FORUNDERSØGELSESRAPPORT

Transkript

1 Esbønderup Sogn, Holbo Herred. Stednr sb. 61 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Esbønderup Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 63 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie John Høholt Larsen, Nørregårdsvej 8b, Saunte søgte 11/ om byggetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på ejendommen Linde Allé 42b matr. 3pf og 3iy i Dronningmølle (se fig. 1). På stedet er der i 1956 i forbindelse med drængrøftgravning lokaliseret en boplads fra Kongemosekultur og der blev foretaget en mindre prøvegravning både i den nordlige og vestlige del af grunden, hvor der blev påvist et bevaret kulturlag med flint fra Kongemosekultur (se fig. 7). Gilleleje Museum var derfor særlig opmærksom på denne sag og ønskede at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse af det berørte område. Det blev aftalt med bygherre, at Gilleleje Museum stillede arkæolog til rådighed for undersøgelsen, mens bygherre sørgede for den efterfølgende tildækning. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i flere tempi. Den indledende undersøgelse foregik omkring det område, hvor sommerhuset var planlagt. Denne del foregik 14-16/5 og 23-27/ Da det stod klart, at sommerhuset lå i et område med bevaret kulturlag fra Kongemosekultur og dermed ville medføre en udgiftstung arkæologisk udgravning, valgte bygherre på Gilleleje Museums anbefaling at ændre byggeplanerne, så at sommerhuset skulle opføres længere mod nord, hvor prøveundersøgelsen havde vist omfattende forstyrrelser fra nyere tid. Dermed ville udgifterne til en arkæologisk udgravning kunne reduceres. I denne forbindelse foretog Gilleleje Museum en supplerende prøveundersøgelse på den nye lokalitet for sommerhuset, for nærmere at kunne afgøre omfanget af arkæologiske undersøgelser. Denne undersøgelse fandt sted 8/10, 4/11 og 7/ (se plantegning fig. 2). Daglig leder på undersøgelsen var cand. phil. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Endvidere medvirkede til totalstationsopmåling, udgravning m.m. cand. mag. Kjartan Langsted. Der blev udlagt et målesystem over ejendommen orienteret efter de pæle, som landmåleren havde udlagt til sommerhuset. Det blev valgt at foretage prøveundersøgelsen med håndkraft. Dels for at ødelægge så lidt som muligt af fortidsmindet, dels fordi man med maskine lettere kan overse tynde fundførende lag. Der blev udlagt 10 felter/prøvehuller à 1m2 på selve sommerhusgrunden samt 4 prøvehuller i området udenom for om muligt at afgrænse fortidsmindet til siderne. Prøvehullerne blev nummereret efter koordinaten for det sydvestlige hjørne. På grund af muldlagets tykkelse var det ikke muligt at lave felterne mindre end 1 m2 af hensyn til iagttagelsen. I den anden etape blev der gravet yderligere 6 prøvehuller i den nordlige del for at afgrænse fortidsmindet for den nye placering Prøvehullerne blev opmålt manuelt 1:100 og efterfølgende indmålt med totalstation (se fig. 10). Prøvehullerne blev udgravet stratigrafisk, dvs. et lag ad gangen. De øvre lag blev afgravet med skovl og spade, mens det fundførende kulturlag blev udgravet omhyggeligt med graveske. Dele af

3 kulturlaget blev endvidere vandsoldet for at kontrollere om udgravningsmetoden var repræsentativ og for at se om også de små afslag var til stede og dermed indikerede, at materialet ikke var sekundært aflejret. Profilerne blev opmålt 1:20, så vidt muligt i lange sekvenser. Fund blev henført til kvadratets koordinat samt lag og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos (se fig. 8-14). Som geologisk konsulent medvirkede cand. scient. Charlie Christensen fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (NNU), der besøgte undersøgelsen 16/ sammen med sin kollega Morten Fischer Mortensen (se fig. 13). Charlie Christensen har en bred erfaring med lagfølgen på ældre stenalders bopladser i relation til havniveauændringer m.v. Som faglig konsulent medvirkede mus. insp. Ole Lass fra Hørsholm Egns Museum (se fig. 14), der gennem adskillige sæsoner har undersøgt bopladser fra Kongemosekultur ved Nivå. Han besøgte undersøgelsen 21/ og rådgav om udgravningsmetode, datering m.v. Der blev på undersøgelsen eksperimenteret med brug af karteringsbor (jordbor med forlængerstang) som middel til mere effektivt at afgrænse området for kulturlagets udbredelse. Metoden fungerede ikke i dette tilfælde, måske fordi jordbunden var for klæg. ANLÆGSBESKRIVELSER Lagfølgen i den bevarede sydlige del I den sydlige halvdel af grunden viste lagfølgen fra stenalderen sig at være intakt. Lagfølgen var meget ensartet i de forskellige prøvehuller (se fig. 4 og 11): Øverst kom 30 cm tørveartig muld. Grunden er lavtliggende og fugtig beliggende ved kanten af Esrum ådal. Det forklarer formentlig muldlagets tørveagtige karakter: omdannelsen af organisk materiale er ikke total. Herunder kommer 20 cm grågult siltet klæg gytje. Dette er antagelig en marin gytjeaflejring i forbindelse med Littorina-transgressionen i løbet af atlantisk tid. Herunder kommer 10 cm mørkebrun tørv med en del planterester. Dette lag afspejler antagelig en gradvis tilgroning som følge af stigende vandstand og dermed forsumpning. Herunder kommer stenalder-kulturlaget, der er ca. 6 cm tykt og ligger umiddelbart oven på moræneaflejringerne, der er mørkegråt leret grus med en del småsten. Kulturlaget består af sortgråt sodsværtet muldblandet grus og indeholder spredte trækulsnister og stedvis en del flintafslag, blokke og flækker. Hertil enkelte stykker ildskørnet flint samt enkelte stykker ubrændt knogle fra pattedyr. I nogle af kvadraterne længere mod nord ses en del helt knuste muslingeskaller i kulturlaget. Det hænger muligvis sammen med, at vi her er lidt nærmere den datidige kystlinje. Stenalder-kulturlag: indhold af kulturspor Alt tyder på, at fundene fra Kongemosekultur er aflejret på stedet og ikke efterfølgende er rømmet ud på en mødding eller i vandet eller på anden måde omrodet. Dels virker laget aflejret på tørt land, dels ligger fundene i koncentrerede klynger, som man vil kunne forvente og ser ud til at kunne samles/refittes. Intet af flinten er vandrullet, men har tværtimod knivskarpe kanter. At flinten afspejler produktion på stedet ses også af, at også de helt små afslag og spåner var repræsenteret det ville de ikke være, hvis flinten efterfølgende var blevet rømmet ud. Det var bemærkelsesværdigt så lav en frekvens af egentlige redskaber (pile, skrabere, stikler, økser) der var i materialet også i betragtning af det forholdsvis store redskabsinventar der var fra den lille undersøgelse Eneste regulære redskab var en dårlig kerneøkse (x3, se fig. 18). At

4 flintteknologien ikke fejlede noget kunne man se af de mange lange slanke velformede flækker, der udgjorde hele % af det samlede afslagsmateriale (se fig ). Op til 25 % af flækkerne var mikroflækker. Her udover fandtes enkelte blokke, heraf én flækkeblok. I enkelte af prøvehullerne fandtes enkelte stumper ubrændt knogle (se fig. 19), der alle stammede fra pattedyr. Knoglerne er ikke nærmere artsbestemt.. Der var ikke bevaret træ i kulturlaget, bortset fra trækul, hvoraf der er udtaget prøver til evt. fremtidig kulstof 14-datering. Kongemose-bopladsen i relation til havniveauændringerne Stenalder-bopladsen ligger kun ca. 2,5 meter over havets nutidige overflade og den datidige kystlinje har formentlig ligget ganske lidt herunder. En udtegning af kystlinjen på dette tidspunkt er indtegnet på kortet fig. 20. Vi er her i en tidlig fase af Esrum-fjorden i Atlantisk tid (ca f. kr.), hvor fjorden ikke er så bred. I slutningen af ertebølletid (ca f. kr.) var havniveauet ca. 6 meter over nutidens og Esrum-fjorden var betydeligt bredere. På jordbundskortet fig. 21 ser man udbredelsen af tørvelag under mulden det har sikkert svaret til fjordens maksimale udbredelse. Ved hjælp af C14-dateringer af kystlinjer med kendt alder kan man vurdere havniveauet til forskellig tid på forskellige steder. Som det fremgår af fig. 22 har landhævningen været betydeligt anderledes i Blekinge end i Vedbæk, eftersom isolinjerne for landhævningen følger en linje fra nordvest til sydøst den såkaldte vippelinje (se fig. 23). Dronningmølles havniveaukurve må have ligget et sted midt imellem. På denne måde er det muligt at datere bopladsen, også hvis man ikke havde haft fundene fra 1956 at holde sig til. Som det fremgår af fig. 20 er der registreret en perlerække af bopladser fra Kongemosekultur langs Esrum Å. Det skyldes primært den aktive amatørarkæolog Carl Henrik Jensen, der i slutningen af 1950 erne rekognoscerede flittigt i området og opsamlede flint, der senere blev overdraget til Nationalmuseet. Lagfølgen i den dårligt bevarede nordlige del I den nordlige del af grunden var lagfølgen helt anderledes end i den sydlige som følge af forstyrrelser i nyere tid: her manglede den marine gytje fra Littorinatransgressionen totalt. Da man må forvente, at disse havaflejringer har en fladedækkende udbredelse, må fraværet af laget tyde på, at hele muldlaget over undergrunden er bortgravet efterfølgende. Det er i den lidt tørrere østlige del ikke muligt at skelne noget lagskifte fra grønsværen øverst til undergrunden 65 cm længere nede. Det tyder på, at laget er aflejret ved en successiv forsumpning inden for en ret kort periode. Længere mod vest bliver disse aflejringer tykkere: 70 cm under overfladen bliver laget vanddrukkent og muliggør hermed bevaring af træ. I disse nedre tørvelag fandtes store mængder grene og mindre stammer fra træer, i reglen med bark på og dermed ubearbejdede. Det afspejler snarest mindre træer, der har stået i vandkanten. Umiddelbart kunne laget ikke dateres i og med at der ikke var nogen fund, der kunne antyde en alder. Den forjættende hypotese om at laget kunne være et udsmidslag i vandkanten fra kongemosetid blev imidlertid aflivet af Charlie Christensen fra NNU, der (senere bekræftet af vedanatomiker Claus Malmros, NNU) kunne påvise, at flere af træstykkerne med sikkerhed stammede fra bøg et træ, der ikke fandtes i Danmark før yngre bronzealder. Charlie Christensen påviste endvidere, at et træstykke stammede fra en udhugget planke med isiddende rund træ-dybel. Hvorfor man har afgravet jorden her er uvist måske kan det hænge sammen med etableringen af Esrum Kanal Esrum Kanal løb ganske vist m øst for dette sted (se fig. 24), men man kan forestille sig en afledningskanal fra denne ell. lign. Man kan iagttage en ændret vegetation i overfladen omtrent der, hvor forstyrrelsen ifølge prøvehullerne ser ud til at forløbe: her virker vegetationen mere fugtkrævende end det øvrige mere regulære græs.

5 I den nordlige del af grunden var jorden også tæt gennemskåret af drængrøfter på kryds og tværs (se eksempel fig. 12). Dette er sikkert fordi grunden grundet sin lave beliggenhed har haft problemer med fugt og høj vandstand. Drænene ser ud til at være anlagt over flere omgange med rør både i tegl og plast. Forstyrrelse med ler og skaller i den nordlige del I den nordvestlige del af grunden sås i prøvehullerne en forstyrrelse af anden art end den ovennævnte med bevaret træ. Den formodede udbredelse af den ses på fig. 2. Det er en nedgravning, der går ned ca. 75 cm under nutidig overflade, dvs. skærer gennem et evt. stenalderkulturlag, der ligger cm under overfladen. At der er tale om en nedgravning og ikke bare et opfyldningslag ses tydeligt på profilet fig. 6, hvor laget skærer gennem de underliggende tørvelag samt et bevaret Kongemose-kulturlag. Nedgravningen er opfyldt med forholdsvis ren grøngult ler med en del knuste muslinger. Bortset fra et par enkelte flintafslag, der tydeligvis er omgravet fra kulturlaget, er der ingen fund, der kan bringe en datering nærmere. Indholdet af muslinger peger dog på, at materialet er opgravet fossil havbund og har derfor næppe nogen betydelig alder: sandsynligvis stammer det fra udretningen af Esrum Å i 1800-tallet. På Original 1-kortet fra 1815 ses åen at have slået et sving ind over sommerhusgrundens nordvesthjørne, svarende til forstyrrelsen. Opfyldet af ler med muslinger kan meget vel være opgravet gytje fra ådalen til åens nye løb. Måske har man ved denne lejlighed gravet de gode tørv op, når man alligevel skulle bruge deponeringsplads til det opgravede gytje. Det kan forklare, hvorfor man kun gravede lige ned til undergrundens overflade. Bevaret stenalder-kulturlag i den nordlige del I en enkelt af prøvehullerne mod nord, koor. 92/119, var stenalder-kulturlaget bevaret i den sydlige tredjedel (se profil, fig. 6). Laget var ca. 10 cm tykt og indeholdt talrige knuste muslingeskaller. Alene i den bevarede del, der kun udgjorde ca. 1/3 m2 fandtes ca. 115 flintafslag, heraf 29 flækker. Der er med andre ord intet der tyder på, at mængden af flint i på kongemosebopladsen har aftaget mod nord. Udgravningen fra 1956 viser, at der længst mod nord, nær banevolden, også fandtes flint.

6 KONKLUSION Prøveundersøgelsen på Linde Allé 42b viste, at der i den sydlige del af grunden var bevaret et intakt kulturlag fra ældre Kongemosekultur med flint og knogle. Flinten var tydeligvis aflejret på stedet i forbindelse med primært produktion af flækker (frekvensen af egentlige redskaber var lav) og er ikke udtryk for en mødding eller udrømningslag. Analyser af spredningsmønstre vil derfor i forbindelse med en fladeudgravning kunne give klare mønstre for bopladsstrukturen. Spredningen af flint er ikke jævn, idet der kan ses mindst tre koncentrationer, der formentlig afspejler lige så mange huggepladser. Der synes at være gode muligheder for i forbindelse med en udgravning på stedet at lokalisere hyttetomter og knogler er også i en vis grad bevaret. Den nordlige del af grunden er derimod præget af forstyrrelser fra nyere tid, antagelig følger af udretningen af Esrum Å i tallet samt erosion fra Esrum Å, der tidligere slog et sving ind over grunden. Kun i et af prøvehullerne i dette område fandtes delvis bevaret stenalder-kulturlag. Den oprindelige placering af fritidshuset ligger således lige oven i det bevarede kongemosekulturlag og vil medføre en omfattende arkæologisk undersøgelse. Det kan derfor anbefales, at opførelsen af fritidshuset finder sted i den nordlige del af grunden, dels for at bevare fortidsmindet mest muligt, dels for at udgiften til en arkæologisk undersøgelse bliver så lav som muligt for bygherre. Det må dog understreges, at der med en flytning af fritidshuset til den forstyrrede del stadig er mange ikke undersøgte kvadratmeter i spil, navnlig når det gælder kabelgrøfterne til huset. Derfor bliver man i et budget for en udvidet undersøgelse på stedet nødt til at tage hensyn til, at den fundrisiko ikke kan udelukkes. I den planlagte genopgravning af kabelgrøften mod øst (se fig. 2) vil det være muligt at få et profil af situationen fra det bevarede stenalderlag mod syd til forstyrrelserne mod nord og dermed nærmere se, hvad der sker i denne overgangszone. Gilleleje 2. april 2009 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil.

7 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 De undersøgte prøvehuller er angivet med rødt. Fig. 2 Nyere tids forstyrrelser: med blå raster er angivet opfyldning af lergytje med muslingeskaller Formentlig opgravede sedimenter fra udretningen af Esrum Å. Med rød raster er angivet tørvelag med grene og stammer, der skærer sig gennem stenalderkulturlaget formentlig aflejringer fra det tidligere forløb af Esrum Å. Med gult er angivet planlagt vandledning og kabelgrøft. Den nye planlagte placering af fritidshuset er angivet med grå raster til venstre. Som det fremgår, vil den nye placering medføre langt mindre ødelæggelse af fortidsmindet end den gamle, hvor fortidsmindet var helt uforstyrret. Omfanget af arkæologisk undersøgelse i kabel- og vandledninger er dog uvist.

8 UDBREDELSE AF FLINT OG KNOGLE Udbredelse af flint Fig. 3 Kurverne markerer antallet af stykker bearbejdet flint interpoleret ud fra antallet i de enkelte prøvehuller. Ækvidistancen mellem kurverne er 10 stk. Fund af ubrændt knogle er markeret med rød firkant. Nyere tids forstyrrelser er angivet med grå raster. Udbredelsen af det bevarede kulturlag mod nord er skønsmæssig. Mærket 100/100 angiver koordinatsystemet (x stiger mod øst og y mod nord).

9 PROFILOPMÅLINGER Prøvehulrække mod syd, lagbeskrivelse 1 Kompakt mørkebrun tørveagtig muld (græstørv/muldlag). 2 Grågult siltet klæg gytje (muligvis littorina-aflejring). 3 Mørkebrunt tørv med en del planterester. 4 Sortgråt sodsværtet muldblandet grus. Indeholdt spredte trækulsnister og stedvis en del flintafslag, blokke og flækker. Hertil enkelte stykker ildskørnet flint samt et enkelt stykke ubrændt knogle. Kvadratet længst mod øst var særligt fundrig: over 50 stk. bearbejdet flint. Kvadrat 2 indeholdt 16 stk. flint. Kvadrat 3 indeholdt 2 stk. flint og m2 4 kun 1 stk. flint. Fig. 4

10 PROFILOPMÅLINGER Nordlige række af prøvehuller, lagbeskrivelse 1 Mørkebrun tørveagtig muld (græstørv/muldlag). Dette muldlag går direkte uden synlig lagskifte over i den underliggende mørkebrune tørvemuld. 2 Overgang tørv/undergrund. Heri fandtes et flintafslag. 3 Rec. dræn. 4 Mørkegråt leret grus med en del småsten (undergrund). 5 Brunt tørvemuld med store mængder meget velbevaret træ i form af mindre stammer (op til 20 cm tykke) og grene. Ingen stykker var sikkert bearbejdede, men nogle stykker virkede plankeagtige rektangulære og afbarkede. 6 Gråt tørveblandet sand med store mængder meget velbevaret træ. Heri fandtes en halv flække + 1 stk. ildskørnet flint. Muligvis stratigrafisk lig med lag 5. Flinten er muligvis omlejret, idet laget ikke havde lighed med kulturlaget mod syd og fordi der var bøgetræ blandt træet i laget. Fig. 5

11 PROFILOPMÅLING Fig. 6 Profil i kvadrat 92/119, lagbeskrivelse 1 Brun tørvemuld. 2 Grøngult ler m. en del knuste muslinger (fyld i nedgravning/forstyrrelse). 3 Brun tørv. 4 Mørk gråbrun sandet tørv med en del knuste muslinger + en del flintafslag og flækker. 5 Moræne/undergrund. Plantegning af situationen for prøveundersøgelsen Prøvehuller er markeret. Nedenfor er aftegnet profiludsnit i de to prøvehuller. Fig. 7

12 FOTOS Oversigt over sommerhusgrunden før undersøgelsens start. Set fra SV. Fig. 8 Prøveruderne på 1 m2 blev udgravet Fig. 9 Prøveruderne blev opmålt med Fig. 10 med håndkraft (K. Langsted). totalstation (K. Langsted).

13 FOTOS Lagfølge i et af prøvehullerne mod syd. Fig. 11 Det 10 cm tykke mørke lag nederst er kulturlaget fra Kongemosekultur. Herover ses et 25 cm tykt lag lys marin gytje fra Littorinatransgressionen. I den nordlige del af sommerhus- Fig. 12 grunden var jorden gennemskåret af talrige drængrøfter. Ole Lass fra Hørsholms Egns Museum Fig. 14 (tv.) besigtigede undersøgelsen. Ole Lass har en mangeårig erfaring med udgravning af ældre stenalders bopladser og rådgav mht. fremtidig udgravningsstrategi. Charlie Christensen (tv.) og Morten Fig. 13 Fischer Mortensen (th.) fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (NNU) på besøg for at vurdere lagfølgen i prøvehullerne.

14 GENSTANDSFOTOS x4 Samlede flintinventar fra m2 93/ flækker og afslag, heraf 8 ildskørnede. 43 flækker, heraf 8 mikroflækker. Fig. 15 x29 Samlede flintinventar fra m2 xx, der er vandsoldet. Kulturlaget i denne m2 fra kun bevaret i halvdelen af prøveruden, resten var fjernet af en nyere forstyrrelse. Fig. 16 x19 Flækker fra m2 99/ flækker, heraf 10 mikroflækker. Fig. 17

15 GENSTANDSFOTOS x3 Kerneøkse. Fra kulturlag i m2 93/95. Fig. 18 Knogler fra stenalder-kulturlaget. Tv. x5: m2 93/95. Th. x15: m2 99/95. Fig. 19

16 OVERSIGTSKORT Oversigtskort over området omkring stenalderfjorden ved Esrum Å. Formodet udbredelse af fjorden på tiden for bopladsen ved Linde Allé (ca f. kr.) er angivet med blå raster. Sb. 61: Kongemosebopladsen ved Linde Allé Sb. 62: Boplads, Kongemosekultur Sb. 65: Boplads, Maglemosekultur Sb. 92: Ornamenteret hjortetaksøkse fra Ertebøllekultur. Sb. 94: Boplads, Kongemosekultur Sb. 95: Boplads, Kongemosekultur Sb. 96: Boplads, Kongemosekultur Fig. 20 Jordbundskort fra DGU, der viser området omkring stenalderfjorden omkring Esrum Å. Den mørkegrønne signatur betegner vådmarksaflejringer (tørv), hvilket omtrent svarer til stenalderfjordens maksimale udbredelse i slutningen af Ertebølletid (ca f. kr.). Som man ser var fjorden her betydeligt bredere end i Kongemosetid og bopladsen på Linde Allé var overlejret af vand. Fig. 21

17 HAVNIVEAUÆNDRINGER Havniveauændringer gennem mesolitikum og neolitikum. Kurven for området omkring Linde Allé ligger et sted mellem kurven for Vedbæk og Blekinge, eftersom Linde Allé ligger længere mod nord end Vedbæk og derfor havde højere vandstandsstigninger under Littorinatransgressionen (jfr. fig. 23). Efter: C. Christensen, Dansk Geol. Foren. Årsskrift for Fig. 22 LINDE ALLÉ Kort over havniveauændringer gennem mesolitisk tid. De sorte isolinjer markerer linjer, hvor vandstanden på forskellige årstal har svaret til nutidens +/-0. Isolinjerne er baseret på fundlokaliteter med kendt datering og havniveau. Som det fremgår er havniveauændringerne foregået på en linje fra nordvest mod sydøst, den såkaldte vippelinje. Efter: K. S. Petersen, Journal of Danish Archaeology 4, Fig. 23

18 ESRUM Å OG ESRUM KANAL På Original 1-kortet fra 1815 ses Esrum Å i dens oprindelige krogede forløb. Stenalderbopladsen er indtegnet med rødt. Som man ser slog åen dengang et sving ind over nordvesthjørnet af sommerhusgrunden, hvilket kunne forklare forstyrrelsen her: en erosionskant, der efterfølgende er fyldt op med opgravet materiale fra udgravningen til åens nye udrettede leje. Fig. 24 Til venstre ses Målebordsbladet fra ca. 1890, hvor åen nu er udrettet og kanalen sløjfet. Det ses, at stenalderbopladsen ligger mellem det nye åforløb og kanalen. Fig. 25

19 TIDSTAVLE Dateringen af bopladsen ved Linde Allé er angivet på tidstavlen med rød pil. Fig. 26

20 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 m2 87/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 24 afslag og flækker, heraf ingen ildskørnede. 10 flækker (eller dele heraf), heraf 2 mikroflækker. 2 m2 87/101 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 3 m2 93/95 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Kerneøkse. 4 m2 93/95 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 153 flækker og afslag, heraf 8 ildskørnede. 43 flækker (eller dele heraf), heraf 8 mikroflækker. 5 m2 93/95 Knogle Kulturlag umiddelbart over undergrund 8 fragmenter, heraf en tand. Alle fra større pattedyr. 6 m2 93/95 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 7 m2 93/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 18 flækker og afslag, heraf 2 ildskørnede. 4 flækker, heraf 2 mikroflækker. 8 m2 93/105 Flint Umiddelbart over undergrund, muligvis Et afslag fra omrodet fyld. 9 m2 93/110 Flint Ca. 80 cm under overflade, formentlig i En fragm. flække og et stykke ildsk. flint. omrodet fyld (i lag med bøgetræ og uden dækkende gytjelag). 10 m2 95/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Fragm. blok ell. kanthugget stykke. 11 m2 95/101 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 12 m2 97/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 2 afslag, heraf ingen ildskørnede. 13 m2 99/95 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Lille konisk blok. 14 m2 99/95 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 29 afslag og flækker, heraf 1 ildskørnet. 6 flækker (eller dele heraf), heraf 4 mikroflækker.

21 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 15 m2 99/95 Knogle Kulturlag umiddelbart over undergrund 5 fragmenter. 3 fra større pattedyr, 1 fra mindre pattedyr og en muligvis fra fugl. 16 m2 99/95 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 17 m2 99/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Flækkeblok. 18 m2 99/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Blok. 19 m2 99/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 135 flækker og afslag, heraf 4 ildskørnede. 40 flækker (eller dele heraf), heraf 10 mikroflækker. 20 m2 99/101 Knogle Kulturlag umiddelbart over undergrund 1 fragment (pattedyr). 21 m2 99/101 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 22 m2 99/105 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund Mikroflækkeblok 23 m2 99/105 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 26 afslag og flækker, heraf 2 ildskørnede. 10 flækker (eller dele heraf), heraf 5 mikroflækker. Hertil en overløben flække. 24 m2 99/110 Flint Umiddelbart over undergrund, muligvis fra 1 afslag. omrodet fyld. 25 m2 105/101 Flint Kulturlag umiddelbart over undergrund 6 afslag og flækker, heraf ingen ildskørnede. 4 flækker (eller dele heraf), heraf 2 mikroflækker. 26 m2 105/101 Trækul Kulturlag umiddelbart over undergrund Trækulsprøve til C14-analyse. 27 Løsfund fra opgravet jord fra vandledning Flint koor. ca. 109/ flækker. 28 m2 86/113, lag 2 Flint Omgravet lag umiddelbart under muldlag. 11 afslag, heraf 3 fragm. flækker.

22 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 29 m2 92/119 Flint Kulturlag med muslingeskaller umiddelbart Ca. 115 afslag, heraf 29 flækker. over undergrund. Vandsoldet. 30 m2 92/119 Knogle Kulturlag med muslingeskaller umiddelbart 8 fragmenter af knogle fra pattedyr. over undergrund. Vandsoldet.