GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2005
|
|
- Line Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2005 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2005 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2005 på kr. Bloktilskuddet bliver derved 17,8 mio. kr. højere end i Bilag 1 viser, hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til De enkelte elementer i aftalen er beskrevet nedenfor. 1. Pris- og lønregulering Parterne er enige om at pris- og lønregulere bloktilskuddet i 2004 på 780,4 mio. kr. med 2,65 %, hvilket svarer til kr. fra Parterne er enige om at udarbejde et fælles nyt prisindeks for den offentlige sektor inden udgangen af Indekset kan tage udgangspunkt i Grønlands Statistiks varegrupper i forbrugerprisindekset, men vægtes efter sammensætningen af det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser. Under forhandlingerne om bloktilskud for 2006 kan parterne aftale at lægge et nyt indeks til grund for den fremtidige pris- og lønregulering og at redigere budgetsamarbejdsaftalen i henhold hertil. 2. Førtidspensioner 2.1 Ændring af finansieringsformen af førtidspension fra 10/90 til 50/50 I aftalen om bloktilskud til kommunerne for 2001 og 2002 har parterne aftalt at regulere bloktilskuddet således, at kommunerne på kort og lang sigt får fuld kompensation for, at den kommunale finansiering af førtidspension steg fra 10% til 50%. Parterne er derfor enige om at hæve bloktilskuddet med kr. fra Revurderingsmuligheder for førtidspensionister Parterne er enige om at undersøge muligheden for at dæmpe tilgangen af førtidspensionister, eksempelvis ved at give mulighed for at revurdere af pensionsgrundlaget. Parterne enige om at overveje at foreslå at dele forordningen om førtidspensionister og alderspensionister i to særskilte forordninger, samt at kombinere dette med en undersøgelse af administrative og økonomiske konsekvenser af at revurdere pensionsgrundlaget for førtidspensionister. 2.3 Revalidering I forbindelse med, at kommunerne fra 2002 finansierer 50% af udgifterne til førtidspension blev der samtidig indført en revalideringsordning, hvor hjemmestyret refunderer halvdelen af kommunerne 1
2 udgifter til revalidering. Parterne er enige om hurtigst muligt at pege på reelle revalideringsmuligheder og at en forstærket revalideringsindsats skal ses sammen med ønskerne om at ændre forordningen om førtidspension. 3. Alderspensioner Aldersgrænsen for at modtage alderspension blev fra hævet fra 60 år til 63 år. Parterne aftalte i 1999 at kompensere kommunerne med 2,0 mio. kr. årligt i bloktilskuddet for de ekstraomkostninger, som kommunerne fik ved ændringen. Parterne er enige om at fastholde kompensationen på 2 mio. kr., som indgår i bloktilskuddet i kraft af bloktilskudsaftalen for budgetåret Selskabsskat Hjemmestyret har øget de offentlige skatteindtægter ved i 2001 at ændre afskrivningsreglerne for selskaber. Derfor aftalte parterne i 2001 at sænke bloktilskuddet med 5 mio. kr. i hvert af årene 2002 og Skattedirektoratet opgjorde i 2003, at indtægterne i 2002 blev større end parterne forventede i Parterne aftalte derfor i 2003 at reducere bloktilskuddet med yderligere 5 mio. kr. i 2004 og yderligere 5 mio. kr. årligt fra Derfor er parterne enige om at sænke bloktilskuddet med kr. fra Integration i folkeskolen Ved skolereformen i 1995 aftalte parterne at kompensere kommunerne for merudgifter til lærerlønninger i en overgangsperiode på 12 år. I 2005 skal kommunerne kompenseres med kr., hvilket indarbejdes. Aftalen udløber pr. 1. august i 2006, hvorfor kommunerne i 2006 kun skal kompenseres med 7/12 dele af det årlige beløb på kr. i Atuarfitsialak Ved skolereformen Atuarfitsialak bliver 11. klassetrin afskaffet. Kommunerne har i en overgangsperiode indtil 2009 merudgifter til timer, som bliver kompenseret i bloktilskuddet. I 2009 er Atuarfitsialak fuldt ud implementeret, og der er herefter ikke længere kompensationer i bloktilskuddet. Parterne er enige om at hæve bloktilskuddet med kr. i I 2006 vil parterne sænke bloktilskuddet med 0,2 mio. kr. i I 2007 vil parterne hæve bloktilskuddet med 0,3 mio. kr. og fra 2008 vil parterne sænke bloktilskuddet med 6,3 mio. kr. 2
3 7. Børn- og unge døgn institutionerne 7.1 Budgetter for døgninstitutioner på børn- og ungeområdet De samlede udgifter til døgninstitutionsområdet i 2005 er budgetteret til kr. I 2005 regner Hjemmestyret med, at der vil være anbragt 10 handicappede i børn- og unge døgninstitutionerne. Dertil udgør takstbetalingen for at have 1 handicappet anbragt i en børne- og ungeinstitution kr. pr. år. Samlet kan det forventes, at Hjemmestyret skal betale kr. for at have 10 børn anbragt i et helt år. Således kan kommunernes samlede udgifter budgetteres til at være kr. i 2005, hvoraf 50% på kr. finansieres ved en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne. Fra 2004 er der videreført et træk af det kommunale bloktilskud på kr., og der er i forvejen videreført en pris- og lønregulering på kr. Derfor reduceres det kommunale bloktilskud i 2005 med kr. svarende til : ( ) kr. Af kommunernes samlede udgift på udgør kr. kommunale udgifter til vedligehold af døgninstitutionernes eksterne klimaskærme, og kr. udgøres af psykologisk bistand. 7.2 Regulering af fremtidigt forbrug på børne- og unge døgn institutionerne Parterne er enige om at regulere bloktilskuddet i 2. budgetår efter regnskabsåret for mer/- eller mindreforbrug på børne- og unge døgninstitutionsområdet i forhold til bevillingerne i regnskabsåret. Således vil parterne regulere det samlede mer-/eller mindreforbrug i 2005 i bloktilskudsaftalen for Landsstyret vil i finanslovforslaget for 2005 foreslå en tekstanmærkning, der bemyndiger Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til at videreføre et mer-/ eller mindreforbrug på landsdækkende døgninstitutioner for børn- og unge til 2. finansår efter regnskabsåret. 7.3 Merforbrug i børn- og ungeinstitutionerne i 2003 Parterne er enige om, at forbruget på landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge i 2003 androg kr. Kommunernes bloktilskud blev i 2003 sænket med kr. med henblik på forud at finansiere 50% af udgifterne. Kommunernes takstbetaling i 2003 androg kr. Kommunernes samlede betaling i 2003 androg således kr. Merudgiften i 2003 i forhold til kommunernes finansiering udgør herefter kr. Heraf skønner parterne, at kr. vedrører handicappede, som finansieres af Hjemmestyret. Parterne er herefter enige om at sænke bloktilskuddet for 2005 med kr. svarende til kommunernes manglende betaling for udgifter til landsdækkende døgninstitutioner i
4 Parterne forudser, at der i 2004 kan opstå et merforbrug på landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge i forhold til budgetterne. Parterne er enige om at regulere dette merforbrug i bloktilskuddet for budgetåret Parterne er enige om i fællesskab at fortsætte en forbedret koordinering af området og blandt andet at belyse økonomiske elementer i opfølgningen inden forhandlingerne om bloktilskud til kommunerne for Opfølgning af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Landstinget vedtog den 15. april 2003 Landstingsforordning om hjælp til børn og unge til ikrafttrædelse 1. juli I den forbindelse aftalte parterne at kompensere kommunerne ved det årlige bloktilskud med kr. for 2003, og med kr. fra De enkelte poster fremgår af bilag til bemærkningerne til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Parterne er i forbindelse med forhandling af bloktilskuddet til kommunerne for 2006 enige om at opgøre de omkostninger, som kommunerne har haft som konsekvens af den nye forordning om hjælp til børn og unge. Opgørelsen vil omfatte hele børn- og ungeområdet og tage hensyn til, om kommunerne har sparet på andre områder, eksempelvis ved færre placeringer af børn på institutionerne. 9. Vidtgående specialundervisning Parterne er enige om at fastsætte refusionssatsen for vidtgående specialundervisning i 2005 til 469,20 kr. pr. undervisningstime af 60 minutter med baggrund i det sidst kendte timeantal på specialundervisningstimer per år. I denne sats er fordelingen af lærergruppen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte ligeledes indregnet. Ved den ændrede opgave - og byrdefordeling for den vidtgående specialundervisning fra beregnede parterne en årlig refusionssats per ugentlig vidtgående specialundervisningstime. Parterne fastsatte satsen ud fra en gennemsnitlig lærerløn, der var beregnet som middeltallet for 37 ansættelsesår som tjenestemandsansat lærer, idet der ikke dengang var overenskomstansatte lærere. KANUKOKA har beregnet satserne, når man indregner fordelingen mellem tjenestemandsansatte og overenskomstansatte lærere. Omkring 31% af lærerne er nu overenskomstansatte. Parterne er med udgangspunkt i KANUKOKA s udregninger enige om at kompensere kommunerne med kr. for 2003 og med kr. for 2004 for den nye sammensætning af lærergruppen. Parterne er derfor enige om at hæve bloktilskuddet med et éngangsbeløb på kr. i
5 10. Reinvestering i hovedkloaknettet Parterne er enige om, at der er behov for at renovere kloaknettet Forberedelse i 2004 af reinvestering i hovedkloaknet fra 2005 For at sætte indsatsen i gang hurtigt vil Landsstyret søge Finansudvalgets tilslutning til at forhøje bevillingen til at projektere renovering af hovedkloaknettet med 1,5 mio. kr. i 2004 for at forberede kommunernes indsats fra Reinvestering i hovedkloaknet fra 2005 KANUKOKA har på kommunernes vegne rejst krav om at Hjemmestyret skal dække de udgifter, kommunerne alene har taget initiativ til at afholde i til kloakrenovering i tidligere år. Hjemmestyret har ikke ønsket at yde bloktilskud til udgifter med tilbagevirkende kraft til anlægssager, hvor Hjemmestyret ikke har ydet forudgående tilsagn om bevilling. Parterne er i stedet blevet enige om at afsætte i alt 85,0 mio. kr. i til renovering af kloaknet. Beløbet dækker de totale udgifter til renovering inklusive projekteringer og forundersøgelser. Parterne er enige om at hæve bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. i 2005 og i hvert af årene Fra 2010 sænkes bloktilskuddet som udgangspunkt igen med 17,0 mio. kr., men parterne kan genoptage forhandlinger om kloakrenovering med virkning fra Kommunerne forpligter sig til at anvende beløbet i til at renovere kloaknettet i henhold til bilag 2, som parterne er enige om at revidere og følge op som led i de årlige bloktilskudsaftaler. Parterne er enige om at fordele beløbet efter indstilling fra KANUKOKA på vegne af samtlige kommuner. KANUKOKA afrapporterer resultater og forbrug af bloktilskuddet til kloakrenovering inden udgangen af Landsstyret vil i finanslovforslaget for 2005 søge Landstingets tilslutning til at yde kommunerne tilsagn om det nævnte beløb på 17,0 mio. kr. til at renovere kloakker i 2005 og hvert af årene inklusive projektering og forundersøgelser, således at kommunerne har finansiel sikkerhed for en flerårig planlægning og renoveringsindsats. Parterne er enige om ikke at fordele beløbet efter bloktilskudsmodellen, men at fordele beløbet selektivt til de kommuner, hvor behovet for at renovere kloakker er mest akut. Beløbet fordeles derfor som strukturtilskud til de enkelte kommuner. I perioden regulerer parterne årligt strukturtilskuddet til den enkelte kommune i det omfang, der er behov for det som følge af udviklingen i de enkelte renoveringsprojekter, herunder som følge af besparelser og fordyrelser i de enkelte projekter. Kommunerne afstår fra alle yderligere krav om bevillinger fra Hjemmestyret til kloakrenovering i perioden
6 11. Takstmæssig hjælp Landsstyret vil under Landstingets efterårssamling foreslå, at takstmæssig hjælp bliver skattepligtig og bliver sat op til 90 procent af SIK mindstelønnen. Trangsmæssig hjælp skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men beskattes ikke. Hvis Landstinget vedtager ændringen, forventer parterne, at ændringen samlet set vil være budgetneutral for de offentlige kasser. Med en ændring af den takstmæssige hjælp vil den enkelte kommuner få større skatteindtægter, men endnu større udgifter til takstmæssig hjælp. Landsstyret forudsætter, at kommunerne ikke skal tabe penge på ændringen. Hvis Landstinget vedtager ændringen, forventer parterne på baggrund af fælles beregninger, at forskellen mellem kommunernes merudgifter og merindtægter vil være 3,5 mio. kr. om året ved et ledighedsniveau på ledige, jf. Grønlands Statistiks opgørelse af antallet af medio ledige. Hvis Landstinget vedtager ændringen, er parterne derfor enige om at hæve bloktilskuddet med kr. fra Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af antallet af ledige. Hvis Landstinget vedtager ændringen er parterne derfor enige om at fordele beløbet på 3,5 mio. kr. selektivt i strukturtilskuddet, således at ændringen for den enkelte kommune udlignes i bloktilskuddet for 2005 som vist i bilag Ændring af fælleskommunal skat, personfradrag, standardfradrag og ensprissystem Landstinget har besluttet at sætte den fælleskommunale skat op med 2 procent fra Samtidig har Landstinget besluttet at sætte fradragene op med kr. fra Landsstyret vil foreslå, at priserne fra 2005 på el, vand og varme i de enkelte byer og bygder kan falde ned til 50 procent af ensprisen, hvis omkostningerne er mindre end ensprisen opgjort i faste priser. Omvendt vil prisen stige i de byer og bygder, hvor omkostningerne er større end ensprisen opgjort i faste priser. Priserne kan ikke stige mere end 10 procent om året af ensprisen opgjort i faste priser. I 2009 kan prisen højst være 50 procent højere end ensprisen opgjort i faste priser. Landsstyret forventer, at ændringerne samlet set vil give borgerne over 100 mio. kr. i alt i skattelettelser og lavere udgifter til el, vand og varme i 2005, hvoraf 37 mio. kr. vedrører skattelettelser. Hjemmestyret vil derved tabe indtægter på over 100 mio. kr. I finanslovforslaget for 2005 vil landsstyret foreslå at finansiere tabet ved at spare i Hjemmestyret inden for tilskud, driftsbevillinger og ved at nedskrive overskudsmålet i Hjemmestyrets finanslov for Derudover vil landsstyret foreslå at regulere bevillingerne til hver offentlig institution for mer- og mindreudgifter som følge af ensprisreformen og ved at regulere bloktilskuddet for hver kommune, således at kommunerne hverken taber eller vinder ved ændringerne. Tilsvarende reguleres bevillingerne til Hjemmestyrets institutioner. 6
7 Ændringerne er blandt andet led i en finanspolitisk lempelse, der skal skabe øget privat aktivitet i økonomien. Landsstyret foreslår derfor, at kommunerne ikke modregner ændringer i borgernes rådighedsbeløb ved udbetaling af kontakte ydelser, eksempelvis personlige tillæg til pensionister Forhøjelse af fælleskommunal skat, personfradrag og standardfradrag Landstinget har besluttet at sætte den fælleskommunale skat op med 2 procent fra Samtidig har Landstinget besluttet at øge personfradraget med kr. fra 2005 og at øge standardfradraget med kr. fra I den anledning vil den fælleskommunale skat i 2005 blive fastsat til 6%. Provenuet, svarende til ca. 300 mio. kr., fordelt efter folketal, indarbejdes i skatteudligningen for Med ændringen af fradragene og den fælleskommunale skat vil nogle kommuner, efter skatteudligningen, få mindre skatteindtægter og andre kommuner vil få større skatteindtægter. Landsstyret mener, at kommunerne hverken skal tabe opnå større eller mindre indtægter. På baggrund af fælles beregninger forventer parterne, at kommunernes samlede merindtægter ved ændringen vil være mindst 4,9 mio. kr. fra Parterne er derfor enige om at sænke bloktilskuddet med kr. fra Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af indkomstforholdene i de enkelte kommuner. Parterne er derfor enige om at fordele beløbet på 4,9 mio. kr. selektivt i strukturtilskuddet for at udligne ændringen for den enkelte kommune i bloktilskuddet for 2005 som vist i bilag Ændring af ensprissystem Landsstyret vil foreslå, at priserne fra 2005 på el, vand og varme i de enkelte byer og bygder kan falde ned til 50 procent af ensprisen opgjort i faste priser, hvis omkostningerne er mindre end ensprisen opgjort i faste priser. Omvendt vil prisen stige i de byer og bygder, hvor omkostningerne er større end ensprisen opgjort i faste priser. Priserne kan ikke årligt stige mere end 10 procent af ensprisen opgjort i faste priser. I 2009 kan prisen højst være 50 procent højere end ensprisen opgjort i faste priser. Ændringen giver større udgifter til el, vand og varme for nogle kommuner og mindre udgifter for andre kommuner. Landsstyret mener, at kommunerne hverken skal have større eller mindre udgifter ved ændringen. På baggrund af Hjemmestyrets beregninger forventer parterne, at kommunernes samlede udgifter til el, vand og varme vil falde med 8,3 mio. kr. i 2005 som følge af ændringen. Hjemmestyret gør opmærksom på, at en endelig opgørelse af omkostninger vedrørende afskrivninger af tilskudsfinansierede forsyningsanlæg endnu ikke foreligger fra Nukissiorfiit og virksomhedens revisor. 7
8 Landsstyret vil fremlægge forslag til en ensprisreform på Landstingets efterårssamling Parterne er enige om, at hvis Landstinget vedtager at gennemføre en ensprisreform, skal bloktilskuddet til kommunerne genforhandles således at bloktilskuddet udligner de mer- og mindreudgifter, som hver enkelt kommune får i 2005 ved et uændret forbrug som følge af en ensprisreform. Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af kommunernes forbrug og de lokale enhedsomkostningerne for el, vand og varme. Parterne er derfor enige om, at en ændring af bloktilskuddet ville skulle fordeles selektivt i strukturtilskuddet for at udligne ændringen for den enkelte kommune i bloktilskuddet for Bilag 3 viser et regneeksempel på grundlag af de nu foreliggende beregninger fra Hjemmestyret. Frem til 2009 ville parterne skulle hæve bloktilskuddet til de kommuner, der får større udgifter på grund af ensprisreformen. Landsstyret vil foreslå Landstinget at evaluere virkningerne af ensprisreformen i 2007, og at virkningerne for kommunerne indgår i Landstingets grundlag for at vurdere reformen. Landsstyret vil foreslå Landstinget herefter at tage stilling til hvorledes reformen skal videreføres efter Hvis Landstinget vedtager en ensprisreform er parterne enige om at følge op på kommunernes forbrug ved at opgøre kommunernes forbrug af forsyningsydelser i 2004 som bidrag til grundlaget for beregning af den fremtidige regulering af bloktilskuddet som følge af en ensprisreform. Parterne er ligeledes enige om at undersøge de virkninger på udgifterne til trangsmæssig hjælp, som kan henføres direkte til en ensprisreform. 13. Brandberedskab I bloktilskudsaftalen for 2004 står: I 1996 afgav en arbejdsgruppe en redegørelse om brand- og redningsberedskab i Grønland. Arbejdsgruppen konkluderede bl.a.: Man finder, at lovgivningen er utidssvarende og ikke syntes at svare til virkeligheden. F.eks. udfører brandkorpsene brandslukning udenfor brandkredsene og opgaver, der ikke er lovgivet for, herunder redningsarbejde, hvilket brandvæsnet ikke har bevilling til, og ej heller er tilstrækkeligt udrustet og uddannet til. Parterne er enige om, at arbejdet omkring en ny brandberedskabsforordning fortsættes, samt at de økonomiske og administrative konsekvenser af forordningsforslaget, inklusive de afledte bekendtgørelser afdækkes, inden landsstyret forelægger et forordningsforslag for Landstinget. Landsstyret afsatte allerede i finanslovforslaget for 2004 reserver til øgede kommunale udgifter til brandberedskab fra 2005 som følge af ny lovgivning. Landsstyret vil arbejde for at fremsætte forslag om den nødvendige lovgivning snarest muligt. Parterne er på denne baggrund enige om at genoptage forhandlinger om bloktilskuddet for 2005 om 8
9 brandberedskabsområdet, såfremt Landstinget vedtager et forordningsforslag med virkning i Affaldshandlingsplan Landsstyret har ikke forelagt Landstinget et forslag til affaldshandlingsplan. Der vil først være bloktilskudsforhandlinger om en plan, når lovgivningen er gennemført og udmøntet i bekendtgørelser. Parterne er enige om, at de økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning samt de afledte konsekvenser af forordningsforslaget skal være klarlagt før ny lovgivning træder i kraft og at emnet derfor genoptages til forhandling i bloktilskudsaftalen i Byggemodning vej, kloak og vand Landsstyret og KANUKOKA indgik i efteråret 1997 en aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning med ikrafttræden den 1. januar En arbejdsgruppe har i 2003 behandlet elementer i byggemodningen i kommunerne. Parterne er enige om arbejdsgruppens foreløbige konklusion om, at kommunerne i dag savner hjemmel til at kunne opkræve byggemodningsandele. Landsstyret vil forelægge Landstinget forslag til lovgrundlag, der i løbet af 2005 giver kommunerne hjemmel til at opkræve byggemodningsandele fra brugerne. 16. Undersøgelse af udviklingen i udgifter på handicapområdet Antallet af personer, der modtager hjælp efter Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, er steget i perioden 1998 til Blandt andet derfor er det offentliges udgifter til hjælp til handicappede i samme periode steget væsentligt. I henhold til handicapforordningen finansieres handicapområdet af hjemmestyret, dog således at udgifter til kommunernes administration afholdes af kommunerne selv. En væsentlig udgiftspost på handicapområdet er støttepersontimer, der ydes til handicappede, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig. Støttepersontimer tildeles af hjemmestyret ved tilsagn om refusion, der giver kommunerne sikkerhed for refusion af de udgifter, der er omfattet af tilsagnet, jf. Familiedirektoratets vejledning om refusion af støttepersontimer af 3. maj Kommuner der deltager i forsøgsordningen på handicapområdet modtager ikke refusion men afholder udgifter til handicappede indenfor en beløbsramme, som på forhånd er tildelt kommunen som tilskudsbevilling i finansloven. Kommunernes regnskaber viser, at uanset om kommunerne deltager i forsøgsordningen dækkes ikke alle kommunernes udgifter til handicapområdet gennem refusioner eller tilskud fra hjemmestyret, jf. Familiedirektoratets vejledning om refusion af støttepersontimer af 3. maj
10 Parterne er enige om at undersøge årsagen til udgiftsstigningen på handicapområdet i perioden Samtidig vil parterne i samarbejde udarbejde et forslag til en fremtidig organisering af handicapområdet, der har til formål at sikre en billigere administration af området og at retten til at disponere udgifter og pligten til at finansiere udgifter så vidt muligt skal placeres samme sted. Udgangspunktet er den finansieringsfordeling der er fastsat i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. 17. Generelle omprioriteringer fra 2006 Landsstyret vil i forslaget til finanslov for 2005 foreslå at finansiere en række nye erhvervs- og uddannelsesaktiviteter ved at spare på andre områder i Hjemmestyret. I finansloven for 2004 budgetterer Hjemmestyret med besparelser på tilskud og administration, der stiger til omkring 100 mio. kr. fra Herunder vil landsstyret foreslå at sænke udgifterne til administration i Hjemmestyret, og Landsstyret vil foreslå yderligere besparelser på driftsaktiviteter for at betale for blandt andre disse initiativer. I finanslovforslaget for 2005 forventer landsstyret at indarbejde en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne på 25 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007 og 75 mio. kr. i 2008 for at finansiere initiativerne og opnå de fordele, som initiativerne vil skabe for landet som helhed og for kommunerne. Landsstyret foreslår derfor, at kommunerne og landsstyret i samarbejde arbejder på at frigøre midler til at øge indsatsen inden for uddannelse, arbejdsmarked og erhverv. Landsstyret og kommunerne vil begynde drøftelserne om dette på det førstkommende borgmesterog kommunaldirektørmøde i september 2004 med henblik på bloktilskudsforhandlingerne for Nuuk, den 22. juni 2004 Josef Motzfeldt Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Jens Lars Fleischer Formand for de Grønlandske Kommuners Landsforening 10
11 Bilag 1. Elementer i aftale om bloktilskud til kommuner for budgetåret 2005 Aftale Udgangspunkt i følge aftale for ,4 780,4 780,4 1. P/L regulering ,6 20,6 20,6 2.1 Førtidspension ,6 15,1 21,0 4. Selskabsskatten ,0-5,0-5,0 5. Integration i folkeskolen ,3 2,3 2,3 6. Atuarfitsialak ,2 0,3-6,3 7.1 Ny budgetlægning på børne- og ungeområdet ,1-13,1-13,1 7.3 Døgninstitutioner på børn- og ungeområdet (2003) ,0 0,0 0,0 9. Vidtgående specialundervisning ,0 0,0 0, Reinvestering i kloaknet ,0 17,0 17, Regulering af fælleskommunal skat og fradrag ,9-4,9-4,9 Aftale om bloktilskud til kommuner for budgetåret ,7 812,7 812,0 Bloktilskudsemner til senere forhandling: 11 Regulering, takstmæssig hjælp (bruttoficering) ,5 3,5 3, Ændring af ensprissystem ,0-6,1-5,1 13. Brandberedskab 0 7,3 7,3 7,3 14. Affaldshandlingsplan 0 8,6 7,7 7,7 8. Professionelle plejefamilier i landstingsforordning om børn og unge 0-3,5 0,0 0,0 8. Opfølgning på landstingsforordning om børn og unge 0-3,1-1,2-1,2 17. Generelle offentlige omprioriteringer 0-25,0-50,0-75,0 11
GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2005
GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2005 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2005 foreslår
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2006 på 775.431.000
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2004
GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2004 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Finanslov 2004 indarbejder et bloktilskud
Læs mereBloktilskudsaftale 2006 Tre bilag kan hentes nederst på siden.
Bloktilskudsaftale 2006 Tre bilag kan hentes nederst på siden. AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 foreslår
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013 Bloktilskuddet til kommunerne i 2013 bliver på 1.130.373.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2012.
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
3. august 2006 EM 2006/35 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsens ændringsforslag skal skabe en klar hjemmel for bevilling
Læs mereAningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:
Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 12. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/00076 Orientering til
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
20. september 2004 EM2004/29 Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn og unge er vedtaget på Forårssamlingen 2003. Anvendelsen
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til trediebehandlingen.
13. maj 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til trediebehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
27. december 2005 VM 2006/14 1. Indledning: Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Ud fra ønsket om, at kommunerne skal kunne anvende revalideringsordningen optimalt, fremsættes
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension
Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre
Læs mereAningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:
Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 20. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00089 Orientering
Læs mereVedr. Familieudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af FM 2007/41 forslag til landtingsforordning om alderspension
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Landstingets Familieudvalg Vedr. Familieudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af
Læs mereAktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 44 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 44 Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereInatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
Pkt.nr. 7 Økonomiske konsekvenser af lovændring for fripladser, dagpasning 460267 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereUpernavik kommune, aktivitetshus - Landsstyret indstiller, Aningaasaqarn ermut ataatsiniititaliaq. Landstinget. Finansudvalget.
Inatsisartut Aningaasaqarn ermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 25. juni 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00037 Orientering til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereØkonomirapportering 310810
0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension
Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre
Læs mereAktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019.
Aktstykke nr. 142 Folketinget 2018-19 Afgjort den 2. maj 2019 142 Skatteministeriet. København, den 24. april 2019. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning
Læs mereHalvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag
Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereØkonomirapport pr. 30. september 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.
Økonomirapport pr. 30. september for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget. Drift Økonomirapport 2 for perioden 1. januar 30. september viser et samlet forventet overskud på 22,1 mio. kr. Børne- Skole og
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014 Bloktilskuddet til kommunerne i 2014 bliver på 1.147.388.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2013.
Læs mereOverførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende
NOTAT Udviklingen i økonomien på overførselsområdet 2016-2020 Dato: 3. juli 2019 Formålet med dette notat er give et overblik over udviklingen i økonomien på overførselsområdet både via en beskrivelse
Læs mereFokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige
1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereSelvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne
Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Børne- og Skoleudvalgets område. Skole og Familie samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der
Læs mereBudgetvejledning 2008, 1. udsendelse
1 Budgetvejledning 2008, 1. udsendelse Kap. 2 for 2008 2.1 Generelle forudsætninger 2.2 Specielle forudsætninger 2.2.1 Skatteudligning 2.2.2 Konjunkturudligningsfond 2.2.3 Befolkning 2.2.4 Pris- og lønstigninger
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereLandstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.
Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1. 10. klassetrin, som står mål med,
Læs mereForslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009
2007/2 LSF 174 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-54 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mere22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende
22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes
Læs mere2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.
2. budgetopfølgning for budget 2019 d. 2.8.2019 Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019. Resumé 2. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. halvår 2019 samt de
Læs mereNotat til ØK den 4. juni 2012
Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereUdmøntning af finansloven for 2006 om forøgelse af timetallet i dansk og historie.
Til Århus Byråd via Magistraten Magistratens 4. Afdeling Den 24. januar 2006 Århus Kommune Børn og Unge Udmøntning af finansloven for 2006 om forøgelse af timetallet i dansk og historie. 1. Resume Med
Læs mereLov & Cirkulære Budget 2016-2019
Lov & Cirkulære Budget 2016-2019 Lov og cirkulære korrektioner budget 2016-2019 Udvalg Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Økonomiudvalget LC101 Organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Læs mereBilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.
Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mereAningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område
Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 20. december 2004 01.31.06/04-00088 Orientering
Læs mereFinansudvalget. Aktstk Offentligt
Finansudvalget Aktstk. 160 - Offentligt Finansudvalget Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 09-06-2009 a. Undervisningsministeriet anmoder
Læs mereØkonomirapport pr. 30. september 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Økonomirapport pr. 30. september 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. Drift På baggrund af prognoseberegningen ved økonomirapport 2 for perioden 1. januar 30. september 2018 forventes regnskabet
Læs mere- heraf modpost på andre udvalg -1.885-1.885 Udvalget ekskl. modposter
skema 1. Forventet regnskab - kun serviceudgifter Udvalg / Aktivitet R 13 i 14- Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug Afvigelse TB 1. FR priser 2014 Ompl. 2014 2014 Budget 2014 pr. 31/3 FR 2014 2014 2014
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17 Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 1. Staten yder for 2016
Læs mereI alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse
1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg
Læs mereCirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Sundhed Nr. 257 Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008 Nærværende cirkulære opsummerer de satser,
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap
Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereRIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mereInformation til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.
Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. nra AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2015
nra AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2015 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at moder nisere samarbejdet mellem kommunerne
Læs mereBilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder
Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereForslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
2007/2 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-53 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereØkonomirapport pr. 31. marts 2016 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.
Økonomirapport pr. 31. marts 2016 for Børne-, Skole og Uddannelseset. Drift Økonomirapport 1 for perioden 1. januar 31. marts 2016 viser en samlet forventet mindreudgift på ca. 11,6 mio. kr. Børne- Skole
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016 1. Staten yder for 2014 et tilskud på 635,4 mio. kr. til Færøernes hjemmestyre. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Staten
Læs mereI indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. februar 2018 Budgetprocedure for Budget 2019 1. Resume Indstillingen beskriver budgetlægningen for Budget 2019. Da det er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereÆndringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.
18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mere29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10
29. oktober 2015 EM 2015/160 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. Til 5 1. Stk. 2 affattes således: Stk. 2. Alderspensionister
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk
Læs merePuljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud
Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR
Læs mereBilag 9 - Ny model for budgettering af flygtningeudgifter. Baggrund
Bilag 9 - Ny model for budgettering af flygtningeudgifter Baggrund Med budget 2018 blev der indskrevet følgende hensigtserklæring: Parterne er endvidere enige om, at finansieringen af flygtningeområdet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereØkonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget
Økonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med særlige behov Dagtilbud Dagtilbud Specialiseret børne- og ungeområde Kommunale dagtilbud
Læs mere10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning
Læs mereBudgetopfølgning April 2013
Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april
Læs mereBemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger.
30. marts 1998 FM 1998/18 Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes et Ligestillingsudvalg. Det er nedsat af Grønlands Landsting
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010
Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen
Læs mereSamarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem
04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål
Læs mereBekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad 28.53.02. på finanslov for finansåret 2017 fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde 1. Ifølge
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.
Læs mereBudgetrevision August Økonomi og Indkøb. Natur og Udvikling
revision 31.5.2014 August 2014 Økonomi og Indkøb Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Tværgående økonomisk månedsrapportering for revisionen pr. 31. maj 2014 1. Status maj 2014 grafisk overblik 2. Tværgående
Læs mereUdgangspunktet for det nye overslagsår 2015 er en pris- og lønfremskrivning af overslagsår 2014.
Procedure samt fastlæggelse af rammer for budgetlægningen 2012-2015 behandlede på mødet den 19. januar 2011 (sag nr. 2) den overordnede procedure samt aktivitets- og tidsplan for budgetlægningen 2012-2015.
Læs mereBemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering Almindelige bemærkninger Ud fra ønsket om at skabe mulighed for at flest muligt personer i den erhvervsaktive alder forbliver eller genindtræder
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereBudget. Budgetrapport pr. 31. oktober Social - og Sundhedsudvalget
Budget Social - og Sundhedsudvalget Indledning Budgetrapporten fokuserer på budgetafvigelser. Der er derfor ikke kommentarer til udviklingen inden for budgetområder, hvor forbruget følger det budgetterede.
Læs mereInstitutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031
Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mere