KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN 1

2 SUNDHEDSLEDELSE I denne publikation præsenteres en model for, hvordan arbejdet med strategisk sundhedsfremme kan gribes an. Denne model kaldes Model til Sundhedsledelse og er udviklet og afprøvet i forbindelse med Projekt Sundhedsledelse i Københavns Kommune fra september 2011 til november Udover modellen indeholder denne publikation også seks anbefalinger til, hvordan sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme kan implementeres i forvaltningerne og på de enkelte arbejdspladser. Københavns Kommunes HR-chefer har forpligtet sig til at arbejde med anbefalingerne. Hvis I vil vide mere om arbejdet med sundhedsledelse, er der også udarbejdet en evalueringsrapport af Projekt Sundhedsledelse, samt en animationsfilm der fortæller om modellen. Materialerne kan downloades fra Københavns Kommunes intranet (KKintra) og hjemmeside: Udarbejdet af Folkesundhed København, Københavns Kommune og Koncernservice, Københavns Kommune, oktober 2013 Henvendelse vedrørende materialerne kan rettes til Projektleder Anne Blædel, Folkesundhed København Tryk Centertryk A/S, Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk 2 Layout og design KK Design

3 INDHOLD S.4 INDLEDNING S.6 MODEL TIL SUNDHEDSLEDELSE S.7 SKEMA TIL SUNDHEDSLEDELSE S.8 SUND LEDELSE S.9 SYNLIG SUNDHED S.10 SUND OPGAVELØSNING S.11 SUNDE VÆRDIER S.12 SUNDE MÅL S.13 SUND SAMMENHÆNG S.15 SUNDE RAMMER S.17 SUNDE TILBUD S.19 ANBEFALINGER 3

4 SUNDHEDSLEDELSE Arbejdspladsen er en vigtig arena i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Vi tilbringer meget tid på arbejdspladsen, og arbejdspladsen påvirker vores normer og adfærd. Derfor er sundhedsfremme blevet et vigtigt værktøj til at få attraktive og sunde arbejdspladser, hvor medarbejderne kan føle arbejdsglæde og trives. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan sundhedsarbejdet gribes an. Der er etiske overvejelser, der skal gøres, og hvis arbejdet med at fremme sundheden på arbejdspladsen virkelig skal lykkes, kræves det, at der arbejdes strategisk med sundhed. Sundhedsledelse skal dermed ses som en disciplin på lige fod med andre ledelsesopgaver og ikke som en selvstændig disciplin. Sundhedsledelse er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, hvorfor der endnu ikke findes en entydig definition. Dog er der en række fællestræk, når vi ser på de definitioner, som fx Arbejdsmiljørådet, Sundhedsstyrelsen og Ledernes Hovedorganisation giver. Der er enighed om, at sundhedsledelse omfatter: At tænke sundhed ind i det strategiske grundlag og i ledelsesredskaberne At tænke sundhed ind i dagligdagen og opgaveløsning At skabe sunde rammer og prioritere sundhedsfremme At ledelsen skal være rollemodel Desuden er der enighed om, at det er vigtigt at drøfte sundhedsledelse i de respektive fora, hvor ledelse og medarbejdere drøfter strategi, kvalitet, drift og økonomi. SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN Den model for sundhedsledelse, som præsenteres i denne publikation (se side 6), er udviklet på baggrund af arbejdet med sundhedsledelse på otte arbejdspladser i Københavns Kommune. Modellen er bygget op, så den har otte overordnede strategiske elementer. Sund ledelse Synlig sundhed Sund opgaveløsning Sunde værdier Sunde mål Sund sammenhæng Sunde rammer Sunde tilbud 4

5 Alle otte elementer skal indgå for, at der er tale om sundhedsledelse og det at arbejde strategisk med sundhed. Hvert af de otte elementer er uddybet med konkrete eksempler på indsatser. Eksemplerne stammer fra erfaringer fra kommunens mangeårige arbejde med strategisk sundhedsfremme og særligt fra Projekt Sundhedsledelse For at sikre et strategisk fokus anbefales det, at man starter med at kortlægge og drøfte, hvor man allerede arbejder strategisk, og hvor der er behov for en opprioritering. Først derefter går man til de konkrete indsatser og ser på disse. Modellen kan således både anvendes til at give et overblik over, hvad sundhedsledelse rummer, til kortlægning af behov og til drøftelse af, hvordan man arbejder med sundhedsledelse. Modellen indeholder et kortlægningsskema (se side 7), som kan anvendes til at udarbejde kortlægningen og planlægningen af arbejdspladsens konkrete indsatser. Fælles for eksemplerne i dette inspirationskatalog er, at sundhedsledelse er indtænkt på et strategisk og strukturelt niveau, som har betydning for arbejdspladsens rammer og vilkår, der retter sig mod alle medarbejdere. 5

6 MODEL TIL SUNDHEDSLEDELSE SUND LEDELSE Sundhed i de ledelsesmæssige beslutninger Understøtte sundhedsinitiativer i ord og handling Kompetenceudvikling af ledelse SYNLIG SUNDHED Øremærke midler til sundhed Sundhed i alt relevant kommunikation Sætte sundhed på dagsordenen SUND OPGAVE- LØSNING Sundhed i mødet med borgeren Sundhed i planlægning af arbejdet Årshjul, dagsordener SUNDE VÆRDIER Politik for sundhedsfremme Eksisterende værdier og politikker MUS og resultatkontrakter Omsorgs- og fraværsindsatser SUNDE MÅL Kortlægning og dialog Sætte skriftlige mål og succeskriterier SUND SAMMENHÆNG APV-arbejdet MED og AMO uddannelse Årlige arbejdsmiljødrøftelser Sundhed i arbejdsmiljø- og miljøcertificering Forankre sundhedsfremme i MED SUNDE RAMMER Sund kantine og mødeforplejning Fysisk aktivitet og træning i arbejdstiden Transportpolitik og firmacykler Røgfri arbejdstid Fælles sund pausekultur SUNDE TILBUD Rygestophold Motionshold Frugtordning Mindfulness Fysioterapi og massage Sundhedscoaching 6

7 SKEMA TIL SUNDHEDSLEDELSE INDSATS Beskriv det I allerede gør Er der behov for forbedringer? Skriv ja/nej og prioritering Hvis ja, skriv forslag til forbedringer og/eller nye tiltag SUND LEDELSE SYNLIG SUNDHED SUND OPGAVELØSNING SUNDE VÆRDIER SUNDE MÅL SUND SAMMENHÆNG SUNDE RAMMER SUNDE TILBUD 7

8 SUND LEDELSE Hvis sundhedsledelse skal lykkes, er det afgørende, at ledelsen prioriterer sundhed, tager det seriøst og tænker sundhed ind i ledelsesmæssige beslutninger. Det gælder både øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse skal lægge linien, og mellemlederne skal følge op og implementere sundhed i det daglige arbejde, hvor de er tæt på medarbejderne. Sundhed i ledelsesopgaven kan implementeres ved: AT TÆNKE SUNDHED IND I DE LEDELSESMÆSSIGE BESLUTNINGER At tænke sundhed ind i både små og store beslutninger kommer ikke af sig selv. Det kræver dels en beslutning om at ville det og nogle strukturer, der understøtter beslutningen. Eksempler på strukturer er ledermøder, personalemøder, budgetter, politikker og ledelsessystemer. AT UNDERSTØTTE SUNDHEDSINITIATIVER I ORD OG HANDLING Hvis arbejdspladsen fx har indført elastiktræning eller besluttet, at alle skal huske at holde pauser, skal ledergruppen både italesætte, støtte og opfordre medarbejderne til sund adfærd og selv have den sunde adfærd. Det virker ikke troværdigt, hvis det kun er i ord, ledergruppen støtter, men ikke selv deltager. Således skal ledergruppen være opmærksom på, at man altid som leder er rollemodel for sine medarbejdere. Ledergruppen må gå foran og holde fast i de sundhedsfremmende initiativer, der er sat i gang. Ledergruppen kan også gå foran i forhold til at foreslå nye sundhedsinitiativer. AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDELSEN Flere undersøgelser har vist, at uddannelse af ledelsen inden for sundhedsfremme er afgørende for, om ledelsen prioriterer og kan motivere medarbejderne til at være med til at udvikle og prioritere sundhedsfremmearbejdet. Kompetenceudvikling er dermed afgørende for, om ledelsen lykkes med at forbedre sundheden på arbejdspladsen. I Københavns Kommunes lederudviklingsprogram (LUP 3) er sundhedsledelse blevet en del af programmet. Sundhedsledelse kan med fordel også tænkes ind i andre kompetence- og udviklingsforløb, hvor det er relevant, fx inden for økonomi og arbejdsmiljø. 8

