SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning"

Transkript

1 SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

2 SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Manuskriptet til vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under temagruppen om sundhed på arbejdspladsen i Sund By Netværket: Martin Løf Christensen, Guldborgsund Kommune; Karina Gellert Johannsen, Faxe Kommune; Christina Rasmussen-Rubæk, Favrskov Kommune. Redaktionel og faglig sparring: Anne Blædel, Københavns Kommune Journalistisk gennemskrivning Andreas Christensen, Line-by-Line Grafisk tilrettelæggelse Karol Fuks, Idekompagniet Illustrationer Colourbox ISBN: Vejledningerne er udgivet som e-hæfter og kan frit kopieres eller downloades fra Sund By Netværkets hjemmeside,

3 Flere offentlige og private arbejdspladser har gennem de senere år uddannet sundhedsambassadører, som skal være med til at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Denne vejledning er tænkt som en hjælp og inspiration til arbejdspladser, som overvejer at uddanne sundhedsambassadører. Vejledningen berører de mange forhold, som arbejdspladsen skal tage hensyn til, og de beslutninger, man skal træffe, hvis man ønsker at indføre sundhedsambassadører. Hvad er en sundhedsambassadør? Der findes ikke en fast definition af, hvad en sundhedsambassadør er eller skal kunne. Mange af de sundhedsambassadører, som findes rundt omkring på arbejdspladserne, har gennemgået en eller anden form for kursus eller uddannelse. En sundhedsambassadør kan også betegnes bl.a. sundhedsagent eller sundhedsnøgleperson. Hvis arbejdspladsen vælger at have sundhedsambassadører, er det en fordel at overveje, hvem det skal være. Skal det fx være: Alle interesserede ansatte? En medarbejder fra hver afdeling? Samarbejdsudvalgsmedlemmer? Arbejdsmiljørepræsentanter? Tillidsrepræsentanter? 3

4 Sundhedsambassadørens rolle Ofte vil en sundhedsambassadør fungere som tovholder og igangsætter i forbindelse med sundhedstiltag på arbejdspladsen. Sundhedsambassadørens rolle er således at motivere kolleger til at tænke sundhed ind i dagligdagen. Ambassadøren skal også være opmærksom på, om der er behov for sundhedstiltag, og i samarbejde med ledelsen og kollegerne tage initiativ til at igangsætte sådanne tiltag. Det er vigtigt, at den enkelte arbejdsplads drøfter sundhedsambassadørernes rolle, og hvilken kompetenceudvikling de har brug for. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at rollen som sundhedsambassadør kan indebære et problem, hvis man skal vejlede og rådgive om sundhed som én kollega til en anden. Vi anbefaler derfor, at sundhedsambassadøren ikke får en rolle, hvor vedkommende skal opsøge den enkelte kollega for at drøfte dennes livsstil. 4

5 Grunde til at uddanne sundhedsambassadører Der kan være mange grunde til, at en arbejdsplads vælger at uddanne sundhedsambassadører, fx at arbejdspladsen ønsker at: Skabe øget opmærksomhed på sundhed og trivsel på arbejdspladsen Tænke sundhed og trivsel ind i de daglige opgaver Opspore behov for sundheds- og trivselsindsatser blandt medarbejdere Sikre gode muligheder for en lokal forankring af sundheds- og trivselsindsatser på arbejdspladsen Fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere Have sunde medarbejdere, som trives. Organisatorisk forankring Allerede inden arbejdspladsen beslutter, om man vil uddanne sundhedsambassadører, er det fornuftigt at fastlægge, hvor beslutningen skal drøftes, og hvor arbejdet skal forankres organisatorisk. Det er hensigtsmæssigt at tage denne diskussion i arbejdspladsens eksisterende fora, hvor både ledelses- og medarbejderrepræsentanter er til stede, fx medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg (MED), arbejdsmiljøorganisationen (AMO) eller samarbejdsudvalg (SU). Man kan også nedsætte en gruppe til formålet, men også her er det vigtigt, at ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra et af samarbejdsforaene deltager. Formålet med at uddanne sundhedsambassadører Det er vigtigt, at I på forhånd formulerer det overordnede formål med at uddanne sundhedsambassadører, fastsætter nogle konkrete mål og beslutter, hvem der har ansvaret for at gennemføre og forankre indsatsen. Eksempler på spørgsmål til at afklare formål og mål: Hvad vil vi som arbejdsplads opnå med at uddanne sundhedsambassadører? Hvad vil ledelsen opnå med at uddanne sundhedsambassadører? Hvad får medarbejderne ud af det? Hvad bliver sundhedsambassadørernes rolle og opgave? Hvor mange sundhedsambassadører skal vi have, for at arbejdspladsen er dækket? Sundhedsambassadørernes arbejde bør hænge tæt sammen med arbejdspladsens øvrige arbejde med sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Det er også vigtigt løbende at evaluere, om indsatsen lever op til sine formål og mål. I den forbindelse kan man overveje, om der skal uddannes flere sundhedsambassadører, eller om den understøttende organisation skal opbygges anderledes. En vigtig overvejelse i forbindelse med uddannelsen af sundhedsambassadører er, om arbejdspladsen har ressourcer til at uddanne og understøtte sundhedsambassadørernes arbejde, eller om man i stedet skal satse på at kompetenceudvikle den eksisterende organisation, fx MED, AMO eller SU. Fordele ved at uddanne ansatte som sundhedsambassadører kan være at få sundhedsfremme- og arbejdsmiljøarbejdet fordelt på flere hænder, og at der bliver flere til at holde fokus på sundheds- og trivselsarbejdet og få gode ideer. Fordele ved at kompetenceudvikle den eksisterende organisation er fx at spare ressourcer og fremme koordineringen af arbejdet og koblingen mellem sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. 5

6 Kapacitetsopbygning en langsigtet indsats Kapacitetsopbygning er at opbygge færdigheder, ressourcer, netværk og samarbejde med henblik på at øge effekten af og forankre de indsatser, der gennemføres. Uddannelsen af sundhedsambassadører kan forstås som udvidelse af kapaciteten til at arbejde med sundhed på arbejdspladsen set i et langsigtet perspektiv. Kapacitet handler om, hvad der skal være til stede for at kunne udføre opgaver effektivt. Ud fra en videnskabelig tilgang omfatter kapacitet bl.a.: Ressourcer (fx tid, penge og kræfter) Medarbejdernes engagement, kompetencer, praksisviden og forståelse af feltet En organisation med synlig ledelse og støtte fra ledelsen og en kultur, der understøtter videndeling og læring Aktive samarbejdsrelationer med andre i og uden for ens egen enhed i organisationen og fornuftig brug af dem Positiv fokus på området i form af interesse og engagement fra politiske beslutningstagere og offentligheden. Hvis man vælger at uddanne sundhedsambassadører på arbejdspladsen, bør man have øje for to væsentlige og uadskillelige elementer: 1. Kompetenceudvikling i form af uddannelse, kurser og opkvalificering. Ifølge kapacitetsopbygningsbegrebet er kompetenceudvikling vigtig for at kunne understøtte medarbejdernes engagement, kompetencer, praksisviden og forståelse af feltet. 2. Organisatorisk udvikling og forankring. Den organisatoriske udvikling og forankring skal understøttes af synlig ledelse og en kultur, der understøtter videndeling og læring. Foruden kompetenceudvikling kan der på arbejdspladsen være nogle organisatoriske rammer, som understøtter, at sundhedsambassadørerne kan bringe deres kompetencer i spil. Det kan sikre en forankring af sundhedsambassadørarbejdet på flere niveauer i organisationen. (Frit efter: McLean et al. Building health promotion capacity Action from learning, learning from action. UBS Press, 2005). Kompetenceudvikling Organisatorisk udvikling og forankring Sundhedsambassadørarbejdet 6

7 Uddannelsens indhold En sundhedsambassadøruddannelse kan indeholde mange forskellige emner relateret til sundhed. Emnerne afhænger naturligvis af formålet med at uddanne sundhedsambassadører. Det vil give god mening, hvis uddannelsen også indeholder emner relateret til arbejdsmiljøet, da sundhed, trivsel og arbejdsmiljø hænger sammen. Ideelt set vil en sundhedsambassadøruddannelse skulle sammensættes på en måde, hvor sundhed forstås bredt. Eksempler på emner i en sundhedsambassadøruddannelse: Det brede sundhedsbegreb sundhedsfremme og forebyggelse Helbred, stress og trivsel Motivation og kommunikation Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sunde rammer på arbejdspladsen Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker KRAM-områderne og risikofaktorer Ulighed i sundhed Forandrings- og udviklingsprocesser Organisering og ansvarsfordeling i forbindelse med sundheds- og trivselsarbejdet Strategisk sundhedsfremme og sundhedsledelse Sundhedsambassadørens rolle og opgaver Udarbejdelse af handleplaner. Nogle vælger at gøre sundhedsambassadøruddannelsen målgruppespecifik, dvs. at den fokuserer på den medarbejdergruppe, som sundhedsambassadøren er en del af. Det har den fordel, at der kan komme fokus på netop de udfordringer, som er typiske for den enkelte medarbejdergruppe eller arbejdsplads. På kommunale arbejdspladser kan uddannelse af sundhedsambassadører blandt frontmedarbejdere føre til et øget fokus på sundhed hos både medarbejdere og borgere. Det er således en god mulighed for at tænke sundhed ind i kerneopgaven. Hvis en arbejdsplads ønsker at uddanne frontmedarbejdere til at være sundhedsambassadører for både medarbejdere og borgere, er det vigtigt, at der på sundhedsambassadøruddannelsen skelnes mellem de to målgrupper. Det kræver andre og flere kompetencer at være sundhedsambassadør for to forskellige målgrupper end for én målgruppe. 7

8 Varigheden af uddannelsen Uddannelsens varighed afhænger af, hvor mange ressourcer der er afsat, og hvilke opgaver arbejdspladsen ønsker at sundhedsambassadørerne skal arbejde med. Vi anbefaler, at uddannelsen foregår over noget tid, så der bliver mulighed for en vekselvirkning mellem teori og praksis. Det vil øge udbyttet af uddannelsen, hvis deltagerne har mulighed for at komme tilbage på arbejdspladsen mellem uddannelsesdagene for at afprøve metoder og redskaber i praksis og derefter mødes igen for at drøfte hinandens erfaringer. Uddannelsen bør være konkret og praksisnær, gerne med øvelser og cases, så det er nemt for sundhedsambassadørerne at overføre viden og kompetencer til praksis. Efter uddannelsen er det vigtigt, at der fortsat er mulighed for at udbygge sundhedsambassadørernes viden og kompetencer gennem fx foredrag, temaarrangementer eller kortere kursusdage. Netværk for sundhedsambassadører De uddannede sundhedsambassadører skal kunne mødes for at drøfte hinandens erfaringer og få ny inspiration til sundhedsambassadørarbejdet. Hvis arbejdspladsen selv står for uddannelsen, vil det være oplagt, at både sundhedsambassadørerne og underviseren på sundhedsambassadøruddannelsen deltager i jævnlige netværksmøder for sundhedsambassadører. Det vil give god mening, hvis deltagerne på sundhedsambassadøruddannelsen lærer at udarbejde handleplaner for sundhedsambassadørarbejdet. Netværksmøderne vil da kunne bruges til at følge op på disse handleplaner. Ekstern konsulent eller intern underviser Nogle arbejdspladser vælger at få en virksomhed eller en konsulent udefra til at stå for sundhedsambassadøruddannelsen, mens andre arbejdspladser selv står for uddannelsen eller dele af uddannelsen. En fordel ved selv at stå for uddannelsen er, at sundhedsambassadørerne efter endt uddannelse nemmere kan komme i kontakt med underviseren. En fordel ved at vælge en virksomhed eller en konsulent udefra er, at der er tale om specialister, som har en større erfaring at trække på, og som kender til sundhedsambassadørens udfordringer. Det vil ofte være billigere selv at stå for uddannelsen, forudsat at arbejdspladsen har medarbejdere, der er kvalificerede til at undervise på en sundhedsambassadøruddannelse. Ledelsens rolle Ledelsens involvering i forandringsprocesser er afgørende, hvis forandringerne skal lykkes og fastholdes. Det er derfor vigtigt, at både den øverste ledelse og mellemlederne bakker op om sundhedsambassadøruddannelsen og de tiltag, sundhedsambassadørerne sætter i gang. Man kunne også overveje at uddanne mellemledere som sundhedsambassadører for at understøtte sundhedsambassadørarbejdet. Ligeledes er det vigtigt, at ledelsen afsætter ressourcer til, at sundhedsambassadørerne kan arbejde med sundhed på arbejdspladsen i det aftalte omfang. For at sikre opbakning til sundhedsambassadørarbejdet vælger nogle arbejdspladser at lade lederne deltage i en del af sundhedsambassadøruddannelsen. Andre arbejdspladser uddanner i stedet lederne i sundhedsledelse. 8

9 9

10 Sammenhæng mellem sundhed, trivsel og arbejdsmiljø Sundhedsambassadøruddannelsen bør have sammenhæng med arbejdspladsens øvrige arbejde med sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Undersøgelser har vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har størst effekt, når der arbejdes systematisk, og når man retter indsatserne mod hele organisationen og herunder inddrager arbejdsmiljøet. Arbejdspladsen kan eksempelvis gennemgå de igangværende arbejdsmiljøindsatser og vurdere, om sundhed er tænkt ind. Etiske overvejelser Man kan ikke beskæftige sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen uden at sætte fokus på etik, fordi: Sundhedsledelse Sund By Netværket har i denne vejledningsserie også udgivet vejledningen Sundhedsledelse, som beskriver otte indsatsområder, som sundhedsledelse kan omfatte: 1. Prioritere og synliggøre 2. Lederen som rollemodel 3. Arbejde systematisk inddrage, kortlægge, sætte mål og evaluere 4. Sundhedsfremme i ledelsesmæssige beslutninger og den daglige opgaveløsning 5. Sundhedsfremme i styringsredskaber, værdier og politikker 6. Sammentænke sundhedsfremme og arbejdsmiljø 7. Skabe sunde rammer 8. Sikre tilbud til medarbejdere. Sundhed berører både den ansattes personlighed og privatsfæren, og grænsen mellem det private og det offentlige ændrer sig med tiden. Den enkeltes livsstil ikke kun er et frit valg. Sundhedsfremme kan medføre, at nogle ansatte oplever stigmatisering. Der grundlæggende er et ulige forhold mellem arbejdspladsen og den ansatte. De to parter har forskellige interesser, også når det gælder den ansattes sundhed, med mindre det lykkes at etablere et fælles ståsted, hvor sundhedsfremme bliver til fordel for både arbejdspladsen og den ansatte. Du kan læse mere om etik i vejledningen Sundhedsfremme på arbejdspladsen Etiske overvejelser (Sund By Netværket). 10

11 Inspiration om sundhedsfremme Denne vejledning er en del af en serie, som Sund By Netværket er begyndt at udgive i Med hver deres fokus giver vejledningerne en hjælp, når private og offentlige arbejdspladser sætter sundhedsfremmende aktiviteter i gang. Hver vejledning giver forslag til spørgsmål og temaer, som bør medtænkes i tilrettelæggelsen af indsatserne. Serien består foreløbig af otte vejledninger, der behandler sundhedsfremme på arbejdspladsen: Certificering Etiske overvejelser MUS-samtale Arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedstjek Sundhedsledelse Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsambassadør. Målgruppen for vejledningerne Vejledningerne retter sig mod private og offentlige arbejdspladser og andre, der er engageret i at rådgive virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdspladser, der ønsker en grundigere vejledning i, hvordan man sætter sundhed på dagsordenen, kan have glæde af to større publikationer om emnet, som udkom i 2010: Sundhed og trivsel på arbejdspladsen (Sundhedsstyrelsen) og 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model (Sund By Netværket). Disse to publikationer beskriver bl.a., hvordan man kan bruge sundhedsfremme strategisk i virksomhederne. Arbejdspladsen er velegnet til sundhedsfremme En lang række undersøgelser peger på, at sundhedsfremme på arbejdspladsen er en effektiv indsats, og at det er lettere at opnå adfærdsændringer, når sundhedsfremmeindsatserne også er strukturelle det vil sige rettet mod at gøre arbejdspladsen til en sund ramme for de ansatte og når indsatserne retter sig mod grupper, hvor kolleger kan støtte hinanden i at ændre sundhedsvaner. Andre undersøgelser viser, at danskerne gerne vil have en hjælpende hånd til at leve sundere, og at arbejdspladsen er et særligt velegnet sted til dette. Blandt virksomheder og ansatte er der desuden udbredt enighed om, at arbejdspladsen har et medansvar for at fremme et sundere liv. Sundhedsfremme på det strategiske niveau For at sikre, at en sundhedsindsats integreres i arbejdspladsens liv, er det nødvendigt at løfte indsatsen til det strategiske niveau, hvor sundhed opfattes som en del af virksomhedens værdisæt og ledelsesmæssige beslutninger. De enkelte sundhedsindsatser kan således ikke stå alene, men skal være i tråd med arbejdspladsens politikker og strategier som fx værdigrundlaget, HRstrategien, sundhedspolitikken, arbejdsmiljøpolitikken og andre personalepolitikker. Endelig er der også mulighed for at knytte indsatsen til aftaler truffet mellem arbejdsmarkedets parter, fx overenskomsterne. At arbejde strategisk med sundhedsfremme indebærer, at man udarbejder mål for arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen, og at man hvert år evaluerer, om disse mål er nået. Desuden skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens daglige drift. Arbejdspladsens sunde rammer Ud over at iværksætte tilbud, der kan hjælpe den enkelte til at ændre livsstil, kan arbejdspladsen gennem miljøændringer og politikker skabe rammer, der gør det nemmere at vælge sundt. Her er der altså tale om, at indsatsen ikke retter sig mod den enkelte, men i stedet mod hele organisationen. En vellykket indsats på en arbejdsplads har ikke blot følger for de ansatte, men også for arbejdspladsen som sådan. Arbejdet med sunde rammer kan fx omfatte: At vedtage en sundhedspolitik At stille sundhedsmæssige krav til maden, der serveres i kantinen At sørge for omklædnings- og badefaciliteter til ansatte, der cykler til arbejde At emnet trivsel bliver et fast punkt på alle personalemøder At fysisk træning kan foregå (helt eller delvist) i arbejdstiden. Med dette perspektiv på indsatsen bliver det muligt at sætte fokus på de sociale, miljømæssige og organisatoriske faktorer, der påvirker de ansattes sundhed og er medvirkende årsager til sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet. 11

12 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgivers, arbejdstagers og samfundets samlede indsats for at forbedre den arbejdende befolknings sundhed og velbefindende. Arbejdspladsen kan opnå dette ved en kombination af: Livsstil Kost, fysisk aktivitet, tobak, alkohol og stress Forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø Forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling Fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Intregreret sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen Gennem mange år har man i Danmark taget udgangspunkt i et integreret sundhedsfremmebegreb, hvor sundhedsfremmeindsatsen skal indeholde elementer af livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhedsfremmeindsatsen skal altså gå på tre ben. De ansatte skal opleve, at der er en sammenhæng mellem de forskellige elementer, for at man opnår det optimale udbytte af en indsats. Arbejdsmiljø Fysik, kemisk og psykosocialt arbejdsmiljø Virksomhedens sociale ansvar (CSR) Fastholdelse, integration og seniorpolitik Kilde: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen SUND BY NETVÆRKET Sund By Sekretariatet C/o KL Huset Weidekampsgade København S Telefon:

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012 Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Cirkulære om. Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

Cirkulære om. Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner Cirkulære om Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner 2002 2 Cirkulære om aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner (Til samtlige

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE

ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer 3 Arbejdsmiljøkampagnens

Læs mere

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Folkesundhed Aarhus tilbyder private og offentlige arbejdspladser samt

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE

KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN 1 SUNDHEDSLEDELSE I denne publikation præsenteres en model for, hvordan arbejdet med strategisk sundhedsfremme

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012

Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012 Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012 Program for workshoppen: Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 13.00-13.10 Ambitionen med den nye arbejdsmiljøreform

Læs mere

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE 2-dages kursus du kan vælge mellem: 9. og 10. september 2014 i Odense 7. og 8. oktober 2014 i København 4. og 5. november 2014 i Aarhus Som deltager på kurset, modtager du også Charlotte Hjerls bog 'Førstehjælp

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen Gitte Petersen - cn19175@rk.dk - 3637 7656 Kurt Æbelø - kurt.abelo@fredericia.dk - 7210 7236 18. februar 2013 Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere