Har vi ikke en laborant i gruppen? Rapport fra MIE studenter task force. Pointer og idékatalog til studenterdreven innovation på Metropol.

Transkript

1 Har vi ikke en laborant i gruppen? Rapport fra MIE studenter task force. Pointer og idékatalog til studenterdreven innovation på Metropol. Opsamlet og bearbejdet af Kristel Rytter Westerberg, F&U, oktober 2012

2 Indledning Der har i forbindelse med projektet MIE været nedsat en taskforce for at afdække, hvordan de studerende kan deltage aktivt i forhold til innovation på Metropol. Der har deltaget 16 studerende fra 11 uddannelser, der dækker alle campuser på Metropol. De studerende har været igennem et forløb på i alt 16 timer fordelt på 3 camps. Task forcen har været igennem innovationsteori og antropologisk metode, hvor de efterfølgende har gennemført et feltarbejde, med arbejdstitlen tag billeder af ting og steder der undrer dig i din hverdag. Derefter var task forcen igennem en prioritering og bearbejdning af materialet. Forløbet har givet data, der fortæller om de problemstillinger studerende oplever i hverdagen og hvilke muligheder for innovation taskforcen er kommet frem til. Materialet blev først delt op i otte kategorier og derefter i fire nye kategorier. Hver kategori giver mulighed for at arbejde med enkelte problemstillinger, der kan forbedre studiemiljøet som får de studerende til at blive på campus, og giver dem lyst til at arbejde med deres idéer som en mere integreret del i studiet. Det er konkrete eksempler på, hvad der rører sig, og hvordan man når de studerende. Der har været stor interesse for innovationsforløbet. Da fristen for tilmelding udløb, var der dobbelt så mange tilmeldte som der var plads til. Derud over kommer forespørgsler for lignende forløb, med mulighed for at arbejde innovativt med konkrete afgrænsede opgaver. Problemstillinger Hvor skal vi gå hen med vores ideer? Task forcen peger på, at det er svært at føre sine idéer ud i livet, som en naturlig del i det at gå på Metropol. Task forcen nævner flere gange at der er rigtig mange studerende med masser af initiativer og idéer, men at de ikke ved hvor de skal gå hen med dem. De oplever at det er svært at gøre noget ved de idéer, man får, og at der ikke altid er kendskab til eller mulighed for at blive stillet videre i organisationen for hjælp. De studerende vil gerne have vejledning og råd om til deres idéer. Men det er svært at vide hvor på Metropol de studerende kan få start hjælp. Innovation og faglighed hænger ikke altid sammen Største delen af Metropols uddannelser beskæftiger sig med at uddanne personer der kan levere ydelser. Task forcen fortæller at innovation bliver ofte tolket som noget, der ender i et håndgribeligt eller fysisk produkt, frem for en ydelse. Det er svært at se sig selv som studerende arbejde med innovation, hvis man forbinder det med et produkt, for man bliver undervist i at levere en ydelse. Derfor kan det være svært for de studerende at se innovation som noget, der også kan ske i deres faglighed og på deres uddannelse. Når det er svært at forestille sig innovation i et fag, bliver det derfor hurtigt irrelevant for den studerende at beskæftige sig med. Der skal være et klart og tydeligt formål med koblingen af innovation til professionerne, sådan at integreringen af innovation i undervisningen bliver meningsfyldt. Udfordringen bliver således at vende opfattelsen af innovation til, at det også kan være en ny ydelse og en proces, så formålet med inddragelsen af innovation bliver tydelig for de studerende. Uddannelser som fx fysioterapeuterne vil gerne vide, hvordan de arbejder med innovation i deres fag. Men kompleksiteten i innovationsteorien i forhold til praksis gør begrebet kompliceret, så det er svært at gøre konkret og sætte det i sammenhæng med sin uddannelse. 1

3 Åbning til tværfaglighed Det observeres under de tre camps, at i takt med at deltagerne lærer hinanden at kende, desto mere bruger de også hinandens faglighed og søger viden hos de andre deltagere, fordi de ved at den er der! Eksempel: En gruppe på tredje camp sidder og arbejder, da de begynder at tale om, at de skal bruge en laborant. En siger at der da var noget med, at der var en laborant i gruppen, og han spørger gruppen ved siden af. Der er ganske rigtigt i laborant i gruppen, hun spørger hvorfor det betyder noget? Jamen det var fordi at de jo netop sad med dette spørgsmål, og det var lige noget en laborant måtte kunne svare på. Hun smiler og svarer på spørgsmålet. Når man bringer studerende sammen fra forskellige uddannelser, med forskellige forudsætninger og så understøtter de sociale relationer, med fokus på opgaven frem for tværfagligheden, giver det en åbenhed og en vilje til at inddrage og søge viden i andre professioner. Drivers De studerende drives af deres egen motivation for at skabe. Synlighed og anerkendelse Mange projekter er meget langvarige, det vil sige at de studerende tit ikke når at høste frugterne af deres arbejde, før de er færdige. Det kan være en årsag til manglende engagement, at effekten af det arbejde man yder ikke er synligt. Synlighed omkring et projekt betyder også at man bliver set som studerende. Når man kan sige jeg er/har været en del af det projekt føler man sig anerkendt. Det er derfor vigtigt at anerkende de studerende der deltager, også fordi de betaler for deltagelse i projekter i form af egen tid. Endvidere er en motivator, at man i en begrænset periode kan få lov til at arbejde videre efter endt uddannelse med de projekter, man har deltaget i. Underviserne skal motivere De personer som de studerende er mest i kontakt med af personale på metropol, er deres undervisere. Leddet mellem administration og studerende er underviserne. Det er derfor meget betydningsfuldt for den studenterdrevne innovation, at organisationen er gearet til at modtage den op igennem organisationen. Undervisere der har mulighed for at vejlede eller sætte studerende i kontakt med andre drivkræfter i Metropol, har stor betydning for innovation blandt de studerende, fordi den opfordrer og åbner døre. Hovedpointer Taskforcen havde følgende hovedpointer i forbindelse med at udbrede og understøtte innovation og entreprenørskab på Metropol: Synlighed Initiativer der handler om innovation, idéer og nytænkning skal være synlige i de studerendes dagligdag. Synlighed betyder en udbredt viden på hele Metropol om, hvor man kan gå hen for at få mere viden, hjælp, deltage og udvikle i forhold til det innovative Metropol. Opbakning Det er en vigtig pointe, at der er opbakning fra organisationen. Det er særlig fra underviserne, der har kontakt med de studerende i hverdagen, at der skal være viden til at håndtere og tilskynde de studerende til at gøre noget ved deres idéer. 2

4 Ressourcer Der skal være hjælp og vejledning til de studerende for at fremme innovationen. Hjælp til at søge midler, skabe kontakter, netværk og mulighed for at kunne få sparring. Tre ideer fra task forcen. Task forcen arbejdede i 3. camp med at idéudvikle forslag til Metropol. Der blev arbejdet i teams med følgende tre ideer: Metnet (sociale muligheder): Stedet der samler de studerende på en virtuel platform. Metnet er et tværprofessionelt forum for alle Metropols uddannelser. På Metnet er der ikke 5 campus men 1 rum for alle. Tanken er at man på Metnet er en del af hele Metropols fællesskab frem for kun egen uddannelse. Det er Metropols fællesforum for videndeling blandt studerende og de der arbejder på Metropol, samt give information fra Metropol til studerende. Metnet er selvfølgelig kompatibelt med andre platforme, og kan bruges på både tablets og smartphones. Metnet skal være med til at give den studerende nærhed i sin uddannelse. ZoomRoom (fysiske muligheder): ZoomRoom er et fysisk rum hvor man kan komme som studerende og få hjælp af andre studerende. Man kan også invitere andre studerende til at være med i projekter. ZoomRoom skal skabe fokus omkring de projekter som studerende går og pusler med, det skal være et sted hvor man kan komme og få hjælp og blive inspireret. ZoomRoom er delt op i fire rum: Der er et rum for afslapning og fordybelse, denne del er tænkt som en lounge, hvor man kan komme og hænge ud. Der er et rum for sparring og vejledning med andre studerende. Så er der et kreativt rum, hvor man kan udvikle på sin idé og være eksperimenterende. Det sidste rum er et rum for projekter der er i gang, hvor alle kan se hvilke projekter der er i gang og man kan blive inspireret eller komme med input. Man kan bruge de fire rum i sammenhæng eller uafhængigt af hinanden alt efter, hvor langt man er med sin idé. ZoomRoom kan laves i et lokale man deler op i fire, det skal være brugerstyret og studenterrådet skal stå for at finde de personer der skal give råd og vejledning i sparringsrummet. Værdien i ZoomRoom er at sætte den enkelte studerende i fokus, så de bliver set og hørt, samtidig med at det gavner studiet og studiemiljøet ved at give medejerskab i projekterne. Metropol vil opnå værdi ved at fremme innovation og entreprenørskab, og have en nemmere adgang og overblik over projekter blandt de studerende. Studentervæksthus (Studenterdrive): Vi tænder dig! Studentervæksthuset er et vækstforum for de studerende, der skal fungere som innovations generator. Det skal være et sted, hvor studerende medvirker på alle planer fra små opgaver, til bacheloropgaver, frivillige initiativer og entreprenante projekter. Studentervæksthuset indeholder fire keywords: Metropol, motivation, idéer og tværfaglighed. Fokus er at genere så mange idéer som muligt, og så have ressourcerne til at tage den ene virkelig gode idé og gøre den til noget. Der skal være plads til fejlkultur og der skal ikke være et pres for at alle idéer skal give resultater. Der skal være synlighed omkring de projekter der kommer igennem væksthuset, så der skal laves en historik over projekterne, med det formål at andre brugere kan generere videre på idéerne og gøre dem endnu bedre. Synligheden kan komme dels via intranet eller ved fernisering af top 3 projekter i væksthuset. Generatoren skal være med til at samle folk fra alle uddannelser og være det nye in sted for tværfaglighed og fællesskab på Metropol. 3

5 For at væksthuset kan have succes kræver det, at der bliver tilført ressourcer til stedet. Der skal være nogle til at vejlede og rådgive og holde styr på de mange projekter, samt holde fokus på synligheden. Væksthuset skal også have kontakt til erhvervslivet, der skal være med til at gøre væksthuset til et knudepunkt i Metropol. Idekatalog Kategorierne dækker over de enkelte ting som de studerende i taskforcen har undret sig over i forbindelse med deres feltarbejde. Problemer: Hverdags problematikker der generer i hverdagen og som kunne forbedre oplevelsen af at studere på metropol. Der nævnes: væltede cykler der ligger oven i hinanden. Opfyldning af vand er besværligt, og manglende oprydning efter mad og andet i kantine og andre arealer. Forslag til at gøre dette nemmere kunne blandt andet være at arbejde mere med nudging i forhold til oprydning og problemet med cykler. Problemet med tilgængelighed til vand kunne løses med en vandpost. Logo: Facebook og Linked in har betydning i de studerende dagligdag. De sociale medier giver mulighed for et bredt netværk og et tilhørsforhold til andre man kun har mødt enkelt gang før. Udvide brugen af interaktive medier og tilgængeligheden til dem, kan fremme sammenhold og blandt de studerende. Skype telefonboks. Leg: Muligheder for leg på metropol. Leg er lig med overraskelser og smil, som spreder sig til andre. Steder hvor der sker noget nyt og anderledes og som inspirerer til at være aktiv og bruge tid på at have det sjovt på sin uddannelse. Underholdningsmomenter i fx frokost pausen. Tomhed: To emner kom op under denne kategori, nogle så det som en mangel på aktivitet og liv på campus. Andre så det som steder for meditation, fordybelse og refleksion, hvor man kunne gøre mere for at fremme disse. Fx ved læsesale eller stillelokaler, hvor man ikke er isoleret men har mulighed for at kunne fordybe sig og stadig være en del af studiemiljøet. Organisering: Skemaer, infotavler, opbevaring og aflevering. Mulighed for at lave elektroniske alt i et tavler, der også kan vise skemaer, lokaler og aktiviteter. Mad: Studie og mad hænger sammen, og der kan dannes fællesskaber omkring mad. Muligheder for at få mad og drikke indtil undervisningen slutter. Synliggøre menuer, samt mulighederne for indflydelse. Overflader: Steder der er inspirerende, hvor der kunne ske noget mere eller bruges på andre måder. Fx til at opstille projektorer til brug for arbejdsgrupper. Overflader hvor man kan tegne mindmaps eller lave koordinerende arbejde. Studie: Fredagsbarerne er steder hvor man samles og mødes på tværs af uddannelser, og på et ikke fagligt grundlag. Undervisningen og lokaler, bør være inspirerende steder for viden og videndeling og skal være varierende og spændende, ved fx at få undervisning andre steder end i et klasselokale, fx udendørs, i forsøgslaboratorier eller undervisning ude i praksis. 4