Etnisk foreningssamarbejde

Transkript

1 Koncept 1 Etnisk foreningssamarbejde Fremme Ligeværd Målgruppe Dansk-somaliere i Aarhus. Vi eksperimenterer med nye måder at inddrage på og samskabe med etniske minoritetsgrupper i Aarhus. Vi giver ansvaret til borgerne og får aktive medborgere til gengæld. Beskrivelse af prototypen På den ene side oplever dansk-somaliske borgere, at de ikke bliver hørt og anset for ligeværdige borgere i kommunen. De føler sig marginaliseret og associeret med dårlig uddannelse, høj arbejdsløshed, kriminalitet og radikalisering. Hos mange er der et stort ønske om at ændre på dette billede. På den anden side er der også en reel udfordring i at motivere og skabe incitamenter til at opnå ligeværd igennem en styrket integration: job og uddannelse. Konceptet indeholder fire indsatser: Bedre Image Unge i videregående uddannelser holder oplæg, for at nedbryde fordomme. Kulturfestival Moderne somalisk kunst i forbindelse med Eutopia i Iværksætteri Forløb for dansksomaliere, som ønsker at starte egen virksomhed. Mentor Arbejdsløse dansk-somaliere med en videregående uddannelse skaber netværk og jobmuligheder. Via Round Table møder har BA inviteret AarhuSomali til drøftelser af, hvilke udfordringer de oplever i Aarhus. Herefter har de lavet udkast til initiativer, som kan imødekomme dem. (Se fire ovennævnte) Vi udfordrer rammerne og giver ansvaret til borgerne! AarhuSomali er selv kommet med forslag til indhold og form på de initiativer, der skal skabe forandring hos dem. Som kommune understøtter vi. Men de er projektledere. De finder selv deltagere, og de er selv ansvarlige for, at bolden gribes, og det bliver en succes. Samarbejdsrelationer AarhuSomali. Foreningen fungerer som indgang for alle med somalisk baggrund i Aarhus. Der er et tæt samarbejde med MSB i de beskæftigelsesrettede indsatser. Her arbejdes særligt med iværksætteri og koblingen mellem den somaliske gruppe og nye måder at inddrage mangfoldighedscharteret på. Yderligere er der et internt samarbejde med Eutopia om kultureventet i Gellerup i 2017 samt et eksternt samarbejde med Startvækst Aarhus og Integrationsnet. Forventede effekter Ligeværd, ansvar og medborgerskab. Vi forventer, de dansk-somaliske borgere i Aarhus oplever et øget ligeværd igennem konceptet. Den somaliske gruppe i Aarhus er den tredje største etniske minoritet i kommunen med over 4000 dansksomaliske borgere i alt. Samtidig er det en gruppe, der oplever store udfordringer med at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Konceptet vil derfor give betydelige økonomiske gevinster, idet vi får flere arbejdsløse dansk-somaliere i job. I gennemsnit vil der kunne indhentes en besparelse på overførsler på ca kr. pr. borger med somalisk baggrund, der kommer i varig beskæftigelse. Hertil kommer bortfald af udbetaling af eventuelle tillæg såsom fripladser i

2 Koncept 1 daginstitutioner, boligsikring, særlig støtte/enkeltydelser m.v., samt på indtægtssiden forhøjede skatteindtægter. Konceptet arbejder målrettet med at brande dansk-somaliere hos de aarhusianske virksomheder via mangfoldighedscharteret. Første målgruppe her er arbejdsløse akademikere og somaliske iværksættere. Alle indsatser i konceptet skal være med til at skabe gode eksempler, som nedbryder fordomme, brander dansksomaliere i Aarhus og skaber grobund for et erhvervsmæssigt gennembrud for gruppen som helhed. Konceptet fokuserer også på vigtigheden af videregående uddannelse blandt de unge dansk-somaliere. Her får vi en ny og afgørende kontakt til en gruppe unge, som er kendetegnet ved engagement, drive og ambitioner på egne og på gruppens vegne. Gruppen kan senere tænkes ind som rollemodeller og mønsterbrydere som del af en markedsføring af den dansksomaliske gruppe i mangfoldighedscharteret. Aarhus Kommune her med etniske minoritetsgrupper. Dermed også erfaringer med at fremme ligeværd og medborgerskab, hos en gruppe, som selv oplever sig underrepræsenteret her. Konceptet kan fremadrettet spredes og bruges til at nå andre etniske grupper i Aarhus, som oplever at have lignende udfordringer. Konceptets erfaringer på iværksætterområdet kan ligeledes bruges fremadrettet i et tæt samarbejde med MSB om et øget fokus på iværksætteri i Aarhus Vest. Midler til afprøvning af prototypen Borgmesterens Afdeling afholder selv udgifterne til alle de igangsatte aktiviteter med AarhuSomali i Der søges i alt om kr. til tilpasning og efterfølgende spredning af metoden i konceptet til nye minoritetsgrupper i 2017 samt udvidelse af iværksætterinitiativer i Aarhus Vest. Konceptet skaber bæredygtighed via empowerment. De dansk-somaliske projektledere og foreningen får vedblivende kompetencer om bl.a. projektledelse, iværksætteri, salg og performance via indsatserne, som de fremover selv kan benytte i det somaliske miljø. Vi understøtter hjælp til selvhjælp som dermed bliver en omkostningseffektiv model på sigt. Spredningsstrategi og -potentiale Vi får erfaringer med en ny metode til at skabe samarbejde mellem foreninger og

3 Koncept 1

4 Koncept 4 Mine forældre og det sunde liv Fremme ligeværd og Øget livskvalitet for voksne og ældre borgere med handicap Målgruppe Borgere i udsatte boligområder. Specifikt nuværende og fremtidige brugere af sundhedsfremmende aktiviteter i Aarhus Vest. For at aktivere målgruppen inddrages en sekundær målgruppe: deres familier, særligt deres unge og voksne børn. Beskrivelse af prototypen Det er en udfordring, at eksisterende sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter i Aarhus Vest i dag bliver brugt af de bedste af de dårligste. Dvs. at borgere, som kunne have et behov for sundhedsfremmende tilbud f.eks. kronikere, isolerede, udsatte og borgere med handicap, med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, ikke benytter tilbuddene. I de socialt udfordrede boligområder i Aak oplever 27 % af borgerne at have dårligt helbred og 41 % oplever dårlig trivsel og livskvalitet. En stor andel er svært overvægtige (17 %), fysisk inaktive (23 %) og en fjerdedel af borgerne er dagligrygere 1 parametre, der alle er kendte risikofaktorer for at udvikle livsstilssygdomme 2. Hertil kommer at hele 43 % (= borgere) angiver at have to eller flere kroniske sygdomme. Fra borgerdialoger ved vi, at det ofte er målgruppens børn og unge, der motiverer forældrene til at møde op og deltage. Dvs. at børnene er en vigtig drivkraft for deres forældres sunde liv og livskvalitet. Hvad nu hvis en aktionsgruppe, bestående af unge voksne kunne finde svar på: hvordan får mine forældre et sundere liv? Vi samler en gruppe af unge pers. (+15 år) fra sundhedsfaglige uddannelser med SOSUaarhus som first mover. Deres forældre skal tilhøre målgruppen. Aktionsgruppen skal arbejde i et år, og være med til at producere et materiale, som kan bruges via de sociale medier, for at nå deres forældre. Materialet skal være debatskabende og motivere til, at flere forældre, gennem et sundere liv, får øget livskvalitet. Endvidere kommer gruppen med perspektiver på den fremtidige rollefordeling og indhold i tilbuddene: Hvad er kommunens, borgernes, de pårørendes og de frivilliges opgaver? Inspireret af bl.a. "SILK, UK" og Daughters to Mothers forsøger vi, om vi kan nå målgruppen, forældrene, på nye måder. Det gør vi ved at aktivere dem, der er tættest på forældrene til at fungere som drivere. Aktionsgruppen får frie rammer og tid til at komme med løsninger på udfordringen. Samarbejdsrelationer Borgerne via deres unge/voksne børn. Samarbejde med SOSUaarhus og andre uddannelsesinstitutioner i Aak. Samarbejde med Social Sundhed, der organiserer studerende som frivillige brobyggere. Et samarbejde mellem MSO og BA og de ansatte på sundhedsområdet i MSO. 1 Sundhedsprofil for Aarhus - Temaanalyse af de socialt udfordrede boligområder 2 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

5 Koncept 4 Forventede effekter Det fremtidige ressourcepres på sundhedsområdet lettes ved at flere borgere i Aarhus Vest kommer hjemmefra og deltager i sundhedsfremmende aktiviteter. Det skaber øget livskvalitet, styrkede relationer, en følelse af ligeværd og flere sociale aktiviteter for borgerne. Formidlingsmaterialet, som skabes i eksperimentet, motiverer målgruppen og skaber øget lighed i sundhed. Aktionsgruppens arbejde skaber nye perspektiver på det kommunale sundhedsarbejde. Det viser, hvordan involvering af andre end den primære målgruppe kan give nye og bedre løsninger. Samtidig vil de unge, den sekundære målgruppe, opleve inddragelse og medansvar. fremtidige arbejde med boligsociale helhedsplaner, sundhedsfremmende aktiviteter og i samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Den kan også bruges i et samarbejde mellem MBU og folkeskolen. Produktet, dvs. formidlingsmaterialet spredes til målgruppen i andre udfordrede boligområder ikke blot i Aak, men ubegrænset via deling på de sociale medier. Midler til afprøvning af prototypen Der søges om kr. i et år til fremstilling af materiale, fx. film, aktiviteter mv. og til facilitering og kvalificering af aktionsgruppens arbejde. Der er et stort økonomisk potentiale i at nå flere borgere i Aarhus Vest med sundhedsfremmende aktiviteter. Alene for kronikere viser tal fra Københavns Kommune, at de gennemsnitlige kommunale merudgifter pr. borger er på kr. om året. Baseret på samme tal vil et groft skøn pege på, at de kommunale merudgifter for de kronikere, der i dag er i de socialt udfordrede boligområder i Aak, udgør over 1/4 mia. kr. årligt. Hertil kommer merudgifter til isolerede, borgere med handicap, livsstilssygdomme mv. Når vi blot forældrene (max. 40 personer) til de 20 unge i aktionsgruppen kan vi imødegå merudgifter på op mod 1.04 mio. kr. årligt. Spredningsstrategi og -potentiale Metoden med at involvere andre end den primære målgruppe kan inddrages i det

6 Koncept 4

7 8. Job on the Run mobilbaseret jobsøgning Øget selvforsørgelse Målgruppe Målgruppen er i første omgang unge, herunder unge som ønsker fritidsjob og unge flygtninge i modtagerklasserne på 10 kl. centrene. Beskrivelse af koncept De nuværende redskaber til jobsøgning (fx Jobnet) er ikke aktiverende og motiverende nok til at fastholde unge ledige i jobsøgningen. Samtidig slår mange mindre virksomheder slet ikke job op, herunder fritidsjobs, på de eksisterende portaler. Job on the Run er en app til mobilen, som matcher ledige jobs med den ledige. Når den ledige bevæger sig gennem byen får han/hun besked om, at her er der brug for arbejdskraft, der matcher dine kvalifikationer. Hermed åbner vi op for en ny metode til at stikke hovedet ind og hilse på arbejdsgivere, der har ledige jobs. Teknologien er næsten klar, og vi vil lave et innovationsprojekt med fokus på: Markedsføring rettet mod private og offentlige virksomheder. Mobilisere egne medarbejdere, så de kan motivere de unge til at bruge app en. Udvikle forretningsmodeller til spredning og implementering. Samarbejdsrelationer Jobcenter Aarhus - UU, lokale virksomheder herunder virksomheder tilknyttet Charter for Mangfoldighed. MBU. Forventede effekter 100 unge kommer årligt 1 måned tidligere i job. Uddannelseshjælp (uden børn) pr. måned: 5945 kr. +25% (administrationsomkostninger) * 25 personer: kr. Uddannelseshjælp (med børn) pr. måned 8319 kr. +25% (administrationsomkostninger) * 25 personer: kr. Kontanthjælp (uden børn) pr. måned 6992 kr. +25% (administrationsomkostninger) * 25 personer: kr. Kontanthjælp (med børn) pr. måned 9640 kr. +25% (administrationsomkostninger) * 25 personer: kr. I alt et effektiviseringspotentiale på minimum kr. årligt i pilotfasen. Derudover forventes interne effekter i form af frigørelse af ressourcer til optimeret koordinering på tværs af afdelinger og forvaltninger. Projektet støtter implementering i Jobcenter Aarhus og vil generelt medføre en mere omkostningseffektiv ydelse, der gør det muligt at videreføre efter projektperioden. Projektets resultater følges via eksisterende kanaler på beskæftigelsesområdet (ledelsesinformationssystem, som kan opsamle oplysninger om deltagernes forsørgelsesstatus. Desuden sker der en løbende dataopsamling fra systemet bag Job on the run, som fx registrerer antal personer, der aktivt bruger app en, alder, køn, timetal. Desuden er der adgang til oplysninger om jobtyper der besættes og søges, og om ansøgernes personlighedsprofil.

8 8. Job on the Run mobilbaseret jobsøgning Spredningsstrategi og -potentiale Job on the Run kan på sigt udbredes til alle ledige borgere. Job on the Run har endvidere potentiale til udbredelse til andre magistratsafdelinger, fx matchning af kultur- og fritidstilbud, matchning af frivilligt arbejde mv. Det er ambitionen, at der i projektperioden udvikles forretningsmodeller til finansieret spredning i andre kommuner. Midler til afprøvning af konceptet Budgetposter År 1 År 2 (6mrd) Projektledelse UU konsulent Udvikling, programmering Udvikling, forretningsmodeller Markedsføring Arrangementer og kompetenceudvikling I alt pr. år Samlet budget

9 11. Sæt Familien i Spil - mestringskompetence gennem familiebudgettering Øget selvforsørgelse Målgruppe Målgruppen for initiativet er familier i Aarhus, som samlet set har et væsentligt træk på offentlige midler. Som udgangspunkt er der ikke tale om familier, hvor det store udgiftstræk skyldes livstruende sygdom eller omkostningstung, men nødvendig foranstaltning. Familier rekrutteres ud fra en analyse af de familier, der har højest træk på de kommunale ydelser. En alternativ rekrutteringsmodel kan være blok-tilblok, som projektet Harlem Children Zone har afprøvet, hvor arbejdet igangsættes fra blok til blok, fra opgang til opgang. I prototypeafprøvningen vil 16 familier blive udvalgt til deltagelse. Beskrivelse af koncept Indsatsen udfordrer socialt udsatte familiers afhængighed af det offentlige og manglende mestringskompetence. Den kommer også omkring investeringslogik og familiens samlede situation. Målet er at samarbejde med hele familien og hermed bevæge sig fra et individfokus til et holistisk. Det er ikke en let udfordring for en familie at erkende egen situation og problemer, endsige tage ejerskab for løsninger. I Sæt Familien i Spil arbejdes derfor målrettet på at opbygge familiens mestringskompetence gennem direkte familiearbejde og koordination på tværs af forvaltninger. Indsatsen er inspireret af The Life Program (UK), som har gode effekter. Den nye måde at arbejde på fokuserer på at støtte familien til uafhængighed i modsætning til at styre umiddelbare kriser. Udgangspunktet er ligeledes i familiens egen oplevelse af udfordringer, ambitioner og behov, som bliver inkorporeret som en del af løsningen. Med støtte fra professionelle definerer familien en række mindre interventioner, som sigter mod ny kurs og opbygning af erfaringer. Gennem inddragelse af familierne og samarbejde på tværs af magistrater finder man i fællesskab frem til løsninger, som har de bedste effekter på alle bundlinjer. Samarbejdsrelationer Indsatsen er tværorganisatorisk og den fordrer et stærkt samarbejde mellem MSB/MBU. Der vil desuden være en lang række samarbejdsrelationer i lokalområdet, som bliver centrale for indsatsen. Det kan dreje sig om virksomheder, sportsforeninger, boligselskaber mv. Forventede effekter Erfaringer fra The Life Program i Swindon (UK) viser: 19% flere unge under uddannelse. 38% af børnene havde forbedret fremmøde i skole. 16% fald i antallet af unge, der begik kriminalitet. Stigning fra 0 til 9% i familiernes beskæftigelse (over 6 måneder). 60% fald i advarsler om udsættelse af bolig. Kommunen sparede 5.1 mio. kr. på 48 familier over 1. år.

10 11. Sæt Familien i Spil - mestringskompetence gennem familiebudgettering I prototypen arbejdes der med 16 familier. På baggrund af data fra The Life Program i Swindon forventes en effektivisering i anvendelse af kommunale midler og følgeomkostninger på kr Projektomkostningen forventes således på baggrund af de 16 deltagende familier indtjent i løbet af 3,6 år gennem effektivisering og aktivering af familierne. Såfremt programmet fortsætter efter projektperioden med 16 familier årligt forventes projektet udgiftsneutralt i år 4. Herefter vil den akkumulerede effektivisering stige med pr. år, dvs. År 5 = 3,6 mio., År 6= 5,4 mio., År 7 = 7,2 mio. Ud over de økonomiske effekter er der en række blødere effekter og det forventes, at projektet kan bidrage med til at: Skabe medejerskab over beslutninger og strategier, og dermed større chance for udbytte Opbygge mestringskompetencer Få større effekt af kommunale ydelser Effektivisere og forbedre det tværfaglige samarbejde Midler til afprøvning af konceptet Budget for 16 År 1 År 2 familier Projektledelse Familiekoordinator Medarbejderfrikøb Jobcenter Medarbejderfrikøb Familiecenteret Medarbejderfrikøb Ungdomscenteret Medarbejderfrikøb Børnecenteret Medarbejderfrikøb MBU Metodeudvikling, medarbejderudvikli ng Business case og dokumentation. Aarhus Universitet Diverse Studierejse til Swindon I alt pr år Forventet - besparelse i 16 familier i projektperioden Samlet budget Spredningsstrategi og -potentiale Afprøvningen involverer 16 familier, men potentialet er væsentlig større. Som first-mover i Danmark er der stor mulighed for udbredelse og samarbejde med andre kommuner.

11 Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Forebyggelse og tidlig indsats: Metode til systematisk observation af social tilbagetrækning hos børn 0-2 år. Målgruppe Målgruppen for ADBB screeningen er spædog småbørn i alderen 2-10 måneder. Metoden anvendes til at blive opmærksom på helt tidlige tegn på tilknytnings- og relationelt betingede psykiske vanskeligheder. Beskrivelse af innovationsprojektet Hvorfor? Tidlig psykisk stress kan få livslange konsekvenser og jo senere det opdages, jo sværere er det at vende udviklingen. Det er dyrt både for familien og for samfundet. ADBB er en evidensbaseret metode til systematisk at screene for tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn. Screeningen vil indgå i sundhedsplejens hjemmebesøg ved 2 måneders og 10 måneders alderen. Metoden er anvendt og valideret i flere lande (bl.a. Frankrig, Norge, Finland, Australien). Formålet med innovationsprojektet er at undersøge, om ADBB metoden kan anvendes i Danmark, og om den er bedre til at opspore social tilbagetrækning end sundhedsplejens traditionelle metoder. De første år af barnets liv har afgørende betydning for udviklingen af såvel hjernen som personligheden. Tidlig social tilbagetrækning er en risikofaktor for udvikling af en række senere vanskeligheder, herunder tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser. Forskningen viser således, at en høj ADBB score udgør en alvorlig risikofaktor for barnets psykiske sundhed, også på lang sigt 1. Sundhedsplejen kommer i 99 pct. af alle hjem i løbet af barnets første leveår som led i et bredt funderet forebyggelsestilbud. Sundhedsplejens adgang og tilgang til den samlede forældrepopulation er et væsentligt bidrag til kommunens strategi om tidlig forebyggende indsats ikke mindst i forhold til familier med særlige behov. Sundhedsplejersken har fokus på både barnets fysiske og psykiske udvikling, men der indgår aktuelt ikke en systematisk og standardiseret vurdering af barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. ADBB metoden giver sundhedsplejersken et redskab til at udføre en systematisk vurdering af barnets sociale kontakt og dokumentere en bekymring om mistrivsel. Dermed bliver det muligt at tilbyde en relevant indsats til familien tidligt i barnets liv. En tidligere opsporing ved hjælp af ADBB metoden kan medvirke til, at flere børn inkluderes i almenområdet og mindske udgifterne til specialindsatser. Hvis de psykiske vanskeligheder først opspores i forbindelse med overgangen til skole, hvilket ofte er tilfældet i dag, skal der en større indsats til, end hvis man havde taget hånd om udfordringerne tidligere. Hvordan? Aarhus Kommune iværksætter et tværkommunalt og tværsektorielt forskningsprojekt i samarbejde med Børne- 1Guedeney, 2000; Zenah et al. 2000; Guedeney et al. 2013

12 Alarm Distress Baby Scale (ADBB) og Ungdomspsykiatrisk Regioncenter, Trygfondens Børneforskningscenter v. Aarhus Universitet, Baby Lab v. Københavns Universitet og Holstebro Kommune. Projektet indebærer, at sundhedsplejerskerne i den ene halvdel af Aarhus kommune systematisk screener alle småbørn ved hjælp af ADBB metoden. Børnene i den anden halvdel af kommunen fungerer som kontrolgruppe. De indsatser, som tilbydes familien til et barn med psykiske vanskeligheder, vil ikke være påvirket af, om de tilhører kontrolgruppen eller interventionsgruppen. De tidlige indsatser kan eksempelvis være: ekstra vejledning til forældrene, Marte-meo forløb, Familiegruppe, eller henvisning til specialtilbud som f.eks. Vuggestedet eller børnepsykiatrien. Derudover forventes en øgning i antallet af overgangsmøder ved opstart i dagtilbud, således at dagtilbuddet klædes på til at håndtere udfordringerne og skabe de bedste rammer for barnets udvikling. Hvad er det nye ved ideen? I tråd med Aarhus Kommunes satsning på tidlig indsats giver ADBB metoden mulighed for at opspore psykiske vanskeligheder meget tidligt. Med ADBB metoden indføres der mere systematik i sundhedsplejens opsporing, hvilket betyder, at der kan sættes mere målrettet ind for at forbygge, at barnets psykiske vanskeligheder forøges. Projektet vil samtidig styrke de faglige miljøer i sundhedsplejen og i sundhedsplejens samarbejde med PPR, socialforvaltningen og børnepsykiatrien vedrørende den enkelte familie. Der er således fokus på at sikre effekten for det enkelte barn igennem målrettede indsatser til barnet og familien. Indsatser, som bygger på en mere systematisk og veldokumenteret opsporing af psykiske vanskeligheder ved hjælp af ADBB metoden. Forskningsprojektet har dels til hensigt at undersøge, om ADBB metoden er bedre til at opspore psykiske vanskeligheder hos de helt små børn, herunder om det er de rigtige børn, som opspores. Dels skal forskningsprojektet medvirke til at sikre en systematisk måling af om den tidligere indsats giver en effekt ift. barnets udvikling på længere sigt. Samarbejdsrelationer Der iværksættes et tværkommunalt og tværsektorielt forskningsprojekt i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regioncenter, Trygfondens børneforskningscenter v. Aarhus Universitet, Baby Lab v. Københavns Universitet og Holstebro Kommune. Forventede effekter De psykiske vanskeligheder, som opspores ved hjælp af ADBB, kan skyldes medfødte diagnoser som f.eks. autisme eller adfærdsforstyrrelser, eller at barnets psykiske udvikling påvirkes af udefrakommende faktorer, f.eks. misbrug eller psykiske lidelser hos forældrene. Hvis der er tale om en medfødt lidelse, kan en tidlig indsats, som involverer familien og senere dagtilbuddet, gøre det lettere for barnet at udvikle strategier til at kompensere for de psykiske vanskeligheder. Hvis de psykiske vanskeligheder skyldes forhold hos forældrene, kan en tidlig social indsats til familien medvirke til, at den uhensigtsmæssige psykiske udvikling hos barnet bremses. En tidlig målrettet indsats til familien kan dermed øge barnets mulighed for en normal Side 2

13 Alarm Distress Baby Scale (ADBB) skolegang senere i livet og mindske behovet for mere indgribende specialindsatser. Forventningen er, at gevinsterne ved den tidlige indsats vil vise sig som et mindre støttebehov i dagtilbudsalderen og mindre brug af specialklasse i skolealderen. Forskningsprojektet skal sikre en systematisk måling af effekterne af den tidlige mere målrettede indsats. der blive lavet større effektnedslag i 2020, hvor vi vurderer, hvorvidt metoden skal benyttes i hele sundhedsplejen. Desuden, vil vi i det omfang det er muligt, følge evt. afledte besparelser på andre områder, fx i MSB til tabt arbejdsfortjeneste og foranstaltninger efter Serviceloven. Spredningsstrategi og -potentiale Såfremt der er positive resultater, vil ADBB metoden kunne udfoldes i hele sundhedsplejen i Aarhus Kommune. Dette vil kræve en ny investering i uddannelse af de resterende sundhedsplejersker, der kan finansieres af de forventede afledte mindreudgifter. Midler til afprøvning af innovationsprojektet Det samlede budget for innovationsprojektet udgør 3,8 mio. kr. Der søges om i alt 3 mio. kr. fra innovationspuljen fordelt med kr. i 2017 og kr. pr. år i Restbeløbet på kr. finansieres via MBU s pulje til tidlig indsats. Trygfonden søges om midler til forskningen i projektet, og her medgår en medfinansiering på kr. fra Sundhed og Trivsel. Projektets investeringsmodel forventer en samlet nettogevinst på i alt 6,25 mio. kr. i årene , som kommer fra reduktion i støttetimer i dagtilbud og specialklasser i Børn og Unge 2. I løbet af projektperioden frem til 2020 følges de forventede besparelser årligt, når børnene når dagtilbudsalderen. Derudover vil 2 I investeringsmodellen antages det, at 5 ud af de 50 børn, som modtager tidlig indsats som effekt af ADBB screeningen, vil få mindre støttebehov i dagtilbud og at 2 vil undgå specialklasse i skolealderen. Side 3

14 En vej ind i fællesskabet Forebyggelse og tidlig indsats Målgruppe Projektets målgruppe er den andel af de ikke-uddannelsesparate unge i klasse, der mangler både faglige, personlige og sociale forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat. I Aarhus udgør denne andel ca. 500 unge årligt. For de ansøgte midler vil der årligt i projektperioden kunne leveres indsatser for cirka halvdelen af denne gruppe unge, da der også forudsættes medfinansiering af MBU og MSB. Beskrivelse af projektet Baggrund Aarhus Kommune står over for en udfordring i forhold til antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Uddannelse er en vigtig del af løsningen på denne udfordring, da det er en af de mest virkningsfulde, beskyttende og forebyggende faktorer i forhold til at blive selvforsørgende og inkluderet i fællesskabet som aktive medborgere. Betydningen af uddannelse forstærkes i takt med, at antallet af ufaglærte jobs i fremtiden forventes at falde yderligere. Opfyldelsen af 95% målsætningen er derfor en central politisk målsætning, der går på tværs af Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). I dag er ca. 90% af en ungdomsårgang i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet grundskolen. De seneste tre år har der ikke været en positiv udvikling i andelen af unge, der er i uddannelse. Projektet vil kvalificere og koordinere indsatserne for de enkelte unge, som skolelederen i samarbejde med UU skal iværksætte, så de unge i højere grad bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvordan? Med projektet vil vi afprøve, hvorvidt målgruppen kan løftes med en tidlig koordineret indsats, hvor de unges hverdag i skolen spiller sammen med nye vidensbaserede indsatser på tværs af skole, Fritids- og Ungdomsskoleområdet (FU), Ungdomscentret, Pædagogisk Afdeling (LU) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). De særlige understøttende indsatser skal iværksættes koordineret, så den enkelte skoleleder sammen med UU kan tilrettelægge en indsats, som de unge oplever som sammenhængende og brugbar. Konkret vil det fordre et tæt samarbejde mellem MBU og MSB, hvor kompetencerne inden for det specialiserede område sættes i spil i normalområdet. Det er også nødvendigt med et samarbejde ungdomsuddannelserne med fokus på, at de bidrager til at kvalificere de unges uddannelsesvalg og understøtter, at de unge oplever sammenhæng i overgangen til ungdomsuddannelse. I projektet udvikles der et fælles katalog af vidensbaserede ydelseskomponenter. Det er ydelser, der har vist sig virkningsfulde som prøvehandlinger, fx.: prøveboosters, Aggression Replacement Training (ART), Social Perceptions Træning (SPT), tilværelses-psykologiske forløb, robusthedsforløb og Open College Network-forløb (OCN) og accelererede læringsforløb (Fag-Camps). I 2016 påbegyndes arbejdet med at udvikle anvendelsen og sammensætningen af de nævnte og nye ydelseskomponenter. Samtidig fastlægges projektets organisering og evalueringsdesign, så der kan foretages en opfølgning og vurdering af projektets effekt via fælles viden om målgruppen (målgruppeanalyse og fælles data). I den sammenhæng vil der også blive taget beslutning om konkrete kompetenceudviklingstiltag. Hvilke forandringer vil projektet skabe? Projektet skal skabe følgende forandringer: Udvikling og implementering af en fælles faglig forståelsesramme og fælles Side 1

15 En vej ind i fællesskabet metodisk afsæt, systematik og opfølgning på effekten af indsatserne (evaluering) på tværs af MSB og MBU inden for en fælles komponenttænkning. Styrkelse af sammenhængen i de indsatser, der i værksættes, ved at gå fra lineær til cirkulær tænkning. Det vil sige, at de virkningsfulde indsatser skal bygge oven på hinanden fremfor at være tidsforskudt eller i forlængelse i af hinanden. Udvikling af nye ydelser på tværs af MBU og MSB på baggrund af eksisterende virkningsfulde ydelseskomponenter. Afprøvning af en ny form for samarbejde mellem skoleleder og UU omkring iværksættelse af indsatser. Dette skal bidrage til at sikre mere målrettede indsatser samt tidligere og hurtigere opfølgning. Udvikling af et fælles datagrundlag, der skal danne grundlag for datainformeret praksis og kvalitative målgruppeanalyser. Dette skal bidrage til at understøtte udviklingen af virkningsfulde ydelseskomponenter i et samarbejde mellem MBU og MSB. Samarbejdsrelationer Projektet er et tværmagistratsligt samarbejde mellem grundskolerne i Aarhus, Fritids- og Ungdomsskoleområdet (FU), Pædagogisk Afdeling (LU), Ungdomscentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) med faglig support fra andre relevante afdelinger. Ungdomsuddannelserne er væsentlige eksterne samarbejdspartnere. Vi vil også i projektet afsøge muligheder for at udvikle eksisterende og nye samarbejdsrelationer med VIA UC, Aarhus Universitet og andre relevante aktører. Som eksempel kan nævnes Ungdomscentrets samarbejde med Professor Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Forventede effekter Projektet skal bidrage til, at: At de unge i målgruppen bliver kvalificeret til at vælge, påbegynde og gennemføre den ungdomsuddannelse, de drømmer om. Det betyder, at At flere unge i målgruppen går til prøve og består folkeskolens afgangsprøve med minimum 02 i dansk og matematik. At målgruppens forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat styrkes. At færre unge i målgruppen får behov for 50 undersøgelse og efterfølgende foranstaltning i Socialforvaltningen. At en større andel af målgruppen påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. At færre unge i målgruppen modtager tilbud eller ydelser fra Beskæftigelsesforvaltningen, inden de bliver 30 år. Investeringsmodel Projektet skal grundlæggende bidrage til at skabe nye veje for at de unge i målgruppen motiveres til at lære, får lyst til at dygtiggøre sig og bliver livsduelige. Med de unge i centrum skal målgruppens hverdag være præget af en mere varieret skoledag, hvor der er udpræget brug af elementer fra den åbne skole, og hvor skolens indsats understøttes systematisk og aktivt af FU, Ungdomscentret og UU. For at sikre overgangen til ungdomsuddannelse, samarbejdes også tæt med eksterne aktører som ungdomsuddannelserne omkring vejledningsindsatsen og overgangen til ungdomsuddannelse. Dette vil indebære en omlægning af driften i de involverede skoler og afdelinger i MBU og MSB. Hvis projektet viser sig bæredygtigt vil ydelserne kunne videreføres efter projektperiodens ophør. Det økonomiske rationale for projektet er, at en bedre koordineret og mere virkningsfuld tidlig indsats vil medvirke til, at: Færre unge har brug for 10. klasse, der koster ca kr. per ung. Det vurderes, at 70 % af målgruppen vil tage en 10. klasse uden projektet. Side 2

16 En vej ind i fællesskabet Færre unge har behov for specialiserede sociale foranstaltninger, der i gennemsnit koster ca kr. per ung per forløb. Det vurderes, at 65 % af målgruppen vil modtage en foranstaltning uden projektet. Færre unge under 30 år modtager offentlig forsørgelse, idet de tilegner sig kompetencerne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et gennemsnitligt forløb koster omkring kr. per ung. Det vurderes, at 65 % af målgruppen kommer på offentlig forsørgelse uden projektet. Det er forventningen, at der med projektet kommer et fald i antallet af unge i målgruppen, der modtager ovenstående indsatser, da de tidligere opnår de fornødne forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet for, hvor mange unge, der ville modtage ovennævnte ydelser uden projektet, er en vurdering baseret på en faktuel kobling med målgruppens nuværende træk på ydelserne og målgruppens øvrige karakteristika. Det forventede fald i trækket på ydelserne med projektet beror på et skøn. I takt med, at der sker et fald i målgruppens træk på ydelserne, vil kommunens udgifter til de unge, der modtager disse ydelser, falde. Investeringsmodellen forventer på den baggrund, at investeringen er tjent hjem i slutningen af Hvis projektet viser de effekter, vi forventer, vil de nye måder at arbejde for og med de unge på, således kunne finansieres i driften. kan danne baggrund for spredning i et mere bydækkende perspektiv for hele målgruppen. Midler til afprøvning af projektideen Der ansøges i projektperioden om i alt 11,2 mio. kr. Heraf anvendes syv mio. af projektbudgettet til finansiering af ydelseskomponenter (eksempelvis prøveboosters og ART/SPT), som tilfalder de unge i projektet. De resterende midler går til organisationsudvikling i form af kompetenceudvikling af de fagprofessionelle, som indgår i projektet samt til projektledelse og ekstern evaluering. Foruden de ansøgte projektmidler, regnes der i projektperioden med egenfinansiering af ydelser til målgruppen hos LU, FU og Ungdomscentret, der stiger henover projektperioden. I alt svarer det i projektperioden til ca. halvdelen af det ansøgte beløb. For projektmidlerne forventes FU, UU og Ungdomscentret dermed årligt at kunne levere ydelseskomponenter til cirka 250 af de ca. 500 unge i den potentielle målgruppe for projektet. Projektet vil følge de unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter at have modtaget en indsats i projektet. Såfremt disse unge kommer i risiko for at afbryde deres forløb på uddannelsen, ydes der en fastholdelsesindsats finansieret af den ordinære drift i FU, Ungdomscentret og UU. Projektet evalueres af ekstern evaluator med henblik på løbende at kvalificere indsatsen og sikre kvalitativ og økonomisk effektvurdering. Spredningsstrategi og -potentiale Projektet består af koordinerede indsatser og lokale afprøvningsforløb, hvor der helt indledningsvis er taget stilling til evalueringsdesign, så der er klarhed over hvad der skal til for at projektet kan vurderes som effektfuldt og efterfølgende Side 3

17 Nr. 8. Byens udvikling og vækst Bymiljøets betydning for virksomhedernes værdiskabelse og jobskabelse. Målgruppe Virksomheder, iværksættere, videns-, forsknings- og uddannelsesmiljøer, kreative miljøer, handelslivet, byens borgere og øvrige interessenter. Beskrivelse af projekt Hvorfor? Projektet udspringer af den strategiske ambition om, at Aarhus også i fremtiden skal stå stærkt og gerne endnu stærkere i den internationale konkurrence mellem vækstregioner og byområder. Som bysamfund forventes Aarhus også i fremtiden at have særlige styrkepositioner inden for iværksætteri, vidensvirksomheder, forsknings- og uddannelsesmiljøer, som alle i stigende grad lokaliserer sig i miljøer, hvor der også er kreative miljøer og byliv, fx med detailhandel, cafeer, udeophold og boliger. Nationale og internationale erfaringer peger samtidig på, at et åbent og imødekommende bymiljø øger mulighederne for interaktion mellem aktørerne i området. Den konkrete udformning af bymiljøet i virksomheders nærområde kan således have væsentlig betydning for deres evne til at skabe nye forbindelser, udvikling og produkter og dermed værdiskabelse og jobskabelse. Denne mulighed for interaktion, koblet med aktørernes særlige styrker, betegnes som byens urbane kapital. Det er denne urbane kapital, som projektet vil forløse og styrke gennem konkrete prøvehandlinger og øget ansvar til aktørerne. Hvad? Projektet vil gennem prøvehandlinger i seks områder i byen afprøve koncepter for, hvad der kan stimulere fremvæksten af bymiljøer, der understøtter værdiskabelse. De seks områder er udpeget på baggrund af en vurdering af potentialet i deres nuværende og kommende sammensætning af aktører. Områderne er Agro Food Park, Katrinebjerg, Godsbanearealerne, Sydhavnskvarteret, Kommunehospitalet og Mellemarmen. Hvordan? Projektet vil med konkrete prøvehandlinger have fokus på: Påvirkning af fysiske rammer og strukturer. Kan interaktionen mellem mennesker og bygninger skabe rammer for mere innovative miljøer? Understøttelse af organisatoriske rammer. Kan erhvervsaktører og borgerdrevne grupper i dialog med kommunen udvikle lokale løsninger, der styrker områdernes sammenhængskraft og værdiskabelse? Understøttelse af bymiljøets åbenhed. Kan bymiljøet understøtte interaktionen med øvrige områder og aktører? Projektledelsens rolle vil være at sætte de strategiske rammer, mens de lokale aktører selv forventes at tage ejerskab for udviklingen af deres områder. Målet er at sikre, at ansvaret for og forankringen af værdiskabelsen ligger hos aktørerne, og at miljøerne dermed bliver selvhjulpne til en fortsat udvikling af bymiljøerne. Samarbejdsrelationer Kommunens afdelinger vil i forskelligt omfang have en rolle i områderne.

18 Byens udvikling og vækst Teknik og Miljø vil typisk have en gennemgående rolle, fx som grundejer, bygningsejer, arealudvikler og/eller planmyndighed. I samarbejde med Erhverv og By i Borgmesterens Afdeling vil der være tæt kontakt til de forskellige aktører i området, herunder nuværende og kommende grundejere, samt øvrige interessenter. Kommunens øvrige magistratsafdelinger vil enten deltage direkte med konkrete roller, fx i forhold til inklusion af udsatte grupper i Sydhavnskvarteret og ved Godsbanearealerne (MSB), som aktør på kulturområdet (MKB) eller i dialog om fremtidige ydelsesfunktioner i områderne i forbindelse med kommende helhedsplanlægning (MBU/MSO). Forventede effekter Det er målsætningen, at indsatserne i de enkelte områder styrker værdiskabelsen og jobskabelsen i områderne både på kort og på langt sigte. For at anskueliggøre sammenhængen mellem de konkrete indsatser og den ønskede effekt skal der for prøvehandlingerne i hvert område opstilles klare mål for resultater og effekter. Målene vil blive lagt til grund for de forandringsteorier, der anvendes ved prøvehandlingerne. Det er illustreret ved følgende effektkæde: Målsætning Input Aktiviteter Effekter Resultater Output De konkrete målemetoder vil relatere sig til prøvehandlingernes karakter (jf. punktet Hvordan ). Det kan være følgende kæder: Har aktiviteterne betydet, at der er opstået flere åbne og inddragende bymiljøer med byliv, fx detailhandel, cafeer og/eller udeophold i områderne, som har øget områdernes attraktivitet og aktivitet? Vurderer virksomhederne på baggrund af prøvehandlingerne i et område, at de som resultat har fået øget kendskabet til hinanden, kan de se nye samarbejdsmuligheder, har det øget deres omsætning, har det ledt til udviklet nye produkter? Har aktiviteterne betydet, at der er opstået flere samarbejder på kryds af områder og sektorer (lokalt såvel som internationalt) og oplever aktørerne, at samarbejdet har skabt værdi for dem? Spredningsstrategi og -potentiale Det forventes, at resultaterne og erfaringerne fra prøvehandlingerne vil indgå i kommende planlægning for og udvikling af de pågældende områder. Resultaterne og erfaringerne forventes også at kunne

19 Byens udvikling og vækst overføres til andre områder i Aarhus fx til erhvervsområderne i Aarhus Syd og til øvrige kommuner. De væsentlige karakteristika, potentialer, skalerings- og samarbejdsmuligheder ved de seks områder er opsummeret i nedenstående skema. Midler til afprøvning af koncepter Der søges om samlet 3 mio. kr. til afprøvning af koncepter for udvikling af bymiljøer. Side 3

20 KARAKTERISTIKA KONCEPT/POTENTIALER SKALERING/GENERALISERBARHED SAMARBEJDER AGRO FOOD PARK KATRINEBJERG Videnstungt forsknings- og erhvervsmiljø inden for fødevaresektoren. Stor afstand til byen, begrænsede mødesteder til videndeling og iværksætteri, både mellem virksomheder i nærområde og i Skejby. Innovative virksomheder og forskningsmiljøer i et ældre kvarter med produktionsvirksomheder, detailhandel og beboelse. Aktører efterlyser mødesteder og byliv, der fremmer interaktionen mellem aktørerne. Åbne området op for byens virksomheder og borgere, og skabe grundlag for bymiljø og byliv mellem bygningerne. Skabe attraktive bymiljøer for videndeling og iværksætteri gennem fortætning og forbedret infrastruktur, bl.a. forbindelse til Letbanen. Dannelse af bydelsfællesskab, der styrker områdets identitet som bydel og fremmer byliv. Afprøvning af nye partnerskaber, fx Civil Private Public Partnerships og afprøvning af prototyper for nye aktiviteter og mødesteder i sammenhæng med kommende helhedsplanlægning for området. Erfaring med at styrke bymiljø og understøtte udviklingsmulighederne for vidensvirksomheder uden for centrum. Kan bruges fx i forbindelse med udvikling af det øvrige Skejby-område og af Aarhus Syd. Erfaringer og konkrete redskaber til udvikling og stimulering af bymiljøer i blandede erhvervsog boligområder. Erfaringer med samspillet mellem dynamikken i afprøvning af prototyper og helhedsplanlægning for et område. Erhvervsafdelingen og Teknik og Miljø er tæt inddraget i arbejdet med udviklingsplan for området. Afprøvningen vil inddrage virksomheder og kreative udviklingsmiljøer i events og bylivsskabende funktioner. Afprøvningen vil være forankret blandt en række af områdets aktører og involvere Erhvervsafdelingen sammen med en række afdelinger i Teknik og Miljø, foruden virksomheder og kreative udviklingsmiljøer. GODSBANE- AREALERNE Udviklingsområde med markant, dynamisk og kreativt bymiljø som identitetsmarkør for en ny bydel. Udvikling af en integreret og innovativ bydel med fokus på kultur, viden- og ressourcedeling Gentænkning af en grundejerforenings rolle og potentialer i nye urbane fællesskaber. Erfaringer med potentialet i urbane fællesskaber, herunder urbane forretnings- og organisationsmodeller. Læring, der kan bidrage til at gentænke grundejerforeningsbegrebet ved udvikling af andre bydele. Processen vil være forankret hos MTM som arealejer og inddrage borgere, interessegrupper, ejere, lejere, developere og investorer. Desuden inddragelse af MKB og MSB. SYDHAVNS- KVARTERET KOMMUNE- HOSPITALET Udviklingsområde med etablerede, kreative virksomheder, socialt udsatte og mulighed for fx domicilbyggeri til erhvervslivet. Nyt forsknings-, iværksætter- og studiemiljø midt på vidensaksen, mellem universitetsparken og Trøjborg. Mål om et nyt campus-miljø med egen, bymæssig identitet og byliv. Styrkelse af områdets netværk mellem den kreative klynge og de virksomheder, der flytter ind. Afprøvning af værktøjer til udvikling af et Business Improvement District (BID), der bygger på udviklingsplanens vision for området. Tidlig fokus på bymiljø og bylivsskabende aktiviteter kan bidrage til planlægning af området, forstærke omdannelsesprocessen og styrke områdets identitet og attraktivitet. Erfaringer med midlertidige aktiviteter og netværksdannelser som strategisk værktøj kan anvendes i fremtidig udvikling og salg af kommunale arealer. Afprøvning kan give erfaringer om hvor vidt og hvordan tidligt fokus på byliv og interaktion i et udviklingsområde kan påvirke grundlagt for værdiskabelse og vækst i et område. Processen vil være forankret hos MTM som arealejer og inddrage borgere, interessegrupper, ejere, lejere, developere, investorer og repræsentanter for de socialt udsatte. Desuden inddragelse af MKB og MSB. Afprøvningen forventes forankret i et samarbejde med universitetet og bygningsejer og involvere Erhvervsafdelingen sammen med afdelinger i Teknik og Miljø, foruden forsknings-, uddannelses- og kreative udviklingsmiljøer. MELLEMARMEN Område med internationale modevirksomheder med stærke relationer til andre udviklingsog uddannelsesmiljøer i byen. Aktører efterlyser mødesteder og understøttende fællesskaber for iværksættere. Øgede muligheder for mødesteder og iværksætteri kan styrke områdets vækst og udvikling. Indsatsen vil kunne levere værdifulde bidrag til et kommende arbejde med planlægningen for området. Afprøvning kan give værdifuld erfaring med fremme af bymiljø og understøttende fællesskaber mellem virksomheder og iværksættere i et område med udelukkende private aktører. Afprøvningen vil være forankret i et fællesskab mellem områdets aktører og involvere Erhvervsafdelingen, Head Start Fashion og afdelinger i Teknik og Miljø.

21 Koncept 21 Borgerdreven visitation af hjælpemidler det helt rigtige hjælpemiddel for dig! Indsatsen: Øget livskvalitet for voksne og ældre borgere med handicap og plejebehov Målgruppe Nuværende og fremtidige brugere af mindre hjælpemidler, deres pårørende og ansatte, der har berøring med visitation og brug af hjælpemidler. Handicap- og patientforeninger. Beskrivelse af prototypen Det stigende antal ældre borgere får behovet for hjælpemidler til at vokse betydeligt i de kommende år, fordi højere alder giver flere funktionsnedsættelser 1. Det fremtidige udgiftspres kan forebygges, hvis flere borgere tager aktivt del i at få deres behov opfyldt. Det kan ske ved, som i Sverige, at borgerne selv vælger og køber hjælpemidler (forbrugsgoder), og det kan ske ved at involvere borgerne i visitationen af hjælpemidlerne. En større undersøgelse fra Socialstyrelsen peger på, at visitationen af hjælpemidler bliver mere effektiv, hvis borgerne involveres. En arbejdsgruppe på tværs af MSO og MSB har i opstartsfasen påvist, at der i dag kan være lang ventetid fra borgerens kontakt til systemet til hjælpemidlet er hos borgeren. Endvidere er det påvist, at borgerne ønsker en bedre dialog, fordi den giver større sikkerhed for at få det rigtige hjælpemiddel første gang. Det vil give styrket selvhjulpenhed og dermed øget livskvalitet. Prototypen er pop-up-shops, som skal bringe hjælpemidlerne ud til borgerne, styrke dialogen i visitationen og skabe debat om fremtidens brug af hjælpemidler. En shop med mindre hjælpemidler til salg og til låns popper up, hvor borgere kommer forbi i hverdagen, f.eks. i et indkøbscenter som VibyCentret. Shoppen er bemandet af borgerkonsulenter/visitatorer, trænede hjælpemiddelbrugere og hjælpemiddeleksperter fra foreninger. De har en direkte dialog med borgerne om deres behov og deres muligheder for at blive selvhjulpne. Borgerdialogerne vil supplere den digitaliserede visitation. Kortvarige lån afgør hurtigt, hvad der er det rigtige hjælpemiddel for netop den borger og i det hjem. Hjælpemiddelproducenter er også til stede og salg er muligt. Sideløbende arrangeres borger/pårørende kurser om brug af hjælpemidler på Kompetencecenter for Hjælpemidler, mens DokkX er ramme for produktudvikling og brugertest. Arrangementer og aktiviteter i shoppen i samarbejde med foreninger skaber endvidere debat om fremtidens hjælpemidler og velfærdsteknologier. Målet er, at flere borgere forstår, at de små og mindre hjælpemidler giver sikkerhed for et aktivt liv længst muligt, og at flere hjælpemidler i fremtiden er forbrugsgoder, som borgerne selv kan investere i. Debatten skal gøre op med, at hjælpemidler opleves som stigmatiserende, f.eks. ved et event, hvor sociale entreprenører fra VIA Social Design nytænker og udfordrer hjælpemidlers image og bæredygtighed klædelig accessory frem for tegn på funktionsnedsættelse? 1 Hjælpemiddelbehov i fremtiden

22 Borgerdreven visitation af hjælpemidler det helt rigtige hjælpemiddel for dig! Samarbejdsrelationer Borgere, pårørende, MSO, MSB, TIP, foreninger, hjælpemiddelproducenter, Caware, APP-caféerne, VIA University College, CFIA, Middelfart og Odense Kommune. Forventede effekter Det økonomiske rationale tilsiger, at indsatsen vil imødegå et forventet fremtidigt pres på såvel udgifter til pleje, som praktisk hjælp og på nogle hjælpemidler pga. en mulig øget selvbetaling. I dag beløber de samlede udgifter til borgere med handicap, der modtager botilbud/bostøtte + pleje og praktisk hjælp sig til 36 mio. (2015) og vedrører 640 borgere. De samlede udgifter til pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen udgør 455 mio. En øget investering i borgerdreven visitation af hjælpemidler forventes at føre til 1) forkortet visitationstid og 2) øget selvhjulpenhed og dermed øget livskvalitet 3) større egenbetaling. Socialstyrelsen påviser, at involvering af borgerne i formidlingsprocessen og deres øgede kendskab til hjælpermidler og undervisning i brugen af dem har en positiv effekt, men der mangler yderligere forskning, før effektens størrelse kan udregnes. Vi vil derfor, inspireret af succeskriterier og målsætninger for DokkX, foretage en processuel effektmåling, som undersøger hvordan, hvornår og for hvem pop-up-shoppens aktiviteter virker/eller ikke virker. I den processuelle effektmåling bliver indikatorerne præciseret mellem de 2 pop-up-shops og starter som følger: Ad 1) Oplever mere end 60% af visitatorer og borgere, at dialogen i pop-upshoppen giver en mere effektiv visitation, fordi borgere/pårørende involveres i formidlingsprocessen og kan afprøve hjælpemidlet? Ad 2) Oplever mere end 60 % af borgere/pårørende at øget kendskab til hjælpemidler og undervisning i brugen af dem giver øget selvhjulpenhed? Ad 3) Betyder indsatsen, at der kan identificeres ændrede holdninger til egenbetaling af hjælpemidler? Og vil en større andel af borgere med økonomisk råderum selv anskaffe sig hjælpemidler? Spredningsstrategi og -potentiale Viden og effektfulde metoder forankres fremadrettet i DokkX og i Kompetencecenter for velfærdsteknologi. Eksperimentet er inspireret af lignende initiativer i Middelfart og Odense Kommuner. Der nedsættes en tværkommunal aktionsgruppe, som deler erfaringer om bl.a. barrierer for borgerdreven visitation og går i dialog med KL og SIM om spredning af de opnåede indsigter. Midler til afprøvning af prototypen Samlet budget 2 mio. over en 2 årig periode til: Etablering, drift, leje af hjælpemidler og aktiviteter i 2 pop-upshops Undervisningsforløb i Kompetencecenter Formidlingsmateriale Planlægning, organisering, løbende koordinering, læring og evaluering