BUGTRUP MØLLEVEJ 6 TILLÆG UDVIDELSE AF KVÆGPRODUKTIONEN TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE MIDTDJURS KOMMUNE ÅRHUS AMT JUNI 2003

Transkript

1 BUGTRUP MØLLEVEJ 6 UDVIDELSE AF KVÆGPRODUKTIONEN MIDTDJURS KOMMUNE Tammestrup Rougsø Nørre Djurs Sønderhald Midtdjurs Grenaa Rosenholm Rønde Ebeltoft us TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT JUNI 2003

2 Bugtrup Møllevej 6 Udvidelse af kvægproduktionen Midtdjurs Kommune Tillæg til regionplan 2001 og VVM-redegørelse ÅRHUS AMT JUNI 2003

3 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår 2003 Titel Udvidelse af kvægproduktionen på Bugtrup Møllevej 6, Midtdjurs Kommune. Tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse J. nr Redaktion Layout Natur og Miljø Irene Paulsen Kirsten Lavtsen/Irene Paulsen ISBN Oplag 150 Tryk Grundmateriale Århus Amts Trykkeri T0-kort: Udregnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt. Øvrige kort: co Kort- og Matrikelstyrelsen Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur- og Miljøkontoret på tlf

4 Indhold Indledning 4 Tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse til Regionplan 2001 Retningslinie 5 Redegørelse 5 Resumé af VVM-redegørelsen 6 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Forbrug Næringsstofregnskab Øvrige afkast Transport Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Landskabelige forhold og nybyggeri Grundvand Overfladevand Naturområder Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag 6.2 Fravalgte alternativer Bilag: Oversigtskort Ejendommens bygningsanlæg Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger løst bagest i rapporten 4. Udbringningsarealer og naturområder løst bagest i rapporten 5. Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase Forslag til miljøgodkendelse 23 side 3

5 Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Bugtrup Møllevej 6, 8560 Kolind. Gården ligger i Midtdjurs Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen Bugtrup Møllevej 6 ønskes godkendt til 381 DE (dyreenheder). Firmaet Schmidt Sørensen I/S har i dag malkekøer med opdræt opdelt på tre ejendomme, disse ønskes samlet på én; Bugtrup Møllevej 6. I den forbindelse ønskes opført en ny kostald til løsdrift og en ny gyllebeholder. Da bygningen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og den opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, kræves ikke landzonetilladelse. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Sagsforløbet Århus Amt offentliggjorde i perioden 18. september til 16. december 2002 "Debatoplæg Udvidelse af kvægbesætning, Bugtrup Møllevej 6, 8560 Kolind, Midtdjurs Kommune. Amtet modtog tre skriftlige indsigelser, som drejede sig om, hvor den nye stald og gylletank bliver placeret, gener ved transport og udbringning af gylle, øget transport på små veje og mulige negative konsekvenser for naturen generelt. Resumé af indsigelserne og bemærkninger hertil er gengivet i bilag 5. Forslag til Regionplantillæg udsendes 4 i anden offentlighedsfase på otte uger. Der kan indsendes skriftlige indsigelser og bemærkninger til regionplanforslaget inden for den tidsfrist, som fremgår af følgebrevet, annoncering i dagspressen og på amtets hjemmeside w w w.ag.aaa.dk. Indsigelser og bemærkninger kan sendes til Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Efter anden offentlighedsfasen vil Amtsrådet træffe den endelige beslutning om vedtagelse af regionplantillægget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen. Amtsrådets endelige beslutning kan påklages til Naturklagenævnet inden for en klagefrist på fire uger. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Bugtrup Møllevej 6 bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 6 i denne redegørelse. Midtdjurs Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Bugtrup Møllevej 6 under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen.

6 Regionplantillæg til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Bugtrup Møllevej 6, 8560 Kolind, (matr.nr. 3d Bugtrup By, Kolind m.fl.) som drives sammen med Frellingvej 26 (matr.nr. 9n Mårup By, Nødager m.fl.), Midtdjurs Kommune og Vråvej 18 (matr.nr. 9a Grønfeld By, Agri), i Ebeltoft Kommune i selskabet Schmidt Sørensen I/S, kan malkekvægsbesætningen med opdræt udvides op til 381 DE. Der opføres en ny sengebåsstald med fast drænet gulv i tilknytning til det eksisterende byggeri på ejendommen og ny gylletank. Gulvtypen skal være af en af de to typer, Landskontoret for Bygninger og Maskiner har afprøvet i Der stilles følgende vilkår til produktionen: < Fosforbalance på arealerne ved Vråvej 18, mellem Grønfeld og Vrinners < Afgræsning eller årlig slåning af arealet, der støder op til Korup Å, på matr.nr. 12i Ebdrup By, Ebdrup, på ca.3,5 ha. Der må ikke tilføres husdyrgødning udover det, der afsættes af græssende dyr. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Det er afgørende, at den nye stald bygges med en af de typer fast, drænet gulv, der er afprøvet af Landskontoret for Bygninger og Maskiner i 2002, hvor der blev fundet en væsentlig nedsættelse af ammoniakfordampningen. Vilkåret om fosforbalance på arealerne ved Vråvej 18 skyldes, at området afvander til Egens Vig, som er udlagt i Regionplanen med skærpet målsætning. Området er desuden udpeget som EF-habitatområde. Med vilkår om fosforbalance begrænses risikoen for udvaskning af fosfor til vigen. Vilkåret om, at arealet ned til Korup Å skal afgræsses eller årligt slås, og der ikke må tilføres yderligere husdyrgødning, skyldes, at arealet er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og at der findes et rigkær, som ligger i forbindelse med arealet. Afgræsning eller slåning af arealet skal være med til at sikre den kær- og engvegetation, der findes på arealet. Overholdelse af vilkåret om fosforbalance på arealerne mellem Grønfeld og Vrinners skal dokumenteres gennem en årlig opgørelse over de mængder fosfor, der faktisk tilføres og fraføres jorderne. Regnskabet fremsendes til Midtdjurs Kommune én gang årligt, senest 31. marts. Vilkårene fastlægges i den miljøgodkendelse, som Midtdjurs Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages mindre, ikke væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller af bygningerne uden tilvejebringelse af et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Dette gælder uanset, om der skal meddeles tilladelse efter anden lovgivning. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVMundersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Det skal understreges, at redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt udbringningsarealerne ændres ved inddragelse af nye ejede arealer, ved køb eller ved nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, eller antallet af dyr forøges, skal Århus Amt påny have lejlighed til at vurdere, om projektet er VVM-pligtigt. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3. 5

7 Resumé af VVM-redegørelsen Ejerene af Bugtrup Møllevej 6 ønsker at udvide husdyrholdet fra 125 DE til 381 DE, svarende til 245 malkekøer og 270 stk opdræt på ejendommen. Der opføres en ny sengebåsstald med en ny type fast drænet gulv og en ny gylletank i forbindelse med udvidelsen. Udvidelsen sker ved, at tre eksisterende, adskilte besætninger samles på Bugtrup Møllevej 6. Bugtrup Møllevej 6 ligger 1 km sydøst for Kolind i Midtdjurs Kommune. Til ejendommen hører 228 ha jord, og 17,2 ha der kun afgræsses. Der forpagtes 20,6 ha, og der er indgået gylleaftale på 35,4 ha. Det betyder, at der udbringes husdyrgødning fra 1,67 DE/ha. Den nærmeste nabobeboelse ligger 300 m fra ejendommen, og den nærmeste samlede bebyggelse er Ebdrup, ca. 750 m væk. Produktionen på ejendommens jorder vil give et samlet overskud af kvælstof på 112 kg kvælstof pr. ha ( kg) og 3,5 kg fosfor pr. ha (737 kg). Der sker ingen væsentlig ændring i driften af jorden som følge af det ansøgte. Arealerne omkring Kolind afvander via Grenåen til Kattegat. Arealerne mellem Grønfeld og Vrinners afvander til Egens Vig, som har en skærpet målsætning i Regionplanen. Der findes en række arealer registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i nærheden af ejendommen. Et kær, ca. 400 m nord for ejendommen, har en tålegrænse for kvælstoftilførsel på omtrent det samme eller lavere end det, der tilføres. For at begrænse ammoniakfordampningen fra produktionen, bliver den nye stald bygget med en ny type fast, drænet gulv, som i følge de indledende undersøgelser, kan begrænse ammoniakfordampningen med ca. 50 % i forhold til alm. fast gulv. skal afgræsses eller slås uden yderligere tilførsel af husdyrgødning. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Langt hovedparten af arealerne ligger i et område med drikke- vandsinteresser (OD). Et lille område, på ca. 4 ha, ligger i et område med særlig drikkevandinteresse, som er nitratfølsomt. Arealet vil udelukkende blive afgræsset, og grundvandsstrømningen bevæger sig ud af det følsomme område. Udbringningsarealerne støder op til fire vandløb; ingen af disse er i dag påvirkede af landbrugsdriften. Der er flere vandhuller på eller ved udbringningsarealerne, som alle er vurderet tilstrækkeligt beskyttet. Den nye stald vil komme på marken i forgrunden, maks. 20 m fra de eksisterende For at sikre overholdelse af regionplanens målsætninger og retningslinier for overfladevand er der stillet vilkår om, at der ved den ansøgte drift skal være fosforbalance på arealerne, der afvander til Egens Vig. For at naturbeskyttelsesloven kan overholdes, stilles vilkår om, at et areal ned til Korup Å 6

