Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL"

Transkript

1 Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

2 Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på år har drukket alkohol. Og som 13-årig har hvert femte barn prøvet at være fuld. Derfor er det relevant at sætte alkoholpolitik for elever på dagsordenen Information til skolebestyrelsen 1 stk. A4 folder til fri kopiering. Materialet skal give inspiration til en fælles alkoholpolitik på skolen. Information til lærere 1 stk. A4 hæfte. Indeholder den nyeste viden om unges alkoholforbrug og giver det faglige fundament til at tage diskussionen op med forældre og elever. Samtidig giver det hjælp til at strukturere forældremøder og undervisning. Information til forældre 25 stk. A5 hæfter. Information om børn og unges alkoholforbrug og konsekvenserne af en for tidlig alkoholdebut. Ideer til, hvordan forældre bedst kan tackle dialogen med deres børn og inspiration til dannelse af forældrenetværk. Hæftet uddeles forud for forældremøde i 6. klasse. Det danner grundlag for diskussion og indgåelse af forældreaftaler. Information til elever 25 stk. A4 hæfter. Artikler, quick-fakta og interview om unge og alkohol. Formidler basal viden om alkoholens konsekvenser, fysisk, psykisk og socialt og giver inspiration til individuel holdningsdannelse og handlekompetence i forbindelse med alkohol, fester og gruppepres. Hæftet kan bruges i forbindelse med alkoholundervisning, når læreren vurderer, at klassen er parat til det. (Vejledende: fra klasse). DVD 1 stk. DVD. Indeholder to debatoplæg. Nr. 1 kan vises for forældre ved forældremødet i 6. klasse som optakt til en diskussion om alkohol og formulering af en alkoholpolitik for klassen. Debatoplæg nr. 2 kan vises for elever fra 8. klasse og opefter i forbindelse med alkoholundervisning eller projektarbejde. Dialogbog 4 stk. spiralbøger og 6 stk. terninger. Dialogbogen kan bruges af både forældre og elever hver for sig eller i blandede grupper. Spørgsmålene er generelle og belyser alkoholkultur på et overordnet plan, da hensigten ikke er at udstille enkeltpersoner. Dialogspillet til forældre kan bruges på forældremøder fra 6. klasse. Dialogspillet til elever bruges, når læreren vurderer, at klassen er parat til at diskutere alkohol. (Vejledende: fra 7. klasse). Det er vigtigt, at elev-materialet både hæfte, DVD og dialogspil først tages i brug, når læreren vurderer, at klassen er moden til det. En for tidlig anvendelse kan signalere en voksen-forventning om, at de unge drikker alkohol, før de gør det, og dermed lægge et pres på dem for at begynde. Se også Sådan bruges dialogbogen bagest i dette hæfte.

3 Danske unge drikker for meget Som 13-årig har hvert femte barn prøvet at være fuld. 8 % af pigerne og 16 % af drengene på 16 år drikker mere end de 14 og 21 genstande, der er grænsen for det absolut højeste ugentlige forbrug for voksne kvinder og mænd 1) Det er ikke kun den langsigtede risiko for afhængighed, der giver anledning til bekymring, men også de mange negative oplevelser, der er forbundet med unges alkoholforbrug: slagsmål, ulykker, usikker sex, dårlige skolepræstationer og dårlig skoletrivsel. Derfor er det vigtigt, at de voksne, der er omkring de unge, arbejder sammen om at prøve at ændre de unges alkoholvaner. Og det giver faktisk resultater. Undersøgelser fra 1995 og 1999 viste, at danske unge havde europarekord i alkoholforbrug. Denne udvikling er så småt ved at vende takket være en energisk indsats fra mange forældre og lærere i Danmark. Men danske unge drikker stadig alt for meget. Derfor henvender Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet sig igen til skolen med en opfordring om at gennemføre en alkoholpolitik over for børnene. Hensigten med alkoholpolitikken er bl.a. at opfordre forældrene til at indgå en aftale, der lægger rammerne for børn og unges forhold til alkohol. Hvad kan lærerne gøre? I samarbejde med kontaktforældrene kan læreren på et forældremøde støtte forældrene i at udarbejde en aftale om alkohol. Skolen er et af de steder, hvor forældre kan mødes og diskutere spørgsmål om deres børns sociale liv. Børn og unges alkoholvaner er først og fremmest et forældreansvar. Men skolen kan være det forum, hvor forældrene udvikler fælles holdninger til og retningslinier for de unges alkoholforbrug. Det vil være et stærkt signal at sende til børnene, hvis skolen lægger op til, at forældre skal blive enige om en fælles aftale om alkohol. Alkohol-undervisning hører til i læseplanen Undervisningen om alkohol og andre rusmidler tilrettelægges på baggrund af de bindende mål samt læseplanen, der er formuleret i faghæftet for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. En del af undervisningen i det obligatoriske emne kan finde sted i klassens tid, jf. folkeskolelovens 18 stk. 5. Undervisningen kan endvidere integreres i folkeskolens fag, fx samfundsfag, kristendomskundskab, biologi, hjemkundskab og natur/teknik. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage dette obligatoriske emne. 1

4 Unges alkoholvaner er en del af den danske alkoholkultur Alkoholkulturen blandt voksne smitter af på børnene, der hurtigt vænnes til, at der skal øl, vin eller spiritus på bordet, når man hygger sig eller holder fest De danske årige har ikke længere en suveræn europarekord i alkoholforbrug. Men ifølge de seneste undersøgelser er danske unge stadig blandt dem, der drikker mest i Europa og der er stor forskel på drikkevanerne blandt danske unge og unge i fx sydeuropæiske lande. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. I Danmark har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikker man som regel kun vin til måltiderne, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med den øgede turisme har vi taget den sydeuropæiske vin-tradition til os. Det har givet os en kultur, hvor det er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt voksne smitter af på børnene. De meget intensive eksperimenter med alkohol blandt danske unge er altså ikke noget, der uomgængeligt hører ungdommen til, men noget der hænger sammen med den danske alkoholkultur 2). De unge får problemer, når de drikker En landsdækkende undersøgelse blandt drenge og piger i 9. klasse viser, at mange unge kommer ud i situationer, som de ikke kan overskue, fordi de drikker situationer som er ubehagelige eller direkte farlige for dem. Slagsmål, ulykker og problemer med politiet er bare nogle af konsekvenserne. Tallene viser også, at de, der starter tidligt med at drikke, kommer ud for flest farlige oplevelser og sociale problemer i forbindelse med deres alkoholforbrug. I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år og unge, der har drukket alkohol første gang, da de var mellem 14 år og 16 år Har du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol? 2) Piger, der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 23 % 3 % Involveret i ulykke 10 % 3 % Problemer med venner 28 % 8 % Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 % Uønsket samleje 21 % 2 % Samleje uden prævention 13 % 1 % Problemer med politiet 8 % 1 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 % På skadestue eller hospital 8 % 1 % Drenge, der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 29 % 8 % Involveret i ulykke 15 % 3 % Problemer med venner 17 % 6 % Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 % Uønsket samleje 18 % 2 % Samleje uden prævention 11 % 2 % Problemer med politiet 16 % 2 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 % På skadestue eller hospital 7 % 3 % ESPAD 2003, særlig kørsel. 2

5 Hvorfor er det vigtigt at udskyde børns alkoholdebut? De mange negative og farlige oplevelser, som unge har i forbindelse med, at de drikker alkohol, er en væsentlig grund til at udskyde børns alkoholdebut Tidlig alkoholdebut øger risikoen for senere at få et højt forbrug og problemer med alkohol. Unge med et højt alkoholforbrug har mange negative og farlige oplevelser i forbindelse med alkohol. Unge, der drikker meget, ryger også ofte meget og det er i denne gruppe, at man finder dem, der eksperimenterer med andre stoffer. Tidlig alkoholdebut kan forcere udviklingen fra barn til voksen, en udvikling der måske ikke svarer til den unges fysiske, psykiske og sociale modenhed. Børn gennemgår nærmest en forvandling både i det indre og i det ydre, fra de er 12 til de er år. De skal finde sig tilpas i en ny krop, og de skal udvikle nye måder at være sammen med vennerne på. Det stiller store krav, som bedst kan håndteres, hvis man er klar i hovedet. Som teenager kan det generelt være svært at vurdere farer og undgå ulykker. Det hænger sammen med, at det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risiko og kontrollere impulser, først er helt færdigudviklet i års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Alkohol og unge er derfor en risikabel cocktail. At udskyde alkoholdebuten kan være en måde at undgå en forceret ungdomsudvikling med risikable eksperimenter og afprøvning af andre rusmidler. 3

6 Gode argumenter Du har lettere ved at vurdere nye kammerater og nye kærester, hvis du er klar i hovedet. Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Du bliver ikke lukket ind i de sejes klub, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Det er nyttigt at øve sig i at møde venner og kærester uden at være beruset. Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Man kan godt blive opstemt og glad til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. De, der drikker meget, ryger ofte meget Mange undersøgelser peger på, at unges brug af alkohol og tobak hænger sammen. Det er også blandt disse unge, at man finder dem, der eksperimenterer med andre stoffer. 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden for det sidste år. Det gælder kun 17 % af de øvrige unge 3). Undersøgelser viser, at børns sundhedsadfærd groft sagt kan deles op i de risikosøgende og de sikkerhedssøgende. Børn, der tidligt begynder at drikke alkohol, eksperimenterer sandsynligvis også med andre ting tobak, med det andet køn o.l. 4). Hvad kan man sige til børnene? Det grundlæggende argument bør være: Børn er ikke gode til at vurdere risiko, og alkohol gør det endnu vanskeligere for dem. Men det er også et væsentligt argument, at børn tackler alle de nye sociale udfordringer i forhold til sig selv og kammeratskabsgruppen bedre, hvis de er klare i hovedet. Til Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40, 2004 er der udarbejdet en hjemmeside, hvor forældre kan hente inspiration til dialogen om alkohol med deres barn. Her kan de bl.a. finde eksempler på, hvordan de kan tage den svære samtale. Se 4

7 Forældre introducerer tidligt alkohol til deres børn Danske forældre har tradition for at introducere alkohol til deres børn tidligt. I 1996 sagde 79 % af børnene i 4. klasse, at de havde drukket alkohol med deres forældre og 16 % sagde, at de havde været fulde sammen med deres forældre 5) Det har i Danmark været en meget almindelig opfattelse, at børn skulle lære at drikke alkohol hjemme for at få et afslappet og naturligt forhold til alkohol. Det er baggrunden for, at forældre i bedste mening har ladet deres børn eksperimentere med alkohol i en tidlig alder. Men disse eksperimenter får betydning for børnenes opfattelse af omgivelsernes forventninger til børn og unges brug af alkohol. Børn danner meget tidligt normer om alkohol. De påvirkes af, hvad deres forældre siger og gør. Ældre søskendes alkoholforbrug skaber også nogle forventninger om, hvordan de selv vil komme til at bruge alkohol. Hvilken indflydelse har forældre på de unges forbrug? Forældre har en stor indflydelse på deres børns normer og vaner navnlig inden børnene starter med at drikke alkohol: kontakt med mindst en forælder, men til gengæld god kontakt til kammerater, siger generelt, at de ikke synes, deres helbred er særlig godt, og at de ikke trives. Det er i denne gruppe, man finder de unge, der drikker og ryger mest 6). Hvis forældre klart markerer forventninger om, at de unge ikke drikker så meget, så bliver de unges alkoholforbrug mindre. Unge, hvis forældre mener, at det er o.k., at de drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som unge, hvis forældre er stærke modstandere af, at de unge drikker alkohol 7). En anden undersøgelse viser, at unge i hjem, hvor forældre undlader at skænke alkohol op for dem, drikker mindre alkohol også uden for hjemmet. Drenge, der ofte fik tilbudt alkohol hjemme, drak mere end fire gange så meget alkohol som de drenge, der aldrig fik tilbudt alkohol i hjemmet 8). I perioden efter at de unge er startet med at drikke alkohol, lader de sig i høj grad påvirke af deres kammerater. Men undersøgelser viser, at unge har tilbøjelighed til at vælge kammerater, der har normer, der svarer til deres egne også på alkoholområdet. Forældres indflydelse rækker altså så langt, at den påvirker de unges valg af venner 9). Børn med god kontakt til deres forældre drikker generelt mindre. Børn lærer af forældrenes alkoholvaner. Børn, hvis forældre klart markerer normer, drikker mindre. Børn, der ikke får tilbudt alkohol i hjemmet, drikker mindre også uden for hjemmet. Hvis forældre er omsorgsfulde og har en god kontakt til deres børn, giver det mindre risiko for et højt forbrug af alkohol hos deres børn. En undersøgelse har set på sammenhængen mellem børns sociale netværk og deres sundhed og trivsel: Børn, der har god kontakt med mindst en forælder, siger generelt, at de har et godt helbred, og at de trives. De børn og unge, der ikke har god Forældre med et moderat forbrug af alkohol sætter ved deres eget eksempel en standard for deres børn, som får indflydelse på, hvordan de unge drikker. 5

8 Børn i farezonen er synlige i skolen Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at få et stort forbrug af alkohol Børn, som ikke føler en tilknytning til skolen, som ikke klarer sig godt fagligt, og som har sociale problemer i klassen får oftere et stort alkoholforbrug. Den indsats, der generelt gøres for at få børn til at trives i skolen, virker altså forebyggende også i forhold til alkoholproblemer hos de unge senere hen 4). Hvornår skal børnene have undervisning om alkohol i skolen? Selvom såvel lærere som forældre løbende markerer, at alkohol ikke er noget for børn, har børnene alligevel brug for en masse viden om alkohol. Børn har tidligt oplevelser med voksnes alkoholforbrug. Generelt bliver børn utrygge ved at se voksne forandre sig, når de har drukket. De børn, hvis forældre har alkoholproblemer, lever med både psykiske og sociale belastninger. Der kan derfor være gode grunde til at beskæftige sig med alkohol ud fra dette børneperspektiv også i de små klasser. Børn kan have behov for at vide, hvordan alkohol virker, hvilke umiddelbare problemer og negative oplevelser, der kan være forbundet med at drikke alkohol, hvordan det hænger sammen med rygning, dårlig trivsel m.v. Undervisningen tilrettelægges på baggrund af de fagbeskrivelser, der foreligger, og undervisningen integreres i fagene. Men som lærer skal man være opmærksom på, at en for tidlig introduktion af egentlig undervisning om alkohol, hvor udgangspunktet er børnenes og de unges eget forbrug, kan signalere, at lærerne regner med, at de unge snart begynder at drikke alkohol. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes oplevelse og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. På trods af lidt forskellige alkoholkulturer rundt om i landet vil det formentlig være rimeligt at starte en egentlig undervisning om alkohol i 7. klasse. I 7., 8., 9. og 10. klasse vil alkohol være noget, som i stigende grad vil presse sig på, og som det derfor til stadighed vil være relevant, at såvel forældre som skole forholder sig til. I de ældste folkeskoleklasser er det vigtigt, at diskussionen med de unge ikke alene handler om alkohol, men også omfatter andre rusmidler. Hvornår må de unge begynde at drikke alkohol? Tidspunktet for alkoholdebut kan diskuteres. Man ved ikke, om der findes et tidspunkt, der er særlig velegnet. I mange lande mener man, at børn ikke må drikke alkohol, før de er 18 år. Vi har en lovgivning, der forbyder salg af alkohol til unge under 16 år. Konfirmationen har traditionelt været det tidspunkt, hvor børn fik lov til at smage deres første glas vin. Denne tradition er efterhånden skredet, så mange børn efter konfirmationen får lov til at drikke alkohol som voksne. 16 år vil være et mere relevant tidspunkt for unges alkoholdebut. 6

9 Hvornår kan lærerne diskutere alkohol med forældre og børn? Som en del af skolens arbejde med sundhed er det vigtigt, at forældrene tidligt får at vide, at børns forhold til alkohol starter, mens de er små Børnehaveklassen Børn ser forældre, søskende og kammerater drikke alkohol og får nogle forventninger til, hvordan de selv vil komme til at bruge alkohol. De forventninger kan påvirkes, hvis forældrene tidligt signalerer, at alkohol ikke er noget for børn. En dansk undersøgelse fra 1996 viste, at 77 % af børnene i børnehaveklassen har prøvet at smage øl, 44 % vin og 18 % spiritus. I 4. klasse sagde 23 % af børnene, at forældrene ville synes, at det var o.k., at børnene drak alkohol til fester 5). Det er ikke sikkert, at forældrene ville sige det samme, men børnene har siddet tilbage med det indtryk, hvilket tyder på uklare signaler fra forældrenes side. Derfor er det vigtigt, at forældrene tidligt får at vide, at det nytter at markere klart, at alkohol ikke er noget for børn. Det kan eventuelt være sundhedsplejersken, som taler med forældrene. Eller det kan fx ske gennem præsentation af skolens skriftlige introduktion, som også indeholder et afsnit om skolens alkoholpolitik over for elever. 6. klasse Diskussionen blandt forældrene skal helst i gang, før børnene er begyndt at forholde sig til alkohol. I 6. klasse afhængigt af klassens udvikling kan forældrene i fællesskab diskutere, hvad man kan gøre for at udskyde tidspunktet, hvor de unge begynder at drikke, fx lave en forældreaftale. Skal børnene inddrages i aftaler om, hvornår de må begynde? Det kan være vanskeligt at tage udgangspunkt i de unges egne forventninger og synspunkter, hvis man vil ændre de eksisterende normer. De unges synspunkter vil ofte være en afspejling af den eksisterende alkoholkultur blandt unge. De unge vil også, når de er i en gruppe, være under pres fra kammerater, Forældreaftalen En forældreaftale kan markere en enighed om at udskyde alkoholdebut fx til 16 år, aftaler om, hvordan fester håndteres, og hvordan problemer med alkohol hos enkelte eller grupper i klassen skal håndteres. Aftalen kan tages op til debat hvert år, så den justeres efter børnenes udvikling og de konkrete problemer, der er med alkohol. I 6. klasse er der erfaringsmæssigt ingen problemer med at lave forældreaftaler om, at børnene ikke må drikke alkohol til fester. Allerede I 7. klasse kan der opstå problemer med at holde fast i den indgåede forældreaftale, navnlig hvis konfirmationen foregår i 7. klasse. Hold aftalerne Traditionelt har man opfattet konfirmationen som et skæringspunkt, hvorefter børn fik fri adgang til at drikke alkohol. Det betyder, at man kan opleve, at forældre løber fra den fælles aftale og dermed lader deres børn være med til at lægge et drikkepres på de andre børn. Det er vigtigt, at forældre får mulighed for at tale sammen, når de begynder at tvivle på, om det er rigtigt at opretholde alkoholaftalen. De to forældremøder, som man normalt har i 7. klasse kunne udvides til fire, hvor forældrerådet alene står for de to sidste. Ikke alle vil deltage, men hvis bare en stor gruppe vil, betyder deres fælles beslutninger meget for kulturen i klassen. Bevar dialogen Når de unge er mellem år, begynder de at holde fester med forskellige venner, der ikke nødvendigvis går i egen klasse eller skole. Klassens forældreaftale bliver sværere at holde. Det bliver i højere grad vigtigt for forældrene at have nogle aftaler med vennernes forældre, og at forældrene opretholder en så tillidsfuld dialog med deres eget barn, at barnet tager indgåede aftaler til sig. 7

10 der gerne vil drikke. Men ca. halvdelen af både piger og drenge på 14 år har aldrig prøvet at være fulde 1). Mange af disse unge har formentlig ikke lyst til at drikke alkohol. Men de lever i en kultur, hvor de ser kammerater på deres egen alder tage forsmag på voksenlivets fristelser, og det virker som et pres på dem. Disse børn støtter man, hvis der kan indgås en aftale mellem forældrene om alkoholfri fester, indtil børnene er fyldt 16 år. De voksne må tage ansvaret for denne beslutning. Dermed undgår man konflikter mellem unge, der ikke vil drikke og unge, der gerne vil. Lærerens rolle i forbindelse med forældreaftalen De unges alkoholvaner er i høj grad et forældreansvar. Det er derfor relevant, at lærere og kontaktforældre i fællesskab drøfter, hvordan emnet behandles på et forældremøde. Selvom der er udarbejdet et materiale særskilt til forældre, som kan udsendes før mødet (Information til forældre), vil det være en god idé, hvis de centrale spørgsmål om unges forhold til alkohol gennemgås på forældremødet. Ikke alle forældre læser materialet, men det er vigtigt at have et fælles grundlag for diskussionen om forældreaftalen. Bagest i dette hæfte er der tre sider med talmateriale om unges forbrug af alkohol, der kan genoptrykkes som overheads. Det er også vigtigt, at læreren eller kontaktforældre gennemgår, hvad en forældreaftale kan indeholde. 8

11 Hvad kan forældreaftalen indeholde? Det er vigtigt, at forældre i en klasse står sammen om holdningen, at alkohol og børn ikke hører sammen Udskyd alkoholdebut til omkring 16-års-alderen Det er vigtigt, at forældre i en klasse står sammen om, at alkoholdebut skal udskydes til omkring de 16 år. Det vil få en langt stærkere virkning, hvis forældre kan blive enige, og mulighederne for at spille de voksne ud mod hinanden bliver meget mindre. Læg ikke op til, at børns samvær skal være en efterligning af voksnes fester Hvis fester i klasse i deres oplæg ligner voksenfester med fx alkoholfri velkomstdrinks kan det være med til at signalere en forventning om, at børnenes samvær skal ligne de voksnes. Men det er ikke sikkert, at efterligning af en voksenfest er det, børnene synes er sjovest. Forældreaftale med vennernes forældre Allerede i 7. klasse begynder en del børn at feste sammen med elever fra andre klasser og andre skoler. Det kan derfor være en god idé, at forældrene laver en aftale med forældrene til de nærmeste venner og veninder, som deres eget barn fester med. Hvor meget må der drikkes som 16-årig? De genstandsgrænser, der anbefales for voksne, gælder ikke for børn og unge. Man ved ikke præcist, hvordan alkohol påvirker børns fysiske og psykiske udvikling, og hvor meget børn i forskellige udviklingsfaser kan tåle. I stedet for at tage udgangspunkt i hvor meget unge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i, hvor lidt der skal til for at få en positiv effekt ud af alkohol uden at få den negative med i købet. For mange nybegyndere vil én til to genstande virke afslappende og måske gøre én lidt opstemt. Dette kan måske være med til at vende den holdning, der er hos mange unge, nemlig at det er sejt at drikke, så længe man kan kontrollere det, hvilket for de unge betyder, at man først stopper, lige før man brækker sig. Spiritus blandet op med sodavand er meget vanskeligt at styre ligesom vin og stærk øl. Derfor kan alkoholsvage drikke være at foretrække. 9

12 Der skal være voksne i nærheden, når de unge fester Det er vigtigt ikke at overlade ansvaret for en fest til børnene. De voksne behøver ikke at opholde sig i samme lokale, som festen foregår. Men voksne skal være synlige bl.a. ved festens begyndelse, så de unge ved, at de er der. De voksne er også nødt til at have overblik over, at de aftaler, der er lavet, overholdes, hvis de skal være troværdige. Når det er vigtigt, at de voksne er hjemme, er det også for at sikre sig mod uønskede gæster. Mange har oplevet, at festen er blevet invaderet af andre unge, som har hærget, drukket og ødelagt festen for de egentlige festdeltagere. Men i takt med at børnene bliver ældre, vil de have et behov for at feste uden direkte overvågning fra forældre. Forældre skal være i nærheden, umiddelbart tilgængelige, hvis der opstår problemer. Men en permanent overvågning gør festerne meningsløse for de unge. Ideen er at være alene med vennerne og eksperimentere med nye måder at være sig selv og sammen med vennerne på. I den situation er det svært som forældre at garantere de andre forældre, at festerne er alkoholfri. Navnlig hvis festerne ikke kun er klassefester. Allerede i 7. klasse begynder en del af børnene at feste med elever fra andre klasser og andre skoler. Mobilen gør det muligt at skabe meget brede netværk. Det betyder i sig selv, at forældreaftaler udvandes. Der er nu forældre inde i billedet, som man ikke har lavet aftale med. I den situation er det meget vigtigt at forældre sikrer sig, at aftalen med deres eget barn er diskuteret så grundigt igennem, at barnet har taget aftalen til sig. Og at der er lavet en aftale med de nærmeste venners forældre. Hvem og hvor mange skal med til festen For at undgå ubudne gæster er det vigtigt, at der er klare aftaler om, hvem der deltager. I de mindre klasser kan man lave en skriftlig, personlig invitation, der kun gælder den, der er inviteret. Her kan man også skrive, hvornår festen starter og slutter, og hvilke aftaler der er om alkohol. Det giver også andre forældre bedre muligheder for at vurdere, om de synes, det er et arrangement, deres barn skal deltage i. Når børnene bliver større, og der arrangeres sammenkomster meget ofte, er det stadig vigtigt at aftale, hvem der kommer og hvor mange. Er der for få, synes de unge ikke, at det giver spillerum for deres sociale eksperimenter. Er der for mange, bliver det svært for værterne at skabe et forløb, der er sjovt uden at være for vildt. Jo mere forældrene er kendt med den gruppe unge, der kommer, jo nemmere er det at være i periferien og sikre, at festen foregår inden for de aftalte rammer. 10

13 Forældrenetværk Det skole-hjem-samarbejde, der gennemføres i hele skoleforløbet, resulterer mange gange i en form for forældrenetværk. Forældre kan, navnlig når de unge kommer i puberteten, have stor fordel af at diskutere og koordinere holdninger til og retningslinjer for den stigende selvstændiggørelse af de unge: Lommepenge, fritidsjob, gå i byen, alkohol, tobak, sex m.v. Lærere og kontaktforældre kan på forældremøder lægge op til, at forældre taler sammen om fælles sociale rammer og retningslinjer for de unges liv herunder om unges brug af alkohol. Hvis der er problemer med enkelte eller grupper af unge Det er vigtigt, at forældregruppen i en klasse har en indbyrdes aftale om, at man taler med hinanden, og at det ikke betragtes som sladder eller kritik, hvis man henvender sig til andre forældre for at diskutere de unges måde at være sammen på. Det er vigtigt, at man kan henvende sig til hinanden og tale sammen, hvis man oplever problemer, der involverer et eller flere af børnene i klassen. Forældre vil ofte have deres information om problemer med kammeraterne fra deres eget barn. En direkte henvendelse til kammeratens forældre kan udstille ens eget barn som den, der har sladret. Det kan være en mulighed, at forældrene efter aftale med klasselæreren henvender sig til denne, der så går videre til de forældre, der har behov for informationen. Forældre er meget interesseret i, at det går deres børn godt, men er også meget følsomme over for kritik af både deres børn og deres børneopdragelse. Så det er vigtigt, at man på forældremøder indgående diskuterer, hvilke fordele og eventuelle barrierer, der kan være for at henvende sig til hinanden, hvis man oplever, at fx et eller flere af børnene er berusede. Vær altid parat til at tale om problemer med børnene Fundamentet for at indgå aftaler med børnene og påvirke deres alkoholvaner er, at forældrene har et godt og tillidsfuldt forhold til deres børn. Det er vigtigt, at de altid er parate til at lytte til børnene og diskutere deres problemer. Og selv om der skulle opstå problemer med børnene i forhold til alkohol, er det vigtigt at bevare en god kontakt. Afvisning og straf vil ikke forbedre hverken relationen mellem forældre og børn eller børnenes alkoholvaner. Hvis aftalerne ikke overholdes Hvis aftalerne omkring festerne ikke overholdes, må det have nogle konsekvenser. Forældrene må orientere hinanden, og der må snakkes indgående med de unge. De skal ikke afvises eller straffes, men det er vigtigt, at både forældre og de unge kan have tillid til, at de aftaler, man indgår med hinanden, bliver overholdt. Bliver aftalerne brudt, kan man blive nødt til at stramme reglerne op i en periode. Hvis der bliver lavet aftaler, som ikke bliver fulgt op, mister aftalerne deres værdi, og de voksnes troværdighed bliver sat over styr. En kort aftale er bedre end ingen aftale Det er vigtigt, at man på forældremødet kommer igennem de skitserede diskussioner, og at man opnår enighed. Mange af punkterne kan indgå i en forældreaftale. Men hvis man ikke kan opnå enighed om alle punkterne, kan man nøjes med de centrale punkter: Udskydelse af alkoholdebut. Håndtering af alkohol til fester. At forældre kontakter hinanden eller klasselæreren, hvis de oplever problemer med et eller flere børn i klassen. Til inspiration vedlægges (side 12) et eksempel på en aftale. Denne aftale er kort, men kan efter behov suppleres med andre punkter. 11

14 Eksempel på forældreaftale Forældre til børn i 7.b har på forældremødet den aftalt følgende: Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Private klassefester slutter ikke senere end kl Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7.b. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, har vi tillid til. Er vi i tvivl eller undrer vi os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vore børn, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 12

15 Fester i ungdomsklubben Forældrene har interessse i, at de aftaler, de har indgået om rammerne for de unges fester, også gælder i ungdomsklubben Mange fester for de unge finder sted i ungdomsklubben. Selv om det er forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år, accepteres det flere steder, at de unge møder berusede op. Forældre kan derfor have en interesse i at sikre, at de aftaler, de har indgået om rammerne for de unges fester, også bliver diskuteret igennem med ungdomsklubben. Her kan læreren, kontaktforældrene eller evt. repræsentanter for skolebestyrelsen etablere kontakten til ungdomsklubben og sikre en koordination af de alkoholpolitiske signaler, der sendes til de unge. Kilder 1 ) Sundhedsstyrelsen 2004, Muld ) The 2003 ESPAD repport CAN, Council of Europe. 3) Unges livsstil og dagligdag, 2000, (Muld 2000). 4) Unge og alkohol, Sundhedsstyrelsen ) Skolealder og alkohol, Knud Erik Sabroe ) Sundhed og trivsel blandt børn og unge, Pernille Due og Bjørn Holstein, ) Gennemgået i Unge og alkohol, Sundhedsstyrelsen 1999, Barnes og Welte, ) Gennemgået i Unge og alkohol, Sundhedsstyrelsen 1999, Willy Pedersen, ) Gennemgået i Unge og alkohol, Sundhedsstyrelsen 1999, Kandel, 1987, Fischer,

16 OVERHEAD Danske unge drikker meget 8 % af pigerne og 16 % af drengene på 16 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på henholdsvis 14 og 21 genstande, som er det absolut højeste forbrug for voksne på en uge. Genstandsgrænserne gælder ikke for unge. (MULD 2002) Danske unges alkoholforbrug ligger meget højt i Europa De årige i Danmark har den højeste andel i Europa der : Har drukket mere end 40 gange. Har været fulde mere end 20 gange. Har været fulde 10 gange eller mere det sidste år. (ESPAD 2003) Danske børn starter tidligt 20 % af de 11-årige drenge og 12 % af de 11-årige piger har drukket mindst én genstand. (Sundhedsstyrelsen 2004) Tidlig alkoholdebut kan give et stort forbrug senere Børn, der begynder at drikke alkohol som 15-årige eller tidligere, har en øget risiko for som 19-årige at drikke over genstandsgrænserne. (Anette Andersen 2004) Alkohol, tobak og hash 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden for det sidste år. Det gælder kun 17 % af dem, der ikke er storforbrugere af alkohol. 42 % af de unge storforbrugere af alkohol er også daglige rygere. Det gælder kun 13 % af dem, der ikke er storforbrugere af alkohol. (MULD 2000) 14

17 OVERHEAD Har du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol? Piger, der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 23 % 3 % Involveret i ulykke 10 % 3 % Problemer med venner 28 % 8 % Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 % Uønsket samleje 21 % 2 % Samleje uden prævention 13 % 1 % Problemer med politiet 8 % 1 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 % På skadestue eller hospital 8 % 1 % Drenge, der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 29 % 8 % Involveret i ulykke 15 % 3 % Problemer med venner 17 % 6 % Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 % Uønsket samleje 18 % 2 % Samleje uden prævention 11 % 2 % Problemer med politiet 16 % 2 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 % På skadestue eller hospital 7 % 3 % I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år og unge, der har drukket alkohol første gang, da de var mellem 14 og 16 år ESPAD 2003, særlig kørsel 15

18 OVERHEAD Forældre introducerer tidligt alkohol for deres børn 79 % af børnene i 4. klasse har drukket eller smagt alkohol sammen med deres forældre. 16 % af børnene i 4. klasse har oplevet, at de var fulde sammen med deres forældre. 23 % af børnene i 4. klasse tror, at deres forældre synes, det er i orden, at de drikker alkohol til fester men forældrene vil bestemme hvor meget og hvornår. Skolealder og alkohol, Knud Erik Sabroe 1997 Forældres holdning betyder meget for børns alkoholforbrug 37 % af de drenge i 9. klasse, der tror, at deres mor synes det er i orden, at de drikker alkohol, drikker meget og ofte. Mindst 3 gange på en måned drikker de 5 genstande eller mere. Det gælder kun 17 % af de drenge, der tror, at deres mor ville forbyde dem at drikke alkohol. Unges erfaringer med rusmidler, 2003, Svend Sabroe,

19 Sådan bruges dialogbogen Forældre-spørgsmålene kan bruges på forældremøder i 6-9. klasse. Elev-spørgsmålene bruges ikke tidligere end 7. klasse. Spillet kan også bruges i blandede forældre-elevgrupper. Her vendes bogen alt efter, om det er en voksen, eller en ung, der skal besvare spørgsmålet. Emnet kan derefter lægge op til generel diskussion i gruppen, hvor voksne og børn byder ind med de synspunkter, de måtte have fra hver deres synsvinkel. Organisering af spillet Deltagerne deles op i grupper af 5-6 personer. Par og andre nærtstående skal ikke være i samme gruppe for at sikre en så fri debat som muligt. Hver gruppe får udleveret 1 dialogbog og 1 terning. Spilleregler og formål for spillet findes på omslagets inderside. 10 minutter før mødet slutter, stopper læreren diskussionerne og beder grupperne vælge det spørgsmål, som affødte den mest interessante diskussion eller mest markante mening. Gruppernes udvalgte spørgsmål læses op og kommenteres i plenum. Hvis klassen ikke allerede har en forældreaftale (klassens alkoholpolitik), kan diskussionen lægge op til, at man aftaler et nyt møde, hvor en egentlig forældreaftale kan komme i stand. Børn, unge og alkohol - oplysningsmateriale Sundhedsstyrelsen udgave, 1. oplag, 2005 ISBN Materialet er udarbejdet af Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Bente Ingvarsen, Børnerådet Søren Gade Hansen, Børnerådet Lene Byriel, Komiteen for Sundhedsoplysning Redaktion Komiteen for Sundhedsoplysning Konsulent Nina E. Nielsen, Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer Tegner: Bo Odgård Iversen Grafik: Peter Dyrvig Fotos: Casper Tybjerg, Jasper Carlberg og Signe Vad Tryk Narayana Press Produceret i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet, Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning. Udgivet med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside:

20 Information til lærere Dette hæfte giver læreren et fagligt fundament for forældremødernes diskussioner om alkohol. Hæftet indeholder den nyeste viden om unges alkoholforbrug. Det belyser de problemer, unge har i relation til deres alkoholforbrug og forældres rolle i forhold til unges alkoholvaner. Hæftet giver også råd om, hvornår det er relevant at tage alkohol op som emne på forældremøder og giver ideer til, hvilke emner der kan diskuteres og indgå i en aftale mellem forældre om håndteringen af de unges alkoholforbrug. Materialet er først og fremmest brugbart for lærere i klasse, fordi det er i den periode, at de væsentligste diskussioner mellem forældre om alkohol finder sted. Men materialet er relevant for alle lærere, da det også indeholder generel information om børn og unges forhold til alkohol. Komiteen for Sundhedsoplysning

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Alkohol og festkultur

Alkohol og festkultur Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL BØRN, UNGE OG ALKOHOL INFORMATION til ELEVER om ALKOHOL ALKOHOL Jeg vil gerne brokke mig over alkohol! For er der noget, jeg synes, er irriterende, så er det den måde, vi overdriver dét med druk. 1500

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen. Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Dronninglund Skole. Den røde tråd. En koordineret indsats. på Dronninglund Skole

Dronninglund Skole. Den røde tråd. En koordineret indsats. på Dronninglund Skole Dronninglund Skole Den røde tråd En koordineret indsats i den forebyggende og sundhedsfremmende undervisning på Dronninglund Skole Redigeret oktober 2013 Indhold HVAD ER DEN RØDE TRÅD: 2 UNDERVISNINGEN

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Faxe Kommune SSP Læseplan

Faxe Kommune SSP Læseplan Faxe Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning & forord side 2 Formål side 3 0. klasse / Børnehaveklassen side 4 1. klasse side 5 2. klasse side 6 3. klasse side 7 4. klasse side 8 5. klasse side 9 6. klasse

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet L Æ S E P L A N U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6.

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere