SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING

Transkript

1 SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG Beretning til generalforsamlingen oktober 2007 Til jer der kan huske sidste års generalforsamling var der en del debat om fremtiden. Vi kan ikke love at denne beretning giver mere ro i sindet. Der er nemlig stadig mange uafklarede forhold på vores arbejdsplads. Men brancheafdelingens generalforsamling er stedet hvor vi i fællesskab er toneangivende for retningen for buschaufførernes fælles fremtid. Den skriftlige beretning er et udpluk af det som bestyrelsen har arbejdet med i årets løb. Til gengæld er det svært at spå om fremtiden. Udlicitering At det er svært at spå om fremtiden, er ikke mindst forårsaget af, at vi nu står i den situation, som vi har snakket om i mange år. Nogen har vist besluttet at udlicitere dele af Århus Sporveje. Hvilke dele, hvornår og hvordan er stadig uvist. De fleste informationer om sagen får vi gennem pressen. I skrivende stund er dagsorden til et informationsmøde ændret, og MED udvalget ved ikke mere end kollegerne ved. MED udvalget er heller aldrig blevet hørt om beslutningen før den tilsyneladende er blevet truffet. Det er i strid med reglerne, hvilket KTO da også medgiver os. Problemet er, at vores nye arbejdsgiver siger, at beslutningen ikke er truffet i Midttrafik. Midttrafik henviser i stedet til Århus kommune, som tilsyneladende har truffet beslutningen, mens vi stadig var kommunalt ansatte. Rygterne fortæller også, at det er Århus kommune, som pludseligt satte udlicitering på stand by i hvert fald for en stund. Vi har aldrig fået indblik i den reelle dagsorden. Den skifter øjensynligt også, som vinden blæser. Vi ved ikke om ledelsen nåede sine mål men vi ved, at ledelsen til det sidste havde byrådets opbakning. Kun SF og Enhedslisten sagde fra og de var også de eneste der stemte imod udlicitering af Århus Sporveje. Den utydelige grænsende til hemmelige dagsorden, har til gengæld givet grobund for en masse rygter. Sammenholdt med de andre tiltag, som efter ledelsens udsagn har til formål at gøre os klar til konkurrence, bliver ledelsen ofte opfattet som skruppelløs. Om ledelsen er skruppelløs eller bare ret klodset, skal vi lade være usagt, men det er et faktum, at vi ikke har samlet på sejre i år, og at der er langt mellem de gode beretninger. Ny arbejdsgiver Sagen om udlicitering er blandt andet en af de situationer, som giver grund til at undre sig over, hvem der reelt er vores arbejdsgiver, og hvem der har ansvaret for de personalemæssige rettigheder, som også gælder for buschauffører. Ifølge vores ansættelsesbrev eller rettere tillægget til ansættelsesbrevet, så har vi fået ny arbejdsgiver pr. 1. januar nemlig Midttrafik. Der er ikke ændret i vores ansættelsesbreve i øvrigt, og ifølge tillægget er vi overflyttet med samme rettigheder som ved den gamle arbejdsgiver - Århus Kommune. Nyt MED udvalg Som konsekvens af, at vi er overgået til en ny arbejdsgiver, som også i sig selv er ny har en del af opgaven først på året, handlet om at få oprettet nye MED udvalg. Det skulle vise sig, at være en ikke helt enkel sag. Midttrafik er som udgangspunkt en myndighedsfunktion, som i princippet bestiller den kollektive trafik ved de respektive leverandører. Men Århus Sporveje er også en

2 offentlig institution, og som sådan skal vi referere til en offentlig myndighed. Efter nogen tovtrækkeri blev vi enige med Midttrafik om, at chaufførerne ved Århus Sporveje naturligvis skulle repræsenteres i det øverste MED udvalg i Midttrafik. Vi er repræsenteret ved sektorformand Jan Nonboe. Opsigelse af rettigheder På trods af, at vi er overført med sædvanlige rettigheder, så var vi kun lige netop overført til Midttrafik, da den første opsigelse af rettigheder blev meddelt. Ledelsen opsagde retten til livslangt frikort. Senest har ledelsen opsagt retten til at gå på orlov pr. 1. januar Begge sager er overdraget til FOA Århus. Ledelsen har, overfor FOA Århus fastholdt opsigelsen af livslangt frikort, og nu skal den sag så afgøres af forbundet. Retten til orlov er på vej til samme behandling, med mindre ledelsen anerkender, at orlovsrettighederne tidligst kan opsiges til overenskomstens udløb. Arbejdsplan Arbejdstidsaftaler skal aftales lokalt. Da ledelsen ikke vil komme med et forslag, som er acceptabelt for chaufførerne, har ledelsen besluttet, at de herefter planlægger arbejdsplaner efter overenskomsten fra 1989, som er den sidste overenskomst, som indeholdt en egentlig beskrivelse af vilkår for arbejdstidsplanlægning. Det er ikke rimeligt at påstå, at der siden sidste år, er gjort væsentlige forsøg på at få en ny arbejdstidsaftale. FOA har ganske vist været indkaldt til et møde med ledelsen, hvor det blev aftalt, at Sporvejene skulle udarbejde udkast til planer, som kunne danne grundlag for videre drøftelser. Men FOA har tilsyneladende stadig ikke set skyggen af sådan et forslag. Turnusperioder Et af de nye dilemmaer i forhold til en arbejdstidsaftale er tilsyneladende, at ledelsen ikke kan blive enig med sig selv om, hvad en turnusperiode er. Hvis FOA skal indgå en aftale, er det som minimum vigtigt, at vi kan gennemskue, om arbejdstiden er opgjort korrekt. Det ene øjeblik havde vi tre turnusperioder nemlig de som vi kender en sommerplan, en sommerferieplan og en vinterplan. Senest har ledelsen gjort gældende, at vi kun har to turnusperioder nemlig sommerplan og vinterplan. Denne definition havde tilsyneladende til formål, at visse chauffører kunne køre sommerferieplanen med forholdsvist flere timer som så skulle udlignes på den øvrige del af sommerplanen. Og senest har ledelsen så forkyndt, at der i fremtiden kun vil være en turnusperiode nemlig en årsplan. Det ville ifølge ledelsens definitioner kunne betyde, at vi så også arbejder med årsnormer. FOA har gjort gældende, at chaufførerne skal kunne opgøre deres timetal i kortere perioder end et år. Julen Hvordan chaufførerne skal arbejde i julen er endnu uvist. På trods af, at ledelsen selv har defineret de turnusperioder som lige nu gælder i hvert fald indtil en eventuel forhandling med KL eller en voldgift eventuelt mener noget andet så har ledelsen end ikke været i stand til at overholde sin egen definition. Vi har ikke fået en samlet vinterplan men i stedet en plan fra til 22. december. Ledelsen undskylder sig med computerproblemer, og lover dog, at vi i løbet af oktober får resten af planen. Men det er jo tankevækkende, at der tilsyneladende er brug for flere og flere planlæggere jo mere chaufførernes planer skal presses, og jo mere elektronik der benyttes til planlægningen. Tænk om de mange ressourcer i stedet var brugt til chauffører? Det er da vist ikke et urimeligt juleønske men i mellemtiden påser vi, at vi faktisk får nogle planer for julen så hurtigt som muligt, så chaufførerne også kan planlægge julen, sammen med familien. Pauser Som aftalt i forbindelse med et medlemsmøde, har FOA opsagt den decentrale pauseaftale. Aftalen var det sidste og eneste element, som var tilbage af de tidligere decentrale arbejdstidsaftaler. Opsigelsen af aftalen betød i praksis, at ledelsen pr. 28. juni skulle overgå til at planlægge med de pausebestemmelser, som fremgår af overenskomsten fra 1989 (som ledelsen selv mener, er den gældende overenskomst). Som konsekvens heraf, skal alle tjenestemændenes vagter planlægges, så der er minimum 25 minutters spisepause i hver vagt. Det kniber gevaldigt

3 for ledelsen, at overholde denne bestemmelse, hvorfor der er rejst konkrete sager i den anledning. Da ledelsen ikke er enig med FOA i, at den forvalter bestemmelsen forkert, er sagen videresendt til forbundet med henblik på en afklaring. Ferie Med opsigelsen af de tidligere arbejdstidsaftaler, har ledelsen også opsagt en tidligere aftale om, hvordan man tilrettelægger ferie. Herefter skal ferien tilrettelægges i henhold til den kommunale ferieaftale, men det kniber for ledelsen at overholde bestemmelserne. Det er forudsat, at medarbejderne skal høres om ferieønsker, og det er forudsat, at medarbejdernes ønsker i videst muligt omfang skal imødekommes. Men i praksis fordeler ledelsen stadig ferien, som ledelsen mener den skal fordeles. I den sammenhæng er der ikke taget behørigt hensyn til, at nogle vagtuger er længere end andre, så i praksis har mange chauffører oplevet, at der er afviklet alt for mange ferietimer i forhold til det antal uger der er afviklet. FOA mener, at ledelsen skal udvise langt større omsorg for, at antallet af timer og antallet af ferieuger går op. Sporvejsledelsen er ikke enig og derfor er sagen overgivet til forbundet. Konkret skal sagen rejses via KTO da der er tale om krænkelse af en KTO aftale. Afspadsering Også spørgsmålet om afspadsering, 37/3 tillæg m.v. er spørgsmål som der er rejst sager på. Ledelsen har selv valgt at udmønte 37/3 timerne således, at de opspares og afvikles i det efterfølgende ferieår. Men i praksis har ledelsen valgt i visse tilfælde at udbetale pengene med henvisning til arbejdskraftsituationen. Også denne sag er der uenighed om, og derfor er spørgsmålet om ledelsens ret til at disponere over medarbejdernes afspadsering også sendt i forbundet. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet gav imidlertid chaufførerne ret i, at arbejdsplanlægningen er sikkerheds og sundhedsmæssig uforsvarlig. Arbejdstilsynet arbejder med en definition af arbejdsmiljømæssige belastningsfaktorer og konkluderer, at jo flere belastende elementer der indgår i en arbejdsplan, jo mere sundhedsskadelig er den. De belastende faktorer er defineret som lange vagter (over 8 timer) lange arbejdsperioder weekendvagter natarbejde og modursvagter. Arbejdstilsynet har senest påbudt ledelsen at råde bod på de uforsvarlige planer, men indtil videre er der intet sket i den retning. Ganske vist har sikkerhedsgruppen haft en del møder med ledelsen, men de konkrete bud på løsninger mangler fortsat. Arbejdsklimaundersøgelse Et af elementerne i Arbejdstilsynets påbud handler om, at ledelsen skal inddrage en uvildig arbejdsmiljørådgiver. Ledelsen valgte Crecea. I samarbejde med Crecea er der udarbejdet en arbejdsklimaundersøgelse. Rapporten gav ledelsen dumpekarakter, men rapporten bekræftede også, at arbejdsvilkårene er for ringe. ArbejdsPladsVurdering (APV) Senest er der gennemført en APV, som blot gentager det, som arbejdstilsynet og Creceas undersøgelse allerede har konkluderet. Sikkerhedsgruppen forestod at sammenskrive de mange bemærkninger fra kollegerne, og fremsendte efterfølgende rapporten til ledelsen, arbejdstilsynet,foa,3f og selvfølgelig til kollegerne. Personalechefen har ganske vist efterfølgende gjort gældende at der ikke er tale om en endelig rapport. Ledelsen har ret så langt, at der fortsat venter sikkerhedsudvalget en stor opgave, når der skal laves handlingsplaner på de fremstillede problemer, men selve vurderingen af arbejdsmiljømæssige belastninger, som denne gang er baseret på spørgeskemaer, som kollegerne har udfyldt, står ikke til at ændre, og endnu engang har ledelsen fået en kraftig påmindelse om, hvad ledelsesstilen gør ved kollegerne. Manglende tillid til ledelsen er igen gennemgående, men især hæfter vi os ved det forhold, at alt for mange kolleger klager over, at de har store problemer med at få privatlivet og arbejdet til at hænge sammen. Netop sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv har også været tema i de efterfølgende drøftelser i sikkerhedsudvalget men indtil videre uden at der er fremkommet

4 konkrete bud på løsninger. Det er ærgerligt, for der er stor sandsynlighed for, at netop dette problem har stor indflydelse på det stadigt alt for høje sygefravær. Vognudvalg Efter længere tids venten på godkendelse fra færdselsstyrelsen, er den nye bustype Solaris nu endeligt på gaden. Levering 2006 Busserne kører fra station Nord. Der har været nogle forskellige børnesygdomme blandt andet rettelser på kameraet (hurtige skift af billede) nu er der delt skærm med begge de bagerste døre, problemer med lyde fra de forskellige betjeninger m.v. Det er alt sammen noget, som man nu er rettet på den nye levering, af 22 busser af samme type, og som efterfølgende vil blive rettet på de fire først leverede busser, eneste problem der ikke er rettet er støj fra ventilation i taget, der vil blive efter - monteret regulering af samme for at mindske støjen. Beklædningsudvalget Der er af ÅS indkøbt et parti stof til årets levering af benklæder, (uden godkendelse i beklædningsudvalget) dette er af en kvalitet der ikke tilgodeser de chauffører der har bestilt vinter beklædning, alle der har bestilt vinter buks, (kraftig kvalitet) kan afhente 3 funktions undertøj uden pointtab (egenbetaling) i det omfang dette er nødvendigt. Voldsudvalg Busradioen er skiftet ud med mobiltelefoner. Igennem året har der imidlertid også været en række klager over Brandstationens betjening af busradioen. Manglende svar, og til tider også manglende handling gav anledning til en del utryghed ved brugen af radioen. Men det er nu ikke årsagen til, at vi nu har fået telefoner. Telefonerne er en del af en besparelse, som betyder, at personalelederne har overtaget Brands funktion. Om mobiltelefonerne har givet mere tryghed er dog uvist. Dels har der været ringe mulighed for at orientere sig om, hvordan telefonen fungerer dels har de første chauffører erfaret, at det også kan være svært at komme igennem på telefonen. Eksempelvis havde en del chauffører i starten indtalt beskeder på telefonsvareren, men ledelsen havde ikke tænkt på, at telefonsvareren skulle aflyttes. Mange chauffører klager også over, at der skal bruges uforholdsmæssigt mere tid på at få kontakt på telefonerne. Telefonerne kan jo kun bruges, når bussen holder stille, og det gør de sjældent. Mobiltelefonordningen bliver fulgt meget nøje af udvalget. Det er vigtigt, at vi er sikre på, at chaufførerne kan komme i kontakt med ledelsen, når der er behov for det, og vi håber at de første børnesygdomme er overstået. I forbindelse med trivselsundersøgelsen som er nævnt andet steds i beretningen er der kommet et meget kedeligt resultat frem. Ledelsen har selv fremhævet det problem, at nogle kolleger føler sig mobbet på arbejdspladsen. Til gengæld er der ikke sagt så meget om, at kolleger også har oplevet fysisk vold udøvet af kolleger. Bestyrelsen vil til alle tider fastholde, at vi skal videreføre 0- tolerancen ikke kun i forhold til vores passagerer, men bestemt også i forhold til hinanden. Men både trivselsundersøgelsen og APV en pegede også på, at flere chauffører oplever, at visse passagerers tolerance er blevet mindre. Utilfredshed med forsinkelser m.v. smitter af på chaufførerne. Bestyrelsen mener samtidig, at ledelsen har været alt for ivrige efter, at tørre ansvaret for diverse driftsproblemer af på chaufførerne. Mange passagerer refererer til sygdom som årsag til driftsproblemer, skønt mange andre forhold har haft betydning. Det fyldte desværre ikke lige så meget i medierne, da ledelsen endeligt medgav, at man manglede 60 kolleger ved Århus Sporveje samt at driften kun hang sammen, fordi mange chauffører kører overarbejde. Overarbejde Og rigtig mange chauffører kører overarbejde. Det er ærgerligt for mange af de korte vagter, som nogle chauffører kører før eller efter deres egen vagt er vagter, som sygemeldte kolleger har brug for, når de skal i gang igen. Og så er det bare beviseligt så usundt at arbejde over, og det er med stor sandsynlighed med til at holde sygefraværet oppe. Men ikke mindst er overarbejde en sikkerhedsrisiko. Arbejder man for meget, mister man med tiden koncentrationen, hvilket kan få betydning for passagererne og medtrafikanters sikkerhed.

5 Sygdom Men ledelsen er tilsyneladende også fortsat meget optaget af sygdom. Der er alt for langt mellem de gode beretninger om ledelsens håndtering af sygefravær, og fyresedlerne sidder stadig meget løst. Det betyder også, at ledelsen afskediger kolleger, som efter lægens udsagn, vil kunne køre bus igen, når de bliver raske. Der er sågar eksempler på, at kolleger bliver fyret på trods af en nært forestående raskmelding. Og på trods af, at der stadig køres alt for meget overarbejde, så er det svært at overtale ledelsen til at finde midlertidige skånetjenester, når chauffører er klar til at genoptage arbejdet eventuelt på deltid. Det betyder, at sygefraværet bliver unødigt forlænget med større risiko for en fyring. Det er stadig bestyrelsens opfattelse, at sygefraværet har sammenhæng med manglende hensyn til den enkeltes behov. Hvis der er lægelig dokumentation for, at en bestemt type sæder giver rygproblemer, så bør ledelsen også selv kunne forudse en sygemelding, hvis dette hensyn ikke respekteres. Fyringer Et utal af fyringer er anket og konkret ligger sagerne i forbundet, hvor man lige nu afventer en landsret, som skal tage stilling til to sager, som FOA foreløbigt har tabt i byretten. Vi kan ikke sige det højt nok det er vigtigt, at du tager en bisidder med, hvis du skal til samtale med ledelsen. Efter bestyrelsens opfattelse, er der for eksempler på, at ledelsen ikke overholder de gældende spilleregler, når de uddeler fyresedler. Netværksgruppe Det har helt sikkert været godt for de syge / fyrede chauffører, at kunne mødes i en netværksgruppe, hvor de dels kan støtte hinanden dels kan give hinanden inspiration til, hvordan man kommer videre efter Sporvejene. Det er bestemt ikke nogen grædeklub tvært imod. Mange har udtalt, at det har været godt at komme hjemmefra og erfare, at andre har det lige så svært med den nye situation. Farvel til fem tillidsrepræsentanter Aldrig i brancheafdelingen historie har vi haft et så omtumlet år. Vi måtte sige farvel til 5 tillidsfolk - heraf 3 på grund af sygdom. Blandt de opsagte tillidsrepræsentanter er også den tidligere formand Johnny Fischer. Johnny kunne ikke længere bære at se, hvordan kolleger blev opsagt på helt urimelige vilkår. til sidst påvirkede det hans eget helbred så meget, at han blev syg og senere fyret. Mange chauffører har sikkert allerede opdaget, at Johnny trods alt ikke er så langt væk. Han afprøver nu en tidligere HK uddannelse i FOA. Vi vil gerne her benytte lejligheden til at sige Johnny tak for hans indsats. Han brugte sig selv op for buschaufførerne og vi ønsker ham held og lykke med fremtiden. Også en stor tak til de øvrige tillidsmænd Ib Rudbjerg, Ralf Petersen, Steen Christensen og Bent- Aage Andersen. Vi har derfor også kunne sige velkommen til nye tillidsrepræsentanter i januar blev Chris valgt som ny tillidsmand på station syd og Hans som suppleant, velvidende at det kun ville vare kort tid, før end opgaven som tillidsmand ville blive aktuel for Hans. Begge er indgået i bestyrelsesarbejde på fuld styrke.