8 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget Nu-drift antal/de Efter sammenlægning antal/de 1.1 Placering og udformning Ejendommen Bugtrup Møllevej 6 ligger 1 km sydvest for Kolind. Gården er beliggende i Midtdjurs Kommune, og selskabet Schmidt Sørensen I/S ejer jord både i Midtdjurs og Ebeltoft Kommune (bilag 1). Både ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2001 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. På ejendommen er der malkekøer, tung race med opdræt. Der er i dag en produktion på i alt 125 DE. På Bugtrup Møllevej 6 er der i dag tre stalde på henholdsvis 374 m², 167 m² og 261 m². Disse stalde skal ved ansøgt drift anvendes til opdræt. Udover staldbygningerne er der maskinhuse, lade, foder- og plansiloer, en gylletank samt et stuehus med udhus. Bygningsanlægget på Bugtrup Møllevej 6 fremgår af bilag 2. I forbindelse med sammenlægning af dyreholdet bygges en ny sengebåsstald på m² og en ny gylletank på m³. Gulvet i den nye stald bliver en type fast drænet gulv, som er afprøvet af Landskontoret for Bygninger og Maskiner i Resultatet af denne afprøvning viste en væsentlig begrænsning af ammoniakfordampningen fra stalden. Årskøer 80/94 245/288 Opdræt 90/31 270/93 I alt 125 DE 381 DE Omregning er foretaget efter bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrhold, husdyrgødning, ensilage m.v. Samlet areal (ha) med opdræt på Bugtrup Møllevej 6. Det svarer til 245 årskøer malkekvæg, tung race og 270 årsdyr kvier og stude, tung race. 1.3 Arealer Udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger i tilknytning til de tre gårde, som er samlet i selskabet Schmidt Sørensen I/S. Det betyder, at hovedparten af jordene ligger i nærheden af Kolind, men en mindre del, den der er tilknyttet Vråvej 18, ligger mellem Grønfeld og Vrinners i Ebeltoft Kommune, se bilag 3. Husdyrgødningen til disse arealer bliver transporteret i lastbil. Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) Bugtrup Møllevej 6* 106,5 95,5 Vellingvej 26* 68,6 Vråvej 18* 66,2 105 Forpagtet 8,0 8,0 Total 249,3 208,5 *ejes af Schmidt-Sørensen I/S Harmoniarealer Husdyrbekendtgørelsens krav er, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha på harmoniarealet (arealer der kan og må gødskes), når der er tale om en kvægbesætning. Ved opgørelse af harmoniarealet fratrækkes først den mængde husdyrgødning, der afsættes til gylleaftaler, derefter beregnes kravet til harmoniareal på baggrund af den resterende mængde husdyrgødning. Der afsættes husdyrgødning fra 32,0 DE via gylleaftaler, dermed resterer husdyrgødning fra 349 DE til fordeling på egne og forpagtede arealer, hvilket betyder, at der i dette tilfælde skal være 205,3 ha til rådighed for at opfylde harmonikravet Husdyrproduktion Når dyrene fra de tre ejendomme i selskabet samles, vil der blive 381 DE som malkekvæg Der ejes to arealer ned til Korup Å og et ned til Mårup Å, som alle vil blive afgræsset eller slået og derudover vil der ikke tilført husdyrgødning. Arealkrav Landbrugslovens krav til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE skal ejendommen eje 25 % af harmoniarealet, fra DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal ejendommen eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejendom- 7

9 me, 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. For Bugtrup Møllevej 6 vil der, med en produktion på 381 DE, være krav om at 140,6 ha ejes af ejendommen, det reducerede arealkrav er 94,5 ha udbringningsareal. Til ejendommen ejes 106,5 ha efter tilkøb af to forpagtede arealer. Omtrent 11 ha af det ejede areal kan ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning, de er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Dermed resterer 95,5 ha til udbringning af husdyrgødning, og arealkravet er overholdt. 1.4 Forbrug Vand Ejendommens vandforsyning sker fra offentlig vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug er m 3 og forventes at blive m³. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertanke. Derudover er der uændret mængde til markvanding, som er m³ på Bugtrup Møllevej 6 og m³ på Frellingvej 26. El Den største del af elforbruget går til malkning, køling af mælk og lys i staldene. Det årlige forbrug er nu på ca kwh og forventes at blive ca kwh. Resten fordeler sig på gyllepumpning, varmt vand, foder og husholdning. Der gøres ikke en aktiv indsats for at nedsætte strømforbruget. Brændstof Det årlige forbrug er nu l dieselolie, og det fremtidige forbrug forventes at blive l, som anvendes til markarbejde, transport af fode, og gødningshåndtering. Ændringen skyldes flere transporter af foder og gødning. Foder og gødning Der indkøbes proteinfoder, svarende til ca. 10 læs årligt før sammenlægningen og 32 efter. 8 Det årlige forbrug af handelsgødning på ejendommen Bugtrup Møllevej 6 bliver i alt ca. 11,8 t kvælstof og 346 kg fosfor. Fosfor-handelsgødning bruges som start gødning til majsafgrøder. Grovfoder, græs og ensilage produceres på ejendommen, ligesom forbruget af korn dækkes af egen avl. Det samlede forbrug vil ikke ændres. Der etableres den nødvendig opbevaringskapacitet på Bugtrup Møllevej 6. Kemikalier og medicin Ejendommens nuværende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen (pesticider). Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler i et aflåst rum, som indrettes i den nye stald. 1.5 Næringsstofregnskab Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle vil være m 3 med 381 DE. Ejendommen har nu en gyllebeholder med en opbevaringskapacitet på ca m 3, en fortank på 20 m³ og kanaler på 805 m³. I forbindelse med sammenlægningen etableres endnu en gylletank, på 3000 m³. På ejendommen Frellinggård findes endnu en gylletank på ca m 3. Det giver en samlet opbevaringskapacitet på 5825 m³, svarende til ca. 10 måneder. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der er et tæt flydelag i tankene. Derudover vil der blive produceret 460 t dybstrøelse. Dette opbevares på den bestående møddingplads. Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3. Gyllen udbringes med slæbeslanger og nedfældning i marts og april. Der vil kunne forekomme udvaskning/overfladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne, og der vil ske en vis fordampning af ammoniak fra gyllebeholder, staldenes ventilationsanlæg samt fra udbragt gylle. Ved sammenlægningen af de tre besætninger sker der samlet set ingen forøgelse af dyreholdet. Ligeledes sker der ingen væsentlig ændring i driften af udbringningsarealerne. På den baggrund opstilles regnskabet for nudriften samlet for de tre ejendomme.

10 Næringsstofregnskabet for Schmidt-Sørensen I/S med tilhørende udbringningsarealer er følgende: Kvælstof N Fosfor P Nu-drift* 381 DE, dyrene fordelt på tre ejendomme Ansøgt drift* 381 DE, dyrene samlet på en Bugtrup Møllevej 6 Nu-drift* 381 DE, dyrene fordelt på tre ejendomme Ansøgt drift* 381 DE, dyrene samlet på en Bugtrup Møllevej 6 Produceret ab lager kg kg kg kg Afsat under afgræsning kg 801 kg kg 112 kg Udsæd+ markvanding 998 kg kg 64 kg 134 kg Deposition, 18,7 kg/ha** kg kg - - Kvælstoffiksering kg kg - - Tilført med handelsgødning kg kg kg Fjernes med afgrøderne* kg kg kg Overskud til jordpulje, udvaskning og ammoniakfordampning kg kg kg 737 kg Fordampning fra mark kg kg - - Arealkrav til Bugtrup Møllevej 6 Overskud pr. ha incl. ammoniakfordampning fra mark 208,5 208,5 ha 208,5 208,5 ha kg 27,8 3,5 kg Ammoniakfordampning pr. ha 16 kg 16 kg - - * Beregnet i Grønt Regnskab, eks. 32 DE afsat til gylleaftaler **Baggrundsbelastning på Kommuneniveau, fra Skov- og Naturstyrelsen Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Med den nye løsdriftstald kommer malkekøerne ikke længere på græs, dermed er det kun opdræt, der fremover skal afgræsse arealerne registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og arealet øst for Mårup Å. Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen falder væsentligt som følge af en ændret fodringsstrategi. Der anvendes nu en større andel energirig grovfoder, så der indkøbes mindre kraftfoder. Der anvendes en større andel majsensilage, hvilket har medført, at der fremover kan anvendes mineralblandinger uden fosfor. På arealerne mellem Grønfeld og Vrinners vil der, når der tilføres husdyrgødning fra 1,7 DE, blive tilført ca. 25,4 kg P/ha. Når der regnes med 31 ha med vinterhvede og 5 ha med vårbyg vil der i alt fjernes ca. 890 kg P, svarende til 24,7 kg P/ha. Der er efterfølgende indgået endnu en gylleaftale, som vil bevirke, at der afsættes husdyrgødning fra yderligere ca. 20 DE. Det betyder, at næringsstofregnskabet bliver lidt bedre end i ovenstående tabel, idet der ikke produceres mere husdyrgødning, men arealet det spredes på forøges lidt. 9

11 Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning vil primært ske via ventilation fra staldene, fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Den nye løsdriftstald bygges med en ny type fast, drænet gulv, der forventes at kunne begrænse ammoniakfordampningen til ca. 50 % i forhold til almindeligt fast gulv. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på alle tre gyllebeholdere for at begrænse ammoniakfordampningen så meget som muligt. Ved udbringning af gylle anvendes slæbeslanger og nedfældning. Da ammoniakfordampningen kan have stor lokal påvirkning, er den, i modsætning til næringsstofbalancerne på marken, udregnet for den nuværende og ansøgte drift på ejendommen Bugtrup Møllevej 6. Der vil i den nye stald blive anvendt den gulvtype som begrænser ammoniakfordampningen mest muligt; fast, drænet gulv. Landskontoret for Bygninger og Maskiner har foretaget nogle få undersøgelser, der peger på at denne gulv type kan reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 % i forhold til almindeligt fast gulv. Landskontor for Bygninger og Maskiner henviser desuden til, at der er foretaget tilsvarende undersøgelser i Holland, som giver samme resultat. Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, d.v.s. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes anvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret. Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i aflåst rum, indtil det enten returneres til leverandør eller afleveres til kommunal modtageplads. Olieaffald opbevares i tønder og anvendes til rustbehandling af sliddele på ejendommens maskiner. Affald Ejendommen er tilsluttet kommunal renovation. Døde dyr bortskaffes ved, at DA- KA afhenter dem på ejendommen førstkommende hverdag. Indtil afhentning lægges de afdækket på et skyggefuldt sted. Døde dyr skal opbevares i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Årlig ammoniakfordampning, kg N, fra Bugtrup Møllevej 6 Nu-drift, 125 DE Ansøgt drift, 381 DE, stald med ringkanal alm. fast, drænet gulv ny type fast, drænet gulv Stald Lager Mark Total Ovenstående er beregnet med udgangspunkt i beregningsmodeller fra DMU. Spildevand Spildevand fra malkerum og rengøring udgør ca. 700 m 3 pr. år og afledes til gyllebeholder. Husspildevand ledes til bundfældningstank og herfra til nedsivning. Tømning af bundfældningstanken sker efter behov, dog mindst en gang årligt, jf. gældende lov. Støj Fra motoren i malkeanlægget og kompressoren til køletanken vil der være støj to gange dagligt i forbindelse med malkningen. Fra den mekaniske ventilation i kviestalden vil der være støj fra ventilatorerne, men det skønnes ikke at være en væsentlig ændring fra du nuværende forhold. Derudover vil der være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå i dagtimerne. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Med de aktuelle afstande til naboer vil dette i følge ansøger kunne overholdes. Lugt De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Dette sker inden for en kort periode om foråret og efter høstede græsafgrøder. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Lugtemissionen, LE/s er af ansøger beregnet til før sammenlægningen og efter. 1.6 Øvrige afkast Kemikalier 1.6 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af mælk, foder og gylle. 10

12 Udbringning af gylle sker med vogne, der rummer 20 m³. Den del, der skal udbringes på Vråvej transporteres med lastbil. En stor del af de øvrige transporter sker på egne markveje. Antal transporter pr. år Nu-drift Ansøgt drift Afhentning af mælk Øvrige, bl.a. dyr, olie og handelsgødning Gylle Foder Stald, plansiloer og halmopbevaring 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger En alternativ løsning kunne være at renovere kostaldene på hver af ejendommene. Dette er fravalgt for at kunne sikre et optimalt miljø for køerne i en ny løsdriftstald. Der opnås samtidig en rationalisering af foderhåndtering, gødningstransport m.m. Desuden vil sammenlægning af besætningerne give en bedre mulighed for faglig kontakt mellem medarbejderne og bedre mulighed for gensidig afløsning. Det påregnes, at der er fire personer beskæftiget på bedriften efter sammenlægningen. I det oprindelige ansøgningsmateriale var den nye stald projekteret med sengebåse og ringkanal. For at nedbringe ammoniakfordampningen er gulvtypen ændret til fast drænet gulv, en ny type gulv, som i 2002 har været afprøvet af Landskontoret for Bygninger og Maskiner. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny gyllebeholder. Denne bliver større end først anført i ansøgningen, idet der ikke er gyllekanaler af samme omfang under den nye type gulv. Desuden anvendes mere vand i den nye produktion, som ledes til gylletanken. I forbindelse med beregning af næringsstofbalancer, var der i første omgang et betydeligt fosfor-overskud. Ved en grundig gennemgang af fodringsstategien er det endelige næringsstof- regnskab blevet væsentligt forbedret både for kvælstof og fosfor. Den nye kostald var oprindelig planlagt opført ca. 40 m fra de øvrige bygninger på ejendommen. For at ejendommen stadig opfattes som en enhed, er stalden rykket tættere på, således den opføres maksimalt 20 m fra de eksisterende bygninger alternativ 0-alternativet er, at produktionen i selskabet Schmidt-Sørensen I/S 11

13 forsat er på tre ejendomme. Hver af disse ejendomme skal renoveres. Derved forbliver gødningsudbringningen den samme som nu på alle udbringningsarealer. Afstand fra staldanlæg til: Husdyrbekendtgørelsens krav* Krav i f.t. lugt- ** Beboelse på samme ejendom 50 m 50 m 185 m Nabobeboelse mod nordøst 300 m 50 m 185 m Nabobeboelse mod syd 300 m 50 m 185 m Samlet bebyggelse, Ebdrup 1000 m 300 m 370 m 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. Vandløb eller sø 450 m 15 m Naboskel og privat fællesvej 250 m 15 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav for husdyrbrug med op til 250 DE. Afstande for husdyrbrug med mere end 250 DE skal fastsættes i miljøgodkendelsen. ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr ) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Lugt fra staldanlægget vil primært komme fra staldene, fra gyllebeholderne, ved påfyldning af gyllevogne og ved udbringning af gylle. De nærmeste samlede bebyggelser er Ebdrup og Kolind, hvor Kolind er afgrænset af en byzone. Afstanden fra staldanlægget til Ebdrup er ca. 750 m og til Kolind ca. 1 km. Nærmeste nabo ligger ca. 300 m fra ejendom men. Dermed er afstandskravene i husdyrbekendtgørelsen opfyldt. 12 Vurdering: Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Naboerne omkring ejendommen ligger i en sådan afstand og retning, at det vurderes, at de ikke vil få væsentlige lugt- eller støjgener som følge af udvidelsen. 3.2 Landskabelige forhold og nybyggeri Ejendommen ligger ikke i et område, der er udpeget som værende af særlig landskabelig interesse. Den nye kostald opføres ca. 20 m fra de eksisterende bygninger. Da bygningen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og den opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, kræves ikke landzonetilladelse. Desuden opføres en ny gylletank på ca m³. 3.3 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevands interesser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2001 tillige foretaget en udpegning af nitratføl-

14 somme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at i disse områder skal der udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug bør målsætningen for nitratfølsomme OSDområder være, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vand-løb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,7 DE pr. ha pr. år fra kvægbrug. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Bedriftens udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger omkring de tre ejendomme. Arealerne vest og syd for Kolind ligger, undtagen ca. 4 ha, uden for både OSD og nitratfølsomt område. Der er ingen overlap mellem udspredningsarealer og beskyttelseszoner omkring sårbare vandværker. Syd for Kolind er der ca. 4 ha, som afgræsses og ikke tilføres yderligere husdyrgødning, der ligger yderligt i et OSD og nitratfølsomt område. Strømningen er imidlertid ud af det følsomme område, og det primære grundvandsmagasin i øvrigt er tilsyneladende rimeligt velbeskyttet. Arealerne mellem Grønfeld og Vrinners ligger uden for OSD og nitratfølsomme områder, og der er ikke overlap mellem udbringnings arealer og beskyttelseszoner omkring sårbare vand- værker. Grundvandsstrømningen går mod Egens Vig. Der er kun få boringer i området, men de tyder på, at det primære grundvandsmagasin er meget velbeskyttet. Vurdering: Et areal på 4 ha ligger i OSD og nitratfølsomt område. Grundvandsstrømningen går ud af det særligt følsomme område, og dette areal vil kun blive afgræsset eller slået, og der udover vil der ikke blive tilført husdyrgødning. Derfor vurderes det, at grundvandet ikke vil blive påvirket. De øvrige udbringningsarealer ligger i ODområder, der er velbeskyttede, og hvor de generelle regler anses for at være tilstrækkelige. Det vurderes derfor, at husdyrproduktionen ikke vil påvirke grundvandsressourcen uacceptabelt i forhold til anvendelsen og målsætningen som drikkevandsressource. Udvidelsen vil dermed være i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier for grundvandsressourcen. 3.4 Overfladevand I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vand kvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vand- løbenes 13

15 forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. I alt fire vandløb grænser direkte op til arealer, der hører til den samlede bedrift. Bugtrup Bæk er B1-målsat i VKP (vandkvalitetsplanen) 2001 med et krav om, at forureningsgraden skal være II eller bedre. Bækken er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved den seneste undersøgelse i 1999 blev forureningsgraden på strækningen bedømt til at være II, og målsætningen var dermed opfyldt. Mårup Å er på den berørte strækning B2-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II eller bedre. Åen er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved den seneste undersøgelse i 1999 blev forureningsgraden på strækningen bedømt til at være II-III, og målsætningen var derfor ikke opfyldt. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold i vandløbet var årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Korup Å er på den berørte strækning B2-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II-III eller bedre. Åen er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens 3.Ved den seneste undersøgelse i 1999 blev forureningsgraden på strækningen bedømt til at være II- III, og målsætningen var dermed opfyldt. 14 Mortenskær Bæk er B0-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II eller bedre. Bækken er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved den seneste undersøgelse i 2000 blev forureningsgraden på strækningen bedømt til at være II-III, og målsætningen var derfor ikke opfyldt. Det vurderes, at spildevand fra spredt bebyggelse samt dårlige fysiske forhold var de væsentligste årsager til, at målsætningen ikke var opfyldt. Mortenskær Bæk er i Regionplan 2001 udpeget som et vandløb, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i oplandet fra enkeltliggende ejendomme. Vurdering i forhold til vandløb: Ingen af de vandløb, der grænser op til ejendommens arealer, er påvirkede af den landbrugsmæssige udnyttelse, der sker i dag, og da der ikke sker en forøget påvirkning ved det ansøgte, vil en eventuel fremtidig drift næppe heller medføre en påvirkning af vandløbene. Den landbrugsmæssige udnyttelse har således ikke og vil heller ikke få betydning for målsætningsopfyldelsen i nogle af de fire vandløb. Vandhuller Undersøgelser foretaget af Århus Amt har vist, at en bræmme på op til 2 meter er utilstrækkelig til at sikre mod forurening med pesticider. Bræmmen skal være mindst 10 meter for at mindske påvirkningen til et niveau nær baggrundsniveauet, der findes i naturområder. En 10 meter bræmme mindsker endvidere risikoen for overfladisk afstrømning af gylle til vandhullet og dermed risikoen for eutrofiering af vandhullet. Der er et vandhul, som ligger midt på matr. nr. 1m, Mårup By, Nødager. Vandhullet er ifølge GIS 633 m². Da vandhullet er over 100 m², er det omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen afgrænset bræmme omkring vandhullet. Arealet vil, i følge ansøgningen, kun blive tilført husdyrgødning afsat af græssende dyr. Der findes endvidere 2 vandhuller henholdsvis 100 og 250 meter øst for matr. nr. 21e, Grønfeld By, Agri. Begge er omkranset af en bræmme på mellem 5 og 20 m. Det vurderes, at disse vandhuller ikke påvirkes af den nuværende landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne, og da den fremtidige belastning vil være uændret, vil de heller ikke fremover blive påvirket af driften. Endelig findes der et vandhul umiddelbart vest for matr. nr. 12i, Ebdrup By, Ebdrup. Der findes i dag en bræmme på mindst 10 meter mellem vand- hullet og matr. nr. 12i, Ebdrup By, Ebdrup, og det vurderes, at denne bræmme er tilstrækkelig til at sikre vandhullet mod påvirkning fra den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet. Vurdering i forhold til vand- huller: Af de fire vandhuller, der ligger ved selskabets arealer, har tre en tilstrækkelig bræmme. Det sidste ligger på en mark, der udelukkende vil blive afgræsset. På den baggrund vurderes, at alle vandhullerne er beskyttet mod forurening med evt. overfladeafstrømmende husdyrgødning og pesticider. Kyst og søer Afstrømningen af næringsstoffer fra arealerne ved Kolind vurderes primært at foregå til Kolind kanalerne og derfra til Gren åen. Kattegat ud for Grenåens udløb er udlagt med en generel målsætning, og der er ikke knyttet nogen særlige beskyttelsesinteresser til kystområdet. Recipienten vurderes at være ret robust over for forhøjet næringsstoftilførsel. Afstrømningen af næringsstoffer fra bedriftens udbringnings arealer vurderes derfor at være uproblematisk. De sydlige udbringningsarealer, mellem Grønfeld og Vrinners, vurderes dels at afstrømme direkte til Egens Vig og dels via Mortensbæk. Kystområdet ved Egens Vig er en lavvandet vig, der i amtets regionplan er udlagt med en skærpet

