Producentforeningen vil dermed medvirke til udviklingen af dansk medieproduktion på alle platforme, dvs. tv, radio og interaktive media.

Transkript

1 Producentforeningen Mediepolitisk oplæg VISIONEN "Bedre programmer til kunderne". Det er entydigt visionen, der tegner Producentforeningens synspunkter på emnerne i den mediepolitiske debat. Det er afgørende, at det i denne vision er kunderne, der afgør, hvornår et program er "godt" og hvornår seerens, lytterens og netbrugerens berettigede forventninger er opfyldt. Det mediepolitiske oplæg fra Producentforeningen lægger derfor vægten på, at Folketinget og branchen sammen skaber de optimale forudsætninger for, at den samlede danske branche leverer interessante, nyskabende og konkurrencedygtige produktioner til alle medietyper på dansk. Det indebærer, at der politisk foretages en nøje afvejning af de knappe økonomiske midler, der er til rådighed, så det samlede mediemarked og dermed kunden får størst udbytte af investeringerne. Producentforeningen er tilhænger af, at målene i videst muligt omfang opnås gennem aftaler mellem branchens aktører baseret på de ønsker og krav, der fra politisk side sættes til fremtidens mediebillede. Samarbejde på alle platforme Det forudsætter samtidig, at balancen mellem de offentlige investeringer og det private produktionsmarked sikres et fortsat gensidigt frugtbart samarbejde, hvor den offentligt forpligtede udsendelsesvirksomhed tilføres kompetence og energi og hvor produktionsmiljøet sikres en markedsmæssig volumen, som er betingelsen for en levedygtig branche. Producentforeningen vil dermed medvirke til udviklingen af dansk medieproduktion på alle platforme, dvs. tv, radio og interaktive media. På alle områder er målet at styrke: - kulturel diversitet - mangfoldighed - kvalitet og originalitet - information - valgmulighed - konkurrence og prisbevidsthed Visionen og målet gælder dansk medieproduktion i alle dens genrer og på alle platforme og medietyper. Som kulturpolitisk initiativ bør mangfoldigheden ikke begrænses af tekniske definitioner og begrænsninger.

2 Producentforeningen ønsker at øge markedet for produktion, at sikre stabilitet på markedet samt at forbedre produktionsvilkårene for de uafhængige producenter i Danmark. Øget produktionsmarked Markedet for uafhængig produktion af danske tv-programmer til første-gangs-udsendelse på danske tv-stationer skal øges. Radioproduktion og produktion af interaktive tjenester i forbindelse med tv-programmer skal i højere grad udliciteres til det private produktionsmiljø. Markedets størrelse bestemmes dels af en række rammevilkår for eksempel af udliciteringsbestemmelserne for DR og TV 2 s entrepriseforpligtelser, dels af de almindelige konjunkturbestemte markedskræfter. DR s udlicitering skal op på minimum 25 % TV 2 s entrepriseforpligtelse skal fastholdes, også efter en eventuel privatisering Public service kravet ved en eventuel privatisering af TV 2 skal fastholdes De regionale tv-stationers entrepriseforpligtelse skal overholdes Der skal sikres fri og fair konkurrence på markedet for facilitetsudlejning mv Entrepriseforpligtelse og udliciteringsregler bør omfatte også radio og interaktive medier. Stabilitet på markedet Markedets stabilitet er blandt andet afhængig af en professionalisering af forretningsgangene for både tv-stationer og producenter. Producentforeningen vil derfor arbejde for at der etableres en handelskodeks: tydelige udbudsprocedurer klarhed over prisfastsættelse kontraktmæssige standarder enkel og billig klageprocedure uvildig kontrol med opfyldelse af handelskodeks Bedre produktionsvilkår De uafhængige producenter skal have mulighed for at udvikle stabile og interessante, innovative forretninger. For at kunne det må selskaberne i højere grad eje rettighederne til produktionerne: primære og sekundære rettigheder skal handles seperat rettigheder som tv-stationen ikke ønsker at udnytte, skal falde tilbage til producenten 2.0. DE UAFHÆNGIGE PRODUCENTER I DANMARK Uafhængige producenter defineres i hele Europa som producenter eller produktionsselskaber, der står uafhængigt i forhold til den enkelte tv-station (broadcaster). Selskaber, der helt eller delvist ejes af en tv-station, defineres således ikke som uafhængige producenter. Definitionen anvendes således af EU, bl.a. i direktivet om Tv uden grænser. Betegnelserne "uafhængige producenter", "private producenter", "produktionsmiljøet", "produktionsbranchen" anvendes alle om branchen. 2

3 2.1. Branchen i dag De uafhængige producenter i Danmark er under et i dag det ledende og største miljø for produktion af dansk indhold til tv-mediet og computerbrug. Branchen repræsenterer en omsætning i produktionsleddet på godt 2 milliarder danske kroner. Omsætningen er fordelt således: Spillefilm: Dokumentarfilm: Reklamefilm: Tv programproduktion: Computerspil: 375 mio kr. 60 mio kr. 600 mio kr. 780 mio kr. 205 mio kr. Hertil kommer eksportomsætning samt omsætning i salgsleddet fx salg af biografbilletter samt afledte effekter af ikke mindst økonomisk og beskæftigelsesmæssig karakter. Branchen kan imidlertid ikke opdeles rigidt i de nævnte området. Der er tale om et økosystem for audiovisuelle kulturprodukter, idet virksomhederne i branchen ofte leverer udvikling og produktioner i flere af områderne. Både tekniske og kreative medarbejdere cirkulerer mellem områderne; såvel den tekniske og produktionsøkonomiske som den kreative udvikling beriges af dette samspil. Det indebærer samtidig, at det er vanskeligt at ændre væsentligt i rammebetingelserne for et område uden at det påvirker produktionen i de øvrige områder Markedets størrelse, programmerne, selskaberne, beskæftigelsen, rettighederne Producentforeningen har undersøgt markedet for Tv-programproduktion i perioden 2002 til For så vidt angår TV 2 Danmark og DR er der ikke store udsving fra år til år, mens at både TV 3 og TV Danmark har store udsving.for 2004 fordeler markedet sig som følger (opgørelsen er incl. søsterkanaler): 3

4 Markedet for Tv-programproduktion er estimeret af Producentforeningen på baggrund af en gennemgang af samtlige programmer produceret af private produktionsselskaber i 2002, 2003 og Fordelingen mellem de enkelte Tv-stationer inkluderer Tv-stationernes datterkanaler (DR 2; TV 2 Zulu; TV 2 Charlie; 3+; Kanal 5). TV 2 har historisk været producenternes største kunde. I de seneste 3-5 år er der sket en stabilisering af markedet, forstået således at der er blevet andre reelle aftagere af programmer fra branchen. Udover TV 2 er DR, TV3 og TvDanmark er i disse år blevet mere stabile kunder for branchen. TV 2 Regionerne er til gengæld kun i marginalt omfang en kunde for de private produktionsselskaber. Som det fremgår indledningsvist, vurderes det samlede marked for Tv-programproduktion for private produktionsselskaber til at udgøre omkring 680 millioner kroner. Dette tal skal ses i forhold til, at det samlede marked inden for programproduktion, det vil sige produktion inden for alle genrer undtagen nyheder og undtagen indkøb af udenlandske programmer samt film vurderes til at udgøre mellem 2 og 3 milliarder kroner. En samlet opgørelse over markedet for programproduktion vil omfatte hver af de enkelte Tvkanalers udgifter til egenproduktion (excl. produktion af nyheder). En samlet opgørelse af markedet for TV-programproduktion vil således være flere gange større end de 680 mio kr. som de private produktionsselskaber har i dag. Da flere Tv-stationer inkluderer deres indkøb af faciliteter hos 3. mand i deres opgørelse over hvor meget de køber hos private produktionsselskaber, vil disse Tv-stationers opgørelse over deres engagement med de private produktionsselskaber være forskellig fra Producentforeningens opgørelser. Der er således grundlag for en vækst i markedet for privat programproduktion. Programmer I debatten om den private produktionsbranche tales der ofte om forsyningssikkerhed og diversitet i programproduktionen. I reglen tænkes med spørgsmålet på, om den private branche i stand til kontinuert at levere programmer inden for alle genrer. I perioden 2002 til 2004 (3 år), har branchen leveret cirka 700 programserier til de danske Tvstationer inden for alle genrer. Eksemplerne er fra 2004: Aktualitet og magasinprogrammer God Aften Danmark God Morgen Danmark Vejret på TV 2 Børne- og ungdomsprogrammer Bubber i Verden Wonderkids Rundfunk Snurre Snups Søndagsklub 110% Greve Comedy Er du Skidt Skat Omar skal Giftes Normalerwize Dokumentar Magtens Billeder (11 programmer) Med ret til at Dræbe Kløvedal i Kina TV 2 DOK: De bortførte Børn Dramatik Jesus og Josefine Forsvar Jul på Vesterbro 4

5 Livsstil Rent Hjem Room Service Årgang 0 Par på Prøve Reality Big Brother Farmen Supersælgerne Specialprogrammer Jeopardy Hvem vil være millionær? Tv Shows Danish Music Award Scenen er din Zulu Rock Underholdning Den 6. sans AhA Zulu Bingo FC Zulu Skinnet bedrager I perioden 2002 til 2004 har 22 selskaber leveret mere end 10 programmer/programserier til danske Tv-stationer, mens 201 selskaber har leveret under 10 programmer/programserier. Facilitetsmarkedet Facilitetetsmarkedet er udlejning af Tv-studier, OBvogne (sendevogne), optageudstyr, redigeringsfaciliteter mv. Når et Tv-produktionsselskab skal producere et program til en Tv-station, har selskabet enten selv faciliteter eller lejer sig ind hos andre udbydere. Når en Tv-station selv producerer et program, har Tv-stationen enten selv faciliteter, eller lejer sig ind hos andre udbydere. DR er Danmarks største udbyder af faciliteter også på det private marked. DR har feleveret faciliteter til TV3 s produktion af fodboldtransmissioner fra Superligaen. TV 2 regionerne er samlet den næststørste udbyder af faciliteter på markedet. DR og TV 2 Regionerne konkurrerer om facilitetsmarkedet med en række produktionsselskaber med egne faciliteter og private facilitetsudbydere. Selskaber Branchens største selskaber målt ud fra programleverancer (i parentes er angivet selskabets forretningsområder): - Angel (Tv- og filmproduktion, biografdistribution) - Bastard (Tv produktion) - Blu (Tv produktion) - Easy Film (Tv-produktion, filmproduktion, reklamefilm, internet- og multimediaproduktion, faciliteter, radioproduktion) - Koncern Film og TV (Tv- og filmproduktion) - Nordisk Film (Tv- og filmproduktion, faciliteter, biografdistribution, reklamefilm, internet- og multimedia-produktion m.m.) - Mastiff (Tv-produktion, salg af programmer og formater til udlandet) - Metronome (Tv- og filmproduktion, faciliteter, reklamefilmproduktion, internet- og multimedia-produktion,) - Skandinavisk Film Kompagni (Tv produktion, internet- og multimedia-produktion,) - Strix (Tv-produktion) 5

6 - STV (Tv-produktion, reklamefilmproduktion, internet- og multimedia-produktion, faciliteter) (Anført i alfabetisk orden) Multimedia Vedr. internet- og multimedia-produktion skal det anføres, at en lang række af de selskaber der i dag leverer Tv-programmer mv., også har forretningsaktiviteter og kompetencer inden for de nye medier. Herudover er der i Danmark en etableret branche, der har som hovedforretningsområde at udvikle og producere computerspil, internetproduktion, multimedia mv. Denne del af branchen er i stand til at levere produkter inden for alle genrer: Underholdning (computerspil og internetspil) Undervisning Nyheder og aktualitet (eksempelvis altinget.dk) Beskæftigelse og uddannelse De private produktionsselskaber vurderes at beskæftige mellem og fuldtidspersoner i redaktion, produktion og afvikling af Tv-programmer. Herrtil kommer afledt beskæftigelse. Hele den private produktionssektor, dvs. filmområdet, reklamefilm, computerspil med videre vurderes at dække over til fuldtidsstillinger, hvortil kommer afledt beskæftigelse. Beskæftigelsessituationen i Tv-produktionsselskaberne er præget af, at selskaberne har en kerne af fastansatte tilknyttet udvikling af programmer og programforslag, og at der herudover foretages tidsbegrænsede ansættelser når der er kontrakter i hus med Tv-stationerne. Tv-branchens medarbejdere rekrutteres fra: - Selvlærte - Akademikere (journalistuddannede, uddannede fra medievidenskaberne, uddannede fra Filmskolen) - Teknikere uddannede fra Tv-stationerne eller fra AV-assistent-uddannelserne Undervisningsministeriet har på fælles initiativ og opfordring fra DR, TV2 og Producentforeningen indledt et arbejde med at få etableret en professionsbachelor inden for Tv-produktion. Prisstruktur og rettigheder Markedet for Tv-programproduktion er karakteriseret ved, at det i vid udstrækning er kunderne, dvs. Tv-stationerne, der sætter de kontraktlige vilkår. Prissætningen på programmerne sker ud fra de faktiske omkostninger ved at udvikle og producere det enkelte program tillagt en fortjeneste til producenten der skal dække virksomhedens kapacitetsomkostninger omkostninger til udvikling af programmer der ikke bliver solgt administrative basisomkostninger Det er op til den enkelte producent at forhandle et overhead, der stort nok til at dække disse omkostninger. Det er ganske svært i et stærkt konkurrencepræget marked, hvor der kun er meget få kunder og hvor de enkelte Tv-programforslag udvikles målrettet til den enkelte Tv- 6

7 stations programprofil (et program udviklet til TvDanmark kan kun sjældent afsættes til fx DR). Tv-stationerne i Danmark kræver over en blok en meget vidtgående overdragelse af rettigheder til det enkelte program. Det drejer sig om overdragelse af eneret til det danske marked i tid og evighed formatrettigheder (bl.a. ved salg til udlandet) rettigheder til udnyttelse på andre medier, herunder on-line rettigheder til udgivelse på DVD m.v. rettigheder til merchandise Konsekvensen er, at produktionsselskaberne kun i meget sjældne tilfælde har mulighed for at opbygge et lager, dvs. et katalog af rettigheder, som over årene vil kunne kapitaliseres. Producenter i Danmark lever således altovervejende af produktion, og ikke af at markedsføre og sælge deres produkter på andre markeder, hvad enten det er udenlandske markeder eller på andre medier. Det indebærer, at branchen udvikler sig mindre sundt end ønskeligt. Producentforeningen ønsker derfor, som det fremgår nedenfor, en ændring af de rettighedsmæssige vilkår Branchens historie 1988 var et skelsættende år for dansk tv. Monopolet på landsdækkende tv blev brudt med TV 2s start den 1. oktober. Dét er velkendt og vel beskrevet. Men 1988 var også året, hvor dansk tv-produktion indledte en periode, hvor kvalitet, nytækning, prisbevidsthed og konkurrence skabte en udvikling, som i dag placerer dansk tv i international klasse. Aldrig har dansk tv-produktion høstet så stor anerkendelse internationalt hvad enten det er drama, dramaserier, dokumentar eller børneprogrammer. TV 2 blev skabt på denne model, entreprisemodellen, netop for at sikre et innovativt miljø. Eller som nogle sagde det: for at hindre endnu en stort, bureaukratisk, dyr og selvtilstrækkelig tv-mastodont med ansvar og ejerskab til alt fra ide, personale, udvikling, teknologi og vognpark til udsendelse. Med entreprisemodellen opstod et nyt produktionsmiljø i Danmark uafhængigt i deres ejerskab af tv-stationerne, men i høj grad afhængigt af miljøets og de enkelte produktionsselskabers egen evne til at være innovative, prisbevidste og kvalitetsbevidste i bestræbelsen på at tilfredsstille en stadig mere kræsen tv-befolkning, som samtidig fik adgang til flere og flere udenlandske kanaler. Udviklingen i dansk Tv-stationers øgede produktivitet og generelle succes hos seerne og udviklingen i de uafhængige producenters betydning forløb parallelt gennem 1990 erne. Samtidig har den tætte konkurrence mellem DR og TV 2 om seernes præference ikke blot tvunget begge stationer til generelt at satse på danske produktioner, men også betydet at de øvrige tv-stationer har måttet investere i danske produktioner for at opnå deres del af markedet. 7

8 Selve konkurrencesituationen har således været gavnlig for danske tv-stationer, for dansk tvproduktion og for opfyldelsen af seernes ønsker. Der er skabt en ny mangfoldighed i dansk tv med mange indgange til produktionsmiljøet og dermed i udbuddet af danskproducerede programmer. 3. DR DR tog konsekvensen af de nye strømme og den nye konkurrence i I sin strategiplan lagde generaldirektøren op til at definere DR som udsendelsesvirksomhed (i stedet for produktionsvirksomhed). Det vigtige for DR var og er, hvad der udsendes ikke hvordan det specifikt produceres. Mao., det var og er ikke vigtigt, om DR ejer studier, smedeværksteder, sminketjeneste og OB-vogne en masse. Det vigtige var og er ideudvikling, innovation bag udsendelserne og den samlede programflade og det afgørende, hvad der simpelthen udsendes i de forskellige TV-kanaler fra DR. DRs programflade, minus nyheder, er i dag kun for 10-15% s procents vedkommende produceret i det danske produktionsmiljø. I Storbritannien, hvor BBC indtager en position principielt svarende til DRs i Danmark, har man politisk krævet af BBC, at minimum 25 procent af programproduktionen skal produceres af de uafhængige produktionsselskaber mens andre 25 procent af udbydes, så såvel de uafhængige produktionsselskaber som BBCs produktionsenheder kan lægge bud ind. Optimalt kan altså 50 procent af programmerne komme fra uafhængige selskaber. Det er indlysende, at det britiske marked adskiller sig fra det danske, ikke mindst i kraft af sin størrelse. Det britiske marked er anslået ti gange større end det danske. Når man imidlertid i Storbritannien har fundet det nødvendigt at indføre en dobbeltregel om to gange 25 procent for at sikre det britiske produktionsmiljø det hjemmemarked, som altid er forudsætningen for en succesrig programproduktion og programeksport, så forekommer det logisk, at man på det langt mindre danske marked vil opnå en betydelig effekt ved at indføre tilsvarende regler. Det er Producentforeningens ønske, at DR udvider sin bredde i genrer og programudbud og peger på, at en andel på minimum 25 procent af institutionens produktionsvolumen bør leveres af de uafhængige producenter på almindelige konkurrencemæssige vilkår. Endvidere bør yderligere minimum 25 procent af institutionenns produktionsvolumen udbydes i konkurrence mellem DR s egne produktionsenheder og branchen. Det vil kunne give et større samlet og dermed mere stabilt marked og dermed medvirke til større mangfoldighed i æteren og samtidig styrke mulighederne for programeksport. Faciliteter - det tekniske udstyr til optagelse og redigering udgør en betydelig del af det økonomiske fundament for det uafhængige produktionsmiljø. Der er stærkt behov for at den frie konkurrence på pris og kvalitet får bedre vilkår på facilitymarkedet. Producentforeningen ønsker, at DR i højere grad anvender muligheden for at sikre sig konkurrencedygtig pris, kvalitet og fleksibilitet i den tekniske produktion. Det kan ske gennem en større grad af udlicitering på facility-markedet. 4. TV 2/DANMARK A/S 8

9 TV 2 blev født med entreprisemodellen. TV 2s programproduktion udover nyheder - skal således ifølge lovgivningen fortrinsvis leveres af det uafhængige produktionsmiljø. den politiske begrundelse herfor var ved lovens vedtagelse i 1986, at man ikke ønskede en ny landsdækkende tv-station med et omfattende og ufleksibelt produktionsapparat. Entrepriseproduktionen har siden 1988 været et fundamentalt vilkår for TV 2s udvikling og seersucces. Imidlertid gælder forpligtelsen i den nuværende lovgivning kun til og med Det er Producentforeningens ønske, at TV 2/Danmark A/S fastholdes på den entreprisemodel, der har været så stærkt medvirkende til at skabe stationens gennemslagskraft. Det vil medvirke til at sikre den mangfoldighed i indgang til stationen og den mangfoldighed i programudbuddet, der kendetegner en public service-station, også uanset dennes ejerforhold. Et fortsat stærkt og konkurrencedygtigt TV 2 forudsætter samtidig, at TV 2 kan investere langsigtet i såvel kanaler som programmer og udvikling. Det kræver, at EU-sagerne omkring TV 2 afklares hurtigst muligt, så TV 2s fremtid kan sikres. Det er Producentforeningen ønske, at TV 2, sådan som det er bebudet, i øvrigt fastholdes på public service-vilkår, der sikrer et stort og kvalificeret dansk element af programmer i stationens kanaler. 5. TV 2-REGIONERNE TV 2-regionerne er som TV 2/Danmark født med forpligtelsen til fortrinsvis at lade alle ikkenyhedsprogrammer producere af uafhængige produktionsselskaber. Kravet er imidlertid ikke blevet håndhævet og realiteten er i dag, at de otte regioner generelt ikke anvender produktionsselskaber. I stedet er der opbygget ganske store tv-huse med en betragtelig produktionskapacitet, som ikke harmonerer med de programmæssige forpligtelser om at levere en halv times regional produktion samt en række kortere nyhedsudsendelser til TV 2/Danmarks programflade. TV 2-regionerne har siden 2003 været finansieret 100 procent af licensmidler. Provenuet fra de regionale reklameblokke tilfalder TV 2/Danmark og regionerne har dermed mulighed for at være og at agere som fuldt licensfinansierede regionale public service-stationer. TV 2-regionerne har imidlertid i stigende grad involveret sig i kommerciel virksomhed, betegnet "anden virksomhed". Det er fx produktion af corporate film for virksomheder og anden kommerciel tv-produktion, design af hjemmesider og meget andet. En række TV 2-regioner har også opbygget en produktionskapacitet, som langt overstiger deres eget behov. Den overskydende kapacitet bliver i høj grad udbudt på facility-markedet i konkurrence med produktionsselskaber, som derved møder en hidtil uset konkurrence på et i forvejen relativt lille marked. Producentforeningen ønsker, at TV 2-regionerne forpligtes til at udnytte det privilegium de er tildelt som fuldt licensfinansierede public service-stationer. TV 2-regionerne skal på baggrund af de nye finansieringsforhold afstå fra at indgå i kommerciel produktion, som varetages bedre af den branche, som forudsættes at leve af kommerciel produktion uden garanteret licensindtægt. 9

10 Producentforeningen ønsker endvidere at det indskærpes at TV 2 Regionerne overholder sin entrepriseforpligtelse, hvilket blandt andet vil støtte opbygningen af et regionalt, uafhængigt produktionsmiljø. Kravene skal også gælde såfremt TV 2 Regionerne får mulighed for at oprette selvstændige kanaler. 6. DE ØVRIGE DANSKSPROGEDE KANALER De "danske" kanaler i TV3-gruppen og TvDanmark-netværket sendes for de flestes vedkommende fra England og er dermed ikke underlagt dansk lovgivning. Den europæiske markedsregulering bør dog også gælde for disse kanaler uanset at den politiske kontrol med kanalerne i dag er uklar og usikker. Producentforeningen ønsker, at Danmark arbejder for, at kanaler der sendes udlandet målrettet det danske marked, indskærpes at overholde kravene i EU s TVdirektiv om bl.a. andelen af europæisk produktion og andelen af programmer produceret af uafhængige selskaber. Producentforeningen ønsker endvidere at Danmark på Europæisk niveau i forbindelse med revision af TVdirektivet bl.a. arbejder for indførelse af krav om - at minimum 25% af TVstationernes produktionsvolumen skal komme fra uafhængige producenter, samt - at uafhængige producenter kan beholde sekundære rettigheder til produktionerne. 7. KONKURRENCEN, MARKEDET 7.1. Samhandelsbetingelser (Terms of Trade) Det er i Tv-seernes og radiolytternes interesse, at der sker en optimal udnyttelse af programmerne. Kun derved kan man sikre en økonomisk optimering af dansk programproduktion. I England har man fra lovgivers side valgt at kræve indførelse af standard samhandelsbetingelser mellem Tv-stationerne og produktionsselskaberne. Samhandelsbetingelserne skal sikre en afbalanceret forhandlingsposition mellem Tv-selskaber og produktionsselskaber, og har herudover til formål - at sikre Tv-stationen de primære visningsrettigheder på produktionen - til priser der svarer til markedspriser samt at - produktionsselskaberne, der har det største tilskyndelse til en udnyttelse af sekundære rettigheder, beholder disse. BBCs Terms of Trade indeholder: 1. Årlig offentliggørelse af tariffer for indikative priser for hver programgenre 2. Standardaftale for programproduktion 3. Standardbetalinger 4. Finansiering ud over primære rettigheder (Primary Rights Licence Fee) 5. Betaling for ekstra visninger 10

11 6. Sekundære udnyttelsesrettigheder 7. Udvidelse af visningsperiode 8. Brug af arkiv materiale 9. Ansættelse af medvirkende 10. Distributionsaftaler Det er ikke alene BBC der har Terms of Trade, det findes også for kommercielle stationer som Channel 4. Producentforeningen anbefaler at der indføres standard samhandelsbetingelser i Danmark Regulering Den offentlige regulering af mediemarkedet i Danmark foregår i dag i mange forskellige fora. Radio- og Tv-nævnet varetager kontrollen med DR, TV 2, TV 2-regionerne og de lokale radioog Tv-kanaler samt fx replanlægningen af FM-båndet samt kontrollen med TvDanmarkkanalen. IT- og Telestyrelsen varetager en række forhold omkring sendeforhold, sendestyrke og frekvensallokering samt de internationale forhandlinger om antallet af og vilkårene for det terrestriske, digitale sendenet. Radio- og Tv-reklamenævnet træffer administrativ afgørelse i sager om indholdet af reklamer m.m. i disse medier. Konkurrencestyrelsen varetager de konkurrencemæssige forhold, der, som det ses alene i antallet af afgørelser, betyder mere og mere også i Danmark. Alene på nationalt niveau er der altså en lille skov af instanser. En række af dem er historisk betingede og kontrolsystemet forekommer uigennemskueligt og ikke indrettet på en medievirkelighed, hvor konvergens spiller en stadigt stigende rolle, idet programmer, serier og koncepter optræder i flere forskellige medier. Producentforeningen anbefaler derfor, at Danmark indfører et mere enstrenget system efter britisk model, hvor organisationen OFCOM er overdraget ansvaret for de fleste af de relevante områder, som således behandles med størst mulig kompetence og i anerkendelse af, at indhold og marked hænger uløseligt sammen. Medierne ikke kan opdeles alene efter hvilken teknologi, de hovedsageligt eller traditionelt benytter. En samlet organisation vil have øget mulighed for at tilknytte de nødvendige kompetencer i EU-retten, som også fremover vil være afgørende for udviklingsmulighederne for danske medier Finansiering Økonomien i den danske mediebranche er generelt presset. Konkurrencen fra de store lande og store sprogområder har historisk tvunget branchen til høj kvalitet og stor omkostningsbevidsthed. Globaliseringen betyder med en større kanaludbud i de danske hjem endnu større konkurrence om seernes gunst og om reklameindtægterne. Det er derfor afgørende vigtigt, at der er politisk opmærksomhed på at anvende de politisk allokerede midler bedst muligt, og at der samtidig er en åben holdning til alternative finansieringskilder, som kan styrke programmerne uden at stationernes integritet og råderum påvirkes. Reklamer er stadig afgørende for finansieringen af TV 2 og de kommercielle kanaler på dansk såvel som de allerfleste øvrige udenlandske kanaler, der kan ses i Danmark. 11

12 Producentforeningen anbefaler, for at sikre den bedst mulige finansiering af dansk tv, at der indføres mere liberale regler for breaks [reklameafbrydelser i enkeltprogrammer], hvor det ikke krænker kunstneriske eller publicistiske hensyn. Det vil så være op til den enkelte udsendelsesvirksomhed at afveje hensynet mellem økonomi og seernes eventuelle modvilje mod breaks. Der kunne således tillades breaks, hvor det er naturligt, i sportsprogrammer, men ikke i Tv-dramatik, film, dokumentar og nyheder. Børneprogrammer bør ligeledes af kulturpolitiske årsager undtages fra muligheden for breaks. Sponsorering og product placement er i mindre grad end reklamer en betydningsfuld kilde til finansiering af programmer. Sponsorering er under visse vilkår tilladt, mens product placement ikke er tilladt i Danmark. I virkeligheden forekommer det imidlertid dagligt, ikke mindst i udenlandske film. Der er tillige forskel på reglerne mellem egentlige Tv-programmer og programmer, der skildrer fx skildrer en begivenhed og købes til visning i Tv (licenskøb). Producentforeningen anbefaler, at der indføres regler, som ligestiller danske produktioner med udenlandske produktioner, således at danske Tv-programmer ikke hindres i at hente en finansiering, der reelt forekommer hyppigt i fx film, herunder også i danske tv-serier, idet producent og Tv-station skal forpligtes til at bringe en liste over sponsorer og øvrige bidragydere i forbindelse med programmet