Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

Transkript

1 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

2 SIDE 2 Ebeltoft

3 Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Ebeltoft

4 Kultur- og turistby Kulturbyen Ebeltoft er rygraden og drivkraften i den fremtidige udvikling af den østlige del af Syddjurs Kommune. Ebeltofts vækst- og udviklingsmuligheder er i kraft af den geografiske beliggenhed ikke på samme måde som de øvrige dele af Syddjurs Kommune bundet naturligt op på Aarhus og det øvrige østjyske bybånd. I stedet har Ebeltoft sin helt egen identitet, og byens muligheder er i højere grad forankret i nogle særlige, stedbundne kvaliteter kvaliteter der hænger sammen med byens unikke beliggenhed, dens købstadshistorie og kulturtilbud og dens attraktionskraft for de tusindvis af turister og øvrige gæster, der hvert år besøger byen. På denne måde er Ebeltoft et unikt brand for Syddjurs Kommune. Ebeltoft er inde i en god udvikling, hvor der er planlagt mange offentlige såvel som private investeringer i byudvikling, erhverv, kultur og turisme. Det gælder blandt andet projektet for den gamle Maltfabrik som et center for kultur og erhverv, investeringerne i et nyt boligområde på havnen (Glasparken), Region Midtjyllands og Syddjurs Kommunes investering i turisme, ombygningen af Tinghuset til kunstbygning, etableringen af et internationalt kunstlandskab i form af istidslandskabet foran Kvadrat og i nærheden investeringerne i realiseringen af Egil Fischers ferieby i Femmøller Strand. Alt sammen konkrete investeringer, der sammen med et betydeligt yderligere investeringspotentiale allerede nu tegner billedet af et område i udvikling og med stor investeringslyst. Byrådet ønsker, at en væsentlig del af udviklingen af Ebeltoft vil være at synliggøre vækst- og investeringsmulighederne samt de mange projekter, der allerede er i gang. En sådan synliggørelse vil naturligt fungere som løftestang for yderligere investeringer. I denne forbindelse er det en væsentlig opgave, at sikre sammenhæng mellem de offentlige og private investeringer, der pågår. Det gælder eksempelvis i forhold til den store turismesatsning og det gælder i forhold til satsningen på at omdanne den gamle Maltfabrik til et center for kultur og erhverv. Kultur som drivkraft Byrådet ønsker, at kultur skal være en central udviklingskraft for Ebeltoft. Kultur, erhvervsudvikling og byudvikling er sider af samme sag. Det historiske købstadsmiljø, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Nationalpark Mols Bjerge er allerede i dag med til at sætte Ebeltoft på det turismemæssige og kulturelle Danmarkskort. En realisering af Maltfabrikken som et fyrtårn for kultur og kreative erhverv vil sammen med en generel satsning på kreative erhverv forstærke dette brand yderligere. Ligeledes er en realisering af Masterplanen for Ebeltoft Havnefront, hvor boliger, erhverv og kulturtilbud vil ligge side om side, afgørende. Byrådet vil satse på, at gøre kulturen til den drivkraft for erhvervsudvikling og bosætning, der skal kendetegne Ebeltoft. Særligt erhvervsudviklingen i Ebeltoft er afhængig af modet til at prioritere og satse på styrkepositionerne indenfor kultur og kreative erhverv fremfor de mere traditionelle erhverv. Dette afspejles blandt andet i, at der de seneste år har kunnet konstatereres en mangel på efterspørgsel efter lokalisering af de mere traditionelle erhverv i Ebeltoft. Ebeltoft som bosætnings- og erhvervsområde Som fremhævet er Ebeltofts muligheder som bo- Ebeltoft er i kraft af den geografiske beliggenhed ikke på samme måde som de øvrige dele af Syddjurs Kommune bundet naturligt op på Aarhus og det øvrige østjyske vækstcenter. SIDE 4 Ebeltoft

5 Ebeltoft strækker sig fra Kystvejen i nord til Færgehavnen i syd. Mod vest grænser byen op til Ebeltoft Vig og mod øst afsluttes byen af skov og kuperet morænelandskab. sætnings- og erhvervsområde tæt forbundet med en fortsat satsning på kultur. Byrådet ønsker, at Ebeltoft fortsat skal være et helt særligt bosætningsområde med mange og forskelligartede tilbud. Som i kommunens øvrige byer skal der derfor i Ebeltoft være en velfungerende offentlig og privat service, samlingspunkter og funktioner, der understøtter det gode liv. Ebeltoft er omgivet af flere mindre byer og et større opland. Det er for byrådet en væsentlig opgave, at sikre sammenhæng mellem Ebeltoft og dette opland, da oplandet i høj grad er med til at understøtte servicetilbuddene i Ebeltoft samtidig med, at Ebeltoft leverer de nødvendige tilbud til oplandet. Her spiller særligt den lokale kollektive transport en afgørende rolle i at binde oplandet og Ebeltoft sammen. Samtidig skal Ebeltoft til hver en tid kunne tilbyde forskellige boligformer til forskellige målgrupper. Her er byfortætning og udnyttelse af den eksisterende men mange steder uudnyttede - boligkapacitet nøgleord for den fysiske boligplanlægning for Ebeltoft. Blandt andet havneomdannelsen i form af en realisering af Masterplanen for Ebeltoft Havnefront er i denne forbindelse central for byrådet. En realisering af Maltfabrikken som et fyrtårn for kultur og kreative erhverv vil forstærke Ebeltoft s brand (ill. arkitekt Anders Barslund) SIDE 5 Ebeltoft

6 Ebeltoft Den velbevarede bymidte, de ikoniske byggerier og de enestående landskabelige værdier udgør de mest markante fysiske kvaliteter ved Ebeltoft. Kvaliteter, der skal bevares og synliggøres i den fremtidige planlægning for byen. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 6260 Antal indbyggere 2012: 7623 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 47,2år Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 time 10 min. Grenå - 1 time Bil: Aarhus - 43 min. Grenå - 32 min. Ebeltoft i dag Ebeltoft er beliggende i den østligste del af kommunen og er med sine fastboende indbyggere kommunens største by. Hertil skal lægges de mange tusinde turister, der hvert år besøger byen og mangedobler indbyggerantallet og dermed er med til at sikre befolkningsunderlaget for opretholdelsen af de mange servicefunktioner. Byen har udviklet sig langs kystlinjen ved Ebeltoft Vig og ind i baglandet, som er kendetegnet ved at være meget kuperet. Byens havneområde er lavt beliggende, mens den øvrige bybebyggelse ligger op ad skrænten og i bakkerne ovenfor. Ved bevægelse via den nord-sydgående Strandvejen opleves dette skift i landskabet særligt markant. Ebeltoft er særligt kendetegnet ved dens bymidte, som har et karakteristisk dansk købstadsmiljø med snævre og snoede gadeforløb, brostensbelagte gader og velbevarede gamle huse. Fastholdelse af bymidtens attraktion i form af et autentisk købstadsmiljø bevares ved hjælp af en gældende lokalplan. Byens bybillede er desuden præget af flere ikon-byggerier, som fremtræder særligt iøjnefaldende bl.a ved indkørsel til byen fra nord. Her tænkes på Hotel Hvide Hus, Hotel Ebeltoft Strand, Maltfabrikken, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Kvadrat, kommunens administrationsbygning på Lundbergsvej, Filmhøjskolen og vandrehjemmet. Dertil kommer en række samlede boligbebyggelser, såsom bebyggelsen på Arbogavej/ Bakkehegnet, Bøgebjerg, Øer Maritime Ferieby, Skudehavnen, samt den senest etablerede boligbebyggelse på havnen. En omdannelse af havnearealerne er i gang, og det er planen, at arealerne vil komme til at rumme boliger, erhverv, kultur, offentlige områder og en sammenbindende promenade. Havneområdet bliver således en ny og attraktiv bydel i Ebeltoft. Udover havneområdets nær-rekreative funktion findes tre større, bynære, grønne kiler, som er markante i byens struktur. Den sydligste og den midterste kile har forbindelse fra det åbne land og helt ind til bymidten. I den nordligste kile forløber den gamle banesti med forbindelse til landsbyen Gravlev og Ree Park ca. 8 km fra Ebeltoft. Den midterste af kilerne rummer golfbane, og den sydligste et større offentligt tilgængeligt område med bl.a. byens skole, idrætsanlæg, børneinstitutioner, Filmhøjskole og vandrerhjem. Vibæk Strandvej/Strandvejen/Søndre Strandvej/Færgevejen er den mest betydende infrastruktur igennem byen med forbindelse til Ebeltoft Færgehavn ca. 4 km fra bymidten. Næsten parallelt med denne infrastruktur forløber i baglandet Strandgårdshøj/Nørreport/ Nørreallé/Østerallé. Disse to infrastrukturer er forbundet med vejene Nørreallés forlængelse og Jernbanegade. Byens boligområder for helårsbeboelser er primært udviklet i retning syd for bymidten, men efterhånden er de store sommerhusområder nord og øst for bymid- HISTORIE Ebeltoft blev købstad i I og 1600-t. var byen en betydelig søfartsby, som bl.a. levede højt på udskibning af tømmer fra de kongelige skove på Djursland. Havnen havde desuden tidligere været en vigtig nødhavn. Under de mange krige i og 1700-tallet led byen hårdt; ved et søslag i 1659 i Ebeltoft Vig blev en dansk-hollandsk flådeenhed slået af svenskerne. I 1700-tallet gik det stærkt tilbage for byen, men fik den igen en vis opblomstring uden dog at nå på højde med nabobyerne blev der opført mange grundmurede huse, som stadig præger bybilledet. Turismen har siden 1880 erne haft stigende betydning for Ebeltoft. SIDE 6 Ebeltoft

7 På luftfoto ses bl.a. Ebeltoft s velbevarede bymidte, Fregatten Jylland og Glasmuseet. På nedenstående illustration ses masterplan for Ebeltoft Campingplads havnefront 3 -område strandeng Promenade med allétræer - gang - cykelsti FESTPLADS Ny badebro Offentlig sti Fr e ga t pla d se n Sandstrand BASTIONEN Ny træskibsbro Evt. ny sti til Torvet Skulpturpark Rekreativt areal Boliger/butikke/kontor Jollehavn TRAFIKHAVN/ LYSTBÅDEHAVN På den tidligere slagterigrund er planlagt opført boligbebyggelse (ill.: Lystøndeskur FISKERIHAVN Falck SKUDEHAVNEN Fre de ta rea l Strandbeskytteleslinie SIDE 7 Ebeltoft Havnepromenade Sigtelinier

8 ten også konverteret til helårsbeboelse. De nærmeste sommerhusområder er nu beliggende ved Egsmark Strand, Lyngsbæk Strand, Handrup Strand, Femmøller Strand, Ahl, Øer og Boeslum. Byens største, bynære erhvervsområde er placeret i den sydøstlige del af byen, desuden er udlagt store arealer til erhverv i tilknytning til Færgehavnen syd for byen. Der er registreret godt private arbejdspladser i Ebeltoft, hvoraf en del kan tilskrives, at både Kvadrat og Mols-Linien (indtil fornylig) har deres hovedsædeadresse i byen. Desuden rummer byen offentlige arbejdspladser, herunder den ene af kommunens administrationsbygninger med ca. 250 arbejdspladser. I Ebeltoft findes et varieret udbud af offentlig og privat service herunder et bredt og varieret udbud af detailhandelsbutikker. Dette hænger i høj grad sammen med, at de mange årlige turister sikrer det nødvendige befolkningsunderlag for disse servicefunktioner. Dog er der af samme grund en tendens til, at butikkerne i bymidten går over til et mere turistorienteret varesortiment, og i nogle tilfælde kun er åbne i sommerhalvåret. Tilstedeværelsen af de stærke, lokale ildsjæle og de mange turister betyder, at der i byen findes mange og særdeles gode kulturtilbud. Der eksisterer ligeledes en relativt stor koncentration af mindre, kreative erhverv typisk enkeltmandsvirksomheder i og omkring Ebeltoft. Særligt de mange glasværksteder udgør efterhånden en mindre erhvervsmæssig klynge. Derudover ligger i og i nærheden af Ebeltoft større turisterhverv bl.a. Ree Park Ebeltoft Safari og Fregatten Jylland. Ebeltoft i fremtiden Som allerede nævnt skal kultur være en central udviklingskraft for Ebeltoft. Kultur, erhvervsudvikling og bosætning er sider af samme sag. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ebeltoft by i 12-års perioden 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på personer. I den kommende 12-års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af bolig-restrummelighed eksisterer der i dag ca. 405 boliger. Dertil kommer boliger, som er opført, men ikke beboet. Ebeltoft er begrænset i sin vækst ind i baglandet på grund af bl.a. planmæssige restriktioner og planer om en omfartsvej. Byrådet ønsker således, at de i Kommuneplan 2009 udlagte perspektivarealer syd og nord for byen fastholdes. For mere bynær udvikling peger byrådet på fortætning og omdannelse, under hensyntagen til det gamle købstadsmiljø. Som en del af arbejdet med fortætning af de centrale dele af Ebeltoft er der igangsat planlægning for den sydligeste del af havnefronten, omfattende materielgårdsgrunden og Skudehavnen. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Ebeltoft. Byrådet vurderer, at der er tilstrækkelig restrummelighed indenfor de udlagte arealer til mere traditionelt erhverv, hvor særligt de store arealer omkring Færgehavnen i mange år vil kunne imødekomme en evt. efterspørgsel. Byrådet ønsker, at det undersøges om dele af disse store arealer kunne ændre anvendelse til ferie-fritidsformål med henblik på at underbygge og fastholde turismen i området. Tracé til omfartsvej skal vurderes, herunder dets betydning for byens udviklingsretning mod øst. I forbindelse med havneomdannelsen ønsker byrådet, at arbejde for en bedre forbindelse mellem havnen og byen hen over Strandvejen/Søndre Strandvej. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde Rammeområde 1.1.B25 (Tolløkke): ca. 100 boliger Rammeområde 1.1.B24 (Lundbergsvej): ca. 40 boliger Rammeområde 1.1.B29 (Carl Th. Dreyers vej):ca. 75 boliger Rammeområde 1.1.C7 (Havneområdet): ca. 150 boliger Rammeområde 1.1.B20 (Flodboholm): ca. 40 boliger I alt: ca. 405 boliger SIDE 8 Ebeltoft

9 Al te rn a tiv el in Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes ief ør ing er til o mf arts vej Mod Aarhus Mod Dråby Grøn kile med banesti Daginst. 1.1.B20 Ældrecenter Tracé til omfartsvej vurderes, herunder betydning for byens udviklingsretning mod øst Grøn kile med golfbane Sundhedscenter Havnearealer videre-omdannes til en ny bydel Museum TE Aktivitetshus M ID BYE NS Museum Museum Skole Hal og svømmehal Daginst. International Filmhøjskole Skole Kirke Grøn kile med off. og privat service 1.1.B29 tsv ej Daginst. ie fø r in ge r ti l om far 1.1.E4 at iv e li n 1.1.E5 te Al rn Bibliotek 1.1.B23 Ældrecenter 1.1.B B24 Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes Mod Færgehavnen 1.1.E8 1.1.E7 1.1.E9 Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 9 Ebeltoft

10 Invitation til politisk debat Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer byrådet til debatmøde: Tirsdag den 12. marts 2013 i kl på Rønde Idrætscenter Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs Kommuneplan Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden sommeren I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside: Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune