Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013
|
|
- Mikkel Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013
2 SIDE 2 Ebeltoft
3 Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en opdeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hovedog lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Bugt, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen rummer lokale kvaliteter og styrker, men har ikke samme afgørende betydning for Syddjurs Kommunes samlede vækst. Frem for udlæg af nye boligområder vil udvikling af landsbyerne og landområderne i højere grad handle om mindre tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Det er for byrådet væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer. Det betyder ikke, at kommunen her ikke vil bidrage til udviklingen, men at kommunens rolle i disse områder vil være at understøtte de initiativer, der kommer fra lokale kræfter og ildsjæle. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Ebeltoft
4 Kultur- og turistby Kulturbyen Ebeltoft er rygraden og drivkraften i den fremtidige udvikling af den østlige del af Syddjurs Kommune. Ebeltofts vækst- og udviklingsmuligheder er i kraft af den geografiske beliggenhed ikke på samme måde som de øvrige dele af Syddjurs Kommune bundet naturligt op på Aarhus og det øvrige østjyske bybånd. I stedet har Ebeltoft sin helt egen identitet, og byens muligheder er i højere grad forankret i nogle særlige, stedbundne kvaliteter kvaliteter der hænger sammen med byens unikke beliggenhed, dens købstadshistorie og kulturtilbud og dens attraktionskraft for de tusindvis af turister og øvrige gæster, der hvert år besøger byen. På denne måde er Ebeltoft et unikt brand for Syddjurs Kommune. Ebeltoft er inde i en god udvikling, hvor der er planlagt mange offentlige såvel som private investeringer i byudvikling, erhverv, kultur og turisme. Det gælder blandt andet projektet for den gamle Maltfabrik som et center for kultur og erhverv, investeringerne i et nyt boligområde på havnen (Glasparken), Region Midtjyllands og Syddjurs Kommunes investering i turisme, ombygningen af Tinghuset til kunstbygning, etableringen af et internationalt kunstlandskab i form af istidslandskabet foran Kvadrat og i nærheden investeringerne i realiseringen af Egil Fischers ferieby i Femmøller Strand. Alt sammen konkrete investeringer, der sammen med et betydeligt yderligere investeringspotentiale allerede nu tegner billedet af et område i udvikling og med stor investeringslyst. Byrådet ønsker, at en væsentlig del af udviklingen af Ebeltoft vil være at synliggøre vækst- og investeringsmulighederne samt de mange projekter, der allerede er i gang. En sådan synliggørelse vil naturligt fungere som løftestang for yderligere investeringer. I denne forbindelse er det en væsentlig opgave, at sikre sammenhæng mellem de offentlige og private investeringer, der pågår. Det gælder eksempelvis i forhold til den store turismesatsning og det gælder i forhold til satsningen på at omdanne den gamle Maltfabrik til et center for kultur og erhverv. Kultur som drivkraft Byrådet ønsker, at kultur skal være en central udviklingskraft for Ebeltoft. Kultur, erhvervsudvikling og byudvikling er sider af samme sag. Det historiske købstadsmiljø, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Nationalpark Mols Bjerge er allerede i dag med til at sætte Ebeltoft på det turismemæssige og kulturelle Danmarkskort. En realisering af Maltfabrikken som et fyrtårn for kultur og kreative erhverv vil sammen med en generel satsning på kreative erhverv forstærke dette brand yderligere. Ligeledes er en realisering af Masterplanen for Ebeltoft Havnefront, hvor boliger, erhverv og kulturtilbud vil ligge side om side, afgørende. Byrådet vil satse på, at gøre kulturen til den drivkraft for erhvervsudvikling og bosætning, der skal kendetegne Ebeltoft. Særligt erhvervsudviklingen i Ebeltoft er afhængig af modet til at prioritere og satse på styrkepositionerne indenfor kultur og kreative erhverv fremfor de mere traditionelle erhverv. Dette afspejles blandt andet i, at der de seneste år har kunnet konstatereres en mangel på efterspørgsel efter lokalisering af de mere traditionelle erhverv i Ebeltoft. Ebeltoft som bosætnings- og erhvervsområde Som fremhævet er Ebeltofts muligheder som bosæt- Ebeltoft er i kraft af den geografiske beliggenhed ikke på samme måde som de øvrige dele af Syddjurs Kommune bundet naturligt op på Aarhus og det øvrige østjyske vækstcenter. SIDE 4 Ebeltoft
5 Ebeltoft strækker sig fra Kystvejen i nord til Færgehavnen i syd. Mod vest grænser byen op til Ebeltoft Vig og mod øst afsluttes byen af skov og kuperet morænelandskab. nings- og erhvervsområde tæt forbundet med en fortsat satsning på kultur. Byrådet ønsker, at Ebeltoft fortsat skal være et helt særligt bosætningsområde med mange og forskelligartede tilbud. Som i kommunens øvrige byer skal der derfor i Ebeltoft være en velfungerende offentlig og privat service, samlingspunkter og funktioner, der understøtter det gode liv. Ebeltoft er kommunens største by og omgivet af flere mindre byer og et større opland. Det er for byrådet en væsentlig opgave, at sikre sammenhæng mellem Ebeltoft og dette opland, da oplandet i høj grad er med til at understøtte servicetilbuddene i Ebeltoft samtidig med, at Ebeltoft leverer de nødvendige tilbud til oplandet. Her spiller særligt den lokale kollektive transport en afgørende rolle i at binde oplandet og Ebeltoft sammen. Samtidig skal Ebeltoft til hver en tid kunne tilbyde forskellige boligformer til forskellige målgrupper. Her er byfortætning og udnyttelse af den eksisterende men mange steder uudnyttede - boligkapacitet nøgleord for den fysiske boligplanlægning for Ebeltoft. Blandt andet havneomdannelsen i form af en realisering af Masterplanen for Ebeltoft Havnefront er i denne forbindelse central for byrådet. En realisering af Maltfabrikken som et fyrtårn for kultur og kreative erhverv vil forstærke Ebeltoft s brand (ill. arkitekt Anders Barslund) SIDE 5 Ebeltoft
6 Ebeltoft Den velbevarede bymidte, de ikoniske byggerier og de enestående landskabelige værdier udgør de mest markante fysiske kvaliteter ved Ebeltoft. Kvaliteter, der skal bevares og synliggøres i den fremtidige planlægning for byen. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 6260 Antal indbyggere 2012: 7623 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) Pendlingstider 47,2år Bus: Aarhus - 1 time 10 min. Grenå - 1 time Bil: Aarhus - 43 min. Grenå - 32 min. Ebeltoft i dag Ebeltoft er beliggende i den østligste del af kommunen og er med sine fastboende indbyggere kommunens største by. Hertil skal lægges de mange tusinde turister, der hvert år besøger byen og mangedobler indbyggerantallet og dermed er med til at sikre befolkningsunderlaget for opretholdelsen af de mange servicefunktioner. Byen har udviklet sig langs kystlinjen ved Ebeltoft Vig og ind i baglandet, som er kendetegnet ved at være meget kuperet. Byens havneområde er lavt beliggende, mens den øvrige bybebyggelse ligger op ad skrænten og i bakkerne ovenfor. Ved bevægelse via den nord-sydgående Strandvejen opleves dette skift i landskabet særligt markant. Ebeltoft er særligt kendetegnet ved dens bymidte, som har et karakteristisk dansk købstadsmiljø med snævre og snoede gadeforløb, brostensbelagte gader og velbevarede gamle huse. Fastholdelse af bymidtens attraktion i form af et autentisk købstadsmiljø bevares i så høj grad som muligt ved hjælp af en gældende lokalplan. Byens bybillede er desuden præget af flere ikon-byggerier, som fremtræder særligt iøjnefaldende bl.a ved indkørsel til byen fra nord. Her tænkes på Hotel Hvide Hus, Hotel Ebeltoft Strand, Maltfabrikken, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Kvadrat, det tidligere privathospital Mermaid Clinic (i dag en kommunens administrationsbygninger), Filmhøjskolen og den tidligere Entreprenør-højskole. Dertil kommer en række samlede boligbebyggelser, såsom bebyggelsen på Arbogavej/ Bakkehegnet, Bøgebjerg, Øer Maritime Ferieby, Skudehavnen, samt den senest etablerede boligbebyggelse på havnen. En omdannelse af havnearealerne er i gang, og det er planen, at arealerne vil komme til at rumme boliger, erhverv, kultur, offentlige områder og en sammenbindende promenade. Havneområdet bliver således en ny og attraktiv bydel i Ebeltoft. Udover havneområdets nær-rekreative funktion findes tre større, bynære, grønne kiler, som er markante i byens struktur. Den sydligste og den midterste kile har forbindelse fra det åbne land og helt ind til bymidten. I den nordligste kile forløber den gamle banesti med forbindelse til landsbyen Gravlev og Ree Park ca. 8 km fra Ebeltoft. Den midterste af kilerne rummer golfbane, og den sydligste et større offentligt tilgængeligt område med bl.a. byens skole, idrætsanlæg, børneinstitutioner, Filmhøjskole og vandrerhjem. Vibæk Strandvej/Strandvejen/Søndre Strandvej/Færgevejen er den mest betydende infrastruktur igennem byen med forbindelse til Ebeltoft Færgehavn ca. 4 km fra bymidten. Næsten parallelt med denne infrastruktur forløber i baglandet Strandgårdshøj/Nørreport/ Nørreallé/Østerallé. Disse to infrastrukturer er forbundet med vejene Nørreallés forlængelse og Jernbanegade. HISTORIE Ebeltoft blev købstad i I og 1600-t. var byen en betydelig søfartsby, som bl.a. levede højt på udskibning af tømmer fra de kongelige skove på Djursland. Havnen havde desuden tidligere været en vigtig nødhavn. Under de mange krige i og 1700-tallet led byen hårdt; ved et søslag i 1659 i Ebeltoft Vig blev en dansk-hollandsk flådeenhed slået af svenskerne. I 1700-tallet gik det stærkt tilbage for byen, men fik den igen en vis opblomstring uden dog at nå på højde med nabobyerne blev der opført mange grundmurede huse, som stadig præger bybilledet. Turismen har siden 1880 erne haft stigende betydning for Ebeltoft. SIDE 6 Ebeltoft
7 På luftfoto ses bl.a. Ebeltoft s velbevarede bymidte, Fregatten Jylland og Glasmuseet. Campingp- lads På nedenstående illustration ses masterplan for Ebeltoft havnefront 3 -område strandeng Promenade med allétræer - gang - cykelsti FESTPLADS Ny badebro Offentlig sti Fr e ga t pla d se n Sandstrand BASTIONEN Ny træskibsbro Evt. ny sti til Torvet Skulpturpark Rekreativt areal Boliger/butikke/kontor Jollehavn TRAFIKHAVN/ LYSTBÅDEHAVN På den tidligere slagterigrund er planlagt opført boligbebyggelse (ill.: Lystøndeskur FISKERIHAVN Falck SKUDEHAVNEN Fre de ta rea l Strandbeskytteleslinie SIDE 7 Ebeltoft Havnepromenade Sigtelinier Bevaringsværdige huse
8 Byens boligområder for helårsbeboelser er primært udviklet i retning syd for bymidten, men efterhånden er de store sommerhusområder nord og øst for bymidten også konverteret til helårsbeboelse. De nærmeste sommerhusområder er nu beliggende ved Egsmark Strand, Lyngsbæk Strand, Handrup Strand, Femmøller Strand, Ahl, Øer og Boeslum. Byens største, bynære erhvervsområde er placeret i den sydøstlige del af byen, desuden er udlagt store arealer til erhverv i tilknytning til Færgehavnen syd for byen. Der er registreret godt private arbejdspladser i Ebeltoft, hvoraf en del kan tilskrives, at både Kvadrat og Mols-Linien (indtil fornylig) har deres hovedsædeadresse i byen. Desuden rummer byen offentlige arbejdspladser, herunder den ene af kommunens administrationsbygninger med ca. 250 arbejdspladser. I Ebeltoft findes et varieret udbud af offentlig og privat service herunder et bredt og varieret udbud af detailhandelsbutikker. Dette hænger i høj grad sammen med, at de mange årlige turister sikrer det nødvendige befolkningsunderlag for disse servicefunktioner. Dog er der af samme grund en tendens til, at butikkerne i bymidten går over til et mere turistorienteret varesortiment, og i nogle tilfælde kun er åbne i sommerhalvåret. Tilstedeværelsen af de stærke, lokale ildsjæle og de mange turister betyder, at der i byen findes mange og særdeles gode kulturtilbud. Der eksisterer ligeledes en relativt stor koncentration af mindre, kreative erhverv typisk enkeltmandsvirksomheder i og omkring Ebeltoft. Særligt de mange glasværksteder udgør efterhånden en mindre erhvervsmæssig klynge. Derudover ligger i og i nærheden af Ebeltoft større turisterhverv bl.a. Ree Park Ebeltoft Safari og Fregatten Jylland. Ebeltoft i fremtiden Som allerede nævnt skal kultur være en central udviklingskraft for Ebeltoft. Kultur, erhvervsudvikling og bosætning er sider af samme sag. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ebeltoft by i 12-års perioden været en vækst i antal indbyggere på personer. I den kommende 12-års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af bolig-restrummelighed eksisterer der i dag ca. 405 boliger. Dertil kommer boliger, som er opført, men ikke beboet. Ebeltoft er begrænset i sin vækst ind i baglandet på grund af bl.a. planmæssige restriktioner og planer om en omfartsvej. Byrådet ønsker således, at de i Kom- mu- ne- plan 2009 udlagte perspektivarealer syd og nord for byen fastholdes. For mere bynær udvikling peger byrådet på fortætning og omdannelse. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Ebeltoft. Byrådet vurderer, at der er tilstrækkelig restrummelighed indenfor de udlagt arealer til mere traditionelt erhverv, hvor særligt de store arealer omkring Færgehavnen i mange år vil kunne imødekomme en evt. efterspørgsel. Byrådet ønsker, at det undersøges om dele af disse store arealer kunne ændre anvendelse til ferie-fritidsformål med henblik på at underbygge og fastholde turismen i området. Tracé til omfartsvej skal vurderes, herunder dets betydning for byens udviklingsretning mod øst. I forbindelse med havneomdannelsen ønsker byrådet, at arbejde for en bedre forbindelse mellem havnen og byen hen over Strandvejen/Søndre Strandvej. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde Rammeområde 1.1.B25 (Tolløkke): Rammeområde 1.1.B24 (Lundbergsvej): Rammeområde 1.1.B29 (Carl Th. Dreyers vej): Rammeområde 1.1.C7 (Havneområdet): Rammeområde 1.1.B20 (Flodboholm): I alt: ca. 100 boliger ca. 40 boliger ca. 75 boliger ca. 150 boliger ca. 40 boliger ca. 405 boliger SIDE 8 Ebeltoft
9 Al te rn a tiv el in Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes ief ør ing er til o mf arts vej Mod Aarhus Mod Dråby Grøn kile med banesti Daginst. 1.1.B20 Ældrecenter Tracé til omfartsvej vurderes, herunder betydning for byens udviklingsretning mod øst Grøn kile med golfbane Sundhedscenter Havnearealer videre-omdannes til en ny bydel Museum TE Aktivitetshus M ID BYE NS Museum Museum Skole Hal og svømmehal Daginst. Filmhøjskole Skole Kirke Grøn kile med off. og privat service 1.1.B29 tsv ej Daginst. ie fø r in ge r ti l om far 1.1.E4 at iv e li n 1.1.E5 te Al rn 1.1.B23 Ældrecenter 1.1.B B24 Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes Mod Færgehavnen 1.1.E8 1.1.E7 1.1.E9 Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 9 Ebeltoft
10 Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune
Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00
Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen
Læs mereDet grønne bånd - letbanebyerne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.
Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne Syddjurs kommunes vækst- og
Læs mereDet grønne bånd - letbanebyerne
Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for
Læs mereDet blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.
Det blå bånd - Kalø Vig-området Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området Syddjurs kommunes vækst- og
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 6
Version 21.02.2014 til Syddjurs Kommuneplan 2013 For et blandet byområde ved Stationsvej i Mørke HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Planafdelingen
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOffentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.
Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMiljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger
Offentlig bekendtgørelse den 12. juni 2018 af Forslag til Lokalplan nr. 408 - Område til helårsboliger i form af etageboliger ved Hvide Hus Vej 1 i Ebeltoft og til Syddjurs Kommuneplan 2016 Byrådet i Syddjurs
Læs mereKommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by
til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereOffentlig bekendtgørelse den af endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 06 til Syddjurs Kommuneplan 2013
Offentlig bekendtgørelse den 01.07.2014 af endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 06 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 25.06. 2014 at vedtage nedennævnte plan
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereLandområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00. Randers. Grenaa.
Randers Langå Lime Pindstrup Nimtofte Grenaa Skørring Hadsten Thorsager Balle Feldballe Tirstrup Hammel Hinnerup Løgten Vrinners Galten Sabro Tilst Aarhus Tved Knebel Ebeltoft Hørning Malling Skanderborg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIndledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.
Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 02 HORNSLET. Juli 2011
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2011 PLANDISTRIKT 02 HORNSLET INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Eskerod 4 Krajbjerg 8 SAMMENFATNING
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereN O T A T. Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern. Det ansøgte projekt
N O T A T Afdeling Plan Telefon 99741115 E-post juliane.l.jensen@rksk.dk Dato 22. marts 2017 Sagsnummer 17-006411 Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern Det ansøgte projekt Ringkøbing-Skjern
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 1
3.2.B11 til Syddjurs Kommuneplan 2016 Justering af boligområde øst for Langkær i Ugelbølle Yderligere information kan fås hos: HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? SYDDJURS KOMMUNE Plan & Udvikling Hovedpostadresse:
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg
Læs mereEmner til Planstrategi 2018
Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013
Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1
Offentlig bekendtgørelse den 28.02 2017 af Kommuneplantillæg nr. 1 til Syddjurs Kommuneplan 2016 - Justering af rammeområde 3.2.B10 (boligområde) i Ugelbølle Øst. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 9
R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereTematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE
12.06.2017 Tematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: 87 53 50 00 Kontaktpersoner
Læs merePrioritering af lokalplaner, kommuneplanændringer og øvrige plansager
1 of 6 Prioritering af lokalplaner, kommuneplanændringer og øvrige plansager BEMANDING: FIRE LOKALPLANLÆGGERE (AKTUELT (APRIL 2014) TRE GRUNDET LANGTIDSSYGEMELDING) EN KOMMUNEPLANLÆGGER (PR. 1. APRIL 2014)
Læs mereBilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand
Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup
Læs mereRedegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017
Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere_ENDELIG. Tematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE
17.10.2017_ENDELIG Tematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: 87 53 50
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereNYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan
NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et
Læs mereHOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE
Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest
Læs mereViborg Midtby Bydelen
Viborg Midtby Bydelen Viborg midtby er kendetegnet ved sin placering ved Nørresø og Søndersø og en velbevaret middelalderbykerne omkring Domkirken, Nytorv og Sct. Mogens Gade. Midtbyen ligger på skrænterne
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereVelkommen til Skulpturlandskab
Velkommen til Skulpturlandskab fem skulpturelle nedslagspunkter og et dokumentationscenter for skulptur i Syddjurs Kommune Baggrund Den selvejende institution Skulptur- landskab Syddjurs har eksisteret
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereKommuneplantillæg nr. 9. til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn 3.14.O R5. Ny ramme R I N G E L M O S E
R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Yderligere information kan fås hos:
Læs mereBevaringsværdige bygninger
15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,
Læs mereVækst gennem oplevelser
Vækst gennem oplevelser Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Turismestrategi og indsatser for perioden 2012 2015 Destination Djursland, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune igangsætter en række
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereOutrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013
Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mere12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer
12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereVækst gennem oplevelser. Turistpolitisk handlingsplan for Syddjurs Kommune
Vækst gennem oplevelser Turistpolitisk handlingsplan 2012-2015 for Syddjurs Kommune Turistpolitisk handlingsplan 2012-2015 for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune igangsætter nu sammen med Norddjurs Kommune
Læs mereFREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018
FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018 2 Snaptuns fremtid 3 Vision for Snaptun Vi vil udvikle vores lokalområde under hensyntagen til bevaring af områdets mange kvaliteter. Vi vil bo her - det er et dejligt sted
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereV/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN
V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereforslag til kommuneplan 2013
forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereForslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10. Områdeklassificering. Debatperiode og offentligt borgermøde
Offentlig bekendtgørelse d. 3. april 218 af: Forslag til Lokalplan nr. 415 - Boligområde ved Vendehøj, Hornslet - Vendehøj, etape III og Kommuneplantillæg nr. 1 til Syddjurs Kommuneplan 216. Byrådet i
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereBillum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013
Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereKommuneplantillæg nr. 2
Offentlig bekendtgørelse den 28.02 2017 af til Syddjurs Kommuneplan 2016 - Justering af rammeområde 3.2.B1 (boligområde) ved Gåsebakken i Ugelbølle. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 25.01. 2017
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereTurismeområde. Bisserup - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Bisserup - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE Kommune 1 11. Lunde 11.01 Lunde By 11.02 Kvong 11.03 Lydum 11.10 Åbent land Lunde Bevaringsværdige bygninger Rammer 1/12 Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereMed strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:
International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image
Læs mereAgerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013
Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereLokalplan nr. 391 for boligområde ved Herredsvej i Hornslet - Vendehøj, etape II og Kommuneplantillæg nr. 14 til Syddjurs Kommuneplan 2013
Offentlig bekendtgørelse den 10. marts 2015 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 391 for boligområde ved Herredsvej i Hornslet - Vendehøj, etape II og til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs
Læs mereKORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø
KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til
Læs mere