Studieguide. Kandidatuddannelsen i Fysioterapi CSF14 obligatorisk modul 4. Sundhedsjura, Sundhedsøkonomi og Kvalitetsudvikling

Transkript

1 Studieguide Kandidatuddannelsen i Fysioterapi CSF14 obligatorisk modul 4 Sundhedsjura, Sundhedsøkonomi og Kvalitetsudvikling Medical law, Health Economics and Quality Improvement Tidsmæssig placering af undervisning på modul 4: Mandag d onsdag d Eksamen på modul 4: Uge 25 og 26. Studieguiden er med forbehold for ændringer. Opdateret den

2 Indholdsfortegnelse 1. De studerendes forudsætninger: Modulbeskrivelse Mål Kompetencemål for modulet: Undervisningsformer & pædagogiske intentioner Omfang Modulets prøver Evaluering af modulet Lektionsplan Modulansvarlig... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11. Tovholdere... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 12. Studiesekretær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 13. Undervisere Litteratur... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 15. Oversigt over modulet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskravene for Kandidatuddannelsen i Fysioterapi. Modulbeskrivelse Modulet består af tre dele: sundhedsjura, sundhedsøkonomi og kvalitetsudvikling. Hver af disse tre dele kører uafhængigt af hinanden, men parallelt i løbet af modulet. Den afsluttende prøve består ligeledes af tre dele, en for hver del af modulet. En nærmere beskrivelse af mål for hver del er beskrevet nedenfor. Mål Formålet med sundhedsjuradelen er at skabe et teoretisk og praktisk kendskab til de retlige normer, der er gældende for det social- og sundhedsfaglige område. Udgangspunktet er bl.a. sundhedsloven, serviceloven og forvaltningsloven. Problemstillinger som patienters retsstilling og autorisationslovgivning vil blive diskuteret indgående. Der vil også blive lagt vægt på reglerne om udveksling og indhentning af oplysninger mellem sundhedspersoner og myndigheder, ligesom patienternes ret til aktindsigt i helbredsoplysninger blive behandlet og under hvilke omstændigheder, det kan være lovligt at nægte patienter eller pårørende ret til aktindsigt. Forvaltningslovens formelle regler om tildeling og udmåling velfærdsydelser, vil blive indgående behandlet, og der vil blive trukket paralleller til de særlige sagsbehandlingsregler på det sociale område. For alle de berørte områder vil lovgrundlag- og rationelle samt etiske implikationer bliver diskuteret grundigt ligesom betydningen af lovene for det daglige arbejde vil blive betonet. Formålet med Sundhedsøkonomidelen er at de studerende kan anvende grundlæggende økonomisk teori og metode på konkrete problemstillinger for fysioterapi og for sundhedsområdet og derved kan vurdere og diskutere konsekvenser af tiltag med økonomisk relevans, samt at de studerende har opnået basal viden om økonomisk evaluering. Formålet med Kvalitetsudvikling er at de studerende gennem udarbejdelse af et selvstændigt kvalitetsudviklingsprojekt at opnå fortrolighed med begreber og metoder inden for kvalitetsudvikling samt være I stand til selv at kunne opstarte kvalitetsudviklingsprojekter indenfor egen praksis. 3

4 Læringsudbytte for fagene Sundhedsjura Viden De studerende har viden: 1. grundlæggende offentlige retlige begreber, herunder legalitetsprincippet, krav til saglighed og parters rettigheder 2. forskellige former for retskilder og forholdet mellem retskilderne 3. forskellige former for regler, rettighedsregler og skønsmæssige regler 4. reglerne om patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar og formelle sagsbehandlingsregler 5. reglerne om svage patienters retsstilling jf. servicelovens regler om magtanvendelse og psykiatrilovens tvangsbestemmelser. Færdigheder De studerende har færdigheder til: 1. at anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer 2. at anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar på konkrete situationer 3. at vurdere og diskutere retlige problemstillinger med udgangspunkt i juridisk metode og fortolkningsprincipper Kompetencer At den studerende opnår kompetence til: 1. at identificere sundhedsretlige problemstillinger som har betydning for patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar og sygehusmyndigheders pligter 2. at beskrive og anvende de juridiske grundbegreber inden for sundhedsretten og bedømme om fakta i en konkret situation/case er relevant eller irrelevant for en juridisk problemstilling. at anvende juridiske metode og fortolkningsprincipper på konkrete problemstillinger og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger. 4

5 Sundhedsøkonomi Viden At den studerende har opnået viden om: 1. Grundlæggende økonomiske begreber og metoder 2. Markedet for sundhedsydelsers funktionelle mekanismer 3. Forekomsten og implikationerne af markedsfejl 4. Forskellige organisering- og finansieringsformer 5. Typer af omkostninger og outcomes i økonomiske evalueringer 6. Forskellen mellem forskellige økonomiske evalueringsmetoder og deres anvendelsesområder Færdigheder At den studerende har opnået færdigheder til at: 1. Anvende den økonomiske teori om udbud og efterspørgsel på konkrete eksempler 2. Vurdere og diskutere mulige implikationer af økonomiske incitamenter 3. Vurdere og diskutere implikationerne af forskellige organiserings- og finansieringsformer 4. Vurdere kvaliteten af eksisterende økonomiske evalueringer Kompetencer At den studerende opnår kompetencer til at: 1. Kunne vurdere og indtænke økonomiske problemstillinger i en konkret situation og kontekst 2. Kunne vurdere applicerbarheden af eksisterende økonomiske evalueringer på konkrete problemstillinger og konteksts Kvalitetsudvikling Viden At den studerende har opnået viden om: 1. De centrale begreber indenfor kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen 2. Metoderne der bruges til monitorering af kvalitetsudvikling 3. Hvordan patienter eller borgere inddrages I kvalitetsudvikling og sikring. 4. Iværksættelse, implementering og fastholdelse af kvalitetsudviklingsprojekter indenfor eget fagområde 5. Akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel 6. Kvalitetsledelse, herunder Balance scorecard 7. Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser (UTH) og medicineringsfejl Færdigheder 5

6 At den studerende har opnået færdigheder til at: 1. Vurdere relevansen af de forskellige metoders anvendelse indenfor forskellige kvalitetsudviklingstiltag, herunder PDSA-cirklen, gennembrudsmetoden og kliniske mikrosystemer 2. Vurdere hvornår det er optimalt at inddrage patienter og borgere i forhold til kvalitetsudvikling inden for eget fagområde 3. Kunne planlægge et kvalitetsudviklingsprojekt indenfor eget fagområde 4. Kunne opsætte standarder og indikatorer indenfor eget område Kompetencer At den studerende opnår kompetencer til at: 1. Kunne anvende forskellige metoder indefor kvalitetsudvikling, herunder gennemføre interviews, spørgeskemaundersøgelser, kvalitetsmonitorering og audits 2. Iværksætte, implementere og fastholde et mindre kvalitetsudviklingsprojekt indenfor eget fagområde Undervisnings- og arbejdsformer Fagene i modul 4 består primært af forelæsninger afbrudt af eksempler og mindre opgaver undervejs. Undervisningen vil være en stærkt involverende undervisning med action-learning processer hvor den forelæste teori perspektiveres og operationaliseres efter de studerendes erfaringer og faglige tilhørsforhold. På sundhedsjuradelen vil undervisningen desuden gennemføres som forelæsninger kombineret med studenteroplæg. Det er forudsat de studerende under forløbet læser tre mindre opgaver i grupper. Opgaverne er en eksamensbetingelse og bedømmes som bestået- ikke bestået. Omfang Modulet består i alt af 15 ECTS, som fordeles således: Sundhedsjura Sundhedsøkonomi Kvalitetsudvikling 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 6

7 Lektionsplaner Uge 17 Mandag d. 20. april Kvalitetsudvikling Kl Lektion 1. Introduktion til kvalitet begreber og terminologi Beskrivelse af lektion: Jeanette Reffstrup Christensen I denne lektion gives der en overordnet introduktion til faget samt introduktion til kvalitet, begreber og terminologi. Dialektikken mellem forskning, medicinsk teknologiudvikling og kvalitetsudvikling beskrives. Herudover introduceres evidensbegrebet og en introduktion til kliniske retningslinjer, patientforløb, audit mv. Noget af undervisningen vil foregå som øvelser og gruppearbejde. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 1 og 2. Greve, M., Lægsgaard, M. og Ramian, K. (2011): "Research Light. Vidensbasering af praksis i praksis, Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, s kan hentes her: %20social/Research%20Light/Haandbog_RL_v3.pdf Der udleveres ark om opgaveskrivning på dagen. Tirsdag d. 21. april Sundhedsøkonomi Lektion 1. Det økonomiske begrebsapparat. Efterspørgsel og udbud. Beskrivelse af lektion: Troels Kristensen I denne lektion introduceres centrale økonomiske begreber og problemstillinger samt deres applikation på sundhedsområdet. Endvidere gennemgås teori om efterspørgsel og udbud, hvordan markedspriser og mængder fastsættes samt betingelserne for og de indbydes relationer herimellem. Besanko D, Braeutigam R (2011). Uddrag af Consumer preferences and the concept of utility. Uddrag fra Microeconomics. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp

8 Browning ED, Zupan M (2012). Uddrag af An Introduction to Microeconomics. Uddrag fra Microeconomics Theory and Application. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 1. Key Concepts in health economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 3. A simple model of demand. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 5. Supply: production in the long and short run. Open University Press, Maidenhead, pp Sørensen PB (2010). Sundhedssektoren og samfundsøkonomien. Månedsskrift for praktisk lægegerning. 88 årgang, pp Christensen NB, Poulsen A (2005). Lær nemt! Mikroøkonomi Kompendium. Ventus free-learning. Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 2. Macroeconomics, globalization and health. Open University Press, Maidenhead, pp Mandag morgen/innovationsrådet. Sundhedssektorens 8-dobbelte krydspres. Kilde: Office of Health Economics (2002). The Economics of Health Care. London. Kan hentes på: Onsdag d. 22. april Sundhedsjura Lektion 1. Introduktion: Retskilder og sundhedsvæsenets organisation Kent Kristensen Jon Andersen: Socialforvaltningsret, Thomson, 2010, kap. 1-2, s. 1-40, s * 8

9 Uge 18 Mandag 27. april Kvalitetsudvikling Kl Lektion 2. Kvalitet og bruger- patientperspektivet Malene Terp Beskrivelse af lektionen: Brugerinddragelse er blevet det nye sort. Overalt i politikker og visioner fremhæves brugerinddragelse som vejen til et bedre sundhedsvæsen, med højst grad af kvalitet for færrest mulige midler. Brugerinddragelse er imidlertid et komplekst begreb og det har vist sig svært at implementere i klinisk praksis. Undervisningen sætter fokus på brugerinvolvering (organisatorisk og individuel brugerinddragelse) som begreber og strategier i en udviklings- og kvalitetskontekst. Vi skal diskutere hvad brugerinddragelse er og ikke er, herunder niveauer af inddragelse i udvikling af kvalitet. Herudover skal vi se på både klassiske og mere innovative metoder til generering af ny viden om patienter og borgeres ønsker, behov og præferencer i og til udviklingen af et sundhedssystem i verdensklasse. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 8 og 12. Arnstein, S. A ladder of citizen participation. Journal of the American Institute of Planners, 35:4,21, Forbat, L et al. Patient and Public Involvement: models and muddles. Journal of Clinical Nursing. Vol.18, issue 18, Coulter A. Engaging patients in healthcare. Open University Press, Riiskjær, Erik. Patienten som partner. En nødvendig idé med ringe grundlag. Syddansk Universitetsforlag, Edwards & Elwyn. Shared Decision-Making in Health Care Achieving evidence-based patient choice. Oxford University Press, Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, Kan downloades på: Der kan hentes en del nyere og relevante artikler indenfor brugerinvolvering på: 9

10 Tirsdag 28. april Sundhedsjura Lektion 2. Sundhedsvæsenets organisation Kent Kristensen Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, 2010, s * Onsdag 29. april Sundhedsøkonomi Lektion 2. Markedet for sundhedsydelser. Troels Kristensen Beskrivelse af lektion: Lektionen omhandler det teorien bag det frie marked og markedet for sundhedsydelser, og der gennemgås, hvordan markedet fungere, samt hvor det ikke fungerer grundet eksistensen af markedsfejl på sundhedsområdet. Disse behandles uddybende, og der argumenteres for behovet for offentlig intervention på markedet for sundhedsydelser. Donaldson C, Gerard K (2005). Market Failure in Health Care: Justifying the Visible Hand. Chapt. 3 from Economics of Health Care Financing. The Visible Hand. Palgrave Macmillan, Hampshire UK, pp Guinness L, Wiseman V (2011). A simple market model. Chapter 7 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Uddrag af Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Donaldson C, Gerard K (2005). Markets and Health Care: Introducing the invisible hand. Chapter 2 from Economics of Health Care Financing. The Visible Hand. Palgrave Macmillan, Hampshire UK, pp Morris S, Devlin M, Parkin D, Spencer A (2012). Markets, Market Failure and the Role of Government in Health Care. Chapter 5 from Economic Analysis in Health Care. Wiley, Maidenhead, UK, pp

11 Uge 19 Mandag 4. maj Kvalitetsudvikling Lektion 3. Kultur, implementering, spredning og fastholdelse samt gennembrudsmetoden Solvejg Kristensen Beskrivelse af lektionen: Der introduceres til de grundlæggende aspekter af patientsikkerhed, og der gives lektioner i, hvordan man planlægger, opstarter og implementerer kvalitetsudviklingsprojekter samt hvordan de herefter både spredes og fastholdes. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 14, 17. Tirsdag 5. maj Sundhedsjura Lektion 3. Patientrettigheder og velfærdsydelser Kent Kristensen Jon Andersen: Socialforvaltningsret, Thomson, 2010, kap. 3-4, s * Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, Iustus Förlag, 2010, pp * Niels Pontoppidan: Lægeansvar - offentlige myndigheders erstatningsansvar, UfR, 1985, pp * Lars Adam Rehoff: Domstolsprøvelse af det offentliges serviceniveau vedrørende lægebehandling, UfR, 1986, pp * Onsdag 6. maj Sundhedsøkonomi Lektion 3. Finansiering Troels Kristensen 11

12 Beskrivelse af lektion: Lektionen omfatter forskellige organiserings- og finansieringsformer på sundhedsområdet, heriblandt privat finansiering, forsikringsfinansiering samt offentlig finansiering. Der gennemgås hvordan de forskellige systemer fungerer og hvilke implikationer, de har, tillige med forskellige finansierings- og reguleringsmuligheder af udbyderne Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Pedersen KM (2005). Principperne bag opbygningen af et sundhedsvæsen. Kapitel 3 fra Pedersen KM, Borum F, Hougaard L, Thinggaard DM (eds.) Sundhedsvæsenets økonomi, organisation og ledelse. Gad, Købehavn, pp Donaldson C, Gerard K (2005). Methods of funding Health Care. Chapter 4 from Economics of Health Care Financing. The Visible Hand, pp Donaldson C, Gerard K (2005). Countering Moral Hazard. Chapter 6 from Economics of Health Care Financing. The Visible Hand, pp Mossialos E, Dixon A, Figueras J, Kutzin J (eds). (2003). Funding health care: options for Europe. Open University Press, Maidenhead, UK Olsen JA (2009. Kapitel 7-12 fra Principles in Health Economics and Policy. Oxford University Press, pp

13 Uge 20 Mandag den 11. maj Kvalitetsudvikling Lektion 4. Epidemiologi og kliniske mikrosystemer Solvejg Kristensen Mål: Der introduceres til klinisk epidemiologi ved eksempler fra de kliniske databaser. Kliniske mikrosystemer (KMS) er en organiserings- og samarbejdsform, hvor det kliniske personale i samarbejde med patient og pårørende forholder sig til patientforløbet -. Ideen er, at dem der er tættest på behandlingsforløb forholder sig til patientforløbets kvalitet, patientsikkerhed og de kliniske resultater. 1. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 9 og 16. Supplerende Litteratur: r+2+udgave Tirsdag 12. maj Sundhedsjura Lektion 4. Velfærdsydelser Kent Kristensen Jon Andersen: Socialforvaltningsret, Thomson, 2010, kap. 3-4, s * Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, Iustus Förlag, 2010, pp * Niels Pontoppidan: Lægeansvar - offentlige myndigheders erstatningsansvar, UfR, 1985, pp * Lars Adam Rehoff: Domstolsprøvelse af det offentliges serviceniveau vedrørende lægebehandling, UfR, 1986, pp * Onsdag 13. maj Sundhedsøkonomi Lektion 4. Det danske sundhedsvæsen. 13

14 Beskrivelse af lektion: Troels Kristensen Der gives en grundig indføring i opbygningen, funktionen og implikationerne af det danske sundhedsvæsen, som det eksisterer i dag, og der tages eksplicit udgangspunkt i konsekvenserne af strukturreformens implementering per 1. januar 2007 for både kommunerne, regionerne, staten og brugerne. Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den nuværende styringsmodel i sundhedsvæsenet. Kapitel 3 fra Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj 2013, pp Olejaz M, Nielsen AJ, Rudkjøbing A et al. (2012). Financing. Chapter 3 fra Denmark: Health System Review. Health Systems in Transition vol.14 no.2. European Observatory on Health Systems and Policies, pp Olejaz M, Nielsen AJ, Rudkjøbing A et al. (2012). Assessment of the health system. Chapter 7 fra Denmark: Health System Review. Health Systems in Transition vol.14 no.2. European Observatory on Health Systems and Policies pp Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K (2011). En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. The Consensus Report. Copenhagen Consensus Center, København februar 2011 Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj %20dokumenter/Afrapportering-fra-Udvalget-for-bedreincitamenter/Hovedrapport%20Bedre%20incitamenter%20i%20sundhedsvsenet.ashx Kommunernes Landsforening. Det nære sundhedsvæsen. KL, København Olejaz M, Nielsen AJ, Rudkjøbing A et al. (2012). Denmark: Health System Review. Health Systems in Transition vol.14 no.2. European Observatory on Health Systems and Policies. data/assets/pdf_file/0004/160519/e96442.pdf Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. The Danish Health Care System: An Analysis of Strengths, Weaknes, Opportunities and Threats. The Consensus Report. Copenhagen Consensus Center Vallgårda S Krasnik A (eds.) (2010). Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Munksgaard, København. Økonomi- og indenrigsministeriet. Evaluering af kommunalreformen marts Økonomi- og indenrigsministeriet, København

15 Uge 21 Mandag 18. maj Kvalitetsudvikling Lektion 5. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og akkreditering i Sundhedsvæsenet. Maj-Britt Winther og Vibe Siegfried Beskrivelse af lektion: At få kendskab til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) gennemgås herunder hvilke sektorer der indgår i modellen, grundskabelonen for akkrediteringsstandarder, kvalitetsovervågning og metoder til dette bl.a. auditmetoden. Endvidere gennemgås principper for akkreditering. Generelt orienter sig på IKAS hjemmesiden Specielt indenfor sygehus sektoren 2. version af DDKM for sygehuse afsnit; Indledende afsnit og afsnit Historik. Specielt indenfor kommune sektoren 2.version af DDKM for kommuner - og Standardpakke for træning. Jette Ammeltorp og Dorte Rørmann: Audit i Sundhedsvæsenet - en håndbog om metoden og klinisk praksis. BOD CFK (Center for folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland) - Om audit (kan downloades) Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 10, 11 og 13 Tirsdag 19. maj Sundhedsøkonomi Lektion 5. Økonomiske incitamenter. Troels Kristensen Beskrivelse af lektion: Emnet for denne lektion er incitamenter på sundhedsområdet; primært økonomiske men også ikkeøkonomiske incitamenter. Begrebet elasticitet analyseres og appliceres på forskellige områder, og der gives eksempler på anvendelse af elasticiteter og andre former for økonomiske incitamenter på både efterspørgselssiden og udbudssiden herunder bl.a. principal-agent-teori, brugerbetaling og forskellige finansieringsmekanismer. 15

16 Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ændringer i de økonomiske incitamenter en ny aktivitetsfinansiering. Kapitel 8 fra Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj 2013, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Measuring demand. Chapter 4 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Kjellberg PK, Kjellberg J eds. (2012). Ny honorarstruktur i almen praksis. Sammenfatning af konklusioner. KORA, København Pedersen KM (2013). Viden om effekten af brugerbetaling i almen praksis og lægevagten. University of Southern Denmark. Health Economics Papers 2013:3. Pedersen KM, Bech M, Hansen MB (2006). Afregningsordninger og betydningen af individuelle og kollektive incitamenter. Kapitel 5 fra Incitamentstyring i sygehusvæsenet. Virkningen af øget takststyring og tilhørende incitamenter, Odense, pp Sloan FA, Hsieh C-R (2012). The RAND Health Insurance Experiment. Uddrag fra Health Economics, MIT Press, Cambridge, pp Velfærdskommissionen (2005). Brugerbetaling og forebyggelse. Kapitel 15 fra Fremtidens velfærd vores valg. Finansministeriet, København, pp Bech M (2005). The economics of non-attendance and the expected effect of charging a fine on nonattendees. Health Policy, vol. 74, no. 2, pp Burgess S, Ratto M (2003). The Role of Incentives in the Public Sector: Issues and Evidence. Oxford Review of Economic Policy, vol.19;2, pp Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj %20dokumenter/Afrapportering-fra-Udvalget-for-bedreincitamenter/Hovedrapport%20Bedre%20incitamenter%20i%20sundhedsvsenet.ashx Kiil A, Houlberg K (2012). Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. AKF Anvendt Kommunal Forskning, København. brugerbetaling.pdf Robinson R (2003). User charges for health care. Chapter 7 from Mossialos E, Dixon A, Figueras J, Kutzin J (eds). Funding health care: options for Europe. Open University Press/McGraw-Hill, Maidenhead, pp

17 Onsdag 20. maj Sundhedsjura Lektion 5. Patienters ret til selvbestemmelse: Information og samtykke og særlige regler om ret til selvbestemmelse Kent Kristensen Kent Kristensen: Sundhedsjura, GAD, 2011, kap. 1-2, pp

18 Uge 22 Tirsdag 26. maj Sundhedsøkonomi Lektion 6. Lighed og ulighed Troels Kristensen Beskrivelse af lektion: Det er velkendt at Danmark ligger på en af de højeste pladser i verden med hensyn til økonomisk lighed. Men samtidig er vi et af de lande i Europa der har den højeste sociale ulighed i sundhed. Lektionen gennemgår metoder til måling og beskrivelse af social ulighed i sundhed. Desuden gives der bidrag til forståelse af hvorfor sundhed så skævt fordelt i så lige et land som Danmark, og der præsenteres forskellige bidrag til mulige indsatser. Anbefalede litteratur: Donaldson C, Gerard K. (2005). Economic Objectives of Health Care. Chapter 5 from Economics of Health Care Financing: The Visible Hand. Macmillan, Hampshire, pp van Doorslaer E, Koolman X (2004). Explaining the differences in income-related health inequalities across European Countries. Health Economics 13; Guinness L, Wiseman V (2011). Measuring demand. Chapter 17 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Morris S, Devlin N, Parkin D (2012). Equity in Health Care. Chapter 7 from Economic Analysis in Health Care, pp Søgaard J (2008). Har 35 års lavvækst i sundhedsvæsenet betydet større social ulighed i sundhed i Danmark? Kapitel 11 fra Diderichsen F et al. (eds.) Den tunge ende. Dagens Medicin Bøger, pp Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Kjellberg J et al. (2004). Lighed. Kapitel 3 fra Sundhedsøkonomi - Principper og perspektiver. DSI Institut for Sundhedsvæsen, København, pp Christiansen T, Clausen J, Kidholm K et al. (1995). Ligelighed i sundhedssektoren. Kapitel 6 fra Tilvalg og fravalg Om prioritering i sundhedssektoren. Odense Universitetsforlag, Odense, pp Donaldson C, Gerard K (2005). Achieving Equity. Chapter 9 from Economics of Health Care Financing. The Visible Hand, pp Koch MB, Davidsen M, Juel K (2012). Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, SDU, København. Mooney G (2003). Just health care: only medicine? Chapter 8 from Economics, Medicine and Health Care, pp Morris S, Devlin N, Parkin D, Spencer A (2010). Equity in Health Care. Chapter 7 from Economic Analysis in Health Care, pp

19 Olsen JA. (2009) Equality and fairness. Chapter 4 from Principles in Health Economics and Policy. Oxford University Press, Oxford, pp Onsdag 27. maj Sundhedsjura Lektion 6. Regler om magtanvendelse og tvang i psykiatrien Kent Kristensen 1. Kent Kristensen: Sundhedsjura, GAD, 2011, kap. 3-4 og 2, pp Professionsansvaret og regler om journalføring Kent Kristensen Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 8-10, pp Torsdag 28. maj Kvalitetsudvikling Lokale U Lektion 6. Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser (UTH) og medicineringsfejl Marianne Lisby Beskrivelsen af lektionen: Der gennemgås centrale begreber indenfor kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen herunder patientsikkerhed, utilsigtede hændelser (UTH) og medicineringsfejl. Der introduceres forskellige metoder indenfor kvalitetsmonitorering - herunder journalaudits. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 14 og

20 Uge 23 Mandag 1. juni Kvalitetsudvikling Lokale U Lektion 7. Patientforløb, arbejdsgange og systemdynamik Lars Odd Petersen Beskrivelse af lektionen: Patientstrømme på et sygehus og mellem sygehus og socialsektoren kan formuleres som modeller (flowcharts og mere specifikt i form af edb-modeller) med henblik på at skabe overblik, forstå gensidig afhængig, identificere flaskehalse og uhensigtsmæssige arbejdsgange. I denne lektion gennemgås logikken i den såkaldte systemdynamik ved hjælp af et spil og generaliseres efterfølgende. Der indøves flow-charting teknikker baseret på en række cases. Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitel 3 (s ) Fisher 2005: The prophet of unintended consequences, Strategy and Business, 40: Lane 2000: Diagramming conventions in system dynamics. Operational Research Society, 51, Region Midtjylland og Deloitte Consulting 2013: Det skal passe Kapacitet til patientforløbene. Apopleksibehandlingen i Region Midtjylland (5 sider) Petersen 2000: De har fået styr på patientstrømmen færre aflyste operationer og kortere ventetid er resultatet af en analyse af patientstrømmen på Odense Universitetshospital, Dagens Medicin 34 (2 s) Sundhedsstyrelsen 1999: Patientforløb og kvalitetsudvikling, Sundhedsstyrelsen: København (53 sider). Fraser, Sarah W 2002: The Patient s Journey Mapping, Analysing and Improving Healthcare Processes Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitlerne 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 & 12. Tirsdag 2. juni Sundhedsjura Lokale U Lektion 7. Autorisation og tilsyn: regler om rettighedsfrakendelse og markedsføring af sundhedsydelser. Kent Kristensen 20

21 Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 8-9, pp Onsdag 3. juni Sundhedsøkonomi Lokale U48A Lektion 7. Økonomisk evaluering (I) Jan Sørensen Beskrivelse af lektion: Emnet for denne og den følgende lektion er generelle principper for økonomisk evaluering af indsatser til forbedring af befolkningens helbred. I denne lektion vil der blive fokuseret på de forskellige analysemetoder og udfordringer ved kvantificering af omkostninger. Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Kjellberg J, Knudsen MS, Sørensen J. Sundhedsøkonomisk evaluering og planlægning. Kapitel 4 fra Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. DSI Institut for Sundhedsvæsen, København 2004, pp Guinness L, Wiseman V (2011). What is economic evaluation and what questions can it help to answer? Chapter 13 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Gyrd-Hansen D. Økonomisk evaluering hvad handler det om? Månedsskrift for Praktisk lægegerning, april 2002 pp Styrelsen for Social Service, Rundt om kommunernes træningsindsats Økonomiske analyser Drummond MF, Sculpher JM, Torrance GW, O Brien BJ, Stoddart GL. Cost-analysis. Kapitel 4 fra Methods for the Economic Evaluation of Health Care Programmes. Oxford University Press, 2005, pp Gray AM, Clarke PM, Wolstenholme JL, Wordsworth S. Applied methods of cost-effectiveness analysis in health care. Oxford University Press, 2011 Wolfenstetter SB (2011). A conceptual framework for standard economic evaluation of physical activity programs in primary prevention, Prev. Sci, 12:

22 Uge 24 Mandag 8. juni Kvalitetsudvikling Lokale U Lektion 8. Kvalitetsledelse og organisering af kvalitetsarbejdet samt eksamensopg. Jeanette Reffstrup Christensen Beskrivelse af lektionen: Kvalitetsledelse som grundlag for organisering af kvalitetsarbejdet beskrives. Der gives en introduktion til metoder i kvalitetsarbejde, PDCA-cirklen og arbejdet med kontinuerlige kvalitetsforbedringer, monitorering af kvaliteten samt en introduktion til organisering og ledelse af kvalitetsarbejde. Herudover vil forskellige akkrediteringssystemer og certificeringer blive gennemgået, og en sammenligning af de forskellige systemer og måder at organisere kvalitetsdokumentationen på samt deres anvendelse. I sessionen vil bredere paraplymodeller som Excellencemodellen og Balance Scorecard blive introduceret. Vi samler også op på den skriftelige eksamensopgave. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 18. Tirsdag 9. juni Sundhedsøkonomi Lokale U Lektion 8. Økonomisk evaluering (II) Jan Sørensen Beskrivelse af lektion: Denne lektion vil bygge videre på de generelle principper for økonomisk evaluering af helbredsfremmende interventioner. I denne lektion vil der særligt blive fokuseret på forskellige metoder til måling af effekt og nytte, herunder kvalitetsjusterede leveår (QALY) og mere metodiske udfordringer i forhold til analyse og præsentation af resultater fra økonomiske evaluering. Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Kjellberg J, Knudsen MS, Sørensen J. Sundhedsøkonomisk evaluering og planlægning. Kapitel 4 fra Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. DSI Institut for Sundhedsvæsen, København 2004, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Identifying, measuring and valuing consequences. Chapter 15 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Lee et al (2010). Quality-adjusted life-years and helmet use among motorcyclists sustaining head injuries, American Journal of Public Health,

23 Robroek SJW et al (2012). Cost-effectiveness of a long-term internet delivered worksite health promotion programme on physical activity and nutrition: a cluster randomized controlled trial, Health education research 28(3) Wang et al, (2008). Cost-effectiveness of a school-based obesity prevention program, Journal of school health, 78(12): Styrelsen for Social Service, Rundt om kommunernes træningsindsats Økonomiske analyser Sørensen J, et al (2009), Danish EQ-5D population norms, Scand. J Public Health Sørensen J et al (2012), Quality-adjusted life expectancies in patients with rheumatoid arthritis comparison of index scores from EQ-5D, 15D, and SF-6D, Value in Health, 15, p Wittrup-Jensen KU et al (2009), Generation of a Danish TTO value set for EQ-5D health states. Scand. J Public Health Drummond MF, Sculpher JM, Torrance GW, O Brien BJ, Stoddart GL. Cost-utility analysis. Kapitel6 fra Methods for the Economic Evaluation of Health Care Programmes. Oxford University Press, 2005, pp Gray AM, Clarke PM, Wolstenholme JL, Wordsworth S. Applied methods of cost-effectiveness analysis in health care. Oxford University Press, 2011 Onsdag 10. juni Sundhedsjura Lokale U Kære Kent. Du har faktisk en 8. gang til overs hvis du mener det vil være godt for de studerende fylder du den bare ud. 23

24 Modulets prøver Prøverne for modul 4 består af en mundlig eller skriftlig intern prøve for hver af de tre emner på modul 4. Prøve Sundhedsjura Sundhedsjura afsluttes som en mundtlig prøve, hvor den studerende trækker et spørgsmål. Der er 20 minutters forberedelsestid. Prøven bedømmes med intern censur ved 7-trins skalaen. Hjælpemidler tilladt. Prøven foregår den 16. og 17. juni Prøveplan vil blive lagt ud på e-learn kort før prøven. Prøve Sundhedsøkonomi Der afprøves ved en skriftlig opgave med bundet emne, som den studerende henter på e-learn d kl Opgaven afleveres igen på e-learn d kl Opgavebesvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum; ekskl. forside, litteraturliste og bilag. Bilag må max. fylde anslag inkl. mellemrum. Prøven bedømmes med intern bedømmelse ved 7-trins skalaen. Prøve Kvalitetsudvikling Der afleveres en skriftlig opgave på e-learn senest den kl Opgavebesvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum; ekskl. forside, litteraturliste og bilag. Prøven bedømmes med intern bedømmelse ved 7-trins skalaen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: Sundhedsjura For at kunne få karakteren 12, den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af modulets læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således kunne redegøre for hvad sundhedsjura er og definere grundlæggende juridiske begreber. Den studerende skal kunne forklare den juridiske metode og fortolkningsprincipper på udvalgte områder redegøre for reglernes gyldig og anvendelse på sundhedsområdet, for retspraksis og for formelle offentlig retlige regler og krav til saglighed. Den studerende skal endvidere kunne beskrive forholdet mellem de enkelte retskilder og kunne analysere, diskutere og anvende regler på konkrete situationer. Sundhedsøkonomi For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således ubesværet anvende den økonomiske teori og de økonomiske metoder på konkrete eksempler indenfor udbud og efterspørgsel og indenfor markedet for sundhedsydelser samt indenfor forekomsten og implikationerne af markedsfejl på sundhedsområdet. Den studerende skal vurdere og diskutere mulige implikationer af konkrete økonomiske incitamenter og af forskellige organiserings- og finansieringsformer. Endvidere skal den studerende kunne forklare typer af omkostninger og outcomes i økonomiske evalueringer og kunne vurdere kvaliteten af økonomiske evalueringer samt deres applicerbarhed på konkrete problemstillinger og konteksts. Kvalitetsudvikling 24

25 For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således ubesværet anvende de gennemgåede kvalitetsudviklingsteorier og kvalitetsudviklingsmetoder. Den studerende skal kunne vurdere og diskutere mulige kvalitetsudviklingsstrategier til implementering i den fysioterapeutiske kliniske praksis, samt hvordan de kan spredes og fastholdes. Endvidere skal den studerende kunne forklare terminologier og komme med eksempler på, hvordan brugere kan involveres i kvalitetsudvikling og sikring. Ved ikke bestået prøve i første forsøg Hvis den studerende ikke består første forsøg vil den studerende få tilbudt omprøve efter aftale med den enkelte underviser, dvs. enten Troels Kristensen, Kent Kristensen eller Jeanette Reffstrup Christensen. Evaluering af modulet På den sidste undervisningsdag i modulet vil modulansvarlig og studieleder afholde en evalueringstime hvor både modulet og praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen kan diskuteres (Studielederens time). I denne time eller umiddelbart efter vil den studerende også få mulighed for at svare på den elektroniske evaluering via e-learn (Blackboard). Den mundtlige og skriftlige evaluering supplerer hinanden og vil ikke være det samme. Modulansvarlig Jeanette Reffstrup Christensen, modulansvarlig på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF) og Adjunkt hos forskningsenheden Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet (FAS), Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Campusvej 55, Dk-5230 Odense, Mob: jrchristensen@health.sdu.dk Studiesekretær Inge Poetzsch, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: ipoetzsch@health.sdu.dk Studieleder Hans Lund, studieleder for kandidatuddannelsen i fysioterapi, lektor på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF), Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK Odense M, Tlf: , mob: hlund@health.sdu.dk Undervisere 1. Troels Kristensen, lektor, IST Almen Praksis, Tlf: , trkristensen@health.sdu.dk 2. Kent Kristensen, Lektor, Ph.d. Juridisk Institut, Tlf: , kkr@sam.sdu.dk 3. Jeanette R. Christensen, Adjunkt, Ph.d. IOB, Tlf: jrchristensen@health.sdu.dk 4. Jan Sørensen, professor, CAST, Ekstern Lektor, Strategi- og Uddannelseschef PROADVISOR 5. Malene Østergaard Terp, Sygeplejerske, Ph.d. stud, Psykiatrien i Region Nordjylland 6. Solvejg Kristensen, Projektleder, Ph.d. stud, Enheden for Patientsikkerhed, Region Midtjylland 25

26 7. Marianne Lisby, Post Doc, Ph.d. Aarhus Universitetshospital 8. Maj-Britt Winther,IKAS 9. Vibe Siegfried, kvalitetskonsulent, IKAS 10. Lars Odd Petersen, Manager, Deloitte Consulting. 26