Projekt CHANGE: Det gælder livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt CHANGE: Det gælder livet"

Transkript

1 En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand Resume... 1 Formål Baggrund Metode i CHANGE-projektet Projektets forankring og implementering Forskningsprojektet, lodtrækningsundersøgelsen Kvalitativ procesanalyse Tidsplan Organisation Litteratur... 22

2 En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand Resume Patienter med skizofreni lever 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. De har en markant overdødelighed ved sygdomme, der kan relateres til livsstil, underbehandling af somatiske sygdomme og formentligt også medicinbivirkninger. Vi vil undersøge om en indsats for at sikre undersøgelse og behandling af fysiske helbredsproblemer og individualiseret, intensiv livsstilsintervention kan nedsætte risikoen for tidlig død. Formålet med livsstilsinterventionen er at nedsætte rygning og øge fysisk aktivitet og forbedre kostvanerne. Deltagelse i undersøgelsen tilbydes til patienter som har skizofreni eller skizofrenilignende tilstande som har et taljeomfang, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser. Efter lodtrækning vil de blive tildelt en af tre følgende behandlinger: 1) Sædvanlig behandling 2) Sikring af kontakt til egen læge med henblik på undersøgelse og behandling af fysiske helbredsproblemer 3) Sikring af kontakt til egen læge med henblik på undersøgelse og behandling af fysiske helbredsproblemer plus en etårig individualiseret, intensiv. målrettet og helhedsorienteret livsstilsintervention. Resultaterne af interventionen vil blive dokumenteret af uafhængige forskere. Undersøgelsen gennemføres på Psykiatrisk Center København og Aarhus Universitetshospital, Risskov i samarbejde med kommunale og frivillige samarbejdspartnere. I tilknytning til undersøgelsen udarbejdes manualisering af indsatsen og en plan for implementering. 1 Resume

3 En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand Formål Formålet med projekt CHANGE: Det gælder livet er at undersøge om en individualiseret og målrettet livsstils intervention og øget fokus på behandling af fysiske sygdomme kan bedre den fysiske helbredstilstand hos patienter med skizofreni og skizofrenilignende tilstande. Projektet fokuser på rygestop, fysisk aktivitet, sunde kostvaner og monitorering af helbredstilstand. Formål 2

4 1 Baggrund Den forventede livslængde hos patienter med psykisk sygdom er markant kortere end i baggrundsbefolkningen, og patienter som har været indlagt med diagnosen skizofreni har en 20 år kortere forventet levetid end personer i baggrundsbefolkningen, som aldrig har været indlagt på psykiatrisk afdeling(1;2). Forholdene er generelt lidt værre for mænd end for kvinder. Figur 1. Forventet livslængde, mænd Skizofreni Bipolar sygdom Andre psykiske lidelser Aldrig indlagt Kilde: Psykiatrisk Central register og dødsårsagsregisteret Der er overdødelighed ved samtlige dødsårsager, og dødeligheden ved hjertekarsygdomme, sygdomme i luftvejene, herunder kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og endokrine sygdomme (først og fremmest diabetes) er næsten tre gange så stor som hos personer der aldrig har været indlagt på psykiatrisk afdeling. (3-5) Baggrund 3

5 Figur 2. Overdødelighed af specifikke dødsårsager (Standard Mortality Rate), mænd 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Unipolar depression Bipolar lidelse Skizofreni Andre naturlige dødsfald Endokrine sygdomme Luftvejssygdomme Apoplexi Cancer Hjertekarsygdom Kilde Det psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregisteret (1). Personer, som aldrig har været indlagt har værdien 1. I de seneste årtier er dødeligheden ved hjertekarsygdomme i befolkningen faldet dramatisk, men hos patienter med skizofreni har man ikke kunnet finde denne positive udvikling. Den vigtigste årsag er formentligt, at patienter med skizofreni ofte har en meget usund livsstil, og har været svære at nå med kampagner for sundere livsstil (eks rygestop og fysisk aktivitet). Hertil kommer at patienter med skizofreni ikke i tilstrækkelig grad undersøges og behandles for somatiske sygdomme (for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og cholesterol) (6;7), og formentligt er bivirkninger ved nyere antipsykotisk medicin i form af øget risiko for vægtøgning og forstyrret hjerterytme også en del af forklaringen(4;8). Figur 3. Udviklingen i hjertekarsygdom for mænd, per 1000 Patienter med skizofreni Generel befolkning Kilde: Det Psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregisteret (5) Baggrund 4

6 Patienter med skizofreni udgør en sårbar gruppe med komplekse behov, og gruppens ringe fysiske helbredstilstand er med til at fastholde den sociale ulighed i sundhed. Der er behov for at udvikle og afprøve interventioner, der har en effekt på de risikofaktorer for tidlig død, som er over repræsen terede hos disse patienter. For at have effekt må interventionerne omhyggeligt og fleksibelt forankres i patienternes dagligdag. Indsatsen skal være af en konkret, umiddelbart anvendelig karakter og varigheden af indsatsen skal være så lang, at alliance, motivation, kortlægning af livsstil, identifikation af handlemuligheder, afprøvning, konsolidering og forankring kan finde sted. Der har været et stigende fokus på psykisk syges helbredstilstand og på helbredsskadelige bivirkninger af antipsykotisk medicin. Der er udgivet vejledende retningslinier for monitorering af risikoen for hjertekarsygdom og diabetes(6), og i det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni måles disse risikofaktorer en gang årligt. Hos patienter med skizofreni kan man påvise en række indikatorer, der tyder på dårligt helbred og øget risiko for tidlig død. I Det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni viste resultaterne fra 2010 at der i patientgruppen var en større andel end i den generelle befolkning der havde øget taljeomfang, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og forhøjede blodlipider (www.nip.dk). Hypoteser Vi vil undersøge, om det er muligt at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom, diabetes og lungelidelser blandt patienter med skizofreni. Dette vil blive afprøvet i en sammenligning af tre interventioner 1) Sædvanlig behandling 2) Sikring af kontakt til egen læge med henblik på undersøgelse og behandling af fysiske helbredsproblemer 3) Sikring af kontakt til egen læge med henblik på undersøgelse og behandling af fysiske helbredsproblemer plus en etårig individualiseret, intensiv. målrettet og helhedsorienteret livsstilsintervention. Mere specifikt vil vi teste om de nedenfor beskrevne interventioner kan nedbringe a) mål for nedsat insulinresistens HBa1c (også kaldet langtidsprøven, som viser middelglukoseniveauet de sidste ca uger) b) andelen der har taljemål over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede grænser c) andelen af daglig rygere, d) andelen der rapporterer fysisk inaktivitet. Vi vil undersøge om interventionen har effekt 12 og 24 måneder, dvs. ved interventionens afslutning, og et helt år efter interventionens afslutning. Baggrund 5

7 2 Metode i CHANGE-projektet Design Projektets design er et blindet tre-armet lodtrækningsforsøg. Vi vil rekruttere 450 patienter med sygdomme i skizofrenispektret som har taljemål over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede grænser. Se nedenstående flowchart. Figur 4. Flowchart 450 patienter med diagnose i skizofrenispektrum med øget taljemål 150 fortsætter sædvanlig behandling inklusiv monitorering af helbredstilstand 150 fortsætter sædvanlig behandling og somatisk helbredstilstand monitoreres. Care-koordinator sikrer kontakt til egen læge 150 fortsætter sædvanlig behandling, og somatisk helbredstilstand monitoreres. Tilknyttes tillige CHANGE team i et år, som tilbyder» Rygestop» Kostvejledning» Fysisk aktivitet» Sikring af kontakt til egen læge Opfølgning efter 1 år: Rygevaner, fysisk aktivitet, kostvaner, HbA1c, taljemål, blodtryk, hvilepuls, cholesterol, LDL og HDL, triglycerid DE TRE INTERVENTIONER Sædvanlig behandling Patienter i denne behandlingsgruppe er i behandling i de ambulante tilbud ved Psykiatrisk Center København og i Aarhus Universitetshospital, Risskov. I den ambulante behandling indgår rutinemæssigt monitorering af risiko for metabolisk syndrom og undersøgelse af rygevaner. Der er et vist fokus på fysisk aktivitet, men der er ikke mulighed for systematisk undersøgelse af muligheder for livsstilsændringer eller støtte til at gennemføre disse ændringer i dagligdagen. Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler er sammen med regionale retningslinier vejledende for behandlingen med antipsykotiske lægemidler. Metode i CHANGE-projektet 6

8 Care-koordinator I tillæg til hvad der er beskrevet om sædvanlig behandling, ansættes en care-koordinator (uddannet sygeplejerske), som får ansvaret for at sikre, at patienten undersøges og behandles for somatisk sygdom og indikatorer på øget risiko for hjertekarsygdom, diabetes, KOL og andre livsstilsrelaterede sygdomme(10). Care-koordinatorens skal koordinere de komplekse behandlingsforløb og derigennem øge den samlede indsats for patienten. Gennem sikring af en større kontakt til egen læge tilstræbes en mere optimal klinisk vurdering, behandling og opfølgning, inddragelse af relevante kompetencer fx i relation til egenomsorg og livsstilsfaktorer. Oplæring af Care-koordinatorerne sker i samarbejde med Forskningsenheden for almen medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Care-koordinatorerne deltager også i det under CHANGE-team beskrevne kursus om assertiv tilgang, se nedenstående. Care-koordinatoren har ansvaret for ca 40 patienter ad gangen. Hver patient følges i et et-årigt forløb. CHANGE-team I tillæg til hvad der er beskrevet om sædvanlig behandling, tilknyttes patienten et CHAN- GE-team-medlem. CHANGE-teamets arbejde baseres på den antagelse, at det er muligt at støtte patienten i at gennemføre livsstilsændringer, der har betydning for deres helbred. Forudsætningen er, at personalet sammen med patienten undersøger patientens virkelighed, vaner og værdier for at identificere mulige, attraktive og realistiske forandringer i hverdagen. For at give tilstrækkelig tid til forankring af nye mere sunde vaner, tilbydes hver patient tilknytning til teamet i en etårig periode. CHANGE-team medlemmerne får tillige, ligesom care-koordinatoren, ansvaret for at sikre, at patienten undersøges og behandles for somatisk sygdom og indikatorer på øget risiko for hjertekarsygdom, diabetes og KOL hos egen læge. CHANGE-team: Hver patient tilknyttes et teammedlem, der skal fungere som livsstilscoach. Der ansættes i alt 7 personer i to tværfaglige CHANGE-teams. Team medlemmerne ansættes på Psykiatrisk Center København og Aarhus Universitetshospital, Risskov. I ansættelsen af teammedlemmer sikres, at forskellige faggrupper med forskellige ekspertområder kommer til at indgå i teamet. Således vil vi rekruttere personer med speciel ekspertise i at motivere for fysisk aktivitet, personer med erfaring som rygestop-konsulenter og personer med kost som ekspertområde. Alle teammedlemmer skal gennemgå en uddannelse til livsstilscoach, som omfatter:» Assertiv tilgang: Den assertive tilgang muliggør fastholdelse af kontakt gennem en opsøgende, fleksibel og vedholdende og respektfuld tilgang. Projektledelsen forestår dette uddannelseselement.» Motivational Interviewing: Motivational interviewing, på dansk motivationssamtalen, er en evidensbaseret tilgang, som indeholder en lang række teknikker, der samlet skal understøtte at patienten bliver i stand til at udvinde og udnytte sin egen motivation for ændringer i livsstil. Metoden omfatter desuden redskaber til understøttelse af vedligeholdelse af adfærdsændringer og håndtering af tilbagefald. Kurset afholdes af personale på Psykiatrisk Center København, der er certificerede i metoden.» Rygestopkonsulent: Rygestopkurset arrangeres i Sundby Netværkets program: Røgfrihed for alle. Kurset indeholder konkret information om rygestopteknikker og bygger på motivational interviewing Metode i CHANGE-projektet 7

9 » Kost og fysisk aktivitet: Kurset gennemgår grundlæggende viden om kostens sammensætning og den videnskabelige baggrund for sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet. Principper for vejledning af psykiatriske patienter vedrørende kostvaner gennemgås. Motivationssamtalens metoder trænes via rollespil. Der informeres om relevante kost- og motionstilbud i lokalområdet. Kurset arrangeres i samarbejde mellem projektledelsen, diætister og igangsættere af fysisk aktivitet med mangeårig med erfaring fra psykiatrien» Livsplanlægning: Kurset afholdes af projektledelsen, som gennem mange år har erfaring med at støtte psykisk sårbare i at opsætte og realisere fremtidsmål. Projektledelsen, uddannelsesprogrammet, regelmæssig supervision og den tværfaglige kompetence, som teamet kommer til at indeholde, skal sikre høj kvalitet af interventionen i forhold til både rygning, fysisk inaktivitet, kost og sikring af behandling af fysiske sygdomme. Livsstilscoach Hvert teammedlem skal fungere som livsstilscoach for op til 12 patienter ad gangen. I forhold til den enkelte patient er opgaven at kortlægge livsstilsfaktorer, undersøge og udvinde patientens motivation for forandring(11;12) og ledsage dem igennem et eller flere forløb i forandringscirklen (figur 5). Coachens væsentligste opgave er at fastholde kontakten og alliancen, også i perioder med mange symptomer og tilbagetrækning til isolation og passivitet. Mange deltagere vil have dårlige erfaringer med forsøg på livsstilsændringer, og det er derfor vigtigt at coachen er vedholdende og hele tiden tilpasse motivationsarbejdet. Figur 5. Forandringscirklen. Interventionen tilrettelægges pragmatisk og virkelighedsnært. Patienterne skal understøttes i at udvikle motivation for forandring, og et vigtigt element heri er sammen med at patien- Metode i CHANGE-projektet 8

10 ten at afdække og tydeliggøre muligheden for tilgængelige og overkommelige ændringer. Udgangspunktet er at små ændringer er bedre end ingen ændringer, og mange små skridt giver store fremskridt. Livsstils-coachens opgave er at understøtte patienten i at opstille egne individuelle mål, opstillet med hensyntagen til patientens værdier og hverdagsbetingelser. Livsstilscoachen skal i sit arbejde være løsningsorienteret og lydhør overfor, hvad den enkelte patient opfatter som meningsfuldt. Opstilling af en sundhedsprofil kan inddrages i motivationsprocessen. Målsætningen er sammen med patienten at finde de sprækker i virkeligheden, hvor en forandring fremstår meningsfuld, attraktiv og mulig. I forandringsprocessen er opgaven at opstille specifikke, målrettede, acceptable, realistiske mål der skal være opnået til et fastlagt tidspunkt (SMART) for, at fremskridt bliver tydelige. Forandringscirklen bruges aktivt til at tydeliggøre processen, risikoen for tilbagefald og opmuntringen til at gøre nyt forsøg efter tilbagefald. I forhold til projektets fokusområder skal livsstilscoachen i samarbejde med patienten:» Afsøgning af mulighederne for at indplacere et større element af fysisk aktivitet i dagligdagen, afklaring af hvilke aktiviteter i dagligdagen, der er tilgængelige, realistiske og tillidsvækkende. Registrering af aktiviteter, for eksempel ved brug af skridttæller kan være et redskab.» Undersøgelse af patientens kostvaner for eksempel gennem udfyldning af Sundhedsstyrelsens kostkompas. Identifikation af enkle, appetitlige og økonomisk realistiske muligheder for ændring af kostvaner. Undervisning i indkøb og madlavning kan indgå.» Undersøge og understøtte motivation for rygestop.» Understøtte kontakt til egen læge for at sikre behandling af fysiske sygdomme Den et-årige tilknytning til livsstilscoachen er kernen i projektet, men CHANGE-teamene organiserer eller etablerer kontakt til allerede eksisterende gruppeaktiviteter, som patienterne kan tilvælge efter ønske og behov. I nedenstående figur (figur 6) er skitseret, hvilke aktiviteter der vil være tilgængelige i løbet af et et-årigt forløb. Kun forløbet med livsstilscoachen vil være obligatorisk. De øvrige aktiviteter er tilbud som individuelt kan vælges til efter behov, interesse og motivation. Figur 6. Aktivitetsmuligheder i den et-årige intervention. Livsplanlægningskursus Kursus i kost og madlavning Cykelhold Sct Hans Løbene Rygestopkursus Udflugt/ events Netværksgruppe til aktiviteter Ugentlige samtaler og aktiviteter med livsstilscoach Metode i CHANGE-projektet 9

11 Patienterne tilbydes en række kurser arrangeret i et samarbejde med projektets samarbejdspartnere. Livsplanlægningskursus Patienterne skal tidligt i forløbet, på baggrund af et kort kursus, være med til at udarbejde egne målsætninger, og udvikle deres bevidsthed om krop og sundhed baseret på egne erfaringer. De skal aktivt inddrages for derigennem at blive ansvarlige for egen indsats. Kurserne vil være af maksimalt to timers varighed om dagen. Tidligere udviklet materiale vil blive udnyttet i disse kurser (13;14). Et element i undervisning skal omhandle, hvor svært det er at fastholde gode vaner, og hvor let man kan overbevise sig selv om, at det alligevel ikke er nødvendigt. Rygestopkursus Der afholdes et rygestoptilbud målrettet psykisk syge med inddragelse af ekspertise fra Røgfrihed for alle, medinddragende nyeste internationale evidens vedr. rygestop til patienter med skizofreni. Støtte til rygestop kan være individuel eller gruppebaseret (små hold) afhængig af patientens ønsker. Motivational interviewing indgår som grundlæggende metode. Rygestopstøtte baseres på intensiv rådgivning samt gratis rygestopmedicin (nikotinsubstitution eller Zybanbehandling) kombineret med gentagen proaktiv telefonisk opfølgning. Rygestoprådgivningen rummer bl.a. erkendelse af afhængighed, identifikation af højrisikosituationer, samt teknikker til forebyggelse af tilbagefald. Livsstilscoachen skal understøtte processen. Afhængighed vurderes med Fagerströms test, og forløbet følges ved CO 2 måling og opfølgning efter 3, 6 og 12 måneder og ikke fremmødte tilsendes spytskumgummi test kits til måling af nicotin metabolit. Data registreres i den nationale rygestopbase. Kursus i fysisk aktivitet. Kursets formål er, at deltagerne får erfaringer med varierede former for fysisk udfoldelse og på denne baggrund lægger en plan for hvorledes fysisk aktivitet i fremtiden kan indgå i deres dagligdag på et realistisk niveau. Desuden gives basal viden om fysisk aktivitets betydning for fysisk og psykisk sundhed og velvære. I starten og slutningen af forløbet laves nogle enkle test af fysisk formåen og sundhed, vægt, blodtryk, mobilitetstest, gangtest m.v., med henblik på at styrke motivationen. Deltagerne introduceres til forskellige aktiviteter som idræt, dans, yoga og udendørs aktiviteter som gang, cykling m.v. På baggrund af de aktuelle og tidligere erfaringer afdækkes den enkeltes interesser og motivation, og der laves en gennemgang af mulige barrierer og hvorledes de bedst muligt kan søges overvundet. Kursus i kost og madlavning Kurset vil indeholde undervisning om sund og alsidig kost. Denne viden relateres til deltagernes livssituation, der ofte er præget af en dårlig økonomi, manglende overskud, og at mange bor alene. Det kan f.eks. være en gennemgang af, hvilke basale fødevarer et køleskab kan indeholde eller hvorledes et enkelt produkt som sodavand kan erstattes af et light-produkt. Der gøres praktiske erfaringer med indkøb og madlavning, f.eks. med at udarbejde en indkøbsliste, købe ind i et lokalt supermarked og se på varedeklarationer. Deltagerne laver mad og spiser sammen. I forbindelse med de fælles måltider inddrages samtaler om madkultur, eksempelvis emner som bestemte retter eller fødevares betydning i den enkeltes liv, og om sund mad nødvendigvis er kedelig mad. Events/udflugter Events kan være en stærkt motiverende faktor. Således har for eksempel Sct. Hans Løbene i mange år fungeret som et incitament for løbe og gangtræning på en lang række institutioner over hele landet. Vi vil udnytte den type arrangementer motiverende. Det kan være arrangementer, som andre aktører og samarbejdspartnere står for, eller arrangementer, Metode i CHANGE-projektet 10

12 som vi selv etablerer. Eksempler på arrangementer kan være cykeludflugt, vandreture, Sct Hans Løbene, Idrætsfestival for Sindslidende, udflugter. Netværksgrupper til aktiviteter Patienterne skal coaches individuelt og i små grupper, en tilgang vi har gode erfaringer med hensyn til fysisk aktivitet, for eksempel ved etablering af cykel-, vandre- eller svømmegrupper. Dette kan også ske ved inddragelse af personligt netværk, familiemedlemmer eller venner. I indsatsen vil også det professionelle netværk i form af socialpsykiatriske tilbud, bosteder, støttekontaktpersoner, kontaktpersoner fra den ambulante psykiatriske behandling og lignende blive inddraget med henblik på at sikre understøttelse og forankring af gode vaner, fysisk aktivitet, rygestop og sunde kostvaner. Selvhjælpsgrupper og netværksdannelse mellem deltagerne kan spille en stor rolle for udførelse og fastholdelse af de individuelle planer. Metode i CHANGE-projektet 11

13 3 Projektets forankring og implementering Projektet forankres i et samarbejde mellem Psykiatrisk Center København, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Forskningsenheden for almen medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Foreningen Kys en Tiger, Idrætshuset i København og Idrætsforeningen Kæmperne, Forebyggelsescentre Nørrebro og Gellerup Park, det psykiatriske Bocenter Thorupgården og bocentre i Aarhus Kommune. Hvis projektet kan dokumentere en varig påvirkning af væsentlige livsstilsfaktorer og sygdomsmarkører, må det implementeres som en fast del af det ambulante behandlingstilbud i psykiatrien og gennemføres i et samarbejde med de omtalte partnere. En forudsætning for implementeringen er, at interventionen beskrives og manualiseres og at der efterfølgende kan tilbydes oplæring af personale. Projektledelsen påtager sig at beskrive og manualisere indsatsen. Implementeringen i den ambulante psykiatri og socialpsykiatrien påbegyndes allerede i projektfasen gennem oplæring af psykiatriens kontaktpersoner og kommunens støttekontaktpersoner, med udgangspunkt i samarbejdet omkring den enkelte patient. Projektets forankring og implementering 12

14 4 Forskningsprojektet, lodtrækningsundersøgelsen Deltagere Patienter, som er diagnosticeret med skizofreni eller andre lidelser i det skizofrene spektrum (ICD 10, F2-området), og som er tilknyttet ambulant psykiatri i Aarhus Universitetshospital, Risskov eller Psykiatrisk Center København, inklusive de der bor på Bocentret Thorupgården, kan indgå i projektet. Grunden til, at vi vælger patienter med ambulant tilknytning, er, at vi ønsker at varige ændringer af vaner, og dette sker bedst i et regi med faste kontaktpersoner og langvarig tilknytning. Der er en markant større andel rygere blandt patienter med skizofreni end i baggrundsbefolkningen, og inaktiv livsstil og dårlige kostvaner (lavt fiberindhold, for lidt frugt og grønt, for højt fedtindhold) forekommer også hyppigere end i baggrundsbefolkningen(15-17). Der vil i projektet være fokus på alle disse tre områder. Inklusionskriterierne er: 1) Ambulant tilknytning til Psykiatrisk Center København eller Aarhus Universitetshospital, Risskov med en diagnose i skizofreni spektret (ICD 10: F2) og 2) Taljemål over Sundhedsstyrelsens grænser (88 cm for kvinder, 102 cm for mænd) og 3) Accept af at deltage i undersøgelsen Vi har planlagt at inkludere i alt 450 patienter i projektet, og det skulle være muligt blandt patienter tilknyttet Psykiatrisk Center København (tidligere Bispebjerg og Rigshospitalet) og de ambulante enheder under Aarhus Universitetshospital, Risskov. Der er over 1000 patienter med sygdomme i skizofrenispektret tilknytter centrenes ambulatorier. Hvis der ikke kan inkluderes tilstrækkeligt derfra, kan patienter fra Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Glostrup tilbydes deltagelse. Lodtrækning Ved lodtrækning i Copenhagen Trial Unit tildeles: 1) en tredjedel af patienterne fortsat sædvanlig behandling, 2) en tredjedel af patienterne behandling ved care-koordinator i tillæg til sædvanlig behandling, 3) en tredjedel af patienterne tildeles fortsat sædvanlig behandling, og deltagelse i en etårig livsstilsintervention CHANGE, der har fokus på rygestop, kost og motion og sikring og understøttelse af kontakt til egen læge. For at sikre en ligelig fordeling af patienter med forskellig profil, stratificeres lodtrækningen for psykiatrisk center, køn, og rygning. Forskningsprojektet, lodtrækningsundersøgelsen 13

15 Lodtrækningen vil foregå eksternt (CTU). Allokeringssekvens og blokstørrelse er ukendt for forskere og personale i projektet. Effektmål Der er to primære effektmål i undersøgelsen:» HbA1c som er et proxymål insulinresistens, det primære outcome mål» Andelen der har taljemål over de anbefalede grænser Sekundære effektmål er andel daglige rygere (opgøres dels dikotomt og dels i antal cigaretter dagligt, og antal forsøg på at holde op med at ryge), andelen der rapporterer fysisk inaktivitet,selvvurderet helbred (perceived health)(18), BMI, taljeomfang, taljehøjde ratio, samt opgørelse af kostens indhold af fibre, fedt, fisk, frugt og grønt (sidste uges kost), blodtryk og hvilepuls, parakliniske risikomarkører (kolesterol, triglycerider) samt fysisk selvopfattelsesprofil (PSPP, physical self-perception profile, dansk oversættelse). Disse mål vil blive undersøgt ved indgang i projektet, efter 12 måneder og efter 24 måneder af uafhængige forskningsassistenter, der er blindede for interventionsgruppe. Assessments, baseline, 1-års og 2 års opfølgning Alder, køn, højde (kun baseline) Vægt, taljemål, blodtryk, hvilepuls, Blodprøver: HbA1c, cholesterol, LDL og HDL, triglycerid, CRP. Kostvaner (kort udgave af kostspørgeskema, anvendt i Inter 99 undersøgelsen (www. sundhed.dk)), Rygevaner, daglig ryger, antal cigaretter, pakkeår på livstid Fysisk aktivitet, spørgsmål anvendt i Inter 99 (www.sundhed.dk)(19;20) Fysisk selvopfattelsesprofil (PSPP, physical self-perception profile). Psykotiske og negative symptomer, undersøgt ved brug af Schedule for Assessment of Positive and Negative Symptoms in Schizophrenia (SAPS og SANS)(21;22) Monitorering af risiko for metabolisk syndrom Vi forudsætter, at alle patienter i projektet i forbindelse med deres ambulante behandling bliver monitoreret regelmæssigt med undersøgelse af vægt, taljeomfang, blodglucose, triglycerider, cholesterol og EKG, hvilket er de anbefalede kliniske og parakliniske mål i et fælles dokument undertegnet af European Psychiatric Association (EPA) og European Association of the Study of Diabetes (EASD) og European Society of Cardiology (ESC), offentliggjort på (http://www.aep.lu/index.html)(6), i Referenceprogram for Skizofreni(23) og i Det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni (www.nip.dk). Alle patienter skal have udfyldt tobaksskema, således som det er vedtaget på Psykiatrisk Center København. Den ovenstående monitorering er fælles for alle patienter i projekt, uanset hvilken behandling de tildeles ved lodtrækningsundersøgelsen, og for alle patienters vedkommende vil resultaterne af de kliniske og parakliniske undersøgelser indgå i lægens overvejelser vedrørende valg af antipsykotisk medicinering og behov for kolesterolsænkende eller blodtrykssænkende medicin, behandling af diabetes og anden somatisk sygdom. Denne indsats er allerede vejledningsmæssigt meget velbeskrevet, og vi vil derfor ikke i projektet opstille yderligere retningslinier, men vi vil i projektet registrere i hvilket omfang retningslinierne bliver fulgt, ligesom vi vil gennemføre en grundig registrering af al medicinering. De patienter, der ved lodtrækning tildeles behandling i CHANGE team, vil få tilbagemelding om deres status i forhold til ovennævnte risikomarkører, og denne tilbagemelding vil blive anvendt motiverende i forhold til livsstilsændringer. Forskningsprojektet, lodtrækningsundersøgelsen 14

16 Styrkeberegning CHANGE forsøget er designet så det er muligt at opdage en reduktion på 0.5 procent af HbA1c mellem interventionsgrupperne 24 måneder efter inklusion i undersøgelsen. Det er relevant at sammenligne alle tre arme i interventionen, og der er derfor gennemført en a priori bonferroni korrektion af signifikansniveauet, alfa (0.05/3 = ). Hvis der er en sand forskel mellem grupperne på 0,5 procent, skal vi rekruttere 109 patienter i hver behandlingsgruppe for at have 90 procents styrke til at afvise nulhypotesen. Baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, regner vi med et frafald på 25 procent ved 24 måneder, og vi vil derfor inkludere 150 patienter i hver behandlingsgruppe. Statistik Effekten vil i lodtrækningsundersøgelsen blive undersøgt efter de mest anerkendte statistiske metoder på området, herunder logistisk og lineær regressionsanalyse, multiple imputations og repeated measurement in mixed model with unstructured variance. Analyserne vil baseres på alle, der er indgået i undersøgelsen, uanset hvor meget de deltager i interventionen (intention-to-treat princippet). Etiske overvejelser Protokollen vil blive anmeldt hos ClinicalTrial.gov, Datatilsynet og den lokale etiske komite. Deltagerne skal give informeret samtykke efter mundtlig og skriftlig information om studiet. Forskningsprojektet, lodtrækningsundersøgelsen 15

17 5 Kvalitativ procesanalyse Kvalitativ analyse. Nye bevægelsesvaner i hverdagen. Projektets primære interesse er hvorledes bevægelse og fysisk aktivitet indgår i mennesker med skizofrenis hverdagsliv, og hvorledes betingelserne er for at etablere forandringer af disse vaner. Et fokus på hverdagslivet anskues som interessant, fordi hverdagen er den kontekst enhver motivations- og læreproces må etableres og forankres i. For befolkningen som helhed har det vist sig vanskeligt at foretage varige livsstilsændringer. Det må forventes, at det samme gør sig gældende for mennesker med skizofreni. Det er derfor væsentligt at belyse, hvorledes motivation og oplevelse af mening påvirkes, hvis tidligere målsætninger er droppet eller opgivet, ifølge Prochaska og Diclemente beskrevet som tilbagefald (12). I den kvalitative analyse er det valgt at afgrænse interessen til fysisk aktivitet, hvilket skaber mulighed for at bygge videre på et tidligere kvalitativt studie udført i OPUS.(24) Forskningsspørgsmål 1) På hvilken måde indgår krop, bevægelse og fysisk aktivitet i mennesker med skizofrenis hverdagsliv? 2) Hvorledes er betingelserne for at skabe forandringer i hverdagens bevægelsesvaner? 3) Hvilke forandringer og læreprocesser understøttes eller hæmmes via CHANGE interventionen, set fra et deltagerperspektiv? 4) Hvorledes påvirkes motivationen til forandring, hvis påbegyndte livsstilsændringer efterfølgende opgives? Metoder Der gøres brug af kvalitative metoder. Gennem semistrukturerede interviews og antropologisk feltarbejde laves en afdækning af deltagernes erfaringer med fysisk aktivitet samt hverdagens indhold og organisering. Den kvalitative analyse sammenholdes med data om effekten af CHANGE-interventionen, hvorved det kan vurderes om de kvalitative fund er karakteristiske for målgruppen. Den kvalitative analyse vil kunne skabe indblik i sammenhængene bag en given effekt. Undersøgelsesdesign Der indgår 12 deltagere fra CHANGEs livsstilsintervention i København, der har som målsætning at blive mere fysisk aktive. Disse personer følges gennem en periode på to år. Der Kvalitativ procesanalyse 16

18 foretages interviews og feltstudier ved starten, midtvejs- og ved afslutning af intervention. Der følges op herpå et år efter afslutning af interventionen. Deltagergruppen repræsenterer en bred variation, hvad angår køn, alder, funktionsniveau, netværk, symptombillede og erfaringer med fysisk aktivitet. Den PhD - studerendes observationer af patienterne kan, uagtet hensigten, i sig selv være motiverende og støttende for et højere aktivitetsniveau og CHANGE-interventionens positive betydningssætning af fysisk aktivitet vil desuden øve en indflydelse på materialet. Udvælgelseskriterierne for deltagerne i undersøgelsen at det er deltagere, der ønsker at øge deres fysiske aktivitetsniveau medfører at deltagerne på forhånd har en motivation. Disse forhold må inddrages i analysen af det empiriske materiale og ikke mindst i vurderingen af konklusionernes generaliserbarhed. Det er desuden væsentligt at det kvalitative studie er organisatorisk og praktisk adskilt fra CHANGE-teamet. Kvalitativ procesanalyse 17

19 6 Tidsplan 2011 Et færdigt koncept med kursusforløb og plan for individuel og gruppebaseret intervention ligger klar. En færdig plan for dataindsamling før start, umiddelbart efter interventionens afslutning og et halvt år efter er udviklet. Kontakt til Copenhagen Trial Unit med henblik på randomisering, registrering i samt Datatilsynet. Projektet anmeldes til Videnskabsetisk Komite i Region Hovedstaden. Plan for den kvalitative dataindsamling foreligger Ansættelse og uddannelse af projektmedarbejdere. Rekruttering, baseline-informationsindsamling og intervention og kvalitativ dataindsamling starter Rekruttering afsluttes. Intervention afsluttes, et års dataindsamling gennemføres Et års dataindsamling afsluttes, dataanalyser gennemføres og afsluttes. To-års dataindsamling gennemføres. Videnskabelig og populærvidenskabelig afrapportering. Tidsplan 18

20 7 Organisation Projektet er baseret på Psykiatrisk Center København og Aarhus Universitetshospital, Risskov. Care-koordinatorerne og CHANGE-teamet skal dække de ambulante enheder i Psykiatrisk Center København (tidligere Bispebjerg og Rigshospitalet) og Aarhus Universitetshospital, Risskov. Disse omfatter tre store OPUS teams og store distriktspsykiatriske centre med store ambulatorier og opsøgende psykiatriteam. Change-teamet skal også være ansvarlig for, at de ambulante enheder følger op på de livsstilsinterventioner som identificeres i projektperioden. Psykiatrisk Center København og Aarhus Universitetshospital, Risskov stiller kontorer og forskningsmiljø til rådighed for det personale, der skal ansættes til interventionen, samt til de Ph.d. studerende, der involveres i undersøgelsen af effekten af interventionen. Som Care-koordinatorer ansættes sygeplejersker og i CHANGE-teamet ansættes fysio/ ergoterapeuter/ idræts uddannede cand. mag er/ kandidater med ernæringsfaglig uddannelse og rygestoprådgivere. Der ansættes forskningsassistenter, som planlægges indskrevet som Ph.d.-studerende ved det psykiatriske Forskeruddannelsesprogram ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet eller ved Aarhus Universitet. De Ph.d. studerende skal forestå indsamling og analyse af data. Projekgruppen Projektgruppen er ansvarlig for at ansætte en projektledelse, som skal udvikle og implementere interventionen og supervisere det personale, der skal forestå den, under inddragelse af projektgruppen og ekspertise fra advisory board. Projektgruppen udgøres af» Professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København» Læge Jesper Krogh, Psykiatrisk Center København» Afspændingspædagog, Ms. Sc., Ane Moltke, Psykiatrisk Center København» Centerchef Henrik Lublin, Psykiatrisk Center Glostrup» Cand stat Thomas Munk Laursen, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet» Seniorforsker Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital» Professor i Almen Medicin Mogens Vestergaard, Forskningsenheden for almen medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet,» Professor Ole Mors, Aarhus Universitetshospital, Risskov» Cand. mag, idrætslærer Karin Sandberg, Foreningen Kys en Tiger. Organisation 19

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Forebyggelse på tværs. Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Forebyggelse på tværs. Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Forebyggelse på tværs Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Mennesker med psykiske lidelser skal søge hjælp i fragmenterede systemer ligesom andre mennesker Centrale elementer

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk A Comprehensive Nationwide Study of the Incidence Rate and Lifetime Risk for Treated

Læs mere

Lighed i sundhedsvæsenet. Hvad kan idrætten? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Lighed i sundhedsvæsenet. Hvad kan idrætten? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Lighed i sundhedsvæsenet Hvad kan idrætten? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Observed/expected mortality ratio Dødelighed hos hjemløse i Danmark sammenlignet med befolkningen

Læs mere

Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom

Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom En historie Michael, 25 år, diagnosticeret med skizofreni og alkoholmisbrug i 1998, vejede 75 kg, Tog 65 kg på i løbet af tre år på

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk Psykisk sygdom og ændringer i livsstil af Merete Nordentoft Jesper Krogh Peter Lange Ane Moltke

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@rsyd.dk Telefon:

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Psykisk sygdom og ændringer i livsstil en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk Psykisk sygdom og ændringer i livsstil af Merete Nordentoft Jesper Krogh Peter Lange Ane Moltke

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Journal nr: 14000943 27-02-2014 Formål (opgave): Konsulenterne i psykiatrisamarbejdet arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer herunder

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og

Læs mere

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov.

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling P Ledelsessekretariatet Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 7847 1610 www.regionmidtjylland.dk Projektbeskrivelser Afdeling P Der er i Afdeling P løbende

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere