BINDINGSPERIODER OG INVESTE-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BINDINGSPERIODER OG INVESTE-"

Transkript

1 Telekommunikationsindustrien, IT-Branchen og ITEK BINDINGSPERIODER OG INVESTE- RINGER PÅ MOBILOMRÅDET 24. JANUAR 2011

2 FORORD De danske forbrugere må på mobilområdet maksimalt bindes i en kontrakt i seks måneder. Danmark står internationalt ret alene på det punkt. I de fleste andre lande er der ingen lov, der begrænser bindingsperiodens længde. I disse lande er bindingsperioder op til 24 måneder normalt. I denne rapport, som er udarbejdet for Telekommunikationsindustrien, IT-Branchen og ITEK, vurderer Copenhagen Economics, hvordan den danske begrænsning af bindingsperiodens længde påvirker investeringsincitamenter og teknologiudbredelse på mobilområdet. Spørgsmålet er meget aktuelt. Det danske mobilmarked står foran massive investeringer i udrulningen af LTE (populært kaldet 4G), som er den næste generation af mobiltelefoni. Hvis den danske begrænsning af bindingsperiodens længde skader mobiloperatørernes investeringsincitamenter, kan konsekvensen være, at det danske mobilmarked sakker teknologisk bagud til skade for forbrugerne. Vores vurdering bygger på interviews med de fire danske mobiloperatører, dvs. TDC, Telia, Telenor og 3. Desuden indgår erfaringer fra Copenhagen Economics tidligere arbejde for Post- og Teletilsynet i Norge. Yderligere har vi gennemgået de nyeste undersøgelser og akademiske artikler på området. Forfatter: Kunde: Simen Karlsen and Torben Thorø Pedersen, Managing Economists, Frederik Harhoff, Analyst, og kvalitetskontrollør Dr. Claus Kastberg Nielsen, Partner Telekommunikationsindustrien, IT-Branchen og ITEK Dato: 24. januar 2011 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 4 Kapitel 1 Hvorfor kan længere bindingsperioder fremme investeringer? Opstartsudfordringen Længere bindinger kan bidrage til at løse opstartsudfordringen... 8 Kapitel 2 Hvad er de praktiske erfaringer? International brug af bindinger Effekt af længere bindinger på efterspørgsel Effekt af længere bindinger på udbredelse af ny teknologi... 16

4 SAMMENFATNING Danmark har for mobilabonnementer til private forbrugere et forbud mod bindingsperioder på over seks måneder. Internationalt står Danmark ret alene på det punkt. I de fleste sammenlignelige lande er der ingen specifik lovgivning på dette område. I de andre lande er en bindingsperiode på måneder det normale (bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, UK og Holland). Telekommunikationsindustrien, IT-Branchen og ITEK har bedt Copenhagen Economics vurdere, hvad det danske forbud betyder for mobiloperatørernes investeringer og udrulning af nye teknologier. Spørgsmålet er for tiden særdeles aktuelt. Mobiloperatørerne i både Danmark og andre lande står i de kommende år foran massive investeringer i udrulningen af den næste generation af mobiltelefoni, kaldet LTE eller populært 4G. Vores overordnede konklusion er, at Danmark risikerer at sakke teknologisk bagud, hvis ikke forbuddet mod bindingsperioder på maksimalt seks måneder ophæves. Vores undersøgelse viser, at den korte bindingsperiode begrænser mobiloperatørernes incitamenter til at investere i udviklingen af ny software og nye netværksteknologier. Desuden viser undersøgelsen, at problemet i praksis er størst, når mobiloperatørerne skal skifte en eksisterende og moden teknologi ud med en ny og umoden. Det er præcis her de står nu, hvor 3G skal erstattes af LTE/4G. Problemet skyldes en tæt sammenhæng mellem forbrugernes efterspørgsel af tjenester, udvikling af tjenester og investeringer i et mobilnet, der understøtter de udviklede tjenester. For at udbrede en ny teknologi, fx LTE/4G, må forbrugerne efterspørge mobiltelefoner, der understøtter de nye tjenester, som gør den nye teknologi attraktiv. Men denne efterspørgsel opstår først, når mobiloperatørerne har investeret i og udbyder de nye tjenester og det nye mobilnet. Gevinsten ved længere bindingsperioder er, at mobiloperatørerne får bedre mulighed for at sætte gang i en positiv spiral, som begynder med, at den fornødne efterspørgsel efter de nye tjenester skabes, og som dernæst gør det mere attraktivt at investere i at udvikle og lancere de nye tjenester og det nye mobilnet. En længere maksimal bindingsperiode kan konkret øge efterspørgslen efter nye og avancerede tjenester, og dermed sætte gang i den positive spiral, på tre måder. For det første kan en længere maksimal bindingsperiode sænke prisen på nye, avancerede mobiltelefoner og dermed skabe en hurtigere udbredelse af disse. Det kan lade sig gøre, fordi mobiloperatørerne ikke længere er tvunget til at sikre overskud på deres nye kunder indenfor seks måneder. De kan dermed fx give et større tilskud til anskaffelse af mobiltelefoner eller tilbyde et billigere abonnementer i hele bindingsperioden.

