Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb Gistrup oplandet

Transkript

1 Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb Gistrup oplandet

2

3 Titel: Det intensive måleprogram for de regnbetingede udløb Gistrup oplandet. Emneord: NOVANA, regnbetingede udløb, spildevand, udledning, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller. URL: Udgiver: Naturstyrelsen ISBN nr. trykt version: Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Vestjylland Udgiverkategori: Statslig Sprog: Dansk År: 2011 Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet Resume: Naturstyrelsen Vestjylland er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA. I dette program udarbejdes der jævnligt rapporter med resultater fra overvågningen. Denne udgivelse er en afrapportering af de hydrologiske forhold og indsamlede data for næringsstoffer og miljøfarlige stoffer målt på et regnbetinget udløb i Gistrup oplandet

4

5 Indhold OPLANDSDATA... 2 MÅLINGER... 4 DATABEHANDLING... 5 RESULTATER... 7 VURDERING AF RESULTATER KONKLUSION BILAG MED MÅLERESULTATER Naturstyrelsen Aalborg, april 2011

6 Miljøcenter Aalborg har i perioden som led i det nationale overvågningsprogram (NOVANA) udført hydrauliske målinger og udtaget overfladevandsprøver til analysering fra et udløb fra et separatkloakeret kloakopland i Gistrup. Målingerne er en fortsættelse af tidligere intensive undersøgelser fra regnbetingede udledninger. Undersøgelserne er foretaget skiftevis på udløb fra fælles- og separatkloakerede oplande. OPLANDSDATA Målestation SVK-regnmåler Figur 1 2: Beliggenhed af Gistrup, kloakopland (markeret med rødt), målestation og SVK regnmåler Generelt Trafikbelastning m.m. Overfladebeskrivelse Miljøcenter Aalborgs måleopland (del af ) udgør den sydvestlige del af Gistrup. Kloakoplandets totale areal er på ca. 47 ha. Der er ikke store højdeforskelle indenfor oplandet ca. 15 m fra syd til nord. Målestationen er beliggende ovenpå en brønd i udløbsledningen fra oplandet. Nøvlingvej, som går gennem området, er en gennemgående landevej, mens øvrige veje i oplandet er i villaveje. Et rådgivende ingeniørfirma har totalopmålt måleoplandet. Som det fremgår af tabel 1 (næste side) er overfladen beskrevet og opmålt indenfor de angivne kategorier. For asfalt/beton og flisearealer er det ved inspektion konstateret, om der er afløb til kloakken, eller om overfladevandet afledes diffust. I henhold til spildevandsforskning nr. 43 fra Miljø-styrelsen Bestemmelse af befæstet areal er det befæstede areal beregnet til 17,3 ha, hvoraf 15,7 ha er tilsluttet kloakken svarende til det tilsluttede befæstede areal (tilslutningsgrad = 91 %). Oplandet har en befæstelsesgrad på 0,37.

7 Skråt tag Fladt tag Asfalt/beton uden synlige revner Total Impermeabel Mellemrum i belægninger udgør mindre end 20 %, herunder beton og asfalt med synlige revner Mellemrum i belægninger udgør mere end 20 % Total Semipermeabel Beplantet (hække, træer) Ubeplantet (grus) Total Permeabel Ikke befæstet (ha) 29,08 0,39 29,47 Befæstet areal (ha) Befæstet areal tilsluttet kloak (ha) 5,78 5,76 1,23 1,13 5,26 5,26 12,27 12,15 4,48 3,33 0,56 0,20 5,03 3,53 Total 29,47 17,30 15,68 I alt 46,77 Tabel 1: Opgørelse af arealer Området er generelt separatkloakeret. Regnvand fra ejendommen Lundegårde 70 (Ørnehøj Golfklub) nedsives dog lokalt. Spildevand fra områderne afledes til rensning på Aalborg Renseanlæg Øst. Afløbssystemet Langt hovedparten af den offentlige kloak i oplandet er etableret i 1970 erne, mens eksempelvis kloakkerne ved vejen Bladet er fra 1990 erne. Den samlede længde for regnvandssystemet i den udvalgte del af oplandet er opgjort til 8664 m. Samtlige ledninger inden for oplandet er gravitationsledninger. Der er i sommeren 2006 foretaget TV-inspektion af kloaksystemet. TVinspektionen konstaterede få aflejringer af sand i regnvandssystemet. Endvidere blev der konstateret indsivning i en rørstrækning meget tæt på målestationen. Alle de ved TV-inspektionen konstaterede skader er af Aalborg Kommune udmeldt til punktrenovering. Den aktuelle status for hvor langt de er kommet hermed kendes ikke. Der er ikke udarbejdet en driftsplan for spuling af kloaksystemet. Grundvandsspejlet i oplandet er beliggende ca m under terræn. 3

