Årsberetning. givblod.dk

Transkript

1 Årsberetning 2009 givblod.dk

2 Indholdsfortegnelse Hvem er GivBlod side 3 En stor tak side 3 Fra GivBlods ledelse side 4 Blodet seneste nyt side 5 - Hvorfor bruger I så meget blod i Danmark? side 6 - Mon bloddonorer er sundere og lever længere, fordi de giver blod? side 8 - Bloddonorer hjælper også øjenpatienter side 10 - Øget overlevelse hos patienter med livstruende blødning side 12 GivBlod 2009 side 13 - Donoradministration side 14 - Zulu søgte ungt blod side 15 - Frivilligt arbejde i GivBlod side 16 - Bornholm er lidt uden for rent geografisk side 18 Den Mobile Blodbank side 19 - All off-site day hos Novo side 20 - Top 5 lister hvem giver mest blod side 21 - Tak til vores samarbejdspartnere side 22 Fakta om bloddonorer nye som kendte side 23 - Hvor mange nye bloddonorer side 24 - Bloddonorernes sammensætning side 25 - Sådan er det at være bloddonor side 26 - bestyrelsen, blodbankerne og ledende personale hos GivBlod side 27 Tekst og idé: Merle Romose, PR & Marketing GivBlod Layout og tryk: Prografica a/s Fotograf: Flemming Leitorp

3 Hvem er GivBlod? GivBlod arbejder under en aftale om Samarbejde vedrørende sikring af blodforsyningen i Region Hovedstaden mellem Region Hovedstaden og Bloddonorerne i Region Hovedstaden. Ifølge denne aftale er GivBlods hovedopgaver at: sikre samarbejdet mellem donorkorps og Region Hovedstaden/ blodbankerne i Region Hovedstaden sikre en jævn og støt tilgang af bloddonorer i takt med behovet for blod til sygdomsbekæmpelse sikre et højt serviceniveau i donorkorps og blodbanker med henblik på fastholdelse af bloddonorer på vegne af Region Hovedstaden at drive den fælles udrykningstjeneste i Region Hovedstaden, dvs. database-administration og udsendelse af udrykningsdonorer på vegne af Region Hovedstaden at drive Den Mobile Blodbank, dvs. planlægge og gennemføre donortapning på donorernes arbejdsplads og i relevante lokalområder, hvor donorerne bor, database-administration m.m. Den Mobile Blodbank kan være aktiv uden for regionens område En stor tak! Til daglig er jeg chef for Region Hovedstadens Blodbank, som omfatter alle stationære blodbanker i regionen. Herudover er jeg af Region Hovedstaden udpeget til medlem af GivBlods bestyrelse, hvor jeg sammen med yderligere fire repræsentanter for Region Hovedstaden og fem repræsentanter for Bloddonorerne i Region Hovedstaden varetager arbejdet i GivBlods bestyrelse til gavn for såvel blodbank, bloddonorer som GivBlod, men i sidste instans er det selvfølgelig primært til gavn for patienterne. I som i årene forud - blev der gjort et stort arbejde for at sikre det nødvendige antal bloddonorer til de mange og meget blodforbrugende patienter, der modtager behandling i Region Hovedstadens hospitaler. Særligt blev der i med meget værdifuld støtte fra TrygFonden - fokuseret på den omstændighed, at færre unge mænd vælger donorgerningen end tidligere. Med TrygFondens store ressourcer blev det budskab synligt for alle unge ved hjælp af Internettet, film og biografreklamer samt etableringen af tilmeldingssitet KlubBlod.dk, med særlig appel til de unge mænd. Vi håber, at initiativerne vil øge andelen af yngre mandlige bloddonorer. Den Mobile Blodbank har i 2009 videreført en strategi, hvorefter der sættes fokus på de større mobile tappesteder, såvel virksomheder som åbne tapninger, med henblik på hyppigere besøg og øget tapperesultat til gavn for såvel donorer som blodbank. Desværre betyder denne strategi, at en række mindre tappesteder blev lukket i 2009, men alle bloddonorerne er søgt fastholdt ved tilbud om andet tappested. Den Mobile Blodbank vil fastholde denne strategi i GivBlod er et uundværligt led i Region Hovedstadens blodforsyningssikkerhed, og jeg vil gerne benytte årsberetningen til at takke GivBlods ledelse og de mange engagerede og kompetente medarbejdere for indsatsen i Jeg håber, dette niveau kan fastholdes i Endelig vil jeg takke regionens bloddonorer, de frivillige hjælpere og de institutioner og firmaer som GivBlod samarbejder med; uden jeres indsats havde det ikke været muligt. Og det er ikke kun mig, der takker jer, bag mig står tusindvis af patienter, der jo er helt og aldeles afhængige af jeres indsats. Tak for jeres værdifulde bidrag. I hvert fald har GivBlod i samarbejde med donorkorps og Blodbank i 2009 haft alle tiders flotte rekrutteringsresultat, og hvis det så lige så flot lykkes at fastholde de nuværende bloddonorer, så går vi den fremtidige forsyningssituation i møde med stor optimisme. Regionens blodbanker har i 2009 brugt færre udrykningsdonorer, end GivBlod havde budgetteret, idet blodforsyningen er sikret gennem tapning af donorgrupperne ved såvel stationær som mobil blodbank. Det er en gunstig situation, idet der derved altid er en ønskværdig kapacitetsmulighed, der kan trækkes på i spidsbelastningssituationer. Med venlig hilsen Morten Bagge Hansen Bestyrelsesformand, GivBlod 3

4 Fra GivBlods ledelse GivBlod oplevede i 2009 det meget positive, at de forudgående års opbremsning i hospitalernes blodforbrug var fastholdt, således at der i 2009 var samme tappeaktivitet som i For så vidt angår antallet af aktive bloddonorer i Region Hovedstaden, ser det umiddelbart ud som om, der har været en negativ udvikling i 2009, men det er heldigvis ikke tilfældet. Den tilsyneladende negative udvikling skyldes, at man på landsplan er blevet enige om en ny definition for en aktiv bloddonor. En aktiv bloddonor har givet blod eller/og fået foretaget forundersøgelse (blodtype og screentest mv.) indenfor de seneste 2 år. Region Hovedstaden rådede pr. 31. december 2009 over bloddonorer. I 2009 var tallene for den budgetterede og realiserede tappeaktivitet som følger: Budgetteret Realiseret antal antal Aktivitetstapninger tapninger difference Blodbankerne (4.191) Den Mobile Blodbank Udrykningssekretariatet (1.986) I alt (4.319) Antal tapninger Resultatopgørelsen for 2009 viser følgende driftsresultat for GivBlods tre regnskabsområder: Den Mobile Udryknings- Donorservice Blodbank sekretariatet og PR Total kr. kr. kr. kr. Nettoresultat ( ) Årets økonomiske resultat på kr er af GivBlods ledelse betegnet som meget tilfredsstillende. I 2010 vil GivBlod fortsætte og udbygge den nye strategi for Den Mobile Blodbank, dvs. færre men større tappesteder, mens vi hele tiden har øjnene åbne for forbedringer og nye tappesteder. Booking vil blive udbygget, og et system til selvbooking via Internettet vil blive udviklet. Udrykningssekretariat må planlægge ud fra det nuværende reducerede aktivitetsniveau og sammen med Marketing hele tiden forbedre konceptet og finde nye veje til donoraccept og donorfastholdelse. Netop donorfastholdelse er GivBlods helt overordnede opgave i 2010, en opgave, som alle skal have fokus på ved hver eneste donorkontakt, såvel personlig, telefonisk som skriftlig. GivBlod har en betydelig succes på rekrutteringsfronten, og i den forbindelse er det meget vigtigt, at såvel stationær som mobil blodbank har ressourcer til at modtage de nytilmeldte donorer indenfor en forholdsvis kort tid efter tilmeldingen. I forbindelse med tilmeldingen sender GivBlod velkomstbrev vedhæftet Sundhedsstyrelsens aids-folder mv. I den sammenhæng er det vigtigt for RegionH s Blodbank, at GivBlod fortsat sigter mod en jævn tilgang af nye donorer, og er opmærksom på tilkendegivelse i GivBlods bestyrelse om, at niveauet for rekruttering skal vurderes og evt. reduceres, idet forsyningssikkerheden ikke p.t. er under pres. Det skal nok blive sjovt, anstrengende og lærerigt at være GivBlodmedarbejder i 2010 til glæde for os selv, vore mange samarbejdspartnere og ikke mindst bloddonorerne. Per Hemmingsen, Adm. chef GivBlod modtager betaling fra RegionH pr. leveret mobilportion og pr. leveret udrykningsdonor, mens budgettet til Donorservice og PR ikke påvirkes af tappeaktiviteten i det enkelte år, dvs. at der ikke sker regulering af den budgetterede bevilling, hvad enten tappetallet i det forløbne år er steget eller faldet. GivBlod modtager derfor ikke et såkaldt tappegebyr pr. realiseret tapning i RegionH, men et budget til sikring af et tilstrækkeligt højt niveau for donorrekruttering, donorfastholdelse og donorservice i RegionH. 4

5 Blodet seneste nyt

6 Årsberetning 2009 / Blodet seneste nyt Hvorfor bruger I så meget blod i Danmark? Tekst udarbejdet af Merle Romose på baggrund af interview med: Astrid Nørgaard, overlæge på Rigshospitalet med ansvar for blodmanagement og overvågning af blodsikkerhed og Jens Seeberg, sygeplejerske på Rigshospitalet med ansvar for udbredelsen af blodmanagement blandt sygeplejestaben på Rigshospitalet. Åhh nej ikke igen Sammenlignet med udlandet har vi i Danmark verdensrekord i blodforbrug, og det bliver flittigt kommenteret af udenlandske specialister på området. Specielt nu, hvor der foreligger massiv dokumentation for, at det har en række bivirkninger for patienterne at modtage blod bivirkninger på lunger, kredsløb og immunforsvar der øger dødeligheden på intensivafdelingerne. Vi vil gerne være med til at bringe blodmanagement på banen i Danmark Erfaringer om blodmanagement fra udlandet, videnskabelig dokumentation om bivirkninger ved transfusioner og lysten til at agere spydspids inden for området blodmanagement i Danmark er baggrunden for, at man i 2009 på Rigshospitalet etablerede et blodmanagement-projekt med støtte fra TrygFonden. Blodmanagement-funktionen er en del af Transfusionsmedicinsk Enhed i Region Hovedstadens blodbank på Rigshospitalet. En funktion, som i dag bliver varetaget af overlæge Astrid Nørgaard, som har ansvaret for blodmanagement og overvågning af blodsikkerhed samt Jens Seeberg, som er sygefaglig blodmanager med ansvar for at få information og dokumentation ud til sygeplejerskerne på Rigshospitalets mange afdelinger. Tag udgangspunkt i patientens tilstand Kort fortalt er blodmanagement en vision om altid at tage udgangspunkt i patientens tilstand og tilstræbe at øge patientens egen blodvolumen via aktiviteter, som patienten, sygeplejersken eller lægen kan påvirke. Styrtbløder patienten, skal der tilføres blod, og det skal gå stærkt. Men er blødningen stoppet, er det andre metoder, der bør tages i brug for at få blodprocenten tilbage på rette niveau. Nogle patienter kan eksempelvis øge deres blodprocent på sigt via kosten eller indtag af jerntabletter en metode der ifølge blodmanager Astrid Nørgaard er sundere for patienten end at modtage 2-3 poser blod, som hidtil har været behandlernes foretrukne måde, da det gør patienten godt nu og her. 6

7 Årsberetning 2009 / Blodet seneste nyt Inspiration fra udlandet Astrid Nørgaard og Jens Seeberg har tilsammen det seneste år skulle udforme et blodmanagement-koncept, som kan udrulles til alle blodforbrugende afdelinger på Rigshospitalet. De begyndte helt fra scratch og er stadig i fuld gang med at indsamle data, gennemføre interviews, udbrede budskabet via forelæsninger og ikke mindst bearbejde holdninger og vaner. Alt dette naturligvis med udgangspunkt i de elementer, som kunne overføres fra førende lande på området. De henter meget af deres inspiration fra lande som USA, Canada, England og Australien, som har arbejdet med blodmanagement igennem mange år. Et spørgsmål om dialog og holdninger En af de vigtigste opgaver for den nye afdeling er at få åbnet for dialogen mellem blodbanker, bloddonorer, forskere, læger og sygeplejersker. Man kan undre sig over, at der stadig bliver givet for meget blod ved transfusioner i Danmark, når de første artikler om bivirkninger ved netop transfusioner kom helt tilbage i slutningen af 90 erne. Endnu mere kan man undres, når man hører, at Sundhedsstyrelsen tog det til sig og ændrede i retningslinjerne for transfusion i 98. Hvorfor gives der så stadig for meget blod nu her 10 år efter? Det er et hårdt slag for faget. Svært at acceptere, at det man altid har gjort har været forkert Astrid Nørgaard understreger, at alle, såvel læger som sygeplejersker, hele tiden har gjort det, de mente var bedst for patienten. Man har længe været glad for at give blod, da patienten hurtigt blev friskere. Men budskabet om kritisk at vurdere behovet for transfusion er ikke nået bredt ud til sygesengene der hvor beslutningerne om transfusion ofte bliver taget nemlig blandt sygeplejerskerne. De fagligt ansvarlige læger har ikke haft så stor fokus på at udbrede kendskabet til forskningen til øvrigt sygeplejepersonale. Men faktum er, at det er her denne viden skal indarbejdes for at få en effekt i Fakta om blodmanagement bør indføres på sygeplejestudiet behandlingsforløbet, og det står helt klart for Jens Seeberg, som har ansvaret for informationerne til denne personalegruppe. Vi har simpelthen ikke været gode nok til at få budskabet ud. Nu handler det om at fokusere på den lange bane og få sået et frø, som kan vokse og blive til en fast grundholdning. Vi skal have fælles bevidsthed om, hvad der er godt og skidt siger Jens Seeberg. Man kan sige, at vi ønsker, at der opstår en holdning som ved sukkersyge: Sund kost og motion dernæst medicin. I dette tilfælde: Sund kost og jerntabletter dernæst blod Vil behovet for blod blive mindre i fremtiden? Man kunne få den tanke, at der i forlængelse af at blodmanagement bliver en mere og mere integreret del i undervisningen og behandlingen på sygehusene vil opstå et mindre behov for blod i fremtiden. Men det tror Astrid Nørgaard ikke et øjeblik på. Den store efterkrigsgeneration, som har været flittige og loyale bloddonorer, nærmer sig pensionsalderen og dermed også grænsen for at kunne give blod. Nogle af dem vil gå fra at være bloddonorer til at blive patienter inden for en årrække, og behovet for blod vil derfor være stigende. Der bør altså også i fremtiden være fuld fokus på rekruttering af nye bloddonorer og fastholdelse af dem, vi allerede har. For os handler det om at lære at bruge blodet korrekt. Men for donorerne må det også være rart at vide, at deres blod ikke bare bliver givet som energitilskud, men faktisk bliver anvendt som livreddende hjælp, slutter Astrid Nørgaard, som glæder sig til at kunne se resultater af alle anstrengelserne. 7

8 Årsberetning 2009 / Blodet seneste nyt Mon bloddonorer er sundere og lever længere, fordi de giver blod? Dette spørgsmål og mange andre vedrørende bloddonorernes og danskernes generelle sundhed regner overlæge Henrik Ullum med at få et mere konkret svar på inden længe. I samarbejde med øvrige blodbankansatte og eksperter inden for epidemiologi, molekylærbiologi og statistik er han på nippet til at søsætte et stort forskningsprojekt, det danske bloddonor-studie, med bloddonorer som omdrejningspunkt et projekt der på sigt vil gavne fremtidens patienter. Henrik Ullum, overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig læge i Den Mobile Blodbank har i snart 5 år barslet med ideen om en folkedatabase, der kan give svaret på en række vigtige sundhedsfaglige spørgsmål. Faktisk siden han som yngre læge blev bedt om at lave en biobank til udredning af mulige transfusionskomplikationer. At sådanne prøver kombineret med viden fra spørgeskemaer også kunne bruges til forskning blev han bestyrket i, da han hørte om UK biobank, som man gennemførte og brugte oceaner af ressourcer på i England. Denne type undersøgelse er ideel at gennemføre i Danmark. Vi skal ikke først til at skabe rammerne for sådan et studie vi har allerede de perfekte rammer i vores blodbanker. Hele infrastrukturen er på plads, vi har kontakt til en stor database af danskere, som i forvejen interesserer sig for at gøre en forskel og dermed holdes omkostningerne nede. Det betyder, at man pr. 1. marts 2010 som bloddonor i udvalgte blodbanker i RegionH kan hjælpe samfundet i mere end en forstand, når 8 man giver blod. Siger donor i forbindelse med tapningen ja til at indgå i det danske bloddonor-studie, gives der samtidig grønt lys for, at der må forskes videre i resterne efter de prøver der tages og altid udføres tests på efter en blodtapning, inden blodet anvendes til patientbehandling. Rester der normalt ville blive destrueret. Studiets vigtigste formål er at få udarbejdet en national ressource til sundhedsvidenskabelig forskning. Forskning, som kan give svaret på en række vigtige sundhedsfaglige spørgsmål

9 Årsberetning 2009 / Blodet seneste nyt Sundhedstjek eller anonymitet I Danmark har vi en unik mulighed for at følge befolkningen via CPR-nummeret. Det registreres, hvornår folk dør, og hvornår de bliver syge mv. Sådanne informationer er guld værd i forskning, siger Henrik Ullum begejstret. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt donor vil kunne bruge undersøgelsen som et ekstra sundhedstjek er Henrik Ullum mere tilbageholdende: Man er naturligvis ikke 100 % anonym, da data følger den enkelte donor, men ved behandling af data vil det være i anonymiseret form. Interessen i dette studie ligger ikke på resultaterne af de enkelte undersøgelser mere på resultaterne i helhed set over en bred kam. Hver enkelt donor vil altså ikke få tilbagemelding om, hvordan og hvorledes det ser ud med de test, der bliver gennemført. Pilottappesteder I løbet af de første to år, der betragtes som pilotfasen, vil man i Region Hovedstaden og Region Midtjylland indsamle samtykke og svar fra ca donorer for at studere, hvad der forudser, hvor meget blod man kommer til at donere, hvilken sundhedsadfærd de danske bloddonorer har samt hvilken genetisk profil og hvilke sundhedsmarkører der er i blodet. Processen vil først blive testet og tilrettet i Blodbanken på Glostrup Hospital, Den Mobile Blodbank i Region Hovedstaden og Blodbanken på Skejby Sygehus. Herefter vil studiet blive udbredt til de øvrige blodbanker i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. På sigt er det planen også at inddrage resten af landet. Alle donorer kan deltage På spørgsmålet om, hvem der kan deltage i studiet, og om nogle er mere egnede end andre, svarer Henrik Ullum, at der er lige meget brug for alle blodtyper og lige meget brug for personer, der donerer meget blod, og personer, der donerer lidt blod. Jo mindre selekteret gruppen er jo bedre. Alle bloddonorer kan i princippet deltage, såfremt projektet er påbegyndt i den pågældende blodbank. Ingen er mere interessante end andre, men donorer der kommer for at få taget de første prøver vil ikke blive spurgt, da der i forvejen bliver givet meget information i den forbindelse. De, der ikke er bloddonor, kan heller ikke deltage. Som udgangspunkt er det hensigten, at hver donor som melder sig til studiet deltager ved at udfylde spørgeskema én gang. Henrik Ullum vil dog ikke udelukke, at man på et senere tidspunkt vil henvende sig til donorerne igen med yderligere spørgsmål. Dog står det til enhver tid den enkelte donor frit for at droppe ud af undersøgelsen igen. Der er absolut intet pres fra vores side. Er man helst fri for at deltage, er det helt i orden, og man er en fuldt ud lige så vigtig og engageret donor af den grund understreger han, idet han dog håber, at der vil være masser af donorer, som gerne deltager i studiet. Tapningen vil ikke blive forlænget Under selve tapningen er der ca. 2 minutters fritid, hvor den enkelte tapper vil sørge for, at donor får tilbud om deltagelse samt en mundtlig og skriftlig information. Nogle vil formodentlig sige ja med det samme andre har måske brug for lidt betænkningstid. Man kan når som helst melde til og fra i blodbanken. På det store spørgsmål om, hvorvidt det vil betyde ekstra tid i blodbanken for den enkelte donor, svarer Henrik Ullum: Det ligger implicit i forløbet, at det ikke må tage for lang tid. Derfor er vi nødt til som forskere at sætte ambitionsniveauet herefter ellers skyder vi os selv i foden. Donorerne skal ikke mærke andet til undersøgelsen, end at de skal udfylde et kort spørgeskema om livsstil og helbred efter tapningen, f.eks. mens de drikker deres sodavand. Det vil derfor kun være for de donorer, der normalt springer ud af blodbanken, så snart de har rejst sig fra lejet, at tiden vil blive forlænget. Eksempel på spørgsmål, der skal besvares: Hvor meget ryger du/har du røget? Hvor stort alkoholforbrug har du? (kvinder) hvornår begyndte du at menstruere? (kvinder) Har du været gravid? Hvorfor først nu? Vejen har været lang og ikke uden bump for Henrik Ullum, som dog har holdt fast i sin idé og nedsat en projektgruppe, som det seneste år har stået for projektformulering og ansøgninger til diverse fonde. Projektet er blevet tildelt penge fra Bloddonorernes Forskningsfond, Fonden til Lægevidenskabens Fremme, Danske Regioner og Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom. Henrik Ullum har ikke et klart svar på, hvorfor det først er nu, et sådan projekt bliver gennemført, men formoder at der har været en del berøringsangst. Blodbanklægerne har ikke troet at donorerne ønskede at deltage, og måske har donorerne frygtet, at det kun var til forskernes egen gavn. Jeg tror på, at vi når frem til en fælles forståelse blodbanklæger og bloddonorer imellem af, at vi på denne måde i fællesskab kan gavne fremtidens patienter, slutter han. Mere information Det er muligt at læse om hele undersøgelsen herunder idé, tanker, regler og på sigt også resultater på hjemmesiden hvor der også kan stilles spørgsmål. Hvem står bag Det danske bloddonor-studie? Henrik Ullum, overlæge på Rigshospitalet, fik ideen for 5 år siden. Han har tidligere beskæftiget sig med sygdomsmekanismer i forbindelse med HIV studier og har derfra erfaring med store studiegrupper inden for sygdomsudvikling og med hvordan man kobler data sammen. Der er til at lede studiet blevet sammensat en projektgruppe med eksperter inden for epidemiologi, molekylærbiologi og statistik. 9

10 Bloddonorer hjælper også øjenpatienter Af: Lene Harritshøj, afdelingslæge i blodbanken på Rigshospitalet med fagligt ansvar for produktionen af blodkomponenter og Hanne Julian Olesen, overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling med speciale i hornhindens sygdomme. Igennem det seneste år har der kørt et pilotprojekt i blodbanken på Rigshospitalet, hvor vi tilbyder øjendråber produceret af serum fra raske danske bloddonorer til patienter, som er svært ramt af hornhinde-sygdomme, hvor al anden øjendråbebehandling ikke længere har effekt. Og resultaterne ser meget lovende ud. Mange forskellige sygdomme eller tilstande kan medføre, at nogle mennesker får en nedsat tåreproduktion eller en tåreproduktion, der er sammensat forkert. Disse patienter får tørre, irriterede øjne og drypper øjne med forskellige tåre-substitutter. En lille del af disse patienter får kroniske sår på hornhinden, selvom de behandles med alle de tilgængelige øjendråber der findes, og nogle må i sidste instans hornhindetransplanteres. Serum - der er den cellefrie væske i vores blod - vides at indeholde mange af de samme stoffer som tårevæsken, hvorfor serum rummer flere af tårevæskens egenskaber. 10 Hornhinden er den forreste del af øjet. Lyset skal kunne skinne igennem øjet, for at vi kan se billeder. Derfor er hornhinden gennemsigtig. Hornhinden - og dermed hele øjet/synet - beskyttes af blinkerefleksen og af tårevæsken. Tårevæsken holder hornhinden glat rent mekanisk, men indeholder også stoffer, der virker mod bakterier og virus (anti-mikrobielt) og stoffer, der virker helende på hornhinden

11 Allogen betyder fra andre i modsætning til autolog der betyder fra sig selv. dvs at allogene serumøjendråber produceres ud fra serum fra et andet menneske; en bloddonor Gennem de seneste 25 år er det påvist i behandlingen af den nævnte patientkategori, at øjendråber produceret af patientens eget serum (også kaldet autologe serumøjendråber) kan hjælpe patienter, enten i form af lindring af symptomer eller opheling af hornhindesår. Dog vil det ikke være hensigtsmæssigt for i forvejen syge patienter at få tappet blod, og flere af patienterne får også anden medicin (der vil findes i blodet), medicin som kan være decideret skadelig for hornhinden, og derfor vil serum fra dette blod være uanvendeligt som øjendråber. Dertil kommer, at det tager tid (ca. 14 dage) at producere serumøjendråber, hvorfor patienten må vente på sin behandling. Det betyder, at en akut behandling ikke er mulig med autolog serumøjendråbebehandling. Dette var problematikken og baggrunden for at overlæge og klinikchef på Rigshospitalets øjenafdeling Hanne Olsen Julian, henvendte sig i blodbanken på Rigshospitalet og indledte et samarbejde med afdelingslæge Lene Harritshøj (til dagligt fagligt ansvarlig for blodkomponent produktionen) om såkaldte allogene (fra andre) serumøjendråber. Produktion Efter tapning af en portion fuldblod uden tilsætning af antikoagulans, kan den cellefri væske, der kaldes serum, udnyttes efter centrifugering af bloddonationen. Alle de almindelige tests for bloddonationer er udført som vanligt, og en portion serum er sendt til Region Hovedstadens Apotek - projektets tredje samarbejdspartner. Apoteket laver øjendråberne efter den recept, som øjenlægerne har ordineret; hvilket her er serum blot fortyndet i sterilt saltvand. Dråberne bliver på apoteket fyldt på små øjendråbeglas, frosset ned og gennemgår de sædvanlige kvalitetstjek. Herefter modtager blodbanken de frosne glas. Blodbanken har god kapacitet til opbevaring ved -25 grader C, og øjenlægerne kan herfra let og hurtigt få udleveret frosne øjendråbeglas pakket i æsker af 14 glas, til de udvalgte og informerede patienter i pilotprojektet. Umiddelbart har de allogene øjendråber haft samme gode effekt som øjenlægerne ville have forventet, hvis der var tale om anvendelse af autologe serumøjendråber - og ingen patienter har mærket til bivirkninger. Den store gevinst for patienterne er altså, at de allogene serumøjendråber er tilgængelige ligeså snart, de bliver ordineret af øjenlægerne. Derudover undgår man, at i forvejen syge patienter skal tappes for blod til behandlingen. Næste skridt Vi fortsætter pilotprojektet frem til januar 2011, og herefter vil øjenlæger og blodbankslæger vurdere, om vi vil kunne udvide produktionen af serumøjendråber fra danske bloddonorer, således at det vil kunne komme flere patienter til gode. De bloddonorer, hvis bloddonation vi har udvundet serum af til serumøjendråberne, er ikke blevet spurgt anderledes, end hvis bloddonationen blev brugt til produktion af almindeligt kendte blodkomponenter, idet alle de anvendte bloddonationer er brugt til patientbehandling. Blot har der nu været mulighed for at udnytte blodet til en ny patientgruppe. Det skal understreges, at produktionen af serumøjendråber naturligvis i ligeså høj grad som al anden blodtransfusionsbehandling i Danmark er non-profit. Serumøjendråberne er en fantastisk udnyttelse af vores danske bloddonorers gave til en trængende patientgruppe, idet serum fra en enkelt bloddonation rækker til 4 ugers behandling af 5 patienter. Vi er taknemmelige på patienternes vegne over et sundt og pålideligt donorkorps i Danmark De fleste patienter får øjendråbeglas med hjem på tøris, og opbevarer dem i fryseren. Et glas bliver tøet op til brug for én dag, hvorfor der skal 14 små glas til 14 dages behandling. Patienterne bliver behandlet mellem 2 og 4 uger afhængig af effekten. I pilotprojekt-perioden bliver de udvalgte øjenpatienter vurderet på subjektive symptomer (lindring af irriterede øjne, hyppighed af dryp i øjnene mv) og objektive måleparametre (heling af sår på hornhinden). Resultater Af de 20 patienter vi har fulgt indenfor det første år af pilotprojektet, har over halvdelen haft god effekt af øjendråberne - både subjektivt og objektivt vurderet. 11

12 Årsberetning 2009 / Blodet seneste nyt Øget overlevelse hos patienter med livstruende blødning Skrevet med udgangspunkt i tekst fra Jakob Stensballe, 1. reservelæge, Ph.D, Anæstesi- og Operationsklinikken, HOC Rigshospitalet samt Region Hovedstadens Blodbank, Transfusionsmedicinsk Enhed og Pär I. Johansson, Overlæge, Transfusionsmedicinsk chef, MPA, Region Hovedstadens Blodbank, Transfusionsmedicinsk Enhed På Rigshospitalets ligger graden af overlevelse for patienter med livstruende blødning blandt de højeste på både nationalt og internationalt plan. I opnåelsen af dette har Hemostatic Control Resuscitation haft en afgørende betydning - et koncept hvor man i højere grad end tidligere forsøger at forebygge forstyrrelser i blodets størkning % af alt tappet blod bruges til behandling af patienter med livstruende blødning efter f.eks. akut tilskadekomst, kirurgi eller blødende mavesår. Behandlingen sigter mod kirurgisk at stoppe blødningen, samt at holde patienten i live med bl.a. multiple blodtransfusioner indtil der er kirurgisk kontrol. Det vurderes dog, at der årligt dør ca patienter af forblødning i Danmark. En del af disse dødsfald kunne potentielt undgås med de rette transfusionspakker. Livstruende blødning og multiple blodtransfusioner medfører nemlig en risiko for udvikling af forstyrrelse i blodets størkning (blødningsforstyrrelse) på grund af vævskade, kredsløbssvigt, forbrug og fortynding af blodstørkningsfaktorer og blodplader. Den dårligste prognose ses hos patienter, der udvikler disse blødningsforstyrrelser. Inden for de seneste år har ny viden om blodstørkning derfor vundet indpas og gjort tilgangen til transfusionsbehandling af livstruende blødninger mere proaktiv. Nu prioriteres det i langt højere grad at forebygge blødningsforstyrrelser. Forskellen ses blandt andet i, at man allerede fra tidligste fase erstatter det tabte blod med blodkomponenter i en balance, som er forenelig med sammensætningen af fuldblod. Det betyder, at der gives mere transfusion med plasma og blodplader end tidligere, og dermed undgår man at give væsker som f.eks. saltvand i erstatning for det tabte blod. Dette koncept blev udviklet og introduceret i 2004 på Rigshospitalet under navnet Hemostatic Control Resuscitation. Hemostatic Control Resuscitation (HCR) HCR blev udviklet i et tæt samarbejde mellem blodbanken og de kliniske afdelinger og følgende blev introduceret: Transfusionspakker Thrombelastografi (TEG), der er en funktionel fuldblods hæmostaseundersøgelse, der kan identificere størkningsproblemer hos blødende patienter Døgndækkende transfusionsmedicinsk ekspertrådgivning Akut Transfusionspakkerne, som består af 5 poser røde blodlegemer, 5 poser plasma og 2 poser blodpladekoncentrater, anvendes fra begyndelsen og under hele forløbet af den livstruende blødning som eneste erstatning for blodtabet. Samtidig bruges TEG til at holde øje med blodstørkningen med det formål hurtigt (i løbet af højst 15 minutter) at kunne tilpasse og optimere transfusionsbehandlingen yderligere. TEG analysen udføres i blodbanken, men kan ses i realtid ved patienten i f.eks. TraumeCentret, på operations eller intensivafdelingen. Gavner Hemostatic Control Resuscitation patienterne? De to forskere har studeret alle patienter, der i perioden to år før og to år efter ændringerne i 2004, har modtaget multiple transfusioner - defineret ved at have modtaget mere end 10 poser røde blodlegemer indenfor 24 timer. I perioden efter ændringen ( ) havde 442 patienter modtaget multiple transfusioner og 390 patienter i perioden før ( ). Patienter behandlet efter ændringen modtager bl.a. flere blodpladekoncentrater indenfor 24 timer, får et mindre fald i blodpladeantal under den livstruende blødning, og udvikler dermed sjældnere blødningsforstyrrelse, som kan true deres liv. Fokus på at forebygge blødningsforstyrrelser har givet en bedre overlevelse. Dødeligheden faldt med ca. 30 % målt både ved 30 og 90 dages dødelighed. således faldt 30-dages dødeligheden fra 31 % til 20 %. Større udfordringer for blodbanken Aktiv brug af mere plasma og blodplader til transfusion ved livstruende blødninger fulgt op af tæt monitorering af blodstørkningen gavner patienterne. Dog giver det også anledning til større udfordringer for blodbanken som enhed. Blodbanken skal kunne levere flere blodkomponenter, hurtigere og ofte som en del af en mere individualiseret behandling i et hyperakut og kompliceret behandlingsforløb. Blodbanken er derfor meget afhængig af bloddonorernes hjælp. Samtidig har blodbanken også et tættere tværfagligt samarbejde med de behandlende afdelinger, hvor de indtager en mere aktiv rolle i behandlingen af patienter med livstruende blødninger. På billedet ses en Akut Transfusionspakke bestående af 5 poser røde blodlegemer, 5 poser plasma, og 2 poser blodpladekoncentrater (opsamlet fra 4 donorer) Udfordringen er fortsat at udvikle og udvide vores service til gavn for patienter med bl.a. livstruende blødning, hvilket er undervejs i de fleste regioner i Danmark. Kunsten er nu at tilpasse til lokale ressourcer og behov. 12

13 GivBlod 2009

14 Årsberetning 2009 / Rundt om GivBlod Donoradministration Udrykningsdonorer er med kort varsel til rådighed for alle blodbanker i Storkøbenhavn. De bliver kontaktet af GivBlod pr. telefon, når der er brug for deres blodtype i en af blodbankerne. Donoradministration har i alt kaldt donorer ud i Det er ca færre, end det budgetterede. Udrykningsdatabasen består pr. 31. december 2009 af donorer. Udrykningsdonorerne interviewes altid telefonisk om helbredstilstand, medicinindtagelse og rejseaktivitet, inden der indgås en tappeaftale. Personalet har i det forløbne år udvidet sine aktiviteter i forhold til Den Mobile Blodbank. For at kunne bemande tappestederne optimalt og tappe så mange portioner blod som muligt pr. besøg kontaktes alle de donorer, som kan give blod den dag, vi kommer på besøg. Kontakten med donor går ud på, at booke en bestemt tid til tapning. Det har givet et meget fint merindtag på tapningerne. I 2009 har donoradministrationen booket donorer til Den Mobile Blodbank. Derudover er det afdelingens opgave at sørge for, at alle donorer, både i Den Mobile Blodbank og i udrykningskartotektet, er opdaterede i GivBlods database, som i øvrigt er fælles med Regionens blodbank. Det gælder mailadresser, telefonnumre og arbejdsadresser. Donoradministrationen modtager ca. 200 mails hver dag, bl.a. med spørgsmål om medicin, karantæneområder, mulighed for flytning af tappested, åbningstider i stationær blodbank og mobil blodbank, og hvor Den Mobile Blodbank er at finde en bestemt dag. GivBlods webshop er blevet en stor succes, så der skal dagligt pakkes forsendelser med cykelhjelme, glas og andre accessories, som findes i butikken. Der er i 2009 blevet tilmeldt 457 nye udrykningsdonorer Udrykningsdonorer fordelt på blodtype Blodtype O+ O- A+ A- B+ B- AB+ AB- Total Antal Procent 34,2 12,2 33,4 8,8 5,3 2,3 2,2 1,6 100 Udrykningsdonorer pr. 31. december 2009 fordelt på alder og køn Alder < >65 Total Antal Procent 0,0 0,4 11,3 27,4 31,5 20,7 8,3 0,