5 For det andet kan en længere maksimal bindingsperiode gøre det muligt i højere grad at målrette abonnementer til kundernes præcise behov. De danske mobilkunder har forskellige præferencer, forbrug og betalingsvilje. Et problem ved den aktuelle korte bindingsperiode er, at selskaberne har ringe mulighed for at designe tilbud, der tilfredsstiller de forskellige forbrugeres behov. Især er der problemer i forhold til at opfylde behovene hos de mere trofaste kunder, der ikke er interesseret i en ny mobiltelefon hvert halve år, og som oftest ikke bruger deres mobiltelefon specielt meget. Mobilselskaberne må i dag for alle kunder sikre en fornuftig forretning indenfor seks måneder for det kombinerede salg af mobiltelefon og abonnement. Det sker i praksis ved, at de udbudte abonnementer er designet til de forbrugere, som skifter mobiltelefon hver sjette måned, og som oveni oftest bruger deres mobiltelefoner mere end andre kunder. 1 Konsekvensen er en uhensigtsmæssig struktur, hvor de trofaste kunder i praksis betaler for omkostningerne til de kunder, der skifter umiddelbart efter bindingsperiodens udløb. Med mulighed for en længere bindingsperiode kan selskaberne bedre tilbyde alle kunder, herunder også de trofaste kunder, det abonnement de ønsker. For det tredje kan en længere maksimal bindingsperiode skabe efterspørgsel efter de tjenester, som avancerede mobiltelefoner kan tilbyde. Hvis en længere bindingsperiode udnyttes til at tilbyde billigere mobiltelefoner eller billigere abonnementer, vil det blive mere attraktivt for en større gruppe af forbrugere at købe de mest avancerede mobiltelefonter og abonnementer, fx , kalender, GPS og internetadgang. Erfaringerne viser, at forbrugerne bruger de nye tjenester, når de har adgang til dem, og at efterspørgslen efter de avancerede tjenester derfor øges. Ingen undersøgelser har direkte dokumenteret, hvordan længere kontaktperioder sætter gang i denne positive spiral. Modsat har ingen heller dokumenteret det modsatte. Forklaringen på de manglede undersøgelser kan formentlig findes to steder. For det første er en sådan undersøgelse svært at gennemføre, når få lande har begrænsninger på de maksimale bindingsperioder. For det andet er bindingsperioders virkninger på investeringerne (af samme årsag) ikke er et tema, der tiltrækker opmærksomhed i mange andre lande end Danmark. Til gengæld er der indirekte dokumentation for, at længere bindingsperioder kan give større efterspørgsel efter nye tjenester, som igen bidrager til udbredelse af ny teknologi. For eksempel tilbyder mobiloperatører i både Storbritannien og Holland, at kunderne kan få billigere avancerede mobiltelefoner eller billigere abonnementer, hvis de vælger en længere bindingsperiode. Desuden er der klare tegn på, at mange forbrugere også vælger abonnemen- 1 Flere af de interviewede selskaber har desuden bemærket, at udfordringen med at tilbyde passende abonnementer forstærkes af tendensen til dyrere mobiltelefoner. De populære telefoner på markedet i dag, typisk smartphones, er betydeligt dyrere end de populære telefoner på markedet nogle år tilbage. Tendensen til dyrere mobiltelefoner giver blot endnu mindre fleksibilitet i abonnementstilpasningen, fordi en større omkostning til telefonen skal indhentes i løbet af bindingsperioden.

6 ter med længere bindingsperioder, når de får muligheden til at vælge dette. Således har tre ud af fem briter valgt et 24 måneders abonnement. Tal fra Telenor viser også, at forbrugeres skift til en mere avanceret telefon, i dette tilfælde en telefon med touchskærm, medfører et større forbrug af især datatjenester, men også af tale og tekstbeskeder. To eksempler viser, at længere maksimale bindingsperioder kan fremme udbredelsen af nye teknologier: Det ene eksempel er Finland. I Finland har en tilladelse til binding på op til 24 måneder ved køb af 3G-telefoner haft en positiv virkning på 3G-udviklingen. Frem til 2006 var der et forbud mod al binding i Finland. Den finske telemyndighed ophævede dette forbud i april Det skete dog kun for 3G-telefoner. Forklaringen var, at Finland var bagefter andre land med udbredelsen af 3G i Finland. Efterfølgende oplevede Finland en stor vækst i brugen af 3G. Undersøgelser udført for blandt andet de finske telemyndigheder konkluderer, at denne udvikling hænger tæt sammen med tilladelsen til bindingsperioder på op til 24 måneder. Det andet eksempel er Danmark, hvor udbredelsen af 3G i begyndelsen gik uventet langsomt. En international undersøgelse fra 2006 viste, at andelen af 3G-abonnementer i Danmark dengang lå en del efter Sverige og Norge. I undersøgelsen blev forskellen kædet sammen med, at den maksimale bindingsperiode var længere i Norge og Sverige. Andre undersøgelser tyder på, at Danmark også lå noget efter andre lande, når det gælder udbredelsen af 3G-telefoner. Aktuelle sammenligninger tyder på, at Danmark trods den korte bindingsperiode efterhånden har indhentet de andre lande. Dette er helt naturligt, da 3G i dag er en moden og relativ billig teknologi. De danske erfaringer med en sen opstart af 3G bliver endnu mere relevante, når vi nu står foran en ny stor udrulning, nemlig af LTE/4G-tjenester, -udstyr og -netværk. Udrulningen kræver betydelige investeringer, bl.a. i betydelige kapacitets- og hastighedsøgninger i netværkene for at klare den øgede trafik. Der er allerede tegn på, at historien er ved at gentage sig, så Danmark også kan komme bagud med udrulningen af LTE/4G. I dag ser vi tegn på, at andelen af smartphones i Danmark er lavere end i Norge og især Sverige. Det indikerer, at den korte bindingsperiode også kan forsinke den kommende udrulning af LTE/4G i Danmark.

7 Kapitel 1 HVORFOR KAN LÆNGERE BINDINGSPERIODER FREMME INVESTERINGER? I dette kapitel ser vi på den udfordring som en længere bindingsperiode kan bidrage til at løse i mobilsektoren: opstartsudfordringen. I afsnit 1,1 forklarer vi substansen i denne udfordring. I afsnit 1.2 ser vi på, hvorfor en længere bindingsperiode kan løse den OPSTARTSUDFORDRINGEN Inden for mobiltelefoni arbejder infrastruktur, tjenester og mobiltelefoner nært sammen. Hver især har disse tre elementer ringe eller ingen værdi. Det er, når de tre elementer forenes, at der skabes ydelser med en værdi, som forbrugerne vil betale for. For at skabe et mobilnet skal der investeres. Det er en udfordring, at investeringerne skal foretages af flere parter. Netværksoperatører investerer i fysisk infrastruktur, der gør det muligt for dem og andre teleselskaber at udbyde tjenester via infrastrukturen. Tjenesteudbyderne skal investere i udvikling af nye tjenester. Og forbrugere skal investere i mobiltelefoner, der kan benytte de udbudte tjenester. Hvis enten infrastrukturen, tjenesterne og mobiltelefonerne mangler eller halter bagefter i udvikling, kan det forringe værdien af den samlede ydelse markant. Udfordringen er især stor, når en ny infrastruktur skal rulles ud. Ved opstart mangler der oftest hverken tilstrækkelig infrastruktur, udbudte tjenester eller tilstrækkeligt avancerede mobiltelefoner til at benytte den nye teknologi. Det gør, at ydelserne ikke er attraktive for forbrugerne, og resultatet kan være en uhensigtsmæssig stilstand, hvor ingen investerer i deres del af netværket, fordi de andres dele af netværket ikke er til stede. En sådan opstartsudfordring står mobiloperatørerne overfor lige nu: De står foran en udrulning af næste generations mobiltelefoni, LTE/4G. I 2010 blev licenserne til frekvenserne til LTE/4G fordelt via en auktion, som IT- og Telestyrelsen stod for. Udrulningen kræver betydelige investeringer i LTE/4G-tjenester, -udstyr og -netværk. Dette skyldes blandt andet, at der kræves betydelige kapacitets- og hastighedsøgninger i netværkene for at afvikle den øgede trafik. Investeringerne kommer ikke af sig selv. Udrulningen kan blive hæmmet og forsinket, hvis ikke denne opstartsudfordring løses. Problemet er, at hvis en LTE/4G-mobiltelefon koster mere end en 3G-mobiltelefon, vil forbrugerne først betale merprisen, når LTE/4Gtjenesterne er interessante nok til at betale merprisen. Men samtidig er det først økonomisk attraktivt at udvikle og udbyde LTE/4G-tjenester, når tilpas mange forbrugere har købt en LTE/4G-mobiltelefon. Udfordringen består i at få udviklingen sat i gang ved enten at skabe efterspørgsel, der kan gøre investeringer attraktive, eller at få udviklet tjenester, der kan skabe efterspørgsel. Hvis ikke det sker, opstår der en uhensigtsmæssig stilstand, hvor udrulningen af LTE/4G ikke kommer i gang eller bliver forsinket.

8 1.2. LÆNGERE BINDINGER KAN BIDRAGE TIL AT LØSE OPSTARTSUDFORDRINGEN En løsning på denne opstartsudfordring er at sætte gang i en positiv spiral. På grund af sammenhængen mellem infrastruktur, tjenester og mobiltelefoner vil det være mere attraktivt for henholdsvis virksomheder og forbrugere at investere i hvert af de tre elementer, desto mere der er investeret i de øvrige elementer. Dette har blandt andre den britiske reguleringsmyndighed Ofcom peget på i en rapport fra Den positive spiral kan kickstartes tre forskellige steder. Det kan ske ved Enten at skabe øget efterspørgsel efter nye tjenester, at skabe øget udvikling og lancering af tjenester eller at øge investeringerne i ny teknologi, jf. Figur 1.1. Figur 1.1: Den positive spiral ved tjenester til mobiltelefoni Øget efterspørgsel efter nye tjenester Flere investeringer i ny teknologi Øget udvikling og lancering af tjenester Kilde: Ofcom, Mostly Mobile, Ofcom s mobile sector assessment, Second consultation, juli 2009, figur 8, s. 28. En længere bindingsperiode kan kickstarte den positive spiral ved at skabe øget efterspørgsel efter nye og avancerede tjenester. Dette kan videre skabe øget udvikling af tjenester og flere investeringer i ny teknologi. Øget efterspørgsel Længere bindingsperioder kan på tre måder øge efterspørgslen efter avancerede tjenester, fx LTE/4G. Disse tre måder hænger nært sammen med hinanden. For det første giver længere bindingsperioder mulighed for større tilskud til mobiltelefoner og billigere abonnementer. Teleselskaberne har nogle omkostninger ved at få en ny kunde, herunder omkostninger til tilskud til mobiltelefonen. I dag må teleselskaberne tjene disse 2 Ofcom, Mostly Mobile, Ofcom s mobile sector assessment, Second consultation, juli 2009, s

9 omkostninger hjem på seks måneder, og det begrænser mulighederne for at investere i nye kunder. Med mulighed for længere binding får mobilselskaberne en længere periode at sprede betalingen for mobiltelefonen ud over, så de i købssituationen fx kan give forbrugerne et større tilskud til køb af mobiltelefon. Desuden gør det, at virksomhederne er sikret en længere periode som leverandør af tjenester (i et abonnement) til den enkelte forbruger. Dette kan give anledning til en større rabat på abonnementet for forbrugerne. Denne rabat kan sammenlignes med en mængderabat, som også er kendt fra andre områder. For forbrugerne betyder det, at de vil kunne købe mere avancerede mobiltelefoner til en mindre udbetaling og en mindre månedlig betaling i bindingsperioden i forhold til i dag. Dette vil logisk kunne give en øget efterspørgsel efter avancerede mobiltelefoner, der er de dyreste telefoner at udvikle og producere. En tilgangsanalyse foretaget for Telenor viser også, at Kampagnetilbud på mobiltelefoner er den vigtigste grund til valg af ny mobilleverandør. Analysen viser, at 19% af forbrugerne mener at Kampagnetilbud på mobiltelefoner er den vigtigste faktor i valget af ny mobiloperatør. 3 For det andet giver en længere bindingsperiode mulighed for i højere grad at målrette abonnementer til kunders behov. Flere af de netværksoperatører vi har interviewet i forbindelse med denne undersøgelse har fremhævet, at den korte bindingsperiode reelt gør, at alle kunder reelt behandles ens, uanset at de har forskellige behov og præferencer. Selskaberne kan ikke belønne de trofaste kunder, der vil indgå længere abonnementer, med lavere priser. For at opnå en fornuftig forretning indenfor seks måneder for det kombinerede salg af mobiltelefon og abonnement, er selskaberne under pres for at udvide abonnementerne ved at medtage flere tjenester end mange kunder har brug for, så der kan opnås en større betaling. 4 Dette betyder i praksis, at de trofaste kunder betaler for de kunder, der skifter umiddelbart efter bindingsperiodens udløb. Trofaste kunder tilbydes abonnementer, der typisk omfatter for mange minutter, sms er og for meget dataforbrug, der ikke afspejler deres behov. De interviewede selskaber påpeger, at dette kan ramme udbredelsen af mere avancerede telefoner, smartphones, fordi kunder med en lavere betalingsvillighed og et mindre behov for tjenester ikke kan tilbydes en smartphone og et abonnement, der matcher deres betalingsvillighed og behov når bindingsperioden kun er seks måneder. For det tredje er der en positiv sammenhæng mellem udstyr og forbrug af tjenester. Når en forbruger eksempelvis udskifter en telefon uden internetadgang med en telefon med internetadgang, betyder det nye forbrugsmuligheder. Mere avancerede telefoner har potentiale til 3 Undersøgelsen er foretaget i andet og tredje kvartal 2010 i form af 428 web-interviews med personer, som har købt nyt mobilabonnement i denne periode som de personligt har benyttet. De medvirkende personer repræsenterer kunder fra TDC, Telenor, Telia, Telmore og 3. 4 Flere af de interviewede selskaber har desuden bemærket, at udfordringen med at tilbyde passende abonnementer forstærkes af tendensen til dyrere mobiltelefoner. De populære telefoner på markedet i dag, typisk smartphones, er betydeligt dyrere end de populære telefoner på markedet nogle år tilbage. Tendensen til dyrere mobiltelefoner giver blot endnu mindre fleksibilitet i abonnementstilpasningen, fordi en større omkostning til telefonen skal indhentes i løbet af bindingsperioden.

10 at overtage funktioner , kalender, GPS, internetsurfing etc. fra andre elektroniske medier, hvilket vil øge forbruget af tjenester på mobiltelefoner i takt med at forbrugerne erhverver disse avancerede telefoner. Det vil sige, at en længere bindingsperiode i første omgang må forventes at give både en større efterspørgsel efter mere avancerede mobiltelefoner og efter tjenester til mobiltelefoner. Øget udvikling af tjenester og flere investeringer i ny teknologi Når efterspørgslen øges, bliver det mere attraktivt at udvikle ny software og lancere nye tjenester, fx tjenester baseret på LTE/4G-teknologi. Introduktionen af nye tjenester øger normalt kravene til det eksisterende netværk, fordi nye tjenester typisk kræver flere ressourcer. Konsekvensen er, at mobiloperatørernes incitament til at opgradere deres netværk og investere i ny teknologi øges. Britiske Ofcom har formuleret sammenhængen på følgende måde: As consumer demand grows, software developers are increasingly attracted by the mobile market. New data services are likely to affect the performance of existing networks as they demand more and more resources. Consequently, operators have an incentive to upgrade their mobile networks or invest in new technologies. Kilde: Ofcom, Mostly Mobile, Ofcom s mobile sector assessment, Second consultation, juli 2009, s. 28. Det at lægge forholdene til rette for sådan en positiv spiral, bliver endnu vigtigere med tanke på, at efterspørgslen skal have en vis størrelse før det kan betale sig at foretage indledende udvikling/investeringer. En større efterspørgsel derfra vil gøre det markant mere attraktivt at foretage udvikling/investeringer. Dette skyldes omkostningsstrukturen inden for mobilsektoren. Både udvikling af tjenester og investeringer i ny teknologi er i høj grad kendetegnet ved indledende store, faste omkostninger og efterfølgende små variable omkostninger ved at udbyde et netværk eller en tjeneste til en ekstra bruger. For tjenesters vedkommende består de store faste omkostninger af itudvikling af ny software og nye applikationer, mens det for investeringer i ny teknologi blandt andet er opsætning af master og basestationer samt udvikling af ny hardware.

11 Kapitel 2 HVAD ER DE PRAKTISKE ERFARINGER? I dette kapitel ser vi på, hvilke regler for bindingsperioder der gælder i sammenlignelige europæiske lande, og hvilke erfaringer man kan uddrage fra disse lande omkring længere bindingsperioders effekt på efterspørgsel og udbredelse af teknologi. Der er ingen undersøgelser, der direkte har dokumenteret, hvordan længere kontaktperioder sætter gang i denne positive spiral. Modsat er der heller ingen undersøgelser, der har dokumenteret, at gevinsten ikke findes. Forklaringen på de manglede undersøgelser er formentlig, at en sådan undersøgelse er svært at gennemføre, når der er så få lande, der har begrænsninger på de maksimale bindingsperioder. Dette faktum har samtidig betydet, at bindingsperioders virkninger ikke er et tema, der tiltrækker opmærksomhed i mange andre lande end Danmark. Til gengæld er der en række erfaringer, der indirekte underbygger, at en længere bindingsperiode kan have en positiv effekt på efterspørgsel og udbredelse af teknologi. Vi går gennem disse i dette kapitel INTERNATIONAL BRUG AF BINDINGER I Danmark har vi ingen regler for størrelsen af tilskud til mobiltelefoner. Til gengæld må bindingsperioden maksimal være seks måneder for forbrugerkontrakter. Den maksimale bindingsperiode i Danmark bestemmes formelt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Det sker med hjemmel i 10 og 11 i loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet. Der er få andre lande med tilsvarende begrænsninger på tilskud og bindingsperiodens længde for mobiltelefoni. I de fleste lande vi har undersøgt gives der tilskud, og samtidig opereres der generelt med bindingsperioder op til 24 måneder, jf. Tabel 2.1. I vores undersøgelse skiller kun tre andre lande sig ud. I Norge er der en aftale mellem branchen og forbrugermyndighederne (Forbrukerombudet) om at begrænse bindingsperioden til 12 måneder. I Finland var brug af bindingsperiode helt ulovligt indtil Fra april 2006 det blev lovligt at bruge bindingsperiode for 3G-mobiltelefoner. Belgien er lidt af et særtilfælde: Belgien har formelt forbud mod bundtede tilbud, herunder mobiltelefoner og abonnementer, men den pågældende belgiske lov blev underkendt af EU Domstolen i april 2009, jf. Tabel Dom af 23. april 2009 i sagerne C 261/07 og C 299/07. Dommen fastslår at den belgiske lov på dette punkt er i strid med EU s direktiv om unfair kommerciel praksis. Selvom Belgien blev pålagt af EU Domstolen at ændre loven senest i maj 2009 står den fortsat ved magt. Der er imidlertid eksempler på belgiske virksomheder, der har udfordret lovgivningen ved alligevel at tilbyde kontrakter med binding, fx Telenet, og The Phone House,

12 Tabel 2.1: Faktiske bindingsperioder i andre europæiske lande Land Danmark Norge Sverige UK Finland Italien Belgien Tyskland Frankrig Holland Maksimal bindingsperiode 6 mdr. 12 mdr. 24 mdr. 24 mdr. 24 mdr. for 3G, ellers forbud mod bindingsperiode 18 mdr. Formelt forbud mod bundtede tilbud, herunder mobiltelefoner og abonnementer, men den pågældende belgiske lov blev underkendt af EU Domstolen i april mdr. 24 mdr. 24 mdr. Østrig 24 mdr. Kilde: Norge: Finland: Italien: Belgien: Østrig: Resten: IT og Telestyrelsen (2007), Bilag til strategisk eftersyn af telereguleringen, bilag 9, figur 4, s EFFEKT AF LÆNGERE BINDINGER PÅ EFTERSPØRGSEL I dette afsnit ser vi på det empiriske belæg for de tre kilder til øget efterspørgsel efter mobiltelefoner og tjenester. De tre kilder er: muligheden for større tilskud til mobiltelefoner, muligheden for abonnementer der i højere grad målrettes kundernes behov og den positive sammenhæng mellem udstyr og forbrug af tjenester, jf. afsnit 1.2. Vi går i det følgende igennem disse tre en efter en. Mulighed for større tilskud til mobiltelefoner og billigere abonnementer En længere bindingsperiode giver mulighed for at tilbyde forbrugerne enten et større tilskud til køb af mobiltelefoner eller en lavere månedlig betaling for abonnementet. Ser man på lande med mulighed for længere bindingsperioder, kan man genfinde begge typer af prisnedslag når forbrugerne vælger en længere bindingsperiode. I Holland tilbyder mobiloperatøren T-Mobile eksempelvis forbrugerne et større tilskud til køb af mobiltelefoner ved en kontrakt med en længere bindingsperiode, jf. Figur 2.1. Konkret giver T-mobile fx forbrugeren et valg mellem at købe en iphone med enten ét eller to års binding. Uanset hvilken bindingsperiode, forbrugeren fortrækker, kan forbrugeren vælge de samme fire abonnementer til samme priser. Derimod varierer udbetalingen for telefonen med valget af bindingsperiode: Hvis forbrugeren vælger ét års binding koster telefonen 299,95, mens den ved to års binding blot koster 199,95. Forbrugeren opnår altså en besparelse i udbetalingen på 100, svarende til ca. 750 kr., hvis han vælger to års binding i stedet for ét års binding, jf. Figur 2.1.

13 Figur 2.1: Holland: Lavere bindingsperiode giver billigere mobiltelefoner Note: De to diagrammer viser prisen på en sort Apple iphone 3GS 8GB på T-Mobiles hollandske hjemmeside, indhentet den 5. januar Diagrammet til venstre viser udbetalingen ( 299,95) ved ét års ( 1 jaar ) binding, mens diagrammet til højre viser udbetalingen ( 199,95) ved to års ( 2 jaar ) binding. Abonnementsmulighederne ( Abonnementen ) er de samme uanset bindingsperiodens længde. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af T-Mobiles hollandske hjemmeside, I Storbritannien tilbyder eksempelvis mobiloperatøren Vodafone omvendt forbrugerne en lavere månedlig betaling for abonnementet ved en kontrakt med en længere bindingsperiode, jf. Figur 2.2. Vodafone giver fx forbrugeren et valg mellem at købe en iphone med enten 18 eller 24 måneders binding. Uanset hvilken bindingsperiode der vælges er udbetalingen den samme. Den månedlige abonnementspris varierer derimod med valget af bindingsperiode: Hvis forbrugeren vælger 18 måneders binding koster det 30,66 pr. måned, mens den ved 24 måneders binding blot koster 25,54 pr. måned, selvom der er tale om samme abonnement. Forbrugeren opnår altså en besparelse på ca. 5 pr. måned, svarende til ca. 45 kr. pr. måned, hvis han vælger 24 måneders binding i stedet for 18 måneders binding, jf. Figur 2.2.

14 Figur 2.2: England: Længere bindingsperiode giver billigere abonnement 18 måneders binding 24 måneders binding Note: De to diagrammer viser abonnementspriserne for en sort Apple iphone 4G 16GB på Vodafones engelske hjemmeside, indhentet den 5. januar Diagrammet til venstre viser et muligt abonnement og dets månedlige pris ( 30,66) ved 18 måneders binding, mens diagrammet til højre viser det samme abonnement og dets månedlige pris ( 25,54) ved 24 måneders binding. Udbetalingen ( Phone cost ) er den samme uanset bindingsperiodens længde. Det bemærkes, at der er mange flere abonnementer at vælge mellem, ca. 100, men at tendensen er den samme for de øvrige abonnementer, nemlig samme udbetaling og en besparelse på ca. 5 pr. måned ved indgåelse af 24 måneders abonnement. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Vodafones engelske hjemmeside, Mulighed for at abonnementer i højere grad målrettes kundernes behov En kort bindingsperiode giver teleselskaberne mindre mulighed for fleksibilitet i deres prisfastsættelse. Uanset om nogle kunder ville foretrække en længere binding for til gengæld at opnå en lavere udbetaling eller en mindre månedlig abonnementsbetaling har de ikke mulighed for det. Især for dyrere telefoner er teleselskaberne presset til blot at tilbyde høj udbetaling og/eller store og dyre abonnementer. Det kan afholde nogle forbrugere fra at købe mere avancerede mobiltelefoner. Der er klare tegn på, at mange forbrugere ønsker og vælger abonnementer med længere bindingsperioder, når de får muligheden for det. Dette er Storbritannien et godt eksempel på. I Storbritannien giver de fleste teleselskaber selv kunderne mulighed for at vælge bindingsperiode (jf. Figur 2.2). Indtil 2005 var stort set alle abonnementer med 12 måneders binding. I 2007 var 18 måneders binding det normale, og senest har der fra 2009 været en stigende tendens til at kunderne vælger 24 måneders binding. Faktisk vælger de fleste forbrugere i dag abonnementer med 24 måneders bindingsperiode: ca. 63 procent af forbrugerne valgte i andet kvartal af måneders kontrakter. For to år siden var andelen blot tre procent, jf. Figur 2.3.

15 Figur 2.3: Storbritannien: Kontraktlængde for nye mobilabonnementer Note: Baseret på data fra GfK Retail and Technology UK Ltd for første kvartal 2005 til andet kvartal GfK s data dækker 94% af forbrugermarkedet, ekskluderer kontraktfornyelser og er baseret på salg gennem forbrugerkanaler, dvs. ekskluderer det meste salg til virksomheder. Kilde: Ofcom, The Communications Market 2010, figur 5.24, s Ofcom har dokumenteret tendensen til, at forbrugere vælger en længere bindingsperiode i en rapport fra Det fremgår af denne rapport, at det ikke er en udvikling, der giver anledning til stor bekymring hos Ofcom. Ofcom konstaterer, at det er en udvikling, der er drevet af forbrugernes egne valg og ønsker: The savings which consumers make on longer contracts are in part related to the greater commitment they make to mobile operators, but are also driven by the cost of the mobile handset with mobile operators able to charge a lower monthly fee as they recoup the cost of a subsidised handset over a longer period. Kilde: Ofcom, The Communications Market 2010, s Positiv sammenhæng mellem udstyr og forbrug Der findes flere indikationer på, at køb af en mere avanceret mobiltelefon fører til et større forbrug af tale, tekstbeskeder og især data. I forhold til andre mobiltelefoner giver en såkaldt smartphone adgang til flere datakrævende tjenester, fx adgang til og internet. Hvis forbrugere, der køber en smartphone, bruger de nye muligheder, tyder det på, at salg af flere smartphones kan øge efterspørgslen efter de nye datakrævende tjenester. En undersøgelse fra Ofcom i Storbritannien fra 2009 indikerer, at dette er tilfældet. Ofcoms undersøgelse viser, at forbrugere med smartphones generelt bruger deres telefoner til flere datakrævende aktiviteter, fx og internet, end øvrige mobilbrugere, jf. Tabel 2.2.

16 Tabel 2.2: UK: Forbrugere med smartphones bruger telefonen til flere aktiviteter Aktivitet Andel af smartphone brugere (%) Andel af alle mobilbrugere (%) Tjekket nyheder via browser 48,0 19,8 Tjekket 35,4 13,1 Lyttet til musik på mobilen 40,5 22,6 Tjekket nyheder via downloadet applikation 22,1 6,3 Besøgt socialt netværks hjemmeside 29,6 12,7 Tjekket vejret 26,1 9,2 Foretaget websøgninger 31,9 12,3 Note: Tabellen viser andelen af engelske forbrugere, der bruger deres telefon til forskellige aktiviteter. Tallene dækker over en periode på tre måneder op til januar 2009 for personer over 13 år. Kilde: Comscore data, Undersøgelsen fra Storbritannien kan imidlertid dække over, at de personer, der vælger smartphones ville have et større forbrug uanset hvilken telefon de havde, og at gennemsnitlige forbrugere ikke ville få et større forbrug ved at skifte en almindelig telefon ud med en smartphone. Denne mulige sammenhæng modsiges dog af tal fra Norge. Her viser oplysninger fra Telenor, at forbrugeres skift til en telefon med touchskærm medfører et større forbrug af især data, men også minutter (tale) og SMS, jf. Figur 2.4. Figur 2.4: Norge: Køb af mere avanceret mobiltelefon øger især dataforbrug ARPU % Minutter % SMS % MB % Efter skift til telefon med touchskærm Før skift til telefon med touchskærm Note: ARPU står for Average Revenue Per User. Kilde: Svein Henning Kirkeng, Chief Marketing Officer, Telenor Norway, 2010, Mobile Data Pricing, slide EFFEKT AF LÆNGERE BINDINGER PÅ UDBREDELSE AF NY TEKNOLOGI I dette afsnit ser vi på hvilke erfaringer man kan uddrage i forhold til bindingsperioders effekt på udbredelse af ny teknologi, hvor vi fokuserer på opstartsfasen. Det skal siges, at der er begrænsede erfaringer at trække på af to grunde.

17 Den første grund er manglende sammenlignelige undersøgelser. Da LTE/4G er i opstarten, er der meget begrænsede erfaringer at trække på her. Den bedste mulighed er her at kigge på erfaringer fra udrulningen af 3G. Vi fokuserer derfor på opstartsperioden af 3G, idet 3G i dag er en relativt moden og billig teknologi. Der findes her en del undersøgelser, som fokuserer på enten udbredelse af 3G-abonnementer eller 3G-telefoner i forskellige lande. Man skal dog være påpasselig i fortolkningen af disse undersøgelser, idet forskellige definitioner af 3G-abonnementer og især 3G-mobiltelefoner samt forskelle i målemetoder imellem undersøgelserne og over tid gør det sværere at sammenligne undersøgelserne. Den anden grund er begrænsede erfaringer om bindingsperioders indflydelse på udbredelse af teknologi. Få lande har eller har haft direkte eller indirekte begrænsninger på bindingsperioder eller har øget bindingsperioden. Danmark, Finland og Belgien er imidlertid undtagelser. I Danmark er der forbud mod bindingsperioder over seks måneder, i Finland var der forbud mod bindingsperioder indtil 2006 hvorefter det blev tilladt for 3G-telefoner, og endelig er der i Belgien stadig forbud mod bundtede tilbud, herunder mobiltelefoner og abonnementer. 6 Fra disse tre lande kan man uddrage erfaringer, der indikerer, at længere bindingsperioder har en positiv effekt på udbredelsen af ny teknologi. Både Danmark og Finland oplevede forsinket opstart af 3G, Belgien er fortsat langt bagud med 3G og der er indikationer på, at historien gentager sig, idet Danmark synes at ligge efter Norge og især Sverige i udbredelsen af de nyeste smartphones. Det skal dog holdes for øje, at de sammenlignelige tal for udbredelsen af smartphones er meget sparsomme og usikre. Finland: Forsinket opstart af 3G Finland havde indtil april 2006 et totalt forbud mod bindingsperioder. Fra 2006 har bindingsperioder været tilladt for 3G, men ikke for 2G. Først via en midlertidig ordning, men siden april 2009 har det været lovligt i henhold til en permanent lovgivning. Baggrunden for ændringen var, at udbredelsen af 3G ikke tog fart i samme grad som i andre lande. Flere undersøgelser har senere fastslået, at lovændringen synes at have haft den ønskede effekt. I en undersøgelse fra 2007, er konklusionen, at lovændringen gav mere fokus på services og mindre på pris. På kort tid kom der stor vækst i datatrafikken, hvilket indikerede øget brug af 3G. I undersøgelsen hedder det blandt andet: What has happened in Finland? [ ] Improved base of sophisticated handsets. Less focus on price competition (both for bundled and unbundled). More focus on mobile 6 Se dog tidligere bemærkninger om EU Domstolens underkendelse af Belgiens lovgivning, og eksempler på virksomheders udfordringer af den.

18 data services. Faster build-out of 3G network coverage and capacity. More usage of mobile data services Kilde: Mathias Tallberg, Mobile Market in Finland, 2007, TKK Helsinki University of Technology, slide 10. I undersøgelsen henvises der også til en betydelig vækst i 3G-penetration 7 kort tid efter ændringen af loven: Fra August 2005 til september 2006 steg penetrationen for 3Gmobiltelefoner fra ca. 0,5% til 10%. En anden undersøgelse om det finske mobilmarked fra 2010 udført af Idean for det finske transport- og kommunikationsministerium, Elisa, TeliaSonera, Teleforum og de finske telemyndigheder (FICORA) har en lignende konklusion. Rapporten konkluderer, at tilladelsen til binding af mobiltelefoner og abonnementer har haft stor betydning for udbredelsen af 3G i Finland. 3G penetration started to boom in 2006 when handset and subscription bundling was allowed for 3G devices. At the same time the selection of 3G handset models increased. The effect of handset bundling has moderated since then, and the 3G handset sales is driven by the expansion of 3G handset selection. Today 3G handsets are available in most of the price categories excluding the very cheapest ones. Kilde: Idean, Mobile content services market in Finland , 2009, s. 36. Desuden har flere enkeltstående akademiske artikler gjort samme observationer. Et eksempel er: 8 In Finland, handset bundling has proved to be an effective driver of 3G adoption. Thus, one could claim that the decision to permit focused 3G subsidization was a successful move. It has opened doors for services markets as many economists anticipated. Kilde: Marco Repo, Regulation of wireless stakeholders, oktober 2006, s. 5. Danmark: Forsinket opstart af 3G Selv om undersøgelsesresultater for 3G-udvikling varierer i betydelig grad, synes Danmark, med seks måneders maksimal bindingsperiode, at have sakket bagefter sammenlignelige lande med længere bindingsperiode i den første fase af udbredelsen af 3G. I en international benchmarking udført af IDATE for IT og Telestyrelsen i 2007 konkluderede IDATE, at udbredelsen af 3G-abonnementer var forsinket i Danmark i forhold til mange andre lande: In Denmark nearly 6% of mobile customers had a 3G subscription at the end of In Sweden and the United Kingdom, which along with Italy are Europe's leaders with 7 Penetrationen angiver andelen af de pågældende mobiltelefoner ud af det samlede antal mobiltelefoner blandt forbrugerne. 3G-penetrationen angiver således andelen af 3G-mobiltelefoner ud af det samlede antal mobiltelefoner. 8 For et yderligere eksempel, se Ville Saarikoski, The Odyssey of the Mobile Internet, 2006, s. 7.

19 regard to 3G uptake, 3G accounted for respectively 17% and 11% of mobile subscribers. Kilde: IT og Telestyrelsen, Bilag til strategisk eftersyn af telereguleringen, 2007, bilag 9, s. 11. I undersøgelsen blev det vurderet, at den langsomme opstart af 3G havde en forbindelse til den danske begrænsning af bindingsperiodens længde: Denmark has tighter restrictions on contract specifications. [ ] Subscription lock-in ensures that customers keep their phone (partly financed by the operator) over a given period. The practice is under the eye of regulators as it can preclude the capacity of consumers to change operators, and thereby hinder competition. On the other hand, it can encourage consumers to take on mobile services, in particular migrate to 3G services, by giving them cheaper handsets and/or lower rates. Kilde: IT og Telestyrelsen, Bilag til strategisk eftersyn af telereguleringen, 2007, bilag 9, s. 14. Endvidere viser to undersøgelser fra de finske myndigheder, at andelen af 3G-telefoner i Danmark lå en del under sammenlignelige lande som Sverige og Norge, hvor den maksimale bindingsperiode er længere, jf.figur 2.5. Figur 2.5: International sammenligning af 3G-penetration Kilder: FICORA, Mobile Call Prices 2008 International Comparison, 2008, tabel 5, s. 11, OG FICORA, Mobile Call Prices 2009 International Comparison, 2009, tabel 5, s. 10. Danmark: Tegn på langsomt udbredelse af smartphones De danske erfaringer fra opstarten af 3G bliver endnu mere relevante, når vi nu står foran en ny stor udrulning, nemlig af LTE/4G-tjenester, -udstyr og -netværk. Der er allerede tegn på, at historien er ved at gentage sig, idet andelen af smartphones i Danmark synes at ligge noget bagud ift. Norge og især Sverige. Dette giver samtidig en indi-

20 kation på, at den korte danske bindingsperiode kan forsinke den kommende udrulning af LTE/4G i Danmark, ligesom det øjensynligt var tilfældet for den danske udrulning af 3G. Selvom tallene for smartphone penetration om noget er endnu mere usikre end tallene for 3G-penetration, 9 viser de nemlig en svag indikation af, at Danmark er en smule bagud i optaget af smartphones. Tal fra Telenor, der alene omfatter Telenors kunder, viser at Danmark havde en lavere penetration end Norge og Sverige i begyndelsen af Tallene viser desuden, at forskellen blot er blevet større i løbet af andet og tredje kvartal af 2010, jf. Figur 2.6. Figur 2.6: Penetration af smartphones, % 35% 33% 36% 30% 27% 27% 30% 30% 25% 20% 21% 23% 22% 15% 10% 5% 0% Danmark Norge Sverige 2010 Q Q Q3 Note: Tallene omfatter alene penetrationen hos Telenors kunder. Tallene omfatter både private forbrugere og virksomheder. Kilde: Kristin Skogen Lund, Telenor, slide 5. Tal fra Telia omkring andelen af nye solgte telefoner, placerer også Sverige først blandt de tre skandinaviske lande. 10 I Telias salg af nye telefoner er en større andel af telefonerne i Danmark imidlertid smartphones sammenlignet med Norge. Dette kan muligvis forklares af, at Telia har satset kraftig på smartphones i Danmark, jf. interview med teleoperatørerne. Telias tal inkluderer desuden Finland, der ligger markant bagefter Danmark, Sverige og Norge, jf. Figur Usikkerheden skyldes dels forskellige definitioner af smartphones, og dels at smartphones stadig er et relativt nyt fænomen, hvorfor det statistiske grundlag på området er begrænset. 10 Bemærk forskellen i Telenors og Telias tal: Telenors tal er penetrationstal og viser andelen af smartphones ud af samtlige mobiltelefoner hos Telenors kunder. Telias tal er angiver andelen af smartphones blandt nye solgte mobiltelefoner til Telias kunder. Derfor er niveauet i Telias tal langt højere end i Telenors tal.

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Mobilitet. Jens Hjortflod, TDC Thomas Landwehr, Rambøll

Mobilitet. Jens Hjortflod, TDC Thomas Landwehr, Rambøll Mobilitet Jens Hjortflod, TDC Thomas Landwehr, Rambøll Mange virksomheder udfordres af tendenserne i mobiltelefonmarkedet Rambøll Danmark Rambøll Danmark leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for:

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Mobildækning i Danmark

Mobildækning i Danmark Mobildækning i Danmark 26. april 2012 Jakob Willer Direktør jw@teleindu.dk Mobil +45 2010 2365 Mobilmarkedet 4 operatører med frekvenstilladelser Mere end 35 selskaber der sælger mobiltelefoni Stærk konkurrence

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Bundling. Per Baltzer Overgaard. Professor, University of Aarhus Partner, Copenhagen Economics. Bemærkninger til Konkurrencestyrelsen 23.

Bundling. Per Baltzer Overgaard. Professor, University of Aarhus Partner, Copenhagen Economics. Bemærkninger til Konkurrencestyrelsen 23. Bundling Per Baltzer Overgaard Professor, University of Aarhus Partner, Copenhagen Economics Bemærkninger til Konkurrencestyrelsen 23. marts, 2004 Noter findes på: www.econ.au.dk/vip htm/povergaard/pbohome/pbohome.html

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

10 teletiltag, der rykker

10 teletiltag, der rykker Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Mobildeal trimmet til tiden. Erhverv. Stå stærkt

Mobildeal trimmet til tiden. Erhverv. Stå stærkt trimmet til tiden Erhverv Stå stærkt Alt i én pakke er sund fornuft til lave priser giver dig fuldt overblik over dine telefonudgifter. Ingen skjulte omkostninger, altid de nyeste mobiltelefoner, masser

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

telenor Priser og vilkår Priser Mobilt Bredbånd Grundpriser Mobilt Bredbånd 40 Mobilt Bredbånd 239 Mobilt Bredbånd 119* Mobilt Bredbånd 159

telenor Priser og vilkår Priser Mobilt Bredbånd Grundpriser Mobilt Bredbånd 40 Mobilt Bredbånd 239 Mobilt Bredbånd 119* Mobilt Bredbånd 159 Priser Grundpriser Oprettelse Dag 299 239 159 119* 79 40 Hovedabonnement m/binding 0,00 79,20 199,20 199,20 199,20 199,20 79,20 Hovedabonnement u/binding - 559,20 559,20 559,20 559,20-559,20 Tillægsabonnement

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER 26. september 2011 OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester En ny bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk

15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk 15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk Step 1 (Oktober- december 2014): Positionerne på det danske og især det svenske marked skal styrkes op mod jul/nytår, der er en af de helt store højtider for

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

København bedst til business

København bedst til business Page 1 København bedst til business Anne Kjærholm Investor Development Director, Copenhagen Capacity Page 2 Copenhagen Capacity Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation med et budget

Læs mere

Sideveje i Dansk Transport

Sideveje i Dansk Transport Sideveje i Dansk Transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Efteråret

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statens Indkøb Telefoniaftalen Moderniseringsstyrelsen Finansministeriet Præsentation af den statslige telefoniaftale

Statens Indkøb Telefoniaftalen Moderniseringsstyrelsen Finansministeriet Præsentation af den statslige telefoniaftale Statens Indkøb Telefoniaftalen Moderniseringsstyrelsen Finansministeriet Præsentation af den statslige telefoniaftale V. Gerly Rimmer, indkøbschef, VIA University College Statens Indkøb Telefoniaftalen

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet

19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet 19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet 31. marts 2006 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 SAMMENFATNING... 4 KAPITEL 1 DET RÅ KOBBER OG DOBBELTDÆKNING... 6 1.1. ANVENDELSEN

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kom godt i gang Få hjælp 24/7 Styr på forbruget Regning + flytning Kom godt fra start Hurtigt overblik Side 2+3 Side 4 Side 5 Side 6+7 Bagsiden

Kom godt i gang Få hjælp 24/7 Styr på forbruget Regning + flytning Kom godt fra start Hurtigt overblik Side 2+3 Side 4 Side 5 Side 6+7 Bagsiden Kom godt i gang Kom godt fra start Side 2+3 Få hjælp 24/7 Side 4 Regning + flytning Side 5 Styr på forbruget Side 6+7 Hurtigt overblik Bagsiden Velkommen Indstilling af mobil Tak fordi du valgte os :-)

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015 Pressemeddelelse Positive takter for 2015 Resulltater for GfK TEMAX Danmark første kvartal 2015 15. maj 2015 Elisabeth Møller-Holst T +46 76 761 31 41 elisabeth.moller-holst@gfk.com København, 15 maj 2015

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere