Implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker."

Transkript

1 Lisbeth Raffnsøe Brinch Hold 325 forår Sundhedsfaglig diplomuddannelse Afgangsprojekt Juni 2013 Anslag: Annemarie Ginnerup Toubøl University College Lillebælt Søgeord: Implementering, kliniske retningslinjer, erfarne sygeplejersker, fokusgruppe. Implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker. Implementation of clinical guidelines among experienced nurses. Hvilke faktorer har indflydelse på, at det giver mening for den erfarne sygeplejerske at supplere sin erfaringsbaserede viden med anvendelse af kliniske retningslinje i klinisk praksis? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesstedet.

2 Resume. Sundhedsvæsenet og patienterne stiller krav om, at yde bedst mulig kvalitet i sygeplejen. Dette sikres ved anvendelse af kliniske retningslinjer. Problemstillingen er, at de kliniske retningsliner ikke anvendes efter hensigten. Formålet: afdække faktorer der har indflydelse på, at det giver mening for den erfarne sygeplejerske, at supplerer sin erfaringsbaserede vidne med anvendelse af kliniske retningslinjer. Metode: hermeneutisk-fænomenologisk tilgang via fokusgruppeinterview. Empirien indeholdt 4 temaer: formål, kultur, rammer og implementering. Data analyseres ud fra teori af Aron Antonovsky, Patricia Benner og Steen Wackerhausen. Undersøgelsens resultater viser, at det giver mening når formålet er tydeligt, rammerne indeholder ressourcer og motiverer, kulturen i produktiv disharmoni og implementeringen skaber ejerskab og opgør med sædvanen, så praksis udvikles og forbedres bedst muligt for patienten. Summary. Health care and patients require, providing the best possible quality in nursing. This is ensured by the use of clinical guidelines. The problem is that clinical guidelines are not used as intended. The objective: identify factors that influence that it makes sense for the experienced nurse that complements its experienced-based evidence with the use of clinical guidelines. Method: hermeneutic-phenomenological approach through focus group interviews. The empirical data contained 4 themes: purpose, culture, environment and implementation. Data analyzed from the theory of Aaron Antonovsky, Patricia Benner and Steen Wackerhausen. The survey results show that it makes sense when the purpose is clear and environment provides resources and motivation, culture of productive disharmony and implementation creates ownership and break with custom so practice develops and improves the best for the patient. 1

3 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning side 4 2. Litteratursøgning side 4 3. Problemstilling side Det organisatoriske perspektiv side Patientens perspektiv side Sygeplejerskens perspektiv side Erfaringens betydning side Rammernes betydning side Kulturens betydning side Succesratens betydning side Problemafgrænsning side 9 4. Problemformulering side Begrebsafklaring side 9 5. Metode side Videnskabsteoretiske overvejelser side Forforståelsens betydning for projektet side Undersøgelsens design side Valg af informanter side Konstruktion af interviewguide side Gennemførelse af interview side Etiske og juridiske overvejelser side Transskribering af interview side Teoretisk ramme side Analyse side Formålets indflydelse side Sammenfatning og diskussion side Kulturens indflydelse side Sammenfatning og diskussion side Rammernes indflydelse side Sammenfatning og diskussion side Implementeringens indflydelse side Sammenfatning og diskussion side 25 2

4 7. Diskussion af teori, empiri og metode side Konklusion side Perspektivering side 28 Referenceliste side 30 Bilag 1: Litteratursøgningsstrategi side 32 Bilag 2: Interviewguide og introduktion side 33 Bilag 3: Invitationsbrev og samtykkeerklæring til informanter side 35 3

5 1. Indledning. Denne opgave er skrevet under den sundhedsfaglige diplomuddannelse uden retning, men med fokus på kvalitetsudvikling. Med udgangspunkt i egen oplevelser har jeg gennem de tidligere opgaver beskæftiget mig med emnet implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker. I denne opgave undersøges via et fokusgruppeinterview, hvilke faktorer der har indflydelse på, om den erfarne sygeplejerske anvender kliniske retningslinjer i klinisk praksis. Særlig fokus rettes mod det der kan udfordre den erfarne sygeplejerske i, at tilegne sig denne ændrede arbejdsgang. For at blive klogere på dette område, er der foretaget følgende litteratursøgning. 2. Litteratursøgning. Søgning efter videnskabelige artikler er foretaget i Sygeplejersken, kædesøgning ud fra referencer fra Sara Midtgård Graus kandidatspeciale; En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis, PubMed og Cinahl. Sygeplejersken vælges, da det er et nationalt tidskrift for sygeplejersker der indeholder faglige artikler med sygplejerelevant emner. Kandidatspecialets referenceliste vælges, da det handler om tilsvarende problematik som denne opgave. PubMed vælges, da det er en internationalt sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. Cinahl vælges da det indeholder internationale sygeplejevidenskabelige artikler. I PubMed og Cinahl anvendes følgende søgeord: kliniske retningslinje, sygeplejerske og fokus gruppe. Der begrænses i publiceringstid til 10 år. Dette gav et output på 82 hits. Ud fra overskrifter vælges 3 artikler, omhandlende faktorer med indflydelse på anvendelse af kliniske retningslinjer. Den ene af de 3 er ligeledes anvendt i kandidatspecialet. I sygeplejersken søges ud fra søgeordene kliniske retningslinjer, implementering og sygeplejersker, her vælges en artikelrække på 4 artikler omkring implementering af kliniske retningslinjer. Pga. opgavens omfang er det kun en af de internationale artikler og to af artiklerne fra sygeplejerske der anvendes i opgaven. 4

6 3. Problemstilling. Min kliniske praksis er som specialeansvarlig sygeplejerske i en børnemodtagelse. Ved siden af deltagelse i plejen, er en stor del af mit arbejdsområde, at implementere ny viden. Jeg er særlig optaget de forhold og faktorer der har indvirkning på denne implementeringsproces. I dette afsnit vil jeg ud fra det organisatoriske, patientens og sygeplejerskens perspektiv, belyse problemstillingen der udspringer af oplevelser jeg har erfaret ved, at de udarbejdede kliniske retningslinjer ikke konsekvent anvendes efter hensigten af erfarne sygeplejersker. I stedet vælger de, at handle ud fra erfaring, spørge en erfaren kollega eller på anden måde finde løsning på udførelse af behandling. Professor Steen Wackerhausen skriver i sin artikel Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion, om refleksionens betydning for, at ændre en arbejdsgang. Erfaringsrum der etableres, fastholdes og videregives er ikke kundskab der er ønskværdigt eller optimalt og skaber ikke udvikling(wackerhausen 2008:11). Kan det dermed antages, at vidensdelingen kan foregå implicit? Hvordan sikre den erfarne sygeplejerske sig, at den sygepleje der ydes ikke bare er god sygepleje, men er den bedst mulige, i forhold til den tilgængelige viden i de kliniske retningslinjer? 3.1 Det organisatoriske perspektiv. Det danske sundhedsvæsen arbejder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM), der er udarbejdet ud fra internationale krav om kvalitet i sundhedsvæsenet. Formålet er at fremme, udvikle og synliggøre kvaliteten. (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2009:7). Et af kvalitetskravene er, at sygeplejersken kender og anvender kliniske retningslinjer for, at sikre at patienten behandles med evidensbaseret og ensartet høj faglig kvalitet(ibid:42). I hvilken udstrækning forholder den erfarne sygeplejerske sig til, at leve op til disse krav? Hvordan sikre hun udførelsen af ensartet høj faglig kvalitet ved, udelukkende at handle erfaringsbaseret? I den lokale regions strategi og handlingsplan for kvalitetsarbejde, er der udarbejdet mål ud fra kravene i DDKM. Bl.a., at sygeplejersken er ansvarlig for at sikre kvalitet i praksis ud fra retningslinjer(strategi og handlingsplan for kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet 2007:6). I forlængelse heraf har det lokale sygehus udarbejdet en kvalitetspolitik der lægger vægt på, at sprede seneste viden, metoder og evidens inden for de sundhedsfaglige discipliner, i opretholdelsen af den sundhedsfaglige kvalitet ved bl.a. implementering og formidling af kliniske retningslinjer(kvalitetspolitik 2010:1). Hvordan forholder den erfarne sygeplejerske 5

7 sig til dette ansvar? Hvad er det der spiller ind når spredning af seneste viden, via de kliniske retningslinjer, ikke modtages af den erfarne sygeplejerske men, at hun i stedet vælger den erfaringsbaserede tilgang? I min afdeling opleves, at anvende kliniske retningslinje prioriteres højt fra organisationen, men ligeledes som en hverdag der er spækket med ny viden og forskrifter, der skal føres ud i praksis. Derfor kræves at implementeringen er effektfuld og med udgangspunkt i de faktorer der indvirker på processen. I bogen Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, beskriver seniorforsker Lesley Joyce, at udviklende praksis handler om implementeringsinitiativer som giver god praksis og forbedrer plejen og derfor er et vigtigt element i at styrke kvaliteten(hamer 2003:122). Hvilke faktorer indvirker på, at den erfarne sygeplejerske tager denne ændrede arbejdsgang til sig og implementeringen dermed er effektfuld? 3.2 Patientens perspektiv Min oplevelse af patientens perspektiv er, at behovet for anvendelse af de kliniske retningslinjer blandt andet ses ud fra, at patient og pårørende i stigende grad stiller krav og spørgsmål til kvaliteten af den pleje og behandling der udføres. Dermed kan det antages, at patient og pårørende er oplyste og informeret inden de kommer til os. I Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale skriver, administrerende direktør for det nationale institut, David C. Benton om patientens forventninger til sundhedssystemet. I stedet for autoritetstro, er der en øget tendens til, at patienter og pårørende forventer og kræver, at sundhedspersonale giver dem passende information til at træffe kvalificeret valg(hamer 2003:107). Hvordan forholder den erfarne sygeplejerske sig til denne tilgang i de tilfælde, hvor hun vælger erfaringen som grundlag for information og begrundelse? 3.3 Sygeplejerskens perspektiv Min oplevelse af sygeplejerskens perspektiv er både i forhold til erfaringen, rammerne, kulturen og succesraten indvirkning på problemstillingen, det forklares i følgende underafsnit Erfaringens betydning Supplering af viden fra de kliniske retningslinjer med erfaringen, er en ny arbejdsgang og kræver at en gammel arbejdsgang skal aflæres. I Arbejdstilsynet håndbog om psykisk 6

8 arbejdsmiljø, beskrives i afsnittet Det udviklende arbejde, faktorer der spiller ind i en udvikling(arbejdstilsynet 2010: 43). En forandring kan udløse modstand pga. usikkerhed overfor det ukendte da det rusker op i vaner, ritualer, normer og værdier og virke som kritik af sygeplejerskens hidtidige arbejde(ibid: 44). Oplever den erfarne sygeplejerske forandringen, som kritik af den erfaringsbaserede tilgang? I Sara Midtgård Graus kandidatspeciale skriver hun om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinje. Gennem fokusgruppeinterview undersøges, hvilke faktorer der fremme denne inddragelse(grau 2010:1). De erfarne sygeplejersker udtrykker her, at de kan opleve modstand mod, at tage kliniske retningslinjer til sig, da det kræver opgør med arbejdsrutiner og tab af kontrol og handlefrihed(ibid:32). Kan denne erfaring give en selvforståelse af faglig stolthed for den erfarne sygeplejerske? Prioritering af, at vælge erfaringen alene, frem for supplering med anvendelse af kliniske retningslinje, bekræfter en irsk undersøgelse, lavet ud fra et fokusgruppeinterview af 17 sygeplejersker. Her undersøges forholdene mellem kliniske retningslinjer og den faktiske sygeplejepraksis, hvor de erfarne sygeplejersker beskriver, opfattelsen af den kliniske vurdering foretaget ud fra erfaring som mest troværdig(flynn 2005:146). Hvis erfaringen opleves som det mest troværdige, hvordan skabes så en motivation, så det giver mening at styrke denne erfaring med anvendelse af kliniske retningslinje? Grau hævder, at sygeplejersken kan opfatte, at de kliniske retningslinjer ikke imødekommer sygeplejerskens erfaring, men i stedet erstatter erfaringen og kan derfor give modstand mod at anvende dem(grau 2010:31). Kan der dermed være behov for en øget forståelse af, at de kliniske retningslinjer skal suppleres med erfaringen? Ligeledes nævner Joyce, at denne kløft mellem erfaring og supplering med den nye viden, kan skyldes manglende tiltro, tid og oplevelse af tryghed i det vante(hamer 2003:131). Hvordan forholder den erfarne sygeplejerske sig til, at selvom erfaringen anerkendes og er af stor vigtighed, kan den ikke stå alene? Grau beskriver, at de kliniske retningslinjer er et element af flere, der skal bruges i sygeplejen og at sygeplejerskens ekspertise og inddragelse af patientens vurderinger og behov, er af lige så stor vigtighed(grau 2010:32). Hvilke faktorer kan være med til at styrke den tilgang, så det giver mening for den erfarne sygeplejerske at skabes bro mellem disse elementer? 7

9 3.3.2 Rammernes betydning Set fra sygeplejerskens perspektiv opleves rammerne og tilgængeligheden for, at man kan finde og anvende de kliniske retningslinjer i arbejdsgangen, ligeledes som et væsentligt aspekt. Præges arbejdet af mange opgaver og sparsom med tid opleves det, at søge de kliniske retningslinjer i arbejdsgangen, som værende besværligt og nedprioriteres. I den irske undersøgelse er et af temaerne der kommer ud af interviewet, omkring forhold der har indflydelse på implementering og anvendelse af kliniske retningslinje, netop tilgængeligheden til retningslinjerne(flynn 2005:145). Kan det dermed have betydning hvordan de kliniske retningslinjer er udformet og hvordan de er tilgængelige i forhold til hvor meget de anvendes? Kulturens betydning Et andet væsentligt aspekt der opleves er kulturens indvirkning på om det f.eks. er acceptabel at bruge tid på anvendelsen af de kliniske retningslinjer. Her skriver Joyce, at i forhold til udvikling af praksis, skal der i miljøet være en støttende kultur hvori der udvises en åben og ærlig atmosfære(hamer 2003:137). Er den erfarne sygeplejerske bevidst om denne betydning af, at udvise en støttende kultur? Wackerhausen beskriver i anskuelse af en kultur eller et praksisfællesskabs betydning, at når sædvanen og den acceptable opførsel udfordres, kan det udløse forskellige reaktioner som ignorering og venlig resocialisering. Derfor kræver det styrke, diplomati og situationsfornemmelse(wackerhausen 2008:19). Hvordan skabes mening for den erfarne sygeplejerske, at udfordre en sådan kultur og derved give plads til forandringen? Succesratens betydning Det opleves som betydningsfuldt for udbredelsen af kliniske retningslinjer, at den erfarne sygeplejerske tidligere har haft succesfuld oplevelse af deres anvendelighed. Grau beskriver, at sygeplejersker påvirkes af egne og kollegaers holdning til, om en given retningslinje er relevant og brugbar og i denne sammenhæng beskriver hun, at den erfarne sygeplejerskes holdning vejer tungt(grau2010:33). Hvordan får man tydeliggjort de faktorer der kan have indflydelse på en succesfuld oplevelse og hvordan tages højde for disse i implementeringsstrategier? Desuden tager sygeplejersken afstand fra en klinisk retningslinje, hvis ikke den imødekommer dennes erfaringer samt patientens behov(grau 2010:31). Hvilke pædagogiske metoder kan styrke sammenhæng mellem disse forhold og 8

10 anvendelse af kliniske retningslinjer, så det giver mening og motivation til denne ændring af vanlig arbejdsgang? 3.4 Problemafgrænsning I forhold til ovenstående er det tydeligt, at både organisationen og patienten stiller formelle krav og forventninger til den erfarne sygeplejerske. Her tænkes på kvalificerede pleje og behandling, hvilket fordrer at den erfarne sygeplejerske supplerer sin erfaring med kliniske retningslinjer. Set fra det organisatoriske perspektiv er belyst både landsdækkende politiske krav og lokale strategier for anvendelse af kliniske retningslinjer i kliniks praksis. Fra patientens perspektiv, stilles krav ud fra et styrket informationsbehov om udførelse af sygepleje med ensartet og høj faglig kvalitet. Dette skærper min undren, i forhold til de oplevede situationer, hvor den erfarne sygeplejerske udelukkende handler erfaringsbaseret i udførelsen af klinisk praksis. I problemstilling ses, at det fra den erfarne sygeplejerskes perspektiv er et komplekst område. Mange faktorer spiller ind og udfordre den erfarne sygeplejerske i udviklingen af den ændrede arbejdsgang. Det er blandt andet; oplevelse af modstand, selvforståelse af faglig stolthed, tidspres og tilgængelighed, succesfuld oplevelse, implementeringsstrategier, kulturforandring, skabelse af motivation samt forståelse for at skabe sammenhæng mellem de elementer der skaber en sygepleje med høj faglig kvalitet. Ud fra ovenstående mange problemstillinger, ønskes der videre i opgaven en mere præcist undersøgelse af, hvad der har indflydelse på, om det giver mening for den erfarne sygeplejerske, at anvende kliniske retningslinjer. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: 4. Problemformulering. Hvilke faktorer har indflydelse på, at det giver mening for den erfarne sygeplejerske at supplere sin erfaringsbaserede viden med anvendelse af kliniske retningslinje i klinisk praksis? 4.1 Begrebsafklaring. Mening: Betydningen af mening er i denne opgave, er ud fra Antonovskys definition: det giver mening, når der opleves følelsen af sammenhæng(jensen 2009:88). 9

11 Erfaringsbaseret viden: Betydningen af erfaringsbaseret viden er i denne opgave ud fra Patricia Benners definition: afklaring af forudfattede meninger og teori gennem mødet med mange konkrete, praktiske situationer, der nuancerer eller facetterer teorien(benner 1995:47). Kliniske retningslinjer: Betydningen af klinisk retningslinje i denne opgave er ud fra Center for kliniske retningslinjers definition: et systematisk udarbejdede udsagn, hvor indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens) og har derfor direkte betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. (http://www.kliniskeretningslinjer.dk/vil-du-vide-mere/definitioner.aspx). 5. Metode. I metodeafsnittet redegøres og begrundes for valg af videnskabsteoretisk tilgang til projektet, undersøgelsens design samt valg af empirisk metode til dataindsamling. Da der søges indsigt i og forståelse af, hvilke faktorer der har indflydelse på de erfarne sygeplejerskers mening og holdninger i forhold til anvendelse af kliniske retningslinjer, er der valgt en kvalitativ tilgang. Ved anvendelse af kvalitative forskningsmetoder, tilstræber den undersøgende, at opnå et så nuanceret og grundigt kendskab til kvaliteterne ved det studerede så muligt(schmidt 1999:316). 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser. I dette afsnit belyses de videnskabsteoretiske overvejelser for undersøgelsen. Disse overvejelser begrunder Jensen med at præcisere formålet, validere forskningen og stille sig åbent overfor andre(jensen 2009:212). Undersøgelsen tager udgangspunkt i både den hermeneutiske og fænomenologiske videnskabsteoretiske tilgang. Da jeg i undersøgelsen forsøger, at få en forståelse for og oplevelse af problemstillingen er hermeneutikken væsentligt. Her baseres på vores forståelse af og forforståelse for den oplevede verden og via refleksion undersøges, hvordan et udtryk kan overføres fra en anden verden til ens egen verden(birkler 2011:95). I undersøgelsen er jeg opmærksom på at, for at skabe ny viden gennem forståelse, skal jeg stille mig åbent og forholde mig til min egen forforståelse. 10

12 Den fænomenologiske tilgang er væsentlig, da jeg i min undersøgelse ydermere forholder mig til de erfarne sygeplejerskers oplevelse af mening. Jeg skal gennem interview og analyse sætte mig ind i deres livsverden og derved skabe indsigt i, hvordan den enkelte udlever og erfarer denne. Fænomenologien er en bevidsthedsforståelse, hvilket vil sige, at man forsøger af forstå det bevidsthedsindhold som opleves af den anden ved, at sætte sig i den andens sted og den andens livsverden(birkler 2011:103). 5.2 Forforståelsens betydning for projektet. For at kunne skabe ny viden gennem forståelse, er de forventninger, meninger og fordomme der ligger i forforståelsen, vigtige at være bevidst om. Den nye viden, skabes ud fra en be- eller afkræftelse af forforståelsen og er dermed med til at forme forståelsen(birkler 2011:96). H. Gardemar, beskriver vigtigheden i, at man i mødet med en andens forståelse eller mening, stiller sig åbent og i forsøget på at forstå, kommer man til en ny og mere kvalificeret forståelse(fink 1993:29). I det problemindkredsende afsnit beskriver jeg flere faktorer jeg oplever, kan have indflydelse på problemet. Blandt andet, at skulle ændre arbejdsgang, som kan skabe modstand, at erfaringen vægtes højere, at rammer og tilgængelighed kan sætte begrænsninger, at kulturen i en afdeling påvirker og at anvendeligheden forpligter. Disse faktorer danner grundlag for min forforståelse som jeg tager udgangspunkt i undersøgelsen og som jeg stiller op til be- eller afkræftelse for at skabe en ny forståelse og dermed svar på min problemformulering. 5.3 Undersøgelsens design. Til indsamling af data vælges fokusgruppeinterview. Schmidts definere formålet med et fokusgruppeinterview som, at afdække en så bred variation af synspunkter, erfaringer og ideer så muligt(schmidt 1999:324). Jeg ser det derfor som et godt redskab til, at producere anvendelige data om gruppens fortolkninger, interaktioner og normer i forhold til. at anvende kliniske retningslinje. Svagheder er til gengæld, at der skal begrænses i antallet af spørgsmål, at nogle kan dominere interviewet og kræver en trænet moderator(ibid:144). Moderator er den person der udfører interviewet. Moderator er et engelsk udtryk og bruges om betegnelsen ordstyrer eller interviewer i et fokusgruppeinterview(ibid:151). Undertegnet agerer selv moderator i fokusgruppeinterviewet. Jeg er derfor opmærksom på vigtigheden af, at alle kommer til ordrer og begrænsningen i min sparsommer erfaring som moderater. 11

13 Til interviewet er der afsat 1 time og det optages på bånd. Der vælges et klargjort samtalelokale på sygehuset og der sikres at vi ikke forstyrres undervejs. Informanterne og ledelsen informeres skriftligt om projektet, formålet med deltagelse og at det er frivilligt(bilag 1). Launsø beskriver, at rammerne for interviewet er velkendt og at der er taget højde for de praktiske forhold, er vigtige elementer(launsø 2008:149). 5.4 Valg af informanter. I min strategiske udvælgelse af informanter til fokusgruppeinterviewet, vil jeg benytte metoden; homogen udvælgelse i den population hvor problemstillingen er identificeret. I dette tilfælde erfarne sygeplejersker i afdelingen. Schmidt beskriver, at hensigten med en homogen udvælgelse er, at beskrive en snævert afgrænset subgruppes syn på en problemstilling uden, at blive forstyrret af variationerne der er i en mere varieret gruppe(schmidt 1999:325). Der ønskes udvælgelse af 5 informanter; et ideelt antal i indsamling af en fyldestgørende mængde data til besvarelse af en snæver og specifik problemstilling(ibid:326). Inklusionskriterier er mindst 6 års erfaring, mindst 5 år i afdelingen og er motiverede og har tid til at deltage. 5.5 Konstruktion af interviewguide. Der udformes en interviewguide der afspejler undersøgelsens problemstilling. Da det er folks egen opfattelse og vurdering der skal frem, skal der tages udgangspunkt i åbne spørgsmål, men med en vis strukturering af spørgsmålene(launsø 2008:150). Organisationspsykologen Daryl Conner, beskriver kravet om, at ændre vante rutiner som, at stå på den brændende platform. Man skal forlade sin vanlige tryghedszone og skabe en følelse af nødvendighed for forandring(christensen 2004:12). Denne Proces kan udvikles ved, at stille spørgsmål ud fra psykolog Thomas Højlands model Forandringens dobbelte bogholderi (Højland 2011:16). Processen tager afsæt i den brændende platform ved, at forholde sig til det der er nu og det gode ved, at blive i det. Den udvikles ved, at se forbeholdene for forandringen og hvad der skal til for, at kunne tage forandringen til sig(ibid:16). Da problemstillingen omhandler ændring af vante rutiner og tilegnelse af forandring, tages hovedtemaerne i min interviewguide med baggrund i denne teori, derfor udgangspunkt i følgende: 12

14 1. Erfaringer med anvendelse af kliniske retningslinje. 2. Det gode ved ikke at anvende kliniske retningslinje. 3. Det negative ved at de skal anvende kliniske retningslinje 4. Det der skal til for at de begynder at anvende kliniske retningslinje. Se interviewguide i bilag Gennemførelse af interview. Intentionen var at 5 sygeplejersker skulle deltage. Grundet omlægning af vagter og sygdom var kun 3 tilstede. Informanterne blev placeres over for hinanden og moderator for bordenden. Bordopstillingen bør være så alle kan se hinanden og oplever plaseringen ligeværdig og moderator skal sikre sig en ordstyrerplads(launsø 2008:153). Interviewet blev optaget digitalt og sygeplejerskerne blev informeret om optagelsernes anvendelse, fortrolighed og sletning efter brug. Denne vigtighed understreges af Launsø(ibid:153). Interviewet startede med en redegørelse af formålet, med fokus på indsigt i deres erfaringer og oplevelser samt formen af interviewet. En kort og koncis information om forskningsprojektets emne og formål, samt praktiske forhold og forløbet i interviewet, er vigtig i en introduktion(ibid:153). Under interviewet veksles mellem, at spørge ind til hovedspørgsmålene via opfølgningsspørgsmål og at dialogen kører selvstændig mellem informanterne. Opfølgningsspørgsmål har til formål, at støtte moderator til at belyse problemstillingen, og kan være bliv ved spørgsmål, detalje orienterede spørgsmål, illustrationsspørgsmål, opklaringsspørgsmål og kontrastspørgsmål(ibid: 154). I interviewet, blev der vekslet mellem alle former for opfølgningsspørgsmål. Afslutningsvis spørges til sidst om der er andet til emnet og derefter rundes af. 5.7 Etiske og juridiske overvejelser. Ledelsen informeres om projektet og der indhentes accept til udførelse af interviewet. Informanterne sikres autonomi ved, at de informeres skriftlig og mundtlig om undersøgelsens formål, at det er frivilligt at deltage og at man kan trække sig når som helst. Skriftligt samtykke, information om sikring af diskretion gennem anonymitet og om informanters rettigheder, indhentes. Data forvaltes og opbevares fortroligt, destrueres efter 13

15 brug og informanterne sikres ikke at blive genkendt i det færdige projekt. De informeres om deltager i projektet og at alle afkræves tavshedspligt(etiske retningslinje for sygeplejeforskning i norden 2001:6). Da moderator står i en magtfuld position er det vigtigt, at respektere informanternes værdighed, integritet og sårbarhed(ibid:6). I denne sammenhæng ses det vigtigt, at udvise en anerkendende tilgang og være nærværende og ydmyg overfor informanterne. Projektet er ikke anmeldt til den regionale videnskabsetiske komite eller til Datatilsynet, da det ikke involverer personfølsomme oplysninger eller humant materiale, men udforsker meninger og holdninger fra fagpersoner(datatilsynet 2008, Den Centrale Videnskabsetiske Komite 2011). 5.8 Transskribering af interview. Med udgangspunkt i Steiner Kvales teori om analyse af empiri, er valgt metoden ad-hoc. I denne metode kombineres flere analysemetoder og teknikker til skabelsen af mening(kvale 2008:201). Det gennemlyttede interview transskriberes. Derefter gennemlæses og renset for overflødige ord og pauser, for at få essensen frem og videre foretages en meningskondensering. Kvale beskriver meningskondensering med, at de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen og hovedbetydningen omformuleres til få ord(ibid:190). Eksempelvis: Det der blev sagt: Det skulle også gerne være sådan, at vi er fri i vores arbejde. Når man først har noget erfaring i det speciale man arbejder i, så burde der være nogle rigtig gode grundlæggende ting, som man ikke behøver at slå op hver dag, ellers kan vi ikke lave andet end at slå retningslinjer op. Meningskondensering: Være fri i vores arbejde, så vi bruger vores erfaring og ikke bruge alt tid på at slå alting op. Herefter identificeres gennemgående temaer sat i forhold til problemformuleringen, ud fra en meningskategorisering. Kvale beskriver, at meningskategorisering koder interviewet i kategorier(kvale 2008:190). 14

16 Disse temaer analyseres og diskuteres ud fra en teoretisk ramme, for at få meningen af de fremkomne udsagns indflydelse, i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Deltagerne betegnes A, B og C og deres udsagn skrives som citater i kursiv. 5.9 Teoretiske ramme: Den teoretiske ramme til besvarelse af projektets problemformulering hentes dels fra professor i medicinsk sociologi Aron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng(herefter OAS), dels fra professor Steen Wackerhausens teori om erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion og fra Professor Patricia Benners kompetenceudviklingsteori om at gå fra norvice til ekspert. Da analysens afsæt er faktorer der indvirker på anvendelse af kliniske retningslinjer, vil undersøgelser omhandlende dette emne ligeledes indgå i diskussionen. Aron Antonovskys beskriver, at OAS indeholder 3 elementer, begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Formålet er, at klarlægge den enkeltes håndtering af en forandring der opleves som en stressfaktor, ud fra OAS så det giver mening(antonovsky 2000:12). Håndtering af forandringen afgøres ud fra styrken af ens OAS(Ibid 2000:46). Jeg ser det relevant at kigge på den erfarne sygeplejerskes OAS, da hun står overfor en forandring der kan opleves som en stressfaktor og skal se meningen i, at supplere sin erfaringsbaserede viden med anvendelse af kliniske retningslinjer. Patricia Benners teori forholder sig til den erfaringsbaserede viden. Formålet er, at beskrive den viden der læres og tilegnes i den kliniske praksis(benner 1995:20). Hun ser eksperten som den der ikke længere har brug for et analytisk princip, f.eks. retningslinjer, for at omsætte forståelse til meningsfuld handling. (ibid:44). Jeg finder teorien relevant til, at analysere betydningen af den erfaringsbaserede videns indvirkning på faktorernes indflydelse på problemformuleringen. Steen Wackerhausens teori beskriver, at praksislærdom ikke er lærdom nok, men skal kombineres med den boglige kundskab via refleksion, også selvom den praktiske lærdom er på baggrund af stor erfaring(wackerhausen2008:4). Jeg ser teorien relevant for, at belyse de erfarne sygeplejerskers påvirkning af praksisfællesskabet og refleksionens betydning til udvikling af praksis. 15

17 6.0 Analyse og diskussion. Ud fra meningskatagorisering fremkom temaer: formålets-, kulturens-, rammernes- og implementeringens indflydelse. 6.1 Formålets indflydelse. Formålets indflydelse på, at det giver mening, at supplere sin erfaringsbaserede viden med anvendelse af kliniske retningslinje, forklares gentagne i interviewet. Et væsentligt formål er, at ensarte plejen og yde en sygepleje af høj faglig kvalitet, hvilket alle var enige om. A udtrykker det: derfor giver det bare mening at have noget man ved der er det rette at gøre for ellers.vi ville ikke have kvaliteten mere og vi vil ikke ensrette plejen som vi gerne vil, og der vil opstå fejl. I dette udsagn, kan antages, at udførelsen af en ensartet pleje med høj faglig kvalitet, optager den erfarne sygeplejerske. Formålet, at den kliniske retningslinje ikke skal stå alene, men skal suppleres med erfaringen for, at det giver mening, udtrykker C således: "...bruge retningslinjen ved siden af. fordi, den skal ikke stå alene men vi skal diskutere faglighed ud fra den. Udsagnet kan indikere, at formålet skal have et udviklende aspekt i forhold til bearbejdning og drøftelse af den erfaringsbaserede faglighed. Ligeledes kan det vise, at den erfarne sygeplejerske er optaget af den erfaringsbaserede tilgang og stiller spørgsmål ved, i hvor høj grad den vægtes. Formålets indflydelse, kan dermed både ses i forhold til arbejdsgangen og den faglige drøftelse. At kliniske retningslinjer er patientfokuseret er desuden et vigtigt formål. A udtrykker det:.alle sammen gør det her ens, for det tror jeg, selvom det måske ikke har noget betydning for plejen, så tror jeg det har betydning for vores forældre eller for vores børn. At vi gør det forskelligt, det kan de godt blive usikker på At Formål har fokus på patienten og de pårørende er målet om, at undgå følelsen af usikkerhed, men i stedet tryghed hos patienten, ved den måde vi udføre plejen på. 16

18 Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan et tydeligt og forståeligt formål have indflydelse på de erfarne sygeplejerskers oplevelse af sammenhæng så det giver mening, at supplere deres erfaringsbaserede viden med anvendelse af kliniske retningslinjer. Antonovsky forklarer at, OAS opnås via bl.a. elementet begribelighed. Med begribelighed menes, at en forandring bl.a. skal være kognitivt forståelig, sammenhængende struktureret og tydelig informeret. Ved en stærk OAS forventes, at forandringen er forudsigelig, kan passes ind i en sammenhæng og forklares(antonovsky 2000:35). I sammenligning mellem teorien og deltagernes udsagn, kunne man antage af formålet med forandringen skaber begribelighed, såfremt det bl.a. er kognitivt forståeligt og tydeligt informeret. Benner lægger dog op til, at formålet med, at anvende kliniske retningslinjer kun er i de situationer, hvor man ikke har noget erfaring, griber situationen forkert an eller opdager at den ikke udvikler sig som forventet. Hun mener, at når der ikke er anden udvej og den erfarne sygeplejerske ikke har andre perspektiver til sin rådighed, er de kliniske retningslinjer nødvendige(benner 1995:46). Denne holdning kan ses op i mod de erfarne sygeplejerskers ønske om, at yde en sygepleje af høj faglig kvalitet og ensarte plejen, men samtidig forklare deres valg af, at handle erfaringsbaseret. Dette udfordrer og skærper vigtigheden af, hvorfor der skal være et tydeligt formål der gør det begribeligt, at supplere de kliniske retningslinjer med den erfaringsbaserede viden, så det giver mening. Samtidig med understreger det, at erfaringen ikke kan stå alene. Wackerhausen beskriver, at fortrænges formålet med, at supplere sin erfaring med viden via refleksion over sædvanen, bliver det en selvbekræftende, beskyttet og selektiv handlingsbåren kundskab, hvilket er uønsket og ikke optimal. For at undgå konsekvenser deraf, skal vi være vedvarende ajourført og optimeret på nyeste viden(wackerhausen 2008:12). Derved skal vi supplere vores erfaring med viden for, at opnå optimering og kvalificering af praksis. Ligeledes gælder det for den der besidder høj erfaring, da erfaringen ikke kan garanteres gyldighed og effektivitet i forhold til problemtyper og problemløsningsbetingelser som fornyes hyppigt(ibid:16). I forhold til, at supplere erfaringen med kliniske retningslinjer og hvad det indebærer, at den erfarne sygeplejerske dermed skal gøre op med, skal formålet være klart og med udgangspunkt i, at den erfarne sygeplejerske oplever det begribeligt og dermed giver mening. 17

19 6.1.1 Sammenfatning og diskussion. Indflydelsen på, at den ændrede arbejdsgang har et formål og hvad dette formål er, ses af ovenstående som en vigtig faktor, da denne forandring ifølge Antonovsky gøres begribeligt. Hvor Benner mener, at formålet med de kliniske retningslinjer er, at de ikke skal anvendes når man har erfaring inden for et område mener Wackerhausen, at formålet skal ligge op til, at erfaringen ikke kan stå alene, men står i en konstant udvikling og fornyelse. Dette kan være med til at forklare, at hvis formålet ikke er tydeligt og begribeligt, kan det være årsagen til de oplevede situationer, hvor de erfarne sygeplejersker vælger Benners tilgang, ved udelukkende at handle ud fra deres erfaring. Sygeplejerskerne der interviewes i Graus kandidatspeciale, bekræfter, at et vigtigt element i at anvende de kliniske retningslinjer, er kendskab til hensigt og sammenhæng. Er hensigt eller formål og sammenhæng ikke tydeligt, kan det derimod være en barrier for, at anvende de kliniske retningslinjer. I stedet kan det misforstås og opfattes som en erstatning for erfaringen eller ikke imødekomme patientens behov(grau 2010:30). Hermed understreger det atter vigtigheden i, at formålet er tydeligt og forståeligt for den erfarne sygeplejerske, for at det skal give mening, at anvende de kliniske retningslinjer. 6.2 Kulturens indflydelse. Alle i interviewet udtrykker at kulturen er et område der vægtes højt, men giver samtidig udtryk for flere forhold der påvirker det. Bl.a. måden man er skolet til og de rollemodeller man har lært af. C udtrykker det: vi er sådan lidt mere skolet til det da jeg startede i sin tid på afdelingen her, så blev jeg simpelthen skolet til.så det har noget at gøre med vane.. Det antages, at den erfarne sygeplejerske præges af den kultur de er oplært i og selv er med til at videreføre. Hvis det skal give mening, at supplere sin erfaring med, at anvende de kliniske retningslinjer, skal kulturen i den måde man oplæres og er rollemodel i, være præget af dette. Videre ses kulturen for opdatering af ny viden som tilfældigt. B beskriver det: Jamen, man kan godt nogen gange høre noget tilfældigt,. så tænker man..der er måske kommet noget nyt og..skal ind og kigge i den retningslinje, fordi her troede man at man gik og gjorde det rigtige. 18

20 Sikringen af, at man udøver sygepleje af bedst mulig faglig kvalitet ses ikke integreret i kulturen, som vanlig praksis. Kulturens indflydelse ses ligeledes i udtrykkende for en prioritering af, at handle erfaringsbaseret. C udtrykker dette ved at sige: det skulle jo også gerne være sådan at vi er lidt fri i vores arbejde, at når man først har noget erfaring i det speciale man arbejder i så man ikke behøver at gå og slå op ellers så kan vi ikke lave andet. Det antages, at den ændrede arbejdsgang ikke er den gense kultur og opleves derfor som tidskrævende og unødvendig i de situationer, hvor man har erfaring. Dette understreger kulturens indflydelse på, at ændre denne arbejdsgang, så det giver mening. Antonovsky beskriver et af de tre elementer til opnåelse af OAS, er håndterbarhed. Med håndterbart menes, at der er tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed til, at klare de krav man stilles overfor af ydre stimuli. Ressourcerne kan være indre og ydre, hvor de ydre styres af en legitim anden(antonovsky 2000:35). En sådan ydre ressource kan her antages at være kulturen i afdelingen. Er håndterbarheden stærk, opleves en forandring som retfærdig, omvendt er håndterbarheden svag, opleves forandringen som uretfærdig(ibid:36). Den ændrede arbejdsgang kan virke som en stressfaktor der ligeledes kan indvirke på OAS. Om stressfaktorer beskriver Antonovsky, f.eks. det han kalder for en kronisk stressfaktor, hvilket kan være et vilkår eller et kendetegn, så som en kultur i en afdeling. Stressfaktoren vil påvirke de tre elementer der giver OAS i enten en stærk eller svag retning, og skabe enten ressourcer eller underskud(ibid:48). Den erfarne sygeplejerske kan opleve, den ændrede arbejdsgang som en kronisk stressefaktor på kulturen i afdelingen. Dette kan forklare hendes valg i, at handle erfaringsbaseret, såfremt den omkringværende ressource i kulturen, til at tage den ændring til sig, ikke er til stede. Dette understreger kulturens indflydelse på den erfarne sygeplejerske valg af handling. Benner beskriver den erfarne sygeplejerske som havende en rolle i kulturen, hvor hun genkendes på hendes ofte fremsatte kliniske vurderinger og styring af komplekse situation. Erfaringen rækker ud over teorien, ved at anskue langt flere og mere komplekse realiteter end teorien alene kan rumme. Erfaringen den enkelte besidder kan ikke udtrykkes i retningslinjer og hvis eksperten tvinges til at følge formelle forskrifter, forringes hendes præstation(benner 1995:46). Dette kan forklare den erfarne sygeplejerskes undladelse af, at anvende kliniske retningslinjer, hvis hun oplever, at kulturen understøtter, at erfaring er 19

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest Sundhedspolitisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Workshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale

Workshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale Workshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale 5. september 2016 Karen Ersgard - Hospitalsenheden Horsens Jeanette Rumph - Horsens Kommune Anita Lunde - VIA University College Agenda Kort præsentation Oplæg

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen?

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen? Cilla Hansigne Hansen og Kristine Ettrup Houmaa Christoffersen Studienumre: 31208926 og 31208843 2011A 7. semester, 14. modul LbD Bachelor projekt Juni 2014 Anslag: 71.997 Vejleder: Annemarie Ginnerup

Læs mere