Indholdsfortegnelse. Forfatternes forord

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forfatternes forord Kapitel I. BAGGRUNDSINFORMATIONER 1.1. Politisk og administrativ struktur 1.2. Befolkning 1.3. Økonomi og arbejdsmarkedsforhold Økonomisk politik Økonomisk udvikling 1.4. Arbejdsmarkedsforhold Erhvervsstruktur Arbejdsstyrken og dens udvikling Arbejdsløshed Ungdomsarbejdsløshed Langtidsledighed 1.5. Befolkningens uddannelsesniveau Mænds og kvinders uddannelsesmønster Kapitel II. UDDANNELSESPOLITIK OG -SYSTEM 2.1. Uddannelsespolitik siden Folkeskolen Ungdoms Voksen- og efteruddannelse Målsætninger for fremtiden 2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet Grundskole Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Brobygning Ungdoms Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/ de gymnasiale De erhvervskompetencegivende Individuelle Statens Uddannelsesstøtte Videregående Kortere videregående (erhvervsakademi) Mellemlange videregående Lange videregående Voksen- og efteruddannelse

2 Kapitel II Uddannelsespolitik og -system 2.1. Uddannelsespolitik siden Siden 1993 har den danske regering i sin uddannelsespolitik valgt at prioritere tre områder. For det første en folkeskolereform, som tager udgangspunkt i, at alle børn ud fra egne evner får mulighed for indlæring og personlig udvikling. For det andet at sikre, at der er uddannelsesmuligheder til alle unge, og for det tredje at forøge indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet. Folkeskolen I august 1993 blev en ny folkeskolelov vedtaget. De væsentligste nyskabelser i denne var: 1) en opprioritering af naturfagene, 2) krav om undervisningsdifferentiering, 3) krav om intern evaluering som baggrund for undervisningens tilrettelæggelse, 4) krav om tværfaglig undervisning og brug af projektarbejdsformen, 5) krav om lærersamarbejde med klasselæreren som primus inter pares og 6) større frihed til den enkelte skole med hensyn til undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Ungdoms Ungdomsne har været et højt prioriteret indsatsområde i uddannelsespolitikken. Regeringen har igangsat en lang række initiativer med det formål at sikre, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Således iværksatte undervisningsministeren i 1993 en handlingsplan»uddannelse til Alle UTA«for ungdomsne. Baggrunden var det store frafald, som bevirkede, at godt en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke gennemførte en ungdomsuddannelse, og en tredjedel af en årgang ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse Målet med handlingsplanen er at sikre, at alle unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ungdomsuddannelse. Planen rummer en række initiativer, der især koncentrerer sig om at styrke vejledningsindsatsen over for de udsatte unge og skabe alternative uddannelsesforløb for at samle de unge op, inden de falder fra Blandt rækken af uddannelsesinitiativer, som regeringen har igangsat siden 1993, skal følgende fremhæves: Brobygningsforløb til ungdomsuddannelse er tilbud til alle unge under 19 år, som har afsluttet folkeskolens 9. klasse, men er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse. Brobygningsforløb er kombinerede vejlednings- og undervisningsforløb, hvor de unge får lejlighed til at prøve nogle uddannelsesmuligheder af i praksis, før de træffer deres valg. Et brobygningsforløb kan vare op til et år. Den Frie Ungdomsuddannelse er en toårig almen, ikke kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvor den enkelte selv sammensætter indholdet efter ønske og behov. Uddannelsen skal bestå af mindst 3 uddannelsesdele heraf mindst 40 uger på skole. Uddannelsesdelene kan være dele af kendte, folkehøjskoleophold, foreningsarbejde, projektarbejde, udlandsophold m.m. Efter forløbet udstedes et bevis. Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

3 Kapitel II 30 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er endnu et alternativ. Målet med uddannelsen er gennem en kombination af undervisning og praktisk arbejde at motivere mindre bogligt indstillede unge til at gå i gang med en uddannelse eller styrke deres muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsen varer 2 år, og der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som følges tæt op af vejledningssystemet. Særlig uddannelsesindsats for unge ledige under 25 år. Fra 1996 har alle unge både ret og pligt til at gå i gang med en uddannelse efter højst 6 måneders arbejdsløshed. Valg af uddannelse aftales med Arbejdsformidlingen (AF) eller kommunen. Voksen- og efteruddannelse På voksen- og efteruddannelsesområdet er det begrebet livslang læring, som har været i fokus. Undervisningsministeriet har således lanceret en 10-punkts plan om tilbagevendende uddannelse. De væsentligste principper i denne plan er: 1) frit optag på ne, således at institutionerne kan optage alle deltagere, som opfylder adgangsbetingelserne, 2) efterspørgselsstyring samt 3) brugerbetaling. Se afsnit 6.3. Målsætninger for fremtiden Uddannelse er et højt prioriteret område i Danmark. Det er et af de lande i verden, som bruger flest ressourcer på uddannelse (jf. afsnit 4.2.1). Også i de kommende år vil indsatsen på uddannelsesområdet være betydelig. I publikationen»danmark som foregangsland«har den danske regering beskrevet sine målsætninger for det danske uddannelsessystem frem til år Den overordnede målsætning er, at det danske uddannelsessystem skal være blandt verdens 5-10 bedste både hvad angår kvalitet og effektivitet. Blandt de øvrige målsætninger er at flest mulige skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse at % af en ungdomsårgang skal som minimum gennemføre en ungdomsuddannelse at 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse at tilbagevendende uddannelse skal blive en naturlig del af folks liv og deltagelse i samfundet og at uddannelsessystemet skal indrettes fleksibelt og til stadighed udvikle sig i takt med samfundet for fortsat at kunne sikre de faglige og personlige kvalifikationer, der er brug for i et moderne højteknologisk samfund, der bygger på demokratiske principper. Der er allerede igangsat en lang række politiske initiativer for at nå disse mål inden år Se afsnit og kapitel VI for nærmere beskrivelse.

4 Uddannelsespolitik og -system Figur 9. Oversigt over større reformer af det danske uddannelsessystem i 1990 erne 31 Folkeskole 1990 Nye bestemmelser om styring af skolerne bl.a. via skolebestyrelser Folkeskolereformen. Indebar yderligere muligheder for fleksibel organisering og tilrettelæggelse af undervisningen Ny læreruddannelse. Antallet af linjefag blev udvidet fra 2 til 4. Ungdoms 1988 Grengymnasiet blev afløst af valggymnasiet Reform af erhvervsne og erhvervsskolernes styring. Lærlinge og erhvervsfaglige grund (EFG) blev samlet i ny struktur. Skolerne overgik til mål- og rammestyring, og tilskudssystemet blev ændret til det såkaldte taxameterprincip Indførelse af gymnasiebestyrelser. Reform af HF med blandt andet en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension Reform af social- og sundhedsne (SOSU) 1992 samt landbrugsne Etablering af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Etablering af Den frie ungdomsuddannelse (FUU) Omlægning af erhvervsgymnasiet til 3-årige forløb Etablering af Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) som en del af social- og sundhedsne Reform af de merkantile erhvervs. Videregående 1992 Flerårsaftale for de videregående. Der blev blandt andet indført ensartet studiestruktur for universitetsne med selvstændige 3-årige bachelor, 2-årige kandidat og 3-årige Ph.D Ny universitetslov med blandt andet ny ledelsesstruktur på universiteterne. Ledelseskompetencen blev gjort mere entydig, og antallet af kollegiale organer blev reduceret. Samtidig blev bevillingsstrukturen ændret til taxameterprincippet Reform af de korte videregående. SOURCE: AUTHOR. Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

5 Kapitel II 32 Figur 10. Oversigt over det danske uddannelsessystem Isced ( 1 ) Alder Ârstrin Kandidat - Bachelor - Mellemlange videregående Korte videregående Voksenuddannelse Gymnasium HF HHX HTX Erhvervs EGU FUU Gymnasiale Erhvervsfaglige Individuelle Efterskole Undervisningspligt Specialundervisning Grundskole Børnehaveklasse ( 1 ) International Standard Classification of Education. Børnehave KILDE: UNDERVISNINGSMINISTERIET: TAL, DER TALER. UDDANNELSESNØGLETAL 1996.

6 Uddannelsespolitik og -system 2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet Grundskole I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt. Undervisningspligten indtræder i det år, barnet fylder 7 år, og varer i 9 år. Der er følgende muligheder for at opfylde undervisningspligten: At lade barnet følge undervisningen i den kommunale folkeskole i en privatskole eller ved at undervise barnet hjemme Folkeskolen er en 9-årig enhedsskole, hvilket vil sige, at eleverne i en klasse følges ad gennem hele forløbet fra 1. til 9. klasse. Desuden undervises de som oftest af de samme lærere gennem hele forløbet. Ud over de obligatoriske 9 års undervisning tilbydes en frivillig børnehaveklasse samt en frivillig 10. klasse. Cirka 98 % af alle danske børn går i børnehaveklasse, og 70 % valgte i 1998 at tage 10. klasse med. Den danske grundlov garanterer, at undervisningen er gratis Cirka 88 % af alle danske børn gennemfører grundskoleundervisningen i den kommunale folkeskole. Det er kommunalbestyrelsen, der afsætter ressourcer til folkeskolen og har det overordnede ansvar. Fastsættelse af formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag samt obligatoriske emner fastsættes af Undervisningsministeriet og er bindende for skolerne. Derudover fastsætter Undervisningsministeriet vejledende læseplaner; de endelige og bindende læseplaner fastsættes af de enkelte kommuner Efter loven er den maksimale klassekvotient på 28 elever. I 1997 var den gennemsnitlige klassekvotient på 18, De 9 undervisningspligtige år kan ligeledes gennemføres på en privatskole. Cirka 12 % går på privatskole, og tendensen har været svagt stigende i 1990 erne. Undervisningen på privatskolerne er finansieret dels ved statslige tilskud (ca. 80 % af de samlede udgifter), dels ved egenbetaling På klassetrin kan eleverne vælge at gennemføre deres grunduddannelse på efterskoler. Efterskoler er kostskoler. I 1995 valgte unge at modtage undervisning på efterskole. Der er 228 efterskoler i Danmark Antallet af tosprogede elever i grundskolen er stigende. I 1994 var 6 % af eleverne i henholdsvis folkeskolen og de private skoler tosprogede. Den største gruppe kommer fra Tyrkiet, men der er også mange elever fra Palæstina, Libanon og det Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

7 Kapitel II 34 tidligere Jugoslavien. Det forventes, at det samlede antal af fremmedsprogede i grundskolen vil stige til ca. 9 % i år Tosprogede elever er ofte koncentreret på skoler i socialt belastede kommuner i storbyområder. Visse skoler har op til 90 % tosprogede elever. I den danske uddannelsespolitik er det et særligt indsatsområde at få integreret denne gruppe i det danske samfund. Da en af de væsentligste forudsætninger for vellykket integration er beherskelse af det danske sprog, er et af prioriteringsområderne danskundervisningen i grundskolen. Denne indsats sker bl.a. for at imødekomme problemer ved de unges overgang til ungdomsne herunder erhvervsne Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering starter allerede i første klasse. Undervisningen har til formål at forberede eleverne til uddannelses- og erhvervsvalget efter folkeskolen. Undervisningen skal give eleverne et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder samt motivere dem til at gennemføre en uddannelse Undervisningsministeriet udarbejder en vejledende læseplan med forslag til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, men det er kommunalbestyrelsen, der godkender skolernes læseplan efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Undervisningen vil ofte være opdelt i tre faser med hver sit tema. Første fase er fra 1. til 3. klasse. Et overordnet tema kan eksempelvis være»skolen«. I anden fase fra 4. til 7. klasse udvides temaet til»skolen og lokalområdet«, og i tredje fase fra 8. til 10. klasse arbejdes der med temaet»skolen og samfundet« I tredje fase intensiveres undervisningen og kontakten til det omgivende samfund. Dette sker bl.a. ved, at skolen arrangerer møder med erhvervs- og uddannelsesfolk; eleverne gennemfører studiebesøg eller sendes i praktik i virksomheder og institutioner. Praktikophold gennemføres som regel på 9. til 10. klassetrin. Endelig har eleverne mulighed for at deltage i præsentationskurser på erhvervsskoler, gymnasier eller andre uddannelsesinstitutioner. Disse kurser varer fra 1 til 5 dage. I 10. klasse kan eleverne endvidere benytte sig af brobygningsforløb (se omstående side) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er obligatorisk, men har ingen selvstændig placering på skemaet. Undervisningen vil ofte finde sted i»klassens time«eller som en integreret del af andre af folkeskolens fag. Det er klasselærerens opgave at varetage undervisningen i samarbejde med klassens øvrige lærere samt skolevejlederen Hver enkelt folkeskole har en skolevejleder, hvis vigtigste opgave er at rådgive og vejlede den enkelte elev samt at vejlede i udarbejdelsen af den enkelte elevs

8 Uddannelsespolitik og -system uddannelses- og handlingsplan i samarbejde med klasselæreren og skolens øvrige lærere. Desuden koordinerer skolevejlederen vejledningsfunktionen på skolen samt samarbejdet til den kommunale skolekonsulent og til de øvrige vejledningsordninger. Skolevejlederen er bindeleddet mellem skolen og det omgivende samfund, og står således for besøg, praktikophold m.m. i virksomheder og institutioner. Endelig skal skolevejlederen være behjælpelig med udvælgelsen af egnede undervisningsmaterialer og -metoder. Skolevejlederen er en af skolens egne lærere, som har dette område som en del af sit job. 35 Brobygning Brobygningsinitiativet er som allerede nævnt (se afsnit 2.1.4) et nyt initiativ igangsat af regeringen for at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Brobygningsforløbene er vejlednings- og undervisningsforløb af op til 1 års varighed, der er grænseoverskridende mellem eksisterende uddannelsestilbud og skoleformer. Forløbene tilbydes elever i 10. klasse samt unge op til det fyldte 19. år Dette initiativ er primært rettet mod de unge, som efter 9. og 10. klasse endnu ikke er parate til eller behøver mere tid til at foretage deres uddannelses- og erhvervsvalg. Desuden henvender brobygningsforløbene sig til unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse. Målet med forløbet er dels at give de unge grundlag for at afklare deres uddannelses- og erhvervsvalg, dels at motivere de unge til at fortsætte deres uddannelse. Dette sker ved, at de unge får lov til at afprøve, hvad det indebærer at gå på en ungdomsuddannelse Et brobygningsforløb består således af kombinationer af allerede eksisterende uddannelsesforløb. Et brobygningsforløb kan enten kombinere introduktionsforløb til flere ungdoms, eller kombinere en indledende del af en ungdomsuddannelse med andre undervisnings- og praktikforløb, f.eks. på produktionsskoler, AMU-centre eller i et beskæftigelsesprojekt Ungdoms Overordnet kan ungdomsne opdeles i tre grupper: de studiekompetencegivende ungdoms de erhvervskompetencegivende ungdoms de individuelle ungdoms Omstående tabel viser udviklingen i tilgangen til de forskellige ungdoms. Her ses bl.a., at tilgangen til de erhvervsfaglige ungdoms i perioden 1985 til 1995 er faldet fra 61 % til 53 %. Denne tilbagegang skyldes til dels de nye individuelle ungdoms, som har tiltrukket 2 % af en ungdomsårgang, dels fremgangen for erhvervsgymnasiet, hvor der er en stigning fra 8 % i 1985 til 15 % i Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

9 Kapitel II 36 Tabel 8. Antal elever ved ungdomsne i 1985, 1990 og Antal personer Procent I alt erhvervsfaglige EUD, merkantile EUD, tekniske SOSU Øvrige erhvervsfaglige I alt gymnasiale Det almene gymnasium Heraf: matematikere sproglige HF Studenterkursus Erhvervsgymnasiet Heraf: HHX, flerårig HHX, 1-årig HTX Øvrige gymnasiale I alt individuelle EGU FUU I alt NB: Opgjort pr. 1. oktober i året, dvs. for 1995 i begyndelsen af undervisningsåret 1995/96. EUD står for erhvervsuddannelse. Gruppen»Øvrige erhvervsfaglige«omfatter søfarts-, landbrugs-, skovbrugs-, husholdnings- og håndarbejdskurser/. Gruppen»Øvrige gymnasiale«indeholder adgangseksamen til ingeniøruddannelsen og værkstedskursus. EGU står for erhvervsfaglig grunduddannelse, FUU for den frie ungdomsuddannelse. KILDE: DANMARKS STATISTIK OG UNDERVISNINGSMINISTERIET I UDDANNELSESREDEGØRELSE 1997, S Fra 1996 er der indført et gennemgående niveausystem for de almene fag i alle ungdomsne. Dette betyder, at uddannelsesdele, der er gennemført i én uddannelse, kan meritoverføres til andre ungdoms. De almene fag i ungdomsne er blevet inddelt i 7 niveauer. Fra niveau G, der svarer til folkeskolens afgangsprøve, til niveau A, der er det højeste gymnasiale niveau.

10 Uddannelsespolitik og -system Figur 11. Uddannelsessystemet opbygning og elevstrømme 1995 Afsluttet med 72 erhvervskompetence Videregående Afsluttet uden 28 erhvervskompetence LVU MVU KVU Videregående udd. LVU 13 MVU 20 KVU 6 39 Mindst 5 år 3-4 år 1 1/2-2 1/2 år 8 Med studiekompetence (gymnasial udd.) Ungdoms Ungdomsuddannelse EUD: - merkantil 12 - teknisk 16 - SOSU mv Erhvervsfaglige udd. - EUD - SOSU - landbrug mv Gymnasiale udd. - gymnasium/hf - HHX - HTX Individuelle udd. - EGU - FUU Uden studiekompetence (8., 9.,10.- klasse) Grundskole 100 KILDE: UNDERVISNINGSMINISTERIET: UDDANNELSE PÅ KRYDS OG TVÆRS, Ovenstående figur viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der bevæger sig ind og ud af de forskellige. For de individuelle er det ikke muligt at angive tilgang og afgang, da de først blev oprettet i henholdsvis 1993 og 1994 og derfor endnu ikke indgår i den endelige statistik. Den stiplede pil viser, at ca. 5 % af de unge påbegynder en videregående uddannelse efter at have påbegyndt, men aldrig fuldført en ungdomsuddannelse. 5 Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

11 Kapitel II 38 Det fremgår endvidere af figuren, at for ungdomsårgangen som helhed fuldførte 72 % en erhvervskompetencegivende uddannelse i 1995 (EUD eller videregående uddannelse). 11 % af en ungdomsårgang gennemførte en gymnasial uddannelse, og 17 % gennemførte ikke en ungdomsuddannelse. Af de 17 % vil mange typisk være gået i gang med en ungdomsuddannelse, kun 5 % den såkaldte restgruppe påbegyndte aldrig en uddannelse efter grundskolen. Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/de gymnasiale De gymnasiale giver mulighed for at fortsætte i de videregående. De unge kan vælge mellem fire forskellige gymnasiale : 1) Den traditionelle 3-årige gymnasieuddannelse, som afsluttes med studentereksamen. Denne ungdomsuddannelse var tidligere forbeholdt en lille elite i samfundet, men er i dag en»masse-uddannelse«. Således valgte 38,4 % af en ungdomsårgang i 1995 en almengymnasial uddannelse. Adgangskravet til gymnasiet er folkeskolens 9. klasse samt en erklæring om gymnasieegnethed fra folkeskolen. Der kan vælges mellem en sproglig og en matematisk linje med en lang række obligatoriske fag, hvortil kommer en række valgfag. 2) Højere forberedelseseksamen (HF) er et 2-årigt alternativ til studentereksamen. Her er adgangskravet folkeskolens 10. klasse. 3) HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der fokuserer på merkantile fag. Adgangskrav er folkeskolens 9. klasse. For unge, der i forvejen har en studentereksamen eller HF, udbydes et koncentreret 1-årigt forløb. 4) HTX er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på tekniske fag. Adgangskrav er folkeskolens 9. klasse. HHX og HTX gennemføres på erhvervsskoler, som også udbyder erhvervsne. Søgningen til de erhvervsgymnasiale er stigende og udgjorde i 1995 hhv. 12 % og 3 % af en årgang for HHX og HTX. Se endvidere afsnit De erhvervskompetencegivende De erhvervsfaglige består af erhvervsuddannelse (EUD), social- og sundhedsuddannelse (SOSU) og andre inden for landbrug, søfart mv. Uddannelserne varer typisk mellem 2 og 4 år. Disse giver erhvervskompetence og desuden studiekompetence til nogle videregående. Fuld studiekompetence opnås i nogle tilfælde først ved at supplere med en særlig adgangseksamen. Erhvervsne omfatter 89. Inden for de fleste er det muligt at specialisere sig yderligere. F.eks. kan smeden vælge blandt 11 specialer, herunder grovsmed, kleinsmed og svejser. De 89 indgange til erhvervsne dækker således over ca. 210 udgange. Se endvidere afsnit 3.2.

12 Uddannelsespolitik og -system Individuelle De individuelle omfatter erhvervsgrunduddannelsen (EGU, se afsnit ) og den frie ungdomsuddannelse (FUU). De unge sammensætter selv disse ud fra delforløb på andre. Uddannelserne giver dog ingen selvstændig studie- eller erhvervskompetence. Delforløbene kan imidlertid i nogle tilfælde meritoverføres til andre. Statens Uddannelsesstøtte Unge over 18 år på en ungdomsuddannelse er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). SU ydes til alle studerende over 18 år på en ungdoms- eller videregående uddannelse, samt til voksne uden formel uddannelse efter folkeskolen (voksenuddannelsesstøtte VUS). For unge på en ungdomsuddannelse er SU en indtil deres fyldte 20. år afhængig af forældrenes indkomst. Herefter er støtten fastsat til (1998): DKK (265 ECU) pr. måned for hjemmeboende DKK (525 ECU) pr. måned for udeboende (se endvidere afsnit og 4.1.7) Videregående De videregående i Danmark kan inddeles i tre kategorier efter niveau og adgangskrav: de korte videregående, de mellemlange videregående og de lange videregående Optagelse på en videregående uddannelse er som hovedregel en afsluttet ungdomsuddannelse. Ud over de generelle adgangskrav er der ved mange videregående også specifikke adgangskrav. Det kan f.eks. være krav om bestemte fag bestået på et vist niveau ved den adgangsgivende eksamen I 1993 havde de videregående under ét en bruttotilgang på 45 % af en årgang. En fjerdedel falder fra undervejs, og der er derfor ca. 34 % af en årgang, som gennemfører en videregående uddannelse. De 34 % fordeler sig med 6 % på de korte, 18 % på de mellemlange, og 10 % på de lange videregående Staten finansierer størstedelen af de videregående, uanset om de finder sted på statslige eller selvejende institutioner. Undervisningen er gratis for de studerende, men de skal selv købe bøger og andet undervisningsmateriale Studerende på en videregående uddannelse er berettiget til SU i det antal måneder/år, som uddannelsen er normeret til at tage. Derudover har de studerende mulighed for at ansøge om yderligere 12 SU-klip i tilfælde af uddannelsesskift eller forsinkelse i en uddannelse. Kapitel II Uddannelsespolitik og -system

13 Kapitel II 40 Kortere videregående (erhvervsakademi) Korte videregående dækker over af 1-3 års varighed. Disse er som regel rettet mod et konkret beskæftigelsesområde. De korte videregående dækker bl.a. over videregående tekniker, markedsøkonomuddannelsen, og datamatikeruddannelsen. Disse fungerer som overbygnings for unge, der har taget en erhvervsrettet uddannelse, men er dog åben for alle. Uddannelserne udbydes af erhvervsskolerne. Se endvidere afsnit Mellemlange videregående De mellemlange videregående dækker over af 3-4 års varighed. Disse udgør et meget varieret uddannelsesudbud. Det omfatter en lang række professionsrettede, der udbydes på specialiserede uddannelsesinstitutioner (f.eks. læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, ergo- og fysioterapeutuddannelsen). Adgangskravet til de mellemlange videregående er som hovedregel en gymnasial eller tilsvarende uddannelse evt. med specifikke fag- og niveaukrav. Desuden omfatter de mellemlange videregående universiteternes og de øvrige højere læreranstalters bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen er 3-årige, selvstændige, afrundede, der giver erhvervskompetence og grundlag for at gennemføre en kandidatuddannelse. Lange videregående De lange videregående dækker over af 5 6 års varighed. Disse er forskningsbaserede og foregår på universiteter og de øvrige højere læreanstalter. I Danmark er stort set alle universitets blevet harmoniseret og er i dag struktureret som 3-årige selvstændige bachelor efterfulgt af 2-årige kandidat. Der er dog enkelte, der ikke følger denne model, f.eks. civilingeniøruddannelsen, lægeuddannelsen og teologiuddannelsen. Adgangskravene til en kandidatuddannelse er en fuldført bacheloruddannelse eller et andet uddannelsesforløb, som godkendes som adgangsgrundlag af den optagende institution Voksen- og efteruddannelse I Danmark udbydes voksen- og efteruddannelse i vid udstrækning i offentligt regi. Således udbydes både almen og erhvervsrettet voksenuddannelse med en høj grad af offentlig finansiering Almen voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre (VUC). Her udbydes kompetencegivende enkeltfagsundervisning. Det gælder både fag, som afsluttes med prøve i folkeskolens 9. og 10. klasse samt fag, der indgår i HF-undervisning. Formålet med disse uddannelsestilbud er at sikre voksnes muligheder for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder. Staten afholder udgifterne til afholdelse af prøver, mens amterne betaler undervisningen.

14 Uddannelsespolitik og -system Almen voksenuddannelse udbydes tillige ved daghøjskolerne. Deres hovedformål er folkeoplysning til personer over 18 år. Formålet er at styrke kortuddannedes personlige udvikling samt forbedre deres muligheder både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Undervisningen er på heltid. Uddannelsen finansieres af stat, amt og kommuner Erhvervsrettet voksenuddannelse udbydes på både arbejdsmarkedsuddannelsescentrene (AMU-centre) og på erhvervskolerne. Formålet med undervisningen er at opkvalificere arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne retter sig primært mod de ufaglærte, specialarbejdere og faglærte arbejdere. Se endvidere afsnit Erhvervsrettede kurser udbydes desuden under Lov om Åben Uddannelse. Loven omfatter først og fremmest erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner. Lov om Åben Uddannelse giver institutionerne mulighed for at udbyde korte kurser, men også at udbyde alle de erhvervsrettede, de i forvejen er godkendte til at udbyde, som deltids eller som enkeltfag, der evt. kan stykkes sammen. Deltidsforløb kan udbydes som heltid inden for et år, således at de kan tages med f.eks. uddannelsesorlov. Der betales undervisningsafgift. Se endvidere afsnit Kapitel II Uddannelsespolitik og -system