Beskæftigelsesplan 2013 og 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 og 2014 Godkendt i Byrådet d. 10. oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for De beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt de borgervendte og virksomhedsvendte indsatser Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Borgere visiteret til fleksjob skal hurtigt i job ledigheden blandt borgere på ledighedsydelse skal bekæmpes Arbejdskraftudbuddet skal styrkes og udvides Jobcenter Aabenraas beskæftigelsesstrategi: Udviklingsplan Samarbejde med øvrige forvaltninger Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland Tillæg nr. 1 samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2 Virksomhedsplan Tillæg nr. 3 - pulje til ansættelse af virksomhedskonsulenter

3 1. Indledning. Beskæftigelsesplanen er Aabenraa Kommunes plan for, hvordan de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2013 og 2014 skal imødegås. Som optakt til beskæftigelsesplanen er der blevet afholdt et fælles seminar mellem Arbejdsmarkedsudvalgene, LBR og administrationerne i de fire Sønderjyske kommuner, samt et lokalt fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, LBR og administrationen. Endvidere har Arbejdsmarkedsudvalget den 14. maj 2012 drøftet politiske målsætninger og forslag til indsatser for 2013 på baggrund af en analyse foretaget af Konsulenter fra Kommunernes Landsforening (KLK). På samme møde blev det aftalt, at målsætningerne og forslag til indsatser indarbejdes i beskæftigelsesplanen. Resultatet af den lokale proces er en beskæftigelsesplan med fokus på de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet i Aabenraa, ikke blot for 2013, men også for årene fremover og de initiativer, der skal til for at realisere målene for indsatsen. I forhold til tidligere års beskæftigelsesplan, er denne plan ændret på følgende punkter: Et flerårigt sigte. Udfordringerne og planlagte indsatser er beskrevet overordnet. De endelige niveaumål for 2013 udmeldes i forbindelse med offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsudvalget vil i samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd revidere målniveauerne og indsatserne i det omfang, konjunkturerne udvikler sig anderledes end forudsat. Beskæftigelsesområdet er under stadig forandring: Efterspørgslen efter arbejdskraft skifter løbende karakter. Tendensen går i retning af, at der stilles større krav til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Den demografiske udvikling medfører, at der i de kommende år vil være en større afgang fra arbejdsmarkedet end tilgang. Rammerne ændres hyppigt lovgivningen, de økonomiske rammer, metoder m.m. 2. Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Beskæftigelsesministeren har i år udmeldt følgende beskæftigelsesmål for 2013: Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenter Aabenraas mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct. svarende til samme niveau som Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder på at tilvejebringe datagrundlaget. Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Jobcenter Aabenraas mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 209 personer i december 2013 (rullende år) svarende til et fald på 9,3 pct. fra december 2011 til december

4 Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes. jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Jobcenter Aabenraas mål: Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 485 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 21,7 %. fra december 2011 til december Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Aabenraas mål: Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen ved at reducere antallet af virksomheder, der ikke har haft kontakt med jobcentret. Målet er, at 90 % af alle lokale virksomheder i Aabenraa Kommune med over 5 ansatte har haft kontakt med jobcentret i Ud over de fire ministermål, har Arbejdsmarkedsudvalget og LBR udmeldt følgende to lokale beskæftigelsesmål for 2013: Lokalt mål A: Borgere visiteret til fleksjob skal hurtigt i job ledigheden blandt borgere på ledighedsydelse skal bekæmpes. Jobcentret skal sikre, at antallet af borgere visiteret til fleksjob med mere end 18 måneders ledighed inden for 24 måneder begrænses mest muligt. Antallet af borgere, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder ved indgangen til 2013, skal nedsættes med 50 % senest med udgangen af Lokalt mål B: Arbejdskraftudbuddet skal styrkes og udvides. jobcentret skal sikre, at udbuddet af arbejdskraft imødekommer de behov, virksomhederne efterspørger til kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke muligt at tilvejebringe målinger, der kun vedrører Jobcenter Aabenraa for det lokale mål B. Derimod kan der måles på de indsatser, der på sigt kan bidrage til, at udbuddet af arbejdskraft imødekommer de behov, virksomhederne efterspørger til kvalificeret arbejdskraft. Der er sat følgende mål op for indsatserne*: 1. Kontaktgraden med virksomheder skal mindst være 40 %. 2. Besøgsgraden skal være mindst på 30 % 3. Samarbejdsgraden med virksomheder (Andelen af alle virksomheder med mindst 2 ansatte som har personer i aktivering fordelt på a-dagpenge og kontanthjælp) a. For a-dagpenge er målet 26 %. b. For kontanthjælp er målet 14 %. 4. Antallet af virksomheder der skal indgå i den løbende arbejdsmarkedsovervågning (hvor der er fokus på virksomhedernes rekrutteringsbehov og beskæftigelsesudvikling) skal mindst være 100. *For uddybning af mål, se tillæg nr. 1. 4

5 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt de borgervendte og virksomhedsvendte indsatser Ministermålene: 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 16 % af de unge mellem 18 og 29 år i Aabenraa Kommune modtager offentlig forsørgelse (SU er ikke medregnet), svarende til ca unge. En af forudsætningerne for en positiv beskæftigelsesudvikling nationalt, regionalt og lokalt er, at flere unge gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde. Det gælder derfor om at sikre uddannelse og jobmuligheder til alle unge uanset hvilke kulturelle, sociale og helbredsmæssige forudsætninger, de har. Blandt de største udfordringer på området er: Mangel på lære- og praktikpladser. Mange unge nye dimittender uden job. En voksende gruppe af udsatte unge, heraf mange med psykiske problemer. I den sammenhæng er det vigtigt at øge inddragelsen af virksomhederne samt optimere samarbejdet mellem Kommunens forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og psykiatrien. Desuden skal forældre og de unge selv inddrages i arbejdet med at finde indsatser, der virker ikke mindst i forhold til at nå den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i For at imødegå disse udfordringer vil fokus være: En fortsat helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltningerne i et tæt samspil i ungeindsatsen mellem jobcentret, UU, børn og familie, uddannelsesinstitutioner og de øvrige aktører, der omgiver de unge. En konsekvent henvisning af arbejdsmarkedsparate unge til uddannelse via uddannelsespålæg og så vidt muligt forhindre, at den unge debutere på kontanthjælp. En særlig indsats lægges i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner at kunne tilbyde et SU berettiget uddannelsesforløb, der har en afklarende karakter i forhold til valg af studieretning. Jobcentret optimerer dialogen med uddannelsesinstitutionerne om unge, der modtager et uddannelsespålæg. For indsatsklare unge i match 2, som forventes at kunne kvalificeres til en uddannelse, øges antallet af kontaktsamtaler. Støtte de særligt udsatte unge i forhold til at tage en uddannelse eller et job, f.eks. i form af en mentor, der støtter den unge i både arbejds- og hverdagsliv. Tilbyde unge, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate et aktivt tilbud med et uddannelsesperspektiv i sigte. Forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelser via Ungdommens Uddannelsesvejledning. Opkvalificering af unge match 2 ere via særlig tilrettelagt uddannelse, forberedende voksen undervisning, erhvervsgrunduddannelser osv. 5

6 Selvom de årige ikke indgår i opgørelsen af målet, er det også et væsentligt indsatsområde, at jobcentret i samarbejde med Ungdommens uddannelsesvejledning og Familieafdelingen har fokus på de årige, der ikke er i job eller uddannelse. Som et led i den forebyggende indsats skal der derfor fortsat udvikles og aktivt arbejdes med tilbud til unge i aldersgruppen 15 til 17 år, som UU har vurderet ikke uddannelsesparate. Alle unge jobklare med en uddannelse skal hurtigst muligt tilbydes job eller en beskæftigelsesrettet aktivitet. Tilbud til denne gruppe er sammenfaldende med tilbud til øvrige jobklare. Målet kan ikke fastsættes endnu, idet Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder på at tilvejebringe datagrundlaget. Det lokale mål for de årige er, at 50 % af kvalificeres til at kunne påbegynde en uddannelse. Dog med det forbehold at der kan ske ændringer i initiativerne efter ungepakke 2, med udgangen af Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Ministermål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. I januar 2012 var der 2834 personer på førtidspension i Aabenraa kommune, hvilket svarer til 10,2 % af arbejdsstyrken i Aabenraa Kommune. Det er 0,7 % point lavere end gennemsnittet for regionen (10,9 %), men 1 % point højere end landsgennemsnittet. Der har i Aabenraa Kommune været en tilgang af nytilkendelser til førtidspension i 2011 på 267 personer. For at reducere dette antal, er den forebyggende indsats afgørende i forhold til nedenstående udsatte grupper: Personer med langvarige sygedagpengeforløb Langtidsledige fleksjobvisiterede Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Den strategiske indsats til at begrænse tilgangen til førtidspensioner er at sikre resultater gennem en proaktiv indsats for nedenstående målgrupper. Sygedagpenge Borgere med langvarige sygemeldinger har en øget risiko for at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Jobcentret har siden april 2010 deltaget i det nationale TTA projekt, der er igangsat af Forebyggelsesfonden med henblik på at undersøge om en tidlig, tværfaglig og koordineret afklaring og opfølgning kan reducere deres gennemsnitlige varighed på sygedagpenge. Det Helbredsafklarende RessourceCenter er en central samarbejdspartner i indsatsen for borgere på sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp. Centret vil blive udvidet til at omfatte flere aspekter indenfor det sundhedsfaglige område. Målet er at reducere tilgangen af borgere med langvarige sygemeldinger til målgruppen af førtidspension via: Videreudvikling af en tidlig indsats bl.a. med fokus på arbejdspladsfastholdelse (Fastholdelsesteam) 6

7 Videreudvikling af Det Helbredsafklarende RessourceCenter bl.a. med udvikling af forløb for sygemeldte med psykiske/psykosomatiske lidelser Fokus på samspillet mellem den kommunale beskæftigelsesindsats, den regionale og kommunale forebyggelse og rehabiliteringsindsats, virksomheder, A-kasser og eksterne aktører Der er en risiko for, at sygemeldte borgere udstødes fra arbejdsmarkedet. Jobcentret skal derfor sørge for fortsat fokus på dialogen med arbejdspladserne og A-kasserne, samt anvendelse af delvise raskmeldinger med henblik på en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. De lokale politiske målsætninger for sygedagpengeområdet er: Ved indgangen til 2013 er Jobcenter Aabenraa bedre end de Sønderjyske nabokommuner og ved udgangen af 2013 på højde med AMS-klyngen. Målsætninger opdeles på undergrupper fx over 52 uger Fokus på reduceret sagslængde via hurtig anvendelse af indsatser. Fokus på fastholdelse Etablering af politiske mål for anvendelsen af anden aktør Sager over 52 uger opgøres fordelt på lidelser Måltal ud fra budgettal med forbehold for korrektioner: På sygedagpengeområdet for sygedagpengeforløb over 52 uger (uden refusion) er måltallet: 110 fuldtidspersoner for 2013 og 105 fuldtidspersoner for For sygedagpengeforløb under 52 uger (med refusion) er måltallet: 486 fuldtidspersoner for 2013 og 486 fuldtidspersoner for På revalideringsområdet er måltallet: 75 fuldtidspersoner for 2013 og 80 fuldtidspersoner for Langtidsledige fleksjobvisiterede: I forhold til førtidspensionsområdet er det ligeledes relevant at fokusere på borgere, der er ansat på særlige vilkår og som for manges vedkommende befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I forebyggelsen af borgerne, som risikerer at ende på førtidspension, vil der herudover være: Fokus på borgere i match 2 og 3. Særlig fokus på borgere med psykiske lidelser. Fokus på en differentieret indsats i forhold til den enkelte borger, der er i risiko for førtidspensionering. En helhedsorienteret og koordineret indsats i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet på tværs af de forskellige sektorer og forvaltninger i kommunen. Kontanthjælpsområdet Ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere kan ved længere tids ledighed ende i målgruppen til en af de permanente forsørgelsesydelser som eksempelvis førtidspension. Jobcentret har i denne forbindelse reorganiseret indsatsen på kontanthjælpsområdet for at reducere denne tilgang. Fokusområder for den fremtidige indsats vil derfor være: At reducere antallet af match 3 borgere. At udbygge det tværfaglige samarbejde mellem jobcentret, UU, Handicap og psykiatri, børn og familie og andre relevante aktører. 7

8 At øge anvendelse af revalideringstiltag. At udarbejde individuelle og tværfaglige handleplaner for alle borgere, der i april 2012 var i matchgruppe 3, med henblik at udvikle beskæftigelsespotentialet. Den lokalpolitiske målsætning for kontanthjælp er: Jobcenter Aabenraa vil fortsat være bedst i klyngen. For ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere foreligger der ikke budgettal. Måltal ud fra budgettal med forbehold for korrektioner: For Integrationsområdet er måltallet 63 fuldtidspersoner for 2013 og 63 fuldtidspersoner for 2014 Gruppen af førtidspensionister og den nye reform: Ovenfor har Jobcentret fokuseret på de indsatser, der skal reducere tilgangen af borgere til målgruppen for førtidspension. Jobcentret afventer den kommende Fleksjob- og Førtidspensionsreform. På nuværende tidspunkt er det forventningen, at borgere under 40 år ikke skal tilbydes førtidspension, men i stedet tilbydes 5 årige ressourceudviklingsforløb. Hvis reformen gennemføres, vil Jobcentret stå med en ny målgruppe, der blandt andet skal tilbydes særligt tilrettelagte indsatser i forhold til arbejdsmarkedet. Ydermere må det forventes, at tilbagetrækningsreformen øger befolkningsgrundlaget for førtidspensionsordningen. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Ministermål 3: jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. I Aabenraa Kommune er godt 2 % af arbejdsstyrken langtidsledige. Det er i særlig grad personer fra industri og byggeri. Særligt ufaglærte har stor risiko for at blive langtidsledige. Det centrale fokus bliver at understøtte, at de ufaglærte langtidsledige vil få andel i de jobåbninger, som der trods den moderate forventning til beskæftigelsen i 2013 fortsat vil være på arbejdsmarkedet. Afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år vil for alvor slå igennem i Dette betyder, at flere borgere risikerer at miste dagpengeretten. Denne indsats kan jobcentret ikke løfte alene. Her er forudsætningen et tæt samarbejde med a-kasserne. Der skal være særlig opmærksomhed på at forebygge og afhjælpe den stigende langtidsledighed blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Strategien for bekæmpelse af langtidsledigheden går på to ben. Det drejer sig dels om at forebygge langtidsledigheden, da varigheden i sig selv udgør en barriere for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det andet ben i indsatsen omhandler en særlig indsats for borgere, der er langtidsledige, så de ikke falder ud af dagpengesystemet. Fokusområder i indsatsen er: At sikre aktiv og intensiv jobsøgning tidligt i forløbet. At identificere risikogruppen for langtidsledighed så tidligt som muligt. At screene læse/staveproblemer så tidligt som muligt, således at en afhjælpende indsats kan iværksættes. 8

9 At sikre en sammenhængende og tidlig indsats for sygemeldte forsikrede ledige med henblik på at undgå, at de overgår til sygedagpenge og dermed er i risiko for at få forlænget ledighedsperioden. At sikre aktiv og intensiv jobsøgning i sidste del af dagpengeperioden i et samarbejde mellem jobcentret og A-kasserne. At indhente jobåbninger og sikre det rette jobmatch. At anvende virksomhedsaktivering og løntilskud, særligt hos private virksomheder. At have fokus på udsatte borgere via etablering af virksomhedscentre og tæt samarbejde med de tilknyttede mentorer via netværkstiltag. For langtidsledige foreligger der ikke budgettal. 3.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Ministermål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. En forudsætning for en aktiv beskæftigelsesindsats er en tæt kontakt og dialog mellem på den ene side jobcentret og på den anden side det lokale arbejdsmarked og virksomhederne. Fokus skal være på en god virksomhedsservice og virksomhedskontakt, hvor der er et kvalificeret kendskab til virksomhedernes behov, for på den måde at kunne identificere og igangsætte opkvalificerende tiltag for de ledige. Jobcentret skal være en moderne servicevirksomhed og naturlig samarbejdspartner for virksomhederne. Visionen for jobcentret understreger, at jobcentret skal være proaktivt, troværdigt, energisk og tilgængeligt for virksomhederne, med fokus på virksomhedsdialog, markedsorientering, socialt ansvar og rummelighed. Indsatsen skal fremme tre mål: at virksomhederne kan finde den rette kvalificerede arbejdskraft, og at de ledige hurtigt finder job, og dels at ledige, længere væk fra arbejdsmarkedet integreres i virksomhederne. Jobcentrets ydelser i forhold til den virksomhedsvendte del styres af de markedsmekanismer, der gælder for efterspørgsel af arbejdskraft samt virksomhedernes ønsker og muligheder for social rummelighed. Derfor skal den del af indsatsen, der omfatter virksomhedskonsulenter og den opsøgende virksomhedsvendte indsats, tilrettelægges ud fra den tilgang, at det er en salgs- og markedsføringsorganisation. Indsatsen vil derfor have følgende fokuspunkter: Fortsat implementering og udbygning af salgsstyringssystemer. Implementering af resultatbaserede aftaler med virksomhedskonsulenterne. Reorganisering af jobcenterets eksterne kommunikation med virksomhederne, herunder hjemmesider, informationsmateriale, deltagelse i Linkedin.dk etc. Opfølgning på virksomhedskonsulenternes uddannelse i markedsføring og salg af jobcentrets ydelser. 9

10 Lokale mål: 3.5 Borgere visiteret til fleksjob skal hurtigt i job ledigheden blandt borgere på ledighedsydelse skal bekæmpes. Lokalt mål A: Borgere visiteret til fleksjob skal hurtigt i job ledigheden blandt borgere på ledighedsydelse skal bekæmpe s. Jobcentret skal sikre, at antallet af borgere visiteret til fleksjob med mere end 18 måneders ledighed inden for 24 måneder begrænses mest muligt. Jobcentret vil i de kommende år fortsætte en skærpet indsats, der indbefatter ledighedsydelsesmodtagere og borgere med handicap. Indsatsen er central i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet og forventes at reducere tilgangen til førtidspension. Indsatsen videreføres som en: Fortsat kvalitetssikring af nytilkendelser Fremrykket indsats Målgruppeorienteret tilgang Fastholdelse i fleksjob Fortsat kvalitetssikring af nytilkendelser Der har i det sidste års tid været skærpet fokus på nytilkendelse til fleksjob. Fremrykket indsats: Der er en direkte sammenhæng mellem muligheden for at etablere fleksjob og borgerens varighed på ledighedsydelse. Det er derfor centralt at optimere udnyttelsen af den periode, hvor etableringen af fleksjob er mest realiserbart. En fremrykket indsats forventes at begrænse antallet af langtidsledige fleksjobvisiterede. Målgruppeorienteret tilgang For at sikre at borgerne modtager en indsats, der er tilrettelagt efter deres specifikke behov, vil borgerne fremadrettet blive screenet umiddelbart efter visiteringen til fleksjob. Screeningen danner grundlag for placeringen i 3 målgrupper med tilrettelagte jobforløb. Forløbene vil indholdsmæssigt være forskellige, men har det til fælles, at de er mere intensive end fastsat i lovgivningen. Fastholdelse i fleksjob: Lavkonjunkturen har medført mange afskedigelser, men Jobcentret har formået at placere næsten lige så mange i fleksjob. For den ressourcesvage del af målgruppen er det en udfordring at fastholde fleksjob. Jobcentret ønsker derfor at fokusere på forebyggelse og fastholdelse overfor disse borgere. Fokuseringen betyder, at Jobcentret vil udføre en aktiv opfølgningsprocedure overfor borgerne og virksomhederne, når fleksjobbet er etableret, således at eventuelle problematikker kan imødegås, inden de resulterer i afskedigelse. Dette vil ske med hjælp fra et Mentorkorps og Fastholdelsesteamet. De lokalpolitiske målsætninger for fleksjob og ledighedsydelse er: Udvikling af kompetencecentret og Reva Øget anvendelse af revalidering Fokus på samarbejdsrelationer med anden aktør Fortsat kvalitetssikring af nytilkendelser 10

11 Måltal: Det centrale mål for indsatsen er at reducere antallet af årsværk på ledighedsydelse. Indsatsens effekt måles både på antallet af borgere på ledighedsydelse og på sagernes varighed. Derudover er det et mål, at reducere antallet af borgere med en varighed over 18 måneders ledighed med 50 % over 2 år, således at måltallet med udgangen af 2013 er højst 80 helårspersoner og med udgangen af 2014 højst 75 helårspersoner. Måltal ud fra budgettal med forbehold for korrektioner: For øvrige ledige fleksjobvisiterede (med refusion) er måltallet for helårspersoner og måltallet for 2014 er 235 helårspersoner. For borgere i fleksjob er måltallet 938 helårspersoner for 2013 og 938 helårspersoner for For borgere i skånejob er måltallet 73 helårspersoner for 2013 og 73 helårspersoner for Arbejdskraftudbuddet skal styrkes og udvides Lokalt mål B: jobcentret skal sikre, at udbuddet af arbejdskraft svarer til det behov, virksomhederne har til kvalificeret arbejdskraft. En udfordring for det lokale arbejdsmarked er det forholdsvis lave uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Samtidig ses et stadigt fald af arbejdspladser, der efterspørger ufaglært arbejdskraft. En forudsætning for at Aabenraa Kommune kan tiltrække nye virksomheder og nye produktionsområder er, at arbejdsstyrken har de rigtige kvalifikationer. Derfor er det nødvendigt med en strategisk tilgang til brugen af uddannelsesmidler for ledige, der er til rådighed i jobcenteret. Indsatsen vil derfor have følgende fokuspunkter: At sikre at arbejdsstyrken opkvalificeres i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet, i samspil med kommunens erhvervspolitik. At styrke indsatsen for at sikre at virksomheder og uddannelsesinstitutionerne har fokus på brugen af jobrotation i forbindelse med opkvalificering af medarbejdere. Det endelige mål kan først fastsættes senere, idet jobcentret afventer regeringens politiske udspil på området. 4. Jobcenter Aabenraas beskæftigelsesstrategi: I sammenhæng med beskæftigelsesstrategien planlægger Jobcentret at arbejde med resultatmål for alle teams. Resultatmål har til formål at omsætte Jobcentrets mål i beskæftigelsesplanen til konkrete resultater. Udviklingsplanen (afsnit 5) beskriver, hvordan de enkelte teams vil tilrettelægge indsatsen for at understøtte målopfyldelse på netop deres område. Alle medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen vil få en klar forståelse for, hvordan og i hvor høj grad, de bidrager til opfyldelse af de fastsatte effektmål. Denne struktur 11

12 understøtter en beskæftigelsesindsats, der er baseret på evidens og resultater/effekter af de primære indsatser. De centrale elementer i Jobcenter Aabenraas beskæftigelsesstrategi: Tidlig indsats med fokus på at vende i døren og hjælp til selvhjælp. Jobcentret vil undgå, at borgere, der kan tage vare om egen situation, kommer på offentlig forsørgelse Intensiv indsats med aktivering til tiden. Jobcentret vil arbejde med fremrykket aktivering og igangsætte korte, men hyppige forløb for at fastholde fokus på arbejdsmarkedet. Redskabsvalg. Jobcentret vil i videst muligt omfang arbejde med en praksisnær beskæftigelsesindsats, og der vil i forløbene blive taget udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats. Matchende tilbud. De største effekter opnås ved matchende tilbud. Jobcentrets tilbudsvifte skal altid indeholde forløb, der imødekommer målgruppernes behov og kompetencer. Jobcentret forventer at igangsætte længerevarende forløb for de målgrupper, der ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det primære mål vil altid være selvforsørgelse, men effekterne skal vurderes i et større perspektiv, hvor eksempelvis sociale færdigheder og helbredsforhold indgår. I den forbindelse søges der samarbejde med flere kommunale og regionale sektorer/forvaltninger. Psykiske lidelser. Udvikling af forløb 2013 og Der er brug for nytænkning i en tværfaglig parallel indsats for borgere med psykiske lidelser. Dette indebærer et meget tættere og progressivt samarbejde imellem behandlingssystemet (herunder psykiatrien og praktiserende læger) og sundheds- og beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesstrategien skal være med til at understøtte erhvervsstrategien. For at sikre effektivitet og fleksibilitet i indsatsen vil Jobcentret i det omfang, det er muligt, anvende anden aktør og leverandør. 5. Udviklingsplan For at Jobcentret kan lykkes med, at nå de mål, der er beskrevet i Beskæftigelsesplanen, har Jobcentret en række værktøjer og analyser, der skal implementeres løbende og fremadrettet. Disse værktøjer skal betragtes som en del af den samlede løsning på de opstillede mål i Beskæftigelsesplanen. Derfor er disse værktøjer og analyser ikke nævnt i hvert enkelt afsnit, men for overblikkets skyld, samlet i nedenstående overblik. KLK-rapporten Jobcentret har fået udarbejdet en analyse af KLK, hvoraf der fremgår en række anbefalinger som Jobcentret ønsker at implementere blandt andet: mere progression i samtalerne, bedre 12

13 journalisering og journalnotater. Derudover er der anvisninger i KLK-rapporten, hvor Jobcentrets organisatorisk bør prioritere personaleressourcerne. Dette og monitoreringsprojektet tænkes sammen i den personalemæssige fordeling afdelingerne imellem. Monitoreringsprojektet Jobcenteret har fået udarbejdet en analyse, som skal medvirke til, at Jobcenter Aabenraa i større grad har et værktøj til effektivt at styre normeringen af medarbejder på i organisationen. Monitoreringsprojektet gør det tydeligt, hvordan Jobcentrets kan skrue på forskellige knapper, og hvad det mest effektive sagsantal på de forskellige områder. Funktionsmodellen Jobcenteret er ved at få udarbejdet en analyse, som skal medvirke til at tænke organiseringen på en ny måde. Formålet er at organisere opgaven efter funktioner i jobcentret, og på tværs af ydelsestyper. Dette for at skabe en endnu mere fleksibel og effektiv organisation. Uddannelse af medarbejdere Jobcentret vil løbende prioritere uddannelse og opkvalificering af medarbejderne, og en plan for uddannelse af samtlige medarbejdere, er under udarbejdelse. Dette skal medvirke til at have en organisation, der er forandringsparat og kompetent i forhold til de opgaver, der skal løses. Implementering af projekter Jobcentret har afholdt uddannelse for alle virksomhedskonsulenter i Salg og Markedsføring. Dette har medført, at der er udarbejdet 6 projekter, hvori, der er fremkommet ideer til at øge professionalisering af den virksomhedsvendte indsats, ideer som ledelsen ønsker, at arbejde videre med. Ungeindsats I den sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er det særligt temaerne omkring unge, forebyggelse og helhedsperspektivet, der inddrager jobcentret som aktiv medspiller. For ungeområdet er der allerede etableret en tværkommunal ungeindsats. Jobcentret Strategi For at skabe sammenhæng i de forskellige indsatser og for at sikre at målene i beskæftigelsesplanen opfyldes, samles ovenstående værktøjer og analyser i en strategi for Jobcentret. Strategien, der skal gælde for 2013, og frem er under udarbejdelse i samarbejde med ledelse og medarbejdere. 6. Samarbejde med øvrige forvaltninger. Jobcentret har foruden egne indsatser, en række tværkommunale indsatser i forhold til øvrige tværgående politikker. Fokus skal her være at sammentænke jobcentrets indsatser med de øvrige forvaltningers indsatser. På rusmiddelområdet er der vedtaget en politik, hvor der er angivet, at følgende målgrupper er en særlig udfordring: Børn i misbrugsramte familier, sårbare unge, voksne med et mangeårigt misbrug og psykisk sårbare unge. Mange af de borgere, der er i målgrupperne, kommer jobcentret i kontakt med. Rusmiddelpolitikken angiver fire indsatsområder: 13

14 Forebyggelse. Opsporing. Tidlig indsats. Behandling og sammenhæng i indsatsen. Det er derfor en central målsætning i rusmiddelpolitikken, at der bliver oprettet en koordineringsgruppe på tværs af fagområderne bestående af personer med faglig indsigt og beslutningskompetence. I forhold til sundhedspolitikken har Arbejdsmarked og Social valgt at sætte fokus på udsatte og syge borgere, som tema for Jobcentrets indsatser. Sundhedsplanen angiver tre indsatsområder: Arbejdspladsbesøg/arbejdspladsfastholdelse. Trænings-, genoptrænings- samt funktionsafklaringsforløb. Beskæftigelsesrettet rehabiliteringsforløb og ressourceforløb. Den naturlige indgang for de udsatte og syge borgere vil oftest være i jobcentret. Derfor skal indsatsen forankres i jobcentret med en aktiv inddragelse af de øvrige forvaltninger. De konkrete udfordringer og indsatser er beskrevet under ministermål 2. I forhold til temaet forebyggelse skal samarbejdet styrkes på tværs af forvaltningerne og samarbejdet med lokale virksomheder og frivillige organisationer og foreninger, et samarbejde, jobcentret i dag allerede har etableret og til stadighed udbygger. 7. Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland Siden 2009 har De lokale Beskæftigelsesråd og Jobcentrene i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, samarbejdet omkring det fælles Sønderjyske arbejdsmarked. Det har udviklet sig til et godt samarbejde, der i 2013 vil arbejde efter følgende mål: Der afholdes fælles strategiseminar i 1. kvartal for jobcenterledelse, De lokale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalg i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Der er fælles afsnit i de 4 beskæftigelsesplaner om samarbejde og tiltag på tværs af kommunegrænser Der afholdes 2 årlige styregruppemøder Der afholdes 2 årlige administrative møder Derudover vil der være mål, der skal styrke samarbejdet på tværs af de 4 jobcentre, hvor der kan skabes synergi og læring på tværs. Erfaringsudveksling o Udvikle og samarbejde om udbud af aktiveringsforløb og samarbejde om udbud af IT-systemer. o Udvikle og samarbejde om mål og resultatstyring af indsatserne o Kompetenceudvikle medarbejderne på tværs af afdelingerne i de 4 jobcentre o Udvikle og samarbejde om personer på ledighedsydelse Samfinansiering o Udvikle og udvælge mulige projekter, der igangsættes for LBR midler Understøtte hele indsatsen o Jobcentrene skal understøtte hinanden i hele indsatsen og på tværs af siloerne. Både på tværs jobcentre, men også på tværs af andre fagudvalg og byråd for at nedbryde siloerne 14

15 Tillæg nr. 1 samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Jobcenter Aabenraas mål i forhold til ministermålene: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct. svarende til samme niveau som 2011 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 209 personer i december 2013 (rullende år) svarende til et fald på 9,3 pct. fra december 2011 til december Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 485 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 21,7 %. fra december 2011 til december Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 485 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 21,7 %. fra december 2011 til december Jobcentrets øvrige mål: Antallet af borgere, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder ved indgangen til 2013, skal nedsættes med 50 % senest med udgangen af Arbejdskraftudbuddet skal styrkes og udvides. Her skal særligt bemærkes, at det er ikke muligt at tilvejebringe målinger, der kun vedrører Jobcenter Aabenraa for det lokale mål B. Derimod kan der måles på de indsatser, der på sigt kan bidrage til, at udbuddet af arbejdskraft imødekommer de behov, virksomhederne efterspørger til kvalificeret arbejdskraft. Der er sat følgende mål op for indsatserne (uddybet): 1. Kontaktgraden med virksomheder skal mindst være 40 %. a. Målet er fastsat på baggrund af en status med udgangen af 2012, der viser, at Jobcentret har været i kontakt med 565 virksomheder ud af i alt virksomheder, der har 2 eller flere ansatte (opgjort på p-nummer). Kontakten kan enten være via besøg, telefon eller digitalt. Kontaktgraden udgør dermed 35 % i Det skal bemærkes, at der først er blevet registreret fra maj 2012 og frem og er baseret på udtræk fra CRM-systemet. 2. Besøgsgraden skal være mindst på 30 % a. Målet er fastsat som ovenfor, men omfatter kun de virksomheder, hvor der er gennemført et besøg. Antallet er opgjort til 399 i 2012 svarende til 25 %. For mål 1 og 2 er det vigtigt at understrege, at der er kontakt med mange virksomheder, der har færre end 2 ansatte og også med virksomheder uden for kommunegrænsen. Målene opgøres dog alene med udgangspunkt i kontakten til virksomheder i Aabenraa Kommune, da det ikke vil være retvisende hvis alle virksomheder i de øvrige kommuner også skulle tælles med. 3. Samarbejdsgraden med virksomheder (Andelen af alle virksomheder med mindst 2 ansatte som har personer i aktivering fordelt på a-dagpenge og kontanthjælp) a. For a-dagpenge er målet 26 %. I 2011 blev der nået en samarbejdsgrad på 28,4 %. For første halvår 2012 ligger andelen på 20,6 % mod 22,3% året før. Faldet er en naturlig følge af de ændrede aktiveringsregler. b. For kontanthjælp er målet 14 %. 15

16 I 2011 blev der nået en samarbejdsgrad på 16,1 %. For første halvår 2012 ligger andelen på 11,3 % mod 14,4 % året før. Faldet er en naturlig følge af de ændrede aktiveringsregler. Målingen opgøres på baggrund af udtræk fra Jobindsats og omfatter antal arbejdssteder med mindst 2 ansatte samt antal og andel arbejdssteder med en virksomhedsrettet indsats. 4. Antallet af virksomheder der skal indgå i den løbende arbejdsmarkedsovervågning (hvor der er fokus på virksomhedernes rekrutteringsbehov og beskæftigelsesudvikling) skal mindst være 100. Det lokale mål for de årige er, at 50 % af kvalificeres til at kunne påbegynde en uddannelse. Dog med det forbehold at der kan ske ændringer i initiativerne efter ungepakke 2, med udgangen af Måltal ud fra foreløbige budgettal med forbehold for korrektioner: For sygedagpengeforløb over 52 uger (uden refusion) er måltallet: 110 fuldtidspersoner for 2013 og 105 fuldtidspersoner for For sygedagpengeforløb under 52 uger (med refusion) er måltallet: 486 fuldtidspersoner for 2013 og 486 fuldtidspersoner for På revalideringsområdet er måltallet: 75 fuldtidspersoner for 2013 og 80 fuldtidspersoner for Det centrale mål for indsatsen er at reducere antallet af årsværk på ledighedsydelse. Indsatsens effekt måles både på antallet af borgere på ledighedsydelse og på sagernes varighed. Derudover er det et mål, at reducere antallet af borgere med en varighed over 18 måneders ledighed med 50 % over 2 år, således at måltallet med udgangen af 2013 er højst 80 helårspersoner og med udgangen af 2014 højst 75 helårspersoner. For øvrige ledige fleksjobvisiterede (med refusion) er måltallet for helårspersoner og måltallet for 2014 er 235 helårspersoner. For borgere i fleksjob er måltallet 938 helårspersoner for 2013 og 938 helårspersoner for

17 Tillæg nr. 2 Virksomhedsplan LBR s Virksomhedsplan for 2013: 1. Indledning Virksomhedsplanen er en plan for, hvilke initiativer Det lokale Beskæftigelsesråd påtænker gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats inden for den årlige bevilling fra Staten og de overordnede rammer, der er angivet i Beskæftigelsesplanen for Formålet med LBRs virksomhedsplan for 2013 er at pege på initiativer, der kan fremme særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Initiativerne kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. I år har Arbejdsmarkedsstyrelsen i brev af 2. oktober 2012 udmeldt en foreløbig bevilling på ,- kr. 1 for 2013 til LBR i Aabenraa. Beskæftigelsesministeren har i et brev af 24. sept udmeldt følgende indsatsområder for anvendelsen af tilskuddene til de lokale Beskæftigelsesråd for 2013: At De lokale Beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til arbejdsmarkedet og dermed forebygger, at så mange personer førtidspensioneres At De lokale Beskæftigelsesråd understøtter en forstærket virksomhedsrettet indsats over for de dagpengemodtagere, der frem mod sommeren 2013 risikerer at opbruge retten til dagpenge Bevillingen kan anvendes til alle målgrupper, men kan ikke anvendes til drift eller sekretariatsbetjening. Administrationen i Arbejdsmarked og Social udfører rådets beslutning om anvendelse af midler inden for de retningslinjer, der er angivet i virksomhedsplanen og i proceduren for anvendelse af bevillingen. I forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 er der udpeget fire ministermål: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledighed skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 1 Bevillingen, herunder eventuel uforbrugt bevilling fra tidligere år fordeles til kommunerne efter samme fordelingsnøgle, som indgår ved opgørelse af de kommunale bloktilskud. Arbejdsmarkedsstyrelsen udmelder hvert år i oktober måned det foreløbigt beregnede beløb til den enkelte kommune for det følgende bevillingsår. Efter vedtagelsen af finansloven udsendes en endelig bevillingsudmelding, som vil blive meddelt LBR. Den del af bevillingen for det enkelte bevillingsår, som LBR ikke har anvendt, skal senest tilbageføres i forbindelse med opgørelsen af den endelige restafregning for regnskabsåret med samme frist, som gælder for afregningen af statsrefusionen. Den del af bevillingen, der tilbageføres, indgår i den bevilling, der fordeles til kommunerne i det efterfølgende bevillingsår. LBR kan til det efterfølgende år overføre et beløb, der maksimalt svarer til 25 pct. af den i bevillingsåret udmeldte bevilling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at bevilling, der er disponeret på et konkret projekt, men ikke reelt anvendt indenfor bevillingsåret, anses for uforbrugt bevilling. For at tælle med som anvendt bevilling, skal bevilling således være reelt forbrugt på et konkret projekt indenfor bevillingsåret. 17

18 Ud over de fire ministermål, har Arbejdsmarkedsudvalget og LBR udmeldt følgende to lokale beskæftigelsesmål for 2013: Borgere visiteret til fleksjob skal hurtigt i job ledigheden blandt borgere på ledighedsydelse skal bekæmpes Arbejdskraftudbuddet skal styrkes og udvides Dertil kommer øvrige projekter, LBR kan prioritere, der kan være med til at styrke indsatsen på de øvrige områder. LBR vil løbende på oplæg fra administrationen tage stilling til, hvilke projekter der vil være relevante at støtte. I forbindelse med nærværende virksomhedsplan er der afholdt en temadrøftelse i LBR, hvortil også arbejdsmarkedsudvalget var inviteret. Til temadrøftelsen foreslog administrationen, at der ikke afsættes vejledende rammebeløb for de enkelte områder. Det tilsigtes, at midlerne for 2013 anvendes til et ministermål og et lokalt mål, således at nye projekter, der igangsættes i 2013, kan målrettes indsatsområder, der kun i begrænset omfang er understøttet af de midler, der er afsat til opfyldelse af målene. Administrationen lægger dermed op til i nærværende virksomhedsplan, at der i 2013 ydes støtte til 2 områder, der vedrører: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Borgere, der er visiteret til fleksjob LBR og udvalget tilsluttede sig administrationens forslag, idet det blev vurderet at Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder kan dækkes ind under forslagene. 2. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder En udfordring for det lokale arbejdsmarked er det forholdsvis lave uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Samtidig ses et stadigt fald af arbejdspladser, der efterspørger ufaglært arbejdskraft. En forudsætning for en aktiv beskæftigelsesindsats er en tæt kontakt og dialog mellem på den ene side jobcentret og på den anden side det lokale arbejdsmarked og virksomhederne. Virksomhedskonsulenterne har en fremtrædende rolle i kontakten til virksomhederne og er bindeled i forhold til både at formidle viden om de serviceydelser, jobcentret kan tilbyde og hvilke behov og efterspørgsler, virksomhederne har i forhold til rekruttering af arbejdskraft. Jobcentret skal være en moderne servicevirksomhed og naturlig samarbejdspartner for virksomhederne med fokus på virksomhedsdialog, markedsorientering, socialt ansvar og rummelighed. Indsatsen skal fremme tre mål: at virksomhederne kan finde den rette kvalificerede arbejdskraft, og at de ledige hurtigt finder job, og dels at ledige længere væk fra arbejdsmarkedet integreres i virksomhederne. Jobcentrets ydelser i forhold til den virksomhedsvendte del styres af de markedsmekanismer, der gælder for efterspørgsel af arbejdskraft samt virksomhedernes ønsker og muligheder for social rummelighed. Derfor skal den del af indsatsen, der omfatter virksomhedskonsulenter og den opsøgende virksomhedsvendte indsats, tilrettelægges ud fra den tilgang, at det er en salgs- og markedsføringsorganisation. 18

19 Formålet er at øge kendskabet til arbejdsmarkedet og på den ene side at skabe klarhed blandt jobcentrets samarbejdspartnere over, hvilke ydelser, der kan forventes af jobcentret og på den anden side hele tiden at opdatere jobcentret og samarbejdspartnerne på, hvilke behov og efterspørgsler der er på arbejdsmarkedet. 3. Borgere visiteret til fleksjob De store udfordringer på fleksjobområdet for Jobcenter Aabenraa er at begrænse antallet af borgere på ledighedsydelse, hvor det både er varigheden af ledighedsydelsesforløb og antallet af personer, der visiteres til fleksjob, der har en betydning. Kommunen mister refusion på ledighedsydelsen, hvis en borger har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Som der angives i Beskæftigelsesplanen for 2013 vil Jobcentret i de kommende år fortsætte en skærpet indsats, der indbefatter ledighedsydelsesmodtagere og borgere med handicap. Indsatsen er central i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Indsatsen videreføres som en: Fortsat kvalitetssikring af nytilkendelser Fremrykket indsats Målgruppeorienteret tilgang Fastholdelse i fleksjob For den ressourcesvage del af målgruppen er det en udfordring at fastholde et fleksjob. Jobcentret ønsker derfor at fokusere på forebyggelse og fastholdelse overfor disse borgere. Fokuseringen betyder, at Jobcentret vil udføre en aktiv opfølgningsprocedure overfor borgerne og virksomhederne, når fleksjobbet er etableret, således at eventuelle problematikker kan imødegås, inden de resulterer i afskedigelse. Dette vil ske med hjælp fra et Mentorkorps og Fastholdelsesteamet. 4. Opfølgning på LBR s projekter Det er Det lokale Beskæftigelsesråd s opgave at føre tilsyn med, at de tilskud der tildeles projekter og initiativer, anvendes i overensstemmelse med vejledningen. LBR i Aabenraa lægger stor vægt på, at de aktiviteter der gennemføres med støtte fra LBR følges tæt under projektforløbet og at der efterfølgende sker en evaluering og videreformidling af de resultater, der er opnået. LBR ønsker derfor, at der i lighed med praksis i de foregående år, at der løbende afrapporteres om status for de enkelte projekter. Derudover ønsker LBR, at der efter hvert projekts afslutning foreligger en evaluering og et revisorpåtegnet regnskab for tilskuddets anvendelse samt at der finder en formidling af resultaterne sted. På baggrund af ovenstående krav skal de, der modtager tilskuddet fra LBR gøres opmærksom på, at de skal aflevere evaluering og et revisorpåtegnet regnskab, ved aktivitetens afslutning. Godkendt i LBR 22. november

20 Tillæg nr. 3 - pulje til ansættelse af virksomhedskonsulenter. Som led i aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledigheden har Jobcenter Aabenraa fået tilført midler til ansættelse af virksomhedskonsulenter. De overførte midler udgør en normering ca. 1,8 virksomhedskonsulenter. De opstillede måltal svare til 2 fuldtidsnormeringer, hvorved jobcentret bidrager med 0,2 normering til aktiviteten. Indsatsen skal jf. aftalen hjælpe følgende to grupper ud i virksomhedsrettet aktivering: Langtidsledige dagpengemodtagere De svageste kontanthjælpsmodtagere Opgaven løses via: Bedre service til virksomhederne. Tættere kontakt til langtidsledige via flere jobsamtaler Da jobcenter Aabenraa medio 2011 har en af de højeste virksomhedsaktiveringsgrader i landet, vurderer jobcentret, at der skal fokusere på, hvordan konsulenternes opgave kan bindes op på den allerede eksisterende indsats. Derfor er det valgt to indsatsområder: 1) En øget virksomhedskontakt Aktivitet: Mindst én årlig kontakt til de ca. 970 virksomheder, der d.d. har mindst 2 ATP årsværk og er beliggende i Aabenraa Kommune. Formål: Indhente jobåbninger (herunder tilbud om fleksjob), tilbud om praktikker og løntilskud. Informere om jobcentrets tilbud. Indhente informationer om virksomhedernes behov. Resultatmål: 1) Jobåbninger: 80% af alle tilbud bliver besat. 2) Praktikker: mindst 400 tilbud om Lab kap. 11. Virksomhedspraktikker og Lab kap. 12. Løntilskudspladser 2) En øget indsats for de svageste kontanthjælpsmodtagere: Aktivitet: En yderligere konsulent på matchgruppe 2 og heraf øget aktivitetsniveau Tidlig og virksomhedsrettet indsats med en mentor (ordinære eller støttede job, herunder virksomhedspraktik på en rigtig arbejdsplads) Formål: En stor del af målgruppen har forskellige barrierer (psykiske, fysiske, misbrug) i forhold til at kunne fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Via indsatsen er der bedre mulighed for at tage hensyn til målgruppens særlige behov med henblik på, at de kan fastholde eller opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Resultatmål: 1) 30 helårspersoner i virksomhedspraktikker. 2) 4 helårspersoner i løntilskudspladser. 3) Øget andel af borgere i målgruppen opnår en ordinær ansættelse på arbejdsmarkedet. 20

21 Tillæg nr. 4 - budget. Den aktive beskæftigelsesindsats i 2013 Hovedkonto 5. Social- og Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) ,086 0,089 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) ,141 0,142 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) Revalidering Udgifter (konto ) ,150 0, ,221 0,218 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf ,172 0,176 Udgifter (konto ) Sygedagpenge Udgifter (konto ) Mentorordning Udgifter (konto og 017) ,203 0, Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) ,096 0,095 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) ,135 0,133 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) ,135 0,133 21

22 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt Udgifter (gruppering ) ,193 - Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) ,135 0,133 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) ,151 0,172 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) ,213 0,225 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) ,061 0,040 Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 1 1 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede 1 1 Driftsudgifter (konto , gruppering 006) Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) ,045 0,047 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 22