Alkohol og festkultur i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol og festkultur i gymnasiet"

Transkript

1 Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning

2 Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord i alkoholforbrug. Endvidere stiger alkoholforbruget markant fra 1 til 1 år, dvs. netop i den fase, hvor de unge går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Fx stiger andelen af drenge, der har drukket -9 gange inden for den sidste måned, fra 1 % til 31 %. der er en sammenhæng Man ved, at alkohol nedsætter indlæringsparatheden. Der er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og dårligere karakterer. Tilsvarende ved man, at unge der drikker meget også pjækker mere. Alkoholforbruget hos danske gymnasieelever er så stort, at 29 % af drengene og 2 % af pigerne inden for den sidste måned har oplevet, at deres indlæringsevne har været nedsat på grund af weekendens fester og druk. Derfor kan der være gode grunde til, at forældre i samarbejde med gymnasiet forsøger at medvirke til en anden alkoholkultur blandt de unge. Den gode nyhed er, at over halvdelen af de unge går ind for en alkoholpolitik på skoler og abejdspladser. de fleste danske unge mellem 16 og 20 år drikker alkohol og de drikker meget: Š 19 % af drengene har i løbet af den seneste uge drukket mere alkohol end de 21 genstande, som er genstandsgrænsen for voksne mænd Š 13 % af pigerne har drukket ud over de 14 genstande, som er genstandsgrænsen for voksne kvinder.

3 Forældre spiller stadig en vigtig rolle Selvfølgelig betyder vennerne meget for de unge, der skal til at begynde i gymnasiet. Men forældrene har stadig indflydelse. Undersøgelser viser, at de unge, hvis forældre synes, det er helt i orden, at de drikker, drikker væsentligt mere end unge, hvis forældre ikke tillader, at de drikker. holdningen skal være tydelig Forældrenes holdning betyder meget hvis den er tydelig. Derfor er det vigtigt, at forældre sætter spørgsmålstegn ved den eksisterende alkoholkultur blandt unge og problematiserer mange unges forestilling om, at man skal være bedøvet og have mistet kontrollen for rigtig at kunne more sig. uheldig blanding Af AlkoholtrAditioner fra nord og syd Danske unge drikker meget sammenlignet med unge i resten af Europa. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. De unge tilpasser sig de voksnes alkoholkultur. I norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikker man som regel kun vin til måltidet, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med den større rejseaktivitet til Sydeuropa har vi ladet os inspirere af den sydeuropæiske tradition for at drikke vin til hverdag. Det har givet os en blandingskultur, hvor det både er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt de voksne smitter af på de unge, der hurtigt vænnes til, at der skal øl, vin eller spiritus på bordet, når man hygger sig eller 3 Unge, der ikke har tilladelse til at drikke alkohol Š 6 % har drukket 6 gange eller mere inden for den seneste måned Unge, der gerne må drikke alkohol Š 39 % har drukket 6 gange eller mere inden for den seneste måned.

4 4 Š unge drikker mere, hvis forældre synes, det er i orden, at de drikker Š unge drikker også mere, hvis de får alkohol derhjemme. holder fest. Og at alkohol ikke er noget, man kun drikker til maden, men noget man drikker løbende hele aftenen. At lære børn At drikke hjemme virker ModsAt nogle forældre har den opfattelse, at det er godt at lære børn at drikke hjemme. At det måske oven i købet er godt, at de bliver fulde hjemme første gang. Hensigten er god nok, nemlig at lære børnene fornuftige alkoholvaner. Men resultatet er det modsatte: Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude. Og forældre, der lader deres børn drikke sig fulde, signalerer, at de forventer, at børnene drikker sig fulde og først stopper med at drikke, lige før de bliver syge af det. Ved at udskænke alkohol for de unge, får man også signaleret en forventning om, at de nu skal lære at drikke. Forældres forventninger om, at de drikker alkohol til fester, har stor betydning for at børnene faktisk begynder at drikke. unge lærer Af forældrenes AlkoholvAner Selvom de unge ikke får skænket alkohol derhjemme, så lærer de uundgåeligt hjemmefra noget om, hvordan man bruger alkohol. De lærer af forældres alkoholvaner. I hvilke sammenhænge man drikker, hvor ofte man drikker, om alkohol er noget man omgås med en vis forsigtighed, og om det er i orden at drikke sig fuld. de unge forventer, At forældrene griber ind De unge bruger ikke alene forældres normer og alkoholkultur som udgangspunkt for, hvordan de selv drikker. De har også en forventning om, at forældre forholder sig til, hvordan de drikker, og at de griber ind, hvis der er problemer. De fleste unge på 1 år nævner forældre som de første, når de skal pege på, hvem de mener skal gribe ind, hvis unge får problemer med rusmidler. Selvom unge starter på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, så har de stadig en forventning om, at forældre opfører sig som forældre at de følger de unge nøje, støtter dem og griber ind, hvis der er behov for det. Selvfølgelig protesterer de unge også over for overvågning og kontrol, som der ikke bliver argumenteret fornuftigt for. Og de bliver sårede, hvis man ikke viser dem tillid. Så det er en balancegang at være forældre til teenagere. unge en Målgruppe for Alkoholindustrien Hvis man ikke som forældre fastlægger tydelige normer på alkoholområdet, så overlader man det til andre og stærke kræfter at påvirke de unges alkoholkultur. reklamer og medier præsenterer alkohol og beruselse som helt nødvendige ingredienser i ungdomskulturen.

5 Alkoholindustrien har store interesser i de unge som målgruppe for deres produkter, fordi de unge er storforbrugere af alkohol. De 1-25-årige er den aldersgruppe, hvor flest drikker over genstandsgrænsen. Der opfindes nye produkter som alkoholsodavand og shots for at skabe alkoholprodukter, der matcher de unges smagspreferencer og festkultur. produktudvikling og reklame understøtter danske unges europarekord i alkoholforbrug. kammeraterne betyder Mere Kammeraterne er præget af den alkoholkultur, der dominerer blandt danske unge. Og kammeraternes indflydelse i teenageårene er stærk. Så hvis man ikke synes industrien, medierne og kammeraterne alene skal bestemme de unges alkoholvaner, så kræver det, at man som forældre kommer på banen og får markeret hvornår, hvordan og hvor meget man synes, de unge skal drikke. 5 forældre kan få indflydelse på de unges vaner Š hvis man har de unges tillid. Š hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer af omsorg. Š hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at have nogle fornuftige alkoholvaner.

6 Alkohol hvorfor er det et problem? Modenhed følger ikke kroppens udvikling Fra børn er omkring 12 år, til de er år, gennemgår de næsten en forvandling både i det ydre og det indre. Forandringen sker ikke nødvendigvis samtidig. Der kan ske store forandringer i det ydre, så pigerne fx ligner 19-årige, selvom de kun er 15 år. Men denne ydre forandring følges ofte ikke af en tilsvarende indre modenhed. I denne periode skal de unge finde ud af, hvordan man skal være, når man ikke længere er barn, men ung, hvordan man omgås sine kammerater på en ny måde, og hvordan man er kærester. Det er i høj grad i denne periode, at de udvikler deres sociale kompetence. Det er en kæmpe udfordring, som kræver meget af de unge. En udfordring som de håndterer bedre, hvis de er klare i hovedet. Alkohol er et giftstof for kroppen Kropsstørrelse og muskelmasse har betydning for, hvor sårbar kroppen er over for det opløsningsmiddel, som alkohol er. Kropsligt er de unge ofte store og stærke navnlig drengene og derfor i stand til at klare en druktur uden de store fysiske konsekvenser. Men mange navnlig piger er stadig små og spinkle, og kan ikke tåle tilnærmelsesvis så meget som de store drenge. Evnen til at vurdere risiko nedsættes Unges hjerner er ikke udviklet som voksnes hjerner. Frontallapperne det område af hjernen der bl.a. styrer impulskontrollen og evnen til at vurdere risiko og konsekvenser er nemlig først helt færdigudviklet i 20-års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børn og unge komme rigtig galt af sted, når de drikker alkohol.

7 Selvmål Alkohol drikker man for at få det sjovt. Men netop fordi alkohol nedsætter dømmekraften og den sociale kompetence, kan der let ske ting, som ikke er så sjove. Mange oplever forskellige problemer, fordi de har drukket alkohol. De, der drikker meget, og de, der drikker tit, oplever langt de fleste problemer og ulykker i forbindelse med alkohol. Unge rapporterer om følgende problemer i forbindelse med alkohol: Haft skænderier { drenge 52 % { piger 58 % Været i konflikt med vennerne { drenge 36 % { piger 43 % Haft uønsket sex og fortrød bagefter { drenge 11 % { piger 12 % Været udsat for ulykker { drenge 17 % { piger 9 % Været i slagsmål { drenge 32 % { piger 11 % Været på skadestuen { drenge 14 % { piger 9 % Fået ødelagt deres ting { drenge 53 % { piger 44 % Har kørt spirituskørsel { drenge 15 % { piger 5 % Kommet til at tage stoffer { drenge 8 % { piger 6 % Har været i konflikt med politiet { drenge 16 % { piger 4 %

8 8 festdrikkeri øger risiko for problemer og ulykker Unges festdrikkeri øger risikoen for sociale vanskeligheder, alvorlige problemer, ulykker m.v. De fester, som skulle være sjove, og som skulle give mulighed for nye sociale kontakter, kan udvikle sig til skænderier, dramaer og slagsmål. Overmodige eksperimenter kan ende på skadestuen, og kys kan ende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket. Det store alkoholforbrug kan således både spolere festerne og føre til farlige og livstruende oplevelser som alkoholforgiftninger, spirituskørsel, og ulykker. flere genstande giver flere problemer Mange unge oplever problemer, når de drikker alkohol. Antallet af problemer stiger markant, hvis man drikker meget på en gang, og hvis man ofte drikker sig fuld. Eksempel De drenge, der drak 1 genstande eller flere, sidst de var fulde, havde mere end gange så mange oplevelser med farlige eller strafbare hændelser som følge af deres alkoholforbrug set i forhold til dem, der havde drukket 1-5 genstande, sidst de var fulde. risiko for Afhængighed Sociale problemer og ulykker kan være de umiddelbare konsekvenser af et stort alkoholforbrug hos unge. Man ved desuden, at et tidligt og højt alkoholforbrug hos unge øger risikoen for også senere at få et højt forbrug og problemer med alkohol. risikoen for afhængighed er helt reel, hvis man i perioden fra man er 13 år, til man er midt i 20 erne, har et intensivt alkoholforbrug, og alkohol er en del af ens sociale image. Š 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash. Š 17 % af de unge, der ikke er storforbrugere af alkohol, har prøvet hash.

9 Alkohol hænger sammen Med rygning og hash Et højt forbrug af alkohol hænger ofte sammen med andre livsstilsvaner, som man helst skal undgå. Det er fx i meget højere grad de unge, der drikker meget, som også ryger og/eller eksperimenterer med hash. Lasternes sum er overhovedet ikke konstant. Tværtimod fører en dårlig vane ofte andre med sig. Mekanismen er ganske enkel: hvis man som 12-årig allerede har prøvet at være fuld, så kan man kun overskride flere grænser ved at prøve andre stoffer. Hvis man som ung har defineret det som en mandomsprøve at drikke sig fuld, så vil det også være nærliggende at definere rygning, som noget der skal prøves. Og desværre bliver man afhængig af tobak på meget kort tid. information om hash Om hash og unge, Oplysningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Se 9 tegn på Afhængighed Man er afhængig af alkohol - og tilsvarende af hash - hvis man inden for et år har oplevet mindst tre af følgende symptomer: Š Man har ofte trang til at drikke (eller ryge hash). Š Man har sværere ved at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. Š Man bliver irritabel, får ondt i hovedet eller er uoplagt, når man ikke har drukket (eller røget hash). Š der skal mere og mere til for at opnå en rus. Š Man tænker tit på næste rus og sørger altid for at være på pletten, når der er mulighed for en ny rus (også selv om man egentlig havde andre planer). Š Man ved godt, det er skadeligt og kan ødelægge meget for én. Men man holder ikke op alligevel.

10 10

11 Gode råd om fester Tydelige normer i hverdagen Når de unge kommer i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse, holder de gerne private fester. De forældre, der lægger hus til, kommer ofte i et dilemma: På den ene side oplever de, at de unge drikker mere, end godt er. På den anden side vil en meget stram kontrol med de unges festdrikkeri blive en næsten uoverkommelig opgave og for den unge, der holder festen, en meget pinagtig oplevelse. I stedet for stram kontrol ved festen kan det betale sig at sætte normer i dagligdagen. Det er nemmere at diskutere alkohol med den unge, når det er hverdag. Forældre må kunne forklare, hvorfor unge ikke har godt af så meget alkohol. Og de skal kunne forklare, at det at være forsigtig med alkohol giver bedre muligheder for at få nogle gode fester. Ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få den unge til at acceptere, at alkohol skal omgås med forsigtighed. Aftalen med dit barn er den stærkeste Det er svært som voksen at få indflydelse på andre unges alkoholvaner, hvis disse unges forældre synes, det er i orden, at de drikker. Forældrenes normer er de stærkeste. Derfor har man også de bedste muligheder for at lave en aftale med sit eget barn, men sværere ved at lave regler for andre unge. Men det kan godt lade sig gøre at blive enig med sit barn om et meget forsigtigt forhold til alkohol, selvom kammeraterne drikker meget mere. For de unge er det vigtigste at være med til festerne. Hvad er en aftale? En aftale har begge parter haft indflydelse på. Derfor er det vigtigt, at forældres alkoholnormer ikke er et autoritært diktat, men at normerne bliver formidlet gennem samtale med den unge. Samtalen kan handle om glæder og sorger ved alkohol, og hvad den unges interesse er i forhold til fester og venner. For at den unge kan udvikle ansvarlighed i forhold til egen opførsel, er det også vigtigt at vise den unge tillid. Det motiverer ofte til at overholde de fælles aftaler. Aftaler og tillid er en god kombination De unge ønsker først og fremmest at være sammen med en stor gruppe af venner uden voksenopsyn. En mulig forhandlingsløsning kan derfor være at give de unge mulighed for at komme til fester, men samtidig sige: Du må gerne gå til fester, for jeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får problemer eller kommer ud for noget, der kan være farligt for dig. Derfor skal du være klar i hovedet. Og det er du ikke, hvis du har drukket for meget. Derfor skal du være meget forsigtig med alkohol. 11

12 12

13 Gode argumenter Det er altid vigtigt for de unge, hvad forældrene siger også selvom de tit protesterer over forældrenes holdninger. For at få en holdbar aftale med den unge, må man snakke sammen, indtil man gensidigt har forstået hinandens synspunkter og interesser. Š Hvorfor er den unge interesseret i at drikke alkohol? Š Er det i virkeligheden noget andet, end lysten til alkohol, der driver den unge? Š Og hvorfor er forældre bekymrede for at lade de unge drikke alkohol? Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få de unge til at acceptere, at de skal være forsigtige i forhold til drikke alkohol. Fortæl den unge, at når man drikker alkohol: Š Kommer man let til at gøre ting, der er risikable eller direkte farlige. Š Kommer man let til at sige ting, man bagefter fortryder. Š Har man sværere ved at vurdere, hvad der kan give problemer. Flere gode argumenter mod alkohol: Š Du har lettere ved at vurdere nye venner eller en ny kæreste, hvis du er klar i hovedet. Š Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Š Din sociale status stiger ikke, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Š Det er nyttigt at øve sig på at møde andre mennesker uden at være beruset. Š Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Š Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Š Man kan godt blive glad og more sig til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. Tal med de bedste venners forældre om alkohol I folkeskolen er det en god ide at lave klassebaserede forældreaftaler om, hvordan man håndterer fester uden alkohol. Når de unge kommer på en ungdomsuddannelse, ændrer situationen sig. Fra de er 16 år er det muligt for de unge selv at købe alkohol. På skolen indgår de nu i rammer, der i langt højere grad kræver, at de selv tager ansvar. De unge fester på kryds og tværs af klasser og skoler. 13

14 14 Det er derfor en god idé, at skolen tager spørgsmålet om alkohol op som en del af introduktionen til fx gymnasiet på tværs af alle 1.g-klasserne. Og det kan også være en god idé som forældre, at tale med de bedste venners forældre om, hvad rammerne skal være for de unges alkoholforbrug. Så har de, der fester sammen, de samme retningslinjer i forhold til alkohol. Det er rart, når forældre er i nærheden til fester I mobiltelefonernes tidsalder kan en fest nemt udvikle sig til et mareridt, hvor alle inviterer alle, og hvor festen bliver invaderet af en masse unge, der hærger, drikker og ødelægger festen. Derfor er det stadig rart for de unge, at forældre er i nærheden, når der festes. Begrænse deltagerantal til fester Det kan virkelig ødelægge en fest, hvis der kommer uoverskueligt mange uinviterede gæster, eller hvis der kommer en gruppe udefra, som næsten ingen kender. I gymnasietiden er det derfor stadig vigtigt, at forældre er med til at snakke med den unge om, hvor mange og hvem, der skal med til festen. Skal man hente sine børn? Mange forældre synes, at det vigtigste er at få de unge sikkert hjem, hvis de er blevet så fulde, at det er et problem for dem selv at komme hjem. Mange har derfor en aftale om, at de unge altid kan ringe hjem og forvente at blive hentet. Eller de har en aftale om at tage en taxa hjem på forældrenes regning. Hvis denne aftale benyttes som en jævnligt tilbagevendende servicefunktion kan den opfattes som en forældreaccept af, at de unge drikker sig så fulde. Det er derfor afgørende, hvordan forældre præsenterer dette tilbud og hvordan der følges op på, at den unge har benyttet sig af tilbuddet.

15 Kilder Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2000, 2002 og The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm Litteratur og links Her kan du finde mere information om alkohol og andre rusmidler: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (vælg Sundhed A-Å, vælg Alkohol eller Narkotika ) Projekt under Syddansk Universitet, der har arbejdet med rusmiddelpolitik i gymnasiet og har udgivet Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen. Søg på titlen. 15 Alkohol og festkultur i gymnasiet information til forældre Sundhedsstyrelsen, 2006, 1. udgave, 1. oplag ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Illustrationer Casper Tybjerg, ImageSource, Masterfile Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Narayana Press Udgivet af Sundhedstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside:

16 Alkohol og festkultur i gymnasiet information til forældre Danske unges alkoholforbrug er det højeste i Europa, og der sker en øgning i forbruget ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forældre kan påvirke de unges rusmiddelkultur og dermed deres læringsparathed. Det kan bl.a. ske gennem dialog med de unge og tydelig normsætning i forbindelse med alkoholforbrug og fester. Et andet effektivt middel til påvirkning af de unge er en fælles rusmiddelpolitik, der omfatter regler for alkohol i skoletiden, i mellemtimer, på intro- og studieture og ved andre sociale arrangementer med tilknytning til gymnasiet. Målet med dette materiale er at skabe debat blandt forældrene og inspirere dem til at deltage i en demokratisk proces hen imod formulering af en rusmiddelpolitik for gymnasiet med bred opbakning fra forældre, lærere og elever.

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL BØRN, UNGE OG ALKOHOL INFORMATION til ELEVER om ALKOHOL ALKOHOL Jeg vil gerne brokke mig over alkohol! For er der noget, jeg synes, er irriterende, så er det den måde, vi overdriver dét med druk. 1500

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler 2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere