Teknologisk Institut Hanne. Shapiro

Transkript

1 Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro

2 Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med 255 virksomheder Det statiske grundlag og typologi- LO Ikke Praktikgodkendt ( kunne blive det) Praktikgodkendt- har aldrig haft elev Praktikgodkendt- har ikke længere elever Praktikgodkendt- potentiale til flere(ti tilføjet)

3 Datagrundlag Industri: stor erhvervsgruppe og faglig tradition (138 virksomheder) Service: vækstområde både beskæftigelsesmæssigt og økonomisk (117 virksomheder) 94 godkendte med uddannelsesaftaler 83 godkendte uden uddannelsesaftaler 78 ikke-godkendte

4 Praktikpladspotentialet Rammevilkår: konjunkturer, volumen og profil i arbejdskraft/arbejdskraft reserve, incitamentsstrukturer - lovgivning. Virksomhedernes oplæringskapacitet De formelle kriterier for at kunne opnå en praktikpladsgodkendelse Virksomhedernes oplæringsvilje Virksomhedernes egen forståelse af oplæringskapacitet- og de faktorer, der påvirker dette. Vilje til en indgå en kontraktlig forpligtende aftale med elever

5 VIRKEMIDLER Der er mere i verden end en sort Ford T løsning Nuanceret- evidensbaseret videngrundlag - skoler, partnerne og ministeriet kan agere på!

6 Praktikpladspotentialet 10 centrale faktorer Tradition, social ansvarlighed- de faglige rødder Rekrutteringskilde- fremtidens faglærte arbejdskraft Elevens værdi som arbejdskraft Overvejelser om oplæringsansvar Tidligere erfaringer med elever Samspil med skolen Tilrettelæggelse Konjunkturer Teknologi og fagglidning Manglende viden- og von hören sagen

7 Traditioner-Rødder i Erhvervsuddannelserne Afgørende at forstå, hvordan kerneforretningen ændrer sig også for de virksomheder der har rødder i erhvervsuddannelserne. Systematik i samspil, dialog og opfølgning- det uudnyttede potentiale( andre områder) Customer relationship management Mulighederne for at sikre den ideelle elev Forskellen mellem de virksomheder der har en personaleafdog dem uden- ændringerne---

8 De nye brancher- de manglende rødder Begrænsninger i skriftlig og WEB kommunikation- Junglesprog at navigere blandt de indfødte Praktikken- spændt for de mange heste Hvad kan de når de kommer hos os- hvordan får vi det til at virke i praksis, det kontraktlige - som et usikkerhedsmoment- hvad nu hvis? Faktuel information- keep it simple- at sætte sig ind i virksomheden i forvejen Totalservice i match- customer relationship tilgang( hvem kontakter jeg hvis? - Tæt opfølgning første praktikophold- Fra uddannelsesbog til Elev portfolio- --- Samarbejde med andre aktører- Fx AmCham/ GTS osv

9 Rekrutteringskilde Det gode match- Kvalitet i oplæringsforløbet- samspil/ opfølgning Systematik i opfølgning ( snart udlært) Brug af eksisterende instrumenter- påbygning, toning osv Netværksdannelse?? Andre servicetilbud- mester arrangementer- Stille skolens faciliteter til rådighed osv

10 Hvad får jeg ud af det Tradition for uddannelsesøkonomi- Schweitz/Tyskland Hvad koster en industrioperatør? Det simple regnestykke Lessons learned ( Schweitz, Tyskland) Arbejdsorganiseringen/ hvad laver eleven under praktik- mulighede for gensidig forstærkende effekt- gennem sammenhæng skole & praktik

11 Overvejelser om oplæringsansvar Det gode match Aktiv opsøgende support- klar kontaktperson til skolen At forstå at mange virksomheder konkurrerer på marginaler At pleje kunden--- praktikvirksomheden Systematisk opfølgning - efter aftale er på plads- at læse problemer før de opstår- Hvad er det for en råvare virksomhederne skal samspille med- samfundsmæssige mål og overlægger-

12 ? Elevgrundlaget--- Vi vil gerne oplære- men skal vi vitterligt også opdrage? De selvforstærkende myter- hvis det blot går galt én gang Substitutionsmuligheder på et givet tidspunkt (job med løntilskud- praktik, ufaglærte? Grundlaget når eleverne kommer ind i erhvervsskolesystemet--- Hvordan udvikles potentialet undervejs- og med hvilke redskaber? ( er der nogle der er uudnyttede- erfaringer fra andre lande) Systematik i videngrundlaget Fortællingen Erhvervsuddannelser (Australien ex)

13 Samspil med skolen Til virksomheder der overvejer: målrettet brancheinformation- business intelligence om den enkelte virksomhed direkte kontakt de lokale uddannelsesudvalg og deres rolle fagblade, mestermøder etc.- branche møder branche Systematikken- rum for forbedringer fra skole til skole Behov for faktuel information om: Hvad kræves der- kan jeg se eleven an osv fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse korte aftaler/ påbygning/toning- korte praktikophold osv) hjælp til uddannelsesaftaler Total-pakkke tilbud- især for SMVer uden personaleafdeling

14 Et virksomheds - skolesamarbejde er gået helt galt- de vil ikke længere have elever? Kan man tage elever fra en anden skole, end man plejer? Nej, siger 30% af de praktikpladsgodkendte virksomheder. Konsekvens: ved uoverensstemmelse lukkes for elevindtaget. Alternativer: opsamling, matchning, henvisning til anden skole? Voksenelev?

15 Udgift eller bidrag? Mere viden om elevernes bidrag til bundlinjen ville øge motivationen (Ifølge 30% af industrivirksomhederne og 25% af servicevirksomhederne) Kvalificeret arbejdskraft vigtig for produktivitetsforøgelse Den oplæringsansvarlige i virksomheden og dennes oplæringskompetencer? Den interne funktionelle fleksibilitet i virksomheden Samspillet med skolen- helhed i undervisningen- brugen af skoleperioder Mærkningsordning: Vi er med til at uddanne Danmarks kommende faglige arbejdskraft

16 Teknologiudvikling-- Specialiseringsproblemer Har vi tilstrækkelige udfordringer i vores opgaver i forhold til en praktikplads? - Kombinationsaftaler-udnytte samspil mellem virksomheder som finder sted af markedsmæssige årsager Fagmand til fagmand vurdering- det lokale uddannelsesudvalgs rolle Udnytte skole virksomhedssamspil optimalt- Mål- og måljusteringer- og detailorientering i mål! Innovation som et EUD anliggende

17 Tendenser Det produktive samfund- social og økonomisk værdi. Læring bygget op omkring produktionsbegrebethvad enten det handler om service, industri- eller off sektor-flere virksomheder kan derfor byde ind på forskelligt niveau- Young Futures UK At lære gennem produktion- ( Basker landet) brugs/kundeperspektivet- at lære gennem konkret at afprøve/at skabe; brugskontekst(er) wicket problems perspektiv- værdi skabelse

18 Indslusning-Eksempler på alternativ praksis 24- timers koncepter. Kontrakt med forældre og de unge under 18 årkonsekvenspædagogik. Forberedende practice med stærk involvering af lokale udvalg- virksomheder, som vil tage et social ansvar- og bliver anerkendt for det model investor in people Praksisbaserede autentiske projekter- som skaber værdi i det omliggende samfund- positiv forventninger

19 Europæiske/ Internationale Tendenser Udbud og efterspørgsel- et match problem Flere til at løfte indsatsen- fx regioner, branche organisationer, handelskamre mm- og ikke mindst the community som går ind og på tager sig en aktiv rolle- ikke mindst når det kommer til de udsatte unge- social innovation som model. NEET- en global udfordring- vi ved, hvor skoen trykker- men ved vi nok om- hvad der skal til for at de bliver re-engagerede?

20 Tendenser Skabe større sammenhæng mellem skolelæring og virksomhedsoplæring- forsøg på større grad af afspejling af virkeligheden i praksismodellerne- ( hvornår man møder, hvordan arbejdet er organiseret, den fiktive kunde--- bruger afdække latente behov, samlet kunde og brugskontekst lære gennem innovation og ikke om innovation, projekter og opgaver som er autentiske- hentet fra virkeligheden- og bidrager til værdiskabelse i virkeligheden. ( den internationale dimension)

21 Eksempler på praksis Kommunernes rolle- community involvering Portfolio- som den unge forbereder og præsenterer som grundlag for start på et egentligt erhvervsuddannelsesforløb- handler ikke kun om basal faglighed- men i endnu højere grad om basale personlige forudsætninger og resilience

22 Annonce