MOBILISERING TIL ANSVAR FOR EGET LIV -erfaringer fra Virksomhed Vollsmose

Transkript

1 VIRKSOMHED VOLLSMOSE

2 Indholdsfortegnelse Den oprindelige idé... side 4 Udviklingen over årene... side 6 Metoder der virker... side 8 Empowerment en tilgang til mennesker...side 10 Virksomhed Vollsmoses tilgang...side 11 Delprojekterne i Virksomhed Vollsmose...side 14 Idun...side 15 Balder...side 17 VV Catering...side 18 Resultatsystem for Virksomhed Vollsmose...side 20 Hvad er et resultatsystem?...side 23 Udvalgte redskaber fra værktøjskassen...side 24 Fællestræk...side 27 Krav til deltagerne...side 31 Succeser og barrierer...side 32 Kultur, kærlighed og konfrontationer...side 36 Et sæt spilleregler...side 38 VIRKSOMHED VOLLSMOSE METODEHÆFTE Virksomhed Vollsmoses fremtid... side 39 Udgivet af: Institut for Serviceudvikling a/s og Den Europæiske Socialfond Østre Stationsvej 43, 3. sal 5000 Odense C Telefon Telefax reception@serviceudvikling.dk Udarbejdet af: Vigga Borch Lund Hansen Layout og grafisk produktion: Kosmos Grafisk ApS DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

3 Kære læser Dette hæfte beskriver de metoder der er brugt og erfaringer der er gjort i Projekt Virksomhed Vollsmose. Virksomhed Vollsmose har i sin tilgang til deltagerne arbejdet ud fra begrebet empowerment, der har en omfattende historisk baggrund, og som er afprøvet på forskellig vis på mange områder. Lad os slå myterne ihjel med det samme. Empowerment er ikke: - Frit valg på alle hylder - Deltageren bestemmer selv Empowerment i Virksomhed Vollsmose er: - At engagere deltagerne ved at involvere dem i beslutninger - Forpligte deltagerne på deres egne beslutninger Hvad har empowerment banet vejen for i Virksomhed Vollsmose? - Jobskabelse på områdets præmisser og i samarbejde med lokale beboere - Udvikling af modeller for virksomhedsdannelse - Skræddersyede uddannelsesprogrammer og individuelle løsninger til borgere der ikke har formelle kompetencer - Opkvalificering af kvinder og mænd til arbejde - Afdækning af jobnicher til deltagerne - Engagement af deltagere, til at lære og til at opbygge virksomheder - Debat om demokrati og samfund med sigte på udvikling af en mere positive lokal kultur, som støtter et aktivt arbejdsmarked, der involverer områdets beboere Virksomhed Vollsmose arbejder i mulighedernes land God læselyst!

4 Den oprindelige idé I maj 2005 startede Institut for Serviceudvikling a/s i samarbejde med lokale initiativtagere og Odense Kommune innovationsprojektet Virksomhed Vollsmose under EUs Socialfond EQUAL. Der var behov for lokalt initiativ i området, og netop det er grundtanken i Virksomhed Vollsmose. Ved projektets start var der 5000 beboere i Vollsmose i den erhvervsaktive alder. Heraf var der godt 2000 på kontanthjælp. Af denne gruppe var en stor del omfattet af Lov om aktiv beskæftigelse, og de skulle derfor tilbydes beskæftigelses- og erhvervsfremmende foranstaltninger. Der var derfor et stort behov for et projekt, der formåede at få folk aktiveret og opkvalificeret til arbejdsmarkedet. Med Virksomhed Vollsmose var ønsket at skabe jobs og arbejdsmuligheder på områdets præmisser og sammen med områdets beboere. Målet var i fællesskab at etablere en platform for virksomhedsudøvelse i Vollsmose og derigennem skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet for beboere i området, dette i form af regulære jobs, ad hoc arbejdsopgaver, og også gerne helt nye kombinationer af mennesker og arbejde. Deltagerne Virksomhed Vollsmose er for mænd og kvinder i Vollsmose-området, der står udenfor arbejdsmarkedet. I den forbindelse er der et særligt fokus på flygtninge og indvandrere, socialt marginaliserede, samt på at udvikle jobnicher for kvinder, der har stor risiko for at blive permanent udstødte fra arbejdsmarkedet. Mange personer i denne målgruppe har af forskellige årsager specielle behov. Hvis disse skal i beskæftigelse, må man bruge alternative metoder og skabe alternative jobmuligheder. Projektet har igennem hele perioden arbejdet udfra, at der findes uudnyttede ressourcer i Vollsmose, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Det kræver, at man finder alternative metoder, og de rigtige eller alternative jobs. Empowerment som fundament Fundamentet under Virksomhed Vollsmose er en empowermenttilgang til mennesker. Empowerment idéen i Virksomhed Vollsmose handlede om at arbejde ud fra et grundlæggende ønske om at beboerne i Vollsmose medinddrages og, ikke mindst, får medindflydelse. Det drejer sig om at øge deltagernes bevidsthed om muligheder og kompetencer til at træffe kvalificerede valg, samt at deltagerne accepterer konsekvenserne af disse og tager ansvar for eget liv. Empowerment har dog på intet tidspunkt været tænkt som et tag selv bord, hvor deltagerne ansvarsfrit har kunnet gøre, hvad de ville. Der er tale om en proces, hvor deltagerne får de nødvendige redskaber samtidig med, at det er den enkeltes situation og behov der er i fokus. Virksomhedstanken Idéen med Virksomhed Vollsmose var, at der skulle etableres en virksomhed, Vollsmose Enterprise, der udbød en række service- og produktionstilbud specielt rettet mod de behov, der var i Vollsmose: En paraplyvirksomhed med forskellige små private initiativer og nicheproduktioner, hvor de ansatte medarbejdere primært skulle rekrutteres blandt de arbejdsledige beboere i bydelen. Vollsmose Enterprise skulle opbygges som et anpartsselskab, der fungerede på almindelige, kommercielle vilkår. Både beboere, lokale virksomheder og arbejdsmarkedsrelaterede organisationer sås som mulige købere af anparter for at skabe et stærkt lokalt ejerskab.

5 Virksomhed Vollsmose Aktiveringsprojekt og optræning til Vollsmose Entreprise År 2005 Vollsmose Entreprise Kunder fodrer VV med opgaver Virksomheder fodres af VV med arbejdskraft 5

6 Udviklingen over årene Virkeligheden i Vollsmose har forandret sig over de tre år projektet har løbet. F.eks. er der i dag langt færre på kontanthjælp end tidligere. De, der deltager i dag, tilhører lavere matchgrupper end i starten. Der blev fra starten af projektperioden i juni 2005 oprettet et delprojekt Idun, som udelukkende er for kvinder, der har behov at blive afklaret og opkvalificeret i forhold til personlig udvikling og et fremtidigt arbejdsmarkedsperspektiv. Idun har udviklet sig til, og er kendt for at være et trygt rum for kvinderne at udvikle sig i. Balder er modstykket til Idun. Et afklarings- og opkvalificeringsprojekt for mænd, som blev bygget op fra februar Balder har med udgangspunkt i mændenes indstilling til job og arbejdsmarkedet er skærpet fokus på at få deltagerne i praktik, løntilskudsjob eller ordinære job i den rette virksomhed. VV-Catering er det sidst tilkomne delprojekt, som blev indviet i april Som navnet antyder, så er projektets omdrejningspunkt et køkken, der leverer etnisk mad ud af huset. Projektet er for både kvinder og mænd og det både afklarer og opkvalificerer deltagerne, samtidig med at catering-virksomheden drives på markedsvilkår. Den aktuelle målgruppe 2007 Da projekt Virksomhed Vollsmose begyndte var målgruppen umiddelbart arbejdsmarkedsparate personer (matchgruppe 3). Der var da også en del deltagere fra matchgruppe 3 i starten af projektet, men i projektperioden har arbejdsmarkedet ændret sig drastisk med en historisk lav arbejdsløshed. Dette har medført at de fleste personer i matchgruppe 3 nu befinder sig i job. På de næsten tre år, der er gået, er der således nu næsten kun ledige fra matchgruppe 4 og 5 tilbage i Vollsmose. Empowerment har flyttet deltagerne På trods af de ændrede deltager-forudsætninger i Vollsmose ved udgangen af projektperioden har Virksomhed Vollsmose holdt fast i empowerment som den fundamentale tilgang til arbejdet med de ledige. Empowerment har nemlig vist sig reelt at kunne flytte deltagerne både fysisk og psykisk i forhold til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Over tid er det blevet hårdere og sværere at arbejde med empowerment, men det betyder ikke, at det er holdt op med at virke. Virksomhedstanken tilpasses Den ændrede virkelighed i Vollsmose over årene viste sig ikke at være befordrende for et anpartsselskab som Vollsmose Enterprise. Efter godt halvanden års arbejde med at finde nicheproduktioner og kortlægge behov i området, blev denne del af Virksomhed Vollsmose flyttet til et andet regi. I stedet blev kræfterne sat ekstra ind på den anden af de grundlæggende idéer i projektet nemlig at opkvalificere de ledige og som en nødvendig følge heraf, at afklare ledige beboere i Vollsmose i forhold til muligheder og alternativer for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. I Virksomhed Vollsmose er det naturligt at afklaring skal ske i forbindelse med reelle arbejdsopgaver. Igennem hele projektforløbet har medarbejderne kanvasset virksomheder for at finde arbejdsopgaver til projektet, og for at finde kunder til projektets produkter. Til at håndtere aflønningen af deltagerne i forhold til de arbejdsopgaver, de løser for virksomheder, er der blevet oprettet et interessentskab ved navn FIB I/S. Denne alternative virksomhedskonstruktion har vist sig at være yderst succesfuld, og denne model erstatter i praksis den oprindelige Vollsmose Enterprise idé. Derved er der heller ikke grundlæggende ændret på virksomhedsudviklingsdelen, hvis mål har været at udvikle virksomhedsmodeller, der kan tilpasses Vollsmose, samt at skabe kontakt til virksomheder for dermed at skaffe praktik- og løntilskudspladser til projektets deltagere. Den sidste del har især været en succes i Balder.

7 Virksomhed Vollsmose År 2005 År 2006 Idun VV Catering Balder FIB I/S År 2007 Kunder fodrer VV med opgaver Virksomheder fodres af VV med arbejdskraft 7

8 Metoder der virker Ved udgangen af projektperioden er der masser af erfaringer at høste fra Virksomhed Vollsmose. Ikke mindst er viden om barrierer og succeser i arbejdet med empowerment i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere i de lavere matchkategorier relevant at opsamle og videregive. Der er en masse gode historier og pointer at fortælle fra projektet og ikke mindst er den komplette liste af resultatkrav til deltagere og ansatte i et projekt som Virksomhed Vollsmose interessant at videreformidle til alle der arbejder med gruppen af ledige med andre problemer end blot ledighed af social og/eller personlig karakter. Konsulenterne fra Virksomhed Vollsmoses delprojekter har opsat en række indikatorer for vellykket empowerment. De er alle indskrevet i modellen på modsatte side. På midtersiderne i dette hæfte kan de konkrete resultatkrav til hver af indikatorerne læses.

9 Empowerment År 2007 Idun VV Catering Balder FIB I/S Mod Ligeværd Gennemsigtighed Individualisme Engagement Ærlighed Tålmodighed Kontinuitet Rummelighed Kunder fodrer VV med opgaver Virksomheder fodres af VV med arbejdskraft

10 Empowerment en tilgang til mennesker At arbejde med empowerment som metode er et krav til alle EQUAL-projekter under EUs socialfond. Begrebet empowerment favner bredt og der findes mange forskellige definitioner. Det i sig selv er et udtryk for, at man kan fortolke det og anvende det i en tilpasset form afhængig af, hvilken sammenhæng det skal bruges i. Nedenstående er en anerkendt definition gældende for socialt arbejde. Empowerment er en proces, hvorved magten er udviklet, hjulpet og bekræftet, så undertrykte individer og grupper kan forøge deres ressourcer, styrke deres identitet og opbygge deres muligheder for at kunne handle på deres egne betingelser inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske eller økonomiske mål. (Lee Staples: Social Work with Empowerment, 1999) Netop afroamerikanernes politiske bevægelser, som f. eks. The Black Panther Movement, og den politiske mobilisering, der fulgte i kølvandet, bidrog til at empowerment udviklede sig som begreb. De afroamerikanske bevægelser iværksatte krav om sort, kollektiv selvhjælp, der skulle give langt bedre kontrol over, hvordan midler anvendtes og tiltag igangsattes i de afroamerikanske områder. I 1980 erne og 1990 erne, blev empowerment-begrebet indarbejdet i den internationale udviklingsdebat. I forhold til udviklingsprojekter anvendes begrebet med fokus på at styrke de fattige gennem adgang til ressourcer, viden og rettigheder, og med fokus på at give de fattige muligheder for at deltage i beslutninger, der påvirker deres livssituation. I Europa er empowerment-tilgangen især slået igennem på det socialpolitiske felt, f.eks. beskæftigelses- og integrationsområdet. I Danmark har især byfornyelse og byudvikling betjent sig af tilgangen. Grundlæggende handler empowerment om at se borgeren som et menneske i sin egen helhed og ikke mindst som en person, der har viden og ressourcer til at tage hånd om egne udfordringer og lægge strategier for eget liv. Historisk set Empowerment-tankegangens rødder er at finde i Latinamerika, hvor den brasilianske underviser og forfatter Paulo Freire udviklede sin teori om kritisk bevidstgørelse af den underprivilegerede gruppe. Freires empowerment-koncept fokuserede på individets mulighed for at blive subjekt i sit eget liv, og derved udvikle en kritisk sans, der skulle give individet forståelse af egne livsbetingelser. I 1960 ernes USA blev budskabet politisk, og handlede om frigørelsen af forskellige undertrykte befolkningsgrupper, som kvinder, afroamerikanere og homoseksuelle. 10

11 Virksomhed Vollsmoses tilgang Empowerment som tilgang har vist sig at være succesfuld i forhold til ledige, der traditionelt ses som havende få ressourcer, ringe styr på personlige forhold og svigtende succes med at bide sig fast på arbejdsmarkedet. BEVIDSTGØRELSE MOBILISERING SELVMOBILISERING MOBILISERING MYNDIGGØRELSE BEVIDSTGØRELSE EMPOWERMENT MAGTOVERDRAGELSE MYNDIGGØRELSE citat En af kvinderne har en pige, som hoster og kaster op. Hun fortæller mig, at hun bliver nødt til at passe datteren i en uge. Jeg siger, at hun skal tale med sin sagsbehandler. Jeg siger det af respekt for sagsbehandleren og den rigtige kommandovej. Jeg fortæller hende fremgangsmåden, ringer op til sagsbehandleren først og stikker først kvinden telefonen bagefter. Hvis jeg ikke fortalte hende, hvordan jeg ville tackle det, kunne det ellers gøre hende skidt tilpas. Jeg vil have sagsbehandleren selv skal sige til kvinden, at det ikke er i orden, at hun og barnet bliver hjemme fra kolonien i børnehaven. Børnehaven vil gerne passe barnet. Barnet har glædet sig. Børnehaven siger, at de kører hjem med børn som enten er syge eller gerne vil hjem. Kvinden tager min hånd og siger, at hun er glad for min hjælp. Hun var glad for resultatet, selvom det var stik modsat, hvad hun havde forventet da hun kom til mig. Hvis det ikke sidder i rygraden, at tænke sådan rundt, så var barnet blevet hjemme fra koloni og kvinden var nødt til at blive hjemme. Det havde ikke gavnet nogen. Kvinden vidste godt, hvad hun ville. Men jeg skal gøre det sådan, at det bliver hendes ansvar. Hun ville gerne være fri for at tale med sagsbehandleren for at blive hjemme en uge, men det skal ikke ligge hos mig. Det er jo ikke mig, som skal passe hendes barn. Jeg skal støtte hende. Det er empowerment. Man skal være klar til at ombestemme sig. Ikke forpligte sig til at yde over evne. Jeg skal ikke sørge for at opfylde alle deres drømme. De skal selv tage ansvar. (Konsulent i Idun) Det handler om at imødegå barrierer, på områder som kommunikation, motivation, kultur, følelser samt fysisk adgang til deltagelse. Der skal skabes et rum for, at alle borgere også de, der i dag antages for at være de mest marginaliserede får mulighed for at deltage i samfundslivet som ligeværdige borgere. Empowerment virker ved at projektkonsulentens støtte tager afsæt i deltagerens drømme og ønsker. Sammen skal projektkonsulenten og deltageren identificere alle de faglige og personlige ressourcer, den enkelte deltager har. Er der massive problemer på f. eks. hjemmefronten, nytter det ikke noget kun at opkvalificere på formelle kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Deltagerens selvstændighed skal udvikles, og der skal tænkes alternativt. Det er konsulentens opgave at vejlede omkring, hvilke konsekvenser et givent valg har, og udfordringen kan være at acceptere at det langt fra er sikkert, at deltageren vælger den løsning som projektkonsulenten ville foretrække. 11

12 Medinddragelse skaber succes I Virksomhed Vollsmose er empowerment et brud med business as usual. Projektkonsulenterne skal være åbne overfor at hjælpe deltagerne med en masse personlige og private problemer. For at projektet skal fungere, kræver det, at de private problemer, som deltagerne bruger kræfter på, løses som det første, så deltagerne kan koncentrere sig om det, det handler om. Kvinderne i projektet mangler f.eks. ikke nødvendigvis ressourcerne, men har mange kulturelle barrierer. Kvinderne vil gerne arbejde, hvis de kan gøre det samtidig med, at de også kan passe deres familie og hus. De har traditioner for, hvordan man er en god kvinde i forhold til familien og hjemmet, der er i konflikt med de krav, som stilles til udearbejdende kvinder. En anden vigtig pointe er, at der er stort sygefravær blandt kvinderne. At finde årsagen som giver sig udslag i fysiske symptomer som ondt i ryg og nakke, mavesmerter og generel utilpashed er kompliceret. Det kan dreje sig om hjemlige vanskeligheder, skole/hjem problemer, bekymring for slægtninge langt væk og erindringer som gør ondt i sjælen og ondt i kroppen. Udfordringen går på at fjerne nogle af disse barrierer og at sætte resten i det rigtige perspektiv. citat Empowerment er en tilgang, en måde at se andre mennesker på. Den er fuldstændig forskellig fra gang til gang. Jeg arbejder ud fra empowerment sådan at jeg behandler kvinderne lige, ved at behandle dem forskelligt. Hver kvinde er vidt forskellig. (Konsulent i Idun) medinddragelse medindflydelse engagement medejerskab motivation succes Reelle arbejdsopgaver virker Opkvalificering og afklaring sker bedst, når der er reelle arbejdsopgaver, der skal løses. Herved skabes håb for og tro på hos deltagerne, at de kan løfte den byrde, de skal, i forhold til at tjene timer ind (300-timers reglen) og få et job. Projektkonsulenterne skal hjælpe med at skaffe de konkrete arbejdsopgaver, der svarer til deltagernes ressourcer. Den enkeltes situation og behov skal tages i betragtning, når beskæftigelsesmulighederne overvejes. Virksomhed Vollsmose bygger på medinddragelse og, ikke mindst, medindflydelse, for medinddragelse skaber engagement, og engagement fører til medejerskab. Medejerskab skaber motivation, og motivation fører til succes. 12

13 Fire mottoer Effekt viser sig ikke kun i første generation Integration betyder at vi har et fælles projekt Det kan lade sig gøre ved nytænkning af arbejdsmarkedet Et godt resultat er mere end beskæftigelse 13

14 Delprojekterne i Virksomhed Vollsmose Projektnavn Idun Balder VV Catering Projektstart Juni 2005 Februar 2006 Januar 2007 Matchgruppe Køn Kvinder Mænd Kvinder og mænd Antal deltagere Max. 40 Max. 30 Max. 25 Timeantal Op til 25 timer ugentligt 30 timer ugentligt Op til 30 timer ugentligt Projektkarakter Afklaring Faglig opgradering Bestillingsopgaver Afklaring Bestillingsopgaver Afklaring Faglig opgradering Produktion på markedsvilkår Ansatte og opgaver Daglig leder: Projektledelse, kontakt til sagsbehandler og deltagere, undervisning Fagkonsulent: Faglig opgradering Husværtinde: Administrative opgaver særlig kontakt til nye deltagere Koordinator: Kontakt til virksomheder Daglig leder: Projektledelse, kontakt til sagsbehandler, virksomheder og deltagere, undervisning. Underviser/konsulent: Kontakt til virksomheder og deltagere, undervisning Husvært: Administrative opgaver, særlig kontakt til nye deltagere Konsulent: Projektledelse, kontakt til sagsbehandler og deltagere, undervisning Kok: Projektledelse, faglig opgradering, indkøb, ordrer/kundekontakt Husværtinder: Administrative opgaver, assisterende køkkenledelse Mødetid Flekstid , samt vagter Min. en lørdag om mdr, samt helligdag Mødeaktivitet Fællesmøde: Ugentligt Individuelt: Efter aftale Fællesmøde: Dagligt Individuelt: Efter aftale Fællesmøde: Ugentligt Individuelt: Efter aftale Aktiviteter Jobsøgning Undervisning Faglig opgradering Syning Jobsøgning Undervisning Basalt PC-kendskab Hygiejnebevis Undervisning Faglig opgradering Madlavning 14

15 Idun Idun er Virksomhed Vollsmoses første delprojekt. Det blev godkendt i juni 2005 og har udelukkende kvindelige deltagere. Alle kvinderne er meget langt fra arbejdsmarkedet og har aldrig været i arbejde i Danmark, selv om mange har været involveret i forskellige beskæftigelsesprojekter. Enkelte har få formelle kompetencer fra uddannelse eller job i deres hjemland. Kvinderne i Idun og Catering adskiller sig fra mændene i Balder og andre kvinder i matchgruppe 3 og 4 ved at de ikke har de samme store sociale problemer som misbrug af alkohol eller narkotika, eller manglende bolig. Mange af de kvindelige deltagere har derimod helbredsmæssige problemer, der bevirker, at de ikke kan opfylde kravet om timers tilstedeværelse i projekterne og dermed heller ikke er i et job. Fælles for alle kvinderne er, at de aldrig deltager i projektet på samme vilkår. Indvandrerkvindernes barrierer handler om de traditioner de har med i bagagen; de skal passe mand, børn og hjem. Samtidig har de en del sygefravær, og de føler sig forpligtede af de ting, de skal passe derhjemme. Sygefraværet skyldes flere forhold: reel nedslidning og tidligere aldring end danske kvinder og ondt i sjælen på grund af manglende håndtering af traumer samt oplevelser og krav fra familien. Kvinderne i Idun bliver afklaret, faglig opkvalificeret og optjener timer og bliver aflønnet på ordinære vilkår ved at løse reelle arbejdsopgaver i projektet for eksterne virksomheder. Idun kan rumme 40 deltagere ad gangen og holder stadig til i den lejlighed i Vollsmose, hvor projektet begyndte. Idun startede i en tom lejlighed på 111 m 2 med en proceskonsulent, et bundt nøgler til lejligheden, samt en sum penge til at købe inventar for og til at beslutte, hvilke aktiviteter, projektet skulle rumme. Alle kvinder har en nøgle til lejligheden og der er fri adgang for dem også udenfor projektets åbningstid. Lejligheden er lukket for børn og ægtefæller. I løbet af den første måned fra juni 2005, var der mange frustrationer, diskussioner og debat om, hvad pengene skulle bruges til. Der voksede tre aktiviteter frem: Frisørsalon, syning og design samt køkken/madlavning. I dag fungerer kun syværkstedet, da frisørsalonen er nedlagt og køkkenet er flyttet til VV Catering Virksomhed Vollsmoses seneste skud på stammen. Kvinderne gennemgår et formaliseret, fagligt opkvalificerende undervisningsforløb, som varetages af en sy-lærer. Dette foregår sideløbende med at de løser reelle opgaver for en beklædningsvirksomhed og dermed optjener reelle arbejdstimer. Undervejs i forløbet afholdes en række personlige samtaler, især indledningsvis. Samtalerne har til formål at give en individuel afklaring af den enkeltes ønsker og mål med at være en del af projektet. Samtidig skal de afdække deltagerens kompetencer. De personlige samtaler bruges i høj grad også til individuel personlig udvikling, selvrefleksion i forhold til at kunne opfattes som rollemodel for børn, og for andre kvinder i og uden for Idun og rollen i forhold til familien generelt. Udover de opgaver, der følger af ovenstående foretager den daglige leder en nok så væsentlig, men mindre formaliseret undervisning i demokra- 15

16 tiske principper. Det er helt centralt for projektets idegrundlag og foregår blandt andet via ugentlige møder. Møderne er i sig selv en praktisk udøvelse i demokratiske principper. På møderne trænes deltagerne i at debattere, argumentere, tage stilling samt i at tage fælles beslutninger. De ugentlige møder bruges således også til træning af sociale færdigheder samt til debat og oplysning om sundhed, kost, møder med myndigheder, lægebesøg, børneopdragelse, skole, spilleregler på arbejdsmarkedet og så videre. Møderne og debatterne er samtidig god sprogtræning. Emnerne opstår nogle gange spontant, andre gange er emnerne fastlagte temaer på dagsordnen. Enhver idé, en deltager måtte bringe på banen, bliver taget seriøst og efterfølgende bliver muligheden for at realisere ideen undersøgt. Iduns største styrke er at kvinderne følges tæt over en længere periode, selv hvis de er syge. Også kvinder i deltidsarbejde er velkomne i Idun. 16

17 Balder Projekt Balder er det andet projekt under Virksomhed Vollsmose og opstod i februar Balder er et erhvervstræningsprojekt for mænd af enhver etnisk herkomst i Vollsmose. Balder huser deltagere ad gangen fra matchgruppe 3 til 5, der typisk har haft jobs af forskellig art afvekslende med arbejdsløshed. Enkelte har formelle kompetencer fra deres hjemlande, og har arbejdet i deres hjemlande. Overordnet betragtet er Balder et projekt med særligt fokus på empowermenttilgangen og særligt tilpasset mænd med massive personlige og sociale problemer i Vollsmoseområdet. Balder adskiller sig fra Idun ved at mændenes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund er mere forskelligartet end kvindernes og at projektet også er for etniske danskere. Deltagerne i Balder starter ligesom i Idun med en individuel samtale. I samarbejde med deltageren udarbejdes en realistisk, målrettet, individuel og erhvervsrettet handleplan med fokus på opkvalificering for den enkelte deltager. Desuden kortlægges deltagerens kompetencer ved hjælp af kompetencekortet, som ud over erhvervsmæssige kompetencer og erfaringer indeholder en kortlægning af personlige, sundheds- og sociale forhold. I løbet af deltagernes tid i Balder følges de tæt gennem individuelle samtaler og coaches nøje og intensivt i jobsøgning samt følger forskellige undervisningsforløb omhandlende diverse samfundsrelaterede emner, herunder demokratiforståelse, dansk arbejdspladskultur, rettigheder og pligter i danske samfund, m.m. Den socialfaglige konsulents rolle er at være et vejledende, formidlende mellemled til virksomheder, sagsbehandlere og arbejdsgivere. I overensstemmelse med lovgivningen står konsulenten på deltagerens side i dennes søgen efter job. Balder har haft stor succes med at bringe deltagerne ud på det ordinære arbejdsmarked og eller på vej mod uddannelse. Med et udgangspunkt i at målgruppen bestod af arbejdsmarkedsparate mænd fra matchgruppe 2 og 3 var et af Balders succeskriterier at 50 procent af deltagerne opnåede tilknytning til arbejdslivet. Målet er næsten opnået, idet 40 procent er kommet i arbejde eller har fået praktikplads. Det er sket til trods for at forudsætningerne er ændret fra projektstart og størstedelen af deltagerne er kategoriseret til matchgruppe 4 og er mænd med massive personlige og sociale problemer. 17

18 VV Catering I januar 2007 startede forarbejdet til VV Catering, som er en idé, der udsprang af køkkenaktiviteterne i Idun. VV Catering er en usædvanlig kombination af en faktisk cateringvirksomhed og et træningskøkken, der har et langsigtet mål om at give deltagere kompetencer til at drive denne forretning videre selv eller til at kunne få jobs i andre professionelle køkkener. Selve køkkenet åbnede dørene op for deltagere i april VV Catering er delvist finansieret af Odense Kommune og drives som et træningskøkken med reelle madlavningsopgaver ud af huset på almindelige markedsvilkår. Dette projekt huser op til 25 deltagere med meget få formelle kompetencer og med store helbredsmæssige og/eller sociale problemer. Der er i princippet åben for både kvinder og mænd, men p.t. er der kun kvinder tilknyttet projektet. VV Catering er for ledige i Vollsmose, der drømmer om at arbejde indenfor cateringbranchen eller om at få job i et cafeteria, en restaurant, et produktionskøkken eller i levnedsmiddel-industrien. Køkkenet fungerer som den daglige base for deltagerne, hvorfra de tilbereder, sælger og leverer mad ud af huset, samt, ikke mindst, lærer alle de nødvendige funktioner for at kunne levere varen. VV Catering har et ugentligt møde, hvor deltagerne sammen planlægger alle de praktiske foranstaltninger omkring driften af køkkenet. Derudover har deltagerne på lige fod med deltagerne i både Idun og Balder individuelle samtaler med den socialfaglige konsulent. Samtalernes formål er individuel afklaring af den enkeltes ønsker og mål med at være del af projektet. Deltagerens personlige kompetencer bliver afklaret og herunder finder en egentlig personlig udvikling og stillingtagen til sig selv som rollemodel for børn, familien og andre kvinder sted. citat En somalisk kvinde, enlig mor til 9 børn, vil gerne have dansk statsborgerskab og på arbejdsmarkedet. Hun tager initiativ, tager kurser og er i gang med et kursus som sundhedsambassadør. Hvis hun ikke får arbejde i projektet, vil hun stoppe. Hun vil gerne videre. Derfor er hun en anderledes kvinderolle og har andre drømme end de fleste kvinder i projektet. (Konsulent i VV Catering) Deltagerne i VV Catering bliver afklaret, faglig opkvalificeret og optjener timer og bliver aflønnet på ordinære vilkår ved at løse de reelle arbejdsopgaver, som mad ud af huset på almindelige arbejdsvilkår, er. citat Vi gjorde dagen til noget stort for dem vi lavede det til en ceremoni da de fik deres hygiejnebevis. De har aldrig haft et stykke papir på kompetencer i hånden. De var helt oppe at køre og meget stolte. De finder ud af, at det ikke er så svært at få bedre kompetencer. De oplever at der sker en udvikling. (Konsulent i VV Catering) 18

19 19

20 De ansattes relationer til deltagerene Resultatkrav Individualisme Der tages hensyn til hver deltager som enkeltindivid med de ressourcer og barrierer hver enkelt har De ansatte kender sig selv, deres rammer og muligheder i projektet Deltagerne bliver taget alvorligt, når de henvender sig og beder om hjælp Deltagernes forskelligartede problemstillinger håndteres tværfagligt efter behov tålmodighed De ansatte accepterer at ting tager tid De ansatte går efter små men sikre sejre De ansatte gir ikke op og sikrer at der er tid til forståelse ligeværd Respekt for den enkelte er et bærende redskab i arbejdet med deltagerne Ærlighed Der skal sikres realisme i deltagernes planer både overfor deltagere og myndighed De ansatte har mod til at være ærlige overfor deltagerne også selvom konsekvensen ikke altid er behagelig De ansatte er åbne omkring at de ikke altid ved bedst Gennemsigtighed mod Der er åbenhed omkring tingene og ingen skjulte dagsordener Projekt-strukturen er synlig for enhver De ansatte er tydelige i deres kommunikation med deltagerne De ansatte tør at overdrage magten til deltagerne og lader dem derved tage ansvar for eget liv rummelighed De ansatte er parate til at møde nye sider af sig selv og lære nyt gennem mødet med deltagerne De ansatte accepterer de givne rammer herunder lovgivningen og myndighed som samarbejdspartner engagement De ansatte er motiveret og udviser engagement, som smitter af på deltagerne De ansatte er nysgerrige og evner at undres over stort og småt Kontinuitet De ansatte er vedholdende og har hele tiden øje for målet med indsatsen De handlinger der bliver foretaget i hverdagen er meningsfyldte og genkendelige for deltagerne De ansatte er opmærksomme på alle deltageres udvikling 20 Deltagerens personlige udvikling Resultatkrav MOD VIDEN Deltageren tager ansvar for eget liv Gamle deltagere optræder som rollemodeller for nye deltagere i projektet Deltageren tilegner sig relevant viden til personlig udvikling Deltageren har kendskab til demokrati og dets konsekvenser gennem spillereglerne i projektet Deltageren er bevidst om og erkender egne ressourcer og begrænsninger Deltageren har overblik over relevant lovgivning og samfundsrelaterede rettigheder og pligter Deltageren tilegner sig kulturel forståelse Deltageren oplever frihed til at vælge og er bevidste om, at hvis jeg ikke vælger har jeg valgt at lade andre vælge for mig Netværks-dannelse Deltageren har realistiske forventninger til sig selv og andre Deltageren mødes med andre fra projektet uden for projekttid Deltageren udvikler forståelse for andre i projektet og opdager nye muligheder for sig selv SELVTILLID Deltageren er stolt af sit arbejde og har tillid til egne evner SOCIALE KOMPETENCER Deltageren evner at arbejde sammen med de andre i projektet Deltageren udviser solidaritet i forhold til andre i projektet og føler sig forpligtet til at bidrage til fællesskabet Deltagerne har en personlig fremtræden, der accepteres af gruppen Deltagerne har forståelse for samspil mellem familie og arbejdsliv i det danske samfund resultatsystem for

21 Deltagerens arbejdsmarkeds-perspektiv Resultatkrav Stabilitet Deltageren møder til tiden hver dag Deltageren udviser ansvarlighed for projektet/arbejdspladsen Omstillingsparathed Deltageren er fleksibel i forhold til forskelligartede arbejdsopgaver og arbejdsmiljøer Kvalitetsbevidsthed Deltageren kan vurdere, hvad der er godt nok i en given arbejdssituation Deltagerens faglige kompetencer Resultatkrav catering Deltageren kan strukturere og prioritere opgaveløsningen Deltageren har et hygiejnebevis Deltageren har en grundviden om maskiner og sikker færden med køkkenredskaber Deltageren har varekendskab og mestrer råvarebehandling Deltagerne har færdigheder omkring modtagelse og forsendelse af ordrer Deltageren er serviceminded Fysisk formåen Arbejdsopgaverne matcher fysisk formåen Psykisk formåen Arbejdsopgaverne matcher psykisk formåen Deltageren kan koncentrere sig Vil og kan Deltageren er motiveret og åben overfor arbejdsmarkedet Initiativ Deltageren tager aktivt del i projektet Mobilitet Deltageren ønsker at flytte sig i.f.t. arbejdsopgaven Viden om det danske arbejdsmarked Deltageren kender de krav der stilles på det danske arbejdsmarked Deltageren kender sine rettigheder på det danske arbejdsmarked Bevidsthed om faglighed Deltageren har indsigt i hvilke faglige kvalifikationer der skal til for at bestride en arbejdsopgave Sprog Deltageren forstår en besked omkring en arbejdsopgave virksomhed vollsmose 21

22 22

23 Hvad er et resultatsystem? Et resultatsystem kan opsættes og gøre nytte på et hvilket som helst område, hvor det er ønskeligt med standarder for og krav til hvad godt arbejde er. En af de mange styrker ved et resultatsystem er, at det altid er tro mod alle interessenters opfattelse på et givent område. Alle med interesse for området får mulighed for at bidrage og bliver hørt i den indledende fase af opsætningen. Resultatsystemet for Virksomhed Vollsmose er opsat og formuleret af de ansatte i Virksomhed Vollsmose. Baggrunden er 2½ års udvikling og erfaring med at arbejde empowermentorienteret i kombination med de skiftende vilkår hos deltagerne og i Vollsmose generelt. Resultatsystemet udmøntes i en række resultatkrav, der kan benyttes til at dokumentere deltagernes skridt på vejen mod en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Det sker i et positivt forpligtende og ansvarliggørende samarbejde deltagere, myndighed og projektansatte imellem. Der er endvidere en række sidegevinster af både ekstern og intern karakter som er beskrevet nedenfor. Hvad kan det bruges til? Internt Forventningsafstemning medarbejdere imellem Fælles kvalitetsrammer for projektet God praksismanual for konsulenter i projektet Kvalitetssikring af indsatsen Præcision af ønskelige profiler til kommende ansatte Eksternt Beskrivelse af ydelsen som leverandør overfor Odense Kommune Dokumentation af indsatsen overfor Odense Kommune Omsætning til præcise skriftlige kontrakter mellem deltagere, sagsbehandlere og konsulenter Forventningsafstemning projekt og myndighed imellem Bestillingsseddel til myndighed, som muliggør en klar og præcis bestilling f.eks. i forhold til, hvilke områder en deltager skal afklares på I det følgende er relevante resultatkrav indsat i en sammenhæng med brug af værktøjer og metodeovervejelser. 23

24 Udvalgte redskaber fra værktøjskassen For at kunne opnå de ønskede resultater for godt arbejde i Virksomhed Vollsmose har udvikling og brugen af diverse redskaber været en nødvendighed. Gentagelser og individuelle samtaler Gentagelser er nødvendige for at tingene skal fungere i forhold til det lange, seje træk som empowerment-tilgangen kræver. Gentagelser har vist sig at være et nødvendigt og virksomt redskab, som konsulenterne i Idun, Balder og VV Catering har lært sig i arbejdet med denne målgruppe. De samme emner bliver taget op flere gange på de ugentlige eller daglige fællesmøder. Brugen af gentagelser skal praktiseres i gruppen såvel som i de individuelle samtaler, som på hver sin vis udvikler sider af deltagerne individuelt og socialt. RESULTATKRAV De ansatte gir ikke op og sikrer at der er tid til forståelse RESULTATKRAV De ansatte accepterer at ting tager tid citat En kvinde kom og sagde hun var rigtig dårlig og vil sygemelde sig. Hun sygemelder sig. Jeg ringer til hende og vi snakker om det. Jeg fortæller at de andre savner hende i køkkenet. Så blev hun pludselig rask. Jeg fortalte at hun var en god ressource, hun er glad og sød. Hun kom dagen efter. Hvis en deltager udebliver mere end en dag, gør det en forskel at følge op på det. Dagen efter spurgte jeg hende hvordan hun havde det. Hun havde det godt. At blive hørt var nok. (Konsulent i VV Catering) Samtalerne berører alle sider af deltagernes liv. Dermed må man være åben også over for deltagernes personlige og private problemer, når man arbejder med empowerment. De private problemer skal ofte løses med det samme, så deltagerne kan koncentrere sig om målet: at komme ud på arbejdsmarkedet. Så hvis empowerment skal lykkes er det på deltagernes præmisser, og man må være indstillet på, at det er hårdt arbejde. Den første samtale er den mest formelle. Den foregår alene mellem konsulenten og deltageren på kontoret. De efterfølgende samtaler kan både være formelle og uformelle. Uformelle samtaler er noget konsulenten altid skal tage sig tid til, de er sjældent skemalagte og foregår uden manual og tager som regel udgangspunkt i noget glædeligt eller noget kedeligt. Formelle samtaler er tilrettelagte og skemalagte og har oftest et negativt udgangspunkt. Men projektet bruger sjældent den form for samtaler på kontoret. Ros er meget fremmed for mange af kvinderne. Erfaringen viser dog at hvis en samtale tager udgangspunkt i noget glædeligt medfører det som regel gode, lange og dybe samtaler. F.eks. kan en bemærkning om at en deltager har gjort noget ud af sin påklædning på trods af en svær livssituation lette stemningen og få deltageren til at åbne sig. RESULTATKRAV Deltagerne bliver taget alvorligt, når de henvender sig og beder om hjælp RESULTATKRAV Respekt for den enkelte er et bærende redskab i arbejdet med deltagerne 24

25 citat Det viste sig at de kvindelige deltagere oftere meldte sig syge, fordi de havde ting at passe derhjemme. Denne adfærd blev diskuteret og det er flere gange nævnt at denne adfærd ikke er acceptabel som lønmodtager. Emnet sygdom og fravær er derfor et ofte tilbagevendende tema. Det store fravær betød også indførelsen af et nyt redskab: deltageren skal fremvise lægeerklæring efter 4. sygedag. (Konsulent i Idun) Godt og tæt samarbejde med sagsbehandler Det betyder utrolig meget, at der er god forståelse for projektet hos sagsbehandler. Det kan sikres ved at konsulenten sørger for at holde sagsbehandler godt orienteret. Et højt informationsniveau og fastholdelse af kommandovejene afstemmer forventningerne myndighed og projekt imellem. Det betyder f.eks. at sagbehandleren altid underrettes, når det er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger. Det betyder meget for resultatet at alle aktører omkring deltageren har et godt samarbejde. RESULTATKRAV Deltagernes forskelligartede problemstillinger håndteres tværfagligt efter behov RESULTATKRAV De ansatte accepterer de givne rammer herunder lovgivningen og myndighed som samarbejdspartner 25

26 Kompetencekort Kompetencekortet er et redskab, som henvender sig til både deltageren, konsulenterne, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Konsulenterne bruger kompetencekortet til afklaring af deltagernes kompetencer, og efter et afklaringsforløb udstedes kortet til den enkelte deltager, som kan bruge det som supplement til deres CV. Kompetencekortet sætter fokus på den enkelte deltagers ressourcer, talenter og potentialer. Det afgørende på kompetencekortet er at synliggøre de enkelte deltageres faktiske kunnen. Deltagerne får papir på en uddannelse fra udlandet, som de hidtil har haft svært ved at få godskrevet, eller hvis de har praktisk ekspertise eller erfaring fra arbejdslivet, men ingen eller begrænset kompetencegivende uddannelse. Kompetencekortet er et nyt og udvidet syn på, hvad kompetencer og kunnen er, og et redskab, der understøtter at deltagernes kompetencer bliver synliggjort, udviklet og stimuleret. RESULTATKRAV Der tages hensyn til hver deltager som enkeltindivid med de ressourcer og barrierer hver enkelt har RESULTATKRAV De handlinger der bliver foretaget i hverdagen er meningsfyldte og genkendelige for deltagerne RESULTATKRAV De ansatte er opmærksomme på alle deltageres udvikling Reelle opgaver Reelle arbejdsopgaver er et vigtigt redskab i arbejdet med at flytte deltagerne i retning af arbejdsmarkedet. Deltagerne skal kunne se konkrete opgaver og resultater ved at løse dem og bedst i form af et produkt, som andre efterspørger samt en lønseddel. Det giver dem håb og tro på, at de kan løfte det krav, der ligger i forhold til at optjene timer - i første omgang for at beholde retten til kontanthjælp og på længere sigt at få et job. At få det praktiske til at fungere med at hente opgaver ind i projektet og aflønne deltagerne, er et vigtigt element i at hjælpe deltagerne på rette vej. 26

27 Fællestræk De fysiske faciliteter Indretningen af de fysiske rammer i Idun, Balder og VV Catering er bygget op efter samme opskrift: De første deltagere mødte op til et tomt lokale, som de havde til rådighed og i fællesskab havde ansvar for at fylde med indhold og indretning. Iduns lejlighed og VV Caterings køkken er stadig dynamiske størrelser, der vedvarende har ændret sig og fortsat ændrer karakter og indhold alt efter, hvilke aktiviteter der er arbejdsopgaver til. Blandt andet på grund af reelle arbejdsopgaver, fylder Iduns syværksted i projektets slutfase mere end i begyndelsen. En cateringvirksomhed måtte have andre rammer for at kunne fungere og derfor opstod VV Catering som selvstændigt projekt. Også indretningen og brugen af Caterings lokaler initieres fra deltagerne selvfølgelig med respekt for lovgivningen. citat Man skal være stinkende empatisk. Jeg behøver jo ikke at tude. Jeg behøver ikke at føle så meget med kvinden. Men jeg bliver nødt til at respektere hende og tage problemerne alvorligt. Deres problemer skal synliggøres. Og nogle kan de jo klare selv. (Konsulent i Idun) RESULTATKRAV De ansatte tør overdrage magten til deltagerne og lader dem derved tage ansvar for eget liv Konsulenternes rolle Den rette kombination af socialfaglighed og fagspecialister i gruppen af ansatte i Virksomhed Vollsmose er en forudsætning for den særegne kombination af afklaring og opkvalificering i forbindelse med løsning af reelle arbejdsopgaver. Den socialfaglige baggrund er redskabet til at kunne afklare deltagerne. Den fagspecifikke baggrund er redskabet til at kunne opkvalificere deltagerne og sikre at kvaliteten af de opgaver der bliver løst, hvad enten det er mad ud af huset eller omsyning af lommer på arbejdsbukser, lever op til den standard, kunderne forventer. Det er dog langt fra kun særlige faglige kompetencer, der er påkrævet af de ansatte i Virksomhed Vollsmose. Personlighed og menneskesyn er altafgørende for at kunne arbejde med deltagerne og særligt vigtigt, når der bygges på empowerment. Konsulenterne skal være modige, tålmodige og ærlige. Og så skal de være rummelige og engagerede. Alt dette er personlige forudsætninger for at kunne arbejde i Virksomhed Vollsmose, hvad enten man er ansat til det socialfaglige arbejde eller er fagspecialist i forhold til de opgaver, der skal løses. Der hviler et stort ansvar på konsulenterne i forhold til at kunne bevidstgøre deltagerne om konsekvensen af mulige handlinger og dernæst myndiggøre dem, så de selv kan tage ansvaret for egne handlinger. Konsulenten skal bane vejen for deltagerne, så de selv kan træffe de rigtige beslutninger. Konsulenternes relation til husværten er særligt forpligtende. Husværten skal klædes godt på og have rig mulighed for sparring for at kunne løfte opgaven. RESULTATKRAV De ansatte har mod til at være ærlige overfor deltagerne også selvom konsekvensen ikke altid er behagelig 27

28 Husværten Husværten eller -værtinden er en meget væsentlig figur og funktion i både Idun, Balder og VV Catering. Husværten er i alle tre projekter deltagere, der er blevet ansat i projektet på ordinære arbejdsvilkår og er bosiddende i området. Det er i sig selv en central metodisk pointe i hele Virksomhed Vollsmose-strukturen. Det har været overvejet at tidsbegrænse ansættelsen for at give andre mulighed for at søge stillingen. Husværtfunktionen konkretiserer nemlig projektets tro på, at der findes uudnyttede ressourcer i Vollsmose, som kan bidrage med en helt særlig indsats. En sådan person ansættes på grund af sine særlige evner til at skabe og vedligeholde en god kontakt mellem deltagerne og projektet. Husværten har samme baggrund som deltagerne, men har udvist særlige evner for initiativ, engagement og imødekommenhed og har derfor en helt unik forståelse for deltagerne ikke mindst for de sproglige vanskeligheder og kulturelle forskelle, der udgør barriererne mellem deltagerne og omgivelserne. Det er derfor også en væsentlig pointe at husværten har anden etnisk herkomst end dansk for at kunne forstå deltagernes situation til bunds. En god begyndelse er udgangspunktet for en god oplevelse og ikke mindst gode resultater, og her ligger en af husværtens fornemmeste opgaver. Husværten følger en ny deltager tæt de første dage, så det sikres at deltageren bliver en del af projektet fra begyndelsen. Det er krævende at være husvært og det kan være vanskeligt at balancere imellem rollen som ansat husvært i projektet og som privatperson, der deler skæbne og kultur med deltagerne. Der er en stærk signalværdi i at husværten har en anden etnisk baggrund end dansk. Ulempen er dog at husværten ikke har en faglig baggrund for sine kompetencer, gør at det kan være svært for husværten at optræde professionelt. Det er krævende at skulle optræde med autoritet i for eksempel VV Catering, hvor husværten har lederfunktioner i forhold til deltagere i projektet. Husværtens opgaver er at: - Kulturformidle - Tolke - Ordne praktiske gøremål - Bestyre fraværslister i forhold til Odense Kommune og EU - Lede og fordele opgaver - Opmuntre til at søge jobs og lære deltagerne at søge jobs - Tage sig af det sociale liv, såsom diskussioner omkring det praktiske, eks. rengøring eller sladder - Sikre at der tales dansk i projektet Kombinationen af projektansat(te) og husvært(er) skaber en særlig atmosfære og er den kombination, der til sammen understøtter projektet fagligt, professionelt, socialt og kulturelt. Undervisning I Virksomhed Vollsmose defineres undervisning ud fra en formel og en uformel form. Erfaringen er, at den undervisning, der virker bedst er den undervisning, der gennemføres ud fra konkrete problemstillinger, som dukker op i hverdagen. Ud over at sikre rent faglige kvalifikationer er målet også at skabe grundlaget for en positiv dialog med det offentlige system ved at fjerne de mange barrierer eller i det mindste at lette vejen igennem, de mange instanser. citat Min familie blev meget stolt da jeg fik det arbejde. Som køkkenleder skal jeg købe ind, lave vagtplaner, og spørge de andre hvad vi skal lave i løbet af dagen, og derefter uddele arbejdet til kvinderne. (Husværtinde i VV Catering) 28

29 Undervisning skaber identitet - identitet skaber behov for undervisning I henhold til den oprindelige projektbeskrivelse og kravene fra EQUAL under EU s socialfond er der i både Idun, Balder og VV Catering foregået undervisning i demokratiske principper, både i form af formaliseret undervisning og i form af fællesmøder. F.eks. er der i Idun tvungen betaling til kaffekasse, som bygger på en demokratilæring, der svarer til en almindelig dansk arbejdspladspraksis. I Idun deltager alle også i fordeling af projektpenge, hvor der skal opnås enighed om, hvor mange penge der skal bruges på hvad i projektet. Det skaber læring om prioritering og ansvarlig brug af midler, som udmønter sig i regler som alle må acceptere. Af øvrige formele og uformele undervisningsemner i kategorien almen viden og forståelse på tværs af projekterne kan nævnes: Frivillighed - Rekruttering af deltagere Ca. 80 % af deltagerne bliver henvist af deres sagsbehandler. De øvrige henvender sig af sig selv, fordi de har hørt om projektet fra omgangskredsen eller fordi de kommer forbi på gaden Balder og VV Catering holder til i meget synlige lokaliteter i indkøbscentret i Vollsmose. I forhold til Virksomhed Vollsmoses grundprincip om empowerment anbringes deltagerne aldrig af sagsbehandleren ufrivilligt. Man kan ikke nægte at modtage et tilbud, men man kan godt sige nej tak til Idun, Balder og Catering. Derfor tager konsulenten altid en indledende personlig samtale med en kandidat for at sikre sig at den ledige har lyst til at deltage og for at sikre at deltageren bliver introduceret for principperne om medinddragelse, medindflydelse og medansvar. Det er vigtigt at understrege, at deltagelsen i Idun, Balder eller VV Catering derfor altid er baseret på et frit valg fra den lediges side. Konsulenten indleder derfor altid første samtale med at understrege at samtalen ikke er forpligtende, både for at beskytte projektet og deltageren. Hver især har de dermed mulighed for at sige nej tak. Det er dog yderst sjældent at nogen bliver afvist. Netop denne frivillighed betyder at konsulenterne i projekterne kan bygge videre på forpligtelsen. Uformel Norm og etik Strukturering/prioritering Netværksdannelse, solidaritet Omgangstone Integration Rollemodeller og kønsroller Solidaritet Familiestruktur Formel Rudekuvert Skat Sundhed Alfabetisering Arbejdsmarked: A-kasse, fagforening, overenskomst Købelov og forbrugerret Skole-hjem Samfundsforhold Demokrati: Ytringsfrihed, ret og pligt, m.m. Foreningsliv og fritid Etik og normer Sprogundervisning: Arbejdspladsdansk Servicemindedhed Din kommune: Hvor går man hen med hvad og taler med hvem om? 29