Psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk sygdom og ændringer i livsstil"

Transkript

1 en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade københavn ø Psykisk sygdom og ændringer i livsstil af Merete Nordentoft Jesper Krogh Peter Lange Ane Moltke

2 en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade københavn ø Psykisk sygdom og ændringer i livsstil af Merete Nordentoft Jesper Krogh Peter Lange Ane Moltke

3 Psykisk sygdom og ændringer i livsstil Udarbejdet af Merete Nordentoft Jesper Krogh Peter Lange Ane Moltke Fagredaktion af Kirstine Suszkiewicz Krogholm Rapporten kan frit downloades på Design af b14 Publikationsår 2012 Vidensråd for Forebyggelse er etableret af og

4 Forord 7 Kommissorium 9 Arbejdsgruppens sammensætning 11 Metode og rapportens opbygning 13 Rapportens hovedkonklusioner 17 1 Indledning Litteratur 25 2 Oversygelighed, overdødelighed og livsstil Sammenfatning Kendetegn og forekomst af skizofreni, depression og bipolar sygdom Overdødelighed Oversygelighed Årsager til oversygelighed og overdødelighed Livsstil Litteratur 37 3 rygning Sammenfatning Depression og ændringer af rygevaner Skizofreni og ændringer af rygevaner Bipolar sygdom og ændringer af rygevaner Litteratur 51 4 Fysisk aktivitet Sammenfatning Depression og ændringer af det fysiske aktivitetsniveau Skizofreni og ændringer af det fysiske aktivitetsniveau Litteratur 67

5 5 Kost og vægt Sammenfatning Vægttab og vægtstabilitet Andre effektmål end vægt Hvilke livsstilsinterventioner virker bedst? Litteratur 80 6 Barrierer og motivation i forhold til at ændre livsstil Sammenfatning Ændringer af rygevaner Ændringer af det fysiske aktivitetsniveau Ændringer af kost- og livsstilsvaner Overblik over barrierer og motiverende faktorer Litteratur 92 Summary 95 Ordliste 101

6

7

8 Forord Mænd og kvinder med alvorlige psykiske lidelser dør hhv. 20 og 15 år tidligere end psykisk raske personer. En del af forklaringen er, at personer med psykisk sygdom generelt har en usundere livsstil end den øvrige befolkning. Fx er der flere rygere og færre, der er fysisk aktive, ligesom de spiser mere usundt. Vi ved fra en række undersøgelser, at livsstilsinterventioner har gavnlige helbredseffekter i den generelle befolkning. Rent fysiologisk må man antage, at mennesker med psykisk sygdom vil kunne opnå de samme positive helbredsfordele ved en sundere livsstil, som alle andre. Motivation og fastholdelse er helt afgørende faktorer i forhold til, om det lykkes at ændre livsstil på den lange bane. Og specielt for personer med psykiske lidelser kan det være rigtig svært at finde den nødvendige styrke til at ændre de dårlige vaner og holde fast i en sundere livsstil. Både i og uden for sundhedssektoren støder man derfor ofte på opfattelsen af, at det er meget vanskeligt ja, næsten umuligt - at opnå livsstilsændringer hos mennesker, der er belastet af psykisk sygdom. Men er det nu også rigtigt, og hvad skal der til, hvis man vil opnå positive resultater? Disse spørgsmål fik i begyndelsen af 2012 Vidensråd for Forebyggelse til at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at samle og vurdere den videnskabelige litteratur om effekter af livsstilsinterventioner hos personer med psykisk sygdom. Resultaterne er samlet i denne rapport. Rapporten henvender sig til alle, der er i kontakt med mennesker med psykisk sygdom herunder praktiserende læger og ansatte i psykiatrien. Men vi håber, at også planlæggere og politikere med interesse for forebyggelse og sundhed vil læse rapporten og blive inspireret til at sætte mere fokus på psykisk syges sundhed. Morten Grønbæk, Formand for Vidensråd for Forebyggelse 7

9

10 Kommissorium En ny nordisk undersøgelse viser, at danskere, finner og svenskere med alvorlige psykiske lidelser dør hhv. 20 og 15 år tidligere end psykisk raske personer. Noget af overdødeligheden skyldes selvmord, vold og ulykker. Men de tabte leveår skyldes også, at psykiatriske patienter i mange tilfælde får en dårligere behandling for deres fysiske sygdomme, bl.a. fordi deres symptomer bliver overset eller negligeret i sundhedsvæsnet. Dertil kommer, at psykofarmaka kan øge risikoen for fx hjertekarsygdom og diabetes. Personer med psykisk lidelse lever tillige mere usundt end den generelle befolkning. Der er fx langt flere rygere og flere overvægtige. Den videnskabelige litteratur tyder på, at en del af overdødeligheden blandt personer med psykisk lidelse kan forebygges, men det vil kræve, at patienterne, i langt højere grad end i dag, får hjælp til at ændre deres livsstil. En udbredt opfattelse er imidlertid, at det er meget svært eller ligefrem umuligt at påvirke deres livsstil i en sund retning. Og ofte støder man også på den holdning, at personer med psykiske lidelser ikke selv ønsker at ændre deres livsstil. Vidensråd for Forebyggelse vil på baggrund af en gennemgang af relevant videnskabelig litteratur om emnet afdække, om livsstilsinterventioner blandt voksne med depression, skizofreni og bipolar sygdom kan føre til rygestop, vægttab eller vægtstabilitet samt øget fysisk aktivitet. Barrierer og motiverende faktorer for livsstilsændringer vil også blive belyst. 9

11

12 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen er nedsat af Vidensråd for Forebyggelse. Arbejdsgruppens formand er udpeget af formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse, mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og Vidensrådets formandskab. Medlemmerne er valgt ud fra deres faglige kompetencer i forhold til de emner, der behandles i rapporten. Professor, overlæge, dr.med., Merete Nordentoft (formand), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri Læge, Jesper Krogh, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri og Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital Professor, overlæge, dr.med., Peter Lange, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Psykomotorisk terapeut, Master i voksenuddannelse, Ane Moltke, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri Habilitetserklæringer for arbejdsgruppen kan fremskaffes ved at kontakte Vidensråd for Forebyggelses sekretariat. Konsulent, ph.d. Kirstine Suszkiewicz Krogholm fra Vidensrådets sekretariat har fungeret som projektleder og fagredaktør for arbejdsgruppen. 11

13

14 Metode og rapportens opbygning Denne rapport er baseret på litteratursøgninger i videnskabelige artikeldatabaser. Vægten er lagt på internationale systematiske oversigtsartikler og metaanalyser samt større rapporter fra anerkendte tidsskrifter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Endvidere er nyere og særligt vigtige enkeltstudier medtaget, ligesom der er taget specielt hensyn til tilgængelige danske studier og relevansen i en dansk kontekst. Litteratursøgningen fandt sted fra april til august Vi har i denne rapport valgt at fokusere på mulighederne for at påvirke rygevaner, vægt og det fysiske aktivitetsniveau hos personer med depression, bipolar sygdom og skizofreni. Grunden til, at vi har valgt at fokusere på disse tre psykiske sygdomme, er, at disse sygdomme udgør en stor del af psykiatriens kernegruppe, og at overdødelighed ved somatisk sygdom er veldokumenteret i disse grupper. Mere end danskere er i dag i behandling for bipolar sygdom, skizofreni eller depression. Vi har fravalgt at beskæftige os med ændringer i alkoholvaner, da sammenhængen mellem alkohol og psykisk sygdom er kompleks pga. misbrugsspørgsmålet og derfor fortjener et selvstændigt fokus. Vi beskæftiger os med ikke-farmakologiske behandlinger, da denne rapport vedrører muligheder for at ændre adfærd. Kapitlet om ændringer i rygevaner (kapitel 3) er dog en undtagelse, da farmakologisk behandling her er en vigtig understøttende behandling, som bruges rutinemæssigt i forbindelse med rygestop. Rapporten indledes med et baggrundskapitel, der gennemgår oversygelighed, overdødelighed og livsstil blandt personer med depression, skizofreni og bipolar sygdom (kapitel 2). Vores beskrivelse af livsstil hos personer med psykisk sygdom (kapitel 2.6) inkluderer nye udtræk fra Den Nationale Sundhedsprofil Herefter gennemgås den videnskabelige evidens for effekterne af rygestopinterventioner (kapitel 3), interventioner, der skal øge det fysiske aktivitetsniveau (kapitel 4) og bredere livsstilsinterventioner, hvis formål er, at deltageren taber i vægt eller opnår vægtstabilitet (kapitel 5). Rapporten afsluttes med et særskilt kapitel om motivation og barrierer for livsstilsændringer, da dette er særligt vigtigt i forhold til personer, der har psykisk sygdom (kapitel 6). Kapitel 2-6 indledes med en sammenfatning, hvis formål er at give læseren et hurtigt overblik over kapitlets konklusioner. De tre kapitler om effekter af konkrete livsstilsinterventioner (kapitel 3, 4 og 5) angiver desuden evidensniveauer for, hvor overbevisende forskningen på området er. Vores evidensinddeling er inspireret af GRADE-systemet (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation) (1), hvor omfang, kvalitet og entydighed i forskningen på området har ligget til grund for graderingen i fire evidensniveauer (stærk, moderat, svag og meget svag evidens). De enkelte evidensniveauer defineres således: Stærk evidens: Det er meget usandsynligt, at yderligere forskning vil ændre vores tillid til den estimerede effekt. Moderat evidens: Det er sandsynligt, at yderligere forskning i betydelig grad vil påvirke vores tillid til den estimerede effekt og måske ændre estimatet. 13

15 Metode og rapportens opbygning Svag evidens: Der er stor sandsynlighed for, at yderligere forskning i betydelig grad vil ændre vores tillid til den estimerede effekt, og det er sandsynligt, at det vil ændre estimatet. Meget svag evidens: Ethvert estimat af effekt er meget usikkert. Når en effekt af en livsstilsintervention fx kategoriseres som svag eller meget svag med GRADE-systemet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at den pågældende intervention ikke virker. Det er derimod et udtryk for, at der kun er få undersøgelser på området, og at der er behov for mere forskning, inden noget sikkert kan konkluderes. Rapporten afsluttes med en ordliste, der indeholder en forklaring på en række af de fagudtryk, der er anvendt. 14

16 Metode og rapportens opbygning Litteratur 1. Guyatt GH, Oxman AD, Vist GE, Kunz R, Falck-Ytter Y, Alonso-Coello P, et al. GRADE: an emerging consensus on rating quality of evidence and strength of recommendations. BMJ 2008;336:

17

18 Rapportens hovedkonklusioner Der er god grund til at arbejde med livsstilen hos personer med psykisk sygdom. En betydelig andel af deres overdødelighed, som afkorter levetiden med år, skyldes nemlig somatisk sygdom, som er forårsaget af usund livsstil. Nye landsdækkende tal viser, at hhv. svær overvægt, rygning, usund kost og stillesiddende adfærd forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer, der angiver, at de har en psykisk sygdom, som i baggrundsbefolkningen. Men tallene viser også, at disse personer, i lige så høj grad som andre, ønsker at holde op med at ryge, spise mere sundt og være mere fysisk aktive. Samlet set konkluderer vi, at det med den rette intervention er muligt for personer med psykisk sygdom at ændre deres livsstil, og at de i høj grad selv ønsker denne forandring. Vi finder dog, at personer med psykisk sygdom oplever, at der er en række barrierer, bl.a. deres sygdomssymptomer, de medicinske bivirkninger og den samlede livssituation. Individuelle hensyn og støtte fra det professionelle og personlige netværk er derfor af stor betydning i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner og -aktiviteter. Rapporten viser bl.a.: Der er stærk evidens for, at superviserede træningsprogrammer til ikke-indlagte personer med depression vil forbedre deres kondital og muskelstyrke. Der er moderat evidens for, at hjemmebaseret træning til personer med depression medfører en forbedring i kondital. Der er moderat evidens for, at nikotinsubstitutionsbehandling og rygestoprådgivning fremmer rygestop hos personer med tidligere eller pågående depression, mens bupropion kan forbedre chancen for rygestop hos personer med skizofreni. Der er moderat evidens for, at det med livsstilsinterventioner er muligt at opnå vægttab eller forebygge vægtøgning. Der er også moderat evidens for positive forandringer af klinisk relevante risikomarkører, herunder kroppens fedtprocent, taljemål, fasteplasmaglukose og blodets indhold af fedt. Der mangler viden om, hvorvidt det er muligt at fastholde rygestop og forbedret kondital og muskelstyrke, mens vi finder indikationer på, at det er muligt at fastholde et vægttab. Vedrørende rekruttering kan vi konstatere, at det ofte er vanskeligere at rekruttere personer med psykisk sygdom end andre grupper. Oversygelighed, overdødelighed og livsstil Mere end danskere er i dag i behandling for bipolar sygdom, skizofreni eller depression. Der er en betydelig oversygelighed og overdødelighed for personer med disse sygdomme. Den forventede levetid er ca. 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression. Selvmord og ulykker spiller en vis rolle for den nedsatte livslængde, men hovedårsagen er tidlig død pga. somatisk sygdom. Kvantitativt spiller hjertekarsygdom den største rolle. Personer med skizofreni, depression 17

19 Rapportens hovedkonklusioner og bipolar sygdom har ofte en usundere livsstil end baggrundsbefolkningen. Nye landsdækkende tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 dokumenterer, at personer, der angiver, at de har vedvarende psykisk sygdom, dobbelt så ofte har et usundt kostmønster (20,9 % vs. 12,9 %), en stillesiddende adfærd (34,7 % vs. 14,5 %) og er daglige rygere (38,8 % vs. 19,8 %) i forhold til den generelle befolkning. Der er også langt flere storrygere (25,9 % vs. 10,1 %) og svært overvægtige (20,9 % vs. 12,9 %), men til gengæld har personer med vedvarende psykisk sygdom samme høje interesse som den generelle befolkning for at ændre livsstil, hvad angår rygning (68,3 % vs. 74,5 %), kost (62,2 % vs. 56,4 %) og fysisk aktivitet (68,7 % vs. 72,2 %). Rygning Der er moderat evidens for, at nikotinsubstitutionsbehandling fremmer rygestop hos personer med tidligere eller pågående depression. Effekten af nikotinsubstitution er i samme størrelsesorden som blandt rygere uden depression svarende til % ophør efter seks måneders rygestopintervention. Der er også moderat evidens for, at rygestoprådgivning virker hos personer med tidligere eller pågående depression. Hvis den indeholder adfærdsterapi med fokus på stemningsleje, øger rygestoprådgivning chancen for rygestop med ca. 1,5 gang sammenlignet med ingen rådgivning. Evidensen for effekten af bupropion og andre antidepressive midler til at fremme rygestop er dårligere belyst, men viser en tendens til lidt højere rygestopfrekvens blandt personer med depression, som fik disse medikamenter som led i rygestopinterventionen. Hos personer med skizofreni er der moderat evidens for, at bupropion kan næsten tredoble chancen for rygestop efter seks måneder uden at have en negativ effekt på de psykotiske symptomer. Effekten af vareniclin er dårligere belyst, men litteratur tyder på, at det tåles godt af personer med skizofreni og på kort sigt kan øge chancen for rygestop. Der er også svag evidens for, at betaling for deltagelse i et rygestopprogram har en positiv effekt, men det er usikkert, om rygestoppet kan fastholdes efter endt intervention. Det har generelt vist sig vanskeligt at rekruttere personer med bipolar sygdom og pågående depression til rygestopinterventioner, og der er næsten ingen undersøgelser, der fokuserer på, hvordan man kan fastholde et opnået rygestop. Fysisk aktivitet Der er stærk evidens for, at superviserede træningsprogrammer til ikke-indlagte personer med depression vil forbedre deres kondital med 9 % eller medføre en stigning i muskelstyrken på mellem %, afhængig af træningstype. Effekten er muligvis noget lavere i studier, hvor træningen ikke er superviseret. Vores viden om effekten af træningsprogrammer hos indlagte patienter med depression er begrænset. Undersøgelser af ikke-indlagte personer med depression tyder på, at deres fremmøde til konditionstræning er noget mindre (1-2 sessioner/uge) end hos andre sygdomsgrupper (2-3 sessioner/uge). Der er kun gennemført få studier hos personer med skizofreni, men disse studier tyder på, at deltagelse i træningsprogrammer kan forbedre konditallet. Der er behov for mere forskning, før noget sikkert kan konkluderes. Der er kun meget svag evidens for, at deltagelse i træningsprogrammer vil føre til vægttab hos personer med depression og skizofreni. Endelig ser vi, at det er vanskeligt at rekruttere personer med psykisk sygdom til programmer med fokus på fysisk aktivitet. Kost og vægt Vi finder moderat evidens for, at det er muligt at gennemføre tiltag, der fører til vægttab eller til en forebyggelse af vægtøgning på i gennemsnit 3,12 kg eller 0,94 kg/m 2 målt i BMI hos overvægtige, psykisk syge i antipsykotisk behandling. Der er 18

20 Rapportens hovedkonklusioner store forskelle mellem de opnåede effekter i studierne. Udover effekten på vægten er der fundet signifikante forandringer i andre klinisk relevante somatiske risikofaktorer, herunder kroppens fedtprocent, taljemål, fasteplasmaglukose og blodets fedtindhold. Vi finder et beskedent deltagerfrafald i de livsstilsinterventioner, der fokuserer på vægttab eller vægtstabilitet, sammenlignet med frafaldet i kontrolgrupperne (15 % vs. 17 %). Dette indikerer, at livsstilsinterventionerne, foruden at være virksomme, også er gennemførlige for forsøgsdeltagerne. Der er desuden data, der tyder på, at det er muligt at fastholde vægttabet (-3,48 kg) efter endt intervention, idet det opnåede vægttab opgjort i kilo fortsat var signifikant efter 3,6 måneder (2-12 måneder). Der mangler viden om rekruttering af ikke-motiverede psykiatriske patienter til livsstilsinterventioner med fokus på kost. Barrierer og motivation i forhold til at ændre livsstil Vi finder, at personer med psykiske sygdomme har samme interesse som baggrundsbefolkningen for at ændre livsstil i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet, og at de forbinder en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfyldt hverdag og bedre livskvalitet. De væsentligste barrierer for at ændre livsstil er dels knyttet til symptomer på den psykiske sygdom, dels til bivirkninger ved den medicinske behandling og til en livssituation, som kan være præget af social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur. Livsstilen hos personer med psykisk sygdom er desuden præget af en række dilemmaer og modstridende følelser, således at gode intentioner om en sundere livsstil ikke altid kan føres ud i livet. Individuelle hensyn er et nøglepunkt i planlægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner og aktiviteter til denne gruppe. Støtte fra professionelle, familie og venner er ligeledes betydningsfuldt. I flere undersøgelser fremgår det, at personalets negative holdning til livsstilsforandringer ligefrem kan være en barriere. Det er desuden væsentligt, at støtten balancer mellem pres og opmuntring og mellem støtte og autonomi i hverdagen. Forskningsbehov Vores viden om livsstilsvaner hos personer med psykisk sygdom i Danmark er primært baseret på en stor dansk selvrapporteret spørgeskemaundersøgelse (Den Nationale Sundhedsprofil 2010). Denne undersøgelse muliggør ikke en inddeling i psykiatriske diagnoser, men giver i stedet en samlet kategori: vedvarende psykisk sygdom. Der er derfor behov for at etablere et bedre overblik over sundhedstilstand og livsstilsforhold hos personer med psykisk sygdom i Danmark. Der mangler viden om, hvorvidt man kan fastholde et opnået rygestop efter endt intervention, og det er derfor ønskeligt, at fremtidig forskning inkluderer dette fokus. Rygestop blandt personer med bipolar sygdom er desuden så sparsomt undersøgt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere noget om, hvilke interventioner der har bedst effekt. Mere forskning på dette område er derfor ønskeligt. Forskning om effekten af fysisk aktivitet hos personer med psykisk sygdom har hidtil fokuseret på de evt. positive effekter af fysisk aktivitet på psykiske symptomer. Den fremtidige forskning bør også fokusere på de gavnlige somatiske effekter af fysisk aktivitet og målrettet arbejde med strategier for øget deltagelse i træningsprogrammer. Derudover mangler der generelt viden om, hvordan man kan forbedre det fysiske aktivitetsniveau hos patienter med bipolar sygdom. Endelig ved vi ikke ret meget om, hvordan man kan fastholde en opnået forbedring i kondital eller muskelstyrke, efter træningsprogrammerne er afsluttet. 19

21 Rapportens hovedkonklusioner Der mangler yderligere forskning i effekterne af livsstilsprogrammer, der indeholder kostomlægning, hvordan patienter kan ændre deres kostvaner, og hvorvidt en given effekt kan fastholdes. Endelig er der behov for mere forskning i, hvilke barrierer og motiverende faktorer personer med psykisk sygdom oplever i forbindelse med livsstilsforandringer. Både den internationale og nationale litteratur på området er sparsom og muliggør ikke konklusioner om, hvorvidt der er særlige barrierer og motiverende faktorer til stede for de enkelte diagnoser behandlet i rapporten: depression, skizofreni og bipolar sygdom. 20

22

23

24 1 Indledning

25 1 Indledning Helbredsproblemer blandt personer med psykiske lidelser er hyppigere end i baggrundsbefolkningen. Det afspejler sig bl.a. i en overdødelighed pga. somatiske sygdomme. Denne oversygelighed og overdødelighed kan have flere årsager. For det første er der meget, der tyder på, at personer med psykiske lidelser har en mere usund livsstil end den generelle befolkning, og det er mulighederne for at ændre denne usunde livsstil, som vi vil beskæftige os med i denne rapport. For det andet er visse psykofarmaka forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom og type 2-diabetes. For det tredje er det også vist, at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos personer med psykiske lidelser. Endelig er der en sammenfaldende genetisk disposition til visse psykiske og somatiske lidelser (1, 2). Grunden til, at det er relevant at beskæftige sig psykisk sygdom og livsstil, er, at usunde livsstilsvaner omkring fx rygning, kost og fysisk aktivitet er anerkendte og centrale risikofaktorer for de sygdomme, der bidrager mest til den somatiske sygdomsbyrde i Danmark og i den vestlige verden (3). Ligeledes er der betydelig evidens for, at livsstilsinterventioner har gavnlige helbredseffekter i den generelle befolkning, og rent fysiologisk må man antage, at personer med psykiske lidelser vil kunne opnå de samme positive helbredsforandringer ved ændret livsstil som alle andre. I alle befolkningsgrupper er motivation for ændringer og fastholdelse en afgørende faktor i forhold til, om det lykkes på den lange bane, men hos personer med psykiske sygdomme kan disse forhold byde på større udfordringer. Dels kan det være sværere at opnå positive effekter af livsstilsændringer, hvis fx behandlingen med psykofarmaka samtidig påvirker stofskiftet. Dels kan manglende motivation være et problem for mange personer med depression og skizofreni. Dertil kommer angstproblematikker, der kan vanskeliggøre udførelsen af fx fysisk aktivitet. For nogle patienter kan det være vanskeligt at være sammen med andre mennesker. Resultater fra livsstilsinterventioner hos psykisk raske kan derfor ikke blot overføres til personer med psykisk sygdom. Når vi i denne rapport gennemgår evidensen for livsstilsændringer blandt personer med psykiske sygdomme, er de gennemgående spørgsmål derfor, i hvor høj grad livsstilsinterventioner virker, og i hvor høj grad det kan lykkes at motivere og fastholde engagementet i denne patientgruppe. Vi runder derfor rapporten af med et særligt kapitel om motivation og barrierer for ændringer i livsstilsadfærd. 24

26 1 Indledning 1.1 Litteratur 1. Chen X, Lee G, Maher BS, Fanous AH, Chen J, Zhao Z et al. GWA study data mining and independent replication identify cardiomyopathy-associated 5 (CMYA5) as a risk gene for schizophrenia. Mol Psychiatry 2011;16: Hansen T, Ingason A, Djurovic S, Melle I, Fenger M, Gustafsson O et al. At-Risk Variant in TCF7L2 for Type II Diabetes Increases Risk of Schizophrenia. Biol Psychiatry 2011;70: Global health risks: mortality and burden of disease attributable to selected major risks. WHO, Genève

27

28 2 Oversygelighed, overdødelighed og livsstil

29 2 Oversygelighed, overdødelighed og livsstil Dette kapitel gennemgår den oversygelighed og overdødelighed, der er blandt personer med psykisk sygdom, og beskriver deres livsstil og holdninger hertil. Vi har i kapitlet primært brugt litteratur, der er baseret på dansk eller nordisk registerbaseret forskning samt en stor landssækkende selvrapporteret spørgeskemaundersøgelse. Muligheden for adgang til omfattende registeroplysninger betyder, at de nordiske lande har været blandt verdens førende på dette felt. Litteraturen om livsstilsforhold blandt personer med psykiske sygdomme har vi desuden suppleret med studier fra hele verden. Dette har været nødvendigt, fordi litteraturen er sparsom, og det var umuligt at basere kapitlet alene på dansk og nordisk litteratur. 2.1 Sammenfatning Mere end danskere er i dag i behandling for bipolar sygdom, skizofreni eller depression. Der er en betydelig overdødelighed og oversygelighed for personer med disse sygdomme. Den forventede levetid er ca. 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression. Selvmord og ulykker spiller en vis rolle for den nedsatte livslængde, men hovedårsagen er tidlig død pga. somatisk sygdom. Kvantitativt spiller hjertekarsygdom den største rolle. Personer med skizofreni, depression og bipolar sygdom har ofte en usundere livsstil end baggrundsbefolkningen. I Danmark er dette dokumenteret i Den Nationale Sundhedsprofil I forhold til den generelle befolkning er personer, der angiver, at de har vedvarende psykiske sygdomme, dobbelt så ofte dagligrygere (38,8 % vs. 19,8 %), har et usundt kostmønster (20, 9 % vs. 12,9 %) og en stillesiddende adfærd (34,7 % vs. 14,5 %). Der er også langt flere storrygere (25,9 % vs. 10,1 %) og svært overvægtige (20,9 % vs. 12,9 %), men til gengæld har personer med psykisk sygdom samme høje interesse som den generelle befolkning for at ændre livsstil, hvad angår rygning (68,3 % vs. 74,5 %), kost (62,2 % vs. 56,4 %) og fysisk aktivitet (68,7 % vs. 72,2 %). 2.2 Kendetegn og forekomst af skizofreni, depression og bipolar sygdom De psykiske sygdomme, som vi har valgt at se på i denne rapport, er skizofreni, depression og bipolar sygdom (tidligere kaldt maniodepressiv lidelse). Skizofreni er oftest kendetegnet ved periodiske eller længerevarende hallucinationer (oftest hørelseshallucinationer) eller vrangforestillinger (oftest forfølgelsesforestillinger) samt forekomst af såkaldte negative symptomer, hvor social tilbagetrækning, nedsat aktivitet og engagement er de mest dominerende. Sygdommen debuterer i ungdomsårene og forekommer hyppigere og i alvorligere grad hos mænd end hos kvinder (1, 2). Der er ca danskere, som aktuelt er indlagte eller i ambulant behandling i sekundærsektoren (3), og ca personer i Danmark, som har været eller er i behandling for skizofreni (4, 5). Depression er kendetegnet ved nedsat stemnings- 28

30 2 Oversygelighed, overdødelighed og livsstil leje, nedsat interesse og lyst til aktiviteter, som man ellers har været optaget af, og nedsat energi. Herudover kan der være selvbebrejdelser, oplevelse af at blive overvældet af problemer, vanskeligheder ved at overskue sin situation, bekymringer, oplevelse af håbløshed og selvmordstanker. Depression kan være ledsaget af fysiologiske fænomener som søvnbesvær, nedsat appetit og nedsat sexlyst. Der kan være forværring af tilstanden i morgentimerne. Depression forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd og kan debutere i alle aldersklasser (6). Der er ca danskere, som er i aktuel behandling i sekundærsektoren for enten bipolar sygdom eller depression (3), heraf langt størstedelen med depression. Der er ca personer i behandling for depression i primærsektoren. blandt de psykiatriske patienter, men forskellen i forventet levetid er stort set konstant over den 20-årige undersøgelsesperiode. Der har været en næsten konstant forskel på ca. 20 leveår for mænd og 15 leveår for kvinder igennem hele undersøgelsesperioden. Forholdene er desuden ret ens i de tre nordiske lande, hvilket understøtter undersøgelsens resultater. Der er gennemført en metaanalyse, der tyder på, at der er en stigende forskel på dødelighed blandt patienter med skizofreni og baggrundsbefolkningen (8). Dette har dog ikke kunnet bekræftes i denne store nordiske undersøgelse (7). Bipolar sygdom er kendetegnet ved forekomst af både maniske og depressive episoder. Under manier er de mest karakteristiske symptomer opstemthed eller irritabilitet, talepres, overaktivitet, rastløshed, lille søvnbehov, øget selvfølelse, uansvarlig eller kritikløs adfærd. Bipolar sygdom er lige hyppig hos mænd og kvinder og kan debutere i alle aldersklasser (6). Der er ca personer, som aktuelt er eller tidligere har været indlagt eller er i ambulant behandling for bipolar sygdom (5). 2.3 Overdødelighed Der er en kendt øget sygelighed og dødelighed pga. somatiske sygdomme blandt personer med psykiske lidelser. I en stor nordisk undersøgelse baseret på over en million psykiatriske patienter er det for nyligt påvist, at psykiatriske patienter lever år kortere end andre personer, se Figur 1 (7). I undersøgelsen indgik alle patienter, som havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, dog var patienter med demens ikke med. Som det fremgår af Figur 1, stiger den forventede levetid i alle tre lande både i baggrundsbefolkningen og 29

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom

Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom Overdødelighed og oversygelighed blandt patienter med psykisk sygdom En historie Michael, 25 år, diagnosticeret med skizofreni og alkoholmisbrug i 1998, vejede 75 kg, Tog 65 kg på i løbet af tre år på

Læs mere

Forebyggelse på tværs. Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk

Forebyggelse på tværs. Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Forebyggelse på tværs Merete Nordentoft Professor Københavns Universitet mn@dadlnet.dk Mennesker med psykiske lidelser skal søge hjælp i fragmenterede systemer ligesom andre mennesker Centrale elementer

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Kolofon Titel: Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Copyright

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt CHANGE: Det gælder livet

Projekt CHANGE: Det gælder livet En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand Resume... 1 Formål... 2 1 Baggrund... 3 2 Metode i CHANGE-projektet... 6 3 Projektets forankring og implementering...

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

SOMATISK SYGDOM BAGGRUND OG EVIDENS

SOMATISK SYGDOM BAGGRUND OG EVIDENS SOMATISK SYGDOM BAGGRUND OG EVIDENS Somatisk sygdom - baggrund og evidens Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Dansk Selskab

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere