Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Transkript

1 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 13. oktober 2010 kl Institutionens navn: daginstitution Maglehøj Tilsyn foretaget af: Pædagogisk Konsulent Mette Ankjær Andersen Deltagere ved tilsynet: forældrebestyrelsesformand Anders Duus, souschef Camilla H. Christensen, Mette V. Forland, dagtilbudsleder. Tilsynet foretages på baggrund af dialog der tager udgangspunkt i de tre følgende skemaer (de tre strenge) samt en konklusion og et opfølgningsskema: Første del, Basiskvaliteten skal institutionens leder have udfyldt forud for besøget og fremsendt til afdelingen for dagtilbud, til konsulenten der fører tilsyn. Basiskvaliteten skal ses i forhold kriterier der er fastlagt udenfor institutionens indflydelse. De to øvrige skemaer udfyldes på baggrund af en fælles dialog ved tilsynsbesøget. Den aftalte kvalitet er de hensigter og mål som institutionen har lagt for det specifikke år, her lægges der op til en åben refleksion over hvad der er hændt det forløbne år. Her er det muligt at gå i dialog om hvad der har gjort den enkelte klogere i et fremadrettet perspektiv. Kvalitetsudviklingen omhandler hvilke veje ønsker institutionen at bevæge sig i forhold til deres pædagogiske praksis og i forhold til udvikling af kompetencer blandt personalet. Tilsynet er udfoldet som en trestrenget model: Basiskvalitet relateret til lovgivning, kommunale mål og rammer samt fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne Aftalt kvalitet tilsyn i forhold til status og tilbageblik på bl.a. Læreplaner Kvalitetsudvikling institutionens mål og udviklingstiltag for de kommende år, herunder evaluering og medarbejderudvikling Tilsynsbesøget afsluttes med en konklusion på tilsynet, i form af en opsummering på de tre strenge, samt udfyldelse af opfølgningsskemaet, hvis der er forhold der skal forbedres. Desuden skal lederen være opmærksom på, om der er forhold fra tidligere tilsyn der skal samle op på. Det vil sige: er der aftalte initiativer der er gennemført, har de haft den ønskede virkning eller skal der fremadrettet afprøves nye tiltag. 1

2 BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2010? Maglehøj fik i oktober 2009 ny leder inden da har Maglehøj haft flere konstitueret ledere. Fra har der været udskiftning i personalegruppen. Personalet har ikke været en del af udarbejdelse af specifikke læreplanstemaer siden Indtil marts 2010 har det ikke været muligt for personalet at genoptage deres læreplansarbejde. Personalet havde og har stadigvæk et fagligt behov for at blive klædt på ift. læreplansarbejdet. Dette tema opstartede vi i marts 2010 ved en skræddersyet pædagogisk dag fra AMU. Kurser vedrørende læreplaner i pædagogiske praksis Vi valgte efterfølgende at lave et årshjul hvor vi har givet alle temaerne 2 måneder hvor formålet er at have særlig fokus på det specifikke tema. Vi har forsøgt at arbejde med skema til beskrivelse/evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner. I processen måtte vi evaluere at personalegruppens behov er at forstå formålet og indholdet og krav ift. dagtilbudsloven. De 6 læreplanstema indhold samt fælles definitioner, så vi taler samme sprog. Vi lader os inspireret af socialministeriets definitioner af læreplaner i dansk design (se vedhæftet) Fra juni 2010 har vi haft fokus på omstrukturering af Maglehøj. Vi er gået fra at have alderssopdelte stuer til familiegruppe struktur. (se vedhæftet Maglehøj 1 og familiegruppe metoden ) Vi har i omstruktureringen haft fokus på alsidig personlig udvikling og social kompetence. Fordi vi har rykket børnene og personale rundt i huset. Fordelingen af børn tog udgangspunkt i sociale relationer og personlige egenskaber Fordelingen af personale tog udgangspunkt i faglige og personlige kompetencer samt tilknytning til børn. 2

3 2011 Vi udarbejder specifik indsats i forhold til lov om læreplaner: social kompetence, alsidig personlig udvikling og sprog. Vi vil løbende evaluere de tre temaer. Natur og naturfænomener, krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer anvender vi som temaer og anvender ikke de specifikke evalueringsskemaer. Har i fremsendt evaluering heraf? vi har endnu ikke fremsendt evaluering, vi har til hensigt at evaluere på alsidige personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog. Dette gøres inden Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Den fleksible madordning pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger Har hele personalegruppen kendskab til børn- og ungepolitikken? Personalet har et overordnet kendskab til kommunens værdiggrundlag i forhold til børn og unge gennem værdibaseret ledelse. Forebyggende arbejde Rumme mangfoldigheden af børn Tidlig inddragelse af ekspertise ved behov FN s børnekonvention. Barnets tarv Børn er kompetente Medansvar for børns dagligdag og udvikling Højt prioriteret forældresamarbejde Vejledning og rådgivning til forældre ved behov Forældrene er hovedansvarlige for børns opvækstvilkår Udgangspunkt i eksisterende ressourcer Muligheder frem for begrænsninger Den tidlige indsat bygger på at den medarbejder der har set et problem, har et medansvar for at problemet løses Værdierne konkretiseres ved overordnede mål, indsatsområder og standarder der sikrer, at kommunen modtager de rette underretninger fra bl.a. dagtilbud 3

4 Anvendes børn- og ungepolitikken til planlægning af arbejdet? Vi arbejder dagligt på at sikre at børnene får de bedst mulige opvækstvilkår og muligheder for udvikling. Status på økonomi Herunder: børnetal og personaletimer Budget 2010: 3 845,120,- Forbrugt: 2 771,344 (72,06 %) Rest korrigeret årsbudget: 1 074,776,- Børnetal pr. 1. oktober 2010 Vug.børn 12 Bh.børn 36 I alt 48 børn/ 60 enheder Personaletimer: I alt 322 timer ugentligt Budgetteret vikar timer ugentligt (se vedhæftet normeringsark) Forældrebestyrelsen afholdte møder, antal Pædagoger/medhjælpere fordeling 4-6 årlige + ekstra ordinære og udvalgsmøder 6 pædagoger og 4 pædagog medhjælper Studerende (pædagog/pau) 1 PAU 1 nylig afsluttet får 1 ny i oktober praktik (øvelse) pæd.studerende vakante stillinger Intro til nye medarbejdere - hvad gør i? 1 gratis løntilskudsansat 25 timer (køkken) 1 ung arbejder fra familieafdelingen Vi arbejder på: Mentorfunktion beskrivelse af de praktiske rutiner i Maglehøj intro tjekliste til nye medarbejdere MUS har alle haft en samtale? vi skal afholde MUS samtaler i december 2010 APV mængde af sygefravær? Behov for omsorgssamtaler? TR/SR har i haft valg i år? Navn på den/de valgte? Hvad gør i for at forebygge ulykker? Vi arbejder med psykisk arbejdsmiljø (se vedhæftet Arb.plads vurdering)) Maria A. Smith valgt som arbejdsmiljørepræsentant august 2010 Vi tager nærved ulykker seriøst Vi arbejder målrettet med arbejdsstillinger og støj Vi sikre institution ved ikke at have farlige ting og sager liggende uhensigtsmæssige steder 4

5 Hvor mange ulykker har i haft det sidste år? Hvornår er sikkerheden på legepladsen sidst blevet kontrolleret? Af hvem? Er udbedringer foretaget? Vi har heldigvis ikke haft nogen ulykker Den er blevet kontrolleret af Henka A/S 30/6.10 Vi er i gang med de udbedringer vi selv kan lave, vi er afventende ift. Et kommunalt udbudstilbud. Hvad gør i for at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn? Vi spritter hænder af børn og voksne når vi kommer og går. Vasker hænder: ved toiletbesøg, inden indtagelse af mad, når vi har været ude af huset. spritter af når vi har puslet børn vasker sengetøj vasker legetøj skifter klude dagligt tørre borde af spritter alle toiletter efter frokost vi samarbejder med distrikts sundhedsplejersken, der kommer og laver vaske hænder kursus i børnehøjde Vi skal i gang med at lave dokumentation for det samt tjeklister Hvordan opfylder i lovgivningen om røgfrie miljøer? Hvor mange i personalegruppen har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste 2 år? Har i planlagt førstehjælpskurser? Vi går udenfor matriklen Alle i september 2010 AFTALT KVALITET Processen med læreplanen, hvordan har i oplevet den? Hvad udfordrede jer mest med hensyn til at gennemføre projekter fra læreplanen? Hvem har deltaget i læreplansarbejdet? Læreplanen har ikke haft højeste prioritet. Nu er ledelsen i gang med at opfinde formen, bl.a. sikring i at alle bliver hørt og får information Der har været omskruktureringen der har været i fokus. Den nye mødestruktur har virket udfordrende for nogle, leder har deltaget, men er i gang med at trække sig. Der er til dels et behov for at medvirke. Der er lavet en funktions beskrivelse for pædagogerne, en for medhjælpere er undervejs. Omstruktureringen er besluttet af ledelsen, der er 5

6 Hvordan har i arbejdet med evaluering af læreplanen? Hvilken erfaring har i kunne tage med fra evalueringen? Hvem af personalet har deltaget i kompetenceudvikling det sidste år? (hvilke: ugekurser, moduler, uddannelsesdage) Har der været udtrykt ønsker om kompetenceudvikling i ikke har opfyldt? Hvordan har arbejdet med børnemiljøvurderinger forløbet? Hvad synes i særligt godt om/ hvad har været sværest for jer når det gælder BMV? ønsker om at vise hvad man kan som personale. Der er krav om at der er forklaringer der er pædagogisk funderet, det betyder at nogle kan opleve at der er kontrol. Forandringen har været stor. Børnegrupperne er blevet opdelt på nye måder. Vuggestuen er særligt optaget af selvforvaltning, børnene selv deltager mere den alsidige personlige udvikling, så børnene gerne vil nogle ting. Der arbejdes på at børnene kan tage sig af sig selv. Der arbejdes meget på at børnene kan selv, bl.a. børneborde. Der søges inspiration i andre kommuner. Finder faglig inspiration. Der søges et fælles fundament og indflydelse kan fås på møderne, der er stor opbakning til at finde mere viden. Der arbejdes fra ledelsens side på at få etableret tryghed, blandt andet ved at kunne fremvise fejl. Der understøttes pædagogernes uddannelse, fra at alle har været del af det samme. Vuggestuen har ændret sig til at være mere understøttende. Familiegrupperne har understøttet børnenes udvikling, også set med forældreøjne. Der er sket et stort skift i institutionen på den positive måde. Der er sket den ændring at det er de voksne der følger børnene ikke omvendt. Serviceniveauet for forældre er der slækket på, bevidst for at bruge energi på børnene. Der er overskud fra personalets side, så ting der blev væk også dukker op. Børnemøder for børnehavegrupperne, sammen el. hver for sig, fx ønsker for aktiviteter. Det kan være lederen eller børnene kan ønske noget på morgensamling hvor der informeres om dagen. Praktikvejleder PD modul, forældresamtale og bål kursus, Fri for mobberi. LP. Pædagogisk dag for hele p- gruppen - læreplaner. MED udd. Arbejdsmiljø. 1. hjælp for hele p-gruppen Pædagogerne ønsker generelt noget om Den nødvendige samtale. Redskaber ift. Kommunikation og samarbejde for både faglærte og uuddannede. Der har været svar på alle børn, 13 4 årige Resultaterne har været brugt på de enkelte børn, i forældresamtaler. Det er et godt redskab. Forældrene har været glade for at tale med børnene om deres dagligdag. Hvad oplever børnene, er der noget at ændre på. Børnene er 6

7 Hvor mange børn er blevet sprogvurderet? Hvor mange har takket nej? Har noget vedr. sprogvurderinger overrasket jer? Hvordan planlægger i forældresamtaler? Hvordan forløber de? Forældremøder: hvilke fokusområder, anden information til forældre Hvordan går det med det uformelle forældresamarbejde? Hvordan går det med forældrebestyrelsen? Fravær: sygdom, orlov, uddannelse Ledelsesteam: uddelegeret opgaver og øvrigt samarbejde Børn med særlige behov hvad gør i? glade for at der er små rum i rummene set lægger op til de tanker der allerede er gjort. Alle der har fået tilbudt sprogvurdering har takket ja. Der laves Trads på alle børn der startes op i vuggestuen Pga af Trads er der ikke de store overraskelser, fremadrettet vil Trads og sproggruppen være udgangspunkt. Pt er der en 3 mdr. samtale, hvis behov for en overflytning til bh. En 4 års, og en skolegruppe, også ved behov. På hjemmeside og velkomst folder der skal det fremgå at der er et tilbud.. 2 om året, sidste møde var om omstrukturering Der bruges kræfter på at få opdateret forældrene om deres barn. Der laves beskrivelser over dagen. Der er planer om at indføre en kontakt bog. Der er blevet valgt en ny bestyrelse, der er to af de tidligere medlemmer med, men der arbejdes på at der er en anden struktur. Tidligere har det været et info møde, egentligt ikke medindfyldelse. Der er igangsat etablering af underudvalg, fx formøde. Budget udvalg, det har også været arbejdet med høringssvar. Formand stillede op fordi der manglede info. Den tidligere bestyrelse fortalte om bestyrelsesarbejdet, og hvad de gerne så som kunne være anderledes. Der er stor interesse for at gøre noget ikke kun ens eget barn. Der er struktur på møderne. Det første møde hvem er hvad. Per Børstings materiale er blevet brugt. det kunne være en god ide med en pjece. Omsorgssamtaler om sygdom og mistrivsel/stress, en langtidssygemeldt. Ca 1-2 sygemeldte dagligt. Perioder hvor det kører meget stramt. Fraværet har altid været højt, merforbrug på vikarkontoen. Leder og souschef har delt opgaver ad hoc, der er opstået nye opgaver. Der er ledelsesteam møder der bruges til at sparre, dog er de ikke altid struktureret. Souschef laver løn og ferie, skema m.m. de skal kunne overtage hinandens opgaver. Der har været høj grad af krav om at deltage i huset. Som forældre ser man ledelsen, det er rart. Der er frustrationer over samarbejdet med talepædagogen, da der ikke helt kan laves forventningsafstemning, så institutionen ikke får den hjælp der er aftalt: det er svært at få defineret hvilken del af opgaven med børn med sprogvanskeligheder der skal ligge i institutionen. 7

8 Der er ønske om at personalet får læring via følordning/mesterlære. Ønske om at barnet ikke skal tages ud af gruppen når der er vanskeligheder. Tæt samarbejde med Ergoterapeut, psykolog deltager på dialogmøder når hun indkaldes, supervision ud fra behov. Sundhedsplejeske kunne fx deltage i forældre kaffe, fx håndhygiejne. Der er ingen problemer med samarbejdet. 8

9 KVALITETSUDVIKLING Har i valgt nogle overordnede fokusområder i jeres dagtilbud? Har i kunne bruge erfaringer fra sidste års evaluering af læreplanen da den nye skulle laves? Hvordan? Har i set på hvordan børnene lærer det der er jeres mål i læreplanen? Har i set på hvordan personalet får ny viden i læreplansforløbet? Hvilken gavn har det for børnene at i har læreplaner? Hvordan sikrer i jer at alle børn udvikles løbende? Hvordan sikrer i jer at alle børn trives? Hvordan bliver personalet klogere på egen pædagogisk praksis med læreplaner? Hvor skaber i rum for faglig refleksion? Stærkt faglig institution, med på nye ideer og tør kaste sig ud i noget nyt. Kvalitet barnets sproglige og sociale kompetencer sikres, det skal der fremadrettet være hele p-gruppen der får ejerskab, det skal defineres yderligere. Der har været arbejdet med læreplaner bare på mange forskellige måder og evalueringen har lederen taget sig af. Det er vigtigt nu at få personalet med på arbejdet. Ønske om at personale gruppen bliver mere deltagende i både form og indhold. Det er vigtigt at det kommer noget selvtillid omkring arbejdet. Proces orienteret ledelse Der laves målsætninger for barnet, om de kan det med støtte, uden støtte eller er videre til det næste. særligt i vuggestuen Opkvalificering i Pædagogisk rum der snakkes om værdi grundlag, har ikke været revideret siden 2007, der har været brug for at styrke pædagog gruppens faglighed. Der tales nu mere pædagogik Med omstruktureringen er det faglige niveau blevet løftet. Det er ved at forplante sig i huset. Pædagogerne får understøttelse af pædagogerne i andre grupper. Arbejdsskemaer udfyldes, børnene tages op hvis der er noget, handleplan eller ekstra fokus. Alle børnene gennemgås systematisk i teamene. Der er meget fokus på rammer, fx ved uro. Der er et flow af informationer med den nye mødestruktur. Barnet vurderes hver gang det fylder år, på den måde sikres det at der ses på barnet. I vuggestuen er der en meget tættere dialog så behovet for viden dækkes i det daglige. Der er planer om at indføre fokusbarn, fx at en barn er i fokus en dag, beskrivelse af barnets dag. Inspiration fra Gladsaxe. Den generelle undren i løbet af dagen, det er et lille hus. Det er nødvendigt at starte mere grundlæggende med pædagogisk udvikling pga. de mange lederskift. Der skal være ejerskab blandt personalet. Der er flere fora, teammøder, pædagogisk rum (alle pædagoger) for de uddannede, postmøder 9

10 Hvilke ønsker om faglig udvikling findes blandt personalet? Hvor mangler i kompetencer ang. udsatte børn? (primært medhjælpere), og formelle p-møder. Det overvejes hver gang hvordan informationer skal videre gives. Der er fx også mulighed for at videndele på de enkelte temamøder. Det har været afgørende for arbejdsmiljø at der er flyttet på møder, ikke aftenmøder. Der er flere satelit møder, der gør det nemmere for personalet at vide hvor man skal gå hen med tingene. Der tages ejerskab også blandt vikarer. Der læses tekster for at kunne diskutere et fælles grundlag, diskutere fagligt. Der er forskel i gruppen på hvor optaget af faget man er Det opfattes at personalet i Maglehøj er mere solidt som forældre. Der er ikke store behov. Der er viden om hvor der skal hentes information Særligt punkt i ønsker at drøfte med den pædagogiske konsulent 10

11 Opfølgningsskema tilsyn 2010 Forhold i institutionen der skal forbedres Forhold: Forbedringer med tidsplan 11

12 Konklusion på tilsynet Opsummering på de tre strenge: Basiskvalitet Der har været en række praktikanter/elever. Alle har førstehjælp Der har været arbejde på at skabe fælles grundlag for læreplansarbejdet. Tidligere har lederen udarbejdet læreplan/evaluering. Aftalt kvalitet På baggrund af lederskift har der ikke været lavet læreplaner ved årets begyndelse, den nye leder har vurderet at der skulle arbejdes på at styrke det pædagogiske arbejde og viden generelt forud for læreplansarbejdet. Energien er primært blevet brugt på omstrukturering, herunder har børnenes personlige og sociale kompetencer været i fokus. Alle børn vurderes via Trads, derfor har der ikke været så stor ny viden i sprogvurderingerne. BMV har vist at børnene er meget glade for små rum i rummene, det arbejdes der med at etablere. Bestyrelsen er ved at finde sin form, mere aktiv og arbejdende. Der har været et meget højt sygefravær, fremadrettet mindre brug af vikarer, da der har været et overforbrug. Ledelsesteamet har fordelt opgaver imellem sig og bruges til sparring, men begge er også meget set rundt i huset. Samarbejdet med talepædagog er problematisk, der er ønske om at kunne se med over skulderen De øvrige samarbejdsparter hentes ind ved behov. Kvalitetsudvikling Ønske om at være kendt som faglig stærk pædagogisk institution. En pædagogisk kvalitet som personalet får ejerskab til og anvender fx i evalueringer. Der er sket en opkvalificering også i kraft af ny mødestruktur og pædagoger sparrer med hinanden på tværs af grupper. Børnene drager nytte af at personalet nu ved hvor de skal hente viden, de nye mødefora har forplantet sig i hele huset. Opfølgning 12