Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 23. maj Nye veje til velfærd Innovation i Aarhus

Transkript

1 Indstilling Til Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 23. maj Resume Byrådet har udpeget fem strategiske indsatsområder for Innovation i : Fremme ligeværd, øget selvforsørgelse, forebyggelse og tidlig indsats, byens udvikling og vækst, samt øget livskvalitet for voksne og ældre borgere med handicap. Indsatsområderne udgør alle komplekse udfordringer, som har betydning for borgernes liv og hverdag eller for byens udvikling, og hvor løsningen ikke er kendt på forhånd. Der er behov for at gå nye veje ved at udvikle og afprøve konkrete forslag, som understøtter Kommunes fokus på at gentænke, udvikle og effektivisere velfærden. Det indstilles til byrådet, at der i 2016 fordeles 30,8 mio. kr. af de fælles innovationsmidler til videreudvikling og afprøvning af 9 udvalgte konceptforslag, som vurderes at kunne bidrage til en smartere og mere effektiv løsning af kommunens opgaver i fremtiden. Fordelingen af de fælles innovationsmidler sker inden for den budgetmæssige ramme for innovationsindsatsen, som blev vedtaget ved budgetforliget for side 1 af 11

2 2. Beslutningspunkter At 1) videreudvikling og afprøvning i praksis af 9 udvalgte konceptforslag finansieres via en andel af de fælles midler for svarende til 30,8 mio. kr. 3. Baggrund Ved budgetforliget i 2012 blev der afsat midler til en udviklingspulje, som skal understøtte innovationsdagsorden og udviklingen af en innovativ kultur i Kommune. Udviklingspuljen har siden udgjort en økonomisk platform for innovationsarbejdet i Kommune via lokale og fælles innovationsmidler. Innovationsarbejdet via de fælles innovationsmidler blev med byrådets vedtagelse af Innovation i en fokuseret indsats, januar 2015 målrettet fem strategiske indsatsområder: Fremme ligeværd, øget selvforsørgelse, forebyggelse og tidlig indsats, byens udvikling og vækst, samt øget livskvalitet for voksne og ældre borgere med handicap. I forlængelse af visionen om en god by for alle, fortællingen og kommunens overordnede mål og strategiarbejde - arbejdes der inden for områderne med at understøtte Kommunes fokus på at gentænke, udvikle og effektivisere velfærden. Med indstillingen Nye veje til velfærd videreføres implementeringen af byrådets beslutning i 2012 om at skabe gode vilkår for innovation og modernisering af kommunens opgavevaretagelse. Arbejdet gennemføres i tre faser: Udvikling af konceptforslag, vurdering og udvælgelse af konceptforslag, samt videreudvikling og afprøvning af koncepterne i praksis. side 2 af 11

3 4. Ydelse Direktørgruppen har behandlet i alt 23 konkrete forslag fra de fem indsatsområder, og det anbefales, at der i 2016 anvendes 30,8 mio. kr. til videreudvikling og afprøvning af 9 udvalgte forslag, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Fordeling af innovationsmidler på konceptforslag Indsatsområde Nr. Konceptforslag kr. Fremme ligeværd 1 Iværksætteri og styrket netværk 600 gennem etnisk foreningssamarbejde 2 Mine forældre og det sunde liv 300 Øget selvforsørgelse 3 Job on the Run mobilbaseret jobsøgning 4 Sæt Familien i Spil mestringskompetence gennem familiebudgettering Forebyggelse og tidlig 5 Alarm Distress Baby Scale indsats (ADBB) En vej ind i fællesskabet Byens udvikling og vækst 7 Vækst og styrkeposition: innovation i 6 udvalgte bymiljøer Øget livskvalitet for voksne 8 Borgerdreven visitation af og ældre borgere med hjælpemidler det rigtige handicap hjælpemiddel for dig! Pit-stop (med ro og pleje) for syge borgere på kanten af samfundet Total De 9 er udvalgt, så de dækker alle de fem områder, som er udpeget af Byrådet. Det vurderes, at disse forslag vil kunne bidrage til en smartere og mere effektiv løsning af kommunens opgaver i fremtiden. Som bilag er vedlagt konceptbeskrivelser af de 9 udvalgte forslag (bilag 1), samt oversigt over alle de 23 udarbejdede konceptforslag fra de fem indsatsområder (bilag 2). Fremme ligeværd Iværksætteri og etnisk foreningssamarbejde Der afprøves nye måder at inddrage og samskabe med etniske minoritetsgrupper i i forhold til både iværksætteri og sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter. side 3 af 11

4 Arbejdet med koncepterne indebærer et bredt og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, frivillige brobyggere, Startvækst, Integrationsnet og flere magistratsafdelinger. Mine forældre og det sunde liv Det afprøves, om man ved at aktivere den primære målgruppe unge/voksne børn samtidig også kan motivere forældrene til i højere grad at benytte sundhedsfremmende initiativer ved Globus1 i Vest. Målgruppen er borgere, som kunne have et behov for sundhedsfremmende tilbud f.eks. kronikere, isolerede, udsatte og borgere med handicap, med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, ikke benytter tilbuddene i området. Målet er at øge lighed i sundhed. Øget selvforsørgelse Job on the Run Med en app på mobilen får unge ledige, der bevæger sig gennem byen, besked om, hvilke virksomheder der har brug for arbejdskraft, som matcher specifikt deres individuelle kvalifikationer. Konceptet afprøver og videreudvikler en ny indgang til at stikke hovedet ind og hilse på arbejdsgivere, der har ledige jobs. Sæt Familien i Spil Det kan være en udfordring for socialt udsatte familier, der er afhængige af det offentlige at erkende egen situation og problemer, endsige tage ejerskab for løsninger. Gennem et stærkt samarbejde mellem to magistratsafdelinger støttes familierne til uafhængighed i modsætning til at styre umiddelbare kriser. side 4 af 11

5 Der arbejdes holistisk med inddragelse af flere familiemedlemmer og med udgangspunkt i familiens egen oplevelse af udfordringer, ambitioner og behov. Forebyggelse og tidlig indsats Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Tidlig psykisk stress kan få livslange konsekvenser og jo senere det opdages, jo sværere er det at vende udviklingen. Det er dyrt både for familien og for samfundet. Tidlige social tilbagetrækning er en risikofaktor for udvikling af en række senere vanskeligheder, herunder tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser. Derfor afprøves en ny og måske mere effektiv metode til opsporing af tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn. En vej ind i fællesskabet Uddannelse er en af de mest virkningsfulde, beskyttende og forebyggende faktorer ifht. at blive selvforsørgende og inkluderet i fællesskabet som aktive medborgere. Derfor afprøves det, om de elever i klasse, der både mangler faglige, personlige og sociale forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse, kan støttes bedre og mere effektivt med en tidlig koordineret indsats, som hænger sammen på tværs af skoler, Fritids- og Ungdomsskoleområdet (FU), Ungdomscentret, og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Der arbejdes med særlige understøttende indsatser, som iværksættes koordineret og sammenhængende i et tæt samarbejde mellem MBU og MSB, hvor kompetencerne side 5 af 11

6 inden for det specialiserede område sættes i spil i normalområdet. Byens udvikling og vækst Innovation i udvalgte bymiljøer Som bysamfund forventes også i fremtiden at have særlige styrkepositioner inden for iværksætteri, vidensvirksomheder, forsknings- og uddannelsesmiljøer m.v., som alle i stigende grad lokaliserer sig i miljøer, hvor der også er kreative miljøer og byliv, f.eks. med detailhandel, caféer, udeophold og boliger. Den konkrete udformning af bymiljøet i virksomhedernes nærområde kan have en væsentlige betydning for deres evne til at skabe nye forbindelser, udvikling og produkter og dermed værdiskabelse og jobskabelse. Denne mulighed for interaktion, koblet med aktørernes særlige styrker, betegnes som byens urbane kapital. Projektet vil forløse og styrke den urbane kapital i. Konkret vil der gennem prøvehandlinger i seks områder i byen blive afprøvet koncepter for, hvad der kan stimulere fremvæksten af bymiljøer, der understøtter værdiskabelse. De seks områder er udpeget på baggrund af en vurdering af potentialet i deres nuværende og kommende sammensætning af aktører. Områderne er Agro Food Park, Katrinebjerg, Godsbanearealerne, Sydhavnskvarteret, Kommunehospitalet og Mellemarmen. Øget livskvalitet for voksne og ældre borgere med handicap Borgerdreven visitation af hjælpemidler I 2020 vil der være 120 % flere borgere i Kommune (+ 67 årige) med handicap end i side 6 af 11

7 Merudgifterne til borgere med handicap er derfor stærkt stigende. For at styrke den direkte dialog med borgerne om deres behov og deres muligheder for at blive selvhjulpne afprøves effekten af at supplere den digitaliserede visitation med en shop, der hvor borgere kommer forbi i hverdagen. Shoppen er bemandet af borger-konsulenter/visitatorer, trænede hjælpe-middelbrugere og hjælpemiddeleksperter fra foreninger. Arrangementer og aktiviteter i shoppen i samarbejde med foreninger skaber debat om fremtidens hjælpemidler og velfærdsteknologier, herunder om brugertilpasning og finansieringsmuligheder. Pitstop for syge borgere Samarbejdet om visitationen af syge, udsatte borgere, der midlertidigt har brug for ro og omsorg for igen at kunne tage vare på sig selv og komme videre, er komplekst. Sammen med Røde Kors udfordres grænserne mellem kommune og NGO/ civilsamfund i et forsøg på at skabe et fristed bestemt af borgernes helt aktuelle behov for hjælp. Konkret afprøves drift og videreudvikling af pladser i Kommune, der kan rumme målgruppen og tværfagligt hjælpe for at forebygge omsorgssvigt, genindlæggelser og anbringelser på dyre pladser, der ikke modsvarer målgruppens behov. 5. Organisering Det overordnede ansvar for indsatsområderne er fordelt mellem direktørerne som følger: Fremme ligeværd (Stadsdirektøren), øget selvforsørgelse (Direktøren for Sociale forhold og Beskæftigelse), side 7 af 11

8 forebyggelse og tidlig indsats (Direktøren for Børn og Unge), byens udvikling og vækst (Direktøren for Teknik og Miljø), øget livskvalitet for borgere med handicap (Direktøren for Sundhed om Omsorg). Ansvaret for Center for Praksisnær Innovation, vedtaget af byrådet i januar 2015 er placeret hos Direktøren for Kultur og Borgerservice. Centeret er et fælles mødested og værksted for innovation i Kommune og indgår som projektpartner med særlige kompetencer inden for innovation. I forlængelse heraf er der lagt op til at afprøve et tværgående samarbejde, BorgerDesign, mellem Region Midtjylland ( Universitets Hospital, Psykiatri og Social og de praktiserende læger) og Kommune (magistratsafdelingerne for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge, Sundhed og Omsorg og Center for Innovation i ), der skal gentænke borgervinklen på det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Der lægges med innovation vægt på samarbejde mellem magistratsafdelingerne og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. To til flere magistratsafdelinger er hovedansvarlige for at udfolde og kvalificere innovation inden for hvert af de fem strategiske indsatsområder. De hovedansvarlige magistratsafdelinger har ansvar for at inddrage relevante og supplerende fagområder fra de øvrige magistratsafdelinger for at sikre, at der i den innovative indsats tænkes i helheder, hvor f.eks. hele lokalområder involveres og hvor borgerinddragelsen styrkes. Direktørgruppen har en koordinerende rolle i forhold til en effektiv og hensigtsmæssig udmøntning af de fælles side 8 af 11

9 innovationsmidler i overensstemmelse med byrådets udpegning af behovet for innovation inden for de strategiske indsatsområder. Ansvaret for de fælles innovationsmidler er placeret i Borgmesterens Afdeling. 6. Effekt Med innovationsindsatsen forventer Kommune, at opgaverne i fremtiden løses smartere og mere effektivt for dermed at skabe råderum til kommunens ambitiøse mål for vækst og udvikling. 7. Ressourcer Fordelingen af de fælles innovationsmidler sker inden for den budgetmæssige ramme for innovationsindsatsen som vedtaget ved budgetforliget for Her blev den samlede udviklingspulje reduceret med 10 mio. kr. årligt fra 40 mio. kr. til 30 mio. kr. for perioden De lokale innovationsmidler udgør herefter i mio. kr. og i mio. kr. årligt og de fælles midler udgør i mio. kr. og 25. mio. kr. årligt i jf. nedenstående tabel 2. Tabel 2: Udviklingspuljen (mio.kr) Lokale innovationsmidler 10,0 10,0 5,0 5,0 Fælles innovationsmidler 30,0 20,0 25,0 25,0 Total 40,0 30,0 30,0 30,0 I overensstemmelse med byrådets beslutning er de fælles innovationsmidler for 2015 udmøntet på udvikling af konceptforslag i de fem indsatsområder og på etablering og basisdrift af Center for Innovation i. De fælles innovationsmidler for , i alt 45 mio. kr. udmøntes samlet på videreudvikling og afprøvning af konceptforslag (2016: 30,8 mio. kr. og 2017: 7,8 mio. kr.) side 9 af 11

10 og på basisdrift af Center for Innovation i (3,2 mio. kr. årligt). Uforbrugte midler til videreudvikling og afprøvning af de enkelte koncepter tilbageføres til udviklingspuljen efter konceptperiodens ophør. De overordnede rammer for innovationsarbejdet drøftes og evalueres årligt i Magistraten og i Byrådet. Økonomiudvalget holdes fortsat orienteret på et generelt plan om alle initiativer og tiltag. Jacob Bundsgaard Borgmester / Niels Højberg Stadsdirektør Bilag Bilag 1 Bilag 2 Konceptbeskrivelser af de 9 udvalgte forslag. Liste med 23 konceptforslag fra de fem indsatsområder Tidligere beslutninger 10. oktober 2012: Innovation og modernisering af kommunens drift 26. juni 2013: Behandling af ansøgninger til den fælles innovationspulje 4. december 2013: Udmøntning af den fælles innovationspulje 21. januar 2015: Innovation i en fokuseret indsats 21. januar 2015: Etablering af lærings- og udviklingsmiljø 14. marts 2016: Magistraten vedr. Innovation i side 10 af 11

11 Sagsnummer: 16/ HR Tlf.: E-post: Antal tegn: Sagsbehandler: Inge Lisbeth Nygaard Tlf.: E-post: side 11 af 11