Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities

Transkript

1 TREASURE LIFE06 ENV/DK/ Odense Vandselskab as April 01, 2007 Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities Concrete design and operation specifications are produced for each of the 3 facilities. The specifications are to be applied for the detailed design. To avoid language problems when communicating with the responsible persons and companies, the concrete design and operational specifications are written in Danish. The action leading to the design and operational specifications is in the contract with the EC described as: Design specifications for each facility (Action B3, B4, B5). The design and operational guidelines (Action 2.1) are applied on each of the 3 demonstration facilities and concrete design specifications are formulated for each facility. Information on the catchments and construction sites is collected and analyzed. This includes a technical and hydrological analysis of the catchment, a technical and geotechnical analysis of the construction sites as well as information on stakeholders involved in and affected by the project (local communities, associations, public bodies, and etceteras). Operational parameters to be collected and monitored are included in the specifications; i.e. parameters that must be monitored to allow quantitative documentation of the technical and environmental performance of the facilities for removal of particulate, colloidal and dissolved pollutants from stormwater, as well as parameters to monitor stakeholder involvement and social impacts of the projects. The delivery consists of 3 separate files: Specifications for the facility in Aarhus Specifications for the facility in Odense Specifications for the facility in Silkeborg This file contains: Specifications for the facility in Odense 1/1

2 LIFE-treasure bassin ved Hvidkærmosen i Odense Billede 1 Billede 2 Billede 3 Billede 4 Billede 5 Billede 6 PH-Consult for Odense Vandselskab Marts 2007

3 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 1 1. Redegørelse for bindinger Oplandet Karakterisering af oplandet Afstrømning i oplandet Stofafstrømning Afledningsforhold Karakterisering af nedstrøms system Karakterisering af recipient Bassinets placering Involverede myndigheder Private interesser Jordbundsforhold Grundvandsforhold Moniteringsudstyr Etablering af moniteringsudstyr Drift af moniteringsudstyr Moniteringsudstyr og specifikationer Hydrauliske parametre Meteorologiske parametre Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre Prøveudtagning for vandkvalitet Dataopsamling, datatransmission og styring af prøvetager Signalkabler og strømforsyning Udtagning og analyse af vandprøver De enkelte bygningsdele Udførsel af bassinanlæg Bassinfunktion Dimensionering af bassinvolumener Stoffjernelse i bassinet Bassinudformning og -design Indløbskonstruktion Bassinet Udløbskonstruktion Sorptionsfiltre Vedligeholdelsesplan... 35

4 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 2 1. Redegørelse for bindinger 1.1 Oplandet Karakterisering af oplandet Lokaliteten er placeret ved et industriområde syd for Fynske Motorvej i Odense, se figur 1. Området afvander ca. 11,4 red ha (27,4 ured ha) som ledes gennem en sø og åben kanal til regnvandsledning i Hvidkærvej (Ø800) og videre til Odense Å. Det gennemsnitlige befæstede areal er vurderet til ca. 40 %. Modellen er opbygget på baggrund af ledningsregistrering fra Odense Vandselskabs afløbsdatabase samt arealer bestemt ud fra luftfoto og kloakplaner. Modellen er ikke kalibreret. Figur 1: Lokalitet i Odense. Oplande vist med sort, befæstelsesgrad er opgivet som procent Afstrømning i oplandet Afstrømningen i oplandet er beregnet på baggrund af nedbør fra SVK måler Den gennemsnitlige årlige nedbør ved denne måler er 657 mm. Der antages en fordampning (initialtab) på 0,6 mm pr. regnhændelse. Alle regn fra 1979 til og med 2005 er medtaget. Observationsperioden er 24,2 år pga. udfald i måleperioden. Der er beregnet en gennemsnitlig årlig overfladeafstrømning på ca m 3. Stuvningsniveauet i oplandet er beregnet og sammenholdt med målsætningen for det separate regnvandssystem om maksimal stuvning til terræn hvert 5. år, se figur 2. Målsætningen er ikke opfyldt på flere strækninger (vist med gult til rødt i figur 2 ).

5 Fynske Motorvej Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 3 Hvidkærvej Holkebjergvej Højmevej Assensvej. Figur 2: Gentagelsesperioder for stuvning til terræn. Beregnet med en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Opstuvningerne skyldes lokale begrænsninger på strækninger vist i figur 3. Figur 3: Begrænsende ledninger vist med rødt. Stuvningsniveauer ved de berørte strækning er vist i figur 4 til figur 7.

6 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 4 [m] F81R190 F81R180 F81R170 F81R160 F81R140 F81R130 F81R120 F81R110 F81R090 F81R080 F81R070 F81R060 F81R040 F81R030 F81SF02 10 years 5 years 2 years 1 years F81R61B Hvidkærvej Begrænsende [m] Figur 4: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Hvidkærvej til bassin. [m] F81R470 F81R460 F81R440 F81R430 Begrænsende F81R420 F81R410 F81R390 F81R380 F81R370 F81R360 F81R320 F81R310 F81SF01 10 years 5 years 2 years 1 years [m] Figur 5: Længdeprofil af stuvningsniveau ved sti fra Holkebjergvej til bassin.

7 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 5 [m] F81R593 F81R591 F81R590 F81R580 F81R570 F81R560 F81R540 Begrænsende F81R530 F81R520 F81R510 F81R490 F81R480 F81R360 F81R320 F81R310 F81SF01 10 years 5 years 2 years 1 years SanderumSy Begrænsende [m] Figur 6: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Holkebjergvej til bassin. [m] F81R395 F81R394 F81R393 F81R391 F81R390 F81R380 F81R370 F81R360 F81R320 F81R310 F81SF01 10 years 5 years 2 years 1 years SanderumSy Begrænsende [m] Figur 7: Længdeprofil af stuvningsniveau opstrøms sti fra Holkebjergvej til bassin.

8 SDR. BOULEVARD DALUMVEJ DALUMVEJ Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Stofafstrømning Stofafstrømningen er beregnet på baggrund af erfaringstal, se tabel 1, og regnafstrømning er baseret på en observationsperiode på 24,2 år. Flowproportional middel Kg/år SS mg/l COD mg/l Tot-N 2 mg/l 110 Tot-P 0,5 mg/l 28 Pb * µg/l 2,8-8,3 Zn µg/l 16,7-27,7 Cd 0,5-3 µg/l 0,03-0,17 Cu 5-40 µg/l 0,3-2,2 Tabel 1: Stofafstrømning (PH-Consult, 1989).*Grundet udfasning af bly fra benzin, er indholdet af bly i afstrømmende regnvand i dag en del lavere end den rapporterede værdi. 1.2 Afledningsforhold Karakterisering af nedstrøms system Regnvand fra området ledes gennem regnvandsledninger indtil Fåborgvej og derefter gennem Sorgenfribækken (rørlagt) og videre til Odense Å. Strækningen er ca. 3 km. Odense Å er ved udløbet fra Sorgenfribækken målsat til gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk, se figur 8. 4 BAVNEDAMVEJ HOLKEBJERGVEJ HOLKEBJERGVEJ HOLKEBJERGVEJ HVIDKÆRVEJ ELSESMINDEVEJ ELSESMINDEVEJ FA LEN FA LEN SANDERUMVEJ DRAGEBAKKEN DRAGEBAKKEN VANGELYSTVEJ MOT OR VEJ FÆDRESM INDEVEJ MÅGEBAKKEN MÅGEBAKKEN VESTRE BOULEVARD MORELVEJ kj VÆDDELØBSVEJ BROLØKKEVEJ EJERSMINDEVEJ BONDOVEJ kj TRAVBANEVEJ SVINGET ABELS ALLE $ FAABORGVEJ CLAUSENS ALLE ØSTERGÅRDS ALLE ANNE MARIES ALLE KIELSHUSVEJ FLEMMINGS A LLE Hedebækken CA RL BAGGERS ALLE CLAUSENS ALLE ØSTERGÅRDS ALLE ROSENVÆ NGET DIANAVÆNGET ATHENEVÆNGET INGRID S ALLE THYRAS ALLE FAABOR GVEJ SORGENFRI ALLE KRISTIANSDALS ALLE BØGEDALS ALLE ELLEKÆRSVEJ TOVES ALLE EYVINDS ALLE Sorgenfribækken DALUMGÅRDS ALLE LINDEVEJ $ SOLVEJ FREDENS ALLE LANGELINIE LANGELINIE LYKKESHÅBS ALLE SOLVEJ FREDENS ALLE AARESTRUPSVEJ SADOLINSGADE SADOLINSGADE TIETGENS ALLE TIETGENS ALLE LÆSSØEGADE LÆSSØEGADE SKOVALLEEN SKOVALLEEN ENGVEJ KAALUNDSVEJ HUN DERUPVEJ SEJERSKOVVEJ GAMMEL HØJMEVEJ ASSENSVEJ HØJMEVEJ TRANEHØJEN kj kj ASSENSVEJ ASSENSVEJ kj HØJMEVÆNGET MAGNOLIAVEJ ASKVEJ ASKVEJ DORRITS ALLE AHORNVEJ AHORNVEJ THUJAVEJ GRANVEJ GRANVEJ TINAS ALLE LISAS ALLE VIBEKEVEJ JENS ULRICHS ALLE LISAS ALLE VIBEKEVEJ JENS ULRICHS ALLE ÅDALSVEJ ÅDALSVEJ CHR. LUNDS ALLE Odense Å SØPARKEN Meters ,000 NYGADE NYGADE kj $ MEJERIVEJ VOLDERSLEVVEJ DEMANTSVEJ STENLØSEVEJ ELVEJ Legend STENLØSEVEJ MOTORVEJ MENSALGÅ RDVEJ MENSALGÅ RDVEJ MOUSE Manholes MOUSE Basins MOUSE Outlets MOUSE Links GULDØJEVÆN GET SOMMERFUGL EVEJ SOMMERFUGL EVEJ Figur 8: Oversigt over området. Det betragtede område er vist med stiplet. Den primære vandvej er vist med rødt.

9 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Karakterisering af recipient Der er formuleret følgende bindinger for de separate regnvandsudledninger (Fyns Amt, 2006): 1.3 Bassinets placering Bassinet placeres vest for Hvidkærmosen, se figur 9. Fynske Motorvej Hvidkærvej Bassin Fredet mose og engområde Figur 9: Placering af bassin Involverede myndigheder Der er fra amtets side opstillet krav til bassinets udformning og funktion (udledningstilladelse): Bassinet må ikke placeres indenfor fredningslinien vist i figur 9 Maksimal udløbsvandføring 1 l/(s ha) Maksimal 5 aflastninger pr. år fra bassinet Grundejere er Odense Kommune, Park og Vej. Disse har givet tilsagn om godkendelse af placeringen af bassinet Private interesser Bassinet skal indgå som et nærrekreativt element. Idet bassinet ligger op til et naturskønt vådområde, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, skal det tilstræbes at bassinet

10 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 8 indgår så naturligt som muligt i omgivelserne. Dette opnås blandt andet ved at tilpasse beplantningen i selve bassinet til det omgivende landskab (afsnit 3.2.2) Jordbundsforhold Der bør foretages undersøgelser for blød bund i forbindelse med detailprojekteringen Grundvandsforhold Grundvandsstand og grundvandets strømningsretning bør undersøges i forbindelse med detailprojekteringen. 2. Moniteringsudstyr Det afstrømmende regnvand ledes gennem bassinet, hvorefter det udtages gennem sandfiltre og føres ind i sorptionsfiltre. Filtrene er delt i 4 enheder: 3 mindre test-enheder hvor sorptionsmaterialet let kan udskiftes, og 1 større enhed beregnet til at have lang levetid (se afsnit 3.2.4). For at kunne bestemme den overordnede massebalance for bassinet samt bassinets rensefunktion, er bassinet udstyret med apparatur for kontinuert måling af indløbsflow, udløbsflow samt udvalgte vandkvalitetsparametre. Der er endvidere installeret prøvetagere til udtagning af flowproportionale vandprøver, der efterfølgende analyseres for en række stoffer. Det tilstræbes at vandprøverne omfatter alt tilløbs- og udløbsvand for hele måleperioden. Endvidere bestemmes der på stikprøvebasis et antal fysisk-kemiske vandkvalitetsparametre. I det efterfølgende beskrives og specificeres det anvendte udstyr. 2.1 Etablering af moniteringsudstyr Der benyttes ensartet moniteringsudstyr til bassinerne i Århus, Silkeborg og Odense. Efter screening af leverandørmarkedet vurderes, at Gustaf Fagerberg A/S forhandler en komplet produktpalette, der i kvalitet og omfang opfylder behovet i nærværende projekt. Gustaf Fagerberg A/S vælges som udstyrsleverandør for samtlige måleudstyr. Kabelføring til udstyr, montering af udstyr, strømforsyning til udstyr samt etablering af internetforbindelse udføres af entreprenør/bygherre under anlæg af bassinerne. Gustaf Fagerberg A/S tilslutter, opstarter og tester udstyret og tilslutter det til en Internet forbindelse. 2.2 Drift af moniteringsudstyr Moniteringsudstyret drives i sit fulde omfang af et eksternt firma. PH-Consult har det fornødne mandskab og kvalifikationer til at udføre denne opgave. Der vil på intet tidspunkt være behov for, at involvere Odense Vandselskabs eget driftspersonale i forbindelse med moniteringen. Firmaet overvåger driften af moniteringsudstyret, herunder måling af hydrauliske parametre, vandkvalitetsparametre og prøvetagning. Firmaet udfører den daglige vedligehold og kalibrering af moniteringsudstyret og tilkalder om fornødent servicefirma i tilfælde af udstyrssvigt. Firmaet afhenter vandprøver jf. specifikationerne i afsnit 2.6, samt iværksætter den efterfølgende analyse. Firmaet indhenter endvidere alt yderligere data, der måtte være nødvendig til fortolkning af anlæggets drift. Endvidere analyserer og fortolker firmaet de indkomne data jf. Task E i EU kontrakten og medvirker ved formidling af forsøgsresultater jf. Task G i samme kontrakt. Ifald det er ønsket, sørger firmaet for, at udvalgte moniteringsdata bliver tilgængelige for Odense Vandselskabs øvrige drift eksempelvis i form af registrering af overløbshændelser og vandstand i bassinet. Disse data gøres tilgængelige på den af Odense Vandselskab ønskede form.

11 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Moniteringsudstyr og specifikationer I forbindelse med bassinets drift anvendes der apparatur til måling af: Hydrauliske parametre o Indløbsflow, udløbsflow, overløb og vandspejlsniveau Meteorologiske parametre o Lufttemperatur, vindhastighed, solindstråling og nedbør Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre o Vandtemperatur, ph, ilt og turbiditet Prøveudtagningsudstyr o Prøvetagning i tilløb til bassinet, prøvetagning i udløb af bassinet før sandfiltrene. prøvetagning i udløb af bassinet efter sandfiltrering samt prøvetagning i udløb efter sorptionsfiltre Hydrauliske parametre Indløbsflow Vandføringen ind i bassinet måles med fuldtløbende magnetiske flowmålere. For at dække hele flowintervallet, kobles to flowmålere i serie. Den ene flowmåler måler ved små vandføringer, den anden ved store vandføringer. For at undgå tilsanding af flowmålerne etableres der et sandfang foran flowmålerne. For at optimere størrelse og udnyttelse af flowmålernes kapacitet etableres der endvidere et bypass (overløb), hvor igennem en del af vandet bliver ledt ved meget høje vandføringer. Vandføringen i bypasset bestemmes ved niveaumåling i sammenhæng med en teoretisk bestemt Q/h-relation. Se afsnit for dimensionering af sandfang, bypass, flowmåler samt overløbskant. Der anvendes to fuldtløbende magnetiske flowmålere af fabrikat Krohne. Da flowmålerne placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for oversvømmelse af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle at blive dykket. Som den stor flowmåler vælges Krohne Optiflux 2000, DN 500, PN 10, IP 68, hårdgummi liner og elektroder i HC4. Som den lille flowmåler vælges Krohne Optiflux 2000, DN 150, PN 16, IP 68, polypropylen liner og elektroder i HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 2 og 3. De konkrete dimensioner og placeringer er beregnet i afsnit Der anvendes en ultralydsniveaumåler til måling af vandstanden i bypasset. Måleren skal have en nøjagtighed bedre end 0,5 cm og kunne tåle at blive dykket. Der anvendes en ultralydsmåler af fabrikat Krohne, type Optisound 3010 C, IP 67. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 4. Den konkrete placering i bypasset er vist i afsnit Udløbsflow Det rensede vand forlader bassinet gennem tre sandfiltre af forskelligartet konstruktion. Sandfiltrene er dimensionerede i afsnit Flowet ud af hvert sandfilter måles med en fuldtløbende magnetisk flowmåler. Det enkelte sandfilter er designet med en kapacitet til hver især at kunne håndtere alt udgående vand. Hver af de tre flowmålere skal følgelig kunne håndtere den samlede udløbsvandføring. Der anvendes tre ens fuldtløbende magnetiske flowmålere af fabrikat Krohne. Da flowmålerne placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for oversvømmelse af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle at blive dykket. Der vælges 3 ens Krohne Optiflux 2000, DN 80, PN 40, IP 68, polypropylen liner og elektroder i HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 6, 7 og 8. De konkrete dimensioner og placeringer er beregnet i afsnit

12 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 10 Vandstand Vandstanden i bassinet måles med en tryktransducer. Transduceren skal være permanent dykket og have en opløsning bedre end 1 cm vandsøjle. Tryktransduceren placeres i den stillestående del af bassinet sammen med diverse udstyr for måling af vandkvalitet (jf. afsnit 2.3.3). Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 5. Der anvendes en tryktransducer af fabrikat Klay Instruments B.V., type Hydrobar I med måleområde 0,04-0,4 bar. Tryktransduceren leveres med fastmonteret kabel i den ønskede længde. Overløb Ved store regnhændelser er bassinets magasinkapacitet utilstrækkelig, og der vil følgelig ske overløb. Tid og varighed af sådanne overløb registreres som tiden og varigheden af vandstand over overløbskanthøjde. Vandføringen i overløbet bestemmes ved massebalance på de indkomne og udgående flow. Der placeres dermed ikke en selvstændig niveaumåler over overløbskanten, idet det vurderes, at en sådan ville være udsat for hærværksrisiko Meteorologiske parametre Lufttemperatur, vindhastighed og solindstråling Meteorologiske data i form af specielt lufttemperatur, vindhastighed og solindstråling måles ikke selvstændigt på anlægget. I stedet benyttes data fra Dansk Meteorologisk Instituts landsdækkende observationssystem, nærmere betegnet observationer fra målestationen i Odense. Nedbør Nedbør måles ved vippekarmålere med en tidsmæssig opløsning på 1 minut. Spildevandskomiteen under Dansk Ingeniørforening driver i forvejen et landsdækkende system af sådanne målere, hvoraf fem er placeret i Odense. Den ene af disse er placeret på Dalum Vandværk, cirka 3 km fra bassinets opland (stationsnummer 28182). Data fra denne måler vil blive anvendt i projektet, og der etableres derfor ikke en selvstændig regnmåler i bassinets opland Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre Der placeres en ph sensor, ilt sensor, turbiditet sensor, temperaturmåler samt trykmåler til måling af vandstand i den nedstrøms sektion af bassinet (figur 11, punkt 5). Sensorerne er placeret samlet i én målestation. Stationen står på bunden af bassinet på cirka 1 m vanddybde med sensorerne dækket af cirka 0,5 m vand (figur 10). For at sensorerne kan være let tilgængelige, er målestationen flytbar. Dvs. stationen er udformet som en skammel i rustfrit stål, der kan løftes ud af vandet og bæres ind på bredden. Målestationen er forbundet med nødvendigt landbaseret udstyr gennem transmissionskabler fra hver enkelt måler, der føres under vand til dæmningen. Fra en dybde af cirka 20 cm under det permanente vandspejl føres transmissionskablet gennem et Ø110mm førerør frem til styrings- og transmissionsstationen (figur 11). Det skal sikres, at vandet fra bassinet ikke kan stuve baglæns ind i styrings- og transmissionsstationen.

13 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 11 Figur 10: Placering af målestation i bassinet. Til kontinueret måling af vandkvalitetsparametre benyttes udstyr af kvalitet svarende til, hvad der benyttes på kommunale renseanlæg. Alle sensorer skal kunne tåle at opererer neddykket. Sensorer, kabler og forbindelser skal derfor alle være udført som IP 68. Der benyttes udstyr af samme fabrikat til alle kontinuerede vandkvalitetsmålinger. Efter screening af leverandørmarkedet vurderes, at WTW har en produktpalette, der i kvalitet og omfang opfylder behovet i nærværende projekt. WTW forhandles i Danmark af Gustaf Fagerberg A/S. ph Vandets ph måles kontinueret med et ph-meter med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 phenheder. Der anvendes 1 styk WTW SensoLyt 700 IQ ph armatur med Sensolyt SEA elektrode. Ilt Opløst ilt måles med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 g m -3. Idet iltmåleren skal kunne fungere i stillestående vand, benyttes en optisk iltmåler. Iltmålere der fungerer efter det traditionelle Clark celle princip er uegnede til iltmåling i et vådt regnvandsbassin. Der anvendes 1 styk WTW FDO 700 IQ optisk ilt sensor. Til rensning af ilt sensoren anvendes renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på ilt sensoren. Turbiditet Vandets turbiditet måles med en turbiditet måler med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 FNU. Der anvendes 1 styk WTW VisoTurb 700 IQ turbiditet sensor. Til rensning af turbiditet måleren anvendes renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på turbiditet sensoren. Vandtemperatur Vandtemperaturen måles kontinueret med en temperatursensor med en nøjagtig bedre end ± 0,5 C. Der benyttes temperatursensoren indbygget i ph-elektroden. Der installeres dermed ikke en selvstændig sensor for temperatur Prøveudtagning for vandkvalitet De anvendte autosamplere skal opfylde følgende funktionskriterier: Prøveflaskekarrusel med 24 styk 1-liters flasker Prøveudtagning ved slangepumpe eller vakuum pumpe Mulighed for batteridrift Prøvetagning på hændelsessignal (slutning af kontakt og/eller svagstrøms impuls) Der benyttes 4 prøvetagere af fabrikat MAXX Mess- und Probenahmetechnik GmbH, mærke MAXX TPII-24 med vakuum pumpe til prøvetagning. Prøvetageren forsynes over

14 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 12 batterilader, der skal leveres i beskyttelsesklasse IP 65. Prøvetagerne leveres med option for start af program i eksternt stik. Prøvetagning i tilløb Indløbsprøver tages i indløbsbrønden, der samler de to ledninger fra oplandet. Prøvetageren placeres på en repos i indløbsbrønden, i et skur ved siden af indløbsbrønden eller i en tør brønd ved siden af indløbsbrønden (figur 11, punkt 1). Ved placering på repos i brønden skal det godtgøres, at repos et aldrig kan blive oversvømmet. Tilløbsbrønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Placeres prøvetageren i en tør brønd eller et skur ved siden af brønden, skal skuret/brønden være aflåseligt, og der skal etableres et Ø110mm førerør til prøvetagningsbrønden, således at prøvetagerens sugeslange kan fremføres. Det skal godtgøres, at vandet fra tilløbet ikke kan stuve gennem førerøret fra indløbsbrønden og til prøvetageren. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. For at sikre fuld oplanding under prøvetagning designes prøvetagningsbrønden med størst mulig hydraulisk opblanding for øje (jf. afsnit 3.2.1). Prøverne udtages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de to indløbsflowmålere samt nivemåleren i bypasset. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4. Prøvetagning i udløb fra bassin før sandfiltre Udløbsprøver fra det våde bassin tages i den nedstrøms del af bassinet, tæt på sandfiltrene. Prøverne tages i en dybde af cirka cm under overfladen af det permanente vandspejl samt mindst 20 cm over bassinets bund. Prøvetageren placeres i et aflåseligt skur eller i en tør brønd på dæmningen ved udløbet (figur 11, punkt 11), alternativt placeres prøvetageren i udløbsflowmålebrønden. Der skal etableres nedgravet Ø110mm førerør fra skuret/brønden til prøvetagningspunktet, således at prøvetagerens sugeslange kan fremføres. Det skal godtgøres, at vandet fra bassinet ikke kan stuve gennem førerøret fra bassinet og til prøvetageren. Afstanden mellem prøvetager og prøvetagningspunkt skal holdes så kort som mulig. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4. Prøvetagning efter sandfiltre Udløbsprøver efter sandfiltrene tages i sandfilterudløbsbrønden, der samler udløbsledningerne fra de tre sandfiltre, og hvor udløbsflowmålerne er placerede. Prøvetageren placeres i sandfilterudløbsbrønden og det skal sikres, at prøvetageren ikke kan blive oversvømmet (figur 11, punkt 10) samt afsnit Sandfilterudløbsbrønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4. Prøvetagning fra bassin efter sorptionsfiltre Udløbsprøver efter sorptionsfiltrene tages i sorptionsfilterudløbsbrønden, der samler udløbsledningerne fra de fire sorptionsfiltre. Prøvetageren placeres i sorptionsfilterudløbsbrønden og det skal sikres, at prøvetageren ikke kan blive oversvømmet (figur 11, punkt 11) samt afsnit Brønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i

15 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 13 rustfri stål eller aluminium. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere. For program til styring af prøveudtageren se afsnit Dataopsamling, datatransmission og styring af prøvetager Signalerne fra flowmålere, trykmåler, niveaumåler og vandkvalitetssensorer samles i en styre- og transmissionsstation (figur 11). Stationen kan enten være placeret i et skur eller i en brønd. Der skal enten være en fast internetforbindelse (ADSL), eller en permanent internet opkobling over G3-mobiltelefonnettet (obs: Hvis stationen er placeret i en brønd med ståldæksel, virker denne skærmende på signalet). En WTW IQ Sensor Net 2020 XT terminal samler de 4 indgående digitale signaler fra IQ Sensor Net systemet (ph sensor, ilt sensor, turbiditet sensor, temperatur fra ph sensor). Terminalen overfører signalerne til en signalhåndteringsenhed via analoge udgange. Der installeres en signalhåndteringsenhed Paperless Recorder, Fuji Electric Systems Co., Ltd. med mindst 6 analoge indgange, 5 digitale indgange og 5 digitale udgange, jf. tabel 2. Enheden skal have ethernet funktioner, herunder kunne tilgås som web-server og sende e- mail. Signalhåndteringsenheden afleverer signalet ved en ethernet udgang, der kobles til internettet via et G3 mobiltelefonmodem eller via en fast internetforbindelse (fx ADSL). Bygherren står for etablering af internet opkoblingen. Signalhåndteringsenheden udstyres med et program til styring af prøvetagning. Pga. den specielle udformning af indløbs- og udløbsflowmålingen, kan styreprogrammet ikke købes som færdigt produkt, men skal udvikles til formålet. Programmet integrerer flow- og niveaumålingerne til et samlet indløbs- hhv. udløbsflow, og generer et styresignal (event signal). For at igangsætte udtagning af delprøver sendes styresignalet via digitale udgange til autosamplerne. PH-Consult har de fornødne faglige kompetencer til at kunne udvikle styreprogrammet. Signalhåndteringsenheden afsender endvidere om anlæggets driftstilstand, herunder hvornår prøvetagerne er ved at være fyldte. Data sendes en gang i døgnet via . Via fjernskrivebordsfunktion eller ftp kan data downloades samlet. Måler Signaler Type Ind-/udgang Flowmålere, 2 indløb, 3 udløb 5 digital Indgang Niveauføler, ultralyd, indløb 1 analog Indgang Trykmåler, vandstand, bassin 1 analog Indgang Temperaturmåler, indbygget i ph elektrode 1 analog indgang Ilt sensor 1 analog indgang ph sensor 1 analog indgang Turbiditet sensor 1 analog indgang Prøvetagere, alle, styring af udtagning af delprøve 4 digital udgang Prøvetager, indløb, start program 1 digital udgang Sum digital indgang 5 digital indgang Sum digital udgang 5 digital udgang Sum analog indgang 6 analog indgang Tabel 2: Signalhåndtering i dataopsamlings- og styringsenheden.

16 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Signalkabler og strømforsyning Der fremføres følgende signalkabler og forsyningskabler: Prøvetagere: Der fremføres 230 VAC forsyningsspænding. Der fremføres et skærmet signalkabel med 4 ledere (mindst 4x1 mm 2 med skærm), fra styrings- og transmissionsstationen til hver prøvetager Flowmålere: Der fremføres et KROHNE DS 300 signalkabel fra styrings- og transmissionsstationen til hver flowmåler Niveaumåler: Der fremføres et skærmet signalkabel med mindst 4 ledere (mindst 4x0,75 mm 2 med skærm) fra styrings- og transmissionsstationen til niveaumåleren. Målestation (jf. figur 10): Fra styrings- og transmissionsstationen til målestationen fremføres der 3 styk IQ sensor kabel samt tryktransducer med tryktransducerkabel. Tryktransduceren leveres med fastmonteret kabel i den ønskede længde. 2.6 Udtagning og analyse af vandprøver Hver prøvetager distribuerer prøverne i de 24 prøveflasker. Der udtages 10 delprøver af 100 ml til hver flaske. En delprøve udtages hver gang 20 m 3 vand har passeret indløbs- hhv. udløbsflowmåleren, dog ikke hyppigere end 1 gang hvert minut, idet prøvetageren ikke kan udtage prøver hyppigere end dette. Baseret på lokale regnmålinger fra SVK regnmålersystemet, indtræffer sidstnævnte situation i gennemsnit 53 minutter om året. Prøver hjemhentes mindst en gang om måneden, hvorefter prøvetageren nulstilles. Det planlægges at afhente prøver hver 2-4 uger, hvilket med den valgte indstilling for prøvetagningen betyder, at gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end 2 uger er 0,48 år. Gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end 1 uge er 2,4 år. Afhængig af analyseomfang puljes vandet fra forskellige regnhændelser før analyse. Prøverne bringes enten direkte til analyse eller fryses ned med henblik på senere analyse. 2.7 De enkelte bygningsdele Alle brønde og skure sikres mod uautoriseret adgang. Brønde med prøvetagere, tilløbsbrønden samt styrings- og transmissionsstationen skal have gode adgangsforhold, dvs. aflåste låger eller aflåste, lette dæksler. Kabler føres i førerør således at der eventuelt kan trækkes ekstra kabler eller udskiftes kabler i tilfælde af brud.

17 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 15 Figur 11: Oversigt over placering af måleudstyr, prøvetagningsudstyr og føring af transmissionskabler.

18 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Udførsel af bassinanlæg 3.1 Bassinfunktion Dimensionering af bassinvolumener Bassinet skal dimensioneres og udformes med henblik på en optimal fjernelse af uønskede stoffer i regnafstrømningen. Derudover skal bassinet have en hensigtsmæssig hydraulisk funktion. Bassinets funktionelle dele skal udformes så skader i forbindelse med oversvømmelse minimeres. En fundamental designparameter i forbindelse med et vådt regnvandsbassin er størrelsen af det permanente volumen. Volumenet kan indledningsvist beregnes på baggrund af følgende forhold: Arealforhold baseret på en forudsætning om vandstandsvariation mellem 1 og 2 m. Optimal rensegrad opnås med et arealforhold på mellem m 2 /ha. For den givne lokalitet er arealbehovet m 2 Kendskab til medianregnen og en empirisk rensegrad baseret på det forhold at det for stoffer med akkumulerende effekter er væsentlig for rensningen også at kunne fjerne stoffer ved mindre hændelser. Rensninger på op til 70 % af P tot og TSS giver et volumenbehov på ca. 240 m 3 /ha, svarende til ca m 3 for lokaliteten Tørvejrsperiodens varighed baseres på det forhold at rensningen foregår i de tørvejrsperioder der afgrænser regnhændelserne. Der foretages en analyse af tørvejrsperioder i en historisk regnserie. Ud fra en ønsket opholdstid, dvs. minimumsværdi for rensegrad og en fastlæggelse af gentagelsesperiode for overskridelse af kriteriet kan volumenet beregnes. Typisk accepteres en overskridelse af tørvejrsperioden 2-4 gange om året. For Odense er beregnet forhold som vist i figur 12. Vælges en gentagelsesperiode på 3 mdr. for overskridelse (dvs. kortere opholdstid) beregnes et permanent volumen på ca m 3

19 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 17 Alle regn over 3 mm , år 2 år år 55 Regndybde [mm] mdr 4 mdr mdr Tørvejrsperiodens længde 3 mdr 4 mdr 6 mdr Bassin vol. [mm] år Tørvejr mellem regn [timer] 2 år 3 år Figur 12: Sammenhæng mellem regndybde, tørvejsperiodens længde og gentagelsesperiode for overskridelse for nedbør fra SVK måler I tabellen er vist volumener for at opnå en opholdstid på 48 timer. De indledende beregninger viser et bassinbehov som vist i tabel 3. Metode Bassinvolumen [m 3 ] Arealbehov Medianregn 2660 Tørvejrsperiodens længde 2930 Tabel 3: Volumenstørrelse estimeret på baggrund af forskellige metoder. De tre metoder giver volumener i samme størrelsesorden. Af hensyn til pladsmangel på den valgte lokalitet anbefales at anvende et bassin på ca m 3 og en vandstand på ca. 1,45 m. Det nødvendige magasineringsvolumenen for n=5 er beregnet til ca m 3. I kombination med det permanente volumen (h=1,45 m) beregnes maks. vandstand at blive ca. 0,55 m over niveau af det permanente vandspejl. Overløbsmængden beregnes til ca m 3 /år og n=5 svarende til at ca. 95 % af afstrømningen føres gennem i bassinet.

20 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Stoffjernelse i bassinet Til dokumentation af bassinets renseeffekt ved det reducerede bassinvolumen, er der gennemført fuldt dynamiske beregninger af stoffjernelsen i bassinet. Beregningerne er baseret på samme regnserie som anvendt til analyse af oplandet samt de i tabel 1 listede stofkoncentrationer. Stoffjernelsen i sandfiltre og sorptionsfiltre er ikke medtaget i beregningerne, idet dimensioneringen i afsnit alene baserer sig på funktionen af et traditionelt vådbassin. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel 4. Stof Årsmiddel tilløb Årsmiddel udløb Renseeffekt SS 4363 kg 572 kg 879 % N 109,1 kg 85,6 kg 22 % P 27,3 kg 10,2 kg 63 % Pb 1,091 kg 0,268 kg 75 % Cu 1,091 kg 0,571 kg 48 % Zn 21,82 kg 6,00 kg 73 % Cd 0,0818 kg 0,0382 kg 53 % PAH 0,098 kg 0,013 kg 86 % Tabel 4: Forventet renseeffekt for udvalgte stoffer. Tages effekten af de yderligere rensetrin i betragtning, vurderes det at renseeffekten er fuldt tilfredsstillende med det valgte bassinvolumen. 3.2 Bassinudformning og -design En principskitse af et længdesnit gennem anlægget er vist i figur 13. Figur 13: Principskitse, længdesnit. Ved design af våde regnvandsbassiner skal de partikulære forureningsstoffer kunne nå at bundfældes i mellemliggende tørvejrsperioder, hvor vandet tilbageholdes i bassinerne. Ved kraftigere regnhændelser strømmer vandet derimod igennem bassinet med en reduceret stoffjernelse til følge. I det afstrømmende regnvand er koncentrationen af partikler typisk så lille, at sedimentationen af partikler i regnvandsbassiner sker uhindret. I stillestående vand vil det

21 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 19 betyde, at partiklernes sedimentationshastighed primært afhænger af partiklernes densitet, størrelse og form. I virkelige bassiner vil partiklernes sedimentationshastighed dog også være påvirket af de hydrauliske forhold, idet vandet i et regnvandsbassin, pga. vindpåvirkninger og gennemstrømning, sjældent er helt stillestående. Rodfæstede vandplanter er ofte integreret i designet af våde regnvandsbassiner. I tilfælde, hvor sådanne planter ikke har været tænkt ind i designfasen, vil de alligevel typisk kolonisere bassinernes lavvandede områder. De rodfæstede vandplanter inddeles i undervandsplanter, der vokser under vandoverfladen, og rørsumps- og flydebladsplanter, hvor en del af planterne stikker op igennem vandoverfladen. Både undervandsplanter og rørsumps- og flydebladsplanter bidrager til en forbedret rensning af regnvandet, idet de er i stand til at optage opløste forureningsstoffer. Derudover vil de rodfæstede vandplanter også kunne adsorbere finpartikulære forureningsstoffer. I tillæg til en forbedret rensning kan de rodfæstede planter også bidrage til at give regnvandsbassinerne et indtryk af et semi-naturligt vådområde med en bredzone domineret af rørsump og et åbent vandspejl længere fra land. Udbredelsen af de rodfæstede vandplanter kan kontrolleres ved at kontrollere vanddybden i regnvandsbassinet. Rodfæstede vandplanter vil normalt kolonisere områder med vanddybder på mellem 0,3 og 1 meter. Ved at filtrere udløbsvandet fra det våde regnvandsbassin igennem et porøst medie, som f.eks. kvartssand, vil partikulært materiale effektivt kunne tilbageholdes. Under filtrering vil der ske en afsætning af stof på filterets overflade, hvilket med tiden resulterer i, at de hydrauliske egenskaber forringes. Visse materialer har vist sig at kunne binde en lang række forureningsstoffer. Bl.a. kan kalkholdige materialer, som marmor, kalksten, dolomit og skaller fra marine organismer, effektivt adsorbere opløst fosfor. Ligeledes kan forskellige metaloxider og -hydroxider adsorbere fosfor og tungmetaller. Valget af filtermedie afhænger af en lang række parametre, bl.a. hastigheden hvormed soptionsprocesserne foregår og mediets samlede sorptionskapacitet. Sorptionshastigheden bestemmer hvor lang kontakttid, der er nødvendig for at opnå en tilfredsstillende stoffjernelse i filteret, og vil typisk være den dimensionsgivende parameter. Det er naturligvis ønskeligt at sorptionsprocessen foregår så hurtigt som muligt, hvorved den nødvendige kontakttid reduceres. Ved filtrering igennem kalkmaterialer vil der normalt ske en forøgelse vandets ph værdi. Det er vigtigt at dette forhold tages i betragtning, således at negative effekter i recipienten undgås. Der må forventes, at fastmedie-filterets renseeffektivitet og hydrauliske egenskaber ændres med tiden.

22 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 20 En skitsetegning af bassinudformningen er vist i figur 14. Sti Sorptionsfiltre Fredet Ø800 Sandfang m 3 permanent volumen Sandfiltre Ø800 overløb Ø800 Figur 14: Skitsetegning af bassinudformning Indløbskonstruktion Indløbskonstruktionen består af følgende dele, se figur 15: 1) Nye ledninger (ø800) over ca. 95 m, vist med rødt i figur 14. 2) Samlebrønd samt målebrønd til bestemmelse af indløbskoncentrationer 3) Overløb i kote 26,95 m over ca. 1,5 m med tilhørende måling af overløbshøjden. Overløbet ledes til bassin gennem en Ø ) Sandfang til opsamling af partikler så flowmålinger ikke forstyrres, min 10,2 m 3. Flowmåling vha. en Ø150 og Ø500 flowmåler 5) Kampesten til energidispersion 1500 mm 6500 mm 1500 mm Flowmåler Ø150 Det lille rør føres retur til indløbet af Ø mm Ø500 Flowmåler Ø mm 1500 mm Overløbskant, justerbar Ø150 Sandfang Ultralydsmåler Overløb i kote 26,95 Højdemåling Overløbskant, justerbar Ø1500 Overløbsrør Ø1200 Ø800 Samlebrønd Ø800 Kampesten Figur 15: Skitse af indløbskonstruktion. Ultralydsmåler placeres cirka midt i sandfang.

23 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 21 Ad 1 Vandet ledes til bassinet fra brønd F81R370 og F81R480, se figur 16. Maksimal bundkote, 24,94 m (DNN), er bestemt ud fra bundkoten på F81R480 og et fald på ca. 6 indtil samlebrønden. Ledningerne er delvist vandfyldte. 26,0 m 24,94 m 6 fald 25,02 m 6 fald 25,13 m Figur 16: Oversigt over koteforhold i det eksisterende system, samt nye ledningsføringer. Det permanente vandspejl er i kote 26,39 m (DNN). Det betyder, at der altid vil stå vand i tilløbet til bassinet, se figur 17. [m] F81R520 F81R510 F81R490 F81R480 F81R841 Sandfang F81R370 F81R F81R390 [m] Figur 17: Permanent vandspejl er vist med blåt. Koten er 26,39 m (DNN).

24 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 22 Volumen i systemet opstrøms indløbet som funktion af højden på vandspejlet er vist i figur 18. Kote 24,94 m er højst mulige kote på tilløbet og vælges vandspejlet at stå i denne kote er ledninger tomme mellem regn. I kote 26,39 m er der ca. 80 m 3 som skal tømmes ud ved tilsyn. Med en pumpe på 10 l/s vil det tage ca. 2 timer at pumpe tilløbet tørt Volumen i system [m 3 ] , , ,5 27 Vandspejlskote i bassin [m] Figur 18: Volumen i ledningen som funktion af højden på vandspejlet. Vælges vandspejlet at skulle være dybere end kote 26,39 m skal der fjernes en del mere jord, se figur 19. Fx. skal der fjernes over 5000 m 3 mere jord ved en sænkning på 1 m Jordbalance [m³] Bundkote i bassin [m] Figur 19: Jordbalance for udgravning ved forskellige koter på bunden af bassinet. Ad 2 Det anbefales at vandet ledes tangentielt ind og vandprøver udtages i midten. Der bør anvendes aktiv omrøring, fx i form af luftindblæsning. Der skal tages hensyn til mængden af stillestående vand ved analyse af prøver, se evt. punkt 1.

25 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 23 Ad 3 Overløb ved indløb skal være i kote 26,95 m (DNN) samt have en længde på min. 1,5 m. Dette er en afvejning mellem opstuvning opstrøms samt et ønske om at kunne føre mest muligt af tilløbet gennem en flowmåler, se punkt 4 for nærmere forklaring. Der beregnes vand på terræn opstrøms målebrønden hvert 2. år i måleperioden. For regn med højere gentagelsesperioder forventes et fald i stuvningsniveauet i forhold til i dag. Vandet fra overløbet ledes til bassin gennem en Ø1500. Dimension fastsat ud fra et ønske om at lede alt vand denne vej til bassinet efter endt måleperiode. Forventet antal overløb/år til bassin er beregnet til 12 med en årligt aflastet vandmængde på ca m 3, svarende til ca. 5 % af tilløbet. Stuvningskurver opstrøms indløbet samt gentagelsesperioder for stuvning til terræn er vist i figur 20. Bemærk der er anvendt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Figur 20: Stuvningsniveau og gentagelsesperioder for stuvning til terræn opstrøms bassin.

26 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 24 Ad 4 Der vælges at anvende elektromagnetiske flowmålere (EMF). Der måles på fuldtløbende rør. Ved valg af dimension på flowmåler bør følgende overvejes: Prisen stiger med diameteren og man skal derfor overveje at måle peakværdier gennem et overløb, se figur 21 for fordeling af indløbsflow Andel af tid Andel af volumen Flowmåler til lave vandføringer 15 Flowmåler til høje vandføringer % Overløb Vandføring [m³/s] Figur 21: Fordeling af flow til bassinet. Beregnet fra Hastigheden gennem flowmåleren skal være tilstrækkelig stor. På figur 22 ses karakteristikker af målere fra ABB. Ved hastigheder over 0,5 m/s er fejlen mindst. Endress og Hauser anbefaler hastigheder omkring 2 m/s. På grund af de store usikkerheder ved lave hastigheder bør der anvendes to koblede flowmålere til måling af hhv. høje og lave vandføringer Figur 22: Data for flowmålere fra ABB.

27 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 25 Opstuvning/trykhøjde. Tryktabet gennem flowmåleren skal afvejes mod acceptabel opstuvning opstrøms Ud fra overstående anbefales det at anvende en Ø500 måler koblet med en Ø150 måler. Dette i kombination med et overløb i kote 26,95 m sikrer at der opnås en tilstrækkelig nøjagtig bestemmelse af indløbsflowet (95 % af tilløbet måles gennem EMF og kun 5 % måles via overløbet). Det beregnede flow gennem målere er vist i figur 23. Flowmåler, Ø Qmax (m3/s) Figur 23: Flow gennem flowmåler. Beregnet for perioden For at sikre stabile forhold omkring målerne bør de placeres koblet som vist i figur m 2,5 m Ø500 1,5 m 1 m Ø150 Figur 24: Længder før og efter målere. Sandfanget er dimensioneret ud fra følgende kriterier: Partikler som ellers ville sedimentere ved flowmåleren ved en givet hastighed skal bundfældes i sandfanget. Det vil sige at de kritiske forskydningsspændinger, som lige netop holder en partikel som ikke er bundfældet i sandfanget i bevægelse, beregnes. Værdier er beregnet ud fra Stoke s lov og Shields parameter ( Sediment Transport, Zhou Liu, Aalborg Universitet, 2001) Sandfanget skal være stort nok til at det ikke skal tømmes for ofte. Her antages en tømningsfrekvens på 1 gang årligt for acceptabelt Anvendes en Ø500 flowmåler beregnes aktuelle og kritiske forskydningsspændinger (τ) som vist i figur 25 ved et sandfang på 4 m 3. Bemærk at de aktuelle forskydningsspændinger ved høje hastigheder er tilstrækkelige til at holde ledningen ren. Ved lave hastigheder holdes

28 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 26 ledningen ikke ren (under ca. 50 l/s). Ved disse vandføringer anvendes Ø150 flowmåler. Udformningen af sandfanget har stor betydning for bundfældningen Forskydningsspænding [N/m²] τ aktuel τ kritisk Vandføring [m³/s] Forskydningsspænding [N/m²] τ aktuel τ kritisk Vandføring [m³/s] Figur 25: Aktuelle og kritiske forskydningsspændinger ved et sandfang på 10,2 m 3, heraf 4 m 3 sedimentationsvolumen og 6,4 m 3 lagervolumen. Øverst er vist for Ø500 flowmåler, nederst for Ø150 flowmåler. Medtages tømningsfrekvensen beregnes sandfangets størrelse til min. 10,2 m 3. Størrelse er beregnet ud fra værdier vist i tabel 5. Det antages at ca. 200 g TSS/m 3 bliver tilbageholdt. Sedimentproduktion pr år: kg/år Våd massefylde af dette sediment (gæt) 1800 kg/m 3 (sedimentproduktion i m 3 /år) 6,2 m 3 /år Tømmes en gang om året, ca. (sedimentationsvolumen + lagervolumen) 10,2 m 3 Tabel 5: Estimering af sandfang ud fra acceptabel tømningsfrekvens.

29 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Bassinet Bassinet skal indpasses bedst muligt i det eksisterende terræn. Ud fra dimensioneringspraksis i Odense skal søen udføres med et skråningsanlæg med en hældning 1:5. På grund af pladsmangel kan det accepteres at anlæggets sydlige del udformes med en hældning 1:3. En modeloversigt af bassinet er vist i figur 26. Der er indlagt en sti på dæmningen langs søen (4 m bred). Figur 26: 3d model af området.

30 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 28 Den geometriske udformning (horisontalt plan) af bassinet med tilhørende tværsnit er vist i figur 27. Kronekant er lagt i kote 27,15 m (DNN) h [m] 27 h [m] Vs p Max vs p Vsp Max vsp h [m] h [m] Vsp Max vsp Vsp Max vsp h [m] Vsp Max vsp Figur 27: Tværsnitsprofiler. Skelgrænse samt kant af eksisterende sti er vist med lodrette linier.

31 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 29 En oversigt af den planlagte beplantning i bassinet er vist i figur 28. Der skal være min 25 cm vækstlag over membranen på skråninger under det permanente vandspejl. Figur 28: Beplantning. Beplantningen af anlægget foretages under hensyntagen til anlæggets funktion og drift, og således at anlægget kommer til at fremstå som en naturlig habitat der falder ind i, og delvist afskærmer for, omgivelserne. Type I: Områderne af bassinet hvor vandet skal infiltrere gennem et sandfilter plantes pottede Tagrør i en tæthed af 4 pr kvadratmeter. De pottede planter plantes direkte i filtergruset i den klump hvori de bliver leveret (pottede frøplanter i 1.4 liters potter). Type II: I den bagerste (sydlige) del af anlægget plantes relativ store og robuste sumpplanter således at de kan virke som en afskærmning mod det bagvedliggende område. Mulige arter er Tagrør, Dunhammer, Sø-Kogleaks, Pindsvineknop, mv.. Der plantes fra -20 cm til + 30 cm i forhold til det permanente vandspejlsniveau. Tæthed ca. 4 per kvadratmeter. Type III: I den del af anlægget der vender om mod stien plantes sumpplanter med lavere vækst og evt. smukke blomster. Planterne plantes i grupper (længder af bredden på m). Arter vil afhænge af hvad der er tilgængeligt. Mulige arter inkluderer Gul Iris, Pindsvineknop, Næb-star, Lyse-siv, Kær-Mysse, Brudelys, Pilblad mv. Plantedybde fra -15 cm til +15 cm. Tæthed: 4 til 10 pr kvadratmeter afhængig af art. Type IV: I den dybe del af bassinet i midten af anlægget etableres en bestand af Åkander. Endelig beplantningsplan udarbejdes efter en besigtigelse af lokaliteten og når der er fremskaffet information om hvilke arter der kan købes.

32 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense Udløbskonstruktion Det er valgt at anvende tre forskellige sandfiltre i udløbet, se figur 29: 30 m filter i skråning Cirkulært lodret filter, 4xØ m 2 vandret filter i niveau med vandspejl 30 m filter i skråning 4 x Ø500 - lodrette filtre 100 m 2 i niveau med vandspejl Ø80 flowmålere i ventilbrønd Figur 29: Placering og størrelse af sandfiltre i forbindelse med udløb fra bassinet. En principskitse over opbygningen af de enkelte filtre er vist i figur 30. Dh=55 cm Vandspejl Sorptionsmateriale Sorptionsmateriale Sorptionsmateriale 1,45 m Jord Grus drænrør Grus Ø200 Geotextil/ Rustfrit stålnet Geotextil/ Rustfrit stålnet Dh=55 cm 30 cm Jord Drænrør Jord Sorptionsmateriale Grus Grus Grus drænrør Vandspejl Plastrør Figur 30: Principskitse af sandfiltre.

33 Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 31 Størrelsen af filtrene er fastlagt på baggrund af målinger af den hydrauliske ledningsevne i filtre fra bassiner med 20 års drift. På grund af tilklokningseffekten er dette estimat på den sikre side. Filtre er dimensioneret efter en lækagefaktor baseret på filtertype, en maksimal udløbsvandføring på 25 l/s samt en maksimal vandstand på 0,55 m. Det antages at den største permeabilitet opnås i det lodrette filter, mens den laveste vil måles gennem det vandrette filter, som vil være delvist vanddækket, mens det lodrette filter samt filter i skråningen vil tørre ud mellem regnhændelserne. Den forventede Q/h-relation i udløbet er vist i figur ,00 60,00 50,00 l/s 40,00 30,00 Vandret filter Filter i skråning Lodret filter Sum 20,00 10,00 0,00 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 h [m] Figur 31: Udløbsvandføring fra de tre filtre. Udløbet fra de tre filtre samles i et bygværk, hvor det skal være muligt at kunne styre afløbet gennem ventiler, se figur 32. Der etableres tre Ø80 flowmålere til måling af vandføring fra de tre forskellige filtertyper. Flow skal kunne måles for de enkelte sandfilter samt for det samlede udløbsflow. Der skal desuden være mulighed for at udtage vandprøver. Bygværket skal udføres under hensyntagen til minimering af energitab, og alle rør fra sandfiltre til flowmålere udføres med en indvendig diameter på mindst 110 mm.