Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
|
|
- Bo Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat præsenterer fremskrivningerne af, hvor høj en uddannelse elever fra ungdomsårgang 2014 på landsplan forventes at fuldføre. Notatet beskriver desuden, hvor stor en andel af ungdomsårgang 2014 der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, og sammenligner profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2014 med fremskrivningen for ungdomsårgangene Til sidst vises fremskrivningen for ungdomsårgang 2014 for henholdsvis 5, 15 og 25 år i form af profilfigurerne for Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 10-11, hvor også centrale begreber er defineret. Hovedresultater 2014-ungdomsårgangen 25 år efter 9. klasse Resultaterne for ungdomsårgang 2014 er stort set på niveau med resultaterne for ungdomsårgang 2013: Af ungdomsårgang 2014 forventes 85 procent at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, det vil sige en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Af de 85 procent, der forventes at opnå erhvervskompetencegivende uddannelser, forventes 23 procent at tage erhvervsfaglige uddannelser og 62 procent forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse: 88 procent af pigerne og 82 procent af drengene forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse gennem en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Drenge af udenlandsk herkomst forventes i mindre grad at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse både i forhold til unge af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst: 69 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Drenge af dansk herkomst har til sammenligning en forventet andel på 83 procent, der opnår erhvervskompetencer. Piger af udenlandsk herkomst har en forventet andel på 85 pro-
2 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 2 af 11 cent, hvorimod piger af dansk herkomst har en forventet andel på 89 procent. Flere piger end drenge forventes at tage en videregående uddannelse: De forventede andele er henholdsvis 55 for drenge og 69 procent for piger. En større andel af unge af dansk herkomst forventes at opnå en videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til unge af udenlandsk herkomst: Blandt de unge af dansk herkomst forventes 62 procent at opnå en videregående uddannelse og 24 procent en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Blandt de unge af udenlandsk herkomst forventes 59 procent at opnå en videregående uddannelse og 18 procent en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Piger af udenlandsk herkomst ligger på niveau med piger af dansk herkomst når det kommer til videregående uddannelser: Piger af udenlandsk herkomst ligger, med en forventet andel på 68 procent, 1 procentpoint lavere end piger af dansk herkomst, når det kommer til videregående uddannelser, og med en forventet andel på 17 procent, 2 procentpoint lavere, når det kommer til erhvervsfaglige uddannelser. Drenge af dansk herkomst forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau i højere grad end de andre grupper: 28 procent af drengene mod 19 procent af pigerne af dansk herkomst forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau inden 25 år efter afsluttet niende klasse. Henholdsvis 17 og 19 procent af piger og drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Drenge af udenlandsk herkomst forventes i højere grad kun at ende med en gymnasial uddannelse: 11 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse mod 5,6 og 7 procent henholdsvis for piger af dansk og udenlandsk herkomst og drenge af dansk herkomst. Udviklingen for ungdomsårgangene Hovedresultaterne, når fremskrivningen for ungdomsårgang 2014 sammenlignes med fremskrivningerne for ungdomsårgangene , er: Der er et lille fald i andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 2013 til 2014: For ungdomsårgangene forventes mellem 78 og 80 procent at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. For 2010 er den forventede andel 84 procent og for ungdomsårgangene er den steget til 86 procent, med et lille fald til 85 procent det seneste år.
3 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 3 af 11 Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen har ligget stabilt siden 2011: 7 procent af ungdomsårgangene forventes ikke at opnå højere kompetencer end grundskolen. For 2005-ungdomsårgangen var andelen 13 procent. Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser på Resultaterne for ungdomsårgangene er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne, særligt for de seneste år, oftest vil afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se evt. mere om dette på samme link i notatet Om profilmodel Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder fx, at unge, som både opnår en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse, kun tælles under videregående uddannelse. Hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende.
4 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 4 af ungdomsårgangen på landsplan Profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2014 er stort set på niveau med resultaterne for ungdomsårgang procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) inden for 25 år af afsluttet niende klasse. 6 procent forventes at opnå en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højest fuldførte uddannelse. 2 procent opnår den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse () som højest opnåede. Denne uddannelse giver hverken studie-eller erhvervskompetencer. 7 procent forventes ikke at opnå nogen form for kompetence højere end grundskolen. De fleste fra årgangen, som ikke opnår erhvervs- eller studiekompetence, forventes at påbegynde og afbryde én eller flere uddannelser. Kun én procent af ungdomsårgangen forventes aldrig at påbegynde en uddannelse (fremgår ikke af figur 1). Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2014 fordelt på forventet opnået erhvervs- og studiekompetencer og 25 år efter niende klasse Alle Drenge Piger Drenge - dansk herkomst Piger - dansk herkomst Erhvervskompetence Studiekompetence Ingen erhvervs- eller studiekompetence eller Drenge - udenlandsk herkomst Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. Piger - udenlandsk herkomst Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 88 procent af pigerne og 82 procent af drengene forventes at opnå erhvervskompetencer gennem en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Drenge af udenlandsk herkomst forventes i mindre grad at fuldføre erhvervskompetencegivende uddannelser både i forhold til unge af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst. 69 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå erhvervskompetencegivende uddannelser, hvilket er et fald på næsten 2 procentpoint i forhold til ungdomsårgang er blevet opjusteret i forhold til Profilmodel 2013 fra 69 til 71 procent. Dette kan også blive tilfældet for Profilmodel 2014, men kan først ses i Drengene af udenlandsk herkomst ligger markant lavere end både pigerne
5 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 5 af 11 og drengene af dansk herkomst. Piger af udenlandsk herkomst ligger også højere end drenge af dansk herkomst med 85 mod 83 procent. Tendensen er derfor, at piger i højere grad end drenge fuldfører erhvervskompetencegivende studier. Samtidig er der en andel på 19 procent af drenge af udenlandsk herkomst, der ikke opnår nogen form for erhvervs- eller studiekompetencer. Andelen for drenge af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst er derimod 8 procent. For piger af dansk herkomst er andelen på blot 5 procent. Drenge af udenlandsk herkomst er derfor markant efter de andre, når det kommer til det forventede uddannelsesniveau. Flere piger end drenge forventes at tage en videregående uddannelse. Figur 2 viser, at markant flere piger af ungdomsårgang 2014 vil tage videregående uddannelser end drengene. 69 procent af pigerne mod 55 procent af drengene forventes at fuldføre en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet niende klasse. Samtidig vil 27 procent af drengene og 19 procent af pigerne fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse inden for de 25 år. Der er således en markant højere andel af drenge, der opnår erhvervskompetencer gennem en erhvervsfaglig uddannelse end piger. Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2014 med fuldført uddannelse 25 år efter afsluttet niende klasse, fordelt på køn, herkomst og uddannelsestype for højeste uddannelse. Alle Drenge Piger Dansk herkomst landsk herkomst Drenge - dansk herkomst Piger - dansk herkomst Drenge - udenlandsk herkomst Piger - udenlandsk herkomst Andel i procent Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. En større andel af unge af dansk herkomst forventes at fuldføre både videregående uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser i forhold til unge af udenlandsk herkomst. Andelen af unge af dansk herkomst, som forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er 3 procentpoint højere end andelen for unge af udenlandsk herkomst. Tilsvarende er andelen af elever af dansk herkomst, som forventes at opnå
6 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 6 af 11 en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau 6 procentpoint over andelen af elever af udenlandsk herkomst. Piger af udenlandsk herkomst ligger på niveau med piger af dansk herkomst, når det kommer til videregående uddannelser. Figur 2 viser også, at piger af udenlandsk herkomst i høj grad forventes at fuldføre uddannelser i lighed med piger af dansk herkomst. 69 procent af pigerne af dansk herkomst forventes at fuldføre en videregående uddannelse mod 68 procent af pigerne af udenlandsk herkomst. 19 procent af pigerne af dansk herkomst forventes at opnå en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau mod 17 procent af pigerne af udenlandsk herkomst. Drenge af dansk herkomst forventes i højere grad at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse end de andre grupper. Drenge af dansk herkomst ligger markant lavere (14 procentpoint) end pigerne, når det kommer til videregående uddannelse. Til gengæld ligger de 9 procentpoint over piger af dansk herkomst for erhvervsuddannelser og drenge af udenlandsk herkomst og 11 procentpoint over piger af udenlandsk herkomst. I forhold til videregående uddannelser ligger drenge af udenlandsk herkomst til gengæld kun 5 procentpoint under drenge af dansk herkomst. Piger og drenge af udenlandsk herkomst har med henholdsvis 17 og 19 procent næsten den samme andel, der fuldfører erhvervsfaglige uddannelser. Denne tendens er markant anderledes end tendensen for elever af dansk herkomst. Drenge af udenlandsk herkomst forventes i højere grad kun at ende med en gymnasial uddannelse. For drenge af udenlandsk herkomst er den forventede andel af elever, der opnår en videregående uddannelse, 50 procent, hvilket er i bund i forhold til de andre grupper. Samtidig forventes 11 procent kun at opnå en gymnasial uddannelse. Drenge af udenlandsk herkomst er således dårligere end de andre grupper til at komme videre efter gymnasiet. Det resulterer naturligvis i, at en lavere andel af drenge af udenlandsk herkomst opnår erhvervskompetencer, som vist i figur 1. Det skal dog noteres, at elever af udenlandsk herkomst kun udgør ca. 11 procent af den samlede årgang. Derfor har drenge af udenlandsk herkomst lille indflydelse på resultaterne for hele ungdomsårgangen 2014.
7 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 7 af 11 Udviklingen for ungdomsårgangene : Der er et lille fald i andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 2013 til 2014 For ungdomsårgangene forventes mellem 78 og 80 procent at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. For årgang 2010 forventes andelen at være 84 procent, og i for forventes andelen at være 86 procent. Andelen for ungdomsårgang 2014 forventes derimod at være 85 procent. Omend lille, indikerer Profilmodel 2014 derfor et lille fald i andelen, der opnår erhvervskompetencegivende uddannelser. Faldet er begrænset, hvilket gør det usikkert, om faldet er et udtryk for mindre mangler i datagrundlaget for modellen Hvorvidt dette er tilfældet bliver først tydeligt i beregningerne for Profilmodel Figur 3 Ungdomsårgangene opgjort på forventet opnået erhvervs-og studiekompetence 25 år efter niende klasse Erhvervskompetence Studiekompetence Ingen uddannelse efter grundskolen Ungdomsårgang Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen har ligget stabilt siden Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen, er faldet for de seneste 10 ungdomsårgange. For årgange 2005 til 2008 lå andelen mellem 13 og 14 procent, og i perioden er den forventede andel stagneret på 7 procent. Samtidig har der været et lille fald i andelen af elever, der forventes at opnå studiekompetencer, fra mellem 7 og 8 procent fra 2005 til 2010 og til 6 procent for årgangene
8 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 8 af 11 Det overordnede fald i andelen, som ikke opnår yderligere kompetencer efter grundskolen, fra 14 procent til 7 procent, skyldes derfor hovedsageligt en lille stigning i andelen, der opnår som højest fuldførte uddannelse. Profilmodellens resultater i overbliksform De efterfølgende tre profilfigurer viser, hvordan 2014-ungdomsårgangen forventes at uddanne sig i løbet af 5, 15 og 25 år efter niende klasse. Profilfigurerne læses nedefra og op. Det nederste farvede lag viser udgangspopulationen, altså ungdomsårgangen 2014, som påbegyndte niende klasse. Det midterste farvede lag viser fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv mindst en ungdomsuddannelse 1 og det øverste farvede lag viser højeste fuldførte uddannelse. De hvide bokse viser andelen, som har været i gang med uddannelse, og pilene viser første tilgang til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, skift mellem uddannelsestyper og afbrud. Figur 4 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet niende klasse. kompetencer 28% 1,4% Med erhvervskompetence XX,X% 14% Med erhvervsfaglig udd. 10,5% Med videregående udd. X,XX% 3,4% Merkantil Teknisk SOSU mv. KVU MVU LVU 2,4% 5,7% 2,4% 1,1% 2,2% 0,1% Med studiekompetencer 56,7% 26,1% ungdomsuddannelse 28,6% 1,9% 7,2% 18,1% 0,8% 1,4% 1,4% 2,3% Erhvervsfaglig uddannelse (erhvervskompetence) 10,6% Erhvervsfaglige uddannelser 37,4% Videregående uddannelser 41,9% Med ungdomsuddannelse 71,4% (Med mindst en ungdomsuddannelse 72%) 0,3% 0,1% 0% 9,9% 0,6% 2,6% 0,7% 38,7% 20,7% Gymnasial uddannelse (studiekompetence) 60,2% 2,6% 11,2% 36% Heraf både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse 0,8% Gymnasiale uddannelser 71,9% 2,6% 9.kl.: 10.kl.: 0,9% 2,2% 9.kl.: 0,5% 10.kl.: 26% 9.kl.: 9,2% 0% 69,3% 9.kl.: 37,3% 10.kl.: 16,8% 10.kl.: 31,9% Påbegyndt9. klasse 100 % Heraf fra 9. klasse 47,9% Heraf fra 10. klasse 52,1% Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. 1 Mindst en ungdomsuddannelse er defineret på side 8.
