KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
|
|
- Bertha Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
2 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler (Herefter MUS) og eventuelt gruppeudviklingssamtaler (Herefter GRUS). Dette notat beskriver konceptet for processen omkring samt gennemførelse af MUS og GRUS i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse samt konkrete retningslinjer, aktiviteter mv. Konceptbeskrivelsen er opbygget på følgende måde: Indledningsvis redegøres for konceptets formål og konceptets overordnede principper. Dette er retningsgivende for de konkrete aktiviteter og metoder i MUS og GRUS. Den resterende konceptbeskrivelse uddyber og konkretiserer konceptet yderligere. Konceptet beskriver hermed de overordnede rammer, retningslinjer og principper, men uddyber ikke det specifikke indhold af selve MUS og GRUSsamtalerne. Koncepterne for MUS og GRUS er samlet i den samme beskrivelse, da der er en tæt sammenhæng mel- lem de to aktiviteter og eftersom, at GRUS kan erstatte MUS. De steder, hvor der er særlige opmærksomhedspunkter for enten MUS eller GRUS, er dette særskilt beskrevet. Indledningsvis understreges det, at MUS betragtes som en obligatorisk årlig begivenhed, der dog også kan erstattes af en GRUS-samtale, der i så fald skal følges op af en individuel medarbejdersamtale. Konceptet er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes ledelses- og medarbejdergrundlag (herefter LMG), og under inddragelse af en referencegruppe med deltagere udpeget af koncernledelsen samt hovedsamarbejdsudvalget. Konceptet er endeligt godkendt af Direktionen i Syddjurs Kommune. 2
3 2. FORMÅL Formålet med MUS og GRUS i Syddjurs Kommune er at give det bedst mulige grundlag for en effektiv løsning af kerneopgaven med høj kvalitet samtidig med at medarbejdernes individuelle trivsel og udvikling på arbejdspladsen sikres og fremmes. MUS såvel som GRUS varetager hermed et centralt strategisk perspektiv: Syddjurs Kommunes opgave- løsning. Samtalen kombinerer hvad enten det er MUS eller GRUS - dermed et dobbelt fokus: Lederen kan give medarbejderen/ medarbejderne feedback, samtidig med at medarbejderne har mulighed for at bringe andre samtaleemner af relevans for trivsel og løsning af kerneopgaven i spil. Endeligt skal MUS og GRUS ses som understøttende for de løbende dialoger, som leder og medarbejdere har i løbet af året. 3. OVERORDNEDE PRINCIPPER Der gælder følgende overordnede principper for MUS og GRUS: - Der er tale om en organisatorisk strategisk samtale om tre overordnede samtaleemner: Grundlæggende resultatansvar Samarbejde og relationer Udviklingsområder status og fremadrettet - Inden for denne ramme kan medarbejdere også selv bringe samtaleemner på banen, som har betydning for medarbejderen. - LMG og kommunens værdier anses som en løftestang og referenceramme. - MUS eller GRUS er obligatorisk, gennemføres hvert år, og indgår som en del af arbejdsplad- sens årshjul. - For både MUS og GRUS gælder det, at der er tale om en struktureret, aftalt samtale, som sam- taleparterne har forberedt sig på, og som afsluttes med en udviklingsaftale, der beskriver fokusområder. - MUS og GRUS skal ses i sammenhæng med aktiviteter i forbindelse med LUS, Ledelsesevaluering og Trivselsmålingen. Således kan alle understøtte den daglige dialog og løsningen af kerneopgaven. Dette er leders over- ordnede ansvar, men skal løftes i fællesskab. - Samtalen er ikke en lønforhandling. Det understreges, at dialogen mellem medarbejdere og ledere og ledere imellem er et helt centralt værktøj i arbejdet med trivsel, ledelse og løsningen af kerneopgaven i Syddjurs Kommune. MUS og GRUS to af flere midler til at opnå dette. Dertil kommer de samtaler, der er forankret i AMIR-/TR-/MEDorganisationen. 3
4 4. FORLØB OG METODE 4.1 MUS MUS gennemføres som en struktureret dialog mellem den enkelte medarbejder og dennes nærmeste leder med personaleansvar, og ved afslutning af hver MUSsamtale aftales, hvornår og hvordan der helt konkret følges op på de aftaler, som er indeholdt i udviklingsaftalen. Denne aftale skal ske med rimelig afstand til næste MUS eller GRUS. MUS og GRUS kan overordnet opdeles i tre faser; Forberedelse til MUS/GRUS Selve MUS/GRUS Opfølgning på MUS/GRUS Selve MUS og GRUS anvender to dokumenter: Èt dokument (samtaledokument) forbereder MUS og GRUS og anvendes som opsamling på samtalen. Formålet med samtaledokumentet er at lave en struktur for både forberedelsen og den konkrete MUS/GRUS samt til at nedskrive et eventuelt referat. Et andet dokument (udviklingsaftale) er et dokument, hvor udviklingsmål nedskrives som afslutning på samtalen. Formålet er hermed at forankre samtalens udviklingspunkter. Forberedelse: Samtaledokumentet viser de tre samtaleemner, som samtalen overordnet handler om (Beskrevet i nedenstående), samt en række spørgsmål, som den enkelte leder og medarbejder be- nytter sig af til at forberede sig til samtalen. Disse spørgsmål skal hermed sikre, at leder og medarbejder(e) er forberedt på de relevante samtaleemner til selve samtalen. Selve MUS/GRUS: Til de konkrete samtaler benyttes samtaledokumentet også, hvor de tre samtaleemner er uddybet med de samme spørgsmål, som leder og med- arbejder har forberedt før samtalen. På denne måde er samtaleemnerne og spørgsmålene de samme. Opfølgning på MUS/GRUS: Ved afslutningen af MUS/GRUS og til den opfølgende, individuelle samta- le, benyttes udviklingsaftalen, hvor aftalerne fra MUS/GRUS noteres under de relevante temaer. Med ovenstående samtaledokument reflekterer leder og medarbejdere over de samme samtalemener i en genkendelig struktur, der benyttes både til forberedelse, samtale og opfølgning. De tre overordnede samtaleemner uddybes i nedenstående: 4
5 Figur 4.1.1: De tre samtaleemner og LMG som løftestand I indledningen til samtaleskemaet findes en vejledning til samtalens forløb, gode råd, efterfølgende proces, mv. HR er ansvarlig for udarbejdelse og eventuel opdatering af forberedelsesspørgsmål og samtaledokumentet til MUS. Samtalen rammesættes og styres som udgangspunkt af lederen. Det er et fælles ansvar, at samtalen foregår i en konstruktiv tone og med et konstruktivt og løsningsorienteret fokus. For at give samtalen en ramme anvendes strukturen fra samtaledokumentet som struktur for GRUS og MUS, hvor der er anført de tre samtaleemner med tilhørende underspørgsmål, som støtter lederen i at komme omkring relevante spørgsmål under hvert af samtaleemnerne: - Det grundlæggende resultatansvar rammesætter, at samtalen imellem leder og medarbejder eller gruppe fokuserer på den enkeltes konkrete opgaveløsning og medfølgende resultatansvar. - Samarbejde og relationer fokuserer på, at ingen opgaver eller resultater skabes alene, og at samarbejde og et fokus på relationer er afgørende for den effektive løsning af kerneopgaven - Udviklingsområder omhandler de særlige indsatser, der, som den enkelte gruppe eller medarbejder har forpligtet sig på i løbet af samtalen, samt status og opfølgning heraf. Udviklingsområderne, nedskrives i udviklingsaftalen. Tilsammen udgør de tre samtaleemner en ramme, hvori leder og medarbejder har en fælles dialog omkring, hvordan den enkelte medarbejder ser sig selv og oplever væsentlige elementer. Desuden fokuserer dialogen omkring den centrale opgaveløsning og kerneopgaven. 5
6 Figur 4.1.2: MUS forløb Figur 4.1.2: MUS forløb I slutningen af samtalen samler leder og medarbejder i fællesskab op på samtalen og noterer konkrete aftaler om udviklingsområder. Disse godkendes endeligt af lederen og skrives ved samme lejlighed ned i udviklingsaftalen, som udgør medarbejderens fokusområder. Denne udviklingsaftale udgør således en rød tråd i den enkelte medarbejders udvikling og fokusområder og indeholder udelukkende dette. Opfølgning på MUS tilrettelægges lokalt som afslutning på samtalen, hvor der aftales et opfølgningstids- punkt. Som udgangspunkt kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre den individuelle opfølgnings- samtale cirka et halvt år senere. Formålet med samtalen er at følge op på de indgående aftaler og even- tuelt justere disse. Opfølgningssamtalen forventes at være kortere end den egentlige MUS. Dog er det et krav, at opfølgningen finder sted på et aftalt tidspunkt i dialog mellem leder og medarbejder. 4.2 GRUS I Syddjurs Kommune er der mulighed for at gennemføre en GRUS som erstatning for MUS. GRUS gen- nemføres som en struktureret dialog mellem en medarbejdergruppe og dennes nærmeste leder med personaleansvar. Det er afgørende, at der i GRUS fokuseres på medarbejdergruppen som gruppe, og ikke på de enkelte gruppemedlemmer. Sidstnævnte håndteres i regi af MUS og dialog mellem leder og den enkelte medarbejder i øvrigt. GRUS-samtalens indhold målrettes teamets eller gruppens kerneopgave og inddrager resultater og data, hvor de findes relevante. GRUS-samtalen adskiller sig fra øvrige samtaler, der følger op på eksempelvis trivsels- og ledelses- evalueringen, ved at den er målrettet den enkelte gruppes 6
7 resultatskabelse i forlængelse af de tre over- ordnede samtaleemner. Herunder indgår Samarbejde og relationer samt Udviklingsmål også. GRUS gennemføres hermed i en ramme, der er tilsvarende MUS. Forud for samtalen forbereder leder og medarbejdere sig på samtalen via et samtaleskema, der rummer de samme tre overordnede samtaleemner, som anvendes i MUS. I indledningen til samtaleskemaet findes en vejledning til samtalens forløb, gode råd, efterfølgende proces, mv. HR er ansvarlig for udarbejdelse og eventuel opdatering af samtaleskemaerne. Samtalen rammesættes og styres som udgangspunkt af lederen. Det er et fælles ansvar, at samtalen foregår i en konstruktiv tone og med et konstruktivt og løsningsorienteret fokus. Samtalen struktureres i øvrigt efter samtaledokumentets tre samtaleemner og anvender som MUS samtaledokumentets struktur. Det er ikke obligatorisk at gennemføre GRUS, og det er den enkelte leder, der lokalt træffer beslutningen om at igangsætte og indkalde til GRUS. Beslutningen om at gennemføre GRUS skal dog drøftes med fx lokal-med, TR eller AMIR. Figur 4.2.1: GRUS Forløb Efter GRUS foretager leder en opsamling på samtalen, herunder konkrete aftaler om udviklingsområder. Disse noteres ned i gruppens udviklingsaftale af lederen. Dokumentet fungerer hermed som aftaleplan og referencepunkt for opfølgning. Som afslutning på samtalen og i modsætning til MUS formulerer den enkelte medarbejder sine egne udviklingsmål i tillæg til gruppens, som skal godkendes af leder. 7
8 Opfølgning på GRUS tilrettelægges lokalt, og det kan være hensigtsmæssigt at lave en konkret aftale om opfølgning allerede i forbindelse med den første GRUS. Ligesom for MUS, kan der for GRUS besluttes yderligere aktiviteter på lokalt niveau ved eksempelvis at følge op på udviklingsmål på andre planlagte fællesmøder og aktiviteter, hvor gruppen er repræsenteret. 5. ORGANISATORISK FORANKRING OG INDDRAGELSE Der er fem nøgleaktører i gennemførelsen af aktiviteterne omkring MUS og GRUS: Den enkelte leder, leders leder, HR, MED-organisationen og medarbejdere. Det understreges, at centrale dele af ansvaret er forankret hos den enkelte, nærmeste leder. 5.1 LOKAL FORANKRING Den lokale dialog er central i arbejdet med trivsel og kerneopgaven i Syddjurs Kommune. Den lokale dialog - hvad enten det er MUS eller GRUS. Det er derfor leder og medarbejderes ansvar i fællesskab at forankre MUS og GRUS i de daglige dialoger og forholde udviklingsmålene til de daglige arbejdsopgaver. 5.2 DEN ENKELTE LEDER Den enkelte leder, der som nærmeste leder har personaleansvar for en eller flere medarbejdere, har følgende ansvar i forhold til MUS og GRUS: - Beslutte om der skal afholdes MUS eller GRUS - Beslutte tidspunkt for afholdelse - Orientere medarbejdere om MUS/GRUS, herunder indhold, rammer og forventninger - Give medarbejdere mulighed for at forberede MUS/GRUS, herunder udfylde samtaleskema - Gennemføre MUS/GRUS - Godkende gruppens eller medarbejdernes samtaledokumenter med udviklingsområder, herunder indgå i opfølgende dialog hvor nødvendigt - Følge op på samtaler og udviklingsområder, herunder afholde opfølgende, obligatoriske indivi- duelle samtaler - Igangsætte eventuelle lokale initiativer, målingsaktiviteter eller lignende, der kan understøtte samtaleemner drøftet i MUS/GRUS Herudover er det også lederen, der skal fastlægge, hvordan samtalen skal gennemføres. 8
9 Figur 5.1: Leders ansvar i MUS og GRUS Såfremt det lokalt er mere hensigtsmæssigt ift. kerneopgaven og den enkelte medarbejder, kan der afviges fra kravet om, at det er nærmeste, formelle leder, der gennemfører samtalen. I så fald er det dog fortsat lederens ansvar, at samtalen sker i overensstemmelse med de fastlagte rammer, principper, mv., ligesom lederen skal tydeliggøre over for den delegerede leder og medarbejdere, hvilke beføjelser den delegerede har i MUS eller GRUS. 5.3 LEDERS LEDER Leders leder har det overordnede ansvar for, at den enkelte leder gennemfører MUS og evt. GRUS i overensstemmelse med det fastlagte koncept. Derudover kan leders leder beslutte eventuelle lokale, supplerende dialoger, fx opfølgning i ledergrupper. 5.4 HR HR sikrer, at materialer og procesværktøjer er til rådighed, og rådgiver i anvendelsen af dem efter be- hov. 5.5 MED-ORGANISATIONEN MED-organisationen forstås her som: 1) Hovedsamarbejdsudvalg/Hoved-MED 2) Område-MED og 3) Lokal-MED. Hovedsamarbejdsudvalg (HU)/Hoved-MED har følgende ansvar ift. trivselsmålingen: - Godkendelse af materialer, procesværktøjer, mv. - Organisatorisk kommunikation om formål og proces for MUS/GRUS 9
10 - Indhentning af feedback omkring MUS/GRUS fra Lokal-MED-niveau med henblik på drøftelse af overordnede tendenser og iværksættelse af eventuelle forstærkende/korrigerende handlinger Område-MED varetager et overblik over de forskellige fagområder og indgår i sparring med HU omkring relevant feedback undervejs. Lokal-MED indgår i dialog med lederen på det lokale niveau ift. gennemførelse af et konstruktiv forløb omkring MUS/GRUS. Lederen kan, i den almindelige dialog i Lokal-MED inddrage viden om overordnede tendenser i MUS/GRUS, der har betydning for opgaveløsningen og trivslen på den lokale arbejdsplads. Det understreges dog, at forhold afdækket i MUS/GRUS som udgangspunkt adresseres individuelt. 5.6 MEDARBEJDERE Den enkelte medarbejder og medarbejdergrupperne har et medansvar for, at både MUS såvel som eventuel GRUS sker konstruktivt. Grundlæggende ses ledelse og resultatskabelse som et fælles ansvar i den forstand, at det er i den gensidige relation mellem leder og medarbejder at resultater skabes i for- hold til kerneopgaven. Det forventes følgelig, at medarbejderne bruger tid på at forberede sig til samtalen, indgår i konstruktiv dialog og orienterer deres indsats efter de aftaler, som kommer ud af MUS og eventuel GRUS. Lokale AMR og TR har et særligt ansvar for at være opmærksomme på at gå i dialog med de medarbej- dere, der af forskellige årsager har opmærksomheder på egen deltagelse i MUS eller GRUS eller de op- følgende dialoger. Herunder kan TR tilbyde sparring eller være bisidder ved MUS eller GRUS, hvis det undtagelsesvist og mod forventning vurderes hensigtsmæssigt. 6. PROCES Der udarbejdes vejledninger for processen og aktiviteterne, så ledere og medarbejdere ved hvad de skal gøre og hvornår. Dertil vil de enkelte dialogværktøjer indeholde forklarende tekster, der uddyber deres anvendelse. Formålet er at skabe åbenhed, forståelse samt sikre en smidig gennemførelse. Håndbogen konkretiserer de overordnede rammer mv., som er beskrevet i dette koncept. MUS og GRUS skal indgå i den enkelte arbejdsplads årshjul. Det aftales således lokalt, hvornår og hvordan aktiviteterne udføres. I planlægningen af MUS og GRUS kan der med fordel koordineres i for- hold til øvrige aktiviteter, herunder Trivselsmåling og Ledelsesevaluering, således at ikke for mange aktiviteter planlægges til samtidig gennemførelse. 10
11 Figur 6.1: Eksempel på årshjul MUS og GRUS Figur 6.2: Trivsels- og ledelsesmåling samt MUS og GRUS i årshjul Figur 6.2: Trivsels- og ledelsesmåling samt MUS og GRUS i årshjul 11
12 syddjurs.dk
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse
Læs mereKONCEPT FOR LEDELSESEVALUERING OG LEDELSESUDVIKLINGSSAMTALE (LUS)
DIALOG RESULTATER TRIVSEL KONCEPT FOR LEDELSESEVALUERING OG LEDELSESUDVIKLINGSSAMTALE (LUS) 1. INDLEDNING Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Ledelsesevaluering og Ledelsesudviklingssamtale
Læs mereDIALOG RESULTATER TRIVSEL KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
DIALOG RESULTATER TRIVSEL KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. INDLEDNING Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbe-skrivelsen angiver de overordnede principper
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereUdviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!
Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereMus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereMEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ AARHUS UNIVERSITET
MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER MUS_vejledning_FINAL.indd 1 10-09-2013 12:36:15 2 AFSNITSNAVN KÆRE LEDERE Aarhus Universitet ønsker, at medarbejderne oplever universitet som en god ramme for deres arbejdsmæssige
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereGruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereSAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR
SAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) begynder med en god forberedelse. Forud for samtalen læses dokumentet Vejledningen til
Læs mere50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen
Notat om i Skanderborg Kommune Da 3i1 blev gennemført i Skanderborg Kommune i 2015 viste resultaterne, at: 50% af de adspurgte i 3i1 havde haft inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke
Læs mereRedskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereHelene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN
MUS HVORFOR OG HVORDAN Hvad siger 3 Parts- forhandlingerne om MUS og kompetenceudvikling? 1.Ret til medarbejderudviklingssamtale 5 Medarbejdersamtaler og udviklingsmål Stk. 1 På den enkelte arbejdsplads
Læs mereFælles regional retningslinje for kompetenceudvikling
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereRetningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland
Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland Baggrund Når vi trives i arbejdet, oplever vi balance mellem krav, behov, kompetencer og ressourcer. Erfaringer fra mange arbejdspladser viser, at trivsel
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereDelpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune
Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med udviklingssamtaler Denne delpolitik beskriver formål og retningslinjer for udviklingssamtaler i kommunen, herunder hvordan
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mereMUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
MUS-SAMTALEN FORBEREDELSE Før MUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både organisationen, lederen
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mereFakta om medarbejderudviklingssamtalen
Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereEfter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:
Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereGode råd til dig, der snart skal afholde Mus
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Gode råd til dig, der snart skal afholde Mus HR og Kommunikation 1. Gode råd til dig, der snart skal afholde Medarbejderudviklingssamtale (Mus) Skal du snart afholde din årlige
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereUdvikling. samtale. Samarbejde. Sparring. Fokus. Kompetencer. Fælles mål. gruppe-/teamudviklingssamtaler. Faglighed. Koordinering.
samtale Dialog Opgaveløsning Trivsel GRUS TUS Uddannelse Inspiration AU Sparring Samarbejde Fælles kerneopgave Fælles mål Tillid Udvikling Fokus Koordinering Faglighed Kompetencer Inspirationsmateriale
Læs mereIngeniørhøjskolen i Århus
Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereMUS. Vejledning til medarbejderen om
Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereDe syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse
De syv ledelseskompetencer Medarbejdernes rolle i god ledelse Vi spiller hinanden gode - medarbejderens rolle Her er Ledelseskæden suppleret med medarbejderens rolle. Beskrivelsen er en inspiration til
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereIndhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger
Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereHR Strategi. HR Strategi Udarbejdet efterår 2016
2017-2018 Udarbejdet efterår 2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD 3 PROCESSEN INDTIL NU 3 FORMÅL MED HR STRATEGIEN 4 BESKRIVELSE AF DE 3 HOVEDTEMAER 5 NYE INDSATSER I 2017-18: 7 2 Forord Denne HR strategi
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereVejledning til afholdelse af MUS/GRUS
Vejledning til afholdelse af MUS/GRUS BAGGRUND Af Personaleudviklingspolitikken på Roskilde Universitet fremgår det, at: Alle medarbejdere med mere end 1 års ansættelse skal have en obligatorisk medarbejderudviklingssamtale
Læs merePolitik vedrørende medarbejderudviklingssamtaler
Politik vedrørende medarbejderudviklingssamtaler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indholdsfortegnelse Politik vedrørende medarbejderudviklingssamtaler... 1 1. Indledning... 3 2. MUS-konceptet...
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereHR & Arbejdsmiljø kan tilbyde LUS-værktøjet i 4 pakker:
FORMÅL MED LUS Lederudviklingssamtalen er en samtale mellem en leder, som er centrum for samtalen, og dennes chef, og samtalen har til formål at bevidstgøre koblingen mellem kerneopgaven, kompetencer,
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereNotat om MTU 2013. Notat: MTU 2013. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk
Notat om MTU 2013 1 1. Baggrund Herningsholm Erhvervsskoles Medarbejderindflydelsesorgan (MIO) refererer i Aftale om Medarbejderindflydelsesorgan(MIO) 1 i 5, stk. 9 til at MIO skal fastlægge retningslinjer
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereCitat: Ledelseskommissionen, Ledelseslyst og ledelsesglæde
10-07-2018 Ref.: Kirsten Bank Olstrøm Sagsnr.: 18/7989 Dokumentnr.: 108772/18 Ledelsesudviklingssamtaler LUS 2018 Vi ved, at god ledelse skaber gode resultater, og at dårlig ledelse skaber frustrationer,
Læs mereEmner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.
MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereArbejdsmiljøstrategi i 2018
Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereSå er det tid til den årlige MUS
Så er det tid til den årlige MUS Forberedelse til MUS MUS er vores årlige medarbejderudviklingssamtale. Samtalen erstatter ikke den løbende dialog mellem dig og din leder og skal derfor helst heller ikke
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereLederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere
Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i
Læs mereKoncept for udviklingssamtaler på Det Kgl. Bibliotek
Koncept for udviklingssamtaler på Det Kgl. Bibliotek Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. MUS/LUS (Medarbejder- og lederudviklingssamtaler) 3. GRUS (Gruppeudviklingssamtaler) 4. Bilagsoversigt 1. Indledning
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD
PÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD Odense kommune har pligt til at føre tilsyn med dagpasningstilbudene i kommunen. Odense Kommune har valgt en tilsynsmodel, der indebærer ét årligt tilsynsdialogmøde med institutioner
Læs mereStillingsbeskrivelse
Stillingsbeskrivelse Leder for afdeling A på Fjordskolen Dato: 1. juni 2019 Nærmeste ref.: Skolelederen Ansvarsområde Afdelingslederen udgør en del af skolens ledelsesteam og har i tæt samarbejde med skolelederen
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereArbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling
1 Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling 2016 2020 Indledning Arbejdsmiljøstrategien for FOA Social- og Sundhedsafdelingen er udarbejdet med afsæt i FOA s politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereMere nærvær - mindre fravær. Børne- og Ungeområdets Handleplan for nedbringelse af sygefravær
Mere nærvær - mindre fravær Børne- og Ungeområdets Handleplan for nedbringelse af sygefravær Børne- og Ungeområdet Oktober 2011 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade 1 2000 Frederiksberg
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mere