KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN 1

2 SUNDHEDSLEDELSE I denne publikation præsenteres en model for, hvordan arbejdet med strategisk sundhedsfremme kan gribes an. Denne model kaldes Model til Sundhedsledelse og er udviklet og afprøvet i forbindelse med Projekt Sundhedsledelse i Københavns Kommune fra september 2011 til november Udover modellen indeholder denne publikation også seks anbefalinger til, hvordan sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme kan implementeres i forvaltningerne og på de enkelte arbejdspladser. Københavns Kommunes HR-chefer har forpligtet sig til at arbejde med anbefalingerne. Hvis I vil vide mere om arbejdet med sundhedsledelse, er der også udarbejdet en evalueringsrapport af Projekt Sundhedsledelse, samt en animationsfilm der fortæller om modellen. Materialerne kan downloades fra Københavns Kommunes intranet (KKintra) og hjemmeside: Udarbejdet af Folkesundhed København, Københavns Kommune og Koncernservice, Københavns Kommune, oktober 2013 Henvendelse vedrørende materialerne kan rettes til Projektleder Anne Blædel, Folkesundhed København Tryk Centertryk A/S, Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk 2 Layout og design KK Design

3 INDHOLD S.4 INDLEDNING S.6 MODEL TIL SUNDHEDSLEDELSE S.7 SKEMA TIL SUNDHEDSLEDELSE S.8 SUND LEDELSE S.9 SYNLIG SUNDHED S.10 SUND OPGAVELØSNING S.11 SUNDE VÆRDIER S.12 SUNDE MÅL S.13 SUND SAMMENHÆNG S.15 SUNDE RAMMER S.17 SUNDE TILBUD S.19 ANBEFALINGER 3

4 SUNDHEDSLEDELSE Arbejdspladsen er en vigtig arena i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Vi tilbringer meget tid på arbejdspladsen, og arbejdspladsen påvirker vores normer og adfærd. Derfor er sundhedsfremme blevet et vigtigt værktøj til at få attraktive og sunde arbejdspladser, hvor medarbejderne kan føle arbejdsglæde og trives. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan sundhedsarbejdet gribes an. Der er etiske overvejelser, der skal gøres, og hvis arbejdet med at fremme sundheden på arbejdspladsen virkelig skal lykkes, kræves det, at der arbejdes strategisk med sundhed. Sundhedsledelse skal dermed ses som en disciplin på lige fod med andre ledelsesopgaver og ikke som en selvstændig disciplin. Sundhedsledelse er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, hvorfor der endnu ikke findes en entydig definition. Dog er der en række fællestræk, når vi ser på de definitioner, som fx Arbejdsmiljørådet, Sundhedsstyrelsen og Ledernes Hovedorganisation giver. Der er enighed om, at sundhedsledelse omfatter: At tænke sundhed ind i det strategiske grundlag og i ledelsesredskaberne At tænke sundhed ind i dagligdagen og opgaveløsning At skabe sunde rammer og prioritere sundhedsfremme At ledelsen skal være rollemodel Desuden er der enighed om, at det er vigtigt at drøfte sundhedsledelse i de respektive fora, hvor ledelse og medarbejdere drøfter strategi, kvalitet, drift og økonomi. SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN Den model for sundhedsledelse, som præsenteres i denne publikation (se side 6), er udviklet på baggrund af arbejdet med sundhedsledelse på otte arbejdspladser i Københavns Kommune. Modellen er bygget op, så den har otte overordnede strategiske elementer. Sund ledelse Synlig sundhed Sund opgaveløsning Sunde værdier Sunde mål Sund sammenhæng Sunde rammer Sunde tilbud 4

5 Alle otte elementer skal indgå for, at der er tale om sundhedsledelse og det at arbejde strategisk med sundhed. Hvert af de otte elementer er uddybet med konkrete eksempler på indsatser. Eksemplerne stammer fra erfaringer fra kommunens mangeårige arbejde med strategisk sundhedsfremme og særligt fra Projekt Sundhedsledelse For at sikre et strategisk fokus anbefales det, at man starter med at kortlægge og drøfte, hvor man allerede arbejder strategisk, og hvor der er behov for en opprioritering. Først derefter går man til de konkrete indsatser og ser på disse. Modellen kan således både anvendes til at give et overblik over, hvad sundhedsledelse rummer, til kortlægning af behov og til drøftelse af, hvordan man arbejder med sundhedsledelse. Modellen indeholder et kortlægningsskema (se side 7), som kan anvendes til at udarbejde kortlægningen og planlægningen af arbejdspladsens konkrete indsatser. Fælles for eksemplerne i dette inspirationskatalog er, at sundhedsledelse er indtænkt på et strategisk og strukturelt niveau, som har betydning for arbejdspladsens rammer og vilkår, der retter sig mod alle medarbejdere. 5

6 MODEL TIL SUNDHEDSLEDELSE SUND LEDELSE Sundhed i de ledelsesmæssige beslutninger Understøtte sundhedsinitiativer i ord og handling Kompetenceudvikling af ledelse SYNLIG SUNDHED Øremærke midler til sundhed Sundhed i alt relevant kommunikation Sætte sundhed på dagsordenen SUND OPGAVE- LØSNING Sundhed i mødet med borgeren Sundhed i planlægning af arbejdet Årshjul, dagsordener SUNDE VÆRDIER Politik for sundhedsfremme Eksisterende værdier og politikker MUS og resultatkontrakter Omsorgs- og fraværsindsatser SUNDE MÅL Kortlægning og dialog Sætte skriftlige mål og succeskriterier SUND SAMMENHÆNG APV-arbejdet MED og AMO uddannelse Årlige arbejdsmiljødrøftelser Sundhed i arbejdsmiljø- og miljøcertificering Forankre sundhedsfremme i MED SUNDE RAMMER Sund kantine og mødeforplejning Fysisk aktivitet og træning i arbejdstiden Transportpolitik og firmacykler Røgfri arbejdstid Fælles sund pausekultur SUNDE TILBUD Rygestophold Motionshold Frugtordning Mindfulness Fysioterapi og massage Sundhedscoaching 6

7 SKEMA TIL SUNDHEDSLEDELSE INDSATS Beskriv det I allerede gør Er der behov for forbedringer? Skriv ja/nej og prioritering Hvis ja, skriv forslag til forbedringer og/eller nye tiltag SUND LEDELSE SYNLIG SUNDHED SUND OPGAVELØSNING SUNDE VÆRDIER SUNDE MÅL SUND SAMMENHÆNG SUNDE RAMMER SUNDE TILBUD 7

8 SUND LEDELSE Hvis sundhedsledelse skal lykkes, er det afgørende, at ledelsen prioriterer sundhed, tager det seriøst og tænker sundhed ind i ledelsesmæssige beslutninger. Det gælder både øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse skal lægge linien, og mellemlederne skal følge op og implementere sundhed i det daglige arbejde, hvor de er tæt på medarbejderne. Sundhed i ledelsesopgaven kan implementeres ved: AT TÆNKE SUNDHED IND I DE LEDELSESMÆSSIGE BESLUTNINGER At tænke sundhed ind i både små og store beslutninger kommer ikke af sig selv. Det kræver dels en beslutning om at ville det og nogle strukturer, der understøtter beslutningen. Eksempler på strukturer er ledermøder, personalemøder, budgetter, politikker og ledelsessystemer. AT UNDERSTØTTE SUNDHEDSINITIATIVER I ORD OG HANDLING Hvis arbejdspladsen fx har indført elastiktræning eller besluttet, at alle skal huske at holde pauser, skal ledergruppen både italesætte, støtte og opfordre medarbejderne til sund adfærd og selv have den sunde adfærd. Det virker ikke troværdigt, hvis det kun er i ord, ledergruppen støtter, men ikke selv deltager. Således skal ledergruppen være opmærksom på, at man altid som leder er rollemodel for sine medarbejdere. Ledergruppen må gå foran og holde fast i de sundhedsfremmende initiativer, der er sat i gang. Ledergruppen kan også gå foran i forhold til at foreslå nye sundhedsinitiativer. AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDELSEN Flere undersøgelser har vist, at uddannelse af ledelsen inden for sundhedsfremme er afgørende for, om ledelsen prioriterer og kan motivere medarbejderne til at være med til at udvikle og prioritere sundhedsfremmearbejdet. Kompetenceudvikling er dermed afgørende for, om ledelsen lykkes med at forbedre sundheden på arbejdspladsen. I Københavns Kommunes lederudviklingsprogram (LUP 3) er sundhedsledelse blevet en del af programmet. Sundhedsledelse kan med fordel også tænkes ind i andre kompetence- og udviklingsforløb, hvor det er relevant, fx inden for økonomi og arbejdsmiljø. 8

9 SYNLIG SUNDHED Der er mange måder man kan prioritere sundhed og gøre det synligt på. Dette kan fx foregå ved: AT ØREMÆRKE MIDLER TIL SUNDHED I BUDGETTET Økonomiske midler giver mulighed for at skabe sunde rammer hele året. Det kan være alt fra store investeringer, som at etablere ergonomisk kontorindretning eller sund kantinedrift til små investeringer, som indkøb af træningsprogram og træningselastikker til de ansatte. AT LADE SUNDHED INDGÅ I ALT RELEVANT KOMMUNIKATION BÅDE EKSTERN OG INTERN I introduktionsforløb til nyansatte, skriftligt og mundtligt, som både kan fortælle om arbejdspladsens mål og handleplan for indsatsen samt om sundhedsfremmende tilbud. I stillingsannoncer er det naturligt at nævne, at arbejdspladsen har fokus på sundhed, og at man forventer, at de ansatte ønsker at engagere sig i det arbejde. I nyhedsmails eller på intranettet kan man løbende holde fokus på sundhed og fortælle om nyheder, nye tiltag eller minde om eksisterende tilbud. I personaleblade kan arbejdspladsen fortælle de gode historier, som kan inspirere medarbejdere og andre arbejdspladser. Det kan være en god ide med jævne mellemrum at oplyse om eksisterende sundhedsfremmetilbud til medarbejderne. Dette er både af hensyn til nyansatte, men også for at minde alle ansatte om, hvad der er af tilbud på arbejdspladsen. Erfaringerne viser, det er nødvendigt. AT SÆTTE SUNDHED PÅ DAGSORDENEN Med dette menes at have fokus på sundhed i mange forskellige sammenhænge, både ved møder, i forbindelse med traditioner som sommer- og julearrangementer, idrætsdage eller ved arrangementer for kunder, borgere og pårørende. 9

10 SUND OPGAVELØSNING En effektiv måde at få sundhed ind i dagligdagen er ved at tænke sundhed ind i kerneopgaven, i opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse. At arbejdspladsen bidrager til den enkelte medarbejders sundhed er en gevinst for medarbejderen, men også en fordel for arbejdspladsen og det arbejde, der skal udføres. SUNDHED I MØDET MED BORGEREN På mange arbejdspladser i Københavns Kommune arbejder medarbejderne i direkte kontakt med borgerne som fx børne- og ungeområdet og service- og plejeområdet. På de områder kan sundhed integreres i arbejdet med borgeren gennem fx fælles træning med børnene i daginstitutionerne, med de ældre borgere på plejecentrene og beboerne på psykiatriske bosteder. Andre eksempler er fælles sundhedsdage, temamøder, events og endelig fælles sunde rammer både ift. sunde madordninger, miljøer uden tobaksforurening og træningsmuligheder. På denne måde opnås en positiv sundhedseffekt for både medarbejderne og borgerne. SUNDHED I PLANLÆGNINGEN AF ARBEJDET I forbindelse med planlægningen af det daglige arbejde kan sundhed fx tænkes ind ved at planlægge sunde pauser, som enten kan være fysisk aktive pauser eller pauser med afslapning og musik. Desuden kræver det på nogle arbejdspladser særlig planlægning at sikre, at medarbejderne har/tager tid til frokostpause. Målrettet fysisk træning, som styrker kondition, led og muskler, kan, hvis det tænkes ind i arbejdstiden som en arbejdsopgave, være med til at forebygge nedslidning. SUNDHED I ÅRSHJUL OG PÅ DAGSORDENEN De fleste arbejdspladser har indsat milepæle og lavet årshjul, som ledergruppen eller medbestemmelse- og medindflydelsesudvalget (MED), samarbejdsudvalget (SU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) arbejder ud fra. For at holde fokus på sundhedsfremme anbefales det, at sundhedsindsatserne og målene skrives ind i disse styringsredskaber. Lad sundhedsfremme være et fast punkt på dagsordenen til møder på alle niveauer fx teammøder, afdelingsmøder, personalemøder, MED/SU/AMO-møder, ledermøder, centerchefmøder o.a. For at sikre en kvalificeret drøftelse af punktet kan det evt. tænkes konkret ind i relevante dagsordenspunkter ved at spørge; hvilke konsekvenser har denne beslutning for vores sundhed? 10

11 SUNDE VÆRDIER I november 2012 har Københavns Kommune for første gang fået en Politik vedrørende sundhedsfremme for kommunens ansatte, der gælder i alle forvaltningerne. Derfor er det oplagt, at forvaltningerne og arbejdspladserne tager udgangspunkt i politikken og ud fra den beslutter, hvilke indsatser der er behov for på både arbejdsplads- og forvaltningsniveau. AT TAGE UDGANGSPUNKT I KOMMUNENS FÆLLES SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Forvaltningen centralt kan starte med at arbejde med de fire opgaver, der er listet op i politikken, som handler om at kortlægge behovet, planlægge fælles indsatser, evaluere og tænke sundhed ind i arbejdet med arbejdspladsvurderinger (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser. Forvaltningens kortlægning og fælles retningslinjer kan derefter sendes ud til arbejdspladserne, som på den baggrund kan udarbejde lokale indsatser og handleplaner. AT TÆNKE SUNDHED IND I EKSISTERENDE POLITIKKER OG VÆRDIER Fælles for værdier og politikker er, at de sender signaler om ønsket adfærd. Fordelen ved at indskrive sundhed i allerede eksisterende politikker og værdier er, at det fastholder fokus, øger samtænkning og koordinering og gør det nemmere at implementere sundhed inden for en allerede etableret struktur. AT INTEGRERE SUNDHED I EKSISTERENDE SYSTEMER, SOM FX MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALEN (MUS) OG RESULTATKONTRAKTER Den årlige MUS-samtale er en oplagt mulighed for en dialog mellem leder og medarbejder om, hvordan arbejdspladsen kan støtte op om og bidrage til udviklingen af medarbejderens udvikling og kompetencer, hvor sundhed også er et relevant emne. Det anbefales, at der i samtalen tages udgangspunkt i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejderens sundhed i arbejdstiden frem for den enkeltes eget bidrag til sin sundhed. Målsætninger for arbejdet kan med fordel indskrives i resultatkontrakter, hvor lederen forpligter sig til at gennemføre og implementere sunde tiltag på arbejdspladsen. AT INTEGRERE SUNDHED I SYGEFRAVÆRS- OG OMSORGSSAMTALER Det er en ledelsesopgave at holde sygefraværssamtaler, men det er forskelligt fra forvaltning til forvaltning, hvornår der holdes henholdsvis sygefraværssamtaler og omsorgssamtaler. Det er oplagt at bringe sundhed på banen i både omsorgs- og fraværssamtaler inden for de rammer, der er mulighed for således at fraværssamtalen danner udgangspunkt for en respektfuld dialog om sundhed i relation til arbejdet. 11

12 SUNDE MÅL Inden arbejdspladsen iværksætter sundhedsfremmende initiativer, er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere, fx MED, tager stilling til, hvad man overordnet gerne vil have ud af sundhedsindsatsen, og hvordan man vil inddrage resten af arbejdspladsen. KORTLÆGNING OG DIALOG Det er en god idé, hvis MED starter med at drøfte sundhed, holdninger, erfaringer, etik og ønsker, inden de breder diskussionen ud på hele arbejdspladsen. Erfaringerne viser, det giver en mere kvalificeret dialog. Derefter kan MED vælge at udfylde kortlægningsskemaet på side 7, og på baggrund af kortlægningen prioritere de strategiske indsatser og dernæst de konkrete initiativer under indsatsen. Hvis MED er usikker på medarbejdernes holdninger, ønsker og mål for sundhedsfremme, kan det være en god ide at kortlægge medarbejdernes ønsker, inden man endeligt beslutter sig for, hvilke konkrete indsatser man vil sætte i gang. Det er en fordel, hvis kortlægningen foregår i de eksisterende processer som fx APV, MUS, GRUS og Trivselsundersøgelser. Det kan både spare ressourcer og skabe synergi. At afholde dialogmøder med medarbejderne, hvor MED kan fremlægge deres forslag og få medarbejdernes synspunkter og ønsker, skaber gennemsigtighed og ejerskab. En anden måde, hvorpå man kan afdække medarbejdernes behov og interesse, er ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. Fordelen ved spørgeskemaer i forhold til dialogmøder kan være, at alle har mulighed for at svare, og at det er anonymt. AT SÆTTE SKRIFTLIGE MÅL OG SUCCESKRITERIER På baggrund af kortlægningen kan en endelig plan og konkret handleplan udarbejdes. Handleplanen bør indeholde beskrivelse af indsatsen, mål for indsatsen, succeskriterier, tidsplan, ansvarlig og hvordan man vil evaluere og følge op på indsatsen. 12

13 SUND SAMMENHÆNG Det anbefales at sammentænke sundhedsfremme og arbejdsmiljø, idet man ved at tænke sundhed ind i de allerede etablerede arbejdsmiljøsystemer kan sikre en systematisk og vedvarende indsats. Integrationen af sundhedsfremme og arbejdsmiljø omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder trivsel. SUNDHED I APV-ARBEJDET Der er mange muligheder for at inddrage sundhed i APV, da der er metodefrihed ifm. valg af APV-metode. Flere arbejdspladser bruger en skemamodel til APV-arbejdet, fx med udgangspunkt i skemaer fra Arbejdsmiljø København, og nogle arbejdspladser har i tillæg udarbejdet et nyt skema om sundhed, som supplerer de andre skemaer. Eksempler på sundhedsspørgsmål fra to forskellige arbejdspladser: Har du ofte smerter i kroppens led og muskler? Synes du, at din arbejdsplads gør nok, for at du kan være i form til at klare dit arbejde? Er det muligt at spise sundt på arbejdspladsen (fx sund madordning, frugtordning og sund mødeforplejning)? Er din arbejdsplads alt i alt en sund arbejdsplads, som gør det nemt at leve sundt, mens du er på arbejde? SUNDHED I MED- OG ARBEJDSMILJØUDDANNELSEN Sundhed kan med fordel implementeres i uddannelse af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, MED mv. I forhold til arbejdsmiljøuddannelsen bør sundhedsfremme både indgå i den obligatoriske uddannelse og i den supplerende uddannelse, som et længere forløb, fx bestående af to halve dage. Ligeledes bør sundhed indgå i MED-uddannelsen. 13

14 SUNDHED I DE ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSER Alle arbejdspladser skal ifølge Arbejdstilsynet holde en årlig drøftelse af arbejdsmiljøet. Her vil det være oplagt også at drøfte sundhedsfremme. Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide til den årlige arbejdsmiljødrøftelse, som arbejdspladsen kan tage udgangspunkt i og så tilføje spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen under overskrifterne, så de fx lyder: Har I haft nogen særlige arbejdsmiljø- og sundhedsudfordringer det seneste år? Har I steder eller arbejdsmetoder, der udgør en risiko for arbejdsmiljøet og/eller sundheden? Hvad virker positivt på arbejdsmiljøet og sundheden? Står arbejdspladsen over for nye opgaver eller ændringer, som påvirker arbejdsmiljøet og/eller sundheden? SUNDHED OG ARBEJDSMILJØCERTIFICERING Hvis arbejdspladsen ønsker at blive arbejdsmiljøcertificeret, så er der i nogle tilfælde krav om, at arbejdspladsen gennemfører sundhedsfremmende initiativer. Det er under alle omstændigheder en oplagt mulighed at arbejde med sundhed ifm. arbejdsmiljøcertificering. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har man i forbindelse med indførelse af miljøcertificering valgt at udvide certificeringen med en certificering af sundhed, arbejdsmiljø og rummelighed. Denne udvidede certificering kaldet Grøn Smiley har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemført med gode erfaringer siden FORANKRING AF SUNDHEDSARBEJDET I Københavns Kommune har alle forvaltninger en MED-organisation, og det er her sundhedsarbejdet skal forankres. Dels fordi sundhedsfremme i forbindelse med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) -aftalen 2008 og 2011 er blevet en del af MED s arbejdsopgave og ansvar. Og dels fordi det giver den bedste mulighed for, at sundhedsarbejdet bliver permanent, og beslutningerne tages i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere. 14

15 SUNDE RAMMER Arbejdspladsen kan via strukturelle indsatser sætte rammen, så det sunde valg bliver lettere for den enkelte medarbejder. Der er dog først tale om en sundhedskultur, når medarbejderne vælger det sunde, fordi det er naturligt. For at få dette til at ske er det vigtigt at inddrage medarbejderne i arbejdet med sundhedsindsatserne. Fordelene ved sunde rammer og såkaldte strukturelle tiltag er, at de er kollektive, og at det ikke hele tiden er op til den enkelte, at modstå fristelserne og tage det sunde valg. Det kan fx gøres ved: AT ETABLERE EN SUND KANTINE SAMT SUND MØDEFORPLEJNING Hvis man er så heldig at have en kantine på arbejdspladsen, er det en oplagt måde at nå mange medarbejdere og sørge for, at hvis de benytter kantinen, får de et sundt og billigt måltid mad. Maden kan sammensættes, så den overholder de ti kostråd. Derudover kan der skabes sunde rammer ved at erstatte eventuelle sodavands-automater med vandkølere og sørge for sund mødemad. Arbejdspladser uden kantine kan have muligheder som fx at benytte nærliggende kommunale kantiner, få sund frokost udefra eller arrangere interne madordninger AT ETABLERE FYSISK AKTIVITET OG TRÆNING I ARBEJDSTIDEN For at kunne klare arbejdet uden at blive nedslidt ved vi i dag, at det er nødvendigt at være i god fysisk form, uanset om man har let, moderat eller hårdt fysisk arbejde. Hvis vi skal have alle med til fysisk aktivitet, skal det være billigt, lettilgængeligt og attraktivt. Den mest effektive løsning er at etablere træning som en del af arbejdet, en arbejdsopgave på lige fod med andre opgaver og i arbejdstiden. TRANSPORTPOLITIK OG FIRMACYKLER En transportpolitik - som sætter rammen for, hvordan man transporterer sig rundt i byen til møder, eller når en arbejdsplads har forskellige adresser (minus bil og taxa), og hvor man samtidig tilbyder firmacykler og eventuelt regntøj er endnu en måde at skabe sunde rammer. RØGFRI ARBEJDSTID På flere og flere arbejdspladser i Københavns Kommune vælger medarbejderne i samarbejde med ledelsen at indføre røgfri arbejdstid, som betyder, der slet ikke ryges i arbejdstiden, heller ikke uden for matriklen. Dette udgør en sund ramme, der kan have stor betydning for medarbejdernes sundhed, da både aktiv og passiv rygning er den største livsstils-dræber og samtidig en stor årsag til ulighed i sundhed. Røgfri arbejdstid bør følges op med både oplysning og især attraktive tilbud om hjælp til de rygere, der gerne helt vil stoppe med at ryge. 15

16 FÆLLES SUND PAUSEKULTUR For at understøtte at alle får holdt pauser i løbet af arbejdsdagen kan arbejdspladsen gøre flere tiltag. En pausepolitik kan være med til at sætte rammen og formidle, at det er vigtigt med pauser, hvad en pause kan bruges til, og hvordan man vil understøtte det. Gode fysiske rammer, hvor man kan holde pauser og at tænke pauser ind i arbejdets tilrettelæggelse kan også understøtte en sund pausekultur. 16

17 SUNDE TILBUD Der er mange muligheder for sundhedsfremmende tilbud til de ansatte kun fantasien sætter grænser. Det er vigtigt, at der er en plan med tilbuddene, og at man ved, hvad man vil med tilbuddene, dvs. at det hænger sammen med en overordnet plan og strategi for sundhedsfremme på arbejdspladsen, og at der evalueres på indsatsen. Eksempler på tilbud kunne være: RYGESTOPHOLD I Københavns Kommune er rygestophold et permanent tilbud til medarbejderne. Metoden for rygestopkurserne er baseret på mange års erfaring og med stor dokumenteret virkning. Det bedste resultat opnås, når kurserne afholdes i arbejdstiden, på arbejdspladsen, og der skal med jævne mellemrum være oplysning om tilbuddet og fokus på fordele ved røgfrihed. MOTIONSHOLD Motionshold på arbejdspladsen har mange fordele. Udover selve motionen er der flere sociale gevinster. Det er sjovt at bevæge sig og dyrke motion sammen med kolleger. Motion styrker sammenholdet og samarbejdet og giver mere overskud i hverdagen. Inden et motionshold sættes i værk er det vigtigt at undersøge interessen og være sikker på, at der er nok medarbejdere, der vil deltage, samt at der er nogle medarbejdere, der vil være ambassadører for motionen. Erfaringer viser også, at man skal være indstillet på, at selve motionen skal fornys med andre former for motion og bevægelsesøvelser. FRUGTORDNING Mange arbejdspladser i Københavns Kommune har frugtordninger. Undersøgelser har vist, at firmafrugtordninger øger medarbejdernes frugtindtag, og mange medarbejdere sætter stor pris på ordningen. MINDFULNESS Mindfulness er en metode til at arbejde med mental sundhed og som kan være med til forebygge stress. En del arbejdspladser har med fordel tilbudt medarbejderne kurser i mindfulness. Kurserne har givet værktøjer til nærvær og stressforebyggelse bl.a. ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. 17

18 FYSIOTERAPI OG MASSAGE Fysioterapi og massage til medarbejderne kan tilrettelægges på mange forskellige måder og omfatte forskellige tilbud. I nogle tilfælde bærer tilbuddene mere præg af personalegode og velvære end direkte sundhedsfremme. Hvis der ønskes en sundhedsfremmende indsats, som bl.a. kan være med til at forebygge nedslidning, kræves det, at indsatsen kobles med arbejdsmiljøarbejdet og træningstilbud på arbejdspladsen. Således at fx en indsats i forhold til rygproblemer både indeholder fysioterapi/massage, ergonomisk indretning og træning, den enkelte kan gøre for at forebygge nedslidning. SUNDHEDSCOACHING AF LEDERE Formålet med coaching er, at der i samtalerne skabes rum for lederne til at reflektere over egen lederpraksis og evt. udfordringer i at arbejde med sundhedsfremme. Vores erfaring er, at coaching kan være en hjælp og støtte for lederne til at arbejde med sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme. Emner, som kan være relevante at komme ind på, er eksempelvis; lederen som rollemodel, etiske overvejelser, særlige udfordringer som fx manglende opbakning fra medarbejdere osv. Det er vigtigt, at de, som gennemfører sundhedscoachingen, er uddannede i coachingmetoder. 18

19 ANBEFALINGER Koncernservice og Folkesundhed København har følgende anbefalinger til Københavns Kommunes forvaltninger på baggrund af erfaringerne fra Projekt Sundhedsledelse (september 2011 november 2013). Anbefalingerne er taget til efterretning af forvaltningernes HR-chefer, som samtidig har forpligtet sig til at arbejde med anbefalingerne. Anbefalingerne skal understøtte forvaltningernes arbejde med det strategiske sundhedsarbejde og arbejdet med Politik vedrørende sundhedsfremme for kommunens ansatte. Anbefalingerne (i ikke prioriteret rækkefølge) er: 1. SÆT KLARE MÅL FOR SUNDHEDSARBEJDET Formålet med at sætte mål for sundhedsarbejdet er dels at få fokus på, hvilke resultater der ønskes og opnås, dels at kunne følge op på, hvordan det går med målene. Det kan ske i sammenhæng med fx de årlige arbejdsmiljødrøftelser og/eller arbejdet med sundhedsfremmepolitikken. 2. PRIORITÉR SUNDHED I FORVALTNINGEN OG FORANKR DET I HELE MED-ORGANISATIONEN Det er helt afgørende for at få effekt af sundhedsfremmearbejdet, at det prioriteres af ledelsen og forankres i MED, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder. Det skal både ske i øverste MED samt i resten af MED-organisationen på område- og arbejdspladsniveau. Arbejdet kan også prioriteres ved at afsætte midler på budgettet fx i form af en pulje, som arbejdspladserne kan søge til lokale sundhedsindsatser. 3. SØRG FOR AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDERE OG MED-ORGANISATIONEN Sundhedsledelse er et nyt område, og kompetenceudvikling er væsentlig, for at kunne løfte opgaven. Derfor skal sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme indgå i kommunens egen uddannelse af ledere fx i ledelsesudviklingsprogrammerne LUP 3 og 2, samt i MED og arbejdsmiljøorganisationens uddannelse fx som supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Videndeling i forhold til arbejdet med sundhed kan inddrages i eksisterende netværk. 4. TÆNK SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ SAMMEN At tænke sundheds- og arbejdsmiljøindsatserne sammen giver endnu bedre resultater, end hvis indsatserne sker hver for sig. Det anbefales, at forvaltningerne sikrer, at sundhed indgår i de årlige arbejdsmiljødrøftelser og i APV, og i en form der er tilpasset forvaltningerne. 5. TÆNK SUNDHED SAMMEN MED KERNEOPGAVEN Ved at træne sammen med beboerne på plejecentrene og børnene i daginstitutionerne opnås en win-win situation med sundhedsfremme for både medarbejdere og borgere. Det anbefales, at arbejdspladser, hvor medarbejderne har direkte borgerkontakt, ser på, hvilke sundhedsfremmeindsatser de kan gennemføre sammen med borgerne. 6. PRIORITÉR SUNDE RAMMER OG GØR SUNDHEDSTILBUD ATTRAKTIVE Formålet med sunde rammer er at gøre det sunde valg let for alle på arbejdspladsen og derved nå mange og være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Sunde rammer er fx kantine med sund mad, træning i arbejdstiden og røgfri arbejdstid. Det anbefales, at der udarbejdes fælles rammer på tværs af forvaltningerne for træning og sund mad på arbejdspladsen. Tilbud skal være attraktive; lettilgængelige, billige og skal så vidt muligt foregå i arbejdstiden. 19

20 Få mere inspiration til arbejdet med sundhedsledelse i Sund By Netværkets vejledninger fx om sundhed i APV og Sundhed i MUS. Vejledningerne er udgivet som e-hæfter og kan frit kopieres eller downloades fra Sund By Netværkets hjemmeside: Find dem under menupunktet: publikationer. 20

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012 Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Velkommen Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads 9:45 Morgenmad 10:00 Velkommen og introduktion Social ulighed i sundhed og potentialet for at

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Kodeks for god politisk ledelse

Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr.

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. Strategi for Hovedudvalget 2015-2016 Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. 480-2014-133271 Indhold 1. Forord... 2 1.1. Strategisk planlægning af arbejdet

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Stress i en trivselstid. Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk

Stress i en trivselstid. Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk Stress i en trivselstid Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk En historie Stress- og trivselsnetværk for HR/AM professionelle i kommuner (ca. 1/3) Arbejde med stress eller trivsel? Hvorfor?

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere