Bestået/ikke bestået - med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
|
|
- Tina Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BACHELOR - PROJEKTFAG ELEKTRONISK MUSIKPROJEKT ELEKTRONISK MUSIKPROJEKT tager udgangspunkt i den lydhistoriske gennemgang i faget LYDHISTORIE. De historiske punktnedslag i det 20. århundredes lydhistorie, fra futurisme over musique concrete til electronica, bliver nu omsat i praksis. Den historiske indføring i lydæstetik skal sætte den studerende i stand til at optage og redigere egne lydkompositioner. Der arbejdes med computer, båndoptager og mikrofon som instrumenter, for at bibringe den studerende kvalifikationer i at anvende musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed, såvel som musikformidling. Det første semesters grundforløb er ens for alle studerende, og der veksles mellem gruppeundervisning og individuelle timer. Fra andet semester tager faget i højere grad udgangspunkt i den studerendes egne projekter. På andet og tredje år af bacheloruddannelsen er udgangspunktet den studerendes egne projekter. 1. års prøve Formål Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Varighed: ca. 25 minutter : Bestået/ikke bestået - med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor BACHELOR En koncert, installation eller event tilrettelagt af den studerende, med udgangspunkt i den studerendes eget kunstneriske materiale. Der lægges vægt på at den studerende ved prøven kan kombinere kreativ, skabende virksomhed med formidling af samme.
2 BACHELOR - PROJEKTFAG Prøvens indhold og afvikling af prøven fastlægges sammen med og godkendes af læreren, og en beskrivelse afleveres på studiekontoret senest 3 uger før koncerten. : Varighed: 40 minutter 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer
3 BACHELOR/KANDIDAT ALMEN MUSIKFORMIDLING Formål Bachelor- og kandidatprojekter på Tonespace skal indeholde en formidlingsdel, der er særligt specificeret. Musikformidling er i denne sammenhæng ment som en vejledning i, hvordan denne formidling kan udformes og dokumenteres i de ovenstående eksamensprojekter. Faget tilbydes derfor som individuel vejledning i forbindelse med de konkrete eksamensprojekter. Formidling om musik Her arbejdes med forskellige udgaver af verbal formidling mundtligt, skriftligt eller på nettet. Tyngden er ikke lagt på den videnskabeligt anlagte formidling, men på former og midler, der fremmer oplevelsesdimensionen. Formidling af musik Her arbejdes med beherskelse af koncertformer skolekoncerter, virksomhedskoncerter, traditionelle koncerter, koncerter med eller for computer, koncerter med medkomponerende publikum, koncerter på hospitaler og meget mere. Udover afprøvning, analyse af og refleksion over eksisterende koncertformer er der stor tyngde på udvikling og afprøvning af eksperimenterende koncertformer. Udover koncertformene inddrages fortolkningsaspektet. Her analyseres virkemidler og andres fortolkninger. Der arbejdes i praksis med at folde mulighederne ud, reflektere og afveje, med henblik på at lade kraften fra valg og fravalg folde sig sammen i en fortolkning. Formidling med musik Musik og lyd kan være en ganske integreret og virkningsfuld del af film, installationer, museers udstillinger og ved præsentation af videnskabelige resultater. Den kreative tilgang og arbejdet med musikkoncepter er de tunge omdrejningspunkter i musikformidlingsfaget. Derfor består en stor del af fagligheden i at tilegne sig redskaber, der betoner og understøtter denne kompositionstilgang. Side 1 af 2
4 BACHELOR/KANDIDAT Dokumenteret fremmøde eller: BACHELOR I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit hvilken af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer KANDIDAT I forbindelse men kandidateksamen skal der udover hovedeksamen i Kandidatprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer Side 2 af 2
5 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG PROJEKT MANAGEMENT 1. Workshop i Klassisk projektdesign (Kaospiloterne) Project Design classical project approach The way others do it introduction to traditional project tools and exercises, followed by a group assignment. 2. Workshop i Dynamisk projektdesign (Kaospiloterne) Project Design dynamic project management Introduction to project work from a systematic approach. Dokumenteret deltagelse eller: BACHELOR I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer KANDIDAT I forbindelse med kandidateksamen skal der udover hovedeksamen i Kandidat projekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling.
