Høringssvar vedr. skolepolitikken for perioden

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar vedr. skolepolitikken for perioden"

Andrea Christoffersen
7 år siden
Visninger:

1 Høringssvar vedr. skolepolitikken for perioden

2 Hørsholm Skole Skolebestyrelsen finder, at den fremsendte skolepolitik er en god politik meget konkret og meget overskueligt, men måske knap så visionær. Følgende punkter kræver en kommentar: Udtrykket inspirerende fysisk miljø kunne med fordel gøres mere konkret, så der blev bindinger til det fysiske miljø f. eks Hørsholm Skoles A-bygning, der er i så dårlig stand, at den næppe kan omtales som inspirerende endsige gøres inspirerende uden betydelige midler. Mad og måltidspolitikken burde være bredere og i stedet være en sundhedspolitik jf. den nyligt indførte politik på Hørsholm skole. Internationaliseringen ønskes med, og der bør afsættes midler til udmøntningen af de forventede mål. Endelig skal formen roses bl.a. den udmærkede ordforklaringsliste Venlig hilsen Tina Buhl Skolebestyrelsesformand Hørsholm Skole 23. november 2009

3 Usserød Skole Usserød Skoles bestyrelse har drøftet forslaget til ny skolepolitik. Bestyrelsen finder, at der er klare holdninger i politikken, og at disse udmøntes i rigtig mange gode mål og hensigter. Bestyrelsen afventer nu med interesse, at målene bliver fulgt op med tidsfastsættelse for målopfølgning, og at den nødvendige økonomi bliver afsat. Ikke mindst målsætningerne for inkludering kræver konkrete handleplaner og en økonomi, der kan forstærke indsatsen for de svageste, hen under en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling. Under afsnittet om Medbestemmelse, medansvar og dialog har en af kasserne følgende overskrift: Det er målet, at Skoleintra kvalificerer samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen foreslår, at ordet samarbejde bliver erstattet med information. Jf. også den forklaring, der gives om Skoleintra under ordforklaringer, hvor Skoleintra beskrives som en elektronisk opslagstavle. Opslagstavler er information, ikke samarbejde. I afsnittet om sundhed, omtales to af succeskriterierne som reduktion af henholdsvis mobning og hærværk. Dette finder vi lidt uambitiøst. Hvilket mobningsniveau skal vi ned på, før det er en succes? Og skal vi overhovedet acceptere hærværk? Herudover glæder bestyrelsen sig til, at politikken bliver implementeret. Venlig hilsen, på vegne af skolebestyrelsen Flemming Boel

4 Rungsted Skole Skolebestyrelsen er enig i det værdigrundlag, som skolepolitikken baseres på. Bestyrelsen er desuden enig i de udvalgte temaer og værdiformuleringer, men har svært ved at overskue, om der mangler nogle væsentlige. Bestyrelsen konstaterer, at Rungsted Skole allerede arbejder med mange af temaerne, og bestyrelsen kunne have ønsket sig en mere visionær skolepolitik. Bestyrelsen mener, at mange af de opstillede succeskriterier er midler til at nå målet og ikke succeskriterier (ex. At der afsættes midler til. ). Skolepolitikken kunne blive skarpere på de konkrete succeskriterier. Bestyrelsen mangler desuden et tydeligt Hørsholm-præg f.eks. i form af en tydeligere præcisering af kommunale forventninger til et højt fagligt niveau. Med venlig hilsen Birte Sivertsen Skoleleder Marianne Thobo Køhler Skolebestyrelsesformand

5 Vallerødskolen Skolebestyrelsen på Vallerød skole har drøftet den nye skolepolitik, og vil indledningsvis godt bemærke, at høringsfristen ikke har givet mulighed for at gå tilstrækkeligt i dybden med de enkelte punkter, hvilket i sig selv ikke er specielt tilfredsstillende. Endvidere er det noteret, at skolebestyrelserne ikke i politikkens forord er beskrevet som en af interessenterne, hvilket godt kan undre, da bestyrelser netop har kompetence til at fastsætte principper for skolen og dette sker bl.a. på de områder, som beskrives i kommunens skolepolitik. Bestyrelsen har haft mulighed for at se høringsvaret fra skolens lærere, og vi kan i bestyrelsen tilslutte os de fremsatte bemærkninger til de konkrete punkter i politikken, herunder særligt bekymring for, om kommunen vil sørge for, at de nødvendige ressourcer følger med de opsatte målsætninger. Omkring netop målsætningerne har bestyrelsen bemærket, at visse af disse ikke er formuleret specielt konkret, hvilket efter bestyrelsens opfattelse kan give store udfordringer i forbindelse med evaluering og opfølgning. Generelt har bestyrelsen dog valgt at tage den forelagte politik til efterretning. Venlig hilsen Claus Elmquist-Clausen

