Kasper Nefer Olsen. 24 Préludes. For: Klaver. trofe MMXV
|
|
- Eva Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kasper Nefer Olsen Préludes For: Klaver trofe MMXV
2 Préludes Kasper Nefer Olsen Forlagsredaktion: Michael Erbs.strofe.dk trofe 011 B trofe MMXV
3 Introduktion til Préludes (000/006) Ordet præludie betyder, som enhver kan høre (latin prae-ludium < ludo [jeg spiller]), «forspil». I barokken optræder præludiet især i to roller: som forspil til en suite (en række satser i skiftende taktart, med forbillede i dansemusikken), eller som forspil til dét barokke «mesterstykke» som er fugaen. I begge tilfælde er præludiets funktion at definere en toneart for det følgende. Tonearter findes fordi ethvert instrument eller væsen der kan frembringe en tone (dvs en lyd med én bestemt dominerende frekvens), hermed også frembringer en serie af såkaldte overtoner, hvis (højere) frekvenser står i simple matematiske forhold til den første tones dominerende frekvens (oktav :1, kvint :, kvart :, osv). Hvis man antager det «naturlige» princip at en tone Q' med dobbelt så høj frekvens som den vilkårligt valgte grundtone Q er «den samme» tone (i samme forstand som når vi siger at klokken 1 er «det samme» som klokken, dvs matematisk udtrykt at oktaven = forholdet :1 her sættes = identitet), finder man at alle overtoner ordner sig i en skala af bare 1 toner fra Q til Q'. Det skyldes at 1 kvinter (forholdet : appliceret 1 gange = 19,76) svarer næsten nøjagtigt til 7 oktaver (forholdet :1 appliceret 7 gange = 18). De 11 mellemliggende toner kan, naturligvis, hver for sig være grundtone for sin egen skala; men disse skalaer vil, som en konsekvens af oktav-identitetsprincippet, bestå af tilnærmelsesvis de samme toner. Tilnærmelsesvis. For hvis dette naturlige system fungerer uden problemer når vi bare går rundt og nynner for os selv (eller spiller et instrument uden fastlagte tonehøjder, som fx en violin), vil det for en række instrumenter herunder ikke mindst den vigtige klaverfamilie i praxis være nødvendigt at stemme instrumentet ud fra én foretrukken grundtone, hvilket betyder at det kun tilnærmelsesvis vil være muligt at spille på et sådant instrument i andre tonearter, dvs med andre grundtoner. Og tilnærmelsesvis muligt vil det endda kun være hvis de to forskellige grundtoner er nært beslægtede (fx i kvintforhold): jo fjernere fra hinanden, jo mere «slinger i valsen». Prisen for at have et
4 instrument perfekt stemt ud fra overtonerækken til en given grundtone, er at der vil være skalaer og harmonier med andre grundtoner svarende til andre taster på samme instrument som ganske enkelt ikke kan spilles uden ubehag. Man sagde om et sådant instrument at det havde en «syg ulv» (forstyrret kvint). Dette problem kan forekomme rent teoretisk set fra den ugentlige salmesangs uprætentiøse synspunkt; men for komponisten (eller for den virtuose improvisator) betyder det en alvorlig, principiel begrænsning: han kan ikke frit modulere (dvs skifte mellem tonearter), hvis han ikke vil risikere at fremmane det uskønne utyske. Løsningen er som foreslået i 1686 af den tyske organist og musikteoretiker Andreas Werckmeister (der, ligesom Bach, var religiøs og mente at det veltempererede klaver var et exempel på «hvorledes veltempererede Mennesker leve og juble med GUd i stadig, ligevægtig og evig Harmonie») at stemme instrumentet på en måde som udjævner forskellene mellem forskellige grundtoner. Werckmeister synes selv at plædere for et system hvor tonearterne ganske vist bliver forenelige, men hver for sig bevarer et særpræg; men i sin yderste konsekvens som efterfølgende er blevet international standard fører idealet om alle tonearters absolutte disponibilitet til simpelthen at sætte den samme proportion mellem enhver af de 1 toner i skalaen og den følgende. Dermed bortfalder de naturlige intervallers privilegium: kun oktaven (:1) bibeholdes rent; alle andre intervaller bliver strengt taget «urene» (kvinterne ikke så meget, tertserne lidt mere); men ingen skurrer i øret som før den «syge ulv» der hermed er effektivt fordrevet! Det var for at fejre denne landvinding at Bach i 17 skrev sit Wohltemperiertes Clavier, hvori han tilbød 1 præludie + 1 fuga i hver eneste af de tonearter (1 dur og 1 mol) som kan praktiseres på et instrument af klaverfamilien. Ved samme lejlighed forsvandt ganske vist «mystikken» omkring tonearternes respektive egenart, som havde optaget sindene siden antikken: der var stadig forskel på dur og mol, javist; men der var ikke egentlig længere forskel på C-dur og Es-dur: det var herefter bare det samme med forskellig fingersætning. Og det var ikke den eneste modsigelse. Meningen med et præludium var jo, som sagt, at definere en toneart. For så vidt er det en «modsigelse» hos Bach at hans mol-præludier ganske vist begynder i dén toneart som de skulle definere, men i kraft af en konvention i samtiden slutter i dur (tonikavarianten), dvs at fx c-mol-præludiet faktisk slutter i C- dur. Beethovens Opus 111 som ved et bemærkelsesværdigt tilfælde er skrevet
5 nøjagtigt 100 år senere (18) ligner en ironisk kommentar hertil: sonaten (angiveligt i c-mol) består af bare satser, den første i c-mol, den anden i... C-dur! Men Bachs exempel danner skole: at «beherske» samtlige tonearter står herefter som en værdig målsætning. Chopin påbegynder sine i 186, netop 10 år efter Werckmeisters opfindelse. Præludiet som kortform tiltaler den impulsive romantiker; det systematiske aspekt gør det i mindre grad: det tager faktisk den ellers indfaldsrige kosmopolak år at gøre sin cyklus færdig som han i øvrigt organiserer efter kvintcirklen, og ikke efter den kromatiske skala (som Bach havde gjort selv om kvintcirklen var formuleret af Heinichen allerede i 1710). Fugaen er dog i mellemtiden gået helt af mode, og vi står derfor over for en ny modsigelse: vi har igen fået præludier, javist; men de er ikke længere præludier til noget andet end sig selv! Måske var det derfor Chopin holdt fast ved at der i det mindste stadig skulle være den fulde kromatiske cyklus, som han endda prøvede at «give ny mening» i kraft af kvintcirklen. Det forhindrede ikke det romantiske præludium i at dø en langsom død, i Rusland. Den unge Skrjabin beslutter i 1888 (som 16-årig) at skrive en cyklus på efter Chopins model, men går i stå efter bare og bliver først færdig 8 år senere langt størstedelen af dette Opus 11 er skrevet i 189/96. Da har han fået smag for genren, men opgiver helt kvintcirklen, og udgiver præludier i små samlinger af -7 stykker, oftest og mestendels i dur indtil han fra og med 191 endog helt ophører med at angive tonearten. For den unge Rachmaninov er begrebet endnu mere uforpligtende: præludiet er blot en mindre genre, blandt så mange andre. Hans første står som det eneste med denne betegnelse sammen med andre «fantasistykker» i hans Opus fra 189, og først med to senere samlinger af henholdsvis 10 og 1 præludier (i 190 og 1910) bliver den fulde cyklus retableret som om komponisten i første omgang havde «glemt» at præludiet egentlig hører hjemme i en sådan sammenhæng! Min egen erfaring med præludiet gentager, på besynderlig vis, Skrjabins (uden sammenligning i øvrigt): også jeg tænkte, som «ung» komponist, at præludier måtte være et godt sted at starte, prøve sine kræfter og gøre lidt erfaringer; også jeg måtte i første omgang (sommeren 000) give op efter bare ; og også jeg gjorde cyklen færdig lidt mere end et halvt årti senere (foråret 006). Det var da 0 år efter Werckmeisters opfindelse, og altså 170 år efter Chopin. Af dennes koncept bevarede jeg kvintcirklen, men med to afvigelser: jeg går (som Bach) frem ikke efter paralleltoneart, men efter
6 den kromatiske skala, og jeg starter (modsat Bach og Chopin) ikke i dur, men i mol. Altså: a, A, e, E, osv. Eftersom imidlertid kvintcirklen er hvad matematikerne kalder en «gruppestruktur» (og derfor ikke så let at undslippe), betyder det at min cyklus ikke er virkelig forskellig fra Chopins, men blot forskudt på en lidt kringlet måde mere præcist således at tonearten for mit n X er = tonearten for Chopins n X+1 for mol-stykkerne, n X+ for dur-stykkerne (a-mol er fx n 1 hos mig, n hos Chopin; A-dur er n hos mig, n 7 hos Chopin). I disse stykker som er mindre teknisk krævende, men måske til gengæld også mindre bundne til en «genre», end Chopins eller Skrjabins høres hist og her, som det altid er muligt i præludiet, islæt af andre stilarter: fra Debussy til heavy metal, over blues, præ-barok og folkelige ballader. At bytte om på den klassiske rangordning af dur og mol, er ikke bare beethoven'sk ironi, men kaster nyt lys over forholdet mellem dur og mol ja genindsætter, om man vil, dur i sin oprindelige plads som endemål og forløsning. Enkelte dur-præludier flirter med mol (1, 0, ; 16 nærmest promiskuøst) det omvendte sker næppe. Men 1 og slutter i dur og er dermed de eneste blandt de præludier der faktisk præluderer til noget nemlig til det følgende præludium! Som det fremgår, er stykkerne ikke komponeret i dén cykliske orden hvori de til slut er blevet ordnet; hvis der kan være noget om at mine bliver en anelse mere Chopin-agtige mod slutningen, kan det kun skyldes kvintcirklens indbyggede magi. Préludes blev uropført af Inga Bay i København den oktober 01. Et enkelt af stykkerne (19 i c-mol) blev opført af Mads Damlund i 001. Kasper Nefer Olsen, december 01
7 7 Kasper Nefer Olsen Prélude en la mineur n 1 pour piano Paris ? q = 9 > mp mp 6? 11? rallentando U... u a tempo p p mp
8 8 1.?... mf ?? U..... mp... >.. u mp 0? rallentando U u
9 9 Kasper Nefer Olsen Prélude en la majeur n pour piano Paris Medium sing?? Ó?. j n n
10 10 8? 11? n n n 1 più largo U? 1 n n n, subito vivace - poi moriendo U?? 6 6
11 11 Kasper Nefer Olsen Prélude en mi mineur n pour piano Paris q = 88? 6 f? 6 n p ø ø??? n ø ø? n ø ø
12 1 7. j?? ø ø 6 6 9? 6? 6 n ø ø? 11? 1? n ø ø. J? n ø ø n. J
13 1 1. j?? 6 ø ø 6 17? 6? 6 n ø ø? 19 q = 80?? n ø ø 1 mp?? ø
14 1 Kasper Nefer Olsen Prélude en mi majeur n pour piano Paris q = 8. n. >... n Ó. 6? mf.. mf - n.. n n >. n n -.. n n 6 6. n>. n..? 6 n <>... > n mf 6 n -.. n. mf n ?.... n <>. n... n poco rall
15 1 1 q = ? 9 8. mf mf n ^ n... n n... n ^ n q = n. >. U? <> 7 8. n n... mf.. mf - n.. n n > 0.. n Ó 6.. n>.?. n n -.. n n 6 n... > n n..? <> n -... mp mp. 7 7
16 16 Kasper Nefer Olsen Prélude en si mineur n pour piano Paris q = 66 7? 7 Ó?.. Ó. Ó 7... U?....
17 17 Kasper Nefer Olsen Prélude en si majeur n 6 pour piano Paris q = 80? Ó. J U U?.. j.. Ó. J 8? n n n n.. n J J n.. J J
18 18 11 n n n n? n 1 <> <>? <> 16 rall...? U U.. j?
19 19 Kasper Nefer Olsen Prélude en fa dièse mineur n 7 pour piano ou clavecin Paris ??? M j. j. J M. j.. J M.. J. j j. J j j.. J J j J.. j J.. j Ó. j. J. J J
20 0 11 M M?. j. j. J j j 1? 18? M. J. j.. J. J j j.. J J M.. J. j J.. j J. j. J J 1.. j Ó?. Ó.. J j
21 1 Kasper Nefer Olsen Prélude en fa dièse majeur n 8 pour piano Paris q = 7? j 6? 9?
22 1? 1..? 16...?. 19 U...?... -
23 Kasper Nefer Olsen Prélude en ut dièse mineur n 9 pour piano Paris q = 9 mp mp mf n.... Ó mp mf n Ó?
24 9? 1 mp? 17? mf n ( ) - 19 rallentando b b b b b? b b b b b
25 Kasper Nefer Olsen Prélude en ré bémol majeur n 10 pour piano 1 q = 10 b b b b b? b b b b b f n. Copenhague U mf..... n. bb b b b 8? b b b b b bb b b b? b b b b b b... b J b n J b U j b bn J n,.. J J. J n. Ó.? b b b b. b ^ Ó. f 11 bb b b b
26 6 Kasper Nefer Olsen Prélude en sol dièse mineur n 11 pour piano Paris mf? ? ?..... U
27 7 16? f?... poco esitando. mf... 9? U b b b b..? b b b b.
28 8 Kasper Nefer Olsen Prélude en la bémol majeur n 1 pour piano Paris q = 7 bb b b J? b b b b bb b b? b b b b? 8 bb b b? b b b b
29 9 11 bb b b? b b b b Ó. 16 b b b b? b b b b 0 bb b b? b b b b J bb b b J J b b b b b b? b b b b b b b b b b J
30 0 Kasper Nefer Olsen Prélude en mi bémol mineur n 1 pour piano Paris q = 68 bb b b b b assai rubato...? b b b b b b mp mp bb b b b b? b b b b b b 9 bb b b b b? b b b b b b
31 1 1 bb b b b b. -? b b b b b b 17 b b b b b b? b b b b b b - mp... 1 bb b b b b -..? b b b b b b - - bb b b b b Ó - n? n bb b? b b b b b b j j n Ó. b b b 8 8
32 Kasper Nefer Olsen Prélude en mi bémol majeur n 1 pour piano Paris bb b 10 bb b q. = 68 8 n j? b b b b J b n J b b b? b b b b... 18? b b b. b b. n....
33 ? > > > > > > > J.... b b b 1 b b b? b b b 1 bb b 0 bb b a tempo b b b ral - len - tan - do U n..... n.. n.. n? b b b U b b b b b J b n J. b b? b b b b n... j.. b b b b b
34 Kasper Nefer Olsen Prélude en si bémol mineur n 1 pour piano Paris q = 68 bb b b b. J? b b b b b mp mf 6 bb b b b....? b b b b b 11 bb b b b 1 bb b b b...? b b b b b mp. Ó..? b b.. b b b b b rall. b b
35 Kasper Nefer Olsen Prélude en si bémol majeur n 16 pour piano Paris bb 8? b b, bb? b b. J.. j j j J 1 bb,? b b n n n n n n n n n
36 6 17, bb? b b j j b J b 1, bb j j b? b b J n b bb 1 bb U? b b? b b b b b b b b b b
37 Kasper Nefer Olsen 7 Prélude en fa mineur n 17 pour piano 1 q = 88 bb b b? b b b b Paris bb b b? b b b b n. n n n 8 bb b b? b b b b n n n n. n 11 bb b b? b b b b.
38 8 1 bb b b?? b b b b 18? b b b b? b b b b. n 1 bb b b? b b b b. n n n n bb b b? b b b b nn. n. 7 bb b b? b b b b poco rall? n n b b
39 Kasper Nefer Olsen 9 Prélude en fa majeur n 18 pour piano Paris q = 9 b mf? b mp : : 6 b Ó 6. :? 6 b b. bb b C :? b 6 b b b C
40 0 Kasper Nefer Olsen Prélude en ut mineur n 19 pour piano Copenhague h = 6 bb bc C? b b n b C U n? C 6 bb bc b b n poco rall b bn? b b b b C b Ó Ó 8 bb b U b? b b b Ó n Ó n n n n n n
41 1 h = 0 Kasper Nefer Olsen Prélude en ut majeur n 0 pour piano Paris ???. J. J 1
42 11? b b. J. b J. J 16?. J b b b b b. J b. b b b b J 1... J b. J J b. J? 6? n 9 rallentando b b C? b b C
43 Kasper Nefer Olsen Prélude en sol mineur n 1 pour piano Paris h = 0 bb C? b bc bb? b b > j j > > j > > j j j > > j 7 bb? b b > j
44 9 bb? b b - > j j > > j 1 bb? b b - - j > > j j j > > 1 bb? b b 18 bb? b b > j > j - - j > > j j >
45 1 bb? b b j > j. j > j > > j bb? b b > j 6 Ÿ bb? b b 8 Ÿ. > j > j > ral - len - tan - do bb h = j...? b b
46 6 Kasper Nefer Olsen Prélude en sol majeur n pour piano Paris q = 7? J J? b b b 9 b? 16 q = 6? U?. j b b n??
47 1??. j.. J. j. j U 7 9 q = 7? J J? b b b 7 b?. j b b q = 6 U?? U J b b b C C
48 8 Kasper Nefer Olsen Prélude en ré mineur n pour piano Paris q = 6 b C? Ó b C mp mf Ó Ó Ó Ó mp b mf Ó? b mf 10 b? b Ó. Ó Ó.... j Ó Ó Ó Ó f f Ó 1 b? b. j
49 17 b? b.... J j -. mf. 9 1 b? b Ó Ó. j j. b? b 9 mf b? b R. J R. J b mp. Ó. rallentando? b
50 0 Kasper Nefer Olsen Prélude en ré majeur n pour piano Paris q. = 6 6 8? n....? n 9 n 8 <> n ?
51 10 9 8? n n n b bn n 6 8? n n. 17? n n 9 8 <> n... 1 rallentare non poco U..?. n.... n
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereFra lyd-kilde til øre et eksempel. gennem luften. Hvordan ændres trykket I et punkt ud for øret? Ændringen over tid kan beskrives ved:
Stemninger musik og matematik Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger 10-04-2007 11:27 Fra lyd-kilde til øre et eksempel. En streng slåes an. Lydbølgens udbredelse gennem luften Lyden når øret Betragt
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereProgram: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.
Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereDen gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard
Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til
Læs mereKammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde august 2019
Kammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde 8.-11. august 2019 Kunstnerisk ledelse Trio con Brio Copenhagen Musikere Trio con Brio Copenhagen, klavertrio (DK/KR) Soo-Kyung Hong, cello Jens Elvekjær,
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereBo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer 1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser 2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en
Læs mereEfterårsprogram 2019
GRUNDTVIG Grundtvigsk Forum i Jerne Efterårsprogram 2019 En cykelrejse fra Esbjerg til Makedonien Mandag den 2. september kl. 14.00 Foredrag v/ Søren Olsen Udlængslen voksede på de lange skoledage i gymnasiet,
Læs mereTALENTKONCERT. Morgendagens musikstjerner PROGRAM. Lidt om PIANO s Koncertgruppe. STØT PIANO s talentpris
Lidt om PIANO s Koncertgruppe Musikforeningen PIANO, som blev stiftet i 1961, besluttede i efteråret 2015 at oprette en særlig Koncertgruppe, der skal forstærke fokus på de mange unge talenter, som findes
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereStudieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016
Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereVEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL
inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse
Læs mereEn PDF-artikel fra af organist Martin L. Hornstrup
1 Ny salmer? Ja men hvordan? Praktiske idéer til at introducere nye salmer i menigheden. Martin L. Hornstrup, Organist ved Gellerup Kirke, medlem af Syng Nyts styregruppe Tilegnelse af nye salmer er pr.
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereKapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereDen gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet
EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereExigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique
Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3 Fédération Jurassienne de Musique 3 Février 2016 Exigences d examen pratique Flûte traversière - Phase 3 Technique Approfondir et automatiser la base
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereMusikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika VIDEO 3 KOMPOSITION LAV DIN EGEN MELODI
Musikstafetten, Video 3: Komposition lav din egen melodi! Kære musiklærer! Video 3 er et oplæg til at børnene kommer i gang med at komponere små melodier eller rytmer selv. Vi introducerer farvekoder til
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereHvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse
Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen 209 L&R Uddannelse, København
Læs mereKammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde august 2017
Kammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde 11.-13. august 2017 Tema Vendepunkt Musikere Soo-Jin Hong, violin (KR) (KR) (DK) (UA) (DE) (CZ/DK) (IT) Inger Dam Jensen, sopran (DK) (DK) (DK) (DK) Kunstnerisk
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereEn virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN
Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereArchimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011
Archimedes Princip Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereProjekt - min bare! Revideret april 2012
Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereTEMATISKE FORTEGNELSER
En introduktion Peter Ryom dr. phil. DEFINITION AF BEGREBET Ved tematiske fortegnelser forstås i almindelighed en genre inden for den musikvidenskabelige litteratur, der har til formål: 1. at indeholde
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereMartin Lohse. Passing. Three mobile for accordion. Composed
Martin Lohse Passing Three mobile for accordion Composed 2011-12 Passing Three mobile for accordion The score is in exact pitch, and the proposed registers can be changed according to room and instrument
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mere- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine
- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mere30
30 a. 1. V. Bellini Ma rendi pur contento (Ges, As) 2. G. Bononcini Per la gloria d adorarvi (Es, F, G) 3. M. A. Cesti Intorno all idol mio (d, e, f) 4. F. Durante Vergin, tutto amor (h, c, d) 5. G.
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereGRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989)
GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) Af Per Nørgård Et par videnskabsskribenter 1 har omtalt og beskrevet aspekter af min produktion som fraktal, hvilket har stimuleret mig til at forstå,
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereOmskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011
Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mere