6 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag, der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer
7 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG INTERNET MUSIKFORMIDLING Undervisning i konceptudvikling samt relevante software-værktøjer som f.eks. Flash, Photoshop, Dreamweaver eller Unity. De studerende vil efterfølgende få lejlighed til at arbejde med disse værktøjer i praksis på sitet. Dokumenteret deltagelse eller: BACHELOR I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer KANDIDAT I forbindelse med kandidateksamen skal der udover hovedeksamen i Kandidat projekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene.
8 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag, der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer
9 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG VISUEL MUSIKFORMIDLING En kort overordnet introduktion til samspillet mellem musik og film, samt nutidige muligheder ved brug af video. Oprindeligt var samspillet mellem musik og film/tv en kompliceret, dyr og tidskrævende proces. I dag er den lige til og billig. Vi ser på, hvilke fortælletekniske muligheder der er og hvordan visualisering af musik kan gøre musikken forståelig for lytteren/seeren. Vi ser på samspillet mellem det abstrakte og det konkrete, og ikke mindst ser vi på det i et pragmatisk perspektiv; hvordan gør man det rent teknisk, hvad skal der til. Det er hands on fra starten. Introduktion til brug af kameraer, til at optage klips, til at bruge det live under koncerter, hvordan man skaber billeder, dvs. komposition, enkeltvist og i sekvenser, hvordan man skaber klips til brug i VJ sammenhænge. Målet er at kunne tænke i billeder og udnytte det visuelle værktøj til at berige egne kompositioner. Dokumenteret deltagelse eller: BACHELOR I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder
10 BACHELOR/KANDIDAT - PROJEKTFAG KANDIDAT en ekstern fagcensor den studerendes lærer I forbindelse med kandidateksamen skal der udover hovedeksamen i Kandidat projekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 4 projektfag: Almen musikformidling, Projekt management, Internet musikformidling eller Visuel musikformidling. Det er således valgfrit, hvilket af de 4 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk, at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med studievejlederen, hvilket af de 4 fag, der skal aflægges eksamen i og hvad prøven skal indeholde. 7-trins-skalaen - suppleret med skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer
11 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG LYDHISTORIE LYDHISTORIE gennemgår det 20. århundredes lydhistorie fra futurisme over musique concrete til electronica. I det lydhistoriske ensemble høres bla. John Cage på stilhed, Luigi Russolo på intonarumori, Walter Ruttmann på hörfilm, Pierre Schaeffer på phonogen, Aksel Dahlerup på hørebilleder og to rococo rot på sampler. Alt sammen lyd fra det 20. århundrede frembragt på lydmedier, skabt i det 20. århundrede. I faget Elektronisk musikprojekt omsættes de historiske punktnedslag i praksis i form af øvelser og opgaver. Efter 4. semester afleveres en siders skriftlig opgave med en lydhistorisk perspektivering af et eller flere af den studerendes egne projekter. Opgaven kan også afleveres i form af en multimediepræsentation (tekst. lyd og billede) eksempelvis som en powerpointpræsentation eller hjemmeside Opgaven afleveres senest 1. maj 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
12 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG AKUSTISK BEVIDSTGØRELSE I AKUSTISK BEVIDSTGØRELSE undersøges fænomenet lyd og i særlig grad dens interaktion med den menneskelige høremekanisme. Tilgangen til området vil være eksperimenterende og kreativ, frem for videnskabelig, hvilket vil sige at der tages udgangspunkt i de studerendes subjektive og kvalitative vurderinger af lyd, der siden søges bevidstgjort gennem undervisningen. Grundstenen i denne tilgang er Pierre Schaeffers musikalske forskning (et en gang provokerende modsvar til musikvidenskaben) der, som antydet, indeholder et stort element af hands on. I denne auditiv-empiriske tilgang ignoreres lydens kausale ophav, hvilket muliggør inklusion af alverdens lyde. Akustisk bevidstgørelse adskiller sig, som det også er tilfældet med Pierre Schaeffers lydobjekt-hørelære, fra traditionel hørelære ved ikke blot at være træning i at lytte til eksisterende musik, men omvendt at være et dynamisk, udforskende eksperimentarium; et nødvendigt forstadie til musik. foregår som en auditiv analyse. Den studerende får 2 timer før eksamen udleveret et elektronisk værk til aflytning. Den studerende præsenterer en analyse med udgangspunkt i nogle af de temaer, der er arbejdet med i løbet af året. Mundtlig eksamen efter 4. semester 20 minutter præsentation, 10 min. spørgsmål fra censorerne, 2 timers forberedelse 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor.
13 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG MUSIKTEKNOLOGI MUSIKTEKNOLOGI 1 Musikteknologi 1 handler om live opførelse af elektronisk musik. Hvordan gør man sig sin situation som performende elektronmusiker bevidst? Hvordan koger man sit udtryk ned til en live metode der bedst muligt giver mest muligt udtryk for hvad man er for et kreativt menneske? Hvad vil jeg opnå med min performance, hvem skal jeg performe for? Hvordan får jeg gjort min performance spiselig? Som performer gælder det om at formidle det man vil til publikum, så de forstår det og sætter pris på det. Hvilke programmer skal jeg bruge, hvad kan gøres på scenen og hvad skal forberedes hjemmefra? Hvorfor gør man egentlig ikke op med rockkoncert traditionen på electronicascenen? Manden bag laptoppen, siddende stift stirrende er som hovedregel ikke særlig interessant. Hvad med at fjerne fokus fra ham og bruge synssansen på noget andet...?? Mange komponister laver færdigtarrangerede værker der skal afspilles præcist og uberørt. Sådanne folk kunne f. eks. lave lys i rummet live til deres egen musik.. eller noget helt andet. Når man først har fjernet sig fra rockkoncertformen åbnes et væld af muligheder! tager udgangspunkt i et værk af den eksaminerede. Det kan enten være i en livesituation, eller en studie-session, hvor værket præsenteres og det musikteknologiske indhold anskueliggøres. Eksaminanden skal med andre ord demonstrere opnåede musikteknologiske færdigheder, samt evnen til at demonstrere og anvende samme i praksis. tilrettelægges i samarbejde mellem eksaminanden og faglærerne. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
14 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG MUSIKTEKNOLOGI 2 Lydkirurgi: I løbet af de to semestre arbejdes med udledning af musikalske materialer, såsom harmonik, gestik og rum, fra et givet lydmateriale. Gennem indføring i en række DSP-teknikker får den studerende mulighed for at trænge ind i lydenes indre, analysere og modificere. Ved hjælp af FFT-metoden er det bl.a. muligt at foretage horisontale snit i lyd samt at transplantere en lyds spektromorfologiske egenskaber til en anden. Med baggrund i viden om psykoakustik får den studerende endvidere mulighed for at manipulere et stereomateriales iboende rum. For at minimere forringelsen af lydkvalitet, der er forbundet med gentagne lydbehandlinger, kigges master-teknikeren over skulderen hvorved den studerende får indblik i, hvordan man holder en god datahygiejne. I løbet af de to semestre undervises i Fast Fourier Transform (FFT), grundliggende koncept og teori Stereofoni (virtuel akustik): delay panning, cross talk cancelling, MS teknik, Hass-effekt, kamfiltervirkning, pseudo-stereo Digital lyd, AD/DA konvertering, wordlength, dither, sample rate, kvantisering Softwarebrug, herunder audiosculpt Undervisningen for 3. semester afholdes i workshopform, mens den i 4. semester gives i form af konsultationer med fokus på de studerendes egne projekter. tager udgangspunkt i et værk af den eksaminerede. Det kan enten være i en livesituation, eller en studie-session, hvor værket præsenteres og det musikteknologiske indhold anskueliggøres. Eksaminanden skal med andre ord demonstrere opnåede musiktekonologiske færdigheder, samt evnen til at demonstrere og anvende samme i praksis. tilrettelægges i samarbejde mellem eksaminanden og faglærerne. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
15 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG MUSIKTEKNOLOGI 3 Musikteknologi 3 giver en grundlæggende indføring i programmet MAX/MSP. MAX/MSP er et grafisk programmeringsmiljø, specielt designet til at arbejde med lyd. Programmet arbejder ud fra en art legoklods-model, hvor det er muligt at bygge egne patches, skræddersyet til at løse specifikke opgaver. Ved hjælp af utallige plug-ins kan MAX desuden udvide sin virkeflade kraftigt eksempelvis med programudvidelsen Jitter, som arbejder med grafik og video. MAX udmærker sig ved at kunne arbejde i real-time, hvorfor programmet også er særligt velegnet til live-brug. Forløbet vil bl.a. inkludere grundlæggende gennemgang af MAX s basis funktioner og byggesten konkrete programmeringsøvelser analyse af udvalgte eksisterende patches elementær signalbehandling data kontrol herunder MIDI MAX i koncertsituationen MAX som multimedieplatform Undervisningen vil blive en vekslen mellem obligatorisk stof og mere specifikke problemstillinger, som måtte dukke op i forbindelse med den studerendes egne projekter. tager udgangspunkt i et værk af den eksaminerede. Det kan enten være i en live-situation, eller en studie-session, hvor værket præsenteres og det musikteknologiske indhold anskueliggøres. Eksaminanden skal med andre ord demonstrere opnåede musikteknologiske færdigheder, samt evnen til at demonstrere og anvende samme i praksis. tilrettelægges i samarbejde mellem eksaminanden og faglærerne. 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
16 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG STUDIETEKNOLOGI Studieteknologi er faget, der giver dig kørekort til konservatoriets lydstudie, TUBORGstudiet. Der undervises i Akustik Optage-scenarier og rum, rumopbygning, kontrolrum, højtalere m.m. Mikrofoner Teknologi, typer og anvendelsesmuligheder i konkrete optagesituationer Den digitale teknologi Teori og praksis, HD-recording og software Miksning af optaget materiale Diskussion af optageteknik miksning af andre kunstneres musikudgivelser En gennemgang af VMK's installationer PA, miksere, mikrofoner og kabler m.m. Samt en tilpasning og uddybning af emner som knytter sig til jeres ønsker Efter 2. semester Mundtlig eksamination med opgaver baseret på undervisnings-kompendium eksempelvis: Kort beskrivelse af mikrofoner/-typer og deres egenskaber Kort beskrivelse af optagesituationer planlægning/ flerspors(multitrack)/stereo Kort beskrivelse af problemstillinger ved ovenstående (overhør/frekvensgang/fase) Varighed: 20 min 7-trins-skalaen Intern censur, bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
17 BACHELOR ÆSTETISKE OG TEKNISKE FAG 3D & SOUNDART Den amerikanske lydkunstpioner Charlie Morrow er tilknyttet TONESPACE som gæsteprofessor i Lydkunst og spatialisering af lyd. Charlie Morrow giver Masterclass på TONESPACE tre gange om året: i august, december og i april/maj. Dokumenteret deltagelse
18 BACHELOR BROBYGNINGSFAG INTEGRATION Bred almen viden omkring musikkens grundbegreber og byggesten. Integration er et brobygningsfag i forhold til den rytmiske/klassiske uddannelse og TONESPACE. Det er her muligt at stifte bekendtskab med nogle grundlæggende traditioner og begreber om musik, som er hverdagssprog for de fleste musikere. Nogle overordnede emner vil være Elementær nodekundskab og rytmelære Elementær harmonilære Overtonerækken og tonalitet Struktur og tekstur Formlære Musikalske stilarter Komposition En del af stoffet læses som selvstudium med hjælp fra specieldesignet software såsom Sibelius Educational Suite og projekter som Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som ugentlig solo-undervisning eller som holdundervisning. Dokumenteret deltagelse
19 BACHELOR PÆDAGOGISKE FAG ÆSTETICUM Formål At fastholde og udvikle en skabende refleksion med udgangspunkt i en praktisk kunstnerisk uddannelse overfor en videnskabeligt akademisk refleksion. At etablere et debatforum via diskussioner af områder, hvor musikken støder sammen med resten af samfundet politisk, kulturelt, filosofisk og dannelsesmæssigt. Siden musikvidenskabens fremkomst sidst i det 19 århundrede, har den videnskabeligt/akademiske refleksion over musik kæmpet en stadig mere indædt kamp for at dominere vores opfattelse af musik. Men kunstnere har altid reflekteret over deres arbejde med egne ord og begreber og det er denne ret til at beskrive og reflektere udfra en egen begrebsverden, der fastholdes i dette forløb. Der er talrige historiske eksempler på denne kamp fx Per Nørgårds brug af matematiske begreber, der ofte er blevet kritiseret fra videnskabeligt hold og Karlheinz Stockhausens teorier om intelligente skyer, der intet videnskabeligt belæg er for, etc. Men den kunstneriske bevisførelse er ikke en videnskabelig teori, der skal kunne efterprøves objektivt, men derimod selve kunstværket selvom Stockhausens kosmiske forestillinger ikke kan bevises, så eksisterer dog helt objektivt de værker, som er undfanget af de selv samme teorier disse er så at sige kunstværkets beviser. Ved direkte eksempler på den skabende refleksions karakteristika, bevidstgøres og fastholdes denne ret til at reflektere på den skabende kunstners præmisser. Forløbet har følgende forelæsninger: - musik og sprog: hvordan producerer en musiker betydning? - musik og billede 1: fra programmusik til Disney - musik og billede 2: visualisering af musik, Marcussen og MIDI Fractal Image Converter - musik og DNA: fra circadisk rytmik til bioinformatik - musik og sandhed: hvordan siger en musiker sandheden? - musik og tid: relativitetsteoriens tidsmodeller indenfor musik side 1 af 2