6 Medarbejderne fra Vallerødskolen Medarbejderne på Vallerødskolen synes, at den nye skolepolitik overordnet set virker fornuftig og fremadrettet. Desuden er selve opsætningen af teksten meget overskuelig. Vi sætter naturligvis pris på at blive hørt i forbindelse med skolepolitikken for , men vi må nødvendigvis påpege, at høringsfristen er alt for kort i forhold til arbejdsgangene og de demokratiske processer på en skole. Vi har i det følgende valgt at kommentere på skolepolitikkens Forord, Indledning og derefter de 10 temaer. Forord: Vi kan kun tilslutte os, at vi som medarbejdere skal være med til at sikre udvikling og høj kvalitet, men vi har ikke været inddraget særlig meget m.h.t. at give input og inspiration i processen omkring udarbejdelsen af den nye skolepolitik. I Pædagogisk Udvalg har der været mulighed for at kommentere en enkelt gang undervejs. Indledning: Intentionerne i afsnittet om de fysiske rammer er prisværdige, men på Vallerødskolen er vi i den grad i bekneb for områder til f.eks. projektarbejde og holddeling. Vi savner gruppearbejdspladser utrolig meget. Desværre var det netop de såkaldte øer mellem klasseværelserne, som blev skåret væk/som der ikke var råd til i forbindelse med vores ombygning. Desuden vil mangel på faglokaler blive et stort problem, nu hvor vi bliver en 4- sporet skole. De 10 temaer: 1) Læringsmiljø: På Vallerødskolen kan vi ikke p.t. leve op til succeskriteriet m.h.t. de fysiske rammer, da skolens indretning ikke giver mulighed for dette. Vi glæder os til at tage vores nye udendørs amfiteater i brug, men bortset fra dette er Vallerødskolens udearealer ikke på nuværende tidspunkt indtænkt som en del af læringsmiljøet. 2) Læring og faglighed: Holddannelse som et middel til undervisnings- differentiering kræver ekstra lærerressourcer, hvorfor det er meget uheldigt, at der er blevet skåret i puljetimerne. 3) Inklusion og anerkendelse: På dette område er det yderst vigtigt, at efter- og videreuddannelse opprioriteres og et antal ressourcepersoner fortsat styrkes.

7 4) Medbestemmelse, medansvar og dialog: Vi ser med glæde, at det er nævnt, at skolen skal informere forældrene om det gensidige ansvar i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet. Det er altafgørende for børn og for skolens fællesskab, at forældre tager deres forældrerolle på sig og sørger for, at børnene er skoleparate. 5)Informationsteknologi: Vi har noteret os at vandfaldsmodellen igen skal tages i brug m.h.t. udskiftning og opdatering af hardware. Det er vi meget glade for. Vandfaldsmodellen har i dette skoleår været sat ud af kraft, og en del af vores bærbare elevcomputere samt stationære computere trænger til udskiftning. Vi kan desuden fuldt ud tilslutte os, at der afsættes midler til lærernes løbende efteruddannelse. I den forløbne periode har det været yderst positivt, at alle lærere har haft adgang til egen PC og har kunnet arbejde på denne derhjemme, da vi jo ikke har tilstrækkeligt med faste arbejdspladser på skolen. Vi er spændte på om den positive udvikling, som vi har været vidne til, kan fastholdes med den nye multimedieskat. 6) Internationalisering: Vi ser positivt på målene for dette område men forudser samtidig, at den internationale dimension vil være en udfordring og kræve ressourcer, når den skal inddrages i undervisningen på alle klassetrin. 7) Sundhed: Vi vil gerne problematisere begrebet sunde rollemodeller. Vi er så udmærket bevidste om, at vi i mange pædagogiske sammenhænge bør være gode rollemodeller. For os er det bare uklart, hvad der i skolepolitikken er tale om m.h.t. sunde. Tænkes der på psykisk sundhed eller fysisk sundhed eller begge dele. Handler det om livvidde, påklædning, fritidsinteresser eller noget helt tredje? 8) SFO: Ingen kommentarer. 9) Evaluering: Vi ser med glæde på udtrykket at den giver mening for den enkelte. Desuden finder vi det meget positivt, at det bl.a. er målet at skolerne lader sig inspirere af både forskning og af nationale og internationale erfaringer. I den forbindelse er det interessant, at en ny stor Cambridge University rapport bl.a. påpeger, at nationale test fører til teaching to the test, og at det ikke er testningen, der hæver niveauet det gør undervisningen. 10) Skoleledelse: Ingen kommentarer. Venlige hilsner medarbejderne på Vallerødskolen

Relaterede dokumenter

Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden 2010-2015

Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden 2010-2015 1 Forord... 3 Indledning...4 Læringsmiljø...5 Læring og faglighed...6 Inklusion og anerkendelse...7 Medbestemmelse, medansvar og dialog...8 Informationsteknologi