MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :00. Mødelokale på regionsgården H7/H8. Praksisplanudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H7/H8 MEDLEMMER Praktiserende læge Benny Ehrenreich, PLO- Hovedstaden Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen Regionsrådsmedlem Erik Sejersten Regionsrådsmedlem Flemming Pless Borgmester Ninna Thomsen, Københavns Kommune Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Borgmester Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem Birgit Roswall, Gribskov Kommune Viceborgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune Praktiserende læge Karin Zimmer, PLO-Hovedstaden Praktiserende læge Marianne Puge, PLO-Hovedstaden Formand Næstformand Afbud Side 1 af 20

2 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Temadrøftelse: Lægedækning, rekruttering og fastholdelse 3. Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse 4. Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter 5. Orientering om lægedækning og opslag af kapaciteter 6. Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering 7. Status for aftale om fast plejecenterlæge 8. Spørgsmål i den kommende lægehøring 9. Meddelelser - Undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis 10. Eventuelt Side 2 af 20

3 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at dagsordenen godkendes POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Godkendt. For at minimere evt. ventetid mellem fremtidige møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget, blev det aftalt, at mødetidspunkt for Praksisplanudvalget kan fremrykkes en halv time, såfremt det ved gennemgang af den forløbige dagsorden for Sundhedskoordinationsudvalget vurderes, at dette møde bliver kortere end to timer. JOURNALNUMMER Side 3 af 20

4 2. TEMADRØFTELSE: LÆGEDÆKNING, REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget besluttede på udvalgets møde d. 10. februar 2017, at der på indeværende møde skulle tilrettelægges en temadrøftelse om lægedækning, rekruttering og fastholdelse. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at udvalget drøfter, hvordan der skal arbejdes videre med at sikre lægedækning, rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstaden. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget drøftede på baggrund af oplæggene bl.a. mulighederne for at gøre arbejdet i almen praksis mere attraktivt, fx ved aflaste almen praksis på en række opgaver forbundet med praksisdrift, så lægen kan fokusere på lægeopgaver, men også ved at understøtte udbredelsen af praksisfællesskaber, som af mange yngre læger opleves som attraktivt. På mødet tilkendegav regionen, at lægedækningen fortrinsvis ønskes sikret med alment praktiserende læger, der virker efter overenskomsten med PLO, men bemærkede, at der kan være behov for at finde alternative løsninger, når det ikke lykkes at rekruttere alment praktiserende læger. Udvalget var optagede af at imødekomme behovet hos 'morgendagens praktiserende læger'. Udvalget var enige om, at det er vigtigt at have fokus på fx. at skaffe egnede praksislokaler i samarbejde med lægerne, så der sikres overensstemmelse med ønskerne og virkeligheden i almen praksis. Det lokale samarbejde i de kommunalt lægelige udvalg blev blandt andet fremhævet som et relevant forum for lokale drøftelser om lægedækning. Derudover blev det foreslået, at kommunerne i højere grad inddrages i arbejdet i regi af kvalitetsorganisationen for almen praksis i Region Hovedestaden, KAP-H. Umiddelbart udtrykte kommunerne interesse for dette. Udvalget ønskede desuden, at der ses ind i mulighederne for, at potentielt kommende alment praktiserende læger kan prøve kræfter med at drive almen praksis uden en stor økonomisk investering og ser derfor gerne, at der gøres forsøg med forskellige løsninger herfor. PLO-H anførte, at en mulighed var forsøg med etablering af licensklinikker. Udvalget ønsker en opfølgende drøftelse på et af udvalgets møder i efteråret, når der er kommet ny overenskomst, så der kan tages højde for evt. nye muligheder heri. Udvalget bad Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe om at arbejde videre med forberedelse af drøftelsen på baggrund af dagens oplæg og de politiske tilkendegivelser. Det blev aftalt, at præsentationerne fra de to oplæg rundsendes på mail til udvalgets medlemmer. SAGSFREMSTILLING Regionerne har efter sundhedsloven ansvaret for at sikre, at borgerne kan få almen medicinsk lægehjælp. Lægedækningen i Region Hovedstaden ønskes primært sikret af alment praktiserende læger, der praktiserer efter overenskomsten indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO. Der har i de senere år i stigende grad vist sig vanskeligheder med at rekruttere og fastholde læger i nogle dele af regionen. Risikoen for lægedækningsudfordringer er særligt store i områder, som ligger længst fra København eller har en stor andel af sårbare borgere. Derfor er der fokus på at sikre lægedækning i alle områder af regionen. På nationalt plan har været nedsat Side 4 af 20

5 et udvalg, som har haft til opgave at skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet. Der ønskes med denne temadrøftelse en drøftelse af, hvordan borgere i regionen også fremadrettet sikres i adgang til almen lægehjælp. Drøftelsen indledes med to korte oplæg, der tager afsæt i arbejdet med lægedækningsinitiativer i et nationalt og et regionalt perspektiv: Status for sikring af lægedækning, rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstaden. Oplæg v. Jesper Lihn, chef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling i Region Hovedstaden. Erfaringer med at sikre lægedækning i de øvrige regioner. Oplæg v. Karin Zimmer, formand i PLO- Hovedstaden På baggrund af oplæggene lægges der op til en politisk drøftelse af lægedækningssituationen generelt i Region Hovedstaden, herunder drøftelse af nedenstående spørgsmål: 1. Hvordan får vi i Region Hovedstaden efterlevet regeringens ønske om at udbrede faglige og organisatoriske fællesskaber? Herunder, hvordan får vi udviklet faglige og organisatoriske fællesskaber med henblik på at gøre det enklere for den enkelte praktiserende læge at imødekomme stigende krav om fx. administration og it. 2. Hvilke forsøg med nye organisationsformer vil der kunne være behov for at iværksætte for at understøtte rekruttering og fastholdelse i almen praksis i regionen? 3. Kan de øvrige regioners erfaringer vedr. lægedækning, fastholdelse og rekruttering yderligere inspirere arbejdet i Region Hovedstaden? TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Temaet drøftes en gang årligt i Praksisplanudvalget, idet udvalget samtidig får en status på igangsatte initiativer, herunder opfølgning på de politiske mål og ønsker for området. JOURNALNUMMER Side 5 af 20

6 3. ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPE OM REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i parternes arbejde med implementering af af praksisplanens anbefalinger om at gøre det attraktivt at praktisere i lægedækningstruede (sårbare) områder med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer, har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af PLO-H, kommunerne og regionen. Arbejdsgruppens rapport indeholder en række anbefalinger, som hermed fremlægges for udvalget. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at rapportens anbefalinger godkendes som grundlag for det videre arbejde med at sikre rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden. at Praksisplanudvalget fremover årligt modtager en status på arbejdet med rapportens anbefalinger i forbindelse med det årlige tema om lægedækning, rekruttering og fastholdelse. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte rapportens anbefalinger som grundlag for det videre arbejde med at sikre rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder i regionen. Udvalget godkendte desuden, at udvalget fremover årligt modtager en status på arbejdet med lægedækning, rekruttering og fastholdelse. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af Praksisplan for almen praksis , at der i planperioden skal arbejdes for at gøre det attraktivt at praktisere i lægedækningstruede (sårbare) områder med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer. På den baggrund nedsatte Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) i 2016 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner, almen praksis og regionen. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet en rapport, der belyser muligheder og barrierer for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i lægedækningstruede områder. I rapporten, som er vedlagt som bilag 1, giver arbejdsgruppen forslag til en række regionale initiativer. Overordnet konkluderer arbejdsgruppen, at Region Hovedstaden ikke aktuelt har et generelt lægedækningsproblem. Men med en estimeret befolkningsudvikling med nye borgere i Region Hovedstaden hvert år de kommende 4 år og en stigning på borgere frem mod 2040 forventes fremadrettet forudsat en uændret opgavefordeling mellem sektorerne behov for udvidelse af kapaciteten i almen praksis. På baggrund af Sundhedsstyrelsens lægeprognose vurderer arbejdsgruppen, at det nødvendige rekrutteringsgrundlag er til stede, men udfordringen er, at få lægerne til at nedsætte sig eller arbejde som praktiserende læger, og fordele sig, så der er dækning i alle områder i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen kommer med ni anbefalinger. Anbefalingerne adresserer ikke de elementer i den politiske aftale mellem folketingets partier om lægedækning, som forudsætter ændring i lovgivning eller overenskomsten. Arbejdsgruppen har i sit arbejde særligt lagt vægt på anbefalinger, som kan bidrage til at sikre lægedækning efter overenskomstaftalen samt styrke samarbejdet mellem regionen, PLO-H og kommunerne om rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder. Arbejdsgruppen kommer med følgende anbefalinger til regionale initiativer: 1. Hurtigagerende samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse Arbejdsgruppen har som led i sine drøftelser peget på behovet for et hurtigagerende samarbejdsforum mellem PLO-H og Region Hovedstaden under samarbejdsudvalget. Forummet skal arbejde ud fra en fælles handleplan og mødes med fast kadence og ofte nok til i fællesskab at kunne reagere på situationer, Side 6 af 20

7 i såvel den meget tidligere som den akutte fase. Den konkrete kommune inddrages tidligt i forløbet. Samarbejdsudvalget har allerede den 20. marts 2017 igangsat etablering af et sådant forum for at imødegå aktuelle rekrutteringsbehov (bilag 2). 2. Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes bl.a. med henblik på at målrette og intensivere regionens vejledning af læger, som er interesserede i at nedsætte sig som praktiserende læger. Funktionen skal også stå for at promovere almen praksis i regionen fx gennem udarbejdelse af rekrutteringsmateriale samt tilrettelæggelse og deltagelse i relevante rekrutteringsaktiviteter. Denne funktion skal varetages i et tæt samarbejde mellem PLO-H, regionen og kommunerne. 3. Der etableres én indgang til information via sundhed.dk Der etableres én indgang til relevante informationer målrettet læger, der overvejer at nedsætte sig som praktiserende læge. Det er hensigten, at alle relevante informationer i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger i regionen samles, således at de er let tilgængelige for lægerne. 4. Overenskomstens muligheder skal benyttes aktivt Der er i overenskomsten muligheder for at tilgodese lægers ønsker fx om delepraksis og nedsat patienttal. Det er samarbejdsudvalget, som træffer afgørelse i de konkrete sager. Arbejdsgruppen anbefaler samarbejdsudvalget at benytte overenskomstens muligheder aktivt for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen i lægedækningstruede områder. 5. Igangsætte projekter med nye organisationsformer og rekrutteringstiltag Der igangsættes projekter og rekrutteringstiltag i samarbejde mellem regionen og PLO-H, fx afprøvning af tiltag, der giver nyuddannede læger i almen medicin mulighed for at få erfaringer med at virke som praktiserende læge. Det kan fx være forsøg med fleksible ansættelsesforhold, sommerpraktik mv. 6. Kommunerne understøtter den lokale lægedækning Kommunerne har en central rolle i at understøtte den lokale lægedækning i samarbejde med regionen og PLO-H. Kommunerne kan bistå nye læger med at komme i gang med praksisdriften lokalt, bl.a. ved at være behjælpelig med egnede praksislokaler samt hjælpe de nye læger og deres evt. familie i området med fx bosætning, børnepasning, skole, sparring omkring ægtefællejob m.m. Andre initiativer fra kommunen kan være socialrådgiver på hjul og tilknytning af integrationskonsulenter til praksis mv. 7. Lægedækning drøftes i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) Arbejdsgruppen anbefaler, at KLU erne i højere grad anvender de muligheder, der ligger i den lokale dialog mellem læger og kommune omkring, hvilke indsatser der kan bidrage til at tiltrække og fastholde læger til området. Desuden opfordres til dialog på tværs af KLU erne om muligheder for at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger. Der skal desuden sikres en tæt gensidig informationsudveksling mellem det hurtigagerende samarbejdsforum, jf. anbefaling 1, og KLU erne i de kommuner, der oplever lægedækningsudfordringer. 8. Udbredelse af teletolkning De lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden har ofte en større population af borgere af anden etnisk herkomst end dansk og dermed oftere behov for tolkning i almen praksis. Med henblik på bl.a. at forbedre kvaliteten og give mulighed for hurtigere at kunne rekvirere tolkning anbefaler arbejdsgruppen, at der skal arbejdes på at udbrede mulighederne for at benytte teletolkning i områder med mange borgere af anden etnisk herkomst end dansk. 9. Tilskud til etablering af uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder Arbejde som uddannelseslæge i lægedækningstruede områder er med til at give erfaring med en varieret patientsammensætning og kendskab til det pågældende lokalområde. Samtidig kan ansættelsen af uddannelseslæger i et vist omfang aflaste den praktiserende læge. Undersøgelser viser, at det er lettere at tiltrække yngre læger til områder med lægedækningsudfordringer, inden de etablerer sig med familie og bolig. For at tilskynde lægerne til at etablere uddannelsespladser anbefales genindført en tidligere gældende regional ordning, som giver mulighed for tilskud på op til Side 7 af 20

8 kr. til etablering af nyoprettede uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Status for arbejdet med rapportens anbefalinger kan fremover drøftes på Praksisplanudvalgets årlige temamøde om lægedækning, fastholdelse og rekruttering. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Endelig rapport om rekruttering og fastholdelse til PPU 2. Godkendt handleplan ved ophør uden overdragelse af praksis Side 8 af 20

9 4. NY MODEL FOR LÆGEDÆKNING OG FORDELING AF NYE KAPACITETER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget besluttede med Praksisplan for almen praksis , at der skulle udarbejdes en ny model for lægedækning, som med udgangspunkt i relevante data tager højde for ulighed i sundhed. Der er nu udarbejdet en ny model for identificering af områder med mange sårbare borgere på en enkel og gennemskuelig måde. Sammen med geografisk beliggenhed og en række øvrige kriterier, står modellen centralt i forhold til at indikere et behov for prioritering af kapaciteter til de enkelte planområder. Nedenfor gives en status for den nye model for lægedækning, og for regionens beslutning om fordeling af de 13 nye kapaciteter i almen praksis, som følger af lægedækningsvurderingen for INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at orienteringen tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Ved fordeling af ledige kapaciteter i almen praksis i Region Hovedstaden, herunder ved fordeling af eventuelt nye kapaciteter som følge af lægedækningsvurderingen, ses der på en række parametre, der tilsammen kan indikere et behov for prioritering af kapaciteter til de enkelte planområder. Centralt i vurderingen står en afdækning af, hvilke områder i regionen der pga. mange sårbare borgere eller pga. geografisk beliggenhed vurderes som lægedækningstruede. Herudover anvendes en række øvrige kriterier som på forskellig vis kan have betydning for behovet for prioritering af kapaciteter. Notat om grundlag for fordelingen af kapaciteterne er vedlagt som bilag. Modellen er jf. implementeringsplanen for 2017 udarbejdet i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Sekretariatet har besluttet, at alle tre parter deltager i drøftelserne, når modellen efter sommerferien 2017 igen skal anvendes i forbindelse med regionens årlige lægedækningsundersøgelse. Ny model for lægedækning: Modellen baserer sig på tre variable, der dokumenterer sårbare borgere i almen praksis og samtidig tilsammen giver en høj forklaringskraft i forhold til områder, hvor det er sværest at rekruttere og fastholde læger. De tre variable er: Andelen af indvandrere og efterkommere Andelen af borgere med indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten Andelen af borgere over 70 år Modellen anvender seneste data fra Danmarks Statistik og vil blive opdateret en gang årligt i forbindelse med den årlige lægedækningsundersøgelse. Anvendes modellen med de seneste data fra Danmarks Statistik, identificeres følgende planlægningsområder i Region Hovedstaden som områder med mange sårbare borgere: Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj, Nørrebro, Vesterbro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Fordeling af kapaciteter: Modellen anvendes vejledende ved den overordnede fordeling af disponible kapaciteter i almen praksis i regionen. Modellen suppleres med vægtning af områders geografiske placering som risikofaktor i forhold til lægedækning, samt andelen af lukkede praksis, lægernes ønsker til antal patienter m.v. I forbindelse med fordelingen af de 13 nye kapaciteter i 2017 er nedenstående fire kriterier efter drøftelser med PLO-H lagt til grund: Side 9 af 20

10 1. Områder med mange sårbare borgere tildeles seks kapaciteter 2. Områder hvor alle praksis er lukket for tilgang tildeles tre kapaciteter 3. Områder hvor mindst 85 % af praksis er lukket for tilgang kombineret med, at lægerne ønsker et lavere antal sikrede tildeles tre kapaciteter 4. Område med høj befolkningstilvækst tildeles en kapacitet Ved anvendelse af disse fire kriterier for beslutning om fordeling af kapacitet i almen praksis, har regionen v. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på deres møde d. 14. marts 2017 besluttet, at der i 2017 sker en kapacitetsudvidelse i følgende områder: *Parantesen angiver allerede opslåede kapaciteter i området. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på deres møde at opslå de nye kapaciteter ad to omgange: De seks kapaciteter, der tildeles områder med mange sårbare borgere opslås i 1. halvår af 2017 og de syv resterende i 2. halvår TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat om Fordeling af kapaciteter i almen praksis i Region Hovedstaden Side 10 af 20

11 5. ORIENTERING OM LÆGEDÆKNING OG OPSLAG AF KAPACITETER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget gives i denne sag en orientering om situationen i områder, hvor lægedækningen er udfordret som følge af forventet ophør eller manglende rekruttering af læger til almen praksis. Udvalget bemærkede på deres forrige møde, at det vigtigt at sætte proaktivt ind i de områder, hvor lægedækningen bliver udfordret, hvilket der var enighed om at drøfte dette på det kommende (indeværende) udvalgsmøde som led i temadrøftelsen om lægedækning, fastholdelse og rekruttering. Udvalget har desuden på baggrund af beslutning på det forrige møde fået tilsendt en opgørelse over ubesatte kapaciteter i praksis, hvoraf det fremgår hvor lang tid den enkelte kapacitet har været ubesat. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at orienteringen tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Der blev på mødet omdelt brev fra Sundheds- og ældreministeriet om godkendelse af regionens ansøgning om forlængelse af regionens drift af regionsklinikken på Bornholm. Det blev aftalt, at brevet optages som bilag til dagsordenen, hvorfor bilaget vil indgå i protokollen for mødet. PLO anerkender, at der har været udfordringer på Bornholm, men bemærkede, at der generelt ønskes løsninger for lægedækning med praktiserende læger efter overenskomsten fremfor regionsklinikker. SAGSFREMSTILLING Nedenfor ses status for situationen i områder i regionen, hvor lægedækningen i almen praksis som følge af forventet ophør eller manglende rekruttering til almen praksis er udfordret. Generelt: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 14. marts 2017 opslag af 13 kapaciteter med henblik på at udvide kapaciteten i almen praksis på baggrund af lægedækningsundersøgelsens resultater. I maj opslås kapaciteter i de områder, som efter lægedækningsmodellen er defineret som sårbare: Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Nørrebro, Vesterbro og Bispebjerg. Desuden opslås en kapacitet i Glostrup og en på Amager på baggrund af en læges ophør. Tingbjerg (Brønshøj Husum): Regionen har i samarbejde med Københavns Kommune og PLO-H genopslået to kapaciteter i Tingbjerg med ansøgningsfrist den 31. marts Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 25. april 2017 tildeling af to kapaciteter pr. 1. maj Ishøj Regionen har haft opslået 2-3 lægekapaciteter i Ishøj Kommune med henblik på at sikre lægedækningen i kommunen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede den 22. november 2016 at tildele en kapacitet til en ansøger. På baggrund af henvendelse fra en interesseret læge godkendte udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar 2017, at der genopslås to kapaciteter i Ishøj. Udvalget besluttede den 14. marts 2017 efter en ansøgning fra den interesserede læge at tildele en kapacitet til denne. Der er ikke indkommet ansøgninger til den yderligere kapacitet, som har været i opslag med ansøgningsfrist den 1. maj. Bornholm: Regionen har etableret et almen medicinsk tilbud på Bornholms Hospital i form af en praksisklinik. Regionen har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få dispensation til, Side 11 af 20

12 at praksisklinikken kan fortsætte som en del af Udviklingshospital Bornholm i en periode på op til fire år. Regionen afventer fortsat svar på dispensationsansøgningen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Der har været afholdt møde med ministeriet den 10. marts 2017, hvorefter regionen har uddybet ansøgningen i forhold til evalueringskriterier. Endelig afgørelse afventes fortsat. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Svar til Region Hovedstaden på ansøgning om forsøgsordning på Bornholm Side 12 af 20

13 6. OPFØLGNING PÅ 23 PUNKTER I NOTAT OM FORSLAG VEDR. FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget drøftede den 27. maj 2016 notat om 23 forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse (bilag 1). Notatet blev videregivet til Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) med henblik på vurdering af forslagene, der relaterer sig til praksisplanen. PAS skulle vurdere, om forslagene er dækket af praksisplanens initiativer. Beslutning om igangsættelse af initiativer på baggrund af vurderingen i PAS skulle efterfølgende drøftes i Praksisplanudvalget. På baggrund af PAS' efterfølgende vurdering, tog Praksisplanudvalget på møde d. 30. september 2016 en foreløbig orientering om arbejdet med forslagene til efterretning. Desuden besluttede Praksisplanudvalget, at udvalget skal orienteres om alle indsatser. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at udvalget tager orienteringen til efterretning at orienteringen udgør sidste afrapportering på de 23 forslag, idet forslagene enten vurderes at være taget hånd om, eller de indgår i det øvrige arbejde på området. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget godkendte, at orienteringen udgør sidste afrapportering på de 23 forslag. Udvalget ønsker fremover at modtage relevant status i skemaform. SAGSFREMSTILLING Notatet om 23 forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstaden er struktureret inden for en række overskrifter: Udvidet støtte til lægehuse (forslag 1-4), Flyttehjælp/boliger (forslag 5-6), Uddannelse, (forslag 7), Økonomiske incitamenter (forslag 8-9), støtte til praksisfunktioner (forslag 10-12) faglige rammebetingelser (forslag13-14), Fleksibilitet og individualisering (forslag 15-17), Branding (forslag 18-20) og Enkeltinitiativer (forslag 21-23). I det vedlagte bilag 2 ses aktuel status på arbejdet med forslagene. Indholdet i statusnotatet er for overblikkets skyld skematisk illustreret i bilag 3 og resumeres kort nedenfor. Fire forslag, 9 og (vedr. anvendelsen af overenskomstens muligheder på området) er blevet drøftet i samarbejdsudvalget vedr. almen praksis (se evt. bilag 4-7). Aktiv anvendelse af overenskomstens muligheder indgår desuden i anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. fastholdelse og rekruttering nedsat af PAS. Tre af forslagene, 1-3 (om kommunal understøttelse vedr. egnede praksislokaler), arbejdes der videre med i en kommunal arbejdsgruppe. Forslag 14 (om en fast kontaktsygeplejerske) drøftes i arbejdsgruppen om 'tværsektoriel kommunikation', som PAS nedsatte på møde 21. april Forslag 7 (om fordeling af uddannelseslæger) er drøftet med sekretariatet for lægelig videreuddannelse, hvor det er besluttet at fastholde praksis om at tildele relativt flere uddannelseslæger til lægedækningstruede områder. To forslag, 12 og 13 (om administrativ hjælp og mentorordning), har været drøftet i regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis og efterfølgende samarbejdsudvalget. Der igangsættes ikke nye initiativer. Forslag 8 og 23 (vedr. øgede incitamenter og gentagelse af undersøgelse om rekruttering af yngre læger) indgik i PAS arbejdsgruppen vedr. fastholdelse og rekruttering. Der fandtes ikke behov for nye undersøgelser Vedr. forslag 21 bemærkes, at lægedækning, fastholdelse og rekruttering fremover forventes at være fast årligt tema i PPU i forbindelse med den årlige lægedækningsvurdering. Side 13 af 20

14 Derudover vurderes der at blive fulgt op på de øvrige forslag via anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen vedr. fastholdelse og rekruttering på følgende måde: Forslag 18-20, samt 22 og 4 (om promovering og branding af almen praksis og samarbejdet med regionen, samt attraktive arrangementer for yngre læger og støtte til praksissammenlægninger), vurderes at være indeholdt i anbefalingerne om etablering af en styrket rekrutteringsfunktion og etablering af én indgang til information via sundhed.dk samt arbejdet i det nye hurtigagerende samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse mellem regionen og PLO-H. Forslagene 5, 6, 10 og 11 (om forskellige muligheder for at støtte almen praksis i etableringen af i lokalområdet, såvel privat som fagligt), vurderes at være indeholdt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen om kommunernes arbejde for at understøtte den lokale lægedækning, herunder gennem drøftelser i det lokale Kommunalt Lægelige Udvalg. Samlet vurderes det, at forslagene enten er håndteret, eller at der følges op på forslagene i det øvrige arbejde på området. På den baggrund foreslår sekretariatet, at indeværende orientering udgør en slutstatus for så vidt angår notatet om de 23 forslag som selvstændigt dokument. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der arbejdes ikke videre med notatet som selvstændigt arbejdsdokument, da forslagene vurders at kunne indeholdes i de øvrige indsatser på området. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat om Forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse af læger i al-men praksis i Region Hovedstaden (23 punktsplan) 2. Status for arbejdet med de 23 punkter i Notat om forslag til indsat-ser til rekruttering og fastholdelse til PPU 3. Skematisk oversigt over status for arbejdet med de 23 forslag vedr. rekruttering og fastholdelse i almen praksis 4. Protokol fra SU d vedr. satellitpraksis 5. Protokol fra SU d vedr. delepraksis og særlige aftaler om patienttal 6. Protokol fra SU d vedr. delepraksis 7. Protokol fra SU d vedr. højestegrænser i sårbare områder Side 14 af 20

15 7. STATUS FOR AFTALE OM FAST PLEJECENTERLÆGE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Aftale om fasttilknyttede læger på plejecentrene i Region Hovedstaden blev indgået d. 30. september 2016 mellem Region Hovedstaden, kommunerne og PLO-H, som en udmøntning af en central aftale mellem Staten, KL, Danske Regioner og PLO s initiativ om at tilknytte læger fast til plejecentre. Nedenfor gives udvalget en status for såvel den nationale opfølgning på ordningen som for fremdriften i det regionale implementeringsarbejde. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at orienteringen tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Kommunerne oplyste på mødet, at det spørgsmål, der har været stillet til kommunerne som led i den nationale afrapportering, og som afspejles i kolonne 2 i sagsfremstillingen, har været formuleret uklart, hvorfor resultaterne ikke bør tillægges vægt. Udvalget var enige om, at der ønskes en opfølgning på implementering af ordningen på udvalgets møde 15. september SAGSFREMSTILLING Parterne bag den centrale aftale lægger afgørende vægt på, at ordningen kommer til at omfatte samtlige plejehjem i løbet af den 4-årige indfasningsperiode ( ). Dette gælder såvel muligheden for at beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecenteret som indgåelse af en konsulentkontrakt om, at den fasttilknyttede læge yder generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecenteret. Af den centrale aftale om faste plejecenterlæger fremgår det, at der skal ske en national monitorering af indfasning af plejecenterordningen, og at Praksisplanudvalget årligt skal følge op på implementering af ordningen. Det fremgår således, at: der skal foretages en national monitorering og opfølgning på indfasningen af ordningen. Første opfølgning på implementeringen foretages primo derefter fortages en opfølgning én gang årligt. Til brug for denne opfølgning indrapporterer de lokale parter ultimo 2016 og derefter én gang årligt - status på den lokale implementering af ordningen. parterne vil løbende påse og følge op på at der er den nødvendige fremdrift i implementeringen. Det er desuden aftalt, at den årlige opfølgning i Region Hovedstaden fremlægges for Praksisplanudvalget til drøftelse. National opfølgning: Det har hidtil været formodningen, at Sundheds- og Ældreministeriet ville udmelde rammer for form og indhold i den årlige monitorering og opfølgning. Derfor har det administrativ været aftalt mellem parterne, at opfølgning på aftalen skulle fremlægges for Praksisplanudvalget, når rammerne for den nationale opfølgning forelå. Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om at indsamle informationer om, hvor langt kommunerne er kommet i processen med indfasningen af ordningen om faste læger på plejecentre. KL har indhentet nedenstående data, som fremover vil indgå i KLs årlige spørgsmål til kommunerne om deres indsatser på sundhedsområdet. Side 15 af 20

16 Faste plejecenterlæger Ikke startet. Aftalen er ikke indgået i PPU Region Hovedstaden November 2016 Landsplan 33% 60% 4% 1% 1% 2016 Kilde: Spørgeskema vedr. kommunernes indsatser på sundhedsområdet, Tabel 8, Samarbejde med læger, KL, november 2016 Status for den regionale implementering: I forhold til den regionale implementering forelægger sekretariatet her status for implementeringen på baggrund af indhentede oplysninger fra kommunerne i regionen: Der er aktuelt ansat 85 plejecenterlæger i 12 kommuner. En del af lægerne er organiseret i lægehuse/flerlægepraksis. Dermed har 17 kommuner endnu ikke ansat plejecenterlæger. Størstedelen af de kommuner, der endnu ikke har ansat læger, er i dialog med lægerne og har stillingerne i opslag eller på vej i opslag. To kommuner beskriver at manglende ansættelse skyldes, at der ikke er modtaget ansøgninger fra lægerne. Kommunerne forventer at ansætte mellem 268 og 319 faste læger på plejecentre. Det store interval skyldes at det samlede antal læger, der skal ansættes i den enkelte kommune, afhænger af hvor mange patienter den enkelte læge eller lægehuset ønsker at have. Udover det faktiske og forventede antal ansættelser, er kommunerne blevet spurgt om de oplever, at lægerne er interesserede i ordningen og om der er udfordringer for implementering. Kommunerne har overordnet peget på, at der er interesse for ordningen og at de generelt er kommet langt gennem dialog og samarbejde i de Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU). Den udfordring der har fyldt mest i drøftelserne i KLU, har handlet om bekymringen for et øget arbejdspres i forbindelse med ordningen. Ni kommuner beskriver, at selvom der generelt ses positivt på ordningen, er der ikke overskud blandt lægerne til at tage nye arbejdsopgaver ind. Dette skyldes blandt andet en kommende akkreditering. Særligt i områder med ubesatte kapaciteter har lægerne vanskeligt ved at tage de ekstra patienter, som plejehjemslægeordningen kan omfatte. Tre kommuner beskriver, at lægerne ikke er overbeviste om, at ordningen giver mening, fagligt eller for patienten, da ordningen bryder med den kontinuitet, der ellers kan være mellem læge og patient. En enkelt kommune peger på manglende kendskab blandt lægerne til ordningen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sekretariatet har besluttet, at de lokale udfordringer drøftes særskilt mellem de involverede parter, idet der skal gøres en indsats for at sætte fokus på de gode lokale historier om ordningen via sundhed.dk efter input fra de enkelte KLU'er. Praksisplanudvalget får igen forelagt status for implementering af ordningen i første halvår af JOURNALNUMMER Dialog med lægerne i det KLU om at matche læger og plejecentre Kommunen har dækket de første plejecentre Kommunen er delvist i mål (mere end 50 %) 10% 83% 3% 3% 0% BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag til PPU Oversigt - kommunernes tilbagemeldinger vedr. plejecenterlæger Kommunen er i mål med at tilknytte læger til alle plejecentre Side 16 af 20

17 8. SPØRGSMÅL I DEN KOMMENDE LÆGEHØRING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den årlige lægehøring, som finder sted forud for den årlige fastsættelse af lægedækningen, skal gennemføres næste gang pr. 1. oktober 2017 og foretages som tidligere år som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. INDSTILLING Sekretariatet indstiller: at udvalget godkender spørgerammen for den kommende høring af almen praksis forud for lægedækningsberegningen for 2018 POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte spørgerammen for den kommende høring af almen praksis forud for lægedækningsberegningen for PLO har fremsendt bemærkninger til forslaget til spørgeramme. Af bemærkningerne fremgår bl.a., at PLO - af hensyn til tilslutningen til undersøgelsen og dermed validiteten af undersøgelsens resultater - ønsker, at spørgsmål som stilles i forbindelse med lægehøringen er direkte relateret til lægedækning. De fremsendte bemærkninger optages efter aftale i udvalget som bilag til dagsordenen, og vil derfor indgå i protokollen for mødet. SAGSFREMSTILLING Overenskomsten om almen praksis ( 3) sætter rammerne for en række spørgsmål der skal undersøges hvert år i forbindelse med høring af lægerne om det kommende års lægedækning. Herunder skal lægerne spørges om ønsket patienttal, idet formålet er at synliggøre en evt. uudnyttet behandlingskapacitet, der kan inddrages i planlægningen. Derudover skal praksis gives mulighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide, flytte eller sammenlægge praksis, samt evt. andre relevante oplysniger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen. Lægehøringen er samtidig en god anledning til at høre lægerne om udvalgte øvrige spørgsmål. Derfor forventes undersøgelsen i som tidligere år - at bestå af to dele, hvor den første del følger overenskomstens bestemmelser, mens anden del indeholder relevante supplerende spørgsmål. PPU har tidligere besluttet at give lægerne mulighed for særskilt at oplyse ønsker om lavere patientantal end det i 3, stk 5 fastsatte antal patienter. Det foreslås at denne mulighed gentages. Derudover har PPU de seneste tre år været enige om at stille en række supplerende spørgsmål i relation til praksisplanen, f.eks. i relation til lægernes samarbejde med kommunerne og anvendelse af kommunale tilbud. Ved lægehøringen i 2016 blev det i undersøgelsen tydeligt markeret, hvornår der var tale om spørgsmål, som fulgte af overenskomsten, og hvornår der var tale om ekstra spørgsmål stillet af PPU i relation til praksisplanen. Desuden blev undersøgelsen efter ønske fra lægerne sat op, så det var muligt at afslutte undersøgelsen, uden at alle spørgsmål var besvaret. Svarprocenten for undersøgelserne har de forgangne tre år ligget stabilt på mellem 67-70%. Sekretariatet har drøftet parternes ønsker til den kommende lægehøring og var enige om igen i år så vidt muligt at begrænse antallet af ekstra spørgsmål, der stilles i forbindelse med undersøgelsen. Sekretariatet var desuden enige om, at der skal tages hensyn til parternes forskellige ønsker, som er: PLO-H ønsker, at ekstra spørgsmål direkte vedrører forhold om lægedækning. Herunder ønsker PLO-H supplering med spørgsmål vedr. lægernes forventninger om evt. ophør i de kommende år, gerne med mulighed for at angive årsager til besvarelsen. Kommunerne ønsker gentagelse af spørgsmålene vedr. SOFT portalen, om brug af kommunernes tilbud og om kendskab til de kommunale forebyggelsestilbud. Side 17 af 20

18 Regionen ønsker supplering med spørgsmål om brug af klinikpersonale. Desuden er sekretariatet enige om, at de praksis, der ønsker flytning skal have mulighed for at svare på, hvad de ønsker at flytte til. På den baggrund forelægges i bilag 1 forslag til spørgeramme for den lægehøring som skal finde sted pr. 1. oktober TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast Spørgeskema til almen praksis BemærkningerfraPLOVedrørendeLægedækningsundersøgelsen2017 Side 18 af 20

19 9. MEDDELELSER - UNDERSØGELSE AF DEN TELEFONISKE TILGÆNGELIGHED I ALMEN PRAKSIS MEDDELELSER Praksisplanudvalget besluttede på udvalgets møde d. 10. februar 2017, at den aftalte undersøgelse af telefonisk tilgængelighed skal fremmes, så resultater af undersøgelsen foreligger i efteråret Af Praksisplan for almen praksis fremgår det, at almen praksis løbende skal have fokus på at opretholde og prioritere god telefonisk tilgængelighed. For at kunne evaluere indsatsen og få en indikation af, om der er sket en forbedring af den telefoniske tilgængelighed samt om almen praksis lever op til kravene om telefonisk tilgængelighed gennemføres frem mod sommerferien en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed, hvor samtlige almen praksis ringes op 2 gange på forskellige ugedage og forskellige tidspunkter på dagen. Almen praksis har på forhånd fået et fællesbrev fra Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden, der forklarer baggrunden for undersøgelsen (bilag 1). Den endelige rapport over undersøgelsens samlede resultater forventes at kunne forelægges Praksisplanudvalget på udvalgets møde d. 15. september JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev fra Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden om undersøgelse af telefonisk tilgængelighed i almen praksis Side 19 af 20

20 10. EVENTUELT EVENTUELT Der var intet til eventuelt. Side 20 af 20

21 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -1 af 29

22 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -2 af 29 Indhold 1. INDLEDNING Baggrund og arbejdsgruppens opgave NATIONAL UDVIKLING OG FORDELING AF SPECIALLÆGER I ALMEN MEDICIN Rekrutteringsgrundlag til almen praksis Fordeling af praktiserende speciallæger i almen medicin LÆGEDÆKNING I REGION HOVEDSTADEN Befolkningsudviklingen Befolkningens sammensætning BARRIERER OG MULIGHEDER I FORHOLD TIL REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE Rekruttering til almen praksis Fastholdelse af alment praktiserende læger MULIGHEDER INDENFOR OVERENSKOMSTEN IGANGSATTE INITIATIVER FOR AT SIKRE LÆGEDÆKNING Regeringens lægedækningsudvalg Regionale initiativer International rekruttering ARBEJDSGRUPPENS KONKLUSION OG ANBEFALINGER Konklusion Anbefalinger... 27

23 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -3 af 29 Regionerne har efter sundhedsloven ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og har dermed også ansvar for at sikre, at borgerne kan få almen medicinsk lægehjælp. Lægedækningen i Region Hovedstaden har historisk været sikret af alment praktiserende læger, der praktiserer efter overenskomsten indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Der har i de seneste år i stigende grad vist sig vanskeligheder med at rekruttere læger i nogle dele af regionen. Det opleves i områder af regionen, som ligger længst væk for København, men også i områder med mange sårbare borgere. Et tilstrækkeligt antal praktiserende læger og en god fordeling af dem i regionen er en vigtig forudsætning for også i fremtiden at have et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor regionens borgere har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt at få tilvejebragt viden om udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelsen af alment praktiserende læger og på den baggrund iværksætte relevante tiltag, som kan sikre lægedækningen i regionen i dag og i fremtiden Baggrund og arbejdsgruppens opgave Region Hovedstaden, kommunerne i regionen og PLO-Hovedstaden (PLO-H) offentliggjorde i december 2015 Praksisplan for almen praksis Praksisplanen sætter en fælles ramme for udviklingen af kapacitet, det tværsektorielle samarbejde og kvalitet i de kommende 4 år. Det fremgår af planen, at der i planperioden skal arbejdes for at gøre det attraktivt at praktisere i lægedækningstruede (sårbare) områder med henblik på at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer. På den baggrund nedsatte Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) i 2016 en tværsektoriel arbejdsgruppe vedrørende rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i områder med sårbare borgere. Ifølge kommissoriet har arbejdsgruppen skulle indsamle viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i disse områder. Bl.a. ved at gennemføre en undersøgelse af fastholdelses- og rekrutteringstiltag, som kan gøre det attraktivt for yngre læger at nedsætte sig i almen praksis i områder med mange sårbare borgere. Arbejdsgruppen har desuden skulle komme med konkrete forslag til tiltag, der understøtter rekruttering og

24 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -4 af 29 fastholdelse i områder med mange sårbare borgere. Arbejdsgruppen har i arbejdet inddraget relevant erfaring og viden vedrørende rekruttering og fastholdelse. Arbejdsgruppen har i sit arbejde taget udgangspunkt i, at formålet så vidt muligt er at sikre lægedækning via læger, som praktiserer under overenskomst med PLO. Arbejdsgruppen har endvidere valgt at se udfordringen med rekruttering og fastholdelse bredere end blot områder med mange sårbare borgere, da der også er områder, som er udfordret i forhold til lægedækningen på grund af geografisk beliggenhed. Foreningen af Yngre Almen Medicinere (FYAM) har i efteråret 2016 gennemført en undersøgelse om yngre lægers holdninger til almen praksis og ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. Undersøgelsen har haft særligt fokus på forhold vedrørende rekruttering. Undersøgelsen blev sendt til alle medlemmer af FYAM. Det vil sige alle medlemmer af DSAM, som er under uddannelse til speciallæge i almen medicin, eller nyuddannede speciallæger inden for det første år efter deres speciallægeanerkendelse. Fordi undersøgelsen er helt aktuel, besluttede arbejdsgruppen ikke selvstændigt at gennemføre en tilsvarende undersøgelse i Region Hovedstaden. Det er vurderingen, at en sådan undersøgelse ikke vil kunne bidrage med væsentlig yderligere information til arbejdet. Arbejdsgruppen har i sit arbejde sammenholdt FYAMs undersøgelse fra 2016 med en række tidligere undersøgelser for at belyse barrierer og muligheder i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger. Herudover er der indhentet information om tiltag i de øvrige regioner. Arbejdsgruppen har været sammensat af to repræsentanter fra kommunerne, to repræsentanter for almen praksis udpeget af PLO-Hovedstaden og to repræsentanter fra Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af et fælles sekretariat med deltagelse af de tre parter. Rapporten indeholder følgende afsnit: Afsnit 2: National udvikling og fordeling af speciallæger i almen medicin Afsnit 3: Lægedækning i Region Hovedstaden Afsnit 4: Barrierer og muligheder i forhold til rekruttering og fastholdelse Afsnit 5: Muligheder indenfor overenskomsten Afsnit 6: Igangsatte initiativer for at sikre lægedækning Afsnit 7: Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger

25 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -5 af 29 Regionernes mulighed for at kunne sikre lægedækning afhænger af et tilstrækkeligt antal praktiserende læger, herunder et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i form af nyuddannede speciallæger i almen medicin, samt at lægerne fordeler sig, så alle borgere er sikret adgang til almen lægehjælp Rekrutteringsgrundlag til almen praksis Som det fremgår af rapporten Lægedækning i hele Danmark fra 2017, er antallet af speciallæger i almen medicin på landsplan gennemsnitligt steget med ca. 1 pct. årligt i perioden Det er mere end stigningen i befolkningstallet, som i samme periode var på 0,4 pct. årligt i gennemsnit. Tabel 1: Antal speciallæger i almen medicin i perioden Årlig vækst (pct.) Antal speciallæger i almen medicin ,0 Kilde: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017) Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose indeholder en prognose over arbejdsstyrken af speciallæger i almen medicin, som udgør rekrutteringsgrundlaget for læger til almen praksis. Tabel 2: Forventet udvikling i antal speciallæger i almen medicin pr. indbygger Indeks 2015= Almen medicin ,2 101,2 108,0 116,5 124,2 Kilde: Sundhedsstyrelsens lægeprognose , Danmarks Statistik og egne beregninger Ifølge Sundhedsstyrelsens prognose vil arbejdstyrken af speciallæger i almen medicin opgjort pr. indbygger stige med 24 pct. frem mod Antallet forventes dog at falde en smule frem mod 2020 for herefter at stige frem mod 2025 og for alvor stige fra 2025 frem mod 2040.

26 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -6 af 29 Figur 3: Prognose for antal læger med speciale i almen medicin, Pr indbyggere 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Pr indbyggere 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, ,0 Kilde: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017), baseret på lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen (2016) Sammenholdes udviklingen i antallet af speciallæger i almen medicin med udviklingen i befolkningens størrelse ses, at der på landsplan i dag er godt 0,8 læge pr indbyggere. Dette tal forventes at stige til godt 1,0 læge pr indbyggere i Figur 4: De ti mest almindelige ansættelsessteder for speciallæger i almen medicin uden for almen praksis Kilde: Lægeforeningens medlemsregister 2016 Som det fremgår af figur 4, arbejder en del af speciallægerne i almen medicin udenfor almen praksis. I 2016 var 753 speciallæger således beskæftiget i andre brancher end almen praksis heraf 219 i Region Hovedstaden. En stor del af de speciallæger i almen medicin, der er beskæftiget uden for almen praksis, er beskæftiget på offentlige hospitaler.

27 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -7 af 29 Figur 5 Gennemsnitlig lægealder, År Læger i almen praksis Speciallæger på sygehusene Heraf overlæger Heraf afdelingslæger Anm.: Alderen for læger i almen praksis er opgjort for samtlige læger, uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor, Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen År Figur 6 Andel læger i almen praksis fordelt i de enkelte aldersintervaller, Pct Pct Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis, uanset hvor mange timer de er tilknyttet, og uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen < 40 år år år år 70+ Gennemsnitsalderen for en speciallæge i almen medicin i praksissektoren er 53 år, hvilket svarer til gennemsnitsalderen for en speciallæge ansat på sygehuset, jf. figur 5. Over perioden er gennemsnitsalderen for alment praktiserende læger steget ca. 2 år. Figur 7 Gennemsnitlig lægealder i de enkelte kommuner, 2014 Figur 8 Antal kommuner hvor hhv. 10 pct. og 25 pct. af lægerne er 65 år eller over Antal kommuner Antal kommuner pct. af læger pct. af læger Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis uanset hvor mange timer de er tilknyttet.. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

28 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -8 af 29 Aldersfordelingen blandt de alment praktiserende læger peger på, at der i de kommende år kan forventes en større afgang blandt de beskæftigede læger, jf. figur 8. I omkring 40 kommuner på landsplan er 10 pct. af lægerne 65 år eller derover. I 15 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden er mindst 10 pct. af lægerne 65 år eller derover. Heraf er der 3 kommuner, hvor mindst 25 pct. af lægerne er 65 år eller derover. Det drejer sig om Herlev Kommune, Ishøj Kommune og Rødovre Kommune. Til gengæld peger regeringens lægedækningsudvalg på, at alment praktiserende læger nedsætter sig tidligere og trækker sig senere tilbage. Figur 9: Kønsfordeling blandt speciallæger i almen medicin i arbejdsstyrken år år år 60+ år Mænd Kvinder Kilde: Sundhedsdatastyrelsens bevægelsesregister, data pr. 1. januar Som det fremgår af figur 9, er der et flertal af kvindelige speciallæger i almen medicin i aldersgruppen år og år, mens der er et flertal af mænd i gruppen år og gruppen af læger over 60 år. I forhold til rekruttering og fastholdelse af speciallæger i almen praksis skal der tages højde for, at der på sigt må forventes et stigende antal kvindelige speciallæger i almen medicin og deres præferencer til arbejdslivet, jf. afsnit 4. Overordnet set er arbejdsstyrken af speciallæger i almen medicin og dermed rekrutteringsgrundlaget til almen praksis til stede i de kommende år også, når det holdes op mod den forventede befolkningsudvikling. Det handler imidlertid ikke alene om rekrutteringsgrundlaget, men om at få lægerne til at ville nedsætte sig eller arbejde som praktiserende læger og fordele sig, så der er dækning i alle områder i regionen.

29 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -9 af Fordeling af praktiserende speciallæger i almen medicin Som det fremgår af rapporten Lægedækning i hele Danmark, var der fuldtidslæger i Danmark fordelt på praksis i Fordelingen af læger pr indbyggere varierer med ca. 12 pct. på tværs af regionerne. Der er generelt flest læger pr. indbygger i Region Syddanmark og færrest i Region Nordjylland. Region Hovedstaden ligger tæt på gennemsnittet på 0,62 fuldtidslæger pr indbyggere. Tabel 10: Antal almen praksis og fuldtidslæger pr. 1. januar 2015 Praksis Fuldtidslæger Antal fuldtidslæger pr indbyggere Region Hovedstaden ,60 Region Midtjylland ,64 Region Nordjylland ,58 Region Sjælland ,60 Region Syddanmark ,65 I alt ,62 Anm.: Antal praksis og fuldtidslæger er afgrænset til, at der til et ydernummer er tilmeldt mere end 200 patienter pr. januar det pågældende år. Kilde: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017), baseret på Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 11: Antal borgere pr. fuldtidslæge, Figur 12: Spredning i antallet af tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge i de enkelte regioner, 2015 Befolkning pr. fuldstidslæge Befolkning pr. fuldtidslæge Antal Antal Befollknng pr. fuldtidslæge 5 pct. lavest 5 pct. højest Gennemsnit Gns. Hele landet Anm.: Der er et databrud for antallet af fuldtidslæger i 2009, hvor antal fuldtidslæger stiger med ca Kilden til fuldtidslæger er esundhed.dk. Kilde: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017), baseret på beregninger pba. esundhed.dk og Danmarks Statistik. Anm.: Data er afgrænset til praksisser med mere end 200 tilmeldte patienter. Kilde: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017), baseret på: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen

30 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -10 af 29 På tværs af regionerne er der forskelle i gennemsnitligt antal fuldtidslæger pr. praksis med færrest læger i Region Hovedstaden (1,5 pr. praksis) og flest i Region Midtjylland og Syddanmark (2,1 pr. praksis), jf. tabel 10. Lægedækningsudvalget peger på, at der er tilsvarende betydelige regionale forskelle i praksissammensætningen med flest solopraksis i Region Hovedstaden (ca. 67 pct.) og færrest i Region Syddanmark (ca. 42 pct.). Normtallet i almen praksis på sikrede pr. kapacitet er den nedre grænse for, hvornår læger som udgangspunkt kan vælge at få lukket for yderligere patienttilgang. Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte end 1.600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal sikrede, dog ikke under 538. Hvis en praksis har mere end sikrede, skal der søges om samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åbent for patienttilgang. Tabel 13: Antal praktiserende læger og kapaciteter i Region Hovedstaden Antal læger i alt (inkl. ubesatte kapaciteter) Antal kapaciteter heraf ubesatte kapaciteter Kilde: Notus Regional pr. 1. okt (trukket 31. januar 2017). Note: Antallet af læger i alt inkluderer både fuldtidspraksis og delepraksis. Antallet af kapaciteter i Region Hovedstaden er i perioden faldet fra til 1.056, jf. tabel 13. Det vil sige reduceret med 24 kapaciteter. I samme periode er antallet af praktiserende læger faldet med 39. Figur 14: Udvikling i antal sikrede pr. kapacitet i Region Hovedstaden Kilde: Notus Regional pr. 1. okt

31 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -11 af 29 Antallet af sikrede pr. kapacitet i Region Hovedstaden er i perioden fra steget fra til 1.708, jf. figur 14. Samlet udgør dette en stigning på 6,2 pct. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Hovedstaden næstflest antal sikrede pr. kapacitet kun overgået af Region Nordjylland. Gennemsnitstallet dækker over stor variation områder og klinikker imellem.

32 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -12 af 29 Behovet for alment praktiserende læger afhænger af en række faktorer så som befolkningstilvækst, befolkningens sammensætning, herunder sygdomsmæssige og socioøkonomiske forhold og den konkrete arbejdsdeling mellem sundhedsvæsenets parter Befolkningsudviklingen Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at befolkningstallet i Region Hovedstaden forventes at stige med knap fra 2016 til 2020 svarende til ca årligt. Ses frem til 2040 forudses en stigning på omkring borgere svarende til i alt ca. 15 %. Figur 15. Befolkningsfremskrivning Region Hovedstaden Kilde: Statistikbanken Regionen foretager hvert år en lægedækningsundersøgelse som beskrevet i Overenskomst om almen praksis. Formålet er at afdække kapacitetsbehovet i almen praksis og høre lægerne om ønsker til antal sikrede det kommende år. På baggrund heraf træffer regionen beslutning om dimensionering af kapaciteten. Lægedækningsundersøgelsen i Region Hovedstaden for 2017 viser, at der en underkapacitet på i alt sikrede i forhold til det faktiske antal tilmeldte gruppe 1 sikrede pr. 1. oktober 2016 og lægernes ønsker til antal tilmeldte. På den baggrund har regionen beslut-

33 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -13 af 29 tet at øge antallet af kapaciteter i almen praksis med 13 for at kunne sikre en tilstrækkelig lægedækning i Med en estimeret befolkningsudvikling med nye borgere hvert år de kommende 4 år og en stigning på borgere frem mod 2040 forventes forudsat en uændret opgavefordeling mellem sektorerne behov for en udvidelse af kapaciteten i almen praksis de kommende år Befolkningens sammensætning På baggrund af regionens praksisplan er der udarbejdet en ny model for lægedækning, som tager højde for områder med mange sårbare borgere. Modellen er udarbejdet i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Der indgår i modellen tre variabler, der tilsammen har en god forklaringskraft i forhold til områder, hvor det er sværest at rekruttere og fastholde læger, og som samtidig anses for relevante til at dokumentere sårbare borgere i almen praksis population: Andelen af indvandrere og efterkommere Andelen af borgere med indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten Andelen af borgere over 70 år Modellen vil blive brugt til at identificere områder med sårbare borgere i forbindelse med regionens årlige lægedækningsundersøgelse. Den vil blive anvendt vejledende ved den overordnede fordeling af kapaciteter i almen praksis suppleret med andre relevante forhold som f.eks. antal lukkede praksis og lægernes alder. Modellen anvender seneste data fra Danmarks Statistik og vil blive opdateret en gang årligt i forbindelse med den årlige lægedækningsundersøgelse. Med de seneste data peger modellen på følgende områder i regionen som områder med mange sårbare borgere: Albertslund, Bispebjerg, Brøndby, Brønshøj-Husum, Høje- Taastrup, Ishøj, Nørrebro og Vesterbro. Der forventes udfordringer med at sikre tilstrækkelig lægedækning i ovennævnte områder samt på Bornholm og i Halsnæs Kommune på grund af de to områders geografiske beliggenhed.

34 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -14 af 29 Figur 16: Kort over lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden

35 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -15 af 29 Der er endvidere områder i Region Hovedstaden, hvor andelen af læger over 65 år udgør mindst 25 %. Det drejer sig om Herlev Kommune, Ishøj Kommune og Rødovre Kommune. Endelig er der kommuner, hvor der pr. 24. februar 2017 ikke er åbent for tilgang af patienter til almen praksis. Det drejer sig om kommunerne Glostrup, Høje Taastrup og Vallensbæk.

36 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -16 af 29 I dette afsnit belyses barrierer og muligheder i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger i sårbare områder på baggrund af FYAMs undersøgelse fra efteråret 2016 og tidligere gennemførte tilsvarende undersøgelser. FYAMs undersøgelse er baseret på 359 besvarelser, svarende til 24,6 pct. af medlemmerne. 81 pct. af besvarelserne er fra kvinder og 19 pct. fra mænd. Der er således en overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen, hvilket må forventes at afspejle sig i resultaterne. FYAMs undersøgelse giver information om uddannelseslægernes generelle holdning til almen praksis og ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de almenmedicinere, der er under uddannelse nu, forventer at blive praktiserende læger. Efter to år som speciallæge forventer 51 pct. at have egen praksis og 36 pct. at være ansat i praksis Efter fem år som speciallæge i almen praksis forventer 85 pct. at have egen praksis og 7,5 pct. at være ansat i praksis Kun meget få mindre end 2 % - ønsker at købe sig ind i en solopraksis, mens resten ønsker at arbejde i en flermandspraksis. Besvarelserne i undersøgelsen viser, at de væsentligste parametre i forhold til at arbejde i et område med mangel på praktiserende læger er gode kollegaer, familiens trivsel, mulighed for nedsat tid og økonomisk belønning. I gruppen år har 60 pct. planer om deltid. Dette for at få mere tid til familien. Signifikant flere kvinder end mænd har planer om at arbejde på deltid. Samtidig viser undersøgelsen, at uddannelseslægerne har en frygt for stor arbejdsbelastning og stigende opgavemængde. Som barrierer peges endvidere på frygt for udbrændthed og øget kontrol af almen praksis Rekruttering til almen praksis I forhold til rekruttering viser FYAM-undersøgelsen, at der er en gruppe af kommende speciallæger i almen medicin, som er villige til at flytte, hvis det kan hænge sammen med privatlivet. Analyserne indikerer, at de yngre og dem, der endnu ikke er så langt i deres

37 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -17 af 29 uddannelse, formentlig er de geografisk mest fleksible. 65 pct. af respondenterne under 30 år overvejer at flytte til områder med lægemangel, mens kun 21 pct. af de årige svarer det samme. Dette svarer godt overens med konklusionen i rapporten Lægedækning i hele landet, som viser, at unge som regel er mere fleksible og mobile end lidt ældre. I slutningen af 30 erne er flyttefrekvensen nogenlunde ens uanset lægens speciale. Men fra omkring 40 år ses et brud på denne tendens. Flyttefrekvensen for speciallæger i almen medicin falder til et vedvarende lavere niveau i forhold til de øvrige læger. Denne tendens fortsætter frem til lægerne er omkring de 60 år. FYAMs undersøgelse giver nogle bud på tiltag, som kan få lægerne til at arbejde i områder med lægemangel 1. Det fremgår af undersøgelsen, at det hyppigst nævnte tiltag er fleksible arbejdsforhold. Endvidere peges på stærke faglige miljøer med mulighed for efteruddannelse, kvalitetsarbejde, undervisning eller forskning, samt mulighed for job til partner/ægtefælle, aktive lokalmiljøer, økonomisk belønning og kompensation for pendlertid. Besvarelserne i FYAMs undersøgelse fra 2016 stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, hvor der er spurgt ind til speciallæger i almen medicins valg i forhold til at nedsætte sig i områder med mange sårbare borgere. En rapport om rekruttering og fastholdelse i almen praksis i Region Hovedstaden fra viser, at ganske få læger vælger socialt sårbare områder, selvom flertallet ønsker sig en blandet patientpopulation. Som begrundelse herfor fremgår det af rapporten: Begrundelserne i respondenternes egne formuleringer for at fravælge sårbare områder kan opdeles i følgende kategorier: a) opslidende arbejde / frygten for udbrændthed (ca. halvdelen af begrundelserne befinder sig i denne kategori); b) dårlig økonomi; c) faglighed; d) manglende opbakning udefra. Rapporten giver endvidere eksempler på respondenternes svar: -Jeg har prøvet at være uddannelseslæge i en socialt belastet praksis. Så jeg ved, hvilket merarbejde det giver, men især også den psykiske belastning, det er at tage patienten med hjem, fordi man gerne vil hjælpe. Hvis man gør det med for mange patienter dagligt, brænder man hurtigt ud som læge, og det påvirker privatlivet. I et fokusgruppeinterview, Region Sjælland har gennemført i 2014 med 12 læger, som var i det sidste år af deres uddannelse, gives nogle yderligere indikationer på, hvilke parametre, som er vigtige i forhold til rekruttering af speciallæger i almen medicin til lægedæk- 1 Det fremgår af FYAM-undersøgelsen, at de nævnte tiltag er baseret på 116 besvarelser i fritekst, og at der ikke er udført analyser af disse kvalitative data, hvorfor der kun anføres tendenser i svarene. 2 Thorsen, Thorkil og Lise Dyhr: Rekruttering af yngre læger og fastholdelse af ældre læger i almen praksis i såkaldt sårbare områder En undersøgelse fra Region Hovedstaden. Synthese, KvEAP og Forskningsenheden for Almen Praksis, København 2010.

38 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -18 af 29 ningstruede områder. Der er sammenfald mellem disse og de ting, der peges på i de øvrige undersøgelser: Fleksible arbejdsforhold og tid til familien Det er vigtigt med fleksibilitet i ansættelsen Ved længere transport vil det være væsentligt med mulighed for at dele et ydernummer eller have nedsat patientantal/tid Det er væsentligt at tilbyde forhold, som gør, at det familiemæssigt hænger sammen at nedsætte sig både i forhold til børn og medfølgende ægtefælle Stærke faglige miljøer Der er et ønske om at arbejde i flerlægepraksis Der lægges vægt på ikke at være den eneste unge i en praksis I belastede områder vil adgang til supervision/adgang til andre faggrupper og støttepersonale hjælpe Økonomisk belønning Arbejde i satellitpraksis kan være interessant, hvis en række forudsætninger i forhold til aktivitet, økonomi og praktiske forhold er til stede Arbejde i belastede områder opfattes interessant, men der skal være mere tid (penge) for at gøre det attraktivt at nedsætte sig i disse områder Det nævnes i interviewene, at det er lettere at få yngre læger ud i de lægedækningstruede områder, inden de etablerer sig med familie og huskøb. Dette er i overensstemmelse med afdækningen i regeringens lægedækningsudvalg og svarene i FYAMs undersøgelse Fastholdelse af alment praktiserende læger Et par rapporter har særligt set på, hvad der skal til for at fastholde alment praktiserende læger. Således angives det i en PLO-rapport fra Et væsentligt resultat af seniorundersøgelsen er, at kun ca. 20 % er helt faste i deres beslutning om et bestemt pensionstidspunkt. De øvrige 80 % kan påvirkes i deres beslutning, hvis incitamentet er godt nok.. De incitamenter, som kan få seniorerne til at udskyde deres arbejdsophør, er først og fremmest forskellige muligheder for at få nedsat arbejdsbelastningen, gerne uden samtidig at gå ned i indtægt. I undersøgelsen fra fremhæves en top 5 for fastholdelse på baggrund af fokusgruppeinterviews med ældre læger i områder med mange sårbare borgere. 3 Rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis, PLO, DSAM, FYAM og FAYL, 2003.

39 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -19 af 29 Lavere normtal. (1.000 sikrede maksimum for ældre læger) Garanti for ikke at blive pålagt flere patienter Ikke noget pålæg om udvidet åbningstid En uvildig kommune-person til at tage sig af nogle af de sociale problemstillinger (ikke myndighedsudøvende) Garanti for en afhændelsessum for ens praksis, hvis man fortsætter til en given alder 4 Thorsen, Thorkil og Lise Dyhr: Rekruttering af yngre læger og fastholdelse af ældre læger i almen praksis i såkaldt sårbare områder En undersøgelse fra Region Hovedstaden. Synthese, KvEAP og Forskningsenheden for Almen Praksis, København 2010.

40 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -20 af 29 Der er en række muligheder for fastholdelses- og rekrutteringstiltag inden for rammerne af den gældende overenskomst. Disse er i forskelligt omfang bragt i anvendelse ved behandling af konkrete ansøgninger, men arbejdsgruppen vurderer, at det ikke har haft den fornødne effekt i forhold til at rekruttere og fastholde praktiserende læger i Region Hovedstaden i lægedækningstruede områder. De forskellige muligheder i overenskomsten er opdelt under tiltag målrettet henholdsvis rekruttering og fastholdelse. En del af mulighederne kan anvendes i forhold til begge dele. Rekruttering: Reduceret patientantal: Som tiltag til at reducere arbejdsmængden for den yngre ny-rekrutterede læge er det muligt at få lukket for tilgang af patienter ved et lavere antal patienter end normen på I henhold til overenskomstens 7 skal lægen søge samarbejdsudvalget herom. Vikarordning: Ved fravær fra praksis har lægen mulighed for at anvende vikar, jf. overenskomstens 46. Derved kan den yngre læge få reduceret arbejdsmængden under etablering og opbygning af sin praksis. Dette forudsætter dog, at lægen kan skaffe vikar, hvilket især kan være vanskeligt i sårbare områder. Delepraksis: Lægen kan i henhold til 22 søge samarbejdsudvalget om tilladelse til delepraksis. Tilladelse kan gives, hvor læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning. Endvidere kan tilladelse gives, hvis lægen stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner i minimum 6 timer om ugen. Praksis på licens: Ordningen har hjemmel i overenskomsten 25, hvorefter en region eller kommune kan stille en klinik til rådighed for en læge, som driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, samtidig med at lægen betaler et aftalt omkostningsbidrag til regionen. Kurser: KAP-H udbyder årligt kurser til nynedsatte læger, som bl.a. har fokus på overenskomstens bestemmelser og administration heraf, jf. overenskomsten 12, stk. 3. Dispensation: Læger, der har ansættelser ved hospital, klinikker, laboratorier eller lignede, kan normalt ikke drive almen praksis efter overenskomsten. Det er dog

41 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -21 af 29 muligt at ansøge om dispensation fra denne bestemmelse, hvilket samarbejdsudvalget kan give efter overenskomsten 12, stk. 4. Anvendelse af denne mulighed kan fx give mulighed for forsøg med alternative organiseringsformer. Praksisudvikling og etablering af større praksis: Efter overenskomstens 6, etablerer regionerne tilbud til læger, der har ønske om at etablere større praksis eller ønsker at udvikle deres praksisdrift. Udvikling af større lægepraksis anses af overenskomstens parter som et af de væsentligste midler til at sikre rekruttering til almen praksis. Samtidig peges der på behovet for udvikling af praksisdriften, så organisering, ledelse, anvendelse af praksispersonale mv. styrkes, jf. overenskomstens bilag (protokollat 10). Sådanne tilbud forventes at kunne understøtte rekruttering, og i et vist omfang fastholdelse i almen praksis. Anvendelse af praksispersonale: Som nævnt ovenfor kan praksispersonale udføre en række behandlinger og undersøgelser, hvor det ikke er påkrævet, at lægen medvirker, jf. ydelsesbeskrivelserne i overenskomsten. Det kan frigøre tid for den praktiserende læge og dermed medvirke til at reducere arbejdsmængden. Fastholdelse: Reduceret patienttal: Muligheden for lukning for tilgang ved et lavere patienttal, jf. overenskomstens 7, kan også finde anvendelse for læger der er fyldt 60 år, se i øvrigt ovenfor. Generationsskifteaftale: Ved praksisoverdragelse kan lægen i henhold til 19 søge samarbejdsudvalget om en generationsskifteaftale i op til 5 år. Ved en generationsskifteaftale er der mulighed for at prøve samarbejdet af i en periode på minimum seks måneder og op til fem år. Efter de seks måneder skal den nye læge købe sig ind i praksis og dermed overtage en del af det økonomiske ansvar. En generationsskifteaftale betyder, at den ældre læge langsomt udfases af praksis, og den yngre læge tager over. Vikarordning: Se ovenfor. Den ældre læge kan i fornødent omfang få aflastning ved at anvende vikar i praksis, jf. overenskomstens 46. Anvendelse af praksispersonale: Se ovenfor. Anvendelse af praksispersonale kan frigøre tid og reducere arbejdsmængden for den praktiserende læge. Ansatte læger: En praksis har uden ansøgning til samarbejdsudvalget ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin i en periode på ét år, hvis praksis råder over en ledig kapacitet eller har tilladelse til delepraksis. Ønskes ansættelsesforholdet videreført efter et år, skal samarbejdsudvalget søges om tilladelse hertil. Samarbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, medmindre væsentlige hensyn taler imod, jf. overenskomstens 20, stk. 1.

42 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -22 af Regeringens lægedækningsudvalg Regeringens lægedækningsudvalg fremlagde i januar 2017 en rapport med anbefalinger til, hvordan der sikres en bedre lægedækning i Danmark. Nogle af forslagene kræver ændring i lovgivningen for at blive gennemført, mens andre kræver ændring af overenskomsten. Andre af forslagene kan regionerne gennemføre i samarbejde med kommunerne og PLO (regionalt). På baggrund af udvalgets rapport har folketingets partier i februar 2017 indgået en aftale om: at forlænge den nuværende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske klinikker op til seks år i tilfælde af lægedækningsproblemer at åbne mulighed for, at almen praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe direkte fra andre praktiserende læger at omprioritere midler i en treårig overgangsperiode til at understøtte en honoraromlægning i almen praksis, der kan sikre bedre lægedækning. Prioriteringen forudsætter, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) aftaler en model for differentieret basishonorar i de aktuelle overenskomstforhandlinger om almen praksis Folketingets partier opfordrer endvidere til, at der inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedsloven 233 ansøges om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Folketingets partier noterer sig i øvrigt i aftalen lægedækningsudvalgets øvrige anbefalinger og er enige om at opfordre de relevante aktører, bl.a. regioner, kommuner, lægeorganisationer m.fl. til at arbejde målrettet med anbefalingerne Regionale initiativer I dette afsnit gennemgås en række af de initiativer, regionerne har igangsat, og som ikke aktuelt benyttes i Region Hovedstaden. Det Landsdækkende forum for drøftelse og erfaringsudveksling vedrørende lægedækning og rekrutteringsudfordringer i almen praksis har i 2017 udsendt informationsmateriale, der har til formål at besvare de mest almindelige spørgsmål fra yngre læger og praktise-

43 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -23 af 29 rende læger om at nedsætte sig i almen praksis. Desuden fokuserer materialet på sundhedslovens og PLO-overenskomstens redskaber, som kan anvendes i regionale løsninger. Materialet indeholder eksempler på regionale initiativer, som har været anvendt i forhold til at løse konkrete lægedækningsudfordringer, bl.a.: Facebook rekrutteringsside Ægtefælleunderstøttelse Omskoling af udenlandske praktiserende læger med speciale i almen medicin Rekrutteringsfoldere om ledige praksis, som udarbejdes i samarbejde med kommunerne Licensklinikker, hvor personalet er ansat af regionen, men lægen har den lægefaglige instruktionsbeføjelse overfor det ansatte personale Udbud af drift af almen lægepraksis Sommerpraktik for medicinstuderende med henblik på at styrke interessen for det almenmedicinske speciale hos de kommende læger Tilbud om ydelser til praktiserende læger, som har til formål at styrke den enkelte praksis i ledelse og organisationsudvikling I Region Sjælland er en række indsatser anbefalet og prioriteret, herunder særlig fleksibilitet i forhold til ansøgninger fra læger til de lægedækningsudfordrede kommuner, interview af kommende læger, månedlige møder mellem regionen og PLO-Sjælland, fællesmøder med lokale læger eller lægehuse, udviklingsklinikker og salgsfremstød i samarbejde mellem kommune, private og regionen. Fra Region Syddanmark er der positive erfaringer med teletolkning, hvor mere end 100 praksis har mulighed for dette. Tilsvarende viser en evaluering fra 2015 om forsøg med teletolkning i Region Hovedstaden, at lægerne er positivt stemt, og at patienterne er tilfredse. En fordel ved teletolkning - udover en mulig økonomisk besparelse er, at det kan være nemmere at rekvirere tolke, især til akutte tolkninger. Regionerne arbejder typisk med flere samtidige initiativer i forhold til at sikre tilstrækkelig lægedækning i almen praksis. Det er derfor ikke muligt at isolere de enkelte initiativers effekt på rekruttering og fastholdelse, og der foreligger derfor heller ikke sikker viden om effekten af de enkeltstående initiativer International rekruttering En anden mulighed for at få læger til områder, som er lægedækningstruede, er gennem international rekruttering. Der er regioner i Danmark, som har gjort sig erfaringer med rekruttering af udenlandske læger til almen praksis. Region Syddanmark har i en årrække rekrutteret udenlandske læger, idet regionen har gennemført et 14 måneder langt omskolings-/uddannelsesprogram. Regionen har, foruden lønudgifter til lægen under uddannelsen, udgifter til sprogundervisning og efter behov til

44 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -24 af 29 enkelte specialespecifikke kurser. Derudover afholder regionen udgifter til konkrete rekrutteringsaktiviteter, herunder blandt andet annoncering/kommunikation, udgifter til konsulenter (praktiserende læger/uddannelseskoordinatorer), der gennemfører screening af potentielle kandidater, udgifter til kandidaternes besøg i Danmark med henblik på screening og præsentation af praksisområdet mv. Region Nordjylland har også benyttet sig af muligheden for at rekruttere udenlandske læger. Her varetages selve rekrutterings- og uddannelsesforløbet af et rekrutteringsbureau, så indsatsen i regionen er koncentreret omkring etablering i praksis efter rekruttering og omskoling i lokalmiljøet. Udgiften i Region Nordjylland til rekruttering af udenlandske læger beløber sig til ca. 1,2 mio. kroner pr. læge. Region Nordjylland har i 2016 rekrutteret fire læger på denne måde, og der er planlagt en evaluering af forløbet i efteråret Rekruttering af udenlandske læger er omkostningstungt og kræver stor grad af faglig og administrativ understøttelse. Arbejdsgruppen vurderer, at der ikke aktuelt er behov for at rekruttere udenlandske læger til almen praksis i Region Hovedstaden, men de andre regioners erfaringer med rekruttering bør følges.

45 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -25 af Konklusion Arbejdsstyrken af speciallæger i almen medicin og dermed rekrutteringsgrundlaget til almen praksis er til stede, og antallet af nyuddannede speciallæger i almen medicin forventes at stige fra 2025 og frem. Sammenholdes den forventede udvikling med den forventede udvikling i befolkningsgrundlaget, ses et stigende antal speciallæger i almen medicin pr indbyggere fra 0,8 til godt 1,0. Gennemsnitsalderen for alment praktiserende læger er i perioden steget ca. 2 år, og der kan i kommende år forventes en større afgang blandt de alment praktiserende læger end set i tidligere år. Til gengæld peger regeringens lægedækningsudvalg på, at alment praktiserende læger nedsætter sig tidligere og trækker sig senere tilbage. Det handler imidlertid ikke alene om rekrutteringsgrundlaget, men om at få lægerne til at ville nedsætte sig eller arbejde som praktiserende læger og fordele sig, så der er dækning i alle områder i regionen. FYAMs undersøgelse viser, at langt de fleste nyuddannede speciallæger i almen medicin forventer at nedsætte sig eller blive ansat i almen praksis (92,5 pct.). Kun meget få af de adspurgte mindre end 2 % - ønsker at købe sig ind i en solopraksis, mens resten ønsker at arbejde i en flermandspraksis. Lægernes præferencer i forhold til tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv har ændret sig igennem årene og forventes at ændre sig yderligere de kommende år bl.a. på grund af et stigende antal kvindelige speciallæger i almen medicin. Dette skal der tages højde for, når der igangsættes tiltag, der skal understøtte rekruttering og fastholdelse af læger. I 2015 havde Region Hovedstaden 0,62 fuldtidslæger pr indbyggere. Det ligger tæt på landsgennemsnittet på 0,60. Ser man på udviklingen de seneste 5 år i perioden , er antallet af kapaciteter i Region Hovedstaden faldet med 24 fra til og antallet af sikrede pr. kapacitet i Region Hovedstaden er steget fra i gennemsnit i 2012 til i Region Hovedstaden er den region med næstflest sikrede pr. kapacitet. Det er vurderingen, at Region Hovedstaden ikke aktuelt har et generelt lægedækningsproblem. Men med en estimeret befolkningsudvikling med nye borgere i Region Hovedstaden hvert år de kommende 4 år og en stigning på borgere frem mod 2040

46 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -26 af 29 forventes forudsat en uændret opgavefordeling mellem sektorerne behov for udvidelse af kapaciteten i almen praksis. Der er områder i regionen, som allerede nu har lægedækningsudfordringer på grund af sammensætningen af borgere og geografisk beliggenhed. Det drejer sig om Albertslund, Bispebjerg, Bornholm, Brøndby, Brønshøj-Husum, Halsnæs, Høje-Taastrup, Ishøj, Nørrebro og Vesterbro. Hertil kommer områder, som er udfordret på grund af lægernes høje gennemsnitsalder (Herlev, Ishøj og Rødovre), og områder, hvor der er lukket for tilgang af patienter (Glostrup, Høje-Taastrup og Vallensbæk). Region Hovedstaden udvider i 2017 med 13 lægekapaciteter for at sikre, at alle borgere har adgang til en læge. For at sikre, at alle borgere i regionen også fremadrettet har adgang til almen lægehjælp, er det nødvendigt at se på, hvad der skal til for at rekruttere og fastholde læger til disse områder. Her peger undersøgelserne på følgende faktorer som de vigtigste i forhold til rekruttering: Fleksible arbejdsforhold Stærke faglige miljøer Mulighed for job til partner/ægtefælle Aktive lokalmiljøer Økonomisk belønning og kompensation for pendlertid Og følgende i forhold til fastholdelse: Lavere normtal og garanti for ikke at blive pålagt flere patienter. Bistand fra kommunen til at tage sig af sociale problemstillinger Garanti for en afhændelsessum for praksis, hvis man fortsætter efter en given alder. Af barrierer i forhold til at nedsætte sig som praktiserende læge peger uddannelseslægerne på frygt for stor arbejdsbelastning og specielt stigende opgavemængde. Endvidere peges som barrierer på frygt for udbrændthed og øget kontrol af almen praksis. Der er mulighed for at imødekomme en række af uddannelseslægernes ønsker indenfor overenskomstens ramme fx nedsat patienttal, få en delepraksis eller generationsskifteaftale. Disse muligheder er bragt i anvendelse i Region Hovedstaden ved behandling af konkrete ansøgninger, men vurderes ikke at have haft den fornødne effekt i forhold til at rekruttere og fastholde praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Regionerne har igangsat en række initiativer for at sikre lægedækning. Fordi initiativerne ofte igangsættes samtidigt, er det ikke muligt at vurdere de enkelte initiativers effekt på rekruttering og fastholdelse. Men arbejdsgruppen har ladet sig inspirere af tiltagene ved valg af anbefalinger til tiltag i Region Hovedstaden. Fra centralt hold er der mellem alle folketingets partier indgået en politisk aftale om bedre lægedækning. Et af de centrale elementer i aftalen er omprioritering af midler i en treårig

47 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -27 af 29 overgangsperiode til at understøtte en honoraromlægning i almen praksis. Målet hermed er at tilgodese læger i områder med relativ høj patienttyngde. Det skal øge incitamentet til at være alment praktiserende læge i områder, hvor patientpopulationen er mere kompleks. Dette initiativ adresserer et af de væsentlige elementer, som lægerne peger på i forhold til rekruttering til områder med mange sårbare borgere - nemlig økonomisk belønning Anbefalinger Arbejdsgruppens anbefalinger adresserer ikke de elementer i den politiske aftale om lægedækning, som forudsætter ændring i lovgivning eller en ny overenskomst, men fokuserer på anbefalinger, som supplerer de centralt aftalte forslag og de allerede igangværende indsatser i regionen. Arbejdsgruppen har i sit arbejde desuden særligt lagt vægt på anbefalinger, som kan bidrage til at sikre lægedækning med læger, der praktiserer efter overenskomsten indgået imellem RLTN og PLO, samt styrke samarbejdet mellem regionen, PLO-H og kommunerne om rekruttering og fastholdelse af læger i lægedækningstruede områder. Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger: 1. Hurtigagerende samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse Arbejdsgruppen har som led i sine drøftelser peget på behovet for et hurtigagerende samarbejdsforum mellem PLO-H og Region Hovedstaden under samarbejdsudvalget. Forummet skal arbejde ud fra en fælles handleplan og mødes med fast kadence og ofte nok til i fællesskab at kunne reagere på situationer, i såvel den meget tidligere som den akutte fase. Den konkrete kommune inddrages tidligt i forløbet. Samarbejdsudvalget har allerede igangsat etablering af et sådant forum for at imødegå aktuelle rekrutterings- og fastholdelsesbehov. 2. Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes Den regionale rekrutteringsfunktion styrkes bl.a. med henblik på at målrette og intensivere regionens vejledning af læger, som er interesserede i at nedsætte sig som praktiserende læger. Funktionen skal også stå for at promovere almen praksis i regionen fx gennem udarbejdelse af rekrutteringsmateriale og tilrettelæggelse og deltagelse i relevante rekrutteringsaktiviteter. Denne funktion skal varetages i et tæt samarbejde mellem PLO-H, regionen og kommunerne. 3. Der etableres én indgang til information via sundhed.dk Der etableres én indgang til relevante informationer målrettet læger, der overvejer at nedsætte sig som praktiserende læge. Det er hensigten, at alle relevante informationer i forhold til rekruttering og fastholdelse af læger i regionen samles, således at de er let tilgængelige for lægerne. 4. Overenskomstens muligheder skal benyttes aktivt Der er i overenskomsten muligheder for at tilgodese lægers ønsker fx om delepraksis og nedsat patienttal. Det er samarbejdsudvalget, som træffer afgørelse i de

48 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -28 af 29 konkrete sager. Arbejdsgruppen anbefaler samarbejdsudvalget at benytte overenskomstens muligheder aktivt for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen i lægedækningstruede områder. 5. Igangsætte projekter med nye organisationsformer og rekrutteringstiltag Der igangsættes projekter og rekrutteringstiltag i samarbejde imellem regionen og PLO-H, fx afprøvning af tiltag, der giver nyuddannede læger i almen medicin mulighed for at få erfaringer med at virke som praktiserende læge. Det kan fx være forsøg med fleksible ansættelsesforhold, sommerpraktik mv. 6. Kommunerne understøtter den lokale lægedækning Kommunerne har en central rolle i at understøtte den lokale lægedækning i samarbejde med regionen og PLO-H. Kommunerne kan bistå nye læger med at komme i gang med praksisdriften lokalt, bl.a. ved at være behjælpelig med egnede praksislokaler og hjælpe de nye læger og deres evt. familie i området med fx bosætning, børnepasning, skole, sparring omkring ægtefællejob m.m. Andre initiativer fra kommunen kan være socialrådgiver på hjul og tilknytning af integrationskonsulenter til praksis mv. 7. Lægedækning drøftes i de kommunalt-lægelige udvalg Af Vejledning om kommunalt lægelige udvalg fra RLTN og PLO fremgår, at alle kommunalt lægelige udvalg (KLU) bør behandle lokale lægedækningsproblemer og mulig kommunal medvirken til løsninger fast på udvalgets møder. Arbejdsgruppen anbefaler, at KLU erne i højere grad anvender de muligheder, der ligger i den lokale dialog mellem læger og kommune omkring, hvilke indsatser der kan bidrage til at tiltrække og fastholde læger til området. Desuden opfordres til dialog på tværs af KLU erne om muligheder for at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger. Der skal desuden sikres en tæt gensidig informationsudveksling mellem det hurtigagerende samarbejdsforum, jf. anbefaling 1, og KLU erne i de kommuner, der oplever lægedækningsudfordringer. 8. Udbredelse af teletolkning De lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden har ofte en større population af borgere med anden etnisk herkomst end dansk og dermed er der i disse områder oftere behov for tolkning i almen praksis. Med henblik på bl.a. at forbedre kvaliteten og give mulighed for hurtigere at kunne rekvirere tolkning anbefaler arbejdsgruppen, at der skal arbejdes på at udbrede mulighederne for at benytte teletolkning i områder med mange borgere af anden etnisk herkomst end dansk.

49 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 1 - Side -29 af Tilskud til etablering af uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder Arbejde som uddannelseslæge i lægedækningstruede områder er med til at give erfaring med en varieret patientsammensætning og kendskab til det pågældende lokalområde. Samtidig kan ansættelsen af uddannelseslæger i et vist omfang aflaste den praktiserende læge. Undersøgelserne viser, at det er lettere at tiltrække yngre læger til områder med lægedækningsudfordringer, inden de etablerer sig med familie og bolig. For at tilskynde lægerne til at etablere uddannelsespladser anbefales genindført en tidligere gældende regional ordning, som giver mulighed for tilskud på op til kr. til etablering af nyoprettede uddannelsespladser i almen praksis i lægedækningstruede områder.

50 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 2 - Side -1 af 2 HANDLEPLAN VED OPHØR UDEN OVERDRAGELSE AF PRAKSIS GODKENDT AF SAMARBEJDSUDVALG Ansvarlig/Fas e Før varsel 1. varsel (første 3 måneder) Endeligt varsel (3-6 måneder) Ophør (efter 6 måneder) Regionen Hvis regionen modtager Sender varsel om ophør videre til Sender endeligt varsel til PLOskriftlige informationer om muligt ophør, sendes PLO-H. H. Lægedækningen for de patienter, der er informationen videre til PLO- (Lægen sender kopi til PLO-C.) Den valgte løsning tilknyttet den H. iværksættes. ophørende læge, er Regionen udarbejder en dynamisk oversigt over læger, der har varslet ophør, som formidles til PLO-H. sikret. Oplysninger om eventuelt salg af praksis formidles mellem regionen og PLO-H, så snart de foreligger. Hvis den ophørende læge pludselig får mulighed for at sælge praksis, kan det drøftes mellem regionen og PLO H, om det er muligt at stoppe iværksættelsen af den planlagte løsning, idet regionen skal tage hensyn til kontraktlige forpligtelser, der allerede indgået på dette tidspunkt. Fremsendelse af lægevalgsbreve senest 6 uger før ophør. PLO-H Vurderer information fra region og kontakter om muligt lægen. Løbende dialog med læger, der overvejer ophør. Kontakt til/møde med lægen hurtigst muligt. Tilbagemelding på førstkommende møde i samarbejdsforum. (Mødekadencen forventes at være en gang om måneden. Eventuelt telefonisk, hvis det er akut. Møder aflyses, hvis der ikke er aktive sager) Hvis PLO-H har kendskab til læger, der er interesserede i den/de ledige kapacitet/kapaciteter kan PLO-H formidle kontakt. Samarbejdsforum nedsat af Samarbejdsudvalget Møder i samarbejdsforum Region, PLO-H og evt. relevant kommune, hvor mulige ophør drøftes og tiltag til afhjælpning drøftes. Drøfter mulige tiltag for fastholdelse på baggrund af PLO- H s møde med lægen. Det drøftes blandt andet: Orienterer samarbejdsudvalget om mulige løsningsforslag, der er drøftet. Samarbejdsforum evaluerer processen på et udvalgsmøde o o o Om der skal skrives ud til lægerne i kommunen/omkringliggende kommuner om overtagelse af et antal patienter. Om praksis, der har lukket, skal kontaktes med henblik på ekstraordinært at åbne for et antal sikrede. Om opslag af kapacitet skal planlægges. På baggrund af tilbagemelding fra ophørende læge og/eller lægerne i området drøfter samarbejdsforum, hvilke løsninger der kan iværksættes i området for at sikre lægedækning. Mulige løsninger, der kan drøftes, er bl.a. o o o Lægerne i området tager patienterne Opslag af kapacitet Etablering af midlertidigt tilbud for at sikre lægedækning, jf.

51 Punkt nr. 3 - Anbefalinger fra arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse Bilag 2 - Side -2 af 2 o sundhedslovens 227, stk. 6. Gennemførelse af udbud, jf. sundhedslovens 227, stk Eventuel orientering til læger i området om den valgte løsning.

52 Punkt nr. 4 - Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød NOTAT Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 23. marts 2017 Fordeling af kapaciteter i almen praksis i Region Hovedstaden Ved fordeling af ledige kapaciteter i almen praksis i Region Hovedstaden, herunder ved fordeling af eventuelt nye kapaciteter som følge af lægedækningsvurderingen, ses der på en række parametre, der tilsammen kan indikere et behov for prioritering af kapaciteter til de enkelte planområder. Centralt i vurderingen står en afdækning af, hvilke områder i regionen, der pga. mange sårbare borgere, eller pga. geografisk beliggenhed vurderes som lægedækningstruede. Herudover anvendes en række øvrige kriterier som på forskellig vis kan have betydning for behovet for prioritering af kapaciteter. Ny model for lægedækning i almen praksis Det er med Praksisplan for almen praksis besluttet, at der skal udarbejdes en ny model for lægedækning i Region Hovedstaden, som tager højde for områder med mange sårbare borgere. Den nye lægedækningsmodel har til formål at identificere regionens områder med stor andel af sårbare borgere på en gennemskuelig og enkel måde med henblik på at denne viden kan anvendes vejledende ved den overordnede fordeling af ledige, herunder eventuelt nye, kapaciteter i almen praksis i regionen. Modellen er udarbejdet i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Relevante parametre til identifikation af områder med mange sårbare borgere I forbindelse med udvælgelsen af parametre til identifikation af sårbare borgere er der set på tidligere i studier og rapporter. 1 På baggrund af disse arbejder er der taget udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og udvalgt ca. 30 forskellige variabler. Analyse af de 30 parametre viser, at nedenstående tre parametre kan anses for særligt relevante til at angive sårbare borgere i et område. 1 Peter Vedsted og Torben Højmark Sørensen, Region Hovedstadens Sundhedsprofil, Thorkil Thorsen og Lise Dyhr samt Laura Glahder Lindberg, Thorkil Thorsen og Susanne Reventlow, se noter i øvrigt.

53 00-02 år år år år år år år år år år 0-9 år år år år år år år år år år Antal ydelser Antal besøg Punkt nr. 4 - Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter Bilag 1 - Side -2 af 5 Indkomst: Indkomst er et udtryk for de materielle ressourcer, som den enkelte borger disponerer over og kan påvirke borgerens muligheder for at foretage sunde valg. 2 Sammenhængen til sårbarhed er gennem uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil mange indikatorer for gruppen af lavt uddannede også være gældende for gruppen med lav indkomst, herunder sundhedsadfærd, hvilket er afgørende for fx udviklingen af kroniske sygdomme. 3 Indvandrere og efterkommere: Unge indvandrere og efterkommere i Danmark er ofte velintegrerede, men der er en stor population af ikke-dansktalende, som fordrer en anden tilgang i almen praksis. 4 Etnisk baggrund kan også have betydning for forekomsten af sygdomme af anden årsag. 5 6 Alder: Det er særligt den ældre patientgruppe, der har flere samtidige kroniske sygdomme og komplekse problemstillinger. Som det fremgår af figur 1 og 2 nedenfor, stiger både antal ydelser og antal besøg til almen praksis jo ældre patientpopulationen er. Med alder som parameter siges noget om sygdomstyngden, men ikke om sårbarheden hos den enkelte. Figur 1. Gns. antal ydelser pr. borger fordelt på alder ,7 25 Figur 2. Gns. antal besøg pr. borger fordelt på alder , , , ,3 4,0 5,3 6,8 7,6 7,3 8,8 11, ,6 3,1 4,8 5,6 5,6 6,6 8,4 11,4 0 0 Kilde: Targit, Antal ydelser 2015, antal sikrede pr. 1. december 2015 Kilde: Statistikbanken, Antal lægebesøg med offentligt tilskud 2015, folketal 4. kv På baggrund af ovenstående er de tre specifikke variable udvalgt: 1. Andelen af borgere med en indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten Borgere med en indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten er beregnet på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst. Ækvivaleret disponibel indkomst skal sikre, at den disponible indkomst for en enlig er sam- 2 Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, s Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, s Laura Glahder Lindberg, Thorkil Thorsen og Susanne Reventlow: Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på social ulighed i almen praksis 5 Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, s Region Hovedstadens Sundhedsprofil Kroniske sygdomme 2013, s. 49 Side 2

54 Punkt nr. 4 - Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter Bilag 1 - Side -3 af 5 menlignelig med indkomsten for en stor familie. Alle personer i en familie får samme ækvivalerede indkomst. Dvs. at der antages perfekt omfordeling indenfor familien. Til ækvivaleringen divideres familiens samlede disponible indkomst med OECD s modificerede ækvivalens faktor. Her tæller første voksen over 14 år for 1, øvrige over 14 år for 0,5 og børn for 0,3. Dvs. at alle medlemmer af en familie med to voksne og to børn med en samlet disponibel indkomst på kr. således har en ækvivaleret indkomst på ( /(1+0,5+0,3+0,3))= kr. Alder og indkomst er opgjort pr. 31/12 i året. 2. Andelen af indvandrere og efterkommere Indvandrere defineres som borgere i Danmark født i udlandet, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. 3. Andelen af ældre over 70 år Modellen til identifikation af sårbare borgere i Region Hovedstaden er bygget op omkring de nævnte tre udvalgte parametre vægtet på følgende måde: Andelen af indvandrere og efterkommere (40 pct.) Andelen af borgere med indkomst på max 50 pct. af medianindkomsten (40 pct.). Andelen af borgere over 70 år (20 pct.). Parameterværdierne grupperes i fraktiler. Et planlægningsområde, der er placeret i fraktiler mellem 0,8 og 1 vurderes at have mange sårbare borgere. IKKE SÅRBART NEUTRALT SÅRBART Fraktil 0-0,5 0,5-0,8 0,8-1,0 På baggrund af modellen identificeres følgende planlægningsområder i Region Hovedstaden som sårbare: Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj, Nørrebro, Vesterbro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Data for de tre variable kommer fra og baserer sig på definitioner fra Danmarks Statistik. Modellen er baseret på aggregerede data for et helt planområde. Der tages ikke højde for, at borgere kan vælge læge i et andet planlægningsområde. Side 3

55 Punkt nr. 4 - Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter Bilag 1 - Side -4 af 5 Fordeling af kapaciteter Ovenstående model for identificering af områder med mange sårbare borgere vil blive anvendt vejledende ved den overordnede fordeling af kapaciteter i almen praksis. Foruden andelen af sårbare borgere i et område kan der lægges vægt på et områdes geografiske placering. F.eks. kan der forventes udfordringer med at sikre tilstrækkelig lægedækning på Bornholm og i Halsnæs Kommune på grund af de to områders geografiske beliggenhed. Derudover kan en række øvrige forhold have betydning for vurderingen af behovet for kapaciteter i de enkelte områder i regionen, herunder status for andel af praksis med lukket for tilgang, lægernes ønsker vedr. antal patienter, befolkningsudvikling, lægernes alder m.v. Den konkrete fordeling af kapaciteter til de enkelte planlægningsområder i regionen er i 2017 sket på baggrund af følgende kriterier: Områder med mange sårbare borgere, jf. modellen Områder hvor alle praksis er lukket for tilgang Områder hvor stor andel af praksis er lukket for tilgang kombineret med, at lægerne ønsker et lavere antal sikrede Områder med høj befolkningstilvækst Nedenfor ses de beregninger og vurderinger, der i 2017 har ligget til grund for fordelingen af de 13 nye kapaciteter. Side 4

56 Punkt nr. 4 - Ny model for lægedækning og fordeling af nye kapaciteter Bilag 1 - Side -5 af 5 Planlægningsområder Antal kapaciteter 2016 Heraf ubesatte kapaciteter pr. 24. feb BAGGRUNDSDATA SÅRBARHEDSVURDERING SÅRBARHED Antal sikrede Antal sikrede pr. kapacitet pr. 1. okt pr. 1. okt Ønskede antal sikrede (Høringssvar 2016) Andel praksis med lukket for tilgang pr. 24. feb Befolkningstilvækst Vægtet parameterværdi 2015 STATUS FOR OMRÅDET_NY Tildeling af kapaciteter (ift. sårbarhed) ANDEL LUKKET FOR TILGANG ANDEL LUKKET FOR TILGANG KOMB. MED FLERE SIKREDE END ØNSKET 100% 85% Tildeling af kapaciteter (ift. 100% lukket for tilgang) Tildeling af kapaciteter (ift. andel lukkede praksis og ønskede antal sikrede) BEFOLKNINGS- TILVÆKST Tildeling af kapaciteter (ift. befolkningstilvækst) TILDELING AF KAPACITETER I ALT TILDELING AF KAPACITETER I ALT Albertslund % ,4% SÅRBART 1 1 Allerød % 292 7,0% IKKE SÅRBART Ballerup % 54 11,2% NEUTRALT Bornholm % -26 8,1% IKKE SÅRBART Brøndby % ,3% SÅRBART 1 1 Dragør % 119 7,9% IKKE SÅRBART Egedal % 172 6,6% IKKE SÅRBART Fredensborg % ,0% IKKE SÅRBART Frederiksberg % ,8% NEUTRALT Frederikssund % 234 7,5% IKKE SÅRBART Furesø % 670 9,8% IKKE SÅRBART Gentofte % ,4% NEUTRALT Gladsaxe % ,9% NEUTRALT Glostrup % 10 12,1% NEUTRALT 1 1 Gribskov % 110 8,1% IKKE SÅRBART Halsnæs % 157 9,0% IKKE SÅRBART 1 1 (1)* Helsingør % ,3% IKKE SÅRBART Herlev % 48 12,1% NEUTRALT Hillerød % 504 8,9% IKKE SÅRBART Hvidovre % ,5% NEUTRALT Høje-Taastrup % ,7% SÅRBART Hørsholm % -29 9,7% IKKE SÅRBART Ishøj % ,1% SÅRBART (2)* Lyngby-Taarbæk % ,9% IKKE SÅRBART Rudersdal % 405 9,8% IKKE SÅRBART Rødovre % ,4% NEUTRALT Tårnby % 161 9,6% IKKE SÅRBART Vallensbæk % ,8% NEUTRALT 1 1 Indre by % ,8% NEUTRALT 1 1 Østerbro % ,8% NEUTRALT Nørrebro % ,5% SÅRBART 1 1 Vesterbro % ,7% SÅRBART 1 1 Valby % ,1% NEUTRALT 1 1 Vanløse % ,1% NEUTRALT Brønshøj-Husum % ,9% SÅRBART (2)* Bispebjerg % ,1% SÅRBART 1 1 Amager % ,6% NEUTRALT 1 1 København Øvrige*) I alt % Note: Befolkningstilvæksten for mangler fordeling af tilvækst på ca borgere på bydele i Københavns Kommune (København Øvrige), som hovedsageligt vedr. de nye bydele (Nordhavnen og Sydhavnen (Teglholmen). Danmarks Statistik kan først levere fordelingen af disse borgere på bydele ultimo marts 2017.

57 Punkt nr. 5 - Orientering om lægedækning og opslag af kapaciteter Bilag 1 - Side -1 af 4 Holbergsgade 6 DK-1057 København K Region Hovedstaden Kongens Vænge 3400 Hillerød Att. Vicedirektør Else Hjortsø T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10. maj 2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMSEB Sagsnr.: Dok. nr.: Svar på ansøgning fra Region Hovedstaden om forsøg med almen praksisklinik på Bornholm, jf. sundhedslovens 233 Afgørelse Sundheds- og Ældreministeriet kan, jf. sundhedslovens 233, godkende ansøgningen fra Region Hovedstaden om etablering af en almenpraksisklinik på Bornholm Hospital i op til 6 år, der fraviger bestemmelserne i sundhedslovens 227 vedrørende organisationsformer i forbindelse med leverancen af almen praksisydelser. Det er et vilkår for godkendelsen, at regionen foretager en midtvejsevaluering efter 3 år, og en slutevaluering, som skitseret i ansøgningen. Godkendelsen indebærer alene en fravigelse af bestemmelserne i sundhedslovens 227, hvorimod øvrige bestemmelser i sundhedsloven såvel som øvrig lovgivning finder uændret anvendelse. Baggrund Region Hovedstaden rettede ved brev af 22. november 2016 henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende en dispensationsordning med en praksisklinik på Bornholm. Det anføres bl.a., at Region Hovedstaden oplever lægedækningsproblemer på Bornholm, og at regionen i forbindelse med praksisophør har set sig nødsaget til at oprette en praksisklinik på Bornholms Hospital som et midlertidigt almen medicinsk tilbud med henblik på, at alle bornholmere har adgang til almen lægehjælp. Regionen ansøger om forsøg med en ordning, der fraviger sundhedslovens 227, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan et regionsråd efter at have forsøgt at afsætte driften af praksis ved udbud selv etablere regionsdrevne klinikker i en periode på op til 4 år. Efter bestemmelsen kan et regionråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-års perioden alene gøre dette, hvis det ikke har været muligt at sælge driften af praksis til en læge, der arbejder efter Overenskomst om almen praksis eller at afsætte driften ved udbud.

58 Punkt nr. 5 - Orientering om lægedækning og opslag af kapaciteter Bilag 1 - Side -2 af 4 Det anføres i ansøgningen bl.a., at erfaringerne fra praksisklinikken skal søge at afdække, hvordan der kan opnås synergi mellem klinikkens og hospitalets ressourcer og kompetencer for eksempel ved at oprette delestillinger samt undgå dobbeltundersøgelser for gruppen af kronisk syge patienter, der behandles i begge sektorer. Regionen ønsker med praksisklinikken at kunne tilbyde attraktive stillinger på Bornholm, der kan imødekomme yngre lægers ønsker om at være en del af et større fagligt fællesskab med mulighed for faglig sparring. Det ønskes derudover undersøgt, om der skabes mulighed for mere sammenhængende patientforløb for patienter, der følges i flere sektorer ved, at speciallægekompetencer og den almen medicinske viden arbejder tættere sammen. Siden regionens ansøgning blev indsendt har samtlige partier i Folketinget i øvrigt indgået en aftale den 9. februar 2017 om bedre lægedækning. Partierne opfordrede bl.a. til, at der inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedsloven 233 ansøges om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Både private og offentlige aktører kan indgå i løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Aftalepartierne fandt det hensigtsmæssigt, at sådanne forsøg vil kunne løbe op til 6 år og evalueres inden for 3 år efter igangsættelse. Der blev den 10. marts 2017 afholdt et møde mellem repræsentanter fra regionadministrationen i Region Hovedstaden og embedsmænd fra Sundheds- og Ældreministeriet. Formålet med mødet var som et led i oplysningen af sagen en uddybende drøftelse om regionens ansøgning om en forsøgsordning med etablering af en almen praksisklinik på Bornholms Sygehus. Regionen redegjorde for overvejelser om det nærmere indhold af en eventuel forsøgsordning, herunder samarbejdet om patienter med fx kroniske sygdomme, som både har kontakt med sygehuset og almen praksis. Det blev på mødet aftalt, at regionen sender en skriftligt uddybning af ansøgningen, bl.a. for så vidt angår indholdet i ordningen og evalueringsdesignet. Ved brev af 21. marts 2017 uddyber regionen herefter ansøgningen. Det anføres bl.a., at regionens ansøgning tager udgangspunkt i sundhedslovens 233, som beskriver muligheden for forsøg, der har til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsnet, herunder med nye behandlings- og organisationsformer. Det oplyses, at der er en række forhold på Bornholm, der udfordrer lægedækningen, og at det grundet Bornholms geografi er en udfordring at tiltrække læger til Bornholms Hospital, og til at nedsætte sig i almen praksis. I forhold til demografien er Bornholm udfordret ved, at 49 pct. af befolkningen er 55 år eller ældre mod 33 pct. i regionen som helhed. I forhold til sundhedstilstanden viser sundhedsprofilen en overvægt af personer med en eller flere kroniske sygdomme. Side 2

59 Punkt nr. 5 - Orientering om lægedækning og opslag af kapaciteter Bilag 1 - Side -3 af 4 Regionen ønsker at afprøve konstruktionen i op til 6 år, og regionen finder at en forsøgsordning i 6 år vil give mulighed for, at der kan tilbydes stillinger på Bornholm til nyuddannede speciallæger i almen medicin, der gerne vil arbejde med almen lægehjælp uden selv at skulle opbygge en praksis fra bunden eller købe sig ind i et kompagniskab. Regionen oplyser, at regionen har igangsat et projekt Udviklingshospital Bornholm, og at der således allerede er et projekt set-up, hvor praksisklinikken kan indgå. Regionen vil, såfremt ansøgningen imødekommes, foretage en midtvejsevaluering efter 3 år, hvor patientoplevet, organisatorisk og klinisk kvalitet udgør rammen. Det retlige grundlag Forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens 233 Efter forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens 233 kan sundhedsministeren efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser (bortset fra visse bestemmelser i loven, som ikke er relevante i denne sammenhæng). Forsøg skal efter denne bestemmelse have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd. Bestemmelser om organisationsformer i almen praksis, jf. sundhedslovens 227 Regionsrådet har efter sundhedslovens 57 ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Efter 59 og 60 yder regionsrådet vederlagsfri behandling til gruppe 1-sikrede personer hos den alment praktiserende læge, som borgeren har valgt. Det følger af sundhedslovens 227, stk. 1, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i praksissektoren. For så vidt almen praksis, vil det i praksis sige, ydelser hos alment praktiserende læger, der arbejder efter Overenskomst om almen praksis. Efter 227, stk. 2, kan regionsrådet sælge ydernumre til læger, der arbejder efter Overenskomst om almen praksis. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet fra regionen. I henhold til 227, stk. 3, kan regionen udbyde drift af praksis af ydernumre, som regionen har i hænde. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning. Side 3

60 Punkt nr. 5 - Orientering om lægedækning og opslag af kapaciteter Bilag 1 - Side -4 af 4 Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud, kan regionsrådet selv i henhold til stk. 5 etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4- årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3. Et regionsråd kan i tilfælde af akut opstået lægemangel, jf. 227, stk. 6, i en kort periode etablere et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud. Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgningen Sundheds- og Ældreministeriet kan godkende ansøgningen fra Region Hovedstaden om etablering af en almenpraksisklinik på Bornholms Hospital i op til 6 år, der fraviger bestemmelserne i sundhedslovens 227 vedrørende organisationsformer i forbindelse med leverancen af almen praksisydelser. Ministeriet har ved godkendelsen bl.a. lagt vægt på, at der er tale om et forsøg, der har til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet med en ny organisationsform, der bl.a. skal medvirke til at sikre bedre lægedækning. Ministeriet finder, at tilstrækkelig lægedækning er en afgørende forudsætning for at sikre borgernes velfærd. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forsøget sammentænker varetagelsen af akutte sygehusfunktioner med almen medicinske ydelser, i et område, hvor der er er dobbelte lægedækningsudfordringer, dvs. både for så vidt angår akutte sygehusfunktioner og i forhold til almen praksisydelser. Det er et vilkår for godkendelsen, at regionen foretager en midtvejsevaluering efter 3 år, og en slutevaluering, som skitseret i ansøgningen. Godkendelsen indebærer alene en fravigelse af bestemmelserne i sundhedslovens 227, hvorimod øvrige bestemmelser i sundhedsloven såvel som øvrig lovgivning finder uændret anvendelse. Med venlig hilsen Sven Erik Bukholt Side 4

61 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -1 af 9 Dato: 15. april 2016 Forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis i Region Hovedstaden Det er et indsatsområde i praksisplanen at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer ved at gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i sårbare områder. Det gælder områder, som er sårbare på grund af deres geografiske placering eller som resultat af en høj andel af sårbare borgere. I praksisplanen er følgende områder udpeget som sårbare: Bornholm, Brønshøj- Husum, Halsnæs og vestegnen. Lægedækningsundersøgelsen 2016 viste, at der ikke generelt er problemer med lægedækningen, men bekræftede samtidigt, at der er udfordringer i der nævnte områder. Regionen, PLO-H og de relevante kommuner arbejder sammen om at finde konkrete lokale løsninger. På baggrund af drøftelse af lægedækningsundersøgelsen på møde i Praksisplanudvalget den 5. februar 2016 blev der aftalt møde mellem PLO-H og medlemmer af PPU fra regionen om rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Der har været afholdt tre møder om emnet. På møderne er mulige tiltag drøftet med henblik på at øge rekrutteringen af praktiserende læger på kort sigt. Dette er et fælles papir med forslag til rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis i Region Hovedstaden. Udvidet støtte til lægehuse 1. Forbedring af erhvervelse af lokaler til brug for praksis Det foreslås, at det gøres lettere at erhverve praksislokaler enten som ejerboliger (ejerlejlighed eller andelslejlighed) eller lejemål. Boligreguleringslovens 46 fastslår, at det uden kommunalbestyrelsens samtykke ikke er tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvist. Da lægernes praksis helst skal være tæt på lægens patienter, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne har en lempelig praksis, når der ansøges om dispensation fra denne bestemmelse, og boligen skal anvendes til almen praksis. Dette gælder, uanset at det er en ejerlejlighed, en andelslejlighed eller det typiske, et lejemål. En sådan dispensation kan eventuelt gøres personlig, således at den er gældende i så lang tid, som den pågældende læge/læger har praksis fra adressen. I så tilfælde er det vigtigt, at kommunen gør sig klart, at den i tilfælde af en praksisoverdragelse også bør meddele dispensation til erhververen, således at praksis kan blive det pågældende sted.

62 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -2 af 9 Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 2. Lejligheder i stueplan I kommunernes lokalplaner er der ofte bestemmelser om, at lejemål beliggende i stueplan (forretningslejemål) ikke må anvendes til liberalt erhverv. Også fra sådanne lokalplaner bør der lempes på dispensationsmuligheder. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 3. Nybyggeri Nybyggeri giver nye muligheder for placering af praksis. Derfor vil det fra byggeriets projektering herunder kommunens godkendelse af byggeriet være hensigtsmæssigt, om der indtænkes mulighed for lokaler til praksis i almen medicin. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 4. Støtte til praksissammenlægning Yngre praktiserende læger er interesseret i at indgå i praksisfællesskaber, hvorfor denne mulighed bør have særlig opmærksomhed. Ved etablering af lægefællesskaber vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne vil yde rådgivning eller tilskud til rådgiverhonorarer eller lignende inden for kommunens rammebetingelser. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. Flyttehjælp /Boliger 5. Tilknyttet lægebolig for nynedsatte læger - i begrænset periode. Det anbefales, at der i tilknytning til en nyansat læge tilbydes en relevant og rimelig bolig. Der kan enten være tale om en bolig, som er velegnet til at pendle fra/til i en kortere periode eller til at tilflytte for hele familier, indtil en mere permanent løsning er fundet. Ved tildeling af lægebolig til den enkelte læge bør der tages videst muligt hensyn til dennes familiemæssige boligbehov. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 6. Rådgivning i karrierevalg for ægtefæller/samlever I samarbejde mellem kommunens jobcenter, kommunernes virksomheder og eventuelt eksterne karrierespecialister (A-kasser mv.) gives relevant karrieremæssig rådgivning vedrørende karrieremuligheder i lokalområdet for ægtefælle/samlever. Karriererådgivningen kan være med fokus på tilflytningskommunens særlige arbejdsmarkedsforhold eksempelvis små- og mellemstore virksomheder.

63 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -3 af 9 Såfremt overstående ikke er tilstrækkeligt eller som supplement, kan opgaven løses ved øremærket økonomisk støtte til karriererådgivning eller outplacementforløb fra private aktører. Fokus skal være på at understøtte stillinger, der passer til de lokale arbejdsmarkedsforhold. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. Uddannelse 7. Fordeling af og tilskud til uddannelseslæger Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst er fællessekretariat for Region Hovedstaden og Region Sjælland som beskæftiger sig med stort set alle forhold, der relaterer sig til den lægelige videreuddannelse altså tiden fra kandidateksamen til opnåelse af speciallægeanerkendelse. Uddannelseslæger fordeles af Videreuddannelsesregion Øst jævnt i hele regionen. Områder, der i Praksisplan for almen praksis er defineret som sårbare i forhold til lægedækningen (Bornholm, Halsnæs, vestegnskommunerne samt Brønshøj-Husum), søges særligt tilgodeset ved fordeling. Kriterierne for tildeling af uddannelseslæger, som er i den sidste del af uddannelsesforløbet (fase 3-læger) er, at lægerne søges fordelt ligeligt under hensyntagen til sårbare områder, idet dog kun praksis, der har haft uddannelseslæger i de tidligere faser (fase 1 og 2) kan tildeles fase 3-læger. Det bemærkes, at Bornholm kun kan have ét uddannelsesforløb om året, da hospitalet ikke har kapacitet til mere. Regionen betaler 62 % af lønnen til fase 3-læger i dag. Den praktiserende læge betaler 38 %. Konklusion: Regionsadministrationen går i dialog med Videreuddannelsesregion Øst om fordeling af uddannelseslæger til regionens sårbare områder. Økonomiske incitamenter 8. Øgede incitamenter i områder med mange sårbare borgere Der bør ses på muligheden for særlig honorering i områder med overrepræsentation af udsatte grupper. Dette vil skabe større incitament til nedsættelse, hvor patientgruppen er mere tidskrævende (psykiatriske patienter, særligt mange med sproglige vanskeligheder mv.) Konklusion: Forslaget tages med i arbejdet i arbejdsgruppen vedr. rekruttering og fastholdelse i regi af praksisplanen.

64 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -4 af 9 9. Ingen eller forhøjet højestegrænse i sårbare områder I gældende Overenskomst om almen praksis af , stk. 4, er der indført en automatisk højestegrænse: Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden pr. sikret (egne sikrede) i en praksis i et år har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. sikret inden for regionen, med 25 % eller derover for basis- og ydelseshonorarerne tilsammen, fastsættes højestegrænse for praksis samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes på +25 % af den gennemsnitlige udgift pr. sikret i regionen. Højestegrænsen kan iværksættes fra det følgende kvartals begyndelse. Højestegrænsen kan første gang iværksættes på baggrund af regnskabsåret Der ligger i en praksis i et år har overskredet den gennemsnitlige udgift, at lægen må have haft sin praksis i et år, før en højestegrænse kan fastsættes. PLO-H finder, at højestegrænsen kan virke demotiverende for nynedsatte læger, der typisk udfører et stort arbejde i forbindelse med patientbehandlingen, når lægen ser patienten første gang. Ligeledes vil højestegrænsen i områder med særligt mange udsatte borger være begrænsende for at yde en ekstra indsats for denne gruppe. Den ekstra indsats kan eventuelt ydes gennem ansættelse af ekstra personale med relevante kompetencer. Der ønskes en drøftelse af muligheder for indgåelse af aftale, der tilgodeser nynedsatte læger i den første periode af deres virke. Konklusion: Forslaget videresendes til samarbejdsudvalget til drøftelse. Der iværksættes en analyse til brug for samarbejdsudvalgets drøftelse. Støtte til praksisfunktioner 10. Tilknyttet socialrådgiver til praksis Fordelen ved en socialrådgiver til praksis er, at lægerne vil kunne fokusere på de medicinske problemer hos patienterne og lettes for en del af de rent socialmedicinske konsultationer. Praktisk ansættes eller dedikeres der af den stedlige kommune en socialrådgiver/beskæftigelsesvejleder, som tilbyder at rådgive den praktiserende læges patienter ude i den enkelte praksis, jævnfør projektet fra Københavns Kommune Socialrådgiver på hjul. Socialrådgiveren forventes alene at rådgive patienterne i socialmedicinske problemer, som patienterne ellers søger råd om hos lægen. Det er en naturlig forudsætning, at socialrådgiveren i denne funktion har tavshedspligt over for kommunen. Formålet er, at socialrådgiveren fremstår som en del af almen praksis, og patienterne ikke opfatter socialrådgiveren som en del af systemet.

65 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -5 af 9 Den enkelte kommune vil have en udgift til aflønning, men samtidig opnå besparelser i form af færre og mere kvalificerede henvendelser fra målgruppen. Det vurderes, at det ca. er 5 kontakter pr. læge pr uge i udsatte områder. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 11. Støtte til match af personale i lokalområdet Der peges på muligheden for, at kommunerne kan yde rådgivning til praksis via eksempelvis jobcentre og jobkonsulenter til match af praksis behov for personale, eksempelvis social- og sundhedsmedhjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere mv. Det er den relevante kommune, der fastsætter tilbuddet. Såfremt de eksisterende tilbud i kommunerne ikke vurderes tilstrækkelige, eller de lokale forhold gør, at der ikke kan skaffes kvalificeret arbejdskraft, kan der gives refusion/tilskud/maksimalt beløb for anvendelse af private rekrutteringsudbydere. Initiativet kunne herudover indeholde kommunale indsatser, hvor der sættes særligt fokus på lægepraksis særlige behov for arbejdskraft. Dette kan gøres gennem diverse jobordninger, eksempelvis fleksjob. Konklusion: Henvises til drøftelse med kommunerne. 12. Tilskud til administrativ hjælp og funktioner Som aflastning af de praktiserende læger og som et redskab, der kunne frigøre tid til almenmedicinernes kernekompetence, kunne der gives støtte/tilskud til arbejde, der ikke i traditionel forstand er rent lægeligt. Dette kunne eksempelvis være tilskud til en administrativ medarbejder, som vil kunne varetage opgaver som telefonpasning, administrative funktioner som vedligeholde hjemmeside, vareindkøb og -bestilling, lønberegning og øvrigt personaleadministrativt arbejde mv. Telefonpasning er en ydelse, som lægerne har ansvaret for. For at sikre den maksimale udnyttelse af udkantslægernes tid foreslås det, at opgaven outsources i en begrænset tidsperiode eksempelvis mellem kl. 12 til 16 til ekstern udbyder. Konklusion: Region Hovedstaden foreslår, at dette konkretiseres som projekt og indsendes som ansøgning til regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg (KEU). Faglige rammebetingelser 13. Mentorordning for nye alment praktiserende læger i sårbare områder Med henblik på at gøre det attraktivt at nedsætte sig i lægedækningstruede områder tilbydes nye læger en mentor.

66 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -6 af 9 En mentor er en lokal ældre praktiserende læge, der honoreres for i en årrække eksempelvis tre år - at tilbyde den nynedsatte læge hjælp et par timer hver måned. Hjælpen skal bestå i rådgivning vedrørende rent praktiske og organisatoriske problemer, man som nynedsat læge i det pågældende område støder på,. Desuden skal mentoren støtte den nynedsatte læge generelt og introducere lægen til de lokale netværk, DGEgrupper mv. Konklusion: Region Hovedstaden foreslår, at dette konkretiseres som projekt og indsendes som ansøgning til regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg (KEU). 14. En fast kontaktsygeplejerske i det kommunale samarbejde Konklusion: Der arbejdes videre med forslaget om én indgang, f.eks. en fast kontaktsygeplejerske i forbindelse med implementeringen af praksisplanen. Fleksibilitet og individualisering 15. Begrænset antal patienter (efter lægens ønske) Det vil være befordrende for rekrutteringen, såfremt der kan tages større hensyn til unge lægers individuelle forhold i forbindelse med deres eventuelle ønske om at nedsætte sig i almen praksis. Dette kan for eksempel være praksisstørrelse, hvor der ønskes større mulighed for at efterkomme unge lægers ønsker eventuelt begrænset til en startfase. Det kan for eksempel være imødekommelse af ønsker om færre patienter i en indkøringsfase og mulighed for gradvist stigende patienttal indtil praksis har opnået den ønskede størrelse samt imødekommelse af ansøgninger om at drive delepraksis. Samme værktøjer kan benyttes ved fastholdelse. Med Overenskomst om almen praksis fra 2014 skete en ændring i 7, stk. 3, hvorefter praksis kan ansøge om et lavere antal tilmeldte gruppe 1-sikrede end normtallet (1.600). Hvor det tidligere har været anført, at sådanne ansøgninger så vidt muligt bør imødekommes, når ansøgningen kommer fra læger, der er fyldt 60 år, er personkredsen nu udvidet til også at omfatte yngre ny-rekrutterede læger eller læger som i minimum 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning, konsulentjob eller fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget har imødekommet en række ansøgninger siden ændringerne i overenskomsten. Hvor det er ansøgninger fra yngre læger, er undtagelsen fra normtallet tidsbegrænset, idet det må antages at de yngre læger blot har brug for et stykke tid til at komme ind i arbejdet. Konklusion: Forslaget henvises til samarbejdsudvalget.

67 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -7 af Bedre rammer for satellitpraksis Muligheden for at etablere sig i satellitpraksis kan lettes, men satellitpraksis er afhængig af, at initiativet kommer fra læger, der allerede har eksisterende praksis. Udfordringen ved satellitpraksis er, at det alene udgør et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis. Derfor er der rammevilkår, der bør forbedres, for at denne praksisform bliver attraktiv. Dette kunne være mulighed for højere antal patienter (øvre lukkegrænse), mulighed for ansatte af læger og tilladelse til ekstra ansatte læger skal forbedres eller gøres lettere. Ovenstående forbedringer af rammebetingelser kan yderligere kombineres med de foreslåede tiltag om forhøjelse af højestegrænsen, om hjælp til administrative funktioner, bedre mulighed for uddannelseslæger mv., for at gøre det attraktivt at investere i satellitpraksis. Der har indtil videre kun været etableret en satellitpraksis. Konklusion: Forslaget henvises til samarbejdsudvalget. 17. Lavere arbejdsbyrde gennem eksempelvis udvidet mulighed for delepraksis Det vil være befordrende såfremt der kan tages større hensyn til lægers individuelle forhold. Dette kan for eksempel være praksisstørrelse, hvor der bør være større mulighed for at efterkomme ønsker om færre patienter. Endvidere lettere adgang til at drive delepraksis. Dette vil kunne effektueres via samarbejdsudvalget, og i fornødent omfang gennem supplerende lokale aftaler. Konklusion: Forslaget henvises til samarbejdsudvalget. Branding af almen praksis i udkantsområder og sårbare områder 18. Reklamefremstød for KBU, fase 1- og 2-læger I samarbejde med Region Hovedstaden, Yngre læger, FYAM, FADL m.fl. afsættes midler til målrettede kampagner for nedsættelse i almen praksis i udkantsområder. 19. Branding af almen praksis i Sverige samt øvrige nabolande Eksempler herpå kunne være:

68 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -8 af 9 o Indlede samarbejde mellem uddannelsesregion Øst og de svenske uddannelsesmyndigheder om større samarbejde, herunder om eksempelvis flere svenske uddannelseslæger. o Indledning af samarbejde med eksempelvis den svenske afdeling af Yngre Læger (SYLF), med oplysning om lægeliv og muligheder i Danmark. o Undersøge muligheder for et strategisk samarbejde med Copenhagen Capacity eller Greater Copenhagen vedr. nedsættelse af almen prak- sis i Danmark. 20. Promovere samarbejde mellem almen praksis og Region Hovedstaden, herunder bedre promovering af fælles initiativer og løsninger Konklusion: PLO-Hovedstaden undersøger det internationale samarbejde nærmere. Disse tre punkter (18, 19 og 20) sættes på dagsordenen som tema på Praksisplanudvalgsmøde efter sommerferien. Enkeltinitiativer 21. Fælles møder mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden om rekruttering Møderne skal bibringe nye ideer og skabe en fælles fokus på udfordringerne. Der kunne indarbejdes fælles studieture mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger og PLO i ind- og udland forud for mødet for at sikre de bedste ideer. Konklusion: Fast tilbagevendende tema om rekruttering og fastholdelse afholdes en gang årligt i Praksisplanudvalget. 22. Attraktive arrangementer for Yngre Læger Attraktive arrangementer kan være en vej til nemmere til at tilgå lægerne og dermed sikre rekruttering. Dette kunne eksempelvis være busture og oplæg i nærhed af lægerne.

69 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 1 - Side -9 af 9 Fælles for arrangementerne bør være, at de er attraktive at deltage i og er nemme at få øje på. Arrangementerne kan eksempelvis udarbejdes i samarbejde med Yngre Læger, FYAM og PLO-kommunalt, værtskommuner mv. Konklusion: Initiativer er igangsat på dette punkt. 23. Gentagelse af undersøgelse om rekruttering af yngre læger Der blev i 2010 udgivet en undersøgelse om rekruttering af yngre læger og fastholdelse af ældre læger i almen praksis i såkaldt sårbare områder i Region Hovestaden. Lignende undersøgelse foreslås gentaget. Konklusion: Forslaget tages med i arbejdet i arbejdsgruppen vedr. rekruttering og fastholdelse i regi af praksisplanen.

70 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -1 af 6 Center for Sundhed ETU Opgang B Afsnit Stuen Kongens Vænge Hillerød Til: Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe Telefon Fax Mail teb@regionh.dk Web Dato: 31. marts 2017 UDKAST: Status for arbejdet med de 23 punkter i Notat om forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse) Praksisplanudvalget (PPU) drøftede den 27. maj 2016 Notat om rekruttering og fastholdelse. Notatet blev videregivet til Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe (PAS) med henblik på vurdering af forslagene, herunder hvilke af forslagene, der er dækket af praksisplanens initiativer. Beslutning om igangsættelse af initiativer på baggrund af vurderingen i PAS skulle efterfølgende drøftes i PPU. På baggrund af PAS efterfølgende vurdering, tog PPU orienteringen om indsatserne til efterretning på møde d. 30. september PPU bemyndigede samtidig sekretariatet til at gå videre med organiseringen af den årlige temadrøftelse om fastholdelse og rekruttering. Desuden besluttede PPU, at udvalget skal orienteres om alle indsatser. På den baggrund gives her en status på arbejdet med forslagene i notatet. Status for samtlige forslag er desuden skematisk sammenfattet i bilag A. Indsatser som hører under overenskomsten I notatet er stillet fire forslag, som hører under overenskomsten og som derfor er blevet drøftet i Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis (SU). Det drejer sig om følgende: Forslag 9: Ingen eller forhøjet højestegrænse i sårbare områder Forslag 15: Begrænset antal patienter (efter lægens ønske) Forslag 16: Bedre rammer for satellitpraksis Forslag 17: Lavere arbejdsbyrde gennem eksempelvis udvidet mulighed for delepraksis Status: Arbejdet med de fire forslag pågår. SU har drøftet forslagene på møder hhv. 6. juni og 12. september Vedr. punkt 9 var der i SU enighed om at arbejde videre med afdækning af problemstillingen. På grund af et lille og dermed utilstrækkeligt datagrundlag på området har SU dog ikke kunnet vurdere, om ingen eller forhøjede højestegrænser

71 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -2 af 6 kunne være en rekrutteringsparameter til lægedækningstruede områder. Samarbejdsudvalget har derfor oversendt sagen til Landsamarbejdsudvalget med anmodning om, at Landssamarbejdsudvalget belyser sagen med kontrolstatistik for alle regioner og på den baggrund drøfter sagen. Sagen forventes at blive behandlet på Landssamarbejdsudvalget næste møde den 9. juni Vedr. forslag 15 om begrænset antal patienter besluttede SU på deres møde d. 6. juni, at forslaget belyses sammen med forslag 17. SU vurderede dernæst på møde d. 12. september at muligheden for at tillade et begrænset antal patienter foreligger, idet ansøgninger herom fra bl.a. yngre ny-rekrutterede læger og læger der er fyldt 60 år så vidt muligt skal imødekommes, jf. overenskomstens bestemmelser, men at ansøgninger herom skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Det bemærkes, at muligheden allerede er i brug, idet SU har imødekommet en række ansøgninger om lavere patientantal, siden muligheden blev indført i overenskomsten. Vedr. forslag 16 har SU drøftet brugen af satellitpraksis på deres møde d. 12. september På mødet blev det besluttet at understøtte initiativer for satellitpraksis, idet der skal tages konkret stilling i forhold til indkomne ansøgninger. Lægerne skal gøres bekendt med, hvilke forhold der gør sig gældende for satellitpraksis. Det blev desuden aftalt, at sekretariaterne skal udarbejde fælles informationsmateriale om etablering af alternative praksisformer. Dette arbejde pågår og forventes herefter lagt på regionens hjemmeside. Vedr. forslag 17 om lavere arbejdsbyrde gennem eksempelvis udvidet mulighed for delepraksis besluttede SU på deres møde d. 6. juni, at forslaget belyses sammen med forslag 15. SU besluttede på møde d. 12. september, at hver ansøgning (om delepraksis) behandles individuelt og at området forsøges fulgt datamæssigt. Udvalget har desuden fokus på, hvilke kriterier, der skal anvendes ved en delepraksisansøgning Samarbejdsudvalget drøftede senest spørgsmålet på møde d. 20. marts 2017, men har besluttet at udskyde yderligere drøftelser, til der foreligger et resultat af de aktuelle overenskomstforhandlinger. Generelt bemærkes det, at anvendelse af overenskomstens muligheder for at imødekomme ønsker om lavere arbejdsbyrde indgår i anbefalingerne fra arbejdsgruppen under PAS vedr. rekruttering og fastholdelse. Indsatser som kommunerne behandler Forslag 1: Forbedring af erhvervelse af lokaler til brug for praksis Forslag 2: Lejligheder i stueplan Forslag 3: Nybyggeri PAS vurdering: I implementeringsplanen for praksisplanen har kommunerne til opgave "at beskrive, hvilke muligheder kommunerne har for at understøtte, at almen praksis kan praktisere i egnede lokaler i eksisterende byggeri og i forbindelse med nybyggeri både generelt og mere specifikt, f.eks. kommunale sundheds- Side 2

72 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -3 af 6 og/eller socialfaglige tilbud. Efterfølgende skal de beskrevne muligheder indgå i det lokale samarbejde mellem almen praksis og kommunerne." Status: Der er i kommunalt regi nedsat en arbejdsgruppe på området, som forventer at afrapportere til PAS medio Indsatser der falder ind under praksisplanen og behandles i PAS Forslag 14: En fast kontaktsygeplejerske i det kommunale samarbejde PAS vurdering: Det er i indsats 80 i praksisplanen aftalt, at kommunerne skal udvikle deres gensidige tilgængelighed, så der hurtigt og klart kan kommunikeres om patienter. Forslaget om en fast kontaktsygeplejerske foreslås behandlet i den nedsatte arbejdsgruppe om tværsektoriel kommunikation. Status: Arbejdsgruppen vedr. tværsektoriel kommunikation forventer at kunne afrapportere på første del af gruppens opgaver 25. august Forslag 8: Øget incitament i områder med mange sårbare borgere, Forslag 23: Gentagelse af undersøgelse om rekruttering af yngre læger PAS vurdering: Der er som led i implementering af praksisplanen nedsat en arbejdsgruppe for rekruttering og fastholdelse. Forslagene indgår i dette arbejde. Status: Arbejdsgruppen for rekruttering og fastholdelse har afsluttet sit arbejde. Selvstændig rapport for arbejdsgruppens arbejde fremlægges på møde i PAS d. 21. april og for PPU på møde d. 19. maj. Rapporten fra arbejdsgruppen indeholder anbefalinger om tiltag, der supplerer centralt besluttede initiativer og allerede igangværende indsatser i regionen. Arbejdsgruppen har inddraget undersøgelse om yngre lægers holdninger til almen praksis og ønsker til deres fremtidige arbejdsliv gennemført af Foreningen af Yngre Almen Medicinere (FYAM) i Arbejdsgruppen har derfor ikke gennemført en tilsvarende undersøgelse. Spørgsmålet om øget incitament i områder hvor patientpopulationen er mere behandlingskrævende indgår i den politiske aftale om bedre lægedækning, der netop er indgået mellem Folketingets partier. Arbejdsgruppen adresserer derfor ikke dette element og fokuserer i øvrigt på anbefalinger som supplerer de centralt aftalte forslag og allerede igangværende indsatser i regionen. Øvrige indsatser Forslag 7: Fordeling af tilskud til uddannelseslæger PAS vurdering: Regionen går i dialog med Videreuddannelsesregion Øst om fordeling af uddannelseslæger til regionens sårbare områder. Side 3

73 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -4 af 6 Status: Administrationen har den 26. september 2016 holdt møde med Sekretariatet for den lægelige videreuddannelse øst om fordeling af uddannelseslæger. Der var på mødet enighed om fortsat at tildele lægedækningstruede områder relativt flere uddannelseslæger end de øvrige områder i regionen. Administration oplyser en gang årligt Sekretariatet for den lægelige videreuddannelse øst, hvilke områder i regionen der er lægedækningstruede. Forslag 12: Tilskud til administrativ hjælp og funktioner Forslag 13: Mentorordning for nye alment praktiserende læger i sårbare områder PAS vurdering: Region Hovedstaden foreslår, at de to forslag konkretiseres som projekter og behandles i regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg (KEU). Status: Sekretariatet for Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) har udarbejdet forslag til pilotprojekt om "Tilskud til administrativ hjælp og funktioner" og forelagt dette til godkendelse i regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg (KEU) den 23. februar Forslaget blev afvist, da PLO-Hovedstaden ikke mener, at projektet falder ind under KEU's formål. For så vidt angår forslag om en mentorordning er det vurderingen, at behovet er dækket af de eksisterende mentorordninger i regi af Lægeforeningen samt de muligheder der er til nynedsatte læger i regi af KAP-H. Regionen og PLO- Hovedstaden har opfordret KAP-H og Lægeforeningen til at gøre reklame for eksisterende ordninger. Hvis de eksisterende ordninger på et senere tidspunkt vurderes ikke at være dækkende, kan sagen genoptages i KEU. Forslag 18: Reklamefremstød for KBU Forslag 19: Branding i Sverige af almen praksis mv. Forslag 20: Promovere samarbejde mellem almen praksis og Region Hovedstaden Forslag 21: Fast årligt tema om rekruttering og fastholdelse i PPU PAS vurdering: PLO-H undersøger det internationale samarbejde nærmere. Der afrapporteres om forslag 18, 19 og 20 til PPU på det årlige temamøde (forslag 21). Status: Der afholdes temamøde om lægedækning, fastholdelse og rekruttering i PPU d. 19. maj 2017, hvor status på forslagene vil indgå. Branding- og promoveringsaktiviteter generelt (forslag 18-19) forventes indeholdt i den styrkede rekrutteringsfunktion i regionen, som anbefales af arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering om og igennem anbefalingen om etablering af én indgang til information via sundhed.dk (jf. PAS- arbejdsgruppens anbefalinger). Promovering af samarbejdet mellem regionen og PLO (forslag 20) ventes ligeledes indeholdt i disse anbefalinger, såvel som i det nye samarbejdsforum mellem regio- Side 4

74 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -5 af 6 nen og PLO-H (jf. arbejdsgruppens anbefaling). Det bemærkes vedr. forslag 19, at PAS-arbejdsgruppen ikke pt. ser international rekruttering som et indsatsområde, der skal arbejdes videre med Desuden anbefaler arbejdsgruppen en styrkelse af den regionale rekrutteringsfunktion i tæt samarbejde med kommunerne bl.a. med henblik på at hjælpe og bistå unge læger, som er interesserede i at nedsætte sig som praktiserende læger. Forudsat, at anbefalingerne bliver godkendt, forventes implementering at kunne sættes i værk umiddelbart herefter. Forslag 22: Attraktive arrangementer for Yngre Læger PAS vurdering: Initiativer er igangsat på dette punkt, herunder en inspirationstur til Halsnæs. Yderligere initiativer vil blive igangsat, hvor det vurderes relevant. Status: Regionen, Halsnæs Kommune og PLO-Hovedstaden afholdte i maj 2016 en tur for yngre læger, der er ved at færdiggøre deres uddannelse som praktiserende læger, om mulighederne som læge i Halsnæs Kommune. Turen gik bl.a. forbi fire praksis, to i Frederiksværk og to i Hundested. Afhængigt af lokale behov kan der igangsættes lignende konkrete initiativer i lægedækningstruede områder. Dette forslag ventes desuden indeholdt i den styrkede rekrutteringsfunktion i regionen, jf. anbefalingerne fra arbejdsgruppen under PAS. Forslag 4: Støtte til praksissammenlægning Forslag 5: Tilknyttet lægebolig for nynedsatte læger i begrænset periode Forslag 6: Rådgivning i karrierevalg for ægtefælle/samlever Forslag 10: Tilknyttet socialrådgiver til praksis. Forslag 11: Støtte til match af personale i lokalområde PAS vurdering: Vedr. indsats nr. 4,5,6,10 og 11 har PAS vurderet, at evt. løsninger skal tilrettelægges efter konkrete lokale behov. Parterne besluttede desuden at orientere hinanden gensidigt i PAS, når der er forslag i spil inden for disse fem områder. Status: I forbindelse med opslag af kapaciteter i Tingbjerg og Ishøj er der bl.a. tilbudt attraktive praksislokaler, tæt samarbejde med den kommunale sygepleje, tilknytning af en socialrådgiver til praksis, faglig mentor (læge med lokalkendskab), fast kontaktperson til kommunens Social- og Sundhedsforvaltning, adgang til at benytte regionens datakonsulenter og for at indgå i netværk for nynedsatte læger. Forslagene vurderes i øvrigt at kunne indeholdes i anbefalingerne fra arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering om kommunernes arbejde for at understøtte den lokale lægedækning, herunder gennem drøftelser i KLU'erne (5,6,10 og 11) samt med den styrkede regionale rekrutteringsfunktion, da større lægepraksis anses som et af de væsentligste midler til at sikre rekruttering til almen praksis. Side 5

75 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 2 - Side -6 af 6 Bilag: Bilag A. Skematisk sammenfatning af status for de 23 punkter i Notat om forslag til indsatser til rekruttering og fastholdelse. Side 6

76 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag Status 3 - på Side 23-1 forslag af 2 vedr. fastholdelse og rekruttering Ansvar for forslaget Forslag Evt. bemærkninger Status Samarbejdudvalget Forslag 9: Ingen eller forhøjet højestegrænse i sårbare områder Aktiv anvendelse af overenskomstens muligheder for styrke fastholdelse og rekruttering indgår også i Forslag 15: Begrænset antal patienter (efter anbefalingerne fra arbejdsgruppen under PAS vedr. lægens ønske) rekruttering og fastholdelse. Forslag 16: Bedre rammer for satellitpraksis Kommunerne i regionen Forslag 17: Lavere arbejdsbyrde gennem eksempelvis udvidet mulighed for delepraksis Forslag 1: Forbedring af erhvervelse af lokaler til brug for praksis Forslag 2: Lejligheder i stueplan Forslag 3: Nybyggeri Afrapportering fra arbejdsgruppen forventes senere i Arbejde pågår i SU, afventer LSU afgørelse Muligheden anvendes allerede i SU Arbejde pågår i SU. Enighed om at understøtte brug af satelitpraksis Arbejde pågår i SU. Afventer behandling af sagen (udskudt) Arbejdet pågår i kommunal arbejdsgruppe PAS Forslag 14: En fast kontaktsygeplejerske i det kommunale samarbejde Afrapportering vedr. første del af gruppens opgaver forventes senere i Arbejdet pågår i arbejdsgruppe vedr. tværsektoriel kommunikation. Øvrige indsatser Forslag 8: Øget incitament i områder med mange sårbare borgere, Forslag 23: Gentagelse af undersøgelse om rekruttering af yngre læger Forslag 7: Fordeling af og tilskud til uddannelseslæger Forslag 12: Tilskud til administrativ hjælp og funktioner Forslagene indgik i arbejdsgruppen under PAS om fastholdelse og rekruttering. Drøftet administrativt med sekretariatet for lægelig videreuddannelse Foreslået som projekter for regionens Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg (KEU). Differentieret basishonorar indgår i den nationale politiske aftale vedr. lægedækning FYAMs netop gennemførte undersøgelse er inddraget i arbejdet i PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering. Derfor ingen selvstændig undersøgelse. Praksis med at tildele relativt flere uddannelseslæger til lægedækningstruede områder fastholdes. Projektforslaget blev afvist i KEU, da PLO-Hovedstaden ikke mener, at projektet falder ind under KEU's formål Forslag 13: Mentorordning for nye alment praktiserende læger i sårbare områder De eksisterende mentorordninger i regi af Lægeforeningen samt tilbud til nynedsatte læger i KAP-H vurderes at dække behovet. Kendskabet hertil bør udbredes. Forslag 18: Reklamefremstød for KBU og fase 1 og 2 læger Branding- og promoveringsaktiviteter generelt forventes indeholdt i den styrkede rekrutteringsfunktion i regionen og gennem etablering Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering

77 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 3 - Side -2 af 2 Forslag 19: Branding i Sverige af almen praksis mv. rekrutteringsfunktion i regionen og gennem etablering af én indgang til information via sundhed.dk (jf. PASarbejdsgruppens anbefalinger) og arbejdet i det nye samarbejdsforum mellem regionen og PLO-H (jf. PAS arbejdsgruppens anbefalinger) Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Forslag 20: Promovere samarbejde mellem almen praksis og Region Hovedstaden Forslag 21: Fast årligt tema om rekruttering og fastholdelse i PPU Forslag 22: Attraktive arrangementer for Yngre Læger Forslag 4: Støtte til praksissammenlægning Forslag 5: Tilknyttet lægebolig for nynedsatte læger i begrænset periode Forslag 6: Rådgivning i karrierevalg for ægtefælle/samlever Forslag 10: Tilknyttet socialrådgiver til praksis Forslag 11: Støtte til match af personale i lokalområde Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Lægedækning, fastholdelse og rekruttering drøftes Fremover tilrettelægges årlig temadrøftelse i PPU fremover årligt i PPU i forbindelse med fastsættelse af lægedækningen Forventes indeholdt i den styrkede rekrutteringsfunktion i Arbejdet pågår. Desuden indeholdt i anbefalingerne fra PAS regionen, jf. anbefalingerne fra arbejdsgruppen under arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering PAS. Samtænkes med den styrkede regionale rekrutteringsfunktion jf. PAS arbejdsgruppens anbefalinger, da større lægepraksis anses som et af de væsentligste midler til at sikre rekruttering til almen praksis Kan indeholdes i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering vedr. kommunernes arbejde for at understøtter den lokale lægedækning, herunder gennem drøftelser i KLU'erne Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering Indeholdt i anbefalingerne fra PAS arbejdsgruppen om fastholdelse og rekruttering

78 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 4 - Side -1 af 5 BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl i mødelokale * Der afholdes formøde for lægerne kl i mødelokale 4 Mødeleder: Flemming Pless MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Stockholmsgade 55, 2100 København Ø, mødelokale 2+3 MEDLEMMER Flemming Pless Formand, Medlem Deltog Lise Müller Medlem Deltog May-Britt Kattrup Medlem Afbud Susanne Palsig Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Afbud Line Soot Medlem Deltog Claus Perrild Medlem Deltog Marianne Puge Medlem Deltog Karin Zimmer Medlem Deltog Ben Geissler Medlem Deltog Ole S. Nielsen Medlem Afbud Flemming Skovsgaard Formand, Medlem Deltog Side 1 af 83

79 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag REKRUTTERING Side -2 af 5 OG FASTHOLDELSE AF PRAKTISERENDE LÆGER I REGION HOVEDSTADEN - PUNKT 16, SATELLITPRAKSIS INDSTILLING 1. at sagen drøftes RESUME I forlængelse af sag 4 om rekruttering og fastholdelse besluttede samarbejdsudvalget, at sekretariaterne skulle udarbejde et fælles oplæg til drøftelse i samarbejdsudvalget vedrørende satellitpraksis. SAGSFREMSTILLING Samarbejdsudvalgets nåede frem til følgende konklusion i forhold til punkt 15 på dets sidste møde: Der udarbejdes en nærmere udredning af forskellen på satellitpraksis og flere kapaciteter på forskellige adresser. Fordele og ulemper belyses. Et fælles oplæg herom drøftes på næste samarbejdsudvalgsmøde. Overenskomstens regler om satellitpraksis I henhold til overenskomstens 16, stk. 7 kan almen praksis som udgangspunkt kun udøves i forbindelse med ét konsultationssted. Regionen kan dog give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted. Det vil sige, at lægen vil have to eller flere konsultationssteder, men at lægens virksomhed er den samme for alle praksisadresser. Erfaring med satellitpraksis i andre regioner Som forberedelse til udarbejdelse af det fælles oplæg blev det mellem sekretariaterne aftalt, at PLO- Hovedstaden skulle indhente erfaringer fra de øvrige regioner i forhold til satellitpraksis. Af vedlagte bilag 1 fremgår resutaltet af høringen og PLO's bemærkninger hertil. PLO-Hovedstadens høring angående erfaringer med brug af satellitpraksis PLO-Hovedstaden har gennemført en hastig høring af de regionale sekretariater på PLO-området med henblik på at indsamle erfaringer med brugen af satellitpraksis i august Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har der alene været ét eksempel på en satellitpraksis i Albertslund, som ikke længere eksisterer. Der var tale om landets første satellitpraksis. Baggrunden for opstarten af satellitpraksis i Albertslund var dels nysgerrighed og pionerånd fra de involverede læger. Praktisk stod de og manglede lokaler i deres eksisterende klinik i Rødovre, hvilket bevirkede, at de ikke kunne udnytte deres arbejdskapacitet fuldt ud. De søgte derfor om at oprette en satellit 8 km. væk i Albertslund, og fik tilladelse. Det var dog ikke ukompliceret for dem. De blev mødt med stor skepsis blandt de lokale læger i området omkring satellitten i Albertslund. Kommunen havde tilsyneladende også svært ved at forstå konceptet, hvilket betød, at borgerne ikke blev oplyst om eksistensen af satellitten, men alene om hovedklinikken i Rødovre. I starten var satellitklinikken åben tre dage om ugen, hvor de tre kompagnoner på skift havde én fast arbejdsdag og det faste personale fra klinikken i Rødovre skiftedes til at have arbejdsdage i satellitten i Albertslund. Det overraskede dem, at der desværre ikke var ret stor søgning på klinikken i Albertslund, især fordi der var en vis lægemangel i området. Patienterne forstod tilsyneladende ikke konceptet og det endte med, at det var patienter fra Rødovre, der kørte til Albertslund for at blive tilset, fremfor lokale Albertslund-patienter, som ellers var målgruppen. Lægerne havde svært ved at fylde kalenderen ud i de tre dage, hvor de havde åbent. På den positive side oplevede lægerne, at det i dagligdagen fungerede fint rent administrativt at drive Side 10 af 83

80 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 4 - Side -3 af 5 satellitten, og lægerne oplevede, at det var relativt enkelt at drive de to klinikker. Klientellet i Albertslund var mere tungt end klientellet i Rødovre, og lægerne oplevede at gøre en forskel for patienterne, hvilket var motiverende. Efter ni måneder måtte lægerne erkende, at projektet med satellitten var urentabelt for dem, og de måtte tage en beslutning om, hvorvidt satellitten skulle nedlægges eller om de skulle finde en anden løsning. Løsningen blev, at lægerne opgav at have en satellitpraksis og i stedet for overtog et ledigt ydernummer i Albertslund efter en afgående læge, hvormed de fik tilladelse til at praktisere på to adresser. Lægerne oplyser generelt om deres erfaringer med at arbejde fra to adresser, hvilket er taget med her for fuldstændighedens skyld, også selv om der ikke kun er erfaringer med en satellitpraksis efter overenskomsten. Lægerne oplevede bl.a. at patienterne ikke helt forstod konceptet med to adresser, og at de fx var utilfredse med at skulle bevæge sig 8 km. væk i ferieperioder for at blive tilset. Ville patienterne kun tilses af en specifik læge i en af klinikkerne, kunne der opstå ventetid. I perioden var der også serviceklager over lægernes tilgængelighed, idet de kørte sygebesøg om eftermiddagen og dermed ikke var til stede i klinikken for fremmødte patienter, og at der ikke var en bemandet reception efter kl. 14. Den sekundære klinik i Albertslund kom aldrig til at give et egentligt økonomisk overskud for lægerne. Lægerne oplevede, at den manglende kontinuitet ved at bemande to klinikker betød meget for arbejdsmiljøet, og at det i sidste ende var en utilfredsstillende måde at arbejde på. Samlet vurderer lægen, som PLO-Hovedstaden har været i kontakt med, at det var et interessant eksperiment, men at det ikke under de nuværende vilkår er attraktivt eller interessant at give sig i kast med at drive en satellitklinik. Økonomien står ikke mål med den store ekstra indsats, som det kræver. Lægen vurderer, at en form for tillæg til driften af en satellit kunne være en vej at gå. Det er også vigtigt, at patienterne er velinformerede om, hvad en satellitpraksis betyder for dem. Det er tillige vigtigt, at det er muligt at have fleksible åbningstider med henblik på at få lægerne og personalets hverdag til at hænge sammen, så der er en vis kontinuitet i arbejdet. Region Sjælland Sekretariatet i Region Sjælland melder, at de har 3 eksempler på satellitpraksis. I forhold til den ene satellitpraksis har samarbejdsudvalget i regionen for nylig givet tilladelse til, at det primære lægehus lukker deres satellit, så lægerne kan samle deres aktiviteterne i den primære praksis. En af de andre satellitter fungerer umiddelbart fint. Den sidste satellit er på en ø, hvor den primære praksis er på fastlandet. Der var en læge på øen, som stoppede i sin praksis, og så var den svær at afhænde, indtil løsningen med en satellit blev fundet. Tanken om at benytte satellitpraksis opstår gerne ved en læges ophør, hvor det er svært at finde en erstatning til praksis. Erfaringerne viser, at det kan være nødvendigt at give tilladelse til, at en satellit ikke har åbent alle dage, især hvis der er få læger tilknyttet den primære praksis, der vil prøve kræfter med at passe en satellit. Det kan overvejes, om regionen i opstarten kan hjælpe med at finde egnede praksislokaler og evt. hjælpe med en økonomisk opstart af en satellit, fx lav husleje i lejede lokaler, da det kan være en stor udgift for en lille primær praksis at overtage eller indkøbe en ekstra matrikel og udstyr. De negative erfaringer fra PLO-Sjælland er umiddelbart, at det kan være tungt for lægerne at drive praksis fra to matrikler, hvilket kan have negative effekter på trivsel og arbejdsglæde, da arbejdspladsen splittes på to adresser, og det kan være økonomisk og administrativt byrdefuldt. På den positive side kan en satellit betyde, at patienter i et udsat område får et lægevalg på overenskomstmæssige vilkår. En satellit i et udsat område kan også betyde færre transportudgifter for kommunerne, hvis der er lægedækning tættere på for patienter på landet, på trods af at satellitten måske ikke har åbent alle dage. Side 11 af 83

81 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 4 - Side -4 af 5 Den overordnede melding fra sekretariatet i Region Sjælland er, at det ikke er helt nemt, men at det kan lade sig gøre at drive satellitpraksis. Region Sjælland har generelt vist velvilje i forhold til at prøve denne form for praksis, herunder godkendt, at en satellitpraksis ikke har åbent alle dage efter mulighederne i overenskomsten. Region Midtjylland Region Midt oplyser, at der er en velfungerende satellitpraksis i Brande med primært konsultationssted i Ikast. Læge Joachim Frølund Hansen har på i en artikel i Månedsskrift for almen praksis fra april 2016 beskrevet sine erfaringer med etablering og drift af satellitpraksis. Artiklen vedlægges som bilag 2. Der er både i artiklen og PLO-Hovedstadens oplæg en detaljeret beskrivelse af de praktiske forhold for satellitpraksissen. Lægernes samlede vurdering af processen med at oprette og drive en satellitpraksis efter et år er, at det har været det værd. De kan anbefale, at andre prøver det, hvor det bemandingsmæssigt, arbejdsmæssigt og geografisk giver mening. Region Nordjylland PLO-sekretariatet i Region Nordjylland har ikke haft mulighed for at fremskaffe erfaringer inden for høringsfristen. Regionen har nogle erfaringer med brug af satellitpraksis. Region Syddanmark PLO-sekretariatet i Region Syddanmark har ligesom Hovedstaden meget sparsomme erfaringer med brugen af satellitpraksis og kan derfor ikke melde relevante erfaringer ind. PLO's kommentarer I praksisplanen er det et indsatsområde at afhjælpe og forebygge rekrutteringsproblemer ved at gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i sårbare områder. PLO-H mener, at der er en væsentlig signalværdi i, at SU udviser fleksibilitet i forhold til at imødekomme rekrutteringsvanskelighederne i udsatte områder i hovedstaden og skriver nedenstående: Forslaget om bedre rammer for satellitpraksis har til formål at gøre det attraktivt for læger, som allerede har en praksis, og som overvejer at udvide med endnu et praksissted som alternativ til at søge en ekstra lægekapacitet. Det kan fx være gavnligt i områder med svag lægedækning og som et godt alternativ til, at praksis overgår til drift, som ikke er på overenskomstmæssige vilkår. Med forslaget skal SU overveje, om rammevilkårene for oprettelse af satellitpraksis kan forbedres lokalt i Region Hovedstaden. Det kan fx være i forhold til at godkende højere antal patienter (den øvre lukkegrænse) eller ved at lette muligheden for ansættelse af ekstra læger til varetagelsen af de to eller flere praksissteder. Region Hovedstadens kommentarer Regionsadministrationen finder, at muligheden for satellitpraksis med fordel kan anvendes i de områder af regionen, der er tyndtbefolket, og som dermed ikke har et tilstrækkeligt patientgrundlag til etablering af en almen praksis samt kan anvendes til at sikre lægedækning i områder, hvor det er svært at få læger til at nedsætte sig. Det er dog vigtigt, at servicen i det almene tilbud til borgerne ikke bliver forringet i henhold til overenskomstens betingelser, herunder tilgængeligheden til læge, eftersom en satellitpraksis ikke er en selvstændig praksis. Praksis er derfor ikke forpligtiget efter overenskomsten til f.eks. at holde åbent på alle hverdage i satellitpraksis. Afstanden mellem det primære konsultationssted og satellitpraksis har også en afgørende betydning, hvis satellitpraksis har lukkedage i løbet en uge. Regionsadministrationen bemærker, at der ikke i skrivende stund er lægepraksis i Region Hovedstaden, der har flere praksisadresser. Der har blot været et enkelt tilfælde; Rødovre Lægehus, der i 2012 fik tilladelse til en satellitpraksis i Albertslund Kommune inden for den kapacitet, som var i praksis i Rødovre Kommune. Den 31. august 2015 ophørte satellitpraksissen i forbindelse med salg af praksis i Albertslund. Side 12 af 83

82 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 4 - Side -5 af 5 For at sikre det bedst mulige almene tilbud til borgerne med opfyldelse af overenskomstens servicekrav, ser regionsadministrationen hellere at en læge ejer flere kapaciteter på flere forskellige adresser. I henhold til Sundhedsloven kan en læge, der allerede har et ydernummer, eje helt op til 6 ydernumre og drive disse ved hjælp af ansatte læger. Det er en forudsætning af kapaciteterne er købt af regionen. Det kan overvejes at inddrage kommunerne i etablering af satellitpraksis, idet kommunerne f.eks. vil kunne bidrage med lokaler i kommunale sundhedshuse. Overenskomstens bestemmelser om satellitpraksis og lægers muligheder for flere kapaciteter er muligheder, der kan anvendes i rekruterrings øjemed, men det bemærkes, at der indtil nu ikke har været interesse fra lægerne for ordningerne. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Der var enighed om, at initiativer for satellitpraksis understøttes. Der skal tages konkret stilling i forhold til indkomne ansøgninger. Lægerne skal gøres bekendt med, hvilke forhold der gør sig gældende for satellitten. Det blev desuden aftalt, at sekretariaterne skal udarbejde fælles informationsmateriale om etablering af alternative praksisformer. JOURNALNUMMER SAGSBEHANDLER Camilla Månsson BILAGSFORTEGNELSE 1. Protokol fra SU-mødet den 6. juni Bilag 2 Bidrag fra PLO H til sag om rekruttering og fastholdelse - punkt 16 satellitpraksis 3. Bilag 2 artikel måneskrift for almen praksis om satellitpraksis Side 13 af 83

83 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 5 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl i mødelokale * Der afholdes formøde for lægerne kl i mødelokale 4 Mødeleder: Flemming Pless MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Stockholmsgade 55, 2100 København Ø, mødelokale 2+3 MEDLEMMER Flemming Pless Formand, Medlem Deltog Lise Müller Medlem Deltog May-Britt Kattrup Medlem Afbud Susanne Palsig Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Afbud Line Soot Medlem Deltog Claus Perrild Medlem Deltog Marianne Puge Medlem Deltog Ben Geissler Medlem Deltog Ole S. Nielsen Medlem Afbud Flemming Skovsgaard Formand, Medlem Deltog Side 1 af 4

84 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 5 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 6. Rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Region Hovedstaden, delepraksis og særlige aftaler om åbning/lukning Side 2 af 4

85 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag REKRUTTERING Side -3 af 4 OG FASTHOLDELSE AF PRAKTISERENDE LÆGER I REGION HOVEDSTADEN, DELEPRAKSIS OG SÆRLIGE AFTALER OM ÅBNING/LUKNING INDSTILLING 1. at sagen drøftes RESUME I forlængelse af sag 4 om rekruttering og fastholdelse besluttede samarbejdsudvalget, at sekretariaterne skulle udarbejde et fælles oplæg til drøftelse i samarbejdsudvalget vedrørende delepraksis og særlige aftaler om åbning/lukning. SAGSFREMSTILLING Baggrund Samarbejdsudvalget drøftede på sit møde den 6. juni 2016 forslag nr. 15 om begrænset antal patienter (efter lægens ønske) og forslag nr. 17 om lavere arbejdsbyrde gennem eksempelvis udvidet mulighed for delepraksis skulle behandles under et. Belysning og konkretisering af forslagene PLO Hovedstaden har skriftligt fremsendt kommentarer til sagen (se bilag 1). Kommentarer er medtaget i sagsfremstillingen. Overenskomstens bestemmelser Lukning ved lavere patienttal En praksis, der har tilmeldt mere end gruppe 1 sikrede har ret til at få lukket for tilgang af patienter. Overenskomstens 7, stk. 3 fastslår, at praksis, der ønsker at få lukket ved et lavere patienttal, kan ansøge samarbejdsudvalget om dette. Det fremgår endvidere, at ansøgninger fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læger, som i min. 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. Det følger samtidig af 7, at samarbejdsudvalget i deres behandling af ansøgninger skal vurdere, hvorvidt en tilladelse til lukning vil begrænse borgernes muligheder for lægevalg urimeligt. Etablering af delepraksis Overenskomstens 22 regulerer reglerne for tilladelse til etablering af delepraksis. Delepraksis kan benyttes til at tilgodese læger, der har behov for nedsat arbejdsmængde. Tilladelse til delepraksis gives til allerede nedsatte læger, eller til læger der ønsker at erhverve en praksis som delepraksis. Samarbejdsudvalget drøfter ved behandlingen af ansøgninger patientkapaciteten og fastsætter et lukkegrænse/et loft over antal patienter, der kan være tilmeldt praksis. Det fremgår af stk. 3, at tilladelse til delepraksis meddeles, "hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning". Tilladelse til delepraksis kan endvidere meddeles, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge". Vurdering af forslagene PLO Hovedstaden foreslår, at samarbejdsudvalget overvejer om læger, der ønsker at overtage en praksis, der er svær at sælge i et udsat område, kan få en forhåndsgodkendelse til at have en lavere patienttal i en periode på f.eks. 5 år. Det foreslås også, at samarbejdsudvalget undersøger, om der kan opnås enighed om en lempeligere tolkning af reglerne om delepraksis i 22, stk. 3, så nyuddannede læger kan få tilladelse til at drive delepraksis ud fra nogle udvidede, konkrete betingelser eksempelvis familiære forhold, personlige forhold, tungt patientgrundlag eller andet af relevans. Regionsadministrationen finder det relevant, at nynedsatte læger, der overtager en praksis i et sårbart område i en kortere periode kan have et lavere patienttal tilmeldt deres praksis. Administrationen finder Side 3 af 4

86 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 5 - Side -4 af 4 samtidig, at det kan være med til at rekruttere læger til sårbare områder, hvis en ny læge kan få en forhåndsgodkendelse til i en tidsbegrænset periode at have et lavere antal patienter. Administrationen foreslår derfor, at nynedsatte læger i sårbare områder efter ansøgning kan få personlig tilladelse til at have et lavere antal patienter tilmeldt i en periode på op til 3 år. Læger, der køber praksis i et sårbart område, kan få en forhåndsgodkendelse. Patienttallet fastsættes konkret i hvert enkelt tilfælde. Tilladelser gives med hjemmel i overenskomstens 7, stk. 3. Administrationen anbefaler til gengæld ikke, at der indgås en lokalaftale om lempeligere tolkning af overenskomstens 22 om delepraksis, idet administrationen ikke mener, at det er hensigtsmæssigt, at der i en tid med lægemangel knyttes ekstra læger til en kapacitet. Det bemærkes samtidig, at generationsskifteaftaler, som reguleres i overenskomstens 19 kan være med til at rekruttere praktiserende læger til sårbare områder. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Åbne/lukkeaftaler Der var enighed om, at muligheden foreligger. En konkret vurdering foretages af samarbejdsudvalget ved behandling af hver ansøgning individuelt. Der var enighed om, at der på næstkommende møde forelægges en sag om muligheden for at uddelegere kompetencen til at behandle ansøgninger administrativt. Delepraksis Der var enighed om, at hver ansøgning behandles individuelt. Området forsøges fulgt datamæssigt. Samarbejdsudvalget skal se nærmere på en beskrivelse af hvilke kriterier, der skal anvendes ved en delepraksisansøgning. Sag herom forelægges for samarbejdsudvalget. JOURNALNUMMER SAGSBEHANDLER Gitte Mogensen BILAGSFORTEGNELSE 1. Bidrag fra PLO Hovedstaden 2. Protokol fra SU-mødet d. 6.juni 2016 Side 4 af 4

87 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 6 - Side -1 af 4 BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for lægerne kl i mødelokale H6 Mødeleder: Torben Kjær MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, mødelokale H4 MEDLEMMER Benny Ehrenreich Medlem, Næstformand Deltog Jeppe Kallesøe Medlem Deltog Jørgen Steen Andersen Medlem Deltog Nina Åslund Medlem Deltog Birgitte Rahbek Medlem Deltog Karin Zimmer Formand, Medlem Deltog Flemming Pless Formand, Medlem Afbud Lise Müller Medlem Afbud May-Britt Kattrup Medlem Deltog Susanne Palsig Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Deltog Ole S. Nielsen Medlem Deltog Side 1 af 98

88 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag SAG Side -2 OM af 4DELEPRAKSIS INDGÅET FØR DEN 1. SEPTEMBER 2014 SOM EN PERSONLIG ORDNING INDSTILLING 1. at sagen drøftes RESUME På møder i samarbejdsudvalget (henholdsvis 2. december 2015 og 6. juni 2016) har der været behandlet tre ansøgninger om fortsat tilladelse til delepraksis. Sagerne vedrører tilladelse til delepraksis etableret før 1. september 2014, og hvorvidt disse fortsatte tilladelser til delepraksis skal gives som en personlig ordning til en konkret læge i praksis eller til praksis som sådan. Der har ikke kunnet opnås enighed mellem lægesiden og politikersiden i samarbejdsudvalget. Sagerne er derfor blevet oversendt til Landssamarbejdsudvalget. Der vedlægges et bilag med et eksempel på en af de oversendte sager. Bilaget er lukket, da det indeholder personfølsomme oplysninger. SAGSFREMSTILLING Baggrund for sagernes oversendelse til Landssamarbejdsudvalget I forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse i 2014 blev der indført en bestemmelse om, at delepraksis fremadrettet bliver givet som en personlig tilladelse til en bestemt læge i praksis. Det blev samtidig fastslået, at praksis, der havde fået tilladelse til at etablere delepraksis før 1. september 2014 og har mere end patienter tilmeldt pr. kapacitet, fortsætter på de vilkår, der blev fastsat for deres konkrete tilladelse jf. overenskomstens 22, stk. 5 og note b til 22. Der har i samarbejdsudvalget været tre sager til behandling om fortsat delepraksistilladelser, hvor der ikke kunne opnås enighed. Ved sagernes behandling i samarbejdsudvalget har politikersiden gjort gældende, at den fortsatte tilladelse til delepraksis, skal gives som en personlig tilladelse til en konkret læge. PLO- Hovedstaden har gjort gældende, at en praksis, der har fået tilladelsen før 1. september 2014, fortsat skal have tilladelse til delepraksis, uden at tilladelsen rettes til en bestemt læge i praksis. Landssamarbejdsudvalget har truffet følgende afgørelser i de tre sager: Landssamarbejdsudvalget tiltrådte, at der gives tilladelse til fornyelse af delepraksistilladelse, idet praksis har fået meddelt en delepraksistilladelse før 1. september 2014 og dermed er omfattet af noten til overenskomstens 22, stk. 5b. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ønskede en principiel drøftelse af fortolkningen af 22, stk. 5 og note til 22, stk. 5, nærmere bestemt tilladelse til delepraksis givet efter den tidligere overenskomst fra april RLTN finder det problematisk, hvis tolkningen medfører en varig tildeling af delepraksis tilladelse uafhængigt af betingelserne for tildeling af delepraksistilladelse i den gæld ende overenskomst, særligt set i lyset af lægedækningsproblematikken. PLO ønskede at få oplyst, hvor mange delepraksis-tilladelser, der på nuværende tidspunkt er givet efter den tidligere overenskomst. PLO stillede ligeledes spørgsmålstegn ved, om de praksis, som har fået deletilladelse før 1. september 2014, og som i et kompagniskab har indrettet sig i forhold til sådan en tilladelse, kan have et retskrav på, at kunne fortsætte delepraksis i forhold til reglerne, som er skitseret i gældende note til 22, stk. 5 i overenskomsten. Såfremt parterne skal indgå i realitetsdrøftelser vedr. en ændring af reglerne i en ny overenskomst vil det være relevant, at få afklaret denne juridiske problemstilling. Der var enighed i LSU om, at parterne i den kommende overenskomstforhandling skal drøfte problematikken. PLO-Hovedstadens bemærkninger Side 20 af 98

89 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 6 - Side -3 af 4 Tilladelser til delepraksis indgået før 1. september 2014 reguleres af overenskomstens 22, stk. 5 og den tilhørende note. Hovedreglen er, at praksis, der har fået tildelt delepraksistilladelse før 1. sep. 2014, kan fortsætte på de vilkår, der er fastsat for deres konkrete tilladelse. Når en læge udtræder af en sådan praksis, og delepraksis fortsat ønskes, skal samarbejdsudvalget ansøges om tilladelse dertil. Herefter er sagsbehandlingen forskellig afhængig af, om praksis har færre end patienter pr. kapacitet eller flere. Har praksis færre patienter pr. kapacitet, skal ansøgningen behandles som en ny ansøgning, dvs. som om praksis ikke tidligere har haft delepraksistilladelse. Ansøgningen behandles i henhold til 22 stk. 4, således at den forudsat at ansøgningen imødekommes - gøres personlig for fremtiden. Har praksis flere patienter pr. kapacitet end 1.600, skal praksis enten have tilladelse til at fortsætte delepraksis, eller praksis skal tildeles en ny kapacitet. De fleste praksis, der har en gammel delepraksistilladelse, ønsker ikke en udvidelse af antallet af kapaciteter af hensyn til arbejdsbyrden (patienttallet vil stige med en ny kapacitet). Region Hovedstaden har hidtil indtaget den holdning, at de ikke vil medvirke til at give tilladelser til at fortsætte delepraksistilladelser fra før 1. september Således er der 2 sager fra SU-mødet d. 28. november 2016 (sagerne nr. 21 og 22), der skal afgøres af Landssamarbejdsudvalget grundet manglende enighed i samarbejdsudvalget om netop dette spørgsmål. Det er uhensigtsmæssigt, at en regional medpart konsekvent nægter at benytte en ordning/løsning, som overenskomsten instituerer. Især når det er direkte i modstrid med de pågældende praksis ønsker og overenskomstens ordlyd og formål. På denne måde forsøger Region Hovedstaden at nedlægge alle delepraksistilladelser fra før 1. september 2014, så der kun er personlige delepraksistilladelser i henhold til 22, stk. 4. Formentlig er det overenskomstbrud, idet det er op til overenskomstens parter, at ændre overenskomsten, hvis der ønskes en anden ordning end den af overenskomstparterne pr. 1. september 2014 aftalte. Dertil kommer den store usikkerhed, denne holdning medfører for de praksis, der kommer i klemme med en ældre delepraksistilladelse, idet disse praksis har en berettiget forventning om, at de fortsat kan forblive delepraksis med den i praksis aftalte arbejdstilrettelæggelse. Rekrutteringen af nye læger til sådanne praksis vanskeliggøres væsentligt, når en evt. kommende interessent ikke kan få oplyst arbejdsbetingelserne endsige indtjeningen. Generationsskiftemodellen i 19 kan ikke umiddelbart erstatte den manglende villighed til at meddele fortsatte delepraksistilladelser. For dels angår stk. 1, hvor lægen har ret til at ansætte/optage yderligere en læge, udelukkende i sårbare områder, og dels er den tidsbegrænset til 5 år. Og i henhold til 19 stk. 3 ikke sårbare områder - skal samarbejdsudvalget ansøges, ligesom ordningen er tidsbegrænset. Endelig er det et uheldigt signal at sende til såvel den ansøgende praksis som til den evt. nye læge, der skal indgå i delepraksis. Af ovennævnte årsager er det væsentligt for PLO-Hovedstaden, at Region Hovedstaden reviderer sin holdning til at anvende noten til 22 stk. 5 litra b og medvirke til, at der meddeles delepraksistilladelser til de praksis, der har en tilladelse fra før 1. september 2014 og fortsat ønsker, at drive praksis som delepraksis. Afslutningsvis vedlægges LSU s afgørelse af den 1. september 2016 i en tilsvarende sag, hvor LSU besluttede følgende: der gives tilladelse til fornyelse af delepraksistilladelse, idet praksis har fået meddelt en delepraksistilladelse før 1. september 2014 og dermed er omfattet af noten til overenskomstens 22 stk. 5 b. Denne afgørelse er naturligvis præjudicerende for fremtidige lignende sager, hvorfor Region Hovedstaden i de to sager fra SU-mødet den 28. november 2016 burde have fulgt den efter overenskomsten overordnede instans Landssamarbejdsudvalget og været enig med PLO-Hovedstaden i, at de to praksis skulle have haft hver sin tilladelse til fortsat drift af delepraksis. Side 21 af 98

90 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 6 - Side -4 af 4 PLO-Hovedstadens mail i dens fulde ordlyd er vedlagt som bilag. Regionsadministrationens vurdering Regionsadministrationen er enig i, at delepraksis, der er etableret før 1. september 2014, og som har mere end patienter tilmeldt, skal have tilladelse til delepraksis.tilladelsen skal gives som en personlig ordning. I Region Hovedstaden har der siden 2011 været præcedens for, at samarbejdsudvalget som hovedregel har givet tilladelse til delepraksis som en personlig tilladelse, idet den er blevet givet til den læge, som årsagen til ansøgningen vedrørte. Administration finder, at når der tidligere har været præcedens for, at delepraksistilladelser er blevet givet som en personlig ordning, samt at delepraksistilladelser givet efter 1. september 2014 skal være personlige, bør det fastholdes, at delepraksistilladelser skal gives som en personlig tilladelse. Også når læger, der søger om fortsat tilladelse til delepraksis, har fået tilladelsen før 1. september Det kan samtidig anføres, at sker der en ændring i en praksis, der afstedkommer en ny ansøgning om fortsat tilladelse til delepraksis, skal den nye tilladelse derfor opfylde overenskomstens nuværende betingelser, herunder at tilladelsen skal meddeleles som en personlig tilladelse. Administrationen er enig i RLTNs bemærkning om, at det er problematisk, hvis tolkningen af overenskomsten medfører en varig tildeling af delepraksistilladelse uafhængigt af betingelserne for tildeling af delepraksistilladelse i den gældende overenskomst, særligt set i lyset af lægedækningsproblematikken, idet der tildeles en ekstra læge i delepraksis i forhold til den for praksis fastsatte kapacitet (f.eks. i en praksis med én kapacitet er der to læger). Det er administrationens vurdering, at såfremt der kommer tilsvarende sager om etablering af delepraksis, bør de oversendes til Landssamarbejdsudvalget til behandling, idet der i samarbejdsudvalget er to forskellige opfattelser af, om tilladelsen skal være personlig eller ej, og parterne dermed principielt er uenige. Samtidig bemærker administrationen, at det er aftalt mellem parterne, at problematikken omkring delepraksis etableret før 1. september 2014 drøftes ved overenskomstforhandlingerne. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Der var ikke enighed om, hvorvidt en delepraksistilladelse skal tildeles som en personlig ordning eller fortsætte som en delepraksistilladelse for praksis som sådan for de tilladelser, der er tildelt før den 1. september Overenskomstens parter har lagt op til, at problemstillingen skal drøftes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Sagen udsættes. JOURNALNUMMER SAGSBEHANDLER Ulla Fremlev BILAGSFORTEGNELSE 1. Mail fra PLO-H 2. Lukket - Afgørelse fra LSU 3. Lukket - Referat fra LSU 4. Lukket - Sag om delepraksis Side 22 af 98

91 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 7 - Side -1 af 4 BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl i mødelokale * Der afholdes formøde for lægerne kl i mødelokale 4 Mødeleder: Flemming Pless MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Stockholmsgade 55, 2100 København Ø, mødelokale 2+3 MEDLEMMER Flemming Pless Formand, Medlem Deltog Lise Müller Medlem Deltog May-Britt Kattrup Medlem Afbud Susanne Palsig Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Afbud Line Soot Medlem Deltog Claus Perrild Medlem Deltog Marianne Puge Medlem Deltog Karin Zimmer Medlem Deltog Ben Geissler Medlem Deltog Ole S. Nielsen Medlem Afbud Flemming Skovsgaard Formand, Medlem Deltog Side 1 af 83

92 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag REKRUTTERING Side -2 af 4 OG FASTHOLDELSE AF PRAKTISERENDE LÆGER I REGION HOVEDSTADEN - INGEN ELLER FORHØJEDE HØJESTEGRÆNSER I SÅRBARE OMRÅDER INDSTILLING 1. at sagen drøftes RESUME Samarbejdsudvalget drøftede på mødet d. 6. juni 2016 fire forslag vedrørende rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Region Hovedstaden. Et af forslagene vedrører muligheden for at indføre ingen eller forhøjede højestegrænser i sårbare områder. Der var enighed om, at der arbejdes videre med afdækning af problemstillingen, og et oplæg herom drøftes på det følgende samarbejdsudvalgsmøde. Det fremgår af protokollen fra mødet i samarbejdsudvalget d. 6. juni, at både administration og PLO-H udpeger praksis, der skal indgå i analysen. Regionsadministrationen har ikke modtaget de udpegede praksis fra PLO-H inden dagsordenens publicering. Regionsadministrationen har arbejdet videre med at afdække problemstillingen og herunder muligheden for og relevansen ved at indføre forhøjede eller ingen højestegrænser for nynedsatte læger i sårbare områder. På baggrund af et personfølsomt bilag er sagen lukket. SAGSFREMSTILLING Efter drøftelse i Praksisplanudvalget(PPU) den 5. februar 2016, blev der afholdt en række møder mellem PLO-Hovedstaden og regionale medlemmer af PPU om rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Region Hovedstaden. På baggrund af møderne blev der udarbejdet et notat med 23 forslag til at styrke rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Notatet blev drøftet på møde i PPU d. 27. maj 2016, som besluttede at videregive notatet til Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe(PAS) med henblik på vurdering af forslagene. En del af forslagene blev henvist til drøftelse med kommunerne og 4 forslag blev henvist til drøftelse i samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis, da de vedrører overenskomsten. Samarbejdsudvalget drøftede på mødet d. 6. juni 2016 de fire forslag. Et af forslagene vedrører muligheden for at indføre ingen eller forhøjede højestegrænser i sårbare områder og et oplæg herom aftaltes drøftes på dette samarbejdsudvalgsmøde. Det fremgår af protokollen fra mødet i samarbejdsudvalget d. 6. juni, at både administration og PLO-H udpeger praksis, der skal indgå i analysen. Regionsadministrationen har arbejdet videre med at afdække problemstillingen. Overenskomstens kontrolbestemmelser Overenskomstens kontrolbestemmelser fastlægger rammerne for regionens kontrol med og opfølgning på aktiviteten i almen praksis. Kontrolbestemmelserne fastlægger en højestegrænse for aktiviteten i almen praksis. En højestegrænse kan defineres som det serviceniveau, som er aftalt mellem overenskomstens parter. Højestegrænsen bestemmer, hvor meget udgiften pr. sikret i en praksis må afvige i forhold til regionsgennemsnittet. Når der tillades en afvigelse, er der taget højde for, at lægens ydelsesadfærd kan variere alt efter patientsammensætning og behandlingspraksis. For almen praksis er der fastsat en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 25 %. Det betyder, at afviger en praksis med mere end 25 % fra regionsgennemsnittet, bliver praksis automatisk pålagt en højestegrænse og efterfølgende modregnet den andel af honoraret, som ligger over højestegrænsen på 25 %. Side 7 af 83

93 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 7 - Side -3 af 4 Kontrolbestemmelserne fremgår af overenskomstens 87, hvoraf det også fremgår at kontrolbestemmelserne først træder i kræft, når en praksis har eksisteret et fuldt kalendeår. Kontrolstatistikken for nynedsatte praksis i Region Hovedstaden Sekretariaterne har set nærmere på kontrolstatistikken for de læger, som har startet praksis i Region Hovedstaden i læger har startet praksis i Region Hovedstaden i Tabel 1 nedenfor viser fordelingen af de nynedsatte praksis. Det fremgår af tabel 1, at 4 ud af 27 nynedsatte praksis afviger med mere end 25 % i deres første hele regnskabsår. 17 ud af de 27 nynedsatte praksis svarende til ca. 2/3 har en afvigelse på mere end 10 % i deres første hele regnskabsår. Det fremgår af tabel 1, at de nynedsatte praksis, som afviger med over henholdsvis 10 % og 25 % er fordelt jævnt ud over Region Hovedstaden. Tabel 1: Afvigelser i kontrolstatistikken for praksis med tilgang i 2013 og 2014 By Tilgang i Afvigelse på over 25% - 1. kontrolår Afvigelse på over 10% 1. kontrolår. Charlottenlund Farum Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Gentofte Kastrup Kgs. Lyngby København N København NV København S København Ø Rødovre Taastrup Valby Vanløse Vedbæk Værløse Region H i alt Til sammenligning var der samlet set i Region Hovedstaden 14 praksis som afveg med over 25 % i regnskabsåret Tallene viser, at der er tendens til, at nynedsatte praksis ligger lidt højere end gennemsnittet i kontrolstatistikken, men det ser også ud til, at det er en generel tendens på tværs af regionen, som ikke er afgrænset til sårbare områder. Overenskomstmæssige betragtninger I den nuværende overenskomst for almen praksis er der ikke mulighed for at dispensere grupper af praksis eller enkelte praksis fra overenskomstens kontrolbestemmelser om fastsættelse af automatiske højestegrænser. Landssamarbejdsudvalget har på mødet d. 15. december 2015 truffet afgørelse i en aktuel sag, som vedrører fastsættelse af højestegrænse for en nynedsat praksis i Region Hovedstaden. Sagen vedrører fastsættelsen af højestegrænse for Lægerne på Horsevænget i Rødovre på baggrund af kontrolstatistikken for Side 8 af 83

94 Punkt nr. 6 - Opfølgning på 23 punkter i notat om forslag vedr. fastholdelse og rekruttering Bilag 7 - Side -4 af 4 Sagen berører forskellige perspektiver i forhold til fastsættelse af højestegrænser for nynedsatte læger, men overenskomstens parter har forskelligtrettede synspunkter på sagen. PLO peger på, at der er indført en automatisk højestegrænse, som rammer nynedsatte læger i deres opstartsår, mens RLTN peger på, at der er indgået en aftale, som de ønsker at fastholde. Der er derfor ikke opnået enighed i spørgsmålet om højestegrænser for nynedsatte læger. Regionsadministrationens bemærkninger Administrationen vurderer på baggrund af sagen, at Indførsel af ingen eller forhøjede højestegrænser for nynedsatte læger er ikke det rette værktøj til at rekruttere og fastholde læger i sårbare områder At der ikke vil kun opnås enighed mellem overenskomstens parter om at afvige eller dispensere fra overenskomstens kontrolbestemmelser for bestemte grupper af læger eller læger i bestemte områder. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING På grund af et lile og dermed utilstrækkelige datagrundlag på området kan samarbejdsudvalget ikke vurdere, om dette kunne være en rekrutteringsparameter til lægedækningstruede områder. Samarbejdsudvalget ønsker derfor, at sagen drøftes i Landssamarbejdsudvalget, hvor det må formodes at være muligt at få et mere retvisende billede, når der kigges på alle regioner. JOURNALNUMMER SAGSBEHANDLER Morten Kamstrup BILAGSFORTEGNELSE 1. Protokol fra SU-mødet d. 6. juni Afgørelse fra Landssamarbejdsudvalget Side 9 af 83

95 Punkt nr. 7 - Status for aftale om fast plejecenterlæge Bilag 1 - Side -1 af 2 4. MAJ 2017 Status implementering af ordning vedr. fasttilknyttede læger på plejecentre pr. 31. marts 2017 Kommune Forventet antal læger Antal læger ansat Bemærkninger Albertslund 5 Ingen Indtil videre 1-3 læger. Allerød 4* 1* * flerlæge praksis Ballerup De 17 læger er fra 6 lægehuse. 5 af 7 plejecentre har fuld lægedækning. Der er planlagt samtaler vedr. de øvrige, som afholdes de næste uger. Bornholm 9 2 Der er ansat læger på 6 ud af 9 plejecenterenheder. Brøndby på 1 center, 1 på 1 center og 0 på 1 center Dragør 4 Ingen Egedal 4 6 Ingen Fredensborg 5 5 Frederiksberg Samt tilsagn fra to læger. Ansættes i foråret. Frederikssund ansættelser på vej. Furesø 9 Ingen Gentofte Ingen 15 læger har søgt. Gladsaxe Ingen Glostrup 7 Ingen Gribskov 12 2 De 12 læger er fra 4 lægehuse og en enkelt solo-læge. Øvrige kontrakter forventes på plads før påske. Halsnæs 2 Ingen Lægerne ønsker ikke plejecenterlægeordningen indført. Helsingør To af kommunens syv plejehjem Herlev 7 Ingen På vej i opslag. Forventet start Hillerød 6 Ingen 3 stillinger opslået. Ingen ansøgninger. Hvidovre 10 Ingen Stillingsopslag er under udarbejdelse med Lægelauget. Høje-Taastrup Ingen To læger er i spil. Hørsholm 4 2 To centre med hhv. 59 beboere (praktiserende læge) og 50 beboere (lægehus med fire læger). Ishøj 1 Ingen København 40 (50-60) 22 Lyngby- Taarbæk 15 Ingen Forventer at ansætte fra 1. april Rudersdal To læger har kontrakter til gennemlæsning. Der er aftalt 2. møde med yderligere en læge.