20 BACHELOR PÆDAGOGISKE FAG - musik og psyke: kunstnerens psykologi og pædagogik - musikfilosofi: texter af Adorno og andre Musikken er i kontakt med mange områder af samfundet og har flere forskellige funktioner i disse sammenhænge almendannelse, underholdning, transfereffekt, identitet, terapi, etc. Som uddannet musiker/kunstner/underviser er man nødt til at kunne deltage i meningsproduktionen indenfor disse områder og via (dags)aktuelle indlæg indenfor fødekæde, talentudvikling, Mozart-effekt, musikterapi, integration, (kultur)politik og andet, kvalificeres og tilskyndes de studerende til at deltage og danne holdninger indenfor samtlige musikkens berøringsflader med samfundet og menneskene. dokumenteret deltagelse side 2 af 2
21 BACHELOR BROBYGNINGSFAG ØRET & MUSIKKEN At udvikle evnen til at arbejde kreativt med lyd og musik. En dyberegående forståelse af lydens aspekter og ørets virkemåde (psykoakustik) danner baggrund for en bevidstgørelse om lyd i det hele taget. Dette sammen med intensiv lytning til musikeksempler danner baggrunden for egne kreative udfoldelser med computermusik. Undervisningen forløber mest i workshops, men der vil også være personlig vejledning, programmeringshjælp og coaching omkring projekter. Dokumenteret deltagelse
22 BACHELOR PRAKTIK UNDERVISNINGSPRAKTIK At give den studerende indblik og vejledning i praktisk undervisningspædagogik på musikskoleniveau. Den studerende deltager aktivt som underviser i et forløb på en musikskole, MGK, højskole e.l. Undervisningen følges og evalueres løbende af en lærer fra konservatoriet. Undervisningen er projektorienteret, og der lægges vægt på, at den studerende planlægger og afvikler et forløb baseret på hans/hendes specifikke kompetencer inden for TONESPACE-feltet. Ud-af-huset praktik som solo- eller holdundervisning. Dokumenteret deltagelse VALGPRAKTIK Der vil hvert år i forårssemestret være mulighed for i en af KUP-ugerne at afvikle en uges praktik efter eget valg efter nærmere aftale med studievejlederen. Dokumenteret deltagelse
Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus)
Bacheloruddannelsen i (BMus) 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs mereKREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereTONESPACE mere end musik. Hans Sydow. Et musikalsk eksperimentarium på Vestjysk Musikkonservatorium
Hans Sydow TONESPACE mere end musik Et musikalsk eksperimentarium på Vestjysk Musikkonservatorium PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium
Læs mereUndervisningsplan produktionslinjen
Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse Forord
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereHovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle
Læs mereHovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ELEKTRONISK KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 14. september 2010. Version: April 2015 1 1 Indledning... 3 2
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Senest revideret oktober 2009 1 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...3 2. Uddannelsens
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereEngelsk mundtlig kommunikation
DET HUMANISTISKE FAKULTET 30-11-2018 17:51 FAGBESKRIVELSE Engelsk mundtlig kommunikation Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Ansvarligt studienævn Udbudssteder Niveau Udbudsterminer Overordnet målbeskrivelse
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereTværfagligt projekt imellem Kom/IT og design der omhandlede Escape Rooms og en serie af benspænd.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 18/19
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereSTUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: KREATIV MUSIKFORMIDLING SENEST REVIDERET 030516 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereKatalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereUNGSYDS VALGFAGSTILBUD
UNGSYDS VALGFAGSTILBUD 2016-2017 1 Design og håndværk 60 timer Er du glad for at tegne, male og i det hele taget være en del af et fælleskab i et kreativt miljø, så er dette forløb sikkert noget for dig.
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereMASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mere