8 Mere end halvdelen af regnvandsledninger ligger med et fald på større end 10. Fordelingen kan ses herunder Fald Regnvandssystem (m) < > MÅLINGER Regnmåling Tabel 2. Opdeling af regnvandssystem efter fald på ledninger. Der er i den vestlige del af Gistrup (udenfor måleoplandet) placeret en SVK regnmåler. Der er træer på den østlige side af regnmåleren og bygninger på den vestlige - begge i en afstand af ca. 10 m. Afstanden til disse samt træernes højde medfører, at regnmåleren er godt placeret. I forbindelse med målestationen er der derudover opsat 2 midlertidige regnmålere af typen Casella (mærke RIMCO), som registrerer regnvip af 0,2 mm. Den ene regnmåler er placeret på græsområdet tæt ved målestationen, den anden på taget af målestationen. Begge ca. 1,5 over terræn. Regnmålerne står forholdsvis ubeskyttede, der er ca. 20 m til en række træer på den vestlige side. De meget ubeskyttede forhold omkring regnmålerne medfører risiko for at der registreres for lidt nedbør. Billeder af målestation og de 2 regnmålere Vandføringsmåling Målestationen er anlagt med en Detec 3510 Surveylogger, hvor vandhastigheden måles ved hjælp af ultralydsmåling og vanddybden ved trykmåling, hvorefter vandføringen beregnes. Surveyloggeren er placeret i kloakledningen ca. 2 m opstrøms brønden. Vandføringsmålingen kontrolleres ud fra niveaumålingen i brønden nedstrøms. I tørvejr logges der hver 300 sekunder, mens der under prøvetagning / regn logges for hver 60 sekunder. Niveaumåling I selve brønden, er der placeret en niveaumåler af typen Microsonic (mic 100/1U).

9 Prøvetagning Prøvetagningen sker i brønden. Prøverne er udtaget flowproportionalt med en ISCO 6700 prøvetager med køl, og der er anvendt teflon sugeslange med en indvendig diameter på 6,5 mm Prøvetagningsdybden variere med vanddybden og sker ca. i midten af det afstrømmende vand.. Brønd Ø2000 Målebrønd lige strækning - opstrøms ca. 90 m - nedstrøms ca. 75 m Betonledning Ø Brønd Ø1200 Betonledning Ø Figur 3-4: skitser over kloakforhold og måleopstilling DATABEHANDLING Under regn er der udtaget 26 vandføringsproportionale prøver. Prøverne er analyseret for COD, BI 5, SS, total N, NH x -N og total P. Af de 26 prøver er 12 derudover analyseret for miljøfremmede stoffer og tungmetaller og en er kun analyseret for tungmetaller. Datavalidering Vandføring og regnvip er sammenstillet for visuelt at bedømme afstrømningshændelserne. Der er sket en sammenligning af de 2 niveaumålere hvilket generelt viser en fin overensstemmelse. Målinger fra Microsonic en viser dog et lidt højere niveau men vurderes at være uden betydning, da niveauforskellen ved alle dybder er i samme størrelsesorden. Grunden til det lidt højere målte niveau fra Microsonic en skyldes, at måleren er placeret i en brønd, hvor der er fysiske ændringer i profilet og derfor mulighed for lille opstuvning. I beregninger anvendes niveaumålingerne fra detec en. 5

10 Niveau (cm) : : : : : : : : : : :36 00:00 Niveau (detec) Niveau (microsonic) Figur 5: Eksempel på sammenligning af niveau de to målere imellem Der er optegnet en Q-H relation hvor målinger fra 8 dage er anvendt. Relationen anvendes dels som en kontrol af vandføringsmåleren og dels som kontrol af den enkelte hændelse. Som det fremgår af figur 6, er der en meget fin sammenhæng mellem målt vanddybde og målt vandføring. Teoretiske beregninger af vandføringen ved hjælp af Manningformlen stemmer overens med det målte. For betonrør er erfaringsværdierne for manningtal i intervallet ,6 0,5 0,4 h (m) 0,3 0,2 0, ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Q (m3/s) manning = 70 manning = 80 måledata Figur 6: Q-H relation for udvalgte afstrømningshændelser i samt teoretisk rørberegning ved et manningtal på 70 og 80 Som det ses ud fra figur 6 ligger målingerne et sted mellem et teoretisk beregnet Manningtal på 70 og 80, hvilket svarer til normalt. Der er foretaget en sammenligning mellem egne registrerede regndata og SVK registrerede regndata. Det kan generelt ses at SVK-måleren måler en lidt større regnmængde end den til målestationen tilknyttede, hvilket stemmer fint overens med læforholdene - der er mere læ omkring SVK regnmåleren end de midlertige regn-målere. Afstanden mellem SVK-måleren og egne regnmålere er i luftlinie ca. 1,2 km

11 hvilket også er afstanden fra SVK-måleren og midten af oplandet. Det vurderes, at målingerne fra SVK-måleren giver det bedste bud på nedbørsmængden i de enkelte hændelser, hvorfor de anvendes. Eneste undtagelse er en hændelse den 25. august 2009, hvor der er en forskel på næsten 13 mm. Intensiteten på den aktuelle hændelse er meget høj, og det er vurderet at der har været en meget lokal tordenbyge nær SVK måleren, men ikke over oplandet til vores målestation. Hændelsesudvælgelse RESULTATER Hydrologiske resultater Afstrømningshændelserne er fastlagt ud fra kriterierne i Spildevandsforskning nr. 4 fra Miljøstyrelsen Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. En afstrømningshændelse kan således bestå af flere regnhændelser. Afstrømningshændelserne er afsluttet ved en vandstandsniveau på ca 30 mm, hvilket svarer til ca. 3 gange tørvejrsbidraget. Den sidste del af afstrømningshændelserne er karakteriseret ved meget små hastigheder og deraf følgende lille vandføring. I nedenstående figur 7 er relationen mellem målt regn og beregnet afstrømmet regn optegnet på baggrund af 35 afstrømningshændelser. De er fordelt på 26 hændelser, hvor der er udtaget prøver, og 9 hændelser, hvor der kun er foretaget en hydrologisk databehandling. Data for de enkelte afstrømningshændelser er vist side ,0 16,0 14,0 y = 0,5188x - 0,2724 R 2 = 0,9604 Afstr. vol [mm] 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Regndybde [mm] Figur 7: Bestemmelse af hydrologisk reduktionsfaktor og initialtab Ved lineær regression er der beregnet en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,52 og et initialtab på 0,53. I beregningerne er der anvendt det befæstede areal. De udvalgte regnhændelser vurderes at være repræsentative i forhold til det samlede antal regnhændelser, når der ses bort fra regnhændelser mindre end 2 mm. Årsagen til at hændelser med små regndybder er underrepræsenteret, skyldes at det i forbindelse med prøvetagning er problematisk at opnå et tilstrækkeligt prøvevolumen ved hændelser mindre end 2 mm. 7

12 Regndybde [mm] Antal 0 < y < y < y < y < y < y 24 2 I alt 35 Tabel 3. Fordeling af regndybder for de behandlede regnhændelser For at undersøge om de udvalgte SVK-hændelser er repræsentative i forhold til årsfordelingen, er de udvalgte regnhændelser plottet op mod samtlige data fra SVK regnmåleren i Gistrup, se figur 8. Ved afstrømningshændelser sammensat af flere regnhændelser er det enkelthændelser, som er vist. 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, SVK regnmåler i Gistrup egne regndata Figur 8: Fordelingen af regnhændelser i forhold til regndybde Stof resultater For 26 stofhændelser er der målt vandføringsvægtede koncentrationer - hændelsesmiddelkoncentration (HMK). Disse data følger bedst en logaritmisk normalfordeling. Liste over resultaterne ses på side 16. Stationsmiddelkoncentrationen (SMK) er et gennemsnit af HMK erne. Denne er beregnet; dels som en vandføringsvægtet middelkoncentration, dels som et simpelt gennemsnit med tilhørende spredning. For stofferne SS, BI 5 og COD, som kan have en akut virkning i vandløb, er desuden beregnet en medianværdi og en variationsfaktor. De målte stofhændelser anses for at være repræsentative med hensyn til fordelingen mellem store og små regn samt forudgående tørvejrsperiode. Koncentrationerne er beregnet ud fra en total regndybde på 175 mm og et afstrømmet regnvandsvolumen på m 3.

13 Stof Enhed Stationsmiddelkoncentration SMK middel(vgt.) middel(alm) median Spredning middel(alm)/ variationsfaktor median SS mg/l / 2,6 BI 5 mg/l 6,8 9,6 5,7 16,1 / 2,4 COD mg/l / 2,4 TOT-N mg/l 2,0 2,9 2,1 / -- NH x -N mg/l 0,3 0,4 0,3 0,4 / 1,5 TOT-P mg/l 0,1 0,2 0,2 / -- Tabel 4. Beregnede StationsMiddelKoncentrationer (SMK) SMK: middel(vgt.) er vandføringsvægtet middel og middel(alm) er et almindeligt middel. Spredning passer sammen med middel(alm), mens variationsfaktor er sammenhørende med medianen. I de efterfølgende figurer er koncentrationen af BI 5 afbildet som funktion af regndybde, afstrømmet volumen, intensitet og forudgående tørvejrsperiode Forudgående tørvejr (minutter) Regndybde (mm) BI5 konc (mg/l) BI5 konc (mg/l) Total volumen (m3) min. intensitet BI5 konc (mg/l) BI5 konc (mg/l) Figur 9-12: HMK-koncentrationen af BI 5 som funktion af hhv. forudgående tørvejr, regndybde, total volumen og 5min. intensitet På alle figurer ses ingen sammenhæng mellem de afbildede parametre. For at få et overordnet og samlet billede af koncentrationen, er der her valgt 9

14 VURDERING AF RESULTATER kun at fokusere på BI 5. Som ovenstående grafer viser, er der ikke nogen videre sammenhænge og det samme gør sig gældende for parametrene COD, N, P og SS. På alle figurer er det tydeligt, at der er 1 koncentration, der umiddelbart ser forkert ud meget høj koncentration, der er mindst dobbelt så høj som den næsthøjeste. Da der ikke er bevis for, at der er begået fejl i hverken prøvetagningen i felten eller analyseringen i laboratoriet er der valgt at medtage koncentrationen på figurerne. Der er udtaget 13 vandprøver, som er analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der er i alt lavet 1434 analyser fordelt på 106 stoffer. Af de 1434 analyser er der fundet analyseværdier større end detektionsgrænsen i 495 tilfælde ~ ca. 35 %. De enkelte analyseresultater er vist på siderne Hydrologiske resultater I nedenstående tabel 5 er de hydrologiske resultater fra det separatkloakerede opland i Gistrup listet sammen med resultaterne fra tidligere måleoplande i Nordjyllands Amt. Hydrologisk Reduktionsfaktor Initialtab Gistrup - separat 0,52 0,53 Sulsted fælles 0,61 0,26 Sulsted - separat 0,55 0,60 Frejlev fælles 0,46 0,45 Hasseris fælles 0,43 0,40 Typetal 0,80 0,60 Tabel 5. Hydrologisk reduktionsfaktor og initialtab Den fundne hydrologiske reduktionsfaktor for oplandet i Gistrup er meget svarende til det separate opland i Sulsted - men lavere end typetallet. Initialtabet ligger meget tæt på typetallet For alle oplandene er der sket en totalopmåling, hvorfor det befæstede areal er bestemt så godt som muligt. Vandføringsmålingerne og nedbørsmålingerne er desuden fundet pålidelige. Stofresultater De fundne koncentrationer for oplandet kan ses af nedenstående tabel, hvor gældende typetal for separatsystemer ligeledes er angivet. enhed COD BI 5 N P SS Gistrup middel mg/l 40 6,8 2,0 0,1 37 Gistrup median mg/l 28 4,5 2,2 0,1 28 Sulsted mg/l 26-1,6 0,1 18 Typetal separat mg/l ,5 30 Tabel 6. Resultater sammenlignet med typetal og tidligere måleresultater Af tabel 6 kan ses at koncentrationerne for organisk stof (COD), SS og kvælstof er ens med typetallene. For fosfor er de målte koncentrationer derimod meget lave, ca. 1/5 af typetallet. Af tabellen fremgår også resultaterne fra det sidste separatkloakerede opland, der blev målt i. Her blev også fundet lave p-koncentrationer.

15 Da der kun er et beskedent antal resultater for de miljøfremmede stoffer og tungmetaller (maks. 13) er det valgt ikke at udregne typetal. For de stoffer, hvor mere end 50 % af analyserne er større end detektionsgrænsen, er der i nedenstående tabel angivet middel, median og interval for analyseresultaterne. Parametre med mellem 3-6 resultater større end detektionsgrænsen er kun angivet med max og middel. Der er angivet data for i alt 43 stoffer. I den udstrækning det har været muligt, er vandkvalitetskriterier (VKK) ligeledes angivet. Parameter Enhed Min Max Middel Media n Vandkvalitetskriteri e Fersk / Marin Suspenderet stof mg/l NHx-N mg/l 0,03 1,9 0,4 0,3 Total-N mg/l 1,2 12 2,9 2,2 Total-P mg/l 0,06 0,8 0,2 0,1 BI5 mod. mg/l 1,1 83 9,6 5,7 COD mg/l Tungmetaller Antimon µg/l - 2,3 0,4-113 / 11,3 Arsen µg/l - 2,0 0,3-4,3 / 0,11 Barium* µg/l ,3 / 5,8 Bly * µg/l ,34 / 0,34 Bor * µg/l / 94 Cadmium µg/l 0,03 0,26 0,07 0,05 Chrom µg/l 0, ,4/4,9 / 3,4/3,4 Cobolt µg/l - 2,30 0,33-0,28 / 0,28 Kobber, filt. µg/l Kobber * µg/l / 1 Kviksølv µg/l - 0,7 0,1-0,05 / 0,05 Nikkel * µg/l 0,5 8,3 2,2 1,7 2,3 / 0,23 Vanadium µg/l 0,5 12,0 3,4 2,8 4,1 / 4,1 Uran µg/l - 2,4 0,4 - Zink * µg/l ,8 / 7,8 Zink,filt µg/l Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,05 0,31 0,13 0,12 74 / 7,4 PAH-forbindelser Naphatalen µg/l - 0,27 0,04 - Phenanthren µg/l 0,01 0,08 0,02 0,01 1,3 / 1,3 Fluoranthen µg/l 0,01 0,12 0,02 0,02 0,1 / 0,1 Pyren µg/l 0,01 0,15 0,03 0,02 Benz(a)anthracen * µg/l - 0,035 0,005-0,012 / 0,0012 Crysen/triphenylen µg/l 0,005 0,190 0,029 0,012 Benz(b+j+k)fluanthen * µg/l 0,01 0,40 0,06 0,02 0,03 / 0,03 Benzo(e)pyren µg/l - 0,08 0,01-0,05 / 0,05 Indone(1,2,3cd)pyren * µg/l - 0,06 0,01 - SUM: Benz(ghi)perylen * µg/l - 0,12 0,02-0,002 / 0,002 Phenol og Chlorphenoler Phenol µg/l 0,05 0,60 0,25 0,19 7,7 / 0,77 Bisphenol A * µg/l - 0,26 0,06-0,1 / 0,01 Nonylphenoler og -ethoxylater phenolforbindelser Nonylphenoler µg/l - 0,21 0,04-0,3 / 0,3 Pesticider 11

16 AMPA µg/l 0,03 0,72 0,14 0,08 Glyphosat µg/l 0,05 1,30 0,49 0,42 MCPA µg/l - 5,00 0,47 - Phospor-triestere Tributhylphosphat µg/l - 0,27 0,05-82 / 8,2 Triphenylphosphat µg/l - 0,33 0,04-0,74 / 0,074 TCPP Trichlorpropylphosphat µg/l 0,03 1,10 0,16 0, / 64 Blødgørere Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l 0,3 6,0 1,4 0,5 Di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) µg/l - 0,7 0,1-0,7 / 0,07 Diisononylphthalat µg/l 0,2 2,5 0,9 0,8 AOX Chlor.org mg/l - 30,0 6,36 - Tabel 7. Parametre med resultater Af tabel 7 kan ses, at der for nogle af stofferne kan være problemer i forhold til vandkvalitetskriterierne - alt afhængig af de aktuelle fortyndingsforhold ved udledningen. Disse stoffer er markeret med en *. For alle stofgrupper er der parametre som ikke er medtaget i ovenstående tabel, og for stofgrupperne nitroforbindelser og aniliner, halogenerede aromatiske kulbrinter samt bromerede diphenylethere (PBDE) er der slet ikke nogle parametre med i tabellen. Nordjyllands Amt foretog i perioden analyser for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i separat regnvand fra et opland i Sulsted. Resultaterne viste dengang, at der var i alt 21 stoffer, hvor median og interval kunne angives ud fra ovenstående kriterier. I nedenstående tabel er angivet data fra Sulsted med de nye data fra Gistrup for de stofparametre, som er registreret i begge oplande. Forklaringen på at listen ikke længere indeholder 21 stoffer skyldes ændringer i analysepakkerne. Gistrup Sulsted Overfladevand Tungmetaller Median Min Max Median Interval Bly ,4 3,8 12 Chrom 3 0,3 16 1,6 1,0 4,6 Kobber ,7 1,0-11 Zink PAH-forbindelser phenanthren 0,01 0,01 0,08 0,024 0,013-0,083 Fluoranthen 0,02 0,01 0,12 0,022 0,011-0,43 Pyren 0,02 0,01 0,15 0,022 0,011-0,38 Crysen/triphenylen 0,012 0,005 0,19 0,015 0,01-0,3 Benzfluranthen b+j+k 0,02 0,01 0,4 0,019 0,01-0,74 Indone(1,2,3cd)pyren - - 0,06 0,01 0,01-0,29 Phenol og Chlorphenoler Phenol 0,19 0,05 0,6 0,1 0,1-0,4 Phenolforbindelser nonylphenoler - - 0,21 0,19 0,1-0,35 bisphenol A - - 0,26 0,17 0,1-0,29 Phospor-triestere Triphenylphosphat - - 0,33 0,046 0,02-0,1 TCPP Trichlorpropylphosphat 0,16 0,03 1,1 0,064 0,05-0,2

17 Pesticider AMPA 0,08 0,03 0,72 0,41 0,17-0,85 Glyphosat 0,42 0,05 1,3 1,55 0,082-9 Blødgørere di(2-ethylhexyl)phthalat - - 0,7 0,73 0,5-2,7 Sumparametre Chlor,org,AOX ,0-22 Tabel 8. Sammenligning med separate måleopland I Sulsted I rapporten Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder /BLST, 2010/ angives en række stoffer, hvor der efter initialfortynding formodes at kunne forekommer overskridelser af vandkvalitetskriterierne i ferskvand og/ eller marine områder. Det drejer sig om stofferne: - Bly og blyforbindelser - Kviksølv og kviksølvforbindelser - Nikkel og nikkelforbindelser - Kobber - Zink - 17ß-østradiol - Bisphenol A - Di(ethylhexyl)phthalat (DEHP) - 4 PAH forbindelser Konklusion Resultaterne herfra stemmer fint overens med resultatet af de aktuelle målinger. Der (Miljøcenter Aalborg / Nordjyllands Amt) er nu målt på fem forskellige oplande, hvor tallene for hydrologisk reduktionsfaktor er noget mindre end typetallene. For alle oplande gælder at beregningen af hydrologisk reduktionsfaktor er sket ud fra en total opmåling af oplandet, hvilket er sket på baggrund af: eksisterende grundkort, luftfoto samt supplerende besigtigelse i området. Der kan derfor være en sammenhæng mellem hvor godt befæstelsesgraden er bestemt og hvilken hydrologisk reduktionsfaktor der efterfølgende bestemmes. Standard befæstelsesgraden for villabebyggelser er ofte sat til 25 %, hvorfor den hydrologiske reduktionsfaktor ved anvendelse af denne befæstelsesgrad også ville blive højere og nærme sig typetallet. Anvendelsen af typetallet på de 0,8 vil selvfølgelig altid være på den sikre side, men det bør ikke medtages som en skjult sikkerhed og kan i situationer også give anledning til overdimensionering af bassiner. Disse resultater understreger behovet for at få foretaget flere undersøgelser. Hvis det viser sig at hydrologisk reduktionsfaktor for mange oplande er væsentligt mindre end de hidtil anvendte 0,8 vil der ske en overestimering af de udledte vand- og stofmængder fra de regnbetingede udledninger. De fundne koncentrationer viser generel fin overensstemmelse i forhold til typetallene, dog er fosforkoncentrationen meget lav. Der er umiddelbart ikke nogen forklaring på hvorfor fosforindholdet afviger så markant fra typetallene. Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer er der også fortsat et stort behov for flere målingerne, inden det bliver muligt at fastsætte nogle typetal, der muliggør en kvantificering af udledte mængder. 13

18 Ved sammenligning af resultaterne med det sepatkloakerede opland i Sulsted kan det konkluderes, at de for flere stoffer ligger i samme niveau. Som nogle af resultaterne fra stofanalyserne viser, er der for en række stoffer ikke målt koncentrationer over detektionsgrænsen. I det nuværende overvågningsprogram er der sket en revision af stofpakkerne. Planlagte undersøgelser i overvågningsprogrammet fokuserer på målinger i afløbet fra bassiner, således at der opnås mere konkret viden om effekten af bassiner. Dokumentation Dokumentation foreligger i form af: - Data over samtlige hændelser - Notatet Oplandsbeskrivelse for opland K i Gistrup, april Kloakplan for oplandet

19 Bilag med måleresultater MÅLERESULTATER AFSTRØMNINGSHÆNDELSER Hændelse start Regnvarighed Regndybde Regnint. Q max Total *Forudgående I 5,max volumen tørvejrsperiode [Dato tid] [min] [mm] [mm/s] [l/s] [m 3 ] [min] : ,2 0, : ,6 1, : , : ,6 1, : ,8 4, : ,6 4, : ,4 13, : , : , : ,8 4, : ,2 1, : ,8 0, : , : , : ,2 1, : ,6 5, : , : ,4 1, : , : ,6 1, : ,2 1, : ,2 1, : , : ,2 9, : , : ,8 1, : ,2 3, : : , : ,4 2, : , : ,2 9, : , : ,6 2, : ,2 4, * udfyldt for de hændelser hvor der er udtaget vandprøve til analysering 15

20 MÅLERESULTATER STOFHÆNDELSER Regndybde Total volumen BI5 mod. COD NHx-N Total-N Total-P Suspenderet stof [mm] [m3] mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l :18 6, ,7 17 0,26 3,3 0, :25 3, ,1 16 0,15 1,8 0, :00 17, ,1 58 1,1 3,5 0, :02 4, ,9 12 0, :02 3, ,9 73 0,22 2,5 0, :09 1, ,39 4,2 0, :39 2, ,44 3,3 0, :38 5, ,5 23 0,24 1,4 0, :00 5, ,1 22 0,2 2 0, :49 0, ,37 4,4 0, : ,3 19 0,1 1,9 0, : ,1 31 0,37 3,6 0, :18 2, ,4 56 0,4 1,7 0, :35 8, ,3 32 0,35 2,1 0, :27 8, ,2 23 0,028 1,2 0, : ,1 11 0,048 2,2 0,061 4, :19 3, ,3 15 0,095 2,3 0, :26 7, ,8 85 0,21 2,2 0, :00 7, ,6 17 0,068 1,7 0, : ,39 4,1 0,13 6, : ,5 28 0,25 2,2 0, :28 3, ,6 28 0,36 1,9 0, : ,3 30 0,45 2,6 0, :07 12, ,54 3,2 0, :13 5, ,3 23 0,087 1,3 0, :00 17, ,1 16 0,29 1,9 0,15 20

21 ENKELTMÅLINGER - MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER Parameter Enhed Tungmetaller Antimon µg/l < 1 2,3 < 1 < 1 1 < 1 1,5 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Arsen µg/l 1,2 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 < 0,8 2 1 < 0,8 Barium µg/l , , ,2 8, Bly µg/l < 0,5 6,1 2,4 4 5,7 < 0,5 9,2 3,3 4,6 3, ,3 Bly,filt µg/l 9,4 2,1 < 0,5 Bor µg/l < < 10 < < 10 < Cadmium µg/l < 0,05 0,11 < 0,05 0,07 0,08 < 0,05 0,088 < 0,05 < 0,05 < 0,05 0,26 0,12 0,054 Chrom µg/l < 0,5 3,5 0,9 1,1 3,7 < 0,5 4,1 9,7 16 1,8 5,8 3,2 < 0,5 Cobalt µg/l < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 0,5 < 0,5 0,8 < 0,5 < 0,5 < 0,5 2,3 0,73 < 0,5 Kobber, filt. µg/l 3,7 8,7 2,9 Kobber µg/l 4,1 9,2 4 7,1 6, ,7 8,4 5,3 11 8,7 2,9 Kviksølv µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 0,26 < 0,05 0,15 0,73 < 0,05 Molybden µg/l 3,1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 1,1 < 1 < 1 Nikkel µg/l < 1 2,2 2,2 < 1 2,6 < 1 2,4 1,6 1,7 < 1 5,4 8,3 < 1 Selen µg/l < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Sølv µg/l < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Thallium µg/l < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 < 0,4 Tin µg/l 2,8 < 1 6,5 35 1,6 < 1 1,8 < 1 < 1 < 1 1,1 < 1 3,4 Vanadium µg/l < 1 3,8 3,2 2,8 2,9 < 1 6,1 1,1 2,4 2, Uran µg/l 1,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,2 2,4 < 0,1 < 0,1 1 0,23 < 0,1 Zink µg/l 5, , Zink,filt µg/l Aromatiske kulbrinter Benzen µg/l < 0,04 < 0,04 < 0,04 < 0,04 < 0,04 < 0,04 < 0,04 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Toluen µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,11 0,14 0,14 < 0,1 0,3 0,17 0,31 0,12 0,097 Ethylbenzen µg/l 0,17 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Xylen (sum af xylener) µg/l 0,62 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,1 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 1-methylnapthalen µg/l 0,079 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 17

22 ENKELTMÅLINGER - MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER (fortsat) Parameter Enhed Aromatiske kulbrinter (fortsat) 2-Methylnaphtalen µg/l 0,1 0,059 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Biphenyl µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,03 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 PAH-forbindelser Naphatalen µg/l 0,14 0,27 < 0,05 0,051 < 0,05 < 0,05 0,052 < 0,05 0,021 < 0,01 0,028 < 0,01 < 0,01 Acenaphthylen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,016 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Acenaphthen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,019 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Fluoren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Phenanthren µg/l 0,025 0,03 0,014 0,013 < 0,01 0,013 0,084 0,021 0,016 < 0,01 0,02 0,012 < 0,01 Antracen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,022 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 2-methylphenanthren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 3,6-dimethylphenanthren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Fluoranthen µg/l 0,019 0,04 0,016 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,12 0,017 0,012 0,01 0,036 0,02 0,018 Pyren µg/l 0,021 0,035 0,016 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,15 0,015 0,01 < 0,01 0,033 0,017 0,03 Benz(a)fluoren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 1-methylpyren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 2-methylpyren µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Benz(a)anthracen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,035 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,015 0,012 < 0,01 Crysen/triphenylen µg/l 0,01 0,018 0,026 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,19 < 0,01 0,012 < 0,01 0,047 0,028 0,017 Benz(b+j+k)fluanthen µg/l 0,025 0,05 0,025 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,16 < 0,01 0,016 0,014 0,4 0,018 0,021 Benz[a]pyren µg/l < 0,01 0,011 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,04 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Benzo(e)pyren µg/l < 0,01 0,016 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,082 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,02 0,015 < 0,01 Indone(1,2,3cd)pyren µg/l < 0,01 0,016 0,013 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,059 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,013 0,011 < 0,01 Dibenz(ah)anthrace µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,017 < 0,01 < 0,01 Benz(ghi)perylen µg/l < 0,01 0,022 0,013 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,12 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,027 0,018 0,011 Perylen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Dibenzothiophen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 p-ter-butyl-toluen µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,05 < 0,05 Moskusxylener µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1

23 ENKELTMÅLINGER - MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER (fortsat) Parameter Enhed Phenol og Chlorphenoler Phenol µg/l 0,3 0,6 0,1 < 0,1 < 0,1 0,19 < 0,1 0,54 0,24 0,42 0,49 0,16 < 0,1 2,4+2,5-dichlorphenoler µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 2,4,6-trichlorphenol µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Pentachlorphen.PCP µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 4-chlor-3-methylphenol µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Bisphenol A µg/l 0,13 0,1 < 0,1 0,26 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,23 0,11 < 0,1 < 0,1 Nonylphenoler og -ethoxylater phenolforbindelser Nonylphenoler µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,13 0,21 < 0,1 0,19 < 0,05 < 0,05 NP1EO Nonylphenol µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,05 < 0,05 < 0,05 NP2EO Nonylphenol µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 Pesticider AMPA µg/l 0,076 0,063 0,72 0,092 < 0,01 0,047 0,051 0,029 0,16 0,17 0,2 0,076 0,1 Glyphosat µg/l 0,061 0,71 0,12 0,93 < 0,01 0,097 0,097 0,076 1,1 1,3 0,92 0,42 0,51 Aldrin µg/l < 0,01 < 0,02 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,47 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Dieldrin µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,03 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Endrin µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,03 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Isodrin µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,03 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Gamma Lindan HCH µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,1 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 MCPA µg/l < 0,01 0,17 0,028 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,51 5 0,38 < 0,01 < 0,01 Simazin µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 0,11 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Phospor-triestere Tributhylphosphat µg/l 0,028 < 0,02 0,18 0,076 < 0,02 0,27 < 0,02 0,038 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 0,023 Triphenylphosphat µg/l < 0,02 < 0,02 0,024 < 0,02 < 0,02 < 0,02 0,038 0,035 0,33 < 0,02 0,027 < 0,02 0,036 Tricresylposphat µg/l < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 < 0,02 TCPP Trichlorpropylphosphat µg/l 0,056 0,19 0,077 < 0,05 < 0,05 < 0,05 0,11 0,16 1,1 0,089 0,055 < 0,05 0,07 19

24 ENKELTMÅLINGER - MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER (fortsat) Parameter Enhed Blødgørere Di-n-butylphthalat (DBP) µg/l < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 Buylbenzylphthalat (BBP) µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,42 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l 2 0,52 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 6 1,8 4 0,91 0,36 1,2 0,37 Di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,32 0,69 0,49 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 DnOP Di-n-octylphtalat µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 Diethylphthalat µg/l < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 1,5 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 Diisononylphthalat µg/l 1,4 2,5 < 0,3 < 0,3 1 0,74 0,81 0,88 < 0,3 < 0,3 0,78 2,4 0,83 Nitroforbindelser og analiner 2,5-dichloranilin µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Halogenerede aromatiske kulbrinter 1,4-Dichlorbenzen µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 Pentachlorbenzen µg/l < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,01 < 0,01 Hexachlorbenzen µg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,01 < 0,01 MTBE µg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 0,83 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 Bromerede diphenylethere (PBDE) BDE#28 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#47 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#85 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#99 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#100 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#153 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#154 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#183 µg/l < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 < 0,005 BDE#209 µg/l < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 0,068 < 0,03 < 0,03 < 0,01 < 0,03 AOX Chlor.org mg/l < 10 < 10 < < 10 < 12 < < 10 < 10

25 21

26 Naturstyrelsen Vestjylland Holstebrovej Ringkøbing