukker] 38 Al: haa-haaaj-heee-heee [griner og vender hovedet mod Jas skærm] 39 Ja: der kommer nogen her, så får de altså 40 Al: får de 20 tommer. (10 sek) prøv lige at gør den der ready for the pig and the creep, der 41 Ja: der er ikke nogen her, I skal bare skubbe 42 Al: (uf) okay, jeg ta r den selv, fuck det 43 Ja: ej, kan I ikke bare skubbe, altså, forhelvede mand 44 Al: jo, så får jeg sgu nogle (uf) til også kører det bare 45 Ti: oh! ah-ah mand 46 Al: aaahh Tim. Tiiim. 47 Ti: jeg (uf) den her for en sikkerheds skyld 48 Al: hva, Tim? 49 Ja: (uf) løber fuldt fart, skal vi møde ham? Jeg kan godt hoppe op efter ham 50 Al: jeg har masser af liv, altså 51 Ja: jamen ehh han kommer her 52 Kl: jaaamen jeg skal (uf) 53 Ti: jeg er væk, jeg er helt væk [tager en tår af sin øl] 54 Ja: (uf) rykke ham. jeg kan ikke nå der derhen, I alt er for langt væk 55 Kl: (6 sek) nej jeg er helt heroppe her 56 Ti: jeg er helt ude, jeg kan ikke se ham ude mere, jeg kan ikke se ude?(før 50/jeg får stress)? [tager sig på næseryg] 57 Ja: vi skal bare være klar, han kommer her, han kommer her, hundrede 58 Kl: jeg kan se ham her, han (uf), han (uf) 59 Al: han (uf) ha ha ha.. ha hee ooah det giver da balls det der [Kl og Al smiler] 60 Ja: ja, det der er ikke så godt, det der 61 Kl: ah fuck, så kommer den bare to gange altså 62 Ja: eeej men (uf) får vi ikke ham der, får vi ikke ham der (2 sek) får vi ikke ham der 63 Ja: jo vi gør da (uf) 64 Ti: ja, han er da (uf) der 65 Al: åh (uf) for [læner sig tilbage i stol og klør på ryggen] (5 sek) men de var da også hele holdet, da 66 Ti: okay, okay vi har da også en?(temper sword)? [Kl drikker øl] 67 Ja: ja, ja. TP (uf) dåser [kigger hen mod Ti og Jø] 68 Kl: nu skal vi liiige (uf) 69 Al: (uf)?(dango / bank du)? Aalborg Universitet København 162

165 70 Ja: [kigger på Jø, rejser sig op og nikker mod Jø] hva er det et hæve-sænke bord? Så synes jeg da, at du skal rejse dig op, altså 71 Jø: [kigger kort på Ja og smiler] 72 Ja: take a bow motherfucker 73 Al: take a booow, nigger 74 Ja: shit [smiler] 75 Al: skål [Al og Ja drikker øl] 76 Ti: (synger)?(some creepers go, out of a mess)? (uf) 77 Kl:?(min (uf) den er nede)? 78 Ti: (synger) but you re an animal. 79 Ja: (uf) hvis Klaus eller Jørgen I kan klarer 80 Ti: jeg kan se (uf) 81 Al: hvor mangler der tp? [kigger rundt] 82 Ti: mig 83 Kl: mig, tp ogs 84 Al:?(60, to en, go?) 85 Ja: Jørgen, han er overhovedet ikke med, han er pist forsvundet (uf) 86 Al: der kommer en arrow fra en eller anden, så skal I nok ligeee.. jaer 87 Jø: shit s about to go down, brothers! [retter sig i stol og smiler] 88 Ti: (5 sek) (uf) 89 Al: profit, profit, profit 90 Jø: (6 sek) fucking shadow blade på?(bls/bs)? aldrig har jeg hørt om en større fucking (uf) 91 Ja: nej, nej, nej. han har?(mirana uld)? 92 Al:?(mirana uld til en hest, mand)? 93 Ja:?(til en hest, mand)? 94 Al: der er en eller anden, der har fået for lidt snaps derovre, det er eddermandme 95 Ti: pas lige på (uf) [rækker hånd ud efter øl for sjov] 96 Kl: pas nu på, gå nu lige over her (uf) (2 sek) 97 Al: jeg ser Jørgen er her 98 Kl: oohhh der 99 Ti: oooaaeeeh, Jørgen bliver så taget der 100 Jø: aeaeeh 101 Ti: (3 sek) så er der (uf) mand 102 Ja: hvad er det for noget fis, der foregår hernede, altså? (2 sek) nu stopper det altså 103 Ti:?(eeuh)? (3 sek) skal nok lige vente lidt. 104 Jø: amen helt seriøst 105 Ja:?(det er bedst)? den anden vej. eller.. fuck. Aalborg Universitet København 163

166 106 Al: (3 sek) skal nok komme op der 107 Ja: jeg er helt langt væk 108 Jø: der er slet ikke nok damage i min den der, øhh,?(shakra maneuvre)? 109 Ja: amen det er heller ikke Kl: (uf) du har også?(ramt)? med tre mænd [alle griner, Jø smiler] 111 Ti: Jaaaerr 112 Jø: det er, i tænker på, øhh, min?(chain)?, der. amen ja, den var, den var lidt [smiler] 113 Ti: (uf) [knipser med fingrene og peger på skærmen] prøv at hør, din cool, den gjorde slet ikke? 114 (så skade)?, hvis du tager tre mænd nu 115 Jø: jaa, men jeg stod lige der, så det er jo er jo bare lige øhh 116 Ti: Jeg ved det godt og du fik lige præcis?(ikke med)? 117 Jø: ohh 118 Ti: det var det, jeg grinede af rører på [Jørgen skulder], men det er også okay, altså, det så ud som om, 119 hvis jeg havde altså også kastet den (uf) 120 Al: (uf) 121 Ti: (2 sek) så det skal du?(gøre noget)? for, altså. det så bare grineren ud. 122 Kl: Sørger du for?(warps) Tim fordi, øh [Jø strækker sig] 123 Ti: jamen jeg er lige på vej ud mellem dem, det var bare øhh (uf) voldsomt 124 Ja: (uf) der en ekstra?(præmie)? 125 Al: niiice 126 Ja: (4 sek) ej det sker bare ikke.. (3 sek) men du skal da mande op 127 Al:?(det feed/defeat)?, Jan 128 Ja: feed? (3 sek) feed? [hånende tone] Aalborg Universitet København 164