15 Årsberetning 2009 / Rundt om GivBlod Zulu søgte ungt blod En humanitær organisation som GivBlod med begrænsede ressourcer kan få meget gavn af at samarbejde med mere ressourcestærke virksomheder. GivBlod er attraktiv som samarbejdspartner, da vi repræsenterer en livsvigtig sag, som de allerfærreste kan have noget imod, og som rigtig mange støtter og bakker op om. Allerede i 2008 besluttede TV2 Zulu at afprøve samarbejdet med GivBlod ved en Zulu/blod event og det blev en kæmpe succes. Derfor var det også oplagt at gentage succesen i 2009, hvor Zulu igen ønskede at støtte et godt formål med billetter til Zulu Awards 09. I fællesskab fik vi en rigtig fin blod-event stablet på benene. Og resultatet udeblev heller ikke i 2009, hvor hele arrangementet var om end endnu større end året før, da der havde været bedre tid til planlægningen og til at få budskabet ud. Plakater blev sat op på de større uddannelsessteder, A-skilte stod ved Metro-stationer og Rune Klan, som skulle være vært til Zulu Awards lagde frivilligt arm til en prøvetapning om morgenen på Go Morgen Danmark og kom også forbi eventen om eftermiddagen. På selve dagen, som foregik på Handelshøjskolen, CBS Solbjerg Plads var der fra GivBlods side stillet stærkt op med hele 17 sygeplejersker til at tage prøver på alle de nye donorer. Undervejs blev de unge tilbudt varm suppe på den kolde februardag, og selvom køerne blev længere og længere, var der ingen sure miner. Alle, der kom forbi på dagen, tilmeldte sig som bloddonor og fik taget de første prøver kunne også drage hjem med to billetter til Zulus show. Jagten på de unge donorer var sat ind! Og det virkede - igen. Inden dagen var omme, havde GivBlod fået over 500 nye tilmeldinger, og over 300 af dem havde haft nålen i armen på dagen. Det må være Danmarksrekord. Vi vil vove at påstå, at ingen anden blodbank i Danmark har prøvetappet så mange nye donorer på én dag! Det første år havde vi besøg af over 500 mennesker til vores bloddonorarrangement, og det flotte resultat havde givet os blod på tanden til at støtte op om GivBlods gode sag igen i år, hvor vi håbede at se endnu flere nye bloddonorer, siger Maiken Wexø, chef for TV2 Networks, som selv mødte op og blev prøvetappet på dagen 15

16 Årsberetning 2009 / Rundt om GivBlod Frivilligt arbejde i GivBlod I det daglige har GivBlod stor gavn af trofaste mennesker, som frivilligt giver et ekstra bidrag til udviklingen i organisationen. På den måde suppleres GivBlods ressourcer med ressourcer og kontakter fra mange forskellige områder. Frivilligt arbejde hos GivBlod er mange ting og i det omfang, der passer den enkelte: deltagelse med diverse messer og rekrutteringsarrangementer deltagelse ved receptioner, hvor 100 x donorer bliver fejret og hygget om gode råd til diverse undersøgelser, der sættes i værk i GivBlod-regi deltagelse i fokusgruppeinterview for at teste evt. nye set-up rådgivning mv. De frivillige deler sig i to grupper: Informatørerne Vores landsforening, Bloddonorerne i Danmark oprettede i 2001 et landsdækkende netværk af informatører. En informatør er en ung person der hjælper frivilligt og ubetalt fuldstændig som når man giver blod. Ofte vil det være på messer o.l. Der er på nuværende tidspunkt omkring 250 informatører på landsplan hvoraf de 34 er tilknyttet Region Hovedstaden. Basisgruppen Her er alder ikke en afgørende faktor, ofte er der tale om loyale donorer gennem mange år, som virkelig brænder for sagen, men i 2009 er der heldigvis også kommet unge frivillige til i basisgruppen. 16 Basisgruppen blev oprettet for snart 10 år siden i 2000, i forbindelse med nogle nye vedtægter, hvori det blev besluttet, at der skulle etableres en bredere platform for donorrepræsentanternes arbejde i GivBlods bestyrelse. Denne platform skulle bestå af storkøbenhavnske/sjællandske bloddonorer, som på en eller anden måde havde vist interesse for bloddonation og/eller donororganisationen. Gruppens helt overordnede opgave var og er stadig: At inspirere GivBlod-bestyrelsens donorrepræsentanter i arbejdet med at rekruttere, informere og fastholde det fornødne antal bloddonorer til de storkøbenhavnske (i dag RegionH s) blodbanker og til de mobile tappesteder i og uden for Storkøbenhavn For at give et bedre indtryk af, hvad det vil sige at være frivillig i GivBlod, har vi spurgt et par stykker fra vores basisgruppe, om de ville fortælle lidt om deres oplevelser.

17 Årsberetning 2009 / Rundt om GivBlod Interviews fra Basisgruppen Michael har været med i basisgruppen siden dennes start i Baggrund Michael Folkmann, cand. scient., er i øjeblikket ansat som enterprise architect og har tidligere arbejdet som solution architect og operations-analytiker. Er du bloddonor? Ja fordi vi alle er nødt til at bidrage, når vi kan, hvis der skal være noget til dem, der mangler. Det er sagen i en nøddeskal, og vel typisk dansk? Jeg mener, at jeg har givet blod 37 gange jeg talte indtil de 30, og så holdt det egentlig op måske ligesom med alderen. Det næste interessante er at nå 50 gange altså. Hvor længe har du været frivillig hos GivBlod Siden basisgruppens start. Hvad fik dig til at melde dig dengang? Jeg henvendte mig egentlig for at masseomdele reklamer for bloddonorerne i Storkøbenhavn på vores kollegium, Grønjordskollegiet, hvor der var ca postkasser samlet i vores posthus. Det var en ekstrem nem måde at nå rigtig mange potentielle donorer, syntes jeg. Jeg fik materialet og uddelte det. Efter en tid blev jeg inviteret til et møde i basisgruppen. Hvad har motiveret dig til at fortsætte? Muligheden for at gøre en forskel ved at påvirke rekruttering som giver en afledt effekt. Når man kan nå måske 40 eller 60 tilmeldinger på en eftermiddag på en messe, og der er basis for at de ud over at donere - selv påvirker andre, så giver det ekstrem mening. Det kan være en personlig udfordring, at få så mange som muligt til at melde sig dels fordi de fleste egentlig gerne vil pga. den gode sag, og dels for sagens skyld. Hvad laver man som frivillig hos GivBlod - er det muligt selv at få indflydelse? Ved bestyrelsesmøder hvor jeg kommer ind i forretningsprocessen, kan jeg være med til at sikre en jordbundenhed, dels som donor og dels som frivillig. Ved forretningsmøderne sammen med GivBlods bestyrelse har jeg fået indblik i, hvordan sådan en organisation fungerer, hvilket mest er til mit personlige udbytte. Men man kan måske også være med til at give sikkerhed for, at det er sagen og ikke pamperi der driver bestyrelsen. Hvad sætter du mest pris på som frivillig hos GivBlod? At det er frivilligt det er et tilbud, som man kan deltage i, og hvis der bliver gjort status over aktivitetsniveau, så bliver man i hvert fald ikke konfronteret med det. Som alt andet er det klart, at de aktive bliver mere involveret. Men er der et år, hvor jeg ikke kan deltage i noget overhovedet, pga. specialeskrivning, børn, arbejde, sygdom eller hvad som helst, så bliver der heller ikke sat spørgsmålstegn ved det. Der bliver sørget godt for os, når vi deltager. GivBlod håndtere den frivillige arbejdskraft professionelt. Hvad er den sværeste situation du har stået i under dit frivillige arbejde? Jeg tror ikke, at jeg har været i en situation jeg ikke kunne lide men den første messe var anderledes udfordrende, da jeg aldrig have prøvet, at henvende mig til folk på den måde. Det blev dog hurtigt klart for mig, at sagen sørger for, at der ikke er de barrierer, som hvis det var et kommercielt produkt jeg ville sælge. Jette er altid meget aktiv i forbindelse med rekrutteringsarrangementer. Baggrund: Jeg hedder Jette Glatz, 63 år. Jeg har arbejdet i kommunalt regi i hele mit arbejdsliv, og mit sidste job før jeg gik på efterløn, var som sekretær for 5 socialrådgivere i kommunens børne- og familiegruppe. Er du bloddonor? Ja. Da jeg var 18 år, hørte jeg nogle af mine skolekammerater, som jeg stadig kom sammen med, tale om, at de skulle i blodbanken. Jeg ville også være donor, og gik derfor med. Min første tapning var den 09. april Efterhånden gik der sport i at nå - først nålen ved 3 gange, så 25, 50 og 100 gange. Jeg er lige blevet tappet for 145. gang og er stolt - må jeg indrømme. Mit mål er 150 gange (eller flere), da der ikke er så mange kvinder, der opnår dette. Hvor længe har du været frivillig hos GivBlod? For ca. 10 år siden blev jeg tilbudt at deltage i basisgruppen for aktive bloddonorer, som arbejder på hele tiden at gøre bloddonorsagen bedre og mere kendt ved forskellige tiltag. Som sidegevinst fik jeg senere tilbudt at deltage i hvervekampagner ved forskellige lejligheder. Og..og.. og, det var bare lige mig. At gå rundt på diverse sundhedsmesser, feriemesser og andre hvervekampagner som f.eks. Rådhuspladsen ved den årlige bloddonerdag eller i Fælledparken til DHL-stafetløbet var en enorm udfordring og oplevelse for mig. Jeg følte straks, at det var en meget let måde, at gøre/udrette en rigtig stor ting på og fortsatte med visheden om, at jeg som det hedder nu til dags var med til at gøre en forskel. Hvad har motiveret dig til at fortsætte? For mig er det så motiverende at se, hvordan folk er ivrige efter at underskrive tilmeldingsblanketten ud fra den trods alt korte orientering, som de får fra os hververe. Jeg har min egen lille konkurrence om, at hverve flere og flere donorer for hver gang jeg er ude. Først og fremmest er det dog den gode sag, der motiverer. Hvad sætter du mest pris på som frivillig hos GivBlod? Hele atmosfæren indenfor området, som donor og som aktiv i GivBlod s arrangementer som er hyggelige og afslappede. Man føler sig aldrig mindre værd ved at stille spørgsmål til sygeplejersker m.m., hvis man er i tvivl om et eller andet. Man får kontakt med mange mennesker, der hver på sin måde giver positive input, det være sig donorer eller personalet i GivBlod. Endvidere er der altid mulighed for at komme med forslag til forbedringer, forslag til nye tiltag o.s.v., som bliver optaget og behandlet meget seriøst til gavn for bloddonorsagen og aktørerne. Hvad er den sværeste situation du har stået i under dit frivillige arbejde? Selvfølgelig kan der også opstå svære situationer under hvervningen. Min sværeste oplevelse var, da jeg skulle fortælle en homoseksuel, at han ikke kunne være donor. Vi fik en lang og konstruktiv snak, og var omkring alle aspekter, og selvom han ikke blev enig med mig og mine regler, så sluttede vi med et hyggeligt, positivt farvel og tak for sludderen. 17

18 Årsberetning 2009 / Rundt om GivBlod Bornholm er lidt uden for rent geografisk Efter at alle blodbanker og donorkorps i RegionH er slået sammen til én stor regionsblodbank, er der også kommet mere fokus på skemalagte kampagner og øvrige rekrutteringsaktiviteter. I den forbindelse kan det være svært at være en del af fællesskabet og få gavn af de rekrutteringstiltag, der sættes i værk, når man som Bornholm rent geografisk er lidt uden for rækkevidde. Derudover er Bornholms blodbank på et senere tidspunkt end øvrige blodbanker i RegionH blevet integreret i blodflödet, som er den fælles database, som donorerne er registreret i. Men hvordan ser Bornholm selv på samarbejdet og de geografiske udfordringer? Bestyrelsen i Bornholms donorkorps oplyser, at der på Bornholm er tappet donorer siden midt i 1930 erne og i oktober 1935 blev Rønne Frivillige Donorkorps stiftet. Blodtapning og donorkorps har udviklet sig i takt med samfundets udvikling og donorsagen har gennemgået en markant forandring gennem tiderne. 1. januar 2007 blev sygehusdriften regionaliseret og Bornholm blev en del af RegionH. Den ændrede organisering og samarbejdet med GivBlod har været en udfordring for donorkorpset på Bornholm, men samtidigt givet mulighed for at gøre brug af GivBlods tilbud, som er med til fortsat at sikre hvervning af donorer på Bornholm. Donorkorpset er repræsenteret i Regionsbestyrelsen og skal sikre, at korpset fortsat har mulighed for at sikre et tilstrækkeligt antal donorer på Bornholm til Hospitalets behov for blod til patienterne. Det har været positivt med GivBlods støtte og hjælp til at opretholde de nødvendige kompetencer for at være med i udviklingen på bloddonorområdet. I forbindelse med donorkorpsets aktiviteter har GivBlod velvilligt hjulpet med de nødvendige materialer til brug ved rekruttering af nye donorer. Men de generelle kampagner som bliver styret centralt fra har ikke meget indflydelse på Bornholm. Ofte er de store hvervearrangementer i København, og kun hvis en bornholmer har forvildet sig til hovedstaden, vil der være mulige donorer for Bornholm i de tiltag. Afstanden mellem Bornholm og København spiller en væsentlig rolle for samhørigheden i Regionen, siger Ethly Bech, som er tidligere formand i donorkorpset. Men donorkorpset håber på, at de i fremtiden vil få samme muligheder som de øvrige 6 korps i regionen, og at der opnås forståelse for, at Bornholm har et ekstraordinært behov for økonomi til at deltage i udvalg og bestyrelser i Regionen og på landsplan. Donorkorpset runder af med at lægge vægt på at den positivt dialog mellem GivBlod og Bornholm skal opretholdes i fremtiden. Tilmeldingskupon (Sæt kryds på bagsiden af denne kupon ved det sted, du ønsker at give blod) Navn Adresse Postnr. og by Fra én til mange Arbejdsplads CPR-nr. el. fødselsdato Der er brug for dig Mobil/fastnet Telefon på arbejdsplads Fra én til mange Rathsacksvej 6, 1862 Frederiksberg C Sendes ufrankeret GivBlod betaler portoen GivBlod Sjælland USF B givblod.dk. Husk, at du også kan hjælpe ved at give det gode budskab videre i din omgangskreds! 43806_Infofolder_a5.indd 1 01/04/09 12:11:19 infofolder gb _Infofolder_a5.indd 10 01/04/09 12:11:18 18

19 Den Mobile Blodbank

20 Årsberetning 2009 / Den Mobile Blodbank All Off-Site day hos Novo IT & Corporate Development hos Novo Nordisk besluttede at dedikere den årlige All Off-Site day for medarbejderne til Novo Nordisk s TakeAction program. Alle afdelinger iværksatte hver især et Take Action initiativ og i afdelingen Device Patents besluttede de sig for, at deres bidrag denne dag skulle være at støtte bloddonation og gøre reklame for GivBlod. Herunder en reportage fra afdelingens dag: Alle fra Device Patents deltog i dagens aktiviteter, hvilket vil sige 11 personer i alderen fra 31 til 58 år. Flere fra afdelingen var i forvejen bloddonorer, og det var dem, der i første omgang bragte ideen om at støtte bloddonorsagen på banen. Ideen kom frem under et andet arrangement i afdelingen, hvor vi blandt andet kom til at tale om mulighederne til vores Take Action-dag. Forslaget tog afsæt i, at mange mennesker egentligt gerne vil være donorer, men ikke får taget sig sammen. Herefter var hele afdelingen interesseret i at støtte dette initiativ. Det drejer sig om at få folk over denne første forhindring. Det ville vi så prøve at hjælpe med, både ved selv at være aktive donorer og ved at tilskynde andre gerne unge, som der i GivBlod-sammenhæng er mangel på. Derfor faldt valget på DTU, hvor vi regnede med at finde et stort antal mulige donorer. De overordnede tidsrammer for dagen var givet på forhånd, så vi skulle sørge for at få bestilt tid i blodbanken, bestille materiale til omdeling og aftale med DTU at det var ok, at vi kom og delte foldere ud. Take Action dagen fandt sted mandag den 26. oktober 2009, hvor vi begyndte dagen med at besøge Den Mobile Blodbank, som vi vidste var på besøg hos Novo Nordisk i Bagsværd denne dag. Her blev de af os der allerede var donorer tappet, og resten blev registreret som nye donorer og fik taget de første prøver. I vores afdeling var der til at begynde med nok lidt forbehold over for tanken om at skulle lade sig tappe; men for dem, der ikke havde givet blod før, var det helt klart en ekstra tilskyndelse, at vi gjorde det i fællesskab. Det er også vigtigt at understrege, at der ikke var nogen tvang. Mens nogle ventede i blodbanken, var andre ude og omdele foldere i nærområdet i Bagsværd. Men som sagt skulle vores gode gerning ikke slutte her. Da alle var færdige i blodbanken, cyklede vi til DTU ved Lundtofte og fordelte os i området og omdelte foldere og snakkede med de studerende. Mange af de studerende var allerede registreret som donor, da DTU også er et sted Den Mobile Blodbank besøger med jævne mellemrum. Men mange af os fik en god snak med en række mennesker omkring betydningen af bloddonation, og det er vores opfattelse, at flere af de adspurgte vil lade sig registrere, mens andre ville overveje at blive donor. Forhåbentlig har vi fået flere personer til at melde sig eller i det mindste overveje at melde sig som donor. Og alle fra vores afdeling vil helt bestemt også give blod i fremtiden! GivBlod takker hele Device Patents for deres indsats! Take Action Take Action er et program, der giver medarbejderne i Novo Nordisk mulighed for at engagere sig i frivillige aktiviteter med henblik på at gøre en forskel i samfundet. Og tanken er god for få timers frivilligt arbejde kan gøre en stor forskel for andre. 20

21 Årsberetning 2009 / Den Mobile Blodbank Den Mobile Blodbank 530 besøg i 2009 Den Mobile Blodbank, der dagligt besøger virksomheder, uddannelsessteder og lokalområder i RegionH og på det øvrige Sjælland har i 2009 indsamlet blodportioner, hvilket udgør 26 pct. af tapningerne i RegionH. Den Mobile Blodbank var af RegionH s blodbanker anmodet om at indsamle portioner blod, hvilket lykkedes til fulde. Det indsamlede blod er udelukkende tildelt Region Hovedstaden nye bloddonorer blev prøvetappet ved Den Mobile Blodbank i årets løb. Heraf uden forudgående tilmelding. Antal portioner 2009: : : Antal mobildonorer pr. 31. december i 2009 Kvinder: Mænd: år : år : år : år : år : år : år : år : år : år : 790 Top 5 over firmaer der har givet mest blod i 2009 Novo Nordisk Bagsværd Topdanmark Nykredit BRF Kredit Danske Bank Glostrup Top 5 over firmaer der har givet mest blod pr. medarbejder 2009 Widex BRF Kredit Topdanmark NNE Københavns Rådhus Top 5 over firmaer der har gjort en ekstra indsats for sagen 2009 Alka PFA BRF Kredit Novo Bagsværd Statoil Top 5 over uddannelsessteder der har givet mest blod 2009 DTU CBS Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Biovidenskabelige Fakultet KUA Top 5 over lokalområder der har givet mest blod 2009 Amager Herlev Vordingborg Taastrup Ishøj 21

22 Årsberetning 2009 / Den Mobile Blodbank Tak til alle vores samarbejdspartnere ved de mobile tappesteder en speciel tak til de, som er kommet til i 2009: Lægemiddelstyrelsen, Banedanmark, Professionshøjskolen Metropol, Danske Regioner, GN Store Nord, Alka Forsikring, Regionsgården Hillerød, HP Hewlett Packard. Virksomheder besøgt af Den Mobile Blodbank i 2009 A.P. Møller-Mærsk A/S Alka Forsikring Alm. Brand af 1792 Atea A/S Banedanmark BRFkredit A/S Brüel & Kjær A/S CBS, Solbjerg Plads Christiansborg Beskæftigelsesministeriet Det Kgl. Bibliotek Dir. f. Kriminalforsorgen Forsvarsministeriet Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen Vejdirektoratet Videnskabsministeriet Codanhus Coop Danmark A/S Cowi A/S CSC Danmark A/S Taastrup Valby Danica Pension Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik BAC & Rockwoolfondens forskningsprojekt Arbejdsskadestyrelsen Danmarks Tekniske Universitet Danske Bank Dalbergstrøget Ejby Industrivej Holmens Kanal Danske Invest Danske Regioner Deloitte Det Biovidenskabelige Fakultet Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet DLG, Axelborg DONG Energy Gentofte Hørsholm DR Byen DSV A/S F.L. Smidth & Co. A/S FIH Erhvervsbank A/S Fødevare Erhverv GN Store Nord A/S Grontmij Carl Bro A/S H. Lundbeck A/S Kommuneforsikring A/S Haldor Topsøe A/S Hempel A/S HK Forbundet HP Hewlett Packard A/S IBM Allerød Ballerup København Ø Lyngby KMD A/S Ballerup & Oracle Danmark A/S Brøndby KUA (Københavns Universitet Amager) Københavns Kommune Rådhuset & Brandvæsenet Rådhus- og Ejendomsforvaltningen Leo Pharma A/S BASF A/S Lægemiddelstyrelsen Sundhedsstyrelsen MAN Diesel A/S Neurosearch A/S NNE A/S Marinestation København Nokia Mobile Phones A/S Nordea Torvegade Taastrup & Soco System A/S Vesterbrogade Novo Nordisk A/S Bagsværd Gentofte Hillerød Måløv Nycomed Danmark ApS Nykredit Oticon A/S PBS PFA Pension A/S Politigården Falck Rigspolitiet Søndag Post Danmark Professionshøjskolen Metropol Rambøll A/S Bredevej Teknikerbyen Regionsgården Hillerød RUC (Roskilde Universitetscenter) Rødovre Kommune, Rådhuset Saxo Bank Scion-DTU A/S Skattecenter København Arla Foods Statens Seruminstitut Statoil TDC Teglholmsgade Teknologisk Institut Patent- og Varemærkestyrelsen Telia Topdanmark, Ballerup Blue Phoenix Solutions Nordic A/S Ciber A/S Siemens A/S TRYG Velux A/S Vestegnens Politi Widex ApS Økonomistyrelsen Rigsrevisionen Antal portioner i alt Lokalområder besøgt af Den Mobile Blodbank i 2009 Albertslund, Kongsholmcentret Allerød, Engholmskolen Amager, Amager Hospital Asnæs, Bobjergskolen Bagsværd, Bagsværd Skole Ballerup, Kasperskolen Birkerød, Toftevangskolen Dianalund, Holbergskolen Dragør, Wiedergården Espergærde, Mørdrupskolen Carmo A/S Triumph International Textil A/S Farum, Marie Kruses Skole Frederiksværk, Magleblikskolen Gilleleje, Gillelejehallen Greve, Krogårdskolen Græsted, Græsted Skole Gørlev Sj., Gørlev Skole Haslev, Sofiendalskolen Hedehusene, Hedehusene Skole Helsinge, Tofteskolen Herlev Hospital Terma A/S Holte, Ny Holte Skole Hundested, Storebjergskolen Høng, Høng Kommuneskole Ishøj, Kultur Café Jyderup, Rådhuset Jyllinge, Baunehøjskolen Karlslunde, Strandskolen Kastrup, Skottegårdsskolen Køge, Amtsgymnasiet Lyngby, Lyngby Stadion Præstø, Præstø Hallen og Klosternakkeskolen Rødovre, Nyager Skole Skibby, Marbækskolen Skovlunde, Lundebjergskolen Slangerup, Kingoskolen Smørum, Balsmoseskolen Solrød Strand, Solrød Bibliotek St. Heddinge, Erikstrupskolen Stenløse, Rådhuset PBN Medicals A/S Svinninge, Svinninge Skole Taastrup, Taastrup Idræts Haller Tølløse, Tølløse Hallen Tårnby, Pilegårdsskolen Viby, Viby Hallen Vordingborg, Iselingeskolen Danish Malting Group Vordingborg Bank Vordingborg Rådhus Værløse, Lille Værløse Skole Ølstykke, Toftehøjskolen AMBU Antal portioner i alt

23 Fakta om bloddonorer nye som kendte

24 Årsberetning 2009 / Fakta om bloddonorer nye som kendte Donorernes sammensætning nye som kendte Nye bloddonorer 2009 Antallet af nytilmeldte bloddonorer i RegionH er steget sammenlignet med året før. Der var i donorer som tilmeldte sig hos GivBlod. Vi har i flere år kæmpet for at vinde de unges opmærksomhed, og især mænd har været en mangelvare i blodbankerne. Men det er der langsomt blødt op for i 2009, hvilket til dels skyldes de tiltag, der har været iværksat over året, ikke mindst den i samarbejde mellem Rigshospitalet og TrygFonden etablerede Klub-Blod.dk kampagne, som var en direkte opfordring til Region Hovedstadens unge mænd. 58 % af de nytilmeldte donorer er kvinder, og 42 % er mænd. Aldersmæssigt fordeler de sig således: Kvinder Mænd år : 60 % år : 55 % år : 21 % år : 26 % år: 13 % år: 13 % år : 6 % år : 6 % At vi har fået nye tilmeldinger hænger flot sammen med, at der i 2009 har været foretaget ca forprøver, som er de indledende blodprøver enhver bloddonor skal igennem, inden de kan give blod til patientbehandling. Hvilke kilder og arrangementer stammer de nye donorer fra? Tilmelding direkte i mobil blodbank Alm. tilmeldinger Landskontoret Provinsen, overført og festivals Givblod.dk Info-folder årige - cpr årige - cpr årige - cpr Kampagne Donordag Messer Valg SMS I alt Nyt dialogbaseret kampagnekoncept Mange af barriererne for at tilmelde sig som bloddonor skyldes uvidenhed (mangler der bloddonorer i Danmark?), frygt (for at det gør ondt), magelighed (det er for besværligt og tager for lang tid) og i særdeleshed mangel på stillingtagen (der er sikkert mange andre, der gerne vil, så jeg behøver ikke). Vores strategi har derfor været at tage udgangspunkt i de kendte barrierer, og vise, at vi interesserer os for og respekterer den enkeltes individuelle barrierer for derigennem at få ham/hende til at tage aktiv stilling til bloddonation. Vi ønskede at teste, om det gav et bedre resultat at gå i online-dialog med de unge sammenlignet med de tidligere mere traditionelle direct mail-udsendelser. Hvorfor >< Hvorfor egentlig ikke Allerede i direct mailen tog vi udgangspunkt i denne modsætning og bad målgruppen om et øjebliks involvering på kampagnesitet, hvor de 9 mest typiske barrierer for og imod at blive bloddonor var opstillet. Vi har hermed mulighed for at bruge målgruppens egne for og imod-argumenter til at vinkle og kommunikere de gode grunde til at være donor. Resultat Kampagnen har givet dobbelt så mange tilmeldinger som vores tidligere mere traditionelle DM-kampagne målrettet de 18-årige og 28-årige, så GivBlod fortsætter i samme spor, hvor vi også i høj grad har mulighed for at få budskabet rundt via de sociale medier som Facebook og Twitter. 24

25 Årsberetning 2009 / Fakta om bloddonorer nye som kendte Donorernes sammensætning Vi har i alt donorer i Region Hovedstaden. Af dem er 54 % kvinder og 46 % mænd. Alderssammensætningen i de to grupper fordeler sig således: Kvinder: år: 29 % år: 25 % år: 26 % år: 17 % år: 3 % Mænd: år: 23 % år: 27 % år: 25 % år: 18 % år: 7 % Blodtypefordelingen: O RhD neg: 8 % O RhD pos: 34 % A RhD neg: 8 % A RhD pos: 34 % AB RhD neg: 1 % AB RhD pos: 4 % B RhD neg: 2 % B RhD pos: 9 % Ovenstående fordeling af blodtyper stemmer godt overens med blodtypefordelingen i befolkningen som helhed. Der er principielt brug for alle blodtyper, men specielt O RhD neg er eftertragtet, da alle patienter uanset blodtype kan tåle at modtage denne type. Donorerne giver i gennemsnit blod 1,9 gange om året. Opdelt på blodbanker fordeler frekvensen sig således: Bispebjerg 2,2 Bornholm 1,8 Den Mobile Blodbank 1,4 Frederiksberg 2,0 Frederikssund 2,7 Gentofte 2,3 Glostrup 2,1 Helsingør 2,3 Hillerød 2,3 Hvidovre 1,9 Hørsholm 2,3 Rigshospitalet 1,6 Udrykning 2,4 Antal tapninger 2009 i RegionH (eks forprøver) GivBlod har sendt udrykningsdonorer til blodbankerne Bispebjerg, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Hillerød, Hvidovre og Rigshospitalet. Disse tapninger er medregnet i nedenstående tal. Bispebjerg: Bornholm: Den Mobile Blodbank: Frederiksberg: Frederikssund: Gentofte: Glostrup: Helsingør: Hillerød: Hvidovre: Hørsholm: Rigshospitalet:

26 Årsberetning 2009 / Fakta om bloddonorer nye som kendte Sådan er det at være bloddonor I Region Hovedstaden har vi over donorer, som frivilligt og ubetalt leverer blod til patientbehandling. For at kunne bevare dette unikke system, er det vigtigt, at vi sætter os grundigt ind i, hvad vores donorer tænker om det at være bloddonor. GivBlod og Rigshospitalet gennemførte en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som vi i 2009 har fået svar på og draget konklusioner af. I alt donorer blev opfordret til at deltage, og af dem var der over 60 % der gennemførte spørgeskemaet. Det er vi meget taknemmelige for, og nu er det så op til os at handle på resultaterne, så det kan blive en endnu bedre oplevelse at give blod i fremtiden. Resultaterne kan nemlig vise, hvorvidt der er særlige områder, vi som organisation skal prioritere i det videre arbejde med at udvikle bloddonorkonceptet. Dette både for at sikre, at de trofaste donorer også i fremtiden vil læggen vejen forbi blodbanken, og at vi fortsat kan tiltrække nye donorer. Hvem og hvad Der indgik godt mobile donorer og godt hospitalsdonorer i undersøgelsen. Donorerne blev spurgt om deres oplevelse inden for følgende områder: ofte er medvirkende til dette, og at 96% af hospitalsdonorerne og 89% af de mobile donorer vurderer, at ventetiden ved tapningerne er passende. Stort set samtlige donorer har tillid til personalets faglige dygtighed, og synes, at de håndterer komplikationer godt og giver tilfredsstillende svar på spørgsmål under tapningen. Der er en del utilfredshed med parkeringsmulighederne ved nogle blodbanker et punkt der vil blive set på i de enkelte blodbanker, da vi er klar over, at det er et problem for mange. Elektronisk bookning er den form for tidsbestilling, flest donorer ville foretrække, hvis de frit kunne vælge. Undersøgelsens resultater danner baggrund for, at der nu arbejdes på en løsning, hvor det er muligt at booke tid online. Et tiltag som både vil lette processen for donor og for personalet i blodbanken. Vi havde en fornemmelse af, at behovet for at holde åbent i weekenderne var større end det reelt viste sig at være. Derfor vil vi i højere grad arbejde hen imod at kunne holde længere åbent på hverdagsaftener i de stationære blodbanker og ved Den Mobile Blodbank i lokalområderne, hvor behovet tilsyneladende er større. Tidsbestilling Praktiske forhold i forbindelse med tapningen Personalet i blodbanken Tappefrekvens Information Motivation Gaver Derudover har donorerne haft mulighed for at komme med kommentarer og gode råd til GivBlod og blodbankerne. Meget få donorer er bevidste om, at deres data ligger i en database, som er fælles for alle blodbankerne i RegionH. De tror derfor, at det er mere besværligt at skifte tappested, end det i virkeligheden er. Dette er et budskab, vi skal have meldt klart ud til alle. Det er nemt at skifte tappested inden for RegionH, alle data følger med, og der er ingen sure miner over ønske om at skifte, da alt blodet alligevel bliver samlet, testet og fordelt via Rigshospitalet. Undersøgelsen har belyst mange områder, som ikke er med her, men hele rapporten findes på under Fokus Sådan er det at være bloddonor. Lidt om resultaterne Det er en stor glæde, at 99 % af donorerne som har deltaget i undersøgelsen, føler sig velkomne i blodbanken, hvor den gode stemning Donorcitater: Jeg synes, at det er fantastisk, at I nu sender SMS og i forbindelse med at huske at bestille tid Jeg kunne godt tænke mig skriftlig information omkring træning (udholdenhed) og tapning Gaver har ikke min interesse. Jeg giver blod fordi det giver mening, og fordi det er nemt. 26

27 GivBlods bestyrelse ultimo 2009 Givblods bestyrelse har 10 medlemmer: 5 repræsentanter for Region Hovedstaden og 5 valgt af Bloddonorerne i Region Hovedstaden RegionH: Klinikchef Morten Bagge Hansen Juridisk konsulent Catharina Madsen Chefbioanalytiker Susan Mathiasen Specialkonsulent Thomas Pihl Overlæge Per Wantzin BiRH (Bloddonorerne i RegionH): Regionsbestyrelsesmedlem Peter Lommer Kristensen Regionsbestyrelsesmedlem Birgitte Brinch Madsen Regionsbestyrelsesmedlem Erik Helmer Pedersen Regionsbestyrelsesformand Poul Erik Petersen Regionsbestyrelsesmedlem Flemming Richter Blodbanker i RegionH: Amager Hospital Den Mobile Blodbank Telefon: Bispebjerg Hospital Telefon: Helsingør Hospital Telefon: Herlev Hospital Den Mobile Blodbank Telefon: Bornholms Hospital Telefon: Frederiksberg Hospital Telefon: Frederikssund Hospital Telefon: Gentofte Hospital Telefon: Hillerød Hospital Telefon: Hvidovre Hospital Telefon: Hørsholm Hospital Telefon: Rigshospitalet Telefon: Glostrup Hospital Telefon: GivBlods ledende personale Adm. chef Per Hemmingsen Sekretariat og økonomi: Sekretariatsleder Hanne Bøjlén Den Mobile Blodbank: Chefsygeplejerske Bente Nielsen Souschef Johny Bredo Souschef Karen Mikkelsen Afdelingsleder Kim Frederiksen Mobilplanlægning: Fuldmægtig Anni Bressendorff Udrykningssekretariatet: Afdelingsleder Bodil Henriksen Speciallægekonsulent Overlæge Ph.D. Henrik Ullum

28 GivBlod Rathsacksvej Frederiksberg C Tlf givblod@givblod.dk