16 målsætning. Vandmiljøet i vigen er sårbart over for forhøjede tilførsler af næringsstoffer. Kystområdet vest for Egens Vig omkring Kalø Slotsruin er udpeget som EF-habitatområde nr. 230 med særlig forekomst af bl.a. naturtyperne "Lavvandede større bugter og vige", "Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand". Naturtyper, hvor bl.a. sunde ålegræsbevoksninger er vigtige for naturkvaliteten. Da afstømningen sker både direkte og inddirekte til Egens Vig, skal der være fosforbalance på udbringningsarealerne for dermed at fjerne risikoen for udvaskning af fosfor fra disse arealer. Kvælstoftilførslen skal minimeres mest muligt, hvilket sker som følge af ændret fodringsstrategi, som medfører et fald i kvælstofindholdet i husdyrgødningen. Der er ingen væsentlige og følsomme søer i området. Vilkår: Der fastsættes vilkår om, at der skal være fosforbalance på udbringningsarealerne mellem Grønfeld og Vrinners. Vurdering i forhold til kystvand: De arealer som ligger i oplandet til Egens Vig, vurderes at skulle opfylde krav om fosforbalance og en så lille kvælstof afstrømning som muligt. Som udgangspunkt må der ikke ske en stigning i kvælstoftilførslen til Egens Vig. Derfor er der stillet vilkår om fosforbalance på arealerne. Det vurderes, at ansøger, via en indsendt fosforbalancer for arealerne, har godtgjort, at vilkåret om fosforbalance kan overholdes. For at kunne overholde vilkåret om fosforbalance, skal den projekterede ændring i fodringen følges. Når det sker, vil indholdet af kvælstof i husdyrgødningen samtidig falde. Derfor vurderes det, at kravet om, at der ikke må ske en stigning i kvælstoftilførselen, kan opfyldes uden at stille vilkår om maksimal kvælstof overskud på arealerne. Samlet vurderes det dermed, at udvidelsen af husdyrproduktionen, med de stillede vilkår, vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsætninger for overfladevand. Det forudsættes i øvrigt, at retningslinierne i husdyrgødningsbekendtgørelsens 27, stk. 3, overholdes: Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl". 3.5 Naturområder Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. C 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være in- direkte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt: C forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke), C forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, ændring af praksis for plantebeskyttelse (brug af pesticider) ved ændret afgrødevalg. Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi næringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer ved udbringningsarealerne Hovedparten af naturarealerne omkring ejendommen ligger langs Korup Å, her er både mose, eng og overdrev. Vest for Korup Å er moser og enge uudnyttede og domineret af høje græsser som rørgræs, lysesiv og tagrør, bestandsdannende star-arter som kær-star og toradet star og i begrænset omfang krat af grå-pil. I mosen er der flere områder, der står under vand i vinterperioden. Her er blandt andet registreret kær-trehage, som indikerer en mere lavt voksende kær-vegetation. Tålegrænesen for den type kær-vegetation ligger på omkring 20 kg N/ha/år. Overdrevene vest for åen er ligeledes uudnyttede og domineret af krat og højt voksende græsser som rød svingel og alm. hundegræs. Disse vurderes at være moderat følsomme overfor luftbåren kvælstof, med en tålegrænse på ca. 25 kg N/ha/år. 15

17 Øst for Korup Å er naturarealerne domineret af enge. De sydligste besigtigede enge, vest for Bugtrup Møllevej 6, er drænet kultureng, der afgræsses. Denne del vurderes ikke at være kvælstoffølsom. Nord herfor er et område, der er delvist uudnyttet og domineret af mose-bunke, rørgræs, fløjelsgræs, toradet star og lysesiv samt partier med tagrørsump. Denne del af engen vurderes at have en tålegrænse på kg N/ha/år. I overgangszonen, mellem den lavere liggende del af engen og den lidt mere tørre del, findes et område med knoldkær og en mere artsrig kær-vegetation. Her blev blandt andet registreret; vinget perikon, gøgeurt sp., kær-trehage, alm. kamgræs, eng-nellikerod, tjærenellike, top-star og andre arter af star samt glanskapslet siv. Desuden blev registreret en art siv, som kunne være butblomstret siv. Butblomstret siv er indikatorart for naturtypen ekstremrigkær, som har en tålegrænse på ca kg N/ha/år. Hvis det ikke er butblomstret siv, er naturtypen et rigkær med en tålegrænse på kg N/ha/år. Dette rigkær ligger ca. 400 m nordvest for Bugtrup Møllevej 6. Den største og mest botanisk set mest værdifulde del af kæret ligger umiddelbart øst for ejendommens arealer. Mosen nord for engene, øst for Korup Å er relativt fugtig og domineret af pilekrat og star-sump, blandt andet et større område med veludviklede tuer af top-star. Desuden var der et mindre parti med ellesump. Denne mose vurderes at have en tålegrænse på kg N/ha/år. Vest for Bugtrup Møllevej 6, ovenfor engen øst for Korup Å findes et lille overdrev. Dette er, som overdrevene på vestsiden af åen, domineret af rød svingel. På nogle få mere stejle partier findes en mere artsrig flora, som knytter sig til næringsfattig jord, fx jomfruhår sp., håret høgeurt og fåre-svingel. Tålegrænsen for dette overdrev vurderes at være kg N/ha/år. Ammoniakdeposition Danmarks Miljøundersøgelsers tal for baggrundsbelastningen med kvælstof er beregnet med modelprogrammet ACDEP, kommunevis. Den gennemsnitlige N-deposition for Midtdjurs Kommune for årene 1999, 2000 og 2001 er beregnet til 18,7 kg N/ha/år, et tal som dog dækker over en betydelig lokal variation. For at begrænse ammoniakfordampningen fra stalden vil den nye løsdriftstald blive bygget med en ny type fast drænet gulv. De første undersøgelser foretaget af Landskontoret for Bygninger og Maskiner viser, at disse gulvtyper kan reducere ammoniakfordampningen fra stalden med ca. 50 % i forhold til almindeligt fast gulv. Især i varmt vejr, når ammoniakfordampningen stiger, vil der formentlig være en stor reducerende effekt ved fast drænet gulv. Ved en beregning af ammoniakdepositionen i området med rigkæret kan der beregnes en nuværende samlet belastning (baggrund + specifik fra ejendommen) på 19,4 kg N/ha/år og en fremtidig belastning ved den nye gulvtype og 381 DE, på 20,7 kg N/ha/år. Drift Den ejede del af kæret vil efter udvidelsen fortsat enten blive afgræsset eller slået årligt. Herved vil der ske en netto fjernelse af kvælstof fra arealet, hvilket fremmer den typiske kær-vegetation. Ansøger har desuden oplyst, at der tidligere har været en MVJ-aftale på arealet, hvor der måtte tildeles 80 kg N/ha, og at han de seneste par år har tildelt ca. 45 kg N/ha /år i form af handelsgødning. Den østlige del af kæret, som ligger uden for ejendommen, har antageligt hidtil været afgræsset, hvilket ses af den lavtvoksende vegetation. Hvis afgræsningen ophører, vil forøget belastning med ammoniak formentlig kunne accelerere tilgroning i høje urter og krat. Vilkår: Eng/mosearealet ned til Korup Å, på matr.nr. 12i Ebdrup By, Ebdrup skal afgræsses eller slåes årligt, og der må ikke tilføres yderligere husdyrgødning. Vurdering: Det vurderes, at det kun er kæret ca. 400 m nordvest for ejendommen, der umiddelbart vil blive berørt af udvidelsen. På besigtigelsestidspunktet kunne det ikke afgøres, om der er tale om rigkær eller ekstremrigkær. På baggrund af oplysninger om, at den ejede del af arealet er blevet gødsket med handelsgødning hidtil, at der opstilles vilkår om afgræsning eller slåning af den ejede del af kærret, og at ammoniakfordampningen fra stalden søges begrænset ved at anvende en ny gulvtype, vurderes det, at den ejede del af kæret samlet set ikke forringes ved udvidelsen. Begrænsningen af ammoniakfordampningen gavner også den del af kæret som ikke ejes af Ulstrupgård, hvorved det vurderes, at denne del af kæret ikke vil forringes væsentligt. Dermed bliver overholdes regionplanens retningslinier og målsætninger for naturområderne og det er mindre vigtigt om der er tale om et rigkær eller et ekstremrigkær. Spredningskorridorer Områderne langs Korup Å og dermed umiddelbart op til de nærmeste udbringningsarealer er i Regionplan 2001 udpeget som spredningskorridor for vilde dyr og planter. Af retningslinien i Regionplan 2001 fremgår, at i spredningskorridorer skal ubrudte og uforstyrrede sammnehænge bevares og om mulig forbedres. De skal desuden søges friholdt 16

18 for byudvikling og tekniske anlæg. Vurdering: Da arealerne langs Korup Å udelukkende vil blive afgræsset eller slået, vurderes det, at det ansøgte ikke får nogen betydning for udpegningen som spredningskorridor. Vandmiljøplan II områder Bugtrup Møllevej ejer et eng-areal langs Korup Å, som er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og som ligger inden for et område, der er udpeget som lavbundsareal, hvor det er muligt at etablere et muligt VMP II-vådområde. Af retningslinien i Regionplan 2001 fremgår det, at denne type arealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Engen vil fremover henligge eller blive afgræsset af kvier. Der vil, ifølge ansøgningen, ikke blive tilført yderligere husdyrgødning, udover hvad der evt. afsættes af græssende dyr. Vurdering: Da arealet udelukkende vil blive afgræsset eller slået, vurderes det, at det ansøgte ikke får nogen betydning for udpegningen som lavbundsareal, eller en senere etablering af et VMP II-vådområde. 3.6 Øvrige forhold Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Bugtrup Møllevej 6 ikke vil få væsentlig indvirkning på omgivelserne iøvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: < Den nye stald bygges med fast, drænet gulv, som i de indledende undersøgelser ved Landskontoret for Bygninger og Maskiner har vist at kunne reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 % i forhold til alm. fast gulv. < Fosforbalance på arealerne ved Vråvej 18, mellem Grønfeld og Vrinners < Afgræsning eller årlig slåning af arealet, der støder op til Korup Å, matr.nr. 12i Ebdrup By, Ebdrup på ca.3,5 ha, uden yderligere tilførsel af husdyrgødning Derudover er det afgørende, at den projektede ændring af fod- ringsstategien følges. 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets naturog miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6. S ammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Vurdering: Det ansøgte husdyrhold på Bugtrup Møllevej 6 vil kunne ske i overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede vilkår efterkommes. 6.2 Fravalgte alternativer Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) Syd og sydvest for Kolind er hele arealet langs Korup Å, Mårup Å og Bugtrup Bæk er udpeget som SFLområde. Schmidt-Sørensen I/S råder over flere arealer inden for disse områder. Det betyder, at det er muligt at indgå MVJ-aftaler på disse arealer. Top-star i kæret nordvest for Bugtrup Møllevej 6 17

19 Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionerne på tre bedrifter, som hver for sig skulle gennem en omfat t ende renovat ion. I dette tilfælde vil der ikke kunne stilles vilkår til bedriften, hvorfor overskuddet af både fosfor og kvælstof kan blive større end det er ved den ansøgte produktion. Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionaplanens udpegninger 4. Udbringningsarealer og naturområder 5. Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase 6. Forslag til miljøgodkendelse 18

20 Bilag 19

21 BILAG 1 Bugtrup Møllevej 6 Mål 1:50.000