Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Transkript

1 Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Master i offentlig kvalitet og ledelse 1. semester Kvalitet og kvalitetsledelse Quality and quality management Tidsmæssig placering af undervisning: September december 2014 Tidspunkt for prøve: Synopsis uploades senest den 5. januar Mundtlig prøve den 19. og 20. januar Opdateret den

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte...3 Undervisnings- og arbejdsformer...4 Omfang...4 Lektionsplan...5 Prøveform og bedømmelse Evaluering af modulet Modultovholder Studiekoordinator Studieleder Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på Det sundhedsvidenskabelige fakultet, SDU Modulbeskrivelse Formålet med modulet er, at de studerende kan organisere og lede kvalitetsarbejde, kan anvende kvalitetsdata som led i kvalitetsledelse og kan vurdere relevansen af forskellige tilgange til kvalitetsarbejdet. Herudover forventes de studerende at kunne analysere brugerforløb ved hjælp af mindst to metoder: system-dynamiske metoder, herunder bruge flow-chart metoder og LEAN samt forstå betydningen af lederskab og organisatoriske forhold, herunder kultur, for at skabe et positivt klima for vedvarende forbedringer af brugerforløb. Endvidere er det formålet med modulet at give de studerende kompetencer i relation til akkreditering og certificering, som indebærer, at de kan varetage planlægning, gennemførelse og opfølgning på institutionsniveau. Endelig er det formålet, at de studerende skal kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau. Der gives en indføring i begreber og terminologi i relation til kvalitet og kvalitetsudvikling. Samspillet mellem forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling beskrives som grundlaget for evidensbaseret praksis. Det beskrives, hvordan kvalitetsudvikling kan organiseres nationalt, regionalt og lokalt. Der gives en indføring i forskellige kvalitetsmodeller, herunder Business Excellence-modellen, Balanced Scorecard, akkrediteringsmodeller, herunder Den Danske Kvalitetsmodel, som har betydning for ledelsesarbejde. Der præsenteres metoder til kortlægning og analyse af arbejdsgange og systemdynamik, herunder bla. flow-charting teknikker og lean med henblik på at tilrettelægge og analysere gode brugerforløb. Forskellige modeller og metoder til at implementere forbedringer i praksis introduceres. Modulet giver endvidere en introduktion til metoder til fastholdelse af forandringer, spredning af viden. I introduktionen indgår bl.a. Gennembrudsmetoden ( The break-through-series ), som medvirker til at skabe gennemgribende kvalitetsforbedringer. Kvalitetsledelse som ledelsesstrategi beskrives som grundlag for organisering, monitorering kvalitetsforbedring. Forskellige kvalitetsledelseskoncepter introduceres, herunder Total Quality Management, six sigma etc. Endelig introduceres videnskabelige metoder til belysning af effekten af kvalitetsudviklingsmetoder. Læringsudbytte Modulet giver den studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: 3

4 definitioner, begreber og terminologi i relation til kvalitetsudvikling organisatoriske og ledelsesmæssige principper i relation til kvalitetsudvikling forskellige kvalitetsmodeller, herunder akkreditering, certificering, ISO-modellen, quality management, business exellence modellen og balanced scorecard som grundlag for organisering af kvalitetsarbejdet De studerende har færdigheder til at: beskrive og identificere grundlæggende elementer i et sammenhængende brugerforløb samt mulige kvalitetssvigt i sådanne forløb redegøre for principperne i akkreditering, akkrediteringsforberedelse, akkrediteringsprocessen, akkreditering, samt akkrediteringsopfølgning redegøre for strukturelle forholds betydning for kvaliteten De studerende har kompetencer til at: analysere brugerforløb og kvalitetssvigt samt diskutere anvendeligheden af metoderne overføre analyser af brugerforløb og kvalitetssvigt til implementering med henblik på vedvarende forbedringer af brugerforløb og reduktion af utilsigtede kvalitetssvigt anvende kvalitetsdata som grundlag for kvalitetsledelse og incitamentstyring anvende principper fra kvalitetsledelse til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde anvende principper for evidensbaseret vidensdeling som led i kvalitetsarbejdet kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektioner a 3-4 konfrontationstimer per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger med indlagte øvelser, og der undervises primært på dansk. Omfang Timemæssigt skøn over modul Aktivitet Arbejdstimer Arbejdstimer i alt Forelæsninger 20 Øvelser og gruppearbejde inkl. underviser 10 Konfrontationstimer samlet 30 Øvelser og gruppearbejde ekskl. underviser 12 Forberedelse til lektioner 70 Forberedelse til prøve 25 Selvstudietid 107 Prøve 0,5 I alt 137,5 4

5 Lektionsplan Lektion 1: Introduktion til kvalitet begreber og terminologi Tidspunkt: Fredag d. 5. september kl Lokale: 154 Underviser: Adjunkt, Cand. Scient. San., Ph.d. Jeanette Reffstrup Christensen, FAS, IOB, SDU. Indhold: I denne lektion gives der en overordnet introduktion til faget samt introduktion til kvalitet, begreber og terminologi. Dialektikken mellem forskning, medicinsk teknologiudvikling og kvalitetsudvikling beskrives. Herudover introduceres evidensbegrebet og en introduktion til kliniske retningslinjer, patientforløb, audit mv. Noget af undervisningen vil foregå som øvelser og gruppearbejde. Anbefalet Litteratur: Mainz J. Bek. T. Bartels PD. Rhode P: Pedersen KM. Krøll V. Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling. I: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, (Kap 1) Krog BR. Krøll V. Mainz J. Begreber og terminology: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, (Kap 2) Johnsen SP. Bartels PD. Mainz J. Klinisk epidemiologiske aspekter I kvalitetsudvikling: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, (Kap 9) Supplerende Litteratur: Meddeles i forbindelse med undervisningen 5

6 Lektion 2: Kvalitet på det sociale område Tidspunkt: Lørdag d. 6. september kl Lokale: 154 Underviser: Chefkonsulent Morten Greve, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Indhold: I denne del vil der blive sat særlig fokus på metoder og organisering af kvalitet på det sociale område. Kvalitet på det sociale område adskiller sig i både sprog, begreber, tilgange og metoder fra sundhedsområdet. På det sociale område anvendes evalueringsbegrebet i større omfang til at beskrive og dokumentere kvalitet. Der vil blive sat fokus på hvad der karakteriserer det sociale område og arbejde med kvalitet, og introducere en række dokumentationsprojekter, bl.a. tilsynsmodeller og den danske kvalitetsmodel på det sociale område en akkrediteringsmodel der er under udvikling i regioner og kommuner. Anbefalet litteratur: Rieper, O. og Olsen, L. (2004): Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer. I: Rieper, O. (red): Håndbog i evaluering: Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Kapitel 1, s AKF Forlaget. Krogstrup, HK. (2011): Effektevaluering og evidens i ustyrlige organisationer. I: Krogstrup, H.K.: Kampen om evidens - Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kapitel 6, s Hans Reitzels Forlag. Materiale om Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Greve, M., Lægsgaard, M. og Ramian, K. (2011): "Research Light. Vidensbasering af praksis i praksis, Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, s kan hentes her: %20social/Research%20Light/Haandbog_RL_v3.pdf Mainz J., Bek, T., Bartels, PD., Rhode, P., Pedersen, KM. og Krøll, V. (2011): Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? I: Mainz, J., Bartels, P., Bek, T., Pedersen, KM., Krøll, V. Rhode P. (red): Kvalitetsudvikling i praksis. Kapitel 1, s Munksgaard Danmark, København. (Også læst til sidste gang) Krog, BR., Krøll, V. og Mainz, J. (2011): Begreber og terminology: I: Mainz, J., Bartels, P., Bek, T., Pedersen, KM., Krøll, V. og Rhode, P.(red): Kvalitetsudvikling i praksis. Kapitel 2, s Munksgaard Danmark, København. 6

7 Lektion 3: Kliniske mikrosystemer som grundlag for kvalitetsudvikling Tidspunkt: Fredag d. 19. september kl Lokale: 154 Underviser: Ph.D og udviklingskonsulent i Region Nordjylland Anne Mølholm Indhold: Kliniske microsystemer (KMS) er en organiserings- og samarbejdsform, hvor det kliniske personale i samarbejde med patient og pårørende forholder sig til patientforløbet. Ideen er, at dem der er tættest på behandlingsforløb forholder sig til patientforløbets kvalitet, patientsikkerhed og de kliniske resultater. I Region Nordjylland er man inspireret af tænkningen af KMS i det, man kalder Patientens team. Undervisningen præsenterer både ideen i kliniske microsystemer, og hvordan Region Nordjylland forsøger at arbejde med elementer af KMS for at skabe sammenhængende og effektive patientforløb. Anbefalet Litteratur: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 2011 kapitel 16. Bartels PD. Mainz J. Pedersen KM. Hvordan kan man sikre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser struktur og organisation. : Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 2011 kapitel 4. Supplerende Litteratur: niske+mikrosystemer+2+udgave 7

8 Lektion 4: Kvalitet og bruger- patientperspektivet Tidspunkt: Lørdag d. 20 september kl Lokale 154 Underviser: Ph.d. studerende, cand. cur., Malene Terp, Aalborg Universitet Indhold: Brugerperspektivet er blevet det nye sort. Overalt i politikker og visioner fremhæves brugerinvolvering som vejen til et bedre sundhedsvæsen, med højst grad af kvalitet for færrest mulige midler. Brugerinvolvering er imidlertid et komplekst begreb og det har vist sig svært at implementere i klinisk praksis. Undervisningen sætter fokus på brugerinvolvering som begreb og strategi i en udviklings- og kvalitetskontekst. Vi skal diskutere hvad brugerinvolvering er, herunder niveauer af inddragelse i udvikling af kvalitet. Herudover skal vi se på både klassiske og mere innovative metoder til generering af ny viden om patienter og borgeres ønsker, behov og præferencer i og til udviklingen af et sundhedssystem i verdensklasse. Anbefalet litteratur Riiskjær E. Mainz J. Rhode P. Brugerinvolvering I: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Riiskjær E. Ammentorp J. Freil M. Mainz J. Undersøgelser til belysning af brugerperspektivet. I: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, Kan downloades på: Supplerende litteratur Patient involvement. Aggregate Report Conducted by TNS Qual at the request of the European Commission, Directorate-General for health and Consumers. Tambuyzer, E et al. Patient involvement in mental health care: one size does not fit all. Health Expectations, 17 (1): , Coulter A. Engaging patients in healthcare. Open University Press, Muckford et al. The impact of patient and public involvement on UK NHS health care: a systematic review. Int J Qual Health Care, 24 (1): 28-38, Hibbard J.H, Greene J, Tusler M. Improving the Outcomes of Disease 8

9 Management by Tailoring Care to the Patient s Level of Activation. American Journal of Managed Care. 2009;15, (6): M Mollerup, H M Martin, M Bech. Effektiv brugerinddragelse foreløbige erfaringer fra projekt PaRIS. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 4, Der kan hentes en del nyere og relevante artikler indenfor brugerinvolvering på: Lektion 5: Arbejdsgange og systemdynamik (I) Tidspunkt: Fredag d. 14. november kl Lokale: 154 Underviser: Lars Odd Petersen, Deloitte Consulting Indhold: Patientstrømme på et sygehus og mellem sygehus og socialsektoren kan formuleres som modeller (flowcharts og mere formelle edb-modeller) med henblik på at skabe overblik, forstå gensidig afhængig, identificere flaskehalse og uhensigtsmæssige arbejdsgange. I denne og de følgende to lektioner gennemgås logikken i den såkaldte systemdynamik ved hjælp af et spil og generaliseres efterfølgende. Der indøves flow-charting teknikker baseret på en række inden- og udenlandske cases Anbefalet litteratur: Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitel 3 (s ) Fisher 2005: The prophet of unintended consequences, Strategy and Business, 40: Lane 2000: Diagramming conventions in system dynamics. Operational Research Society, 51, Petersen 2012: Om at holde balancen dimensionering af FAM er og skadestuer. Deloitte (3 sider) Klinisk logistik for apopleksibehandlingen en aktuel case 17 slides, men ingen litteratur Petersen 2000: De har fået styr på patientstrømmen færre aflyste operationer og kortere ventetid er resultatet af en analyse af patientstrømmen på Odense Universitetshospital, Dagens Medicin 34 (2 sider) Petersen, Oredsson, Lundquist og Lindström 2008: Tänka först och handla sedan dynamisk konsekvensanalys inom hälso- og sjukvården. Utvecklingscentrum 9

10 Region Skåne (14 sider) Sundhedsstyrelsen 1999: Patientforløb og kvalitetsudvikling, Sundhedsstyrelsen: København (53 sider). Ravn & Petersen 2007: Balancing the surgical capacity in a hospital, International Journal of Healthcare Technology and Management, Vol.8, No. 6, p Homer, Hirsch, Minniti & Pierson 2004: Models for collaboration: How system Dynamics helped a community organize cost-effective care for chronic illness, System Dynamics Review 20: p Liddella & Powell 2004: Agreeing Access policy in a general medical practice: a case study using QPID, System Dynamics Review, 20: p Wolstenholme 1999: A patient flow perspective of U.K. Health Services: Exploring the case for new ``intermediate care'' initiatives, System Dynamics Review, 15: p Lane m.fl. 2000: Looking in the wrong place for healthcare improvements: A system dynamics study of an accident and emergency department, Journal of Operational Research Society, 2000: p Supplerende litteratur: Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitlerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 & 12. Lektion 6: Arbejdsgange og systemdynamik (II) Tidspunkt: Lørdag d. 15. november kl Lokale: 154 Underviser: Lars Odd Petersen, Deloitte Consulting Indhold: Som lektion 5. Anbefalet litteratur: Som lektion 5 Supplerende litteratur: Som lektion 5 10

11 Lektion 7: Kvalitetsledelse og organisering af kvalitetsarbejdet Tidspunkt: Fredag d. 28. november kl Lokale: 154 Underviser: Adjunkt, Cand. Scient. San., Ph.d. Jeanette Reffstrup Christensen, FAS, IOB, SDU. Indhold: Kvalitetsledelse som grundlag for organisering af kvalitetsarbejdet beskrives. Der gives en introduktion til metoder i kvalitetsarbejde, PDCA-cirklen og arbejdet med kontinuerlige kvalitetsforbedringer, monitorering af kvaliteten samt en introduktion til organisering og ledelse af kvalitetsarbejde. Herudover vil forskellige akkrediteringssystemer og certificeringer blive gennemgået, og en sammenligning af de forskellige systemer og måder at organisere kvalitetsdokumentationen på samt deres anvendelse. I sessionen vil bredere paraplymodeller som Excellencemodellen, Balance Scorecard og kliniske mikrosystemer blive introduceret. Anbefalet Litteratur: Mainz J. Elkjær J. Krøll V. Bartels PD. Strandvig H. Kvalitetsledelse. Kan ledelse forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? I: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 2011 kapitel 18. Birkedal HL. Hvestendahl M. Dabelsteen D. Kliniske mikrosystemer. I: Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 2011 kapitel 16. Supplerende Litteratur: Scheel LS et al: Akkreditering: Kendetegn og erfaringer. KREVI og COWI, 11

12 Lektion 8: Spredning og implementering af viden i organisationen Tidspunkt: Lørdag d. 29. november kl Lokale: 154 Underviser: Cand. Scient. San., stud ph.d. Solvejg Kristensen, Ålborg Universitet. Indhold: Denne lektion vil dels introducere til forskellige modeller og metoder til at implementere forbedringer i praksis dels til metoder til fastholdelse af forandringer, spredning af viden. Anbefalet Litteratur: Ravn B. Rhode P. Bek T. Implementering, spredning og fastholdelse en introduktion til gennembrudsmetoden s i Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 2011 kapitel 17. Rocco J. Perla, et al. Seven Propositions of the Science of Improvement: Exploring Foundations. Q Manage Health Care Vol. 22, No. 3, pp , 2013 Supplerende Litteratur: The Breakthrough Series: IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. IHI Innovation Series white paper. Boston: Institute for Healthcare Improvement; (Available on pp Massoud MR, Nielsen GA, Nolan K, Schall MW, Sevin C. A Framework for Spread: From Local Improvements to System-Wide Change. IHI Innovation Series white paper. Cambridge, MA: Institute for Healthcare Improvement; (Available on HEATHER C. KAPLAN, PATRICK W et al. The Influence of Context on Quality Improvement Success in Health Care: A Systematic Review of the Literature. Milbank Quarterly, Volume 88, Issue 4, pages , December 2010 Jeffrey A. Alexander, and Larry R. Hearld. The Science of Quality Improvement Implementation Developing Capacity to Make a Difference. Med Care 2011;49: S6 S20 Heather C Kaplan et al. The Model for Understanding Success in Quality (MUSIQ): building a theory of context in healthcare quality improvement. BMJ Qual Saf : Århus Amt. Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien med anvendelse af gennembrudsmetoden. Evaluering af projektet. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt 2006, pp & Sarah W. Fraser: Fremskynde spredning af god praksis. Kingshamm Press og Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (Kan bestilles på 12

13 Prøveform og bedømmelse Prøveform og -betingelser Modulet udprøves ved prøveform 3B; Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål, indleveret på et nærmere fastlagt tidspunkt forud for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 7-trinsskalaen. En synopsis kan udgøre højest anslag med mellemrum, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag med mellemrum. Synopsis skal følge Retningslinjer for synopsis som oplæg til mundtlig prøve ved Master i offentlig kvalitet og ledelse og i øvrigt følge "Generelle retningslinjer for skriftligt arbejde ved MPQM". Bilag må max. fylde anslag med mellemrum. Bilag er ikke en del af opgaven, som skal kunne læses uafhængigt af bilag. For at kunne deltage i den mundtlige prøve kræves, at den skriftlige prøve er indleveret rettidigt. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve ved samme prøveform og formalia. Kriterier for udtømmende målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således kunne redegøre for definitioner, begreber og terminologi i relation til kvalitetsudvikling samt beskrive metoder og strategier for hensigtsmæssig organisering af kvalitetsarbejdet. Den studerende skal ligeledes kunne redegøre for forskellige kvalitetsmodeller samt principielle forskelle mellem disse. Endvidere skal den studerende kunne belyse forskellige strukturelle forhold for kvaliteten. Den studerende skal kunne redegøre for og anvende gennembrudsmetoden som grundlag for kontinuerlig kvalitetsudvikling samt redegøre for og anvende kvalitetsdata som grundlag for strategisk ledelse og incitamentstyring. Endelig skal den studerende kunne redegøre for, hvorledes principperne fra evidensbaseret praksis kan anvendes som grundlag for kvalitetsudvikling, samt kunne identificere relevante fejlkilder og bias i kvalitetsarbejdet. Evaluering af modulet Modulet evalueres både mundtligt i en af de afsluttende lektioner og skriftligt via SDUs elektroniske evalueringssystem ved afslutning af semesteret. 13

14 Modulansvarlig Jeanette Reffstrup Christensen, Ph.d. Adjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, Tlf / , jrchristensen@health.sdu.dk Studiekoordinator Elisabeth Bjørnson Marcussen, Mastersekretariatet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Tlf , emarcussen@sam.sdu.dk Studieleder Eva Draborg, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, COHERE & CAST, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C, Tlf , edraborg@health.sdu.dk Undervisere Adjunkt, Ph.D, Jeanette Reffstrup Christensen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, Tlf / , jrchristensen@health.sdu.dk Lars Odd Petersen, Deloitte Consults. Chefkonsulent Morten Greve, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ph.D og udviklingskonsulent i Region Nordjylland Anne Mølholm Ph.D.studerende, cand. Scient. San. Solvejg Kristensen, Ålborg Universitet Ph.D-suderende, Cand. cur. Malene Østergaard Terp, Ålborg Universitet. 14