9 SYNLIG SUNDHED Der er mange måder man kan prioritere sundhed og gøre det synligt på. Dette kan fx foregå ved: AT ØREMÆRKE MIDLER TIL SUNDHED I BUDGETTET Økonomiske midler giver mulighed for at skabe sunde rammer hele året. Det kan være alt fra store investeringer, som at etablere ergonomisk kontorindretning eller sund kantinedrift til små investeringer, som indkøb af træningsprogram og træningselastikker til de ansatte. AT LADE SUNDHED INDGÅ I ALT RELEVANT KOMMUNIKATION BÅDE EKSTERN OG INTERN I introduktionsforløb til nyansatte, skriftligt og mundtligt, som både kan fortælle om arbejdspladsens mål og handleplan for indsatsen samt om sundhedsfremmende tilbud. I stillingsannoncer er det naturligt at nævne, at arbejdspladsen har fokus på sundhed, og at man forventer, at de ansatte ønsker at engagere sig i det arbejde. I nyhedsmails eller på intranettet kan man løbende holde fokus på sundhed og fortælle om nyheder, nye tiltag eller minde om eksisterende tilbud. I personaleblade kan arbejdspladsen fortælle de gode historier, som kan inspirere medarbejdere og andre arbejdspladser. Det kan være en god ide med jævne mellemrum at oplyse om eksisterende sundhedsfremmetilbud til medarbejderne. Dette er både af hensyn til nyansatte, men også for at minde alle ansatte om, hvad der er af tilbud på arbejdspladsen. Erfaringerne viser, det er nødvendigt. AT SÆTTE SUNDHED PÅ DAGSORDENEN Med dette menes at have fokus på sundhed i mange forskellige sammenhænge, både ved møder, i forbindelse med traditioner som sommer- og julearrangementer, idrætsdage eller ved arrangementer for kunder, borgere og pårørende. 9

10 SUND OPGAVELØSNING En effektiv måde at få sundhed ind i dagligdagen er ved at tænke sundhed ind i kerneopgaven, i opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse. At arbejdspladsen bidrager til den enkelte medarbejders sundhed er en gevinst for medarbejderen, men også en fordel for arbejdspladsen og det arbejde, der skal udføres. SUNDHED I MØDET MED BORGEREN På mange arbejdspladser i Københavns Kommune arbejder medarbejderne i direkte kontakt med borgerne som fx børne- og ungeområdet og service- og plejeområdet. På de områder kan sundhed integreres i arbejdet med borgeren gennem fx fælles træning med børnene i daginstitutionerne, med de ældre borgere på plejecentrene og beboerne på psykiatriske bosteder. Andre eksempler er fælles sundhedsdage, temamøder, events og endelig fælles sunde rammer både ift. sunde madordninger, miljøer uden tobaksforurening og træningsmuligheder. På denne måde opnås en positiv sundhedseffekt for både medarbejderne og borgerne. SUNDHED I PLANLÆGNINGEN AF ARBEJDET I forbindelse med planlægningen af det daglige arbejde kan sundhed fx tænkes ind ved at planlægge sunde pauser, som enten kan være fysisk aktive pauser eller pauser med afslapning og musik. Desuden kræver det på nogle arbejdspladser særlig planlægning at sikre, at medarbejderne har/tager tid til frokostpause. Målrettet fysisk træning, som styrker kondition, led og muskler, kan, hvis det tænkes ind i arbejdstiden som en arbejdsopgave, være med til at forebygge nedslidning. SUNDHED I ÅRSHJUL OG PÅ DAGSORDENEN De fleste arbejdspladser har indsat milepæle og lavet årshjul, som ledergruppen eller medbestemmelse- og medindflydelsesudvalget (MED), samarbejdsudvalget (SU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) arbejder ud fra. For at holde fokus på sundhedsfremme anbefales det, at sundhedsindsatserne og målene skrives ind i disse styringsredskaber. Lad sundhedsfremme være et fast punkt på dagsordenen til møder på alle niveauer fx teammøder, afdelingsmøder, personalemøder, MED/SU/AMO-møder, ledermøder, centerchefmøder o.a. For at sikre en kvalificeret drøftelse af punktet kan det evt. tænkes konkret ind i relevante dagsordenspunkter ved at spørge; hvilke konsekvenser har denne beslutning for vores sundhed? 10

11 SUNDE VÆRDIER I november 2012 har Københavns Kommune for første gang fået en Politik vedrørende sundhedsfremme for kommunens ansatte, der gælder i alle forvaltningerne. Derfor er det oplagt, at forvaltningerne og arbejdspladserne tager udgangspunkt i politikken og ud fra den beslutter, hvilke indsatser der er behov for på både arbejdsplads- og forvaltningsniveau. AT TAGE UDGANGSPUNKT I KOMMUNENS FÆLLES SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Forvaltningen centralt kan starte med at arbejde med de fire opgaver, der er listet op i politikken, som handler om at kortlægge behovet, planlægge fælles indsatser, evaluere og tænke sundhed ind i arbejdet med arbejdspladsvurderinger (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser. Forvaltningens kortlægning og fælles retningslinjer kan derefter sendes ud til arbejdspladserne, som på den baggrund kan udarbejde lokale indsatser og handleplaner. AT TÆNKE SUNDHED IND I EKSISTERENDE POLITIKKER OG VÆRDIER Fælles for værdier og politikker er, at de sender signaler om ønsket adfærd. Fordelen ved at indskrive sundhed i allerede eksisterende politikker og værdier er, at det fastholder fokus, øger samtænkning og koordinering og gør det nemmere at implementere sundhed inden for en allerede etableret struktur. AT INTEGRERE SUNDHED I EKSISTERENDE SYSTEMER, SOM FX MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALEN (MUS) OG RESULTATKONTRAKTER Den årlige MUS-samtale er en oplagt mulighed for en dialog mellem leder og medarbejder om, hvordan arbejdspladsen kan støtte op om og bidrage til udviklingen af medarbejderens udvikling og kompetencer, hvor sundhed også er et relevant emne. Det anbefales, at der i samtalen tages udgangspunkt i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejderens sundhed i arbejdstiden frem for den enkeltes eget bidrag til sin sundhed. Målsætninger for arbejdet kan med fordel indskrives i resultatkontrakter, hvor lederen forpligter sig til at gennemføre og implementere sunde tiltag på arbejdspladsen. AT INTEGRERE SUNDHED I SYGEFRAVÆRS- OG OMSORGSSAMTALER Det er en ledelsesopgave at holde sygefraværssamtaler, men det er forskelligt fra forvaltning til forvaltning, hvornår der holdes henholdsvis sygefraværssamtaler og omsorgssamtaler. Det er oplagt at bringe sundhed på banen i både omsorgs- og fraværssamtaler inden for de rammer, der er mulighed for således at fraværssamtalen danner udgangspunkt for en respektfuld dialog om sundhed i relation til arbejdet. 11

12 SUNDE MÅL Inden arbejdspladsen iværksætter sundhedsfremmende initiativer, er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere, fx MED, tager stilling til, hvad man overordnet gerne vil have ud af sundhedsindsatsen, og hvordan man vil inddrage resten af arbejdspladsen. KORTLÆGNING OG DIALOG Det er en god idé, hvis MED starter med at drøfte sundhed, holdninger, erfaringer, etik og ønsker, inden de breder diskussionen ud på hele arbejdspladsen. Erfaringerne viser, det giver en mere kvalificeret dialog. Derefter kan MED vælge at udfylde kortlægningsskemaet på side 7, og på baggrund af kortlægningen prioritere de strategiske indsatser og dernæst de konkrete initiativer under indsatsen. Hvis MED er usikker på medarbejdernes holdninger, ønsker og mål for sundhedsfremme, kan det være en god ide at kortlægge medarbejdernes ønsker, inden man endeligt beslutter sig for, hvilke konkrete indsatser man vil sætte i gang. Det er en fordel, hvis kortlægningen foregår i de eksisterende processer som fx APV, MUS, GRUS og Trivselsundersøgelser. Det kan både spare ressourcer og skabe synergi. At afholde dialogmøder med medarbejderne, hvor MED kan fremlægge deres forslag og få medarbejdernes synspunkter og ønsker, skaber gennemsigtighed og ejerskab. En anden måde, hvorpå man kan afdække medarbejdernes behov og interesse, er ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. Fordelen ved spørgeskemaer i forhold til dialogmøder kan være, at alle har mulighed for at svare, og at det er anonymt. AT SÆTTE SKRIFTLIGE MÅL OG SUCCESKRITERIER På baggrund af kortlægningen kan en endelig plan og konkret handleplan udarbejdes. Handleplanen bør indeholde beskrivelse af indsatsen, mål for indsatsen, succeskriterier, tidsplan, ansvarlig og hvordan man vil evaluere og følge op på indsatsen. 12

13 SUND SAMMENHÆNG Det anbefales at sammentænke sundhedsfremme og arbejdsmiljø, idet man ved at tænke sundhed ind i de allerede etablerede arbejdsmiljøsystemer kan sikre en systematisk og vedvarende indsats. Integrationen af sundhedsfremme og arbejdsmiljø omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder trivsel. SUNDHED I APV-ARBEJDET Der er mange muligheder for at inddrage sundhed i APV, da der er metodefrihed ifm. valg af APV-metode. Flere arbejdspladser bruger en skemamodel til APV-arbejdet, fx med udgangspunkt i skemaer fra Arbejdsmiljø København, og nogle arbejdspladser har i tillæg udarbejdet et nyt skema om sundhed, som supplerer de andre skemaer. Eksempler på sundhedsspørgsmål fra to forskellige arbejdspladser: Har du ofte smerter i kroppens led og muskler? Synes du, at din arbejdsplads gør nok, for at du kan være i form til at klare dit arbejde? Er det muligt at spise sundt på arbejdspladsen (fx sund madordning, frugtordning og sund mødeforplejning)? Er din arbejdsplads alt i alt en sund arbejdsplads, som gør det nemt at leve sundt, mens du er på arbejde? SUNDHED I MED- OG ARBEJDSMILJØUDDANNELSEN Sundhed kan med fordel implementeres i uddannelse af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, MED mv. I forhold til arbejdsmiljøuddannelsen bør sundhedsfremme både indgå i den obligatoriske uddannelse og i den supplerende uddannelse, som et længere forløb, fx bestående af to halve dage. Ligeledes bør sundhed indgå i MED-uddannelsen. 13

14 SUNDHED I DE ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSER Alle arbejdspladser skal ifølge Arbejdstilsynet holde en årlig drøftelse af arbejdsmiljøet. Her vil det være oplagt også at drøfte sundhedsfremme. Arbejdstilsynet har udarbejdet en generel guide til den årlige arbejdsmiljødrøftelse, som arbejdspladsen kan tage udgangspunkt i og så tilføje spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen under overskrifterne, så de fx lyder: Har I haft nogen særlige arbejdsmiljø- og sundhedsudfordringer det seneste år? Har I steder eller arbejdsmetoder, der udgør en risiko for arbejdsmiljøet og/eller sundheden? Hvad virker positivt på arbejdsmiljøet og sundheden? Står arbejdspladsen over for nye opgaver eller ændringer, som påvirker arbejdsmiljøet og/eller sundheden? SUNDHED OG ARBEJDSMILJØCERTIFICERING Hvis arbejdspladsen ønsker at blive arbejdsmiljøcertificeret, så er der i nogle tilfælde krav om, at arbejdspladsen gennemfører sundhedsfremmende initiativer. Det er under alle omstændigheder en oplagt mulighed at arbejde med sundhed ifm. arbejdsmiljøcertificering. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har man i forbindelse med indførelse af miljøcertificering valgt at udvide certificeringen med en certificering af sundhed, arbejdsmiljø og rummelighed. Denne udvidede certificering kaldet Grøn Smiley har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemført med gode erfaringer siden FORANKRING AF SUNDHEDSARBEJDET I Københavns Kommune har alle forvaltninger en MED-organisation, og det er her sundhedsarbejdet skal forankres. Dels fordi sundhedsfremme i forbindelse med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) -aftalen 2008 og 2011 er blevet en del af MED s arbejdsopgave og ansvar. Og dels fordi det giver den bedste mulighed for, at sundhedsarbejdet bliver permanent, og beslutningerne tages i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere. 14

15 SUNDE RAMMER Arbejdspladsen kan via strukturelle indsatser sætte rammen, så det sunde valg bliver lettere for den enkelte medarbejder. Der er dog først tale om en sundhedskultur, når medarbejderne vælger det sunde, fordi det er naturligt. For at få dette til at ske er det vigtigt at inddrage medarbejderne i arbejdet med sundhedsindsatserne. Fordelene ved sunde rammer og såkaldte strukturelle tiltag er, at de er kollektive, og at det ikke hele tiden er op til den enkelte, at modstå fristelserne og tage det sunde valg. Det kan fx gøres ved: AT ETABLERE EN SUND KANTINE SAMT SUND MØDEFORPLEJNING Hvis man er så heldig at have en kantine på arbejdspladsen, er det en oplagt måde at nå mange medarbejdere og sørge for, at hvis de benytter kantinen, får de et sundt og billigt måltid mad. Maden kan sammensættes, så den overholder de ti kostråd. Derudover kan der skabes sunde rammer ved at erstatte eventuelle sodavands-automater med vandkølere og sørge for sund mødemad. Arbejdspladser uden kantine kan have muligheder som fx at benytte nærliggende kommunale kantiner, få sund frokost udefra eller arrangere interne madordninger AT ETABLERE FYSISK AKTIVITET OG TRÆNING I ARBEJDSTIDEN For at kunne klare arbejdet uden at blive nedslidt ved vi i dag, at det er nødvendigt at være i god fysisk form, uanset om man har let, moderat eller hårdt fysisk arbejde. Hvis vi skal have alle med til fysisk aktivitet, skal det være billigt, lettilgængeligt og attraktivt. Den mest effektive løsning er at etablere træning som en del af arbejdet, en arbejdsopgave på lige fod med andre opgaver og i arbejdstiden. TRANSPORTPOLITIK OG FIRMACYKLER En transportpolitik - som sætter rammen for, hvordan man transporterer sig rundt i byen til møder, eller når en arbejdsplads har forskellige adresser (minus bil og taxa), og hvor man samtidig tilbyder firmacykler og eventuelt regntøj er endnu en måde at skabe sunde rammer. RØGFRI ARBEJDSTID På flere og flere arbejdspladser i Københavns Kommune vælger medarbejderne i samarbejde med ledelsen at indføre røgfri arbejdstid, som betyder, der slet ikke ryges i arbejdstiden, heller ikke uden for matriklen. Dette udgør en sund ramme, der kan have stor betydning for medarbejdernes sundhed, da både aktiv og passiv rygning er den største livsstils-dræber og samtidig en stor årsag til ulighed i sundhed. Røgfri arbejdstid bør følges op med både oplysning og især attraktive tilbud om hjælp til de rygere, der gerne helt vil stoppe med at ryge. 15

16 FÆLLES SUND PAUSEKULTUR For at understøtte at alle får holdt pauser i løbet af arbejdsdagen kan arbejdspladsen gøre flere tiltag. En pausepolitik kan være med til at sætte rammen og formidle, at det er vigtigt med pauser, hvad en pause kan bruges til, og hvordan man vil understøtte det. Gode fysiske rammer, hvor man kan holde pauser og at tænke pauser ind i arbejdets tilrettelæggelse kan også understøtte en sund pausekultur. 16

17 SUNDE TILBUD Der er mange muligheder for sundhedsfremmende tilbud til de ansatte kun fantasien sætter grænser. Det er vigtigt, at der er en plan med tilbuddene, og at man ved, hvad man vil med tilbuddene, dvs. at det hænger sammen med en overordnet plan og strategi for sundhedsfremme på arbejdspladsen, og at der evalueres på indsatsen. Eksempler på tilbud kunne være: RYGESTOPHOLD I Københavns Kommune er rygestophold et permanent tilbud til medarbejderne. Metoden for rygestopkurserne er baseret på mange års erfaring og med stor dokumenteret virkning. Det bedste resultat opnås, når kurserne afholdes i arbejdstiden, på arbejdspladsen, og der skal med jævne mellemrum være oplysning om tilbuddet og fokus på fordele ved røgfrihed. MOTIONSHOLD Motionshold på arbejdspladsen har mange fordele. Udover selve motionen er der flere sociale gevinster. Det er sjovt at bevæge sig og dyrke motion sammen med kolleger. Motion styrker sammenholdet og samarbejdet og giver mere overskud i hverdagen. Inden et motionshold sættes i værk er det vigtigt at undersøge interessen og være sikker på, at der er nok medarbejdere, der vil deltage, samt at der er nogle medarbejdere, der vil være ambassadører for motionen. Erfaringer viser også, at man skal være indstillet på, at selve motionen skal fornys med andre former for motion og bevægelsesøvelser. FRUGTORDNING Mange arbejdspladser i Københavns Kommune har frugtordninger. Undersøgelser har vist, at firmafrugtordninger øger medarbejdernes frugtindtag, og mange medarbejdere sætter stor pris på ordningen. MINDFULNESS Mindfulness er en metode til at arbejde med mental sundhed og som kan være med til forebygge stress. En del arbejdspladser har med fordel tilbudt medarbejderne kurser i mindfulness. Kurserne har givet værktøjer til nærvær og stressforebyggelse bl.a. ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. 17

18 FYSIOTERAPI OG MASSAGE Fysioterapi og massage til medarbejderne kan tilrettelægges på mange forskellige måder og omfatte forskellige tilbud. I nogle tilfælde bærer tilbuddene mere præg af personalegode og velvære end direkte sundhedsfremme. Hvis der ønskes en sundhedsfremmende indsats, som bl.a. kan være med til at forebygge nedslidning, kræves det, at indsatsen kobles med arbejdsmiljøarbejdet og træningstilbud på arbejdspladsen. Således at fx en indsats i forhold til rygproblemer både indeholder fysioterapi/massage, ergonomisk indretning og træning, den enkelte kan gøre for at forebygge nedslidning. SUNDHEDSCOACHING AF LEDERE Formålet med coaching er, at der i samtalerne skabes rum for lederne til at reflektere over egen lederpraksis og evt. udfordringer i at arbejde med sundhedsfremme. Vores erfaring er, at coaching kan være en hjælp og støtte for lederne til at arbejde med sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme. Emner, som kan være relevante at komme ind på, er eksempelvis; lederen som rollemodel, etiske overvejelser, særlige udfordringer som fx manglende opbakning fra medarbejdere osv. Det er vigtigt, at de, som gennemfører sundhedscoachingen, er uddannede i coachingmetoder. 18

19 ANBEFALINGER Koncernservice og Folkesundhed København har følgende anbefalinger til Københavns Kommunes forvaltninger på baggrund af erfaringerne fra Projekt Sundhedsledelse (september 2011 november 2013). Anbefalingerne er taget til efterretning af forvaltningernes HR-chefer, som samtidig har forpligtet sig til at arbejde med anbefalingerne. Anbefalingerne skal understøtte forvaltningernes arbejde med det strategiske sundhedsarbejde og arbejdet med Politik vedrørende sundhedsfremme for kommunens ansatte. Anbefalingerne (i ikke prioriteret rækkefølge) er: 1. SÆT KLARE MÅL FOR SUNDHEDSARBEJDET Formålet med at sætte mål for sundhedsarbejdet er dels at få fokus på, hvilke resultater der ønskes og opnås, dels at kunne følge op på, hvordan det går med målene. Det kan ske i sammenhæng med fx de årlige arbejdsmiljødrøftelser og/eller arbejdet med sundhedsfremmepolitikken. 2. PRIORITÉR SUNDHED I FORVALTNINGEN OG FORANKR DET I HELE MED-ORGANISATIONEN Det er helt afgørende for at få effekt af sundhedsfremmearbejdet, at det prioriteres af ledelsen og forankres i MED, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder. Det skal både ske i øverste MED samt i resten af MED-organisationen på område- og arbejdspladsniveau. Arbejdet kan også prioriteres ved at afsætte midler på budgettet fx i form af en pulje, som arbejdspladserne kan søge til lokale sundhedsindsatser. 3. SØRG FOR AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDERE OG MED-ORGANISATIONEN Sundhedsledelse er et nyt område, og kompetenceudvikling er væsentlig, for at kunne løfte opgaven. Derfor skal sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme indgå i kommunens egen uddannelse af ledere fx i ledelsesudviklingsprogrammerne LUP 3 og 2, samt i MED og arbejdsmiljøorganisationens uddannelse fx som supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Videndeling i forhold til arbejdet med sundhed kan inddrages i eksisterende netværk. 4. TÆNK SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ SAMMEN At tænke sundheds- og arbejdsmiljøindsatserne sammen giver endnu bedre resultater, end hvis indsatserne sker hver for sig. Det anbefales, at forvaltningerne sikrer, at sundhed indgår i de årlige arbejdsmiljødrøftelser og i APV, og i en form der er tilpasset forvaltningerne. 5. TÆNK SUNDHED SAMMEN MED KERNEOPGAVEN Ved at træne sammen med beboerne på plejecentrene og børnene i daginstitutionerne opnås en win-win situation med sundhedsfremme for både medarbejdere og borgere. Det anbefales, at arbejdspladser, hvor medarbejderne har direkte borgerkontakt, ser på, hvilke sundhedsfremmeindsatser de kan gennemføre sammen med borgerne. 6. PRIORITÉR SUNDE RAMMER OG GØR SUNDHEDSTILBUD ATTRAKTIVE Formålet med sunde rammer er at gøre det sunde valg let for alle på arbejdspladsen og derved nå mange og være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Sunde rammer er fx kantine med sund mad, træning i arbejdstiden og røgfri arbejdstid. Det anbefales, at der udarbejdes fælles rammer på tværs af forvaltningerne for træning og sund mad på arbejdspladsen. Tilbud skal være attraktive; lettilgængelige, billige og skal så vidt muligt foregå i arbejdstiden. 19

20 Få mere inspiration til arbejdet med sundhedsledelse i Sund By Netværkets vejledninger fx om sundhed i APV og Sundhed i MUS. Vejledningerne er udgivet som e-hæfter og kan frit kopieres eller downloades fra Sund By Netværkets hjemmeside: Find dem under menupunktet: publikationer. 20

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012 Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 De primære psykiske APV-handleplaner i Enhedsadministrationen ligger på administrationscenter- og vicedirektørniveau samt underliggende enheder.

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads

Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Velkommen Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads 9:45 Morgenmad 10:00 Velkommen og introduktion Social ulighed i sundhed og potentialet for at

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland

Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland Baggrund Når vi trives i arbejdet, oplever vi balance mellem krav, behov, kompetencer og ressourcer. Erfaringer fra mange arbejdspladser viser, at trivsel

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes.

Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes. Sygefravær Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes. Nøgletal og indikatorer Økonomisk effektmål År 2012 2013 2014 2015 Kr. 2012-pl 37.028.000

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

APV Transport quick-guide

APV Transport quick-guide APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Folkesundhed Aarhus tilbyder private og offentlige arbejdspladser samt

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Indsatsmål (2014-2015), Sundhed og omsorg

Indsatsmål (2014-2015), Sundhed og omsorg , Sundhed og omsorg Indsatsmål (2014-2015) Afdeling: Træning og hjemmepleje Vest Synliggørelse med særlig opmærksomhed på kost og motion. Forebygge stress og travlhed n værdi vil Glæde, overskud, raske

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.

Læs mere

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013 Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013 Arbejdsmiljødrøftelse for Odense Kommune Rapport trukket d. 18-03-2013 Kære arbejdsmiljøgruppe Arbejdsmiljøet er et fælles anliggende, hvor alle ansatte i Odense

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011 om

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Kodeks for god politisk ledelse

Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune FORORD Dette er den første overordnede personalepolitik i Varde Kommune efter kommunalreformen den 1. januar

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vær MED. i en dans for alle ansatte!

Vær MED. i en dans for alle ansatte! Version 20130911/DJ Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MEDbestemmelse i Næstved Kommune Hvad er MED - hvordan skal musikken spille? MED er gensidig

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere