Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Transkript

1 Hvorfor dør d r mennesker med psykisk lidelse tidligt? Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

2 A Comprehensive Nationwide Study of the Incidence Rate and Lifetime Risk for Treated Mental Disorders. Pedersen CB et al, JAMA Psychiatry Sex- and Age-Specific Incidence Rates and Cumulative Incidences for Organic Mental Disorders, Substance Abuse Disorders, Schizophrenia, and Mood Disorders Organic disorders Substance abuse Schizophrenia Mood disorders

3 I Danmark kan 32 procent af mænd 38 procent af kvinder i løbet af deres livstid forvente at få kontakt med psykiatrien i sekundærsektoren Pedersen CB, Mors O et al, Jama Psychiatry 2014

4 Udvikling i nettodriftsudgifter til det somatiske og det psykiatriske sygehusvæsen sen fra 2000 til Udgiftsudvikling i sygehusvæsenet: Somatik versus psykiatri Somatik Psykiatri Udgiftsudvikling i pl Indeks, 2000=100. Psykiatri inkluderer distriktspsykiatrien. Kilde: Danske Regioner, 2009.

5 Min ven Kurt I sommer besvimede han under cykeltur i Frankrig og blev indlagt. Han blev undersøgt intenst og blev anbefalet kontrast- undersøgelse af hjertets kar. Han blev opereret (for to uger siden) i Danmark og får f ballonudvidelse. Det var tredje gang han blev opereret han har haft smerter men han har aldrig haft en blodprop.

6 Udvikling i hjertedødelighed, delighed, mænd Befolkning Laursen og Nordentoft, Psych Research 2011

7 Mennesker med psykiske lidelser skal søge hjælp i fragmenterede systemer ligesom andre mennesker

8 Dødelighed hos hjemløse i Danmark sammenlignet med befolkningen Observed/expected mortality ratio Women Men Total Age (years) 8 Sandra Feodor Nielsen, Carsten Hjorthøj, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft, Lancet 2011

9 Kortere forventet levetid blandt hjemløse Hjemløse mænd m havde 21.6 år r kortere forventet levetid Hjemløse kvinder havde 17.4 år r kortere forventet levetid Sammenlignet med baggrundsbefolkningen Sandra Feodor Nielsen, Carsten Hjorthøj, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft, Lancet 2011

10 Idræt t hjælper - OMBOLD 12 ugers (4 mod 4 i en time) gadefodbold 2 gange ugentligt + fitness vs venteliste kontrol VO(2max) steg fra 36.7 til 40.6 ml/min/kg Fedt procent faldt fra 19.4 til 17.5 LDL cholesterol faldt fra 3.2 til 2.8 mmol/l. Forandringerne var signifikant forskellige fra ventelistegruppen. Der er høj h j intensitet i gadefodbold, og regelmæssig gadefodbold forbedrer fysisk fitness og hjertekar-status for hjemløse mændm Randers, Nordentoft, Krustrup, Eur J Appl Physiol, 2012

11 En historie Michael, 25 år, diagnosticeret med skizofreni og alkoholmisbrug i 1998, vejede 75 kg, Tog 65 kg påp i løbet l af tre år r påp grund af behandling med seroquel og zyprexa Er holdt op med at drikke og kan undvære antipsykotika Har discusprolaps og slidgigt Vil gerne i arbejde

12 Forventet livslængde

13 Forventet livslængde for psykiatriske patienter og baggrundsbefolkningen i Danmark, Finland og Sverige Wahlbeck, Westmann, Gissler, Laursen and Nordentoft, Br J Psych, 2011

14 Tabte leveår r sammenlignet med baggrundsbefolkningen

15

16

17 Life expectancy in men with schizophrenia in Denmark compared to life expectancy in other countries in the world Men with schizophrenia in DK: 55.7 years DK general population DK schizophrenia Reference : List_of_countries_by_life_expectancy

18

19

20

21

22

23

24 Specifikke dødsd dsårsager

25 Observeret/forventet dødelighed, d delighed, Danmark. MændM

26 Observeret/forventet dødelighed, d delighed, Danmark. Kvinder

27 Misbrug, psykisk sygdom og dødeligheddelighed Carsten Hjorthøj in preparation

28 Take-home messages Misbrug ansvarer for ⅓ til ½ af øget SMR ved skizofreni Mestl alkohol og hårde h stoffer Men også cannabis, i mindre grad Misbrug øger risikoen for død d d ved ulykker markant Men også ved naturlige dødsd dsårsager

29 Udvikling i hjertedødelighed, delighed, mænd Skizofreni Befolkning Laursen og Nordentoft, Psych Research 2011

30 Dansk Skizofreni Database (NIP) En gang om året registreres alle patienter med skizofreni i Den Danske Skizofrenidatabase Indlagte og ambulante

31 5000 Danske patienter med skizofreni 2011, procent

32 Skizofreni eller anden psykose Fysisk inaktivitet Rygning Usund kost Antipsykotisk medicinering Somatisk sygdom Medicinbivirkninger Underbehandling Unaturlig død Nedsat levealder Figur: Mette Rebien

33 Tre forklaringer påp øget dødelighedd delighed Manglende respons påp livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Medicinbivirkninger Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapns vnapnø, rytmeforstyrrelser

34 Effekter af livsstilsinterventioner blandt psykisk syge Udarbejdet af Vidensråd d for Forebyggelse Forfattere: Merete Nordentoft, Jesper Krogh, Peter Lange og Ane Moltke Fagredaktion af Kirstine Suszkiewicz Krogholm

35 Vidensråd d for Forebyggelse Sundhedsprofil2010 dokumenterer at mennesker, der selv rapporterer at have vedvarende psykiske sygdomme har mere usund livsstil men gerne vil ændre den.

36 Dobbelt sås usund, men ligeså motiveret

37 Stærk evidens Depression Skizofreni Bipolar lidelse Moderat evidens Nikotinsubstitution Bupropion Adfærdsterapi med fokus på stemningsniveau Svag evidens Antidepressiva* Vareniclin Økonomisk belønning Specialiseret rådgivning Meget svag evidens Naltrexon Nikotinsubstitution Vareniclin? Bupropion?

38 Evidens for effekt af interventioner livsstilsinterventioner med kost Der er moderat evidens for, at livsstilsintervention kan føre f til beskedne vægttab v eller til en forebyggelse af vægtv gtøgning gning påp i gennemsnit 3,2 kilo eller BMI (0,94 kg/m 2) Livsstilsinterventioner påvirker p kroppens fedtprocent, fasteglukose, blodets indhold af fedt samt taljemål. l.

39 Stærk evidens Moderat evidens Svag evidens Meget svag evidens Mennesker med skizofreni, depression eller bipolar sygdom i antipsykotisk behandling* Livsstilsinterventioner rettet mod vægttab Livsstilsinterventioner rettet mod forebyggelse af vægtøgning

40 Evidens for effekt af interventioner fysisk aktivitet Depression Stærk evidens for superviserede motionsprogrammer vil bedre kondital (2,4 ml/kg/min)og muskelstyrke (12-37 %) Få studier Skizofreni

41

42 Sct Hans Løbene næste gang 2. september

43 Tre forklaringer påp øget dødelighedd delighed Manglende respons påp livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Medicinbivirkninger Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapns vnapnø, rytmeforstyrrelser

44 Når r man skal til lægen, l skal man have en læge l med Saying i familien Nordentoft

45 Probability of Having an Invasive Procedure After First Contact With Heart Disease in Patients Laursen, T. M. et al. Arch Gen Psychiatry 2009;66: Copyright restrictions may apply.

46 Underbehandling med invasive procedurer (ballondilatation og by-pas) Vi skal i gang med at undersøge underbehandling af diabetes, hypertension, hypercholesterolæmi og cancer

47 Tre forklaringer påp øget dødelighedd delighed Manglende respons påp livsstilskampagner Rygestop Fysisk aktivitet Sund kost Underdiagnostik og underbehandling af somatisk sygdom Medicinbivirkninger Øget risiko for CHD, diabetes, søvnapns vnapnø, rytmeforstyrrelser

48 Comparative Suicide Mortality Risk in Psychopharmacology Clinical Trials Arif Khan et al, JAMA Psychiatry, online first

49 Relationship Between Psychotropic Agents and Overall Mortality Risk Compared With Overall Mortality Risk With Placebo

50 Andel som har fået f specifikke bivirkninger undersøgt 52

51 Flow-chart CHANGE Det gælder livet 450 patienter med diagnose i skizofrenispektrum med øget taljemål 150 fortsætter sædvanlig behandling inklusiv monitorering af helbredstilstand 150 fortsætter sædvanlig behandling og somatisk helbredstilstand monitoreres. Care-koordinator sikrer kontakt til egen læge 150 fortsætter sædvanlig behandling, og somatisk helbredstilstand monitoreres. Tilknyttes tillige CHANGE team i et år, som tilbyder Rygestop Kostvejledning Fysisk aktivitet Sikring af kontakt til egen læge Opfølgning efter 1 år: Rygevaner, fysisk aktivitet, kostvaner, HbA1c, taljemål, blodtryk, hvilepuls, cholesterol, LDL og HDL, triglycerid

52 Deltagere Inklusion 1) Ambulant behandling for sygdom i psykosespektrum (icd 10: F20, F22 and F25) 2) Livvidde >88 cm og >102 cm

53 Primary outcome 1. PRECARD risk score for cardiovascular disease

54 Intervention Livsstilscoach Livsplanlægning Fysisk aktivitet Kostvejled ning Monitorering af fysisk helbred Rygestop kursus

55 Manualer Rygestop individuelt og i gruppe Kostvejledning individuelt og i gruppe Fysisk aktivitet Care-koordination

56 Forandringscirklen Tilbagefald Før Overvejelse Vedligeholdelse Tanker om forandring (overvejelse) Tænker ikke rigtigt på det Forandring (Handling) Forberedelse til forandring (Beslutning) Prochaska & DiClimente 1992 Jf. Barrowclough 2003

57 Livsstilscoach Caseload 1:10 Følger patienten i et år Monitorerer fysisk healbred (risikofaktorer for cardiovascular sygdom og KOL) Understøtter tter rygestop Understøtter tter kostomlægning Understøtter tter fysisk aktivitet Involverer netværk Implementerer i dagligdagen

58 There is a crack, a crack in everything - that s s how the light gets in Anthem, L. Cohen

59 Små skridt er bedre end ingen skridt

60 VO2 Max

61

62 Funding CHANGE trial Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Region Hovedstadens Forskningsfond og Region Hovedstadens Psykiatri TrygFonden LundbeckFonden Randi Dæhnfeldts D Fond

63 Samarbejdspartnere i CHANGE Region Hovedstaden og Københavns K Universitet Merete Nordentoft Jesper Krogh Helene Speyer Henrik Lublin Charlotta Pisinger Thomas Axel Madsen Peter Krustrup Region Midt og Århus Universitet Mogens Vestergaard Ole Mors Søren Drivsholm

64 Thank you for your attention