Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer"

Transkript

1 Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011

2 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig mange børn og unge, der ryger. Og det er blandt dem, der i en ung alder både ryger og drikker, at vi senere finder dem, der eksperimenterer med stoffer. Der er flere grunde til, at skole og forældre i fællesskab bør arbejde på at bremse denne udvikling i samarbejde med eleverne, fx: Lovgivningen signalerer, at børn under 16 år ikke bør drikke alkohol, og at unge under 18 år ikke bør ryge. Alkohol påvirker børnenes hjerner, der er under udvikling. Børn, der ikke drikker alkohol, vil sjældnere begynde at ryge og eksperimentere med andre stoffer. Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Sundhedsstyrelsen, 2011 Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Anne Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer Mikael Rieck Kan downloades fra: 2

3 Myter om unge, rusmidler og rygning Her er eksempler på myter, som de fleste af os kender fra dagligdagen. Myterne har stor indflydelse på de rammer, vi sætter for de unge. Desværre er myterne uden hold i virkeligheden: Børn skal lære at drikke hjemme. Så får de et naturligt forhold til alkohol og lærer deres grænse at kende. faktum: Børn, der får tilbudt alkohol derhjemme af deres forældre, begynder at drikke tidligere, og de drikker mere, når de er ude sammenlignet med børn, som ikke har fået alkohol hjemme. Hvis man forbyder unge noget, så bliver det først rigtig interessant. faktum: Børn drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Men det er vigtigt, at det formuleres som omsorg og ikke som en indiskutabel regel. Det er bedre, at lade de unge drikke alkohol, så de ikke i stedet tager stoffer. faktum: Det er blandt de unge, der ryger og ofte drikker sig fulde, at man finder de unge, der eksperimenterer med andre stoffer. Det gælder både hash og stimulerende stoffer. Alle andre unge drikker alkohol. faktum: Nye undersøgelser af skolebørns dagligliv viser, at knapt halvdelen af de 15-årige aldrig har prøvet at være fulde. Hash er ikke vanedannende. faktum: Hash er et stof, man kan blive afhængig af. Men afhængigheden kommer gradvist. Den unge, der ryger hash dagligt, kan virke rolig og nem, om end noget sløv og uden initiativ. Mens stop med hash giver abstinenssymptomer som søvnløshed, nattesved, angst, irritation og koncentrationsbesvær, der kan fejltolkes som stress. Rygning af vandpibe er ikke farligt. faktum: Vandpiberygning er lige så sundhedsskadelig som al anden tobaksrygning. Hvis man kun er festryger, er det ikke et problem. faktum: Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og at unge er særlig følsomme over for at udvikle afhængighed. 3

4 Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer I grundskolen tillader man ikke, at elever ryger eller drikker alkohol. Alligevel har skolen en vigtig oplysende og normsættende rolle over for eleverne på dette område. Sammen med forældrene kan skolen skabe rum for diskussioner og fælles indsats, der kan begrænse elevers brug af alkohol, tobak og stoffer. for, hvordan man arbejder med alkohol, tobak og stoffer. Man kan gennemføre en kvalificeret undervisning på området, fx på baggrund af undervisningsmaterialet Tackling. Arbejdet med alkohol, tobak og stoffer kan også integreres i andre fag som dansk, samfundsfag, biologi og matematik. Med afsæt i loven kan skolen skabe rum for forældresamarbejde om: hvordan man taler med børn om alkohol, tobak og stoffer hvordan man kan forebygge rygning hvordan man kan udskyde børns alkoholdebut hvordan man arrangerer fester, der sætter fokus på musik, dans og sjov uden alkohol og tobak. Skolen kan på baggrund af de bindende mål samt læseplanen for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab lave en plan lovgivning I Danmark er der indført følgende aldersgrænser vedr. salg af alkohol og tobak til unge: Under 16 år: Kan hverken købe alkohol eller tobak år: Kan købe alkohol, fx øl og vin, der indeholder op til 16,5 % alkohol. Kan ikke købe tobak. 18 år og opefter: Kan købe alkohol, også spiritus over 16,5 %. Kan købe tobak. 4

5 Hvad betyder alkohol, tobak og stoffer for de unges sundhed? Alkohol Alkohol påvirker og skader navnlig den unge hjerne under udvikling. Et forbrug på 20 genstande om måneden over en periode på 1-2 år kan ses på scanninger og påvirker det område i hjernen, der har at gøre med hukommelse og indlæring, navnlig hvis man drikker meget på en gang. Hvis man drikker meget på én gang dvs. 5 genstande eller mere er det særlig skadeligt for både hjerne og krop. Desværre er denne type alkoholforbrug den mest udbredte blandt unge: Først når de unge har drukket 10 genstande, synes de selv, at de har drukket sig meget fulde. 68 % af drengene og 58 % af pigerne på år har drukket mere end 10 genstande mindst én gang inden for den seneste måned. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Alkohol øger risikoen for omkring 60 sygdomme. Selv i meget små doser øger alkohol risikoen for kræft. Der er ingen forbrugsgrænse under hvilken, alkoholen ikke øger risikoen for kræft. Derfor har Folketinget også besluttet, at der ikke må sælges alkohol til unge under 16 år, og ikke alkohol over 16,5 % til unge under 18 år. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som er opløseligt i både fedt og vand. Det betyder, at alkohol uhindret kan trænge ind i alle celler. Alkohol virker bedøvende på navnlig den del af hjernen, der ikke er færdigudviklet, og som har at gøre med risikovurdering og impulskontrol. Det øger børnenes risiko for at komme ud for ulykker og forgiftninger unge mellem 15 og 29 år har hvert år kontakt med hospitalet pga. akut beruselse eller alkoholforgiftninger. Hvert år er der 3-4 dødsfald blandt de årige pga. alkohol. Det er vigtigt for unge piger at vide, at alkohol er et stærkt fosterskadende stof, og at der er mistanke om, at alkohol også skader de æg, som fostrene senere dannes af. Drenge bør vide, at et stort alkoholforbrug øger mængden af kvindelige kønshormoner, hvilket kan give en mere kvindelig fedtfordeling på kroppen. Desuden bør unge vide, at alkohol feder næsten lige så meget som fedt. VIDSTE DU, AT? Sen alkoholdebut beskytter eleverne: Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer. Unge, der ikke drikker alkohol, har mindre risiko for at begynde at ryge og eksperimentere med stoffer Unge, der ikke drikker alkohol, er mindre udsatte for ulykker, slagsmål, konflikter og andre negative hændelser i festmiljøer. Rygning Al tobak indeholder nikotin, som er et stof, der skaber stærk afhængighed. Afhængigheden opstår, fordi nikotin skaber varige ændringer i hjernen og centralnervesystemet. Hos de fleste fører rygning meget hurtigt til afhængighed. Det sker umærkeligt også selv om man i starten kun ryger til fester. Det gælder også, hvis man ryger vandpibe. Hvis man ryger til fester, er der meget stor risiko for, at man i løbet af få måneder begynder at ryge dagligt. Foruden nikotin indeholder tobaksrøg ca. 200 andre stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker. Af disse er mindst 40 kræftfremkaldende. Det er virkningen af de mange skadelige stoffer, der på sigt 5

6 giver rygere skader på næsten alle organer i kroppen. Det medfører større risiko for at få kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge. I gennemsnit lever rygere 8-10 år kortere end ikkerygere. Rygning påvirker hurtigt kroppen i negativ retning også for de helt unge. Rygning giver grimmere hud, dårligere kondition og dårligere sårheling, ligesom rygning hæmmer evnen til at få børn. Og så har rygere ofte dårlig kropslugt og ånde. Hash Hash er langt mindre udbredt end alkohol og langt mere almindeligt end andre illegale stoffer: Omkring 15 % af de 15-årige skolebørn har prøvet hash mindst 1 gang (2010). Hash (marihuana, pot) giver en sløvende rusvirkning. Hash virker først og fremmest på de områder af hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, for hukommelse og indlæring og for koordinering af bevægelser. I op til 24 timer efter indtagelse af hash har man svært ved at koncentrere sig, koordinere sine bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden. Hash er et stof, man kan blive afhængig af, og der skal hurtigt en større dosis til for at opnå en rus. Efter ca. 1 måneds hyppig brug, giver det ubehag at stoppe (abstinenssymptomer). Det skønnes, at 10 % af de unge, der bruger hash, kommer til at bruge stoffet dagligt, i hvert fald i en periode. Et dagligt forbrug gør den unge træt og initiativløs. Det betyder, at den unge får en konstant nedsættelse af sin evne til at lære og fungere i det hele taget. En ung, der ryger hash, vil få koncentrations- og hukommelsesproblemer og mangle engagement i skolen og undervisningen. Den unge vil typisk komme for sent og vil generelt have meget fravær. Danske undersøgelser viser, at unge, der bruger hash, pjækker markant mere end andre unge. Brug af hash indebærer akut risiko for at få angstog panikoplevelser. Der er tale om en forgiftningsreaktion, men man kan ikke dø af en hashforgiftning. Et hyppigt forbrug af hash øger også risikoen for længerevarende psykiske lidelser, især hos sårbare unge. Hashrygning er fysisk skadelig. Det skønnes, at 3-4 marihuanacigaretter gør lige så stor skade på lungerne som 20 stk. cigaretter. Risikoen forøges, hvis en person både ryger hash/marihuana og tobak og det gør de fleste hashbrugere. Andre stoffer De stimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) har en direkte opkvikkende rusvirkning, men efter rusen giver stofferne det modsatte: træthed og tristhed. De indgår ofte i et blandet brug af alkohol, hash og evt. forskellige stimulerende stoffer. At indtage stimulerende stoffer giver akut risiko for ulykker, involvering i vold (amfetamin, kokain) og forgiftning, der kan have dødelig udgang, Stofferne skaber hurtigt afhængighed, og de indlæringsmæssige og sociale virkninger af et forbrug vil ofte være mere tydelige end ved forbrug af alkohol og hash. (Se flere fakta om stoffer i Sundhedsstyrelsens lille pjece: Stoffer hvordan virker de og hvordan ser de ud). 6

7 Hvad betyder alkohol, tobak og stoffer for de unges sociale liv? Danske børn og unge er udsat for et stort forventningspres i forhold til alkohol. Vi har en alkoholkultur, hvor mange stadig betragter konfirmationen som det naturlige tidspunkt for at begynde at drikke alkohol. Der er også almindeligt, at voksne forventer, at de unge drikker sig fulde til festerne. Derfor lærer mange forældre deres børn at drikke derhjemme, og endda hvor meget de kan drikke, inden de kaster op. På den måde bidrager voksne til forventningen om, at børn og unge skal drikke og først stoppe umiddelbart før, de skal kaste op. Disse forventninger bliver nemt afgørende for, at unge i års-alderen føler en opbakning til at drikke alkohol og til at betragte de unge, der ikke drikker, som umodne og barnlige. Voksensamfundet er altså med til at støtte børn og unge i at starte tidligt med at drikke alkohol og samtidig lægge et drikkepres på dem, der ikke drikker alkohol. Det er uhensigtsmæssigt for børnenes faglige og sociale udvikling. Skolen og forældrene kan i stedet markere tydeligt, at det ikke er acceptabelt, at børn drikker alkohol, og at fester skal være uden alkohol. På den måde kan skole og forældre i fællesskab skabe de bedste muligheder for, at børn ikke drikker alkohol og dermed, at de får en fredeligere og mindre risikabel teenageperiode. Fest med og uden alkohol Hvad bruger eleverne alkohol og rygning til? Alkohol bruges som en modenhedsmarkør og som et redskab til at skabe den særlige stemning, der gør aftenen til en fest. Pigerne drikker, så de kommer af med genertheden og bedre tør flirte med drengene, og drengene drikker for at vise deres maskulinitet og hævde sig i drengegruppen. Selv om det i dag er et lille mindretal blandt de årige, der ryger, så bruges rygning stadig som en markering af, at man ikke er barn længere. Hvad er udfordringen hos lærere og forældre? At skabe rammer, hvor feststemning kan opstå uden alkohol, fx temafester, se nedenfor At arbejde med at udvikle de unges sociale kompetencer, så de kan tackle genertheden på en anden måde end ved at drikke alkohol, fx ved træning og dans At markere, at man ikke signalerer modenhed og maskulinitet ved at drikke og ryge, men snarere usikkerhed og svaghed. Hvordan kan vi skabe fest uden alkohol? Et tema for sammenkomsten kan skabe et andet fokus end alkohol og dermed gøre det mindre oplagt at drikke. Lav en brainstorm med de unge om temaer. Her kan eksempelvis nævnes: zumbaskole, x- factor, punker-fest og filmfestival. Det er en god idé at træne i at lave sammenkomster og fester, som ikke er en kopi af voksenfester. Så er det nemmere at fortsætte senere hen. 7

8 Om børn, der starter tidligt med at drikke, ved vi: at de har flere konflikter med venner og forældre at de er involveret i flere slagsmål at de i højere grad kommer ud for uønsket og usikker sex at de i højere grad kommer på skadestuen, udsættes for forgiftninger, kommer i kontakt med politiet og kører spirituskørsel. Unge har øget risiko for at blive rygere og få et stort alkoholforbrug: hvis de ikke trives i skolen hvis de klarer sig dårligt fagligt hvis de har dårlig kontakt til forældre og lærere. At hjælpe børn og unge til bedre skoletrivsel virker altså forebyggende også på risikoen for at få misbrugsproblemer senere i livet. 8

9 Hvornår skal skolen forholde sig til alkohol, tobak og stoffer? Skolen er et naturligt rum for forældres samtaler og samarbejde om deres børns trivsel og udvikling. Hvis man i de små klasser giver forældre muligheder for at tale om fælles regler og normer for fødselsdage, mobning o.l., så er grunden lagt til, at forældregruppen i fællesskab kan arbejde for, at deres børn ikke begynder at ryge eller drikke alkohol. På forældremøder i de små klasser På forældremøderne i de små klasser skal det drøftes med forældrene, at de både i forhold til rygning og alkohol er rollemodeller, og at det fx er bedre tydeligt at sige, at børn og alkohol ikke hører sammen end at lade børnene smage. Man ved, at børn, der ikke må drikke alkohol og ikke får alkohol derhjemme, starter senere med at drikke og drikker mindre end børn med forældrene, der lærer børn at drikke alkohol derhjemme. Forældrenes tydelige normsætning er meget væsentlig for børnene også når det gælder rygning. Når børn ikke trives pga. forældres alkoholforbrug Skolen bør informere forældre om: at det er en stor belastning for børnene, hvis deres forældre drikker for meget at skolen er forpligtet til at være opmærksom på og tage fat i problemer med børn, der ikke trives på grund af forældrenes alkoholforbrug. På forældremøder i klasse Tag spørgsmålet om rygning og alkohol op på et forældremøde i klasse, hvor alkohol og rygning endnu ikke er aktuelt for børnene. Forsøg at lave en aftale om helt at undgå rygning og udskyde alkoholdebuten, indtil børnene bliver 16 år. Det vil virke meget stærkt, hvis forældrene kan blive enige. En fælles holdning blandt forældrene, der er nedskrevet og understøttet af skolen, vil modvirke, at forældrene kan spilles ud mod hinanden. Fx vil en aftale om, at forældrene skal henvende sig til hinanden, hvis de oplever noget i børnegruppen, som de undrer sig over, gøre det nemmere for forældre at Forældreaftalen om rygning og alkohol Det er mest effektivt, hvis forældrene i en klasse kan diskutere sig frem til en fælles holdning til rygning og alkohol og står sammen om de aftaler, der indgås vedr. rammerne for fester. Eksempel Følgende er aftalt vedr. fester i skolen eller hjemme: Der må ikke drikkes alkohol, ryges eller indtages andre rusmidler til klassefester. Alle forældre taler med deres børn før festen om deres forventninger vedr. alkohol og rygning. Der skal altid være voksne i nærheden til festerne. Fester slutter ikke senere end kl. 24. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres hvert år på det første forældremøde efter sommerferien. 9

10 ringe til hinanden og snakke om deres evt. vanskeligheder med at overholde aftalen. På forældremøder i de ældste klasser Ved forældremøder i klasse er det hensigtsmæssigt, at man hvert år drøfter spørgsmålet om alkohol, rygning og evt. hash eller andre stoffer. I 7. klasse kan eleverne inddrages i at formulere ryge- og alkoholaftaler for klassen. Hvert år fra 7. til 10. klasse skal aftalen om rygning, alkohol og stoffer tages op til revision på forældremøder. Se mere om dette arbejde side xx. I samarbejdet med ungdomsklubben Skolen kan tage kontakt med ungdomsklubben med henblik på at koordinere rammerne for de unges festkultur. Det er mest effektivt, hvis rammerne er de samme, uanset om festerne foregår i skolen, hjemme eller i ungdomsklubben. Mange fester finder sted i ungdomsklubben. Selv om det er forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år, bliver det flere steder accepteret, at de unge har varmet op og møder berusede op til klubfester. Skolen og forældre kan derfor have en interesse i at sikre, at de aftaler, de har indgået om børn og unges fester, også kommer til at gælde i ungdomsklubben. Her kan læreren, kontaktforældrene eller evt. repræsentanter for skolebestyrelsen etablere kontakt til ungdomsklubben med henblik på at diskutere og koordinere rammer for fester. 10

11 Hvordan laver man en politik om alkohol, tobak og stoffer? Overordnet kan skolen formulere en rusmiddelog rygepolitik som en del af sundhedspolitikken. De vigtigste elementer i skolens politik kan være: Skolens forventning til eleverne i forhold til alkohol, tobak og stoffer Skolens forventning til samarbejdet med forældrene omkring forældreaftalerne Skolens forventning til lærernes omgang med alkohol og tobak på skolen Skolens oplysende opgave vedr. alkohol, tobak og stoffer Skolens rådgivende rolle ved problemer med alkohol, tobak og stoffer. Find ud af, hvad der foregår Det er et godt udgangspunkt at kende den alkoholog rygekultur, som eksisterer blandt eleverne lige nu. Elevernes brug af alkohol, tobak og evt. stoffer kan afdækkes med interviews af elever og ansatte på skolen. En sådan undersøgelse kan medvirke til at sætte fokus på alkohol, tobak og stoffer og motivere for diskussioner og rammesætning. Undersøgelsen giver desuden et konkret billede af, hvilke problemer skole og forældre står over for og kan bruges som fælles baggrund for diskussionerne i skolens forskellige fora. Alle skal inddrages Arbejdet med skolens politik for tobak, alkohol og stoffer diskuteres i alle relevante fora: skolebestyrel- sen, pædagogisk råd, elevrådet, forældreråd i klasserne og på forældremøder. Hvis man er igennem en proces, hvor gruppernes holdninger er blevet hørt og drøftet, vil det medvirke til at skabe fælles ejerskab for de regler og rammer, som besluttes. Tag referat af møderne, og lad referaterne danne baggrund for udformningen af reglerne. Processen skal styres Der skal være en styregruppe og en tovholder med viden om alkohol. Det kan være sundhedsplejersken, en AKT-lærer eller SSP-konsulenten. Det er vigtigt, at diskussionerne baserer sig på faktuel viden både om alkohol, tobak og stoffer, om de unges fest- og alkoholkultur og om, hvilke metoder der virker. Vigtigt med holdningsdiskussioner Der er mange myter om alkohol og tobak, og hvordan børnene introduceres til det. Især myterne om alkohol er ofte uden bund i virkeligheden. Grundige holdningsdiskussioner både blandt lærere og forældre på forældremøderne, hvor alle disse myter erstattes med faktuel viden, er afgørende for, at både lærere, forældre og elever kommer til at stole på og bruge de nye regler. Samarbejdet mellem skole og forældre Det vigtigste værktøj for at undgå alkohol, rygning og hash i grundskolen er forældreaftalen i klasserne, se side xx. Den skal helst vedtages på et forældremøde, før alkohol og rygning er blevet aktuelt for børnene. Aftalen skal tages op og justeres mindst en gang om året, og jo ældre børnene bliver, jo større er behovet for, at forældre mødes flere gange om året for at kunne tale om deres tvivl og for at kunne holde fast i aftalen. Kontaktforældrene må være opmærksomme på behovet for at mødes. 11

12 Rammer for alkohol, tobak og stoffer gælder også forældre og lærere 1. Skolen som arbejdsplads Skolen er en særlig arbejdsplads, hvor lærerne er rollemodeller for eleverne. Det gør det særlig vigtigt, at lærerne som udgangspunkt ikke ryger eller drikker alkohol på skolen heller ikke uden for arbejdstiden, hvor børn og unge ofte færdes på skolens område. 2. Forældresammenkomster Til forældresammenkomster med elever er det vigtigt, at der ikke udskænkes alkohol. Men også til forældresammenkomster uden elever vil det være relevant at bidrage til en kultur, der ikke inkluderer alkohol ved alle sociale sammenkomster. 3. Alkoholproblemer Skolen bør have en plan for, hvad man gør, hvis man oplever: elever med et bekymrende forbrug af alkohol, tobak eller andre rusmidler børn der ikke trives på grund af forældres alkoholforbrug lærere med et alkoholproblem eller andet rusmiddelproblem. 12

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Alkohol og festkultur

Alkohol og festkultur Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen. Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere