Alkohol og festkultur i gymnasiet

Transkript

1 Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning

2 Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord i alkoholforbrug. Endvidere stiger alkoholforbruget markant fra 1 til 1 år, dvs. netop i den fase, hvor de unge går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Fx stiger andelen af drenge, der har drukket -9 gange inden for den sidste måned, fra 1 % til 31 %. der er en sammenhæng Man ved, at alkohol nedsætter indlæringsparatheden. Der er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og dårligere karakterer. Tilsvarende ved man, at unge der drikker meget også pjækker mere. Alkoholforbruget hos danske gymnasieelever er så stort, at 29 % af drengene og 2 % af pigerne inden for den sidste måned har oplevet, at deres indlæringsevne har været nedsat på grund af weekendens fester og druk. Derfor kan der være gode grunde til, at forældre i samarbejde med gymnasiet forsøger at medvirke til en anden alkoholkultur blandt de unge. Den gode nyhed er, at over halvdelen af de unge går ind for en alkoholpolitik på skoler og abejdspladser. de fleste danske unge mellem 16 og 20 år drikker alkohol og de drikker meget: Š 19 % af drengene har i løbet af den seneste uge drukket mere alkohol end de 21 genstande, som er genstandsgrænsen for voksne mænd Š 13 % af pigerne har drukket ud over de 14 genstande, som er genstandsgrænsen for voksne kvinder.

3 Forældre spiller stadig en vigtig rolle Selvfølgelig betyder vennerne meget for de unge, der skal til at begynde i gymnasiet. Men forældrene har stadig indflydelse. Undersøgelser viser, at de unge, hvis forældre synes, det er helt i orden, at de drikker, drikker væsentligt mere end unge, hvis forældre ikke tillader, at de drikker. holdningen skal være tydelig Forældrenes holdning betyder meget hvis den er tydelig. Derfor er det vigtigt, at forældre sætter spørgsmålstegn ved den eksisterende alkoholkultur blandt unge og problematiserer mange unges forestilling om, at man skal være bedøvet og have mistet kontrollen for rigtig at kunne more sig. uheldig blanding Af AlkoholtrAditioner fra nord og syd Danske unge drikker meget sammenlignet med unge i resten af Europa. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. De unge tilpasser sig de voksnes alkoholkultur. I norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikker man som regel kun vin til måltidet, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med den større rejseaktivitet til Sydeuropa har vi ladet os inspirere af den sydeuropæiske tradition for at drikke vin til hverdag. Det har givet os en blandingskultur, hvor det både er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt de voksne smitter af på de unge, der hurtigt vænnes til, at der skal øl, vin eller spiritus på bordet, når man hygger sig eller 3 Unge, der ikke har tilladelse til at drikke alkohol Š 6 % har drukket 6 gange eller mere inden for den seneste måned Unge, der gerne må drikke alkohol Š 39 % har drukket 6 gange eller mere inden for den seneste måned.

4 4 Š unge drikker mere, hvis forældre synes, det er i orden, at de drikker Š unge drikker også mere, hvis de får alkohol derhjemme. holder fest. Og at alkohol ikke er noget, man kun drikker til maden, men noget man drikker løbende hele aftenen. At lære børn At drikke hjemme virker ModsAt nogle forældre har den opfattelse, at det er godt at lære børn at drikke hjemme. At det måske oven i købet er godt, at de bliver fulde hjemme første gang. Hensigten er god nok, nemlig at lære børnene fornuftige alkoholvaner. Men resultatet er det modsatte: Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude. Og forældre, der lader deres børn drikke sig fulde, signalerer, at de forventer, at børnene drikker sig fulde og først stopper med at drikke, lige før de bliver syge af det. Ved at udskænke alkohol for de unge, får man også signaleret en forventning om, at de nu skal lære at drikke. Forældres forventninger om, at de drikker alkohol til fester, har stor betydning for at børnene faktisk begynder at drikke. unge lærer Af forældrenes AlkoholvAner Selvom de unge ikke får skænket alkohol derhjemme, så lærer de uundgåeligt hjemmefra noget om, hvordan man bruger alkohol. De lærer af forældres alkoholvaner. I hvilke sammenhænge man drikker, hvor ofte man drikker, om alkohol er noget man omgås med en vis forsigtighed, og om det er i orden at drikke sig fuld. de unge forventer, At forældrene griber ind De unge bruger ikke alene forældres normer og alkoholkultur som udgangspunkt for, hvordan de selv drikker. De har også en forventning om, at forældre forholder sig til, hvordan de drikker, og at de griber ind, hvis der er problemer. De fleste unge på 1 år nævner forældre som de første, når de skal pege på, hvem de mener skal gribe ind, hvis unge får problemer med rusmidler. Selvom unge starter på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, så har de stadig en forventning om, at forældre opfører sig som forældre at de følger de unge nøje, støtter dem og griber ind, hvis der er behov for det. Selvfølgelig protesterer de unge også over for overvågning og kontrol, som der ikke bliver argumenteret fornuftigt for. Og de bliver sårede, hvis man ikke viser dem tillid. Så det er en balancegang at være forældre til teenagere. unge en Målgruppe for Alkoholindustrien Hvis man ikke som forældre fastlægger tydelige normer på alkoholområdet, så overlader man det til andre og stærke kræfter at påvirke de unges alkoholkultur. reklamer og medier præsenterer alkohol og beruselse som helt nødvendige ingredienser i ungdomskulturen.

5 Alkoholindustrien har store interesser i de unge som målgruppe for deres produkter, fordi de unge er storforbrugere af alkohol. De 1-25-årige er den aldersgruppe, hvor flest drikker over genstandsgrænsen. Der opfindes nye produkter som alkoholsodavand og shots for at skabe alkoholprodukter, der matcher de unges smagspreferencer og festkultur. produktudvikling og reklame understøtter danske unges europarekord i alkoholforbrug. kammeraterne betyder Mere Kammeraterne er præget af den alkoholkultur, der dominerer blandt danske unge. Og kammeraternes indflydelse i teenageårene er stærk. Så hvis man ikke synes industrien, medierne og kammeraterne alene skal bestemme de unges alkoholvaner, så kræver det, at man som forældre kommer på banen og får markeret hvornår, hvordan og hvor meget man synes, de unge skal drikke. 5 forældre kan få indflydelse på de unges vaner Š hvis man har de unges tillid. Š hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer af omsorg. Š hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at have nogle fornuftige alkoholvaner.

6 Alkohol hvorfor er det et problem? Modenhed følger ikke kroppens udvikling Fra børn er omkring 12 år, til de er år, gennemgår de næsten en forvandling både i det ydre og det indre. Forandringen sker ikke nødvendigvis samtidig. Der kan ske store forandringer i det ydre, så pigerne fx ligner 19-årige, selvom de kun er 15 år. Men denne ydre forandring følges ofte ikke af en tilsvarende indre modenhed. I denne periode skal de unge finde ud af, hvordan man skal være, når man ikke længere er barn, men ung, hvordan man omgås sine kammerater på en ny måde, og hvordan man er kærester. Det er i høj grad i denne periode, at de udvikler deres sociale kompetence. Det er en kæmpe udfordring, som kræver meget af de unge. En udfordring som de håndterer bedre, hvis de er klare i hovedet. Alkohol er et giftstof for kroppen Kropsstørrelse og muskelmasse har betydning for, hvor sårbar kroppen er over for det opløsningsmiddel, som alkohol er. Kropsligt er de unge ofte store og stærke navnlig drengene og derfor i stand til at klare en druktur uden de store fysiske konsekvenser. Men mange navnlig piger er stadig små og spinkle, og kan ikke tåle tilnærmelsesvis så meget som de store drenge. Evnen til at vurdere risiko nedsættes Unges hjerner er ikke udviklet som voksnes hjerner. Frontallapperne det område af hjernen der bl.a. styrer impulskontrollen og evnen til at vurdere risiko og konsekvenser er nemlig først helt færdigudviklet i 20-års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børn og unge komme rigtig galt af sted, når de drikker alkohol.

7 Selvmål Alkohol drikker man for at få det sjovt. Men netop fordi alkohol nedsætter dømmekraften og den sociale kompetence, kan der let ske ting, som ikke er så sjove. Mange oplever forskellige problemer, fordi de har drukket alkohol. De, der drikker meget, og de, der drikker tit, oplever langt de fleste problemer og ulykker i forbindelse med alkohol. Unge rapporterer om følgende problemer i forbindelse med alkohol: Haft skænderier { drenge 52 % { piger 58 % Været i konflikt med vennerne { drenge 36 % { piger 43 % Haft uønsket sex og fortrød bagefter { drenge 11 % { piger 12 % Været udsat for ulykker { drenge 17 % { piger 9 % Været i slagsmål { drenge 32 % { piger 11 % Været på skadestuen { drenge 14 % { piger 9 % Fået ødelagt deres ting { drenge 53 % { piger 44 % Har kørt spirituskørsel { drenge 15 % { piger 5 % Kommet til at tage stoffer { drenge 8 % { piger 6 % Har været i konflikt med politiet { drenge 16 % { piger 4 %

8 8 festdrikkeri øger risiko for problemer og ulykker Unges festdrikkeri øger risikoen for sociale vanskeligheder, alvorlige problemer, ulykker m.v. De fester, som skulle være sjove, og som skulle give mulighed for nye sociale kontakter, kan udvikle sig til skænderier, dramaer og slagsmål. Overmodige eksperimenter kan ende på skadestuen, og kys kan ende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket. Det store alkoholforbrug kan således både spolere festerne og føre til farlige og livstruende oplevelser som alkoholforgiftninger, spirituskørsel, og ulykker. flere genstande giver flere problemer Mange unge oplever problemer, når de drikker alkohol. Antallet af problemer stiger markant, hvis man drikker meget på en gang, og hvis man ofte drikker sig fuld. Eksempel De drenge, der drak 1 genstande eller flere, sidst de var fulde, havde mere end gange så mange oplevelser med farlige eller strafbare hændelser som følge af deres alkoholforbrug set i forhold til dem, der havde drukket 1-5 genstande, sidst de var fulde. risiko for Afhængighed Sociale problemer og ulykker kan være de umiddelbare konsekvenser af et stort alkoholforbrug hos unge. Man ved desuden, at et tidligt og højt alkoholforbrug hos unge øger risikoen for også senere at få et højt forbrug og problemer med alkohol. risikoen for afhængighed er helt reel, hvis man i perioden fra man er 13 år, til man er midt i 20 erne, har et intensivt alkoholforbrug, og alkohol er en del af ens sociale image. Š 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash. Š 17 % af de unge, der ikke er storforbrugere af alkohol, har prøvet hash.

9 Alkohol hænger sammen Med rygning og hash Et højt forbrug af alkohol hænger ofte sammen med andre livsstilsvaner, som man helst skal undgå. Det er fx i meget højere grad de unge, der drikker meget, som også ryger og/eller eksperimenterer med hash. Lasternes sum er overhovedet ikke konstant. Tværtimod fører en dårlig vane ofte andre med sig. Mekanismen er ganske enkel: hvis man som 12-årig allerede har prøvet at være fuld, så kan man kun overskride flere grænser ved at prøve andre stoffer. Hvis man som ung har defineret det som en mandomsprøve at drikke sig fuld, så vil det også være nærliggende at definere rygning, som noget der skal prøves. Og desværre bliver man afhængig af tobak på meget kort tid. information om hash Om hash og unge, Oplysningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Se 9 tegn på Afhængighed Man er afhængig af alkohol - og tilsvarende af hash - hvis man inden for et år har oplevet mindst tre af følgende symptomer: Š Man har ofte trang til at drikke (eller ryge hash). Š Man har sværere ved at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. Š Man bliver irritabel, får ondt i hovedet eller er uoplagt, når man ikke har drukket (eller røget hash). Š der skal mere og mere til for at opnå en rus. Š Man tænker tit på næste rus og sørger altid for at være på pletten, når der er mulighed for en ny rus (også selv om man egentlig havde andre planer). Š Man ved godt, det er skadeligt og kan ødelægge meget for én. Men man holder ikke op alligevel.

10 10

11 Gode råd om fester Tydelige normer i hverdagen Når de unge kommer i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse, holder de gerne private fester. De forældre, der lægger hus til, kommer ofte i et dilemma: På den ene side oplever de, at de unge drikker mere, end godt er. På den anden side vil en meget stram kontrol med de unges festdrikkeri blive en næsten uoverkommelig opgave og for den unge, der holder festen, en meget pinagtig oplevelse. I stedet for stram kontrol ved festen kan det betale sig at sætte normer i dagligdagen. Det er nemmere at diskutere alkohol med den unge, når det er hverdag. Forældre må kunne forklare, hvorfor unge ikke har godt af så meget alkohol. Og de skal kunne forklare, at det at være forsigtig med alkohol giver bedre muligheder for at få nogle gode fester. Ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få den unge til at acceptere, at alkohol skal omgås med forsigtighed. Aftalen med dit barn er den stærkeste Det er svært som voksen at få indflydelse på andre unges alkoholvaner, hvis disse unges forældre synes, det er i orden, at de drikker. Forældrenes normer er de stærkeste. Derfor har man også de bedste muligheder for at lave en aftale med sit eget barn, men sværere ved at lave regler for andre unge. Men det kan godt lade sig gøre at blive enig med sit barn om et meget forsigtigt forhold til alkohol, selvom kammeraterne drikker meget mere. For de unge er det vigtigste at være med til festerne. Hvad er en aftale? En aftale har begge parter haft indflydelse på. Derfor er det vigtigt, at forældres alkoholnormer ikke er et autoritært diktat, men at normerne bliver formidlet gennem samtale med den unge. Samtalen kan handle om glæder og sorger ved alkohol, og hvad den unges interesse er i forhold til fester og venner. For at den unge kan udvikle ansvarlighed i forhold til egen opførsel, er det også vigtigt at vise den unge tillid. Det motiverer ofte til at overholde de fælles aftaler. Aftaler og tillid er en god kombination De unge ønsker først og fremmest at være sammen med en stor gruppe af venner uden voksenopsyn. En mulig forhandlingsløsning kan derfor være at give de unge mulighed for at komme til fester, men samtidig sige: Du må gerne gå til fester, for jeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får problemer eller kommer ud for noget, der kan være farligt for dig. Derfor skal du være klar i hovedet. Og det er du ikke, hvis du har drukket for meget. Derfor skal du være meget forsigtig med alkohol. 11

12 12

13 Gode argumenter Det er altid vigtigt for de unge, hvad forældrene siger også selvom de tit protesterer over forældrenes holdninger. For at få en holdbar aftale med den unge, må man snakke sammen, indtil man gensidigt har forstået hinandens synspunkter og interesser. Š Hvorfor er den unge interesseret i at drikke alkohol? Š Er det i virkeligheden noget andet, end lysten til alkohol, der driver den unge? Š Og hvorfor er forældre bekymrede for at lade de unge drikke alkohol? Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få de unge til at acceptere, at de skal være forsigtige i forhold til drikke alkohol. Fortæl den unge, at når man drikker alkohol: Š Kommer man let til at gøre ting, der er risikable eller direkte farlige. Š Kommer man let til at sige ting, man bagefter fortryder. Š Har man sværere ved at vurdere, hvad der kan give problemer. Flere gode argumenter mod alkohol: Š Du har lettere ved at vurdere nye venner eller en ny kæreste, hvis du er klar i hovedet. Š Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Š Din sociale status stiger ikke, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Š Det er nyttigt at øve sig på at møde andre mennesker uden at være beruset. Š Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Š Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Š Man kan godt blive glad og more sig til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. Tal med de bedste venners forældre om alkohol I folkeskolen er det en god ide at lave klassebaserede forældreaftaler om, hvordan man håndterer fester uden alkohol. Når de unge kommer på en ungdomsuddannelse, ændrer situationen sig. Fra de er 16 år er det muligt for de unge selv at købe alkohol. På skolen indgår de nu i rammer, der i langt højere grad kræver, at de selv tager ansvar. De unge fester på kryds og tværs af klasser og skoler. 13

14 14 Det er derfor en god idé, at skolen tager spørgsmålet om alkohol op som en del af introduktionen til fx gymnasiet på tværs af alle 1.g-klasserne. Og det kan også være en god idé som forældre, at tale med de bedste venners forældre om, hvad rammerne skal være for de unges alkoholforbrug. Så har de, der fester sammen, de samme retningslinjer i forhold til alkohol. Det er rart, når forældre er i nærheden til fester I mobiltelefonernes tidsalder kan en fest nemt udvikle sig til et mareridt, hvor alle inviterer alle, og hvor festen bliver invaderet af en masse unge, der hærger, drikker og ødelægger festen. Derfor er det stadig rart for de unge, at forældre er i nærheden, når der festes. Begrænse deltagerantal til fester Det kan virkelig ødelægge en fest, hvis der kommer uoverskueligt mange uinviterede gæster, eller hvis der kommer en gruppe udefra, som næsten ingen kender. I gymnasietiden er det derfor stadig vigtigt, at forældre er med til at snakke med den unge om, hvor mange og hvem, der skal med til festen. Skal man hente sine børn? Mange forældre synes, at det vigtigste er at få de unge sikkert hjem, hvis de er blevet så fulde, at det er et problem for dem selv at komme hjem. Mange har derfor en aftale om, at de unge altid kan ringe hjem og forvente at blive hentet. Eller de har en aftale om at tage en taxa hjem på forældrenes regning. Hvis denne aftale benyttes som en jævnligt tilbagevendende servicefunktion kan den opfattes som en forældreaccept af, at de unge drikker sig så fulde. Det er derfor afgørende, hvordan forældre præsenterer dette tilbud og hvordan der følges op på, at den unge har benyttet sig af tilbuddet.

15 Kilder Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2000, 2002 og The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm Litteratur og links Her kan du finde mere information om alkohol og andre rusmidler: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (vælg Sundhed A-Å, vælg Alkohol eller Narkotika ) Projekt under Syddansk Universitet, der har arbejdet med rusmiddelpolitik i gymnasiet og har udgivet Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen. Søg på titlen. 15 Alkohol og festkultur i gymnasiet information til forældre Sundhedsstyrelsen, 2006, 1. udgave, 1. oplag ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Illustrationer Casper Tybjerg, ImageSource, Masterfile Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Narayana Press Udgivet af Sundhedstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside: kfs@sundkom.dk

16 Alkohol og festkultur i gymnasiet information til forældre Danske unges alkoholforbrug er det højeste i Europa, og der sker en øgning i forbruget ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forældre kan påvirke de unges rusmiddelkultur og dermed deres læringsparathed. Det kan bl.a. ske gennem dialog med de unge og tydelig normsætning i forbindelse med alkoholforbrug og fester. Et andet effektivt middel til påvirkning af de unge er en fælles rusmiddelpolitik, der omfatter regler for alkohol i skoletiden, i mellemtimer, på intro- og studieture og ved andre sociale arrangementer med tilknytning til gymnasiet. Målet med dette materiale er at skabe debat blandt forældrene og inspirere dem til at deltage i en demokratisk proces hen imod formulering af en rusmiddelpolitik for gymnasiet med bred opbakning fra forældre, lærere og elever.