9 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 9 af 11 Figur 5 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet niende klasse. kompetencer 9,5% Med erhvervskompetence XX,X% 78,3% Med erhvervsfaglig udd. 23,4% Med videregående udd. X,XX% 54,9% Merkantil Teknisk SOSU mv. KVU MVU LVU 5,7% 12,4% 5,4% 5,5% 27,6% 21,9% Med studiekompetencer 10,5% 8,7% ungdomsuddannelse 12,9% 1,5% 9.kl.: 10.kl.: 2,2% 8,9% 0,8% 0,3% 0,5% 0,9% 2,5% 0,1% 0,1 % 2,3% 9.kl.: 0,5% 10.kl.: Erhvervsfaglig uddannelse (erhvervskompetence) 28,1% Erhvervsfaglige uddannelser 46,1% Videregående uddannelser 66,6% Med ungdomsuddannelse 87,1% (Med mindst en ungdomsuddannelse 90,5%) 0,4% 19,7% 3,8% 4,2% 27,4% 9.kl.: 9,8% 10.kl.: 17,6% 8,4% 54% 3,4% Gymnasial uddannelse (studiekompetence) 66,9% 5,2% 18,3% 0,1% Påbegyndt9. klasse 100 % Heraf fra 9. klasse 47,8% Heraf fra 10. klasse 52,2% 7,1% Heraf både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse 9,5% Gymnasiale uddannelser 74,2% 68,9% 9.kl.: 36,9% 10.kl.: 32% Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre Figur 6 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet niende klasse. kompetencer 7,1% Med erhvervskompetence XX,X% 84,9% Med erhvervsfaglig udd. 23% Med videregående udd. X,XX% 61,9% Merkantil Teknisk SOSU mv. KVU MVU LVU 5,3% 12,2% 5,6% 5,5% 28,1% 28,2% Med studiekompetencer 6,3% 6,6% ungdomsuddannelse 11% 1,3% 9.kl.: 10.kl.: 1,9% 7,6% 0,5% 0,2% 0,5% 0,8% 2,5% 0,1% 0,1 % 2,3% 9.kl.: 0,5% 10.kl.: Erhvervsfaglig uddannelse (erhvervskompetence) 31,5% Erhvervsfaglige uddannelser 47,5% Videregående uddannelser 70,3% Med ungdomsuddannelse 89% (Med mindst en ungdomsuddannelse 92,9%) 0,5% 19,2% 3,8% 4,4% 27,7% 9.kl.: 9,9% 10.kl.: 17,7% 12,3% 53,5% 2,2% Gymnasial uddannelse (studiekompetence) 67,8% 5,9% 19,3% 0,1% Påbegyndt9. klasse 100 % Heraf fra 9. klasse 47,7% Heraf fra 10. klasse 52,3% 4,1% Heraf både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse 12% Gymnasiale uddannelser 74,8% 68,7% 9.kl.: 36,8% 10.kl.: 32% Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
10 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 10 af 11 Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af historiske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau. Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør her for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, erhvervskompetencegivende uddannelse og studiekompetencegivende uddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. Ungdomsårgang: Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 2013/2014. Erhvervskompetencegivende uddannelse: Erhvervskompetencegivende uddannelser er målrettet arbejdsmarkedet og dækker de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Kun højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres. Studiekompetencegivende uddannelse: De gymnasiale uddannelser er de studiekompetencegivende uddannelser. De er målrettet de videregående uddannelser og er oftest en forudsætning for at blive optaget på en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser er ikke erhvervskompetencegivende. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (). er en relativ ny uddannelse. Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. er hverken studie- eller erhvervskompetencegivende. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en
11 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 11 af 11 fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.
Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereMetode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug
Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereSeminar om regional læringsstrategi 12. september 2007
Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereUDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK
18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del
Læs mere