Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber

Transkript

1 Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Version af 10. november 2014

2 Indhold 1. Resume Indledning og kommissorium Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler... 8 Bymæssig bebyggelse... 9 Infrastrukturen Sygehuse og sociale institutioner Storcentre, større turistattraktioner Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Fredede bygninger Virksomheder Landbrug med dyrehold Risikoprofilen samlet set Serviceniveau Kommunernes beredskabsstruktur Konklusion vedrørende beredskabsstrukturen Økonomi Konklusion vedr. økonomi Opgaveløsning Operative opgaver Forebyggelses- og serviceopgaver De frivilliges opgaver Konklusion vedr. opgaveløsningen Materiel Bemanding og arbejdstilrettelæggelse Bandstationernes bemanding Øvrige ansatte i beredskabet Konklusion vedr. bemanding og opgaveløsning Indsættelsespraksis Kontrakter og aftaler Kontrakter med Falck m.fl.: Mellemkommunale aftaler Er det en god ide at samordne beredskaberne?... 42

3 1. Resume Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. En fælles projektgruppe har haft til opgave at analysere de eksisterende beredskaber og komme med bud på områder, hvor det er effektiviseringspotentiale eller kan opnås en synergieffekt gennem samordning af beredskaberne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. I afsnit 2 er baggrunden for opgaven beskrevet og her findes kommissorium for arbejdet med forberedelserne af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur I afsnit 3 præsenteres de 5 kommuner gennem risikoprofiler. På 8 kort er væsentlige forhold, som indgår i kommunernes risikoprofil identificeret. I afsnit 4 beskrives serviceniveauet. Serviceniveauet på det operative niveau handler om hvor hurtigt indsatsen er fremme og hvori den består. På det forebyggende område er serviceniveauet ikke så målbart formuleret, men beredskaberne skal medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker både de menneskeskabte og de naturskabte. I afsnit 5 er kommunernes beredskabsstruktur beskrevet. Der er 4 beredskaber i de 5 kommuner idet Syd- og Norddjurs kommuners beredskab er samordnet i Brand og Redning Djursland, som drives som et 60 selskab. Brand og Redning Djursland driver selv i alt 9 brandstationer. Randers Brandvæsen og Mariagerfjord Beredskab har kontrakt med Falck om driften af de henholdsvis 3 og 5 brandstationer, som beredskaberne består af. Favrskov Brandvæsen har 3 brandstationer. 2 drives af Falck og 1 drives af kommunen. Bortset fra én er alle brandstationer bemandet med deltidsbrandmænd. De har derfor en afgangstid på 5 minutter, idet brandmændene har 5 minutter til at komme fra deres arbejdsplads eller hjem og blive klar til udrykning. På brandstationen i Randers er der personale på vagt på brandstationen. De er klar til afgang på 1 minut og kan bemande ét slukningshold. Er der brug for en større udrykning indkaldes deltidsansatte brandmænd og udrykningen starter 5 minutter efter kaldet. Kortet på side 24 viser de områder omkring en brandstation, som udrykningen kan nå på henholdsvis 10, 15 og 20 minutter. I afsnit 6 er der redegjort for beredskabernes økonomi. De direkte udgifter til de 4 beredskaber udgjorde i 2013 i alt 55,1 mio. kr. Der til kommer beredskabernes andel af kommunernes administrative udgifter og afskrivninger på bygninger og materiel. Der er flere faktorer som har betydning for prisen på et beredskab herunder befolkningstal, areal, risikoprofil og serviceniveau. Projektgruppen har beregnet kommunernes udgifter dels pr. indbygger og dels pr km 2.

4 Randers Kommune har med et højt befolkningstal de laveste udgifter målt pr. indbygger, men de højeste udgifter målt pr. km 2. Mariagerfjord Kommune har de højeste udgifter beregnet pr indbygger, men beregnet pr km 2 ligger udgifterne i midten i forhold til de øvrige 4 kommuner. Projektgruppen har ikke på det nuværende grundlag været i stand til at beregne udgifterne til beredskaberne i forhold til hverken risikoprofil eller serviceniveau I afsnit 7 er beredskabernes opgaver beskrevet. På det operative niveau opdeles opgaverne i 5 kategorier: Brand, Redning, Miljø, Diverse opgaver og udrykninger til falske eller blinde alarmer. De 4 brandvæsener har mellem 649 hændelser (Randers) og 213 hændelser (Favrskov) årligt. En hændelse er i denne sammenhæng en brand, en redningsopgave, en miljøopgave, en blind alarm eller en af de opgaver som hører til i kategorien diverse. Udrykningen til nogle af disse hændelser sker fra mere end en brandstation, og i 4 tabeller ses hvor mange udrykninger der er fra hver enkel af de i alt 20 brandstationer. Afsnittet giver også en oversigt over beredskabernes forebyggelses- og serviceopgaver. Der er forskel på, hvilke opgaver de enkelte beredskaber varetager. Alle løser naturligvis beredskabslovens myndighedsopgaver, men forskellene består i beredskabernes forskellige rolle f.eks. i byggesagsbehandling eller beredskabsplanlægning og afspejler også en forskellighed i prioritering og ressourcetildeling. Det gælder f.eks. når det gælder kommunikations- og vejledningsopgaver og deltagelse i øvelser og træningsopgaver i samarbejde med andre myndigheder, virksomheder og institutioner. De frivillige indgår både i de operative opgaver (bortset fra Favrskov) og deltager i forebyggelses- og serviceopgaver. Derudover deltager de frivillige brandmænd i lokalsamfundsaktivitet og understøtter på den måde lokalsamfundene og profilerer det frivillige arbejde i beredskaberne. I afsnit 8 ses en oversigt over hvilket materiel de enkelte beredskaber råder over, materiellets alder og ejerforhold ejet af beredskabet, leaset eller ejet af Falck I afsnit 9 ses en oversigt over hvordan brandstationerne er bemandet, der gives en kort orientering om ansættelsesforhold for henholdsvis fuldtids- og deltidsansattes ansættelsesvilkår og de frivilliges forhold. Derudover er der en oversigt over de øvrige ansatte i beredskaberne og deres opgaver. I afsnit 10 redegøres for indsættelsespraksis i beredskaberne. Når en alarm løber ind på politiets vagtcentral eller via en ABA alarm er der udarbejdet lister over, hvad der skal indgå i udrykningen i lige netop den type alarm. Analysen peger på, at der er forskelle i udrykningssammensætningen til enslydende alarmer fra det ene beredskab til det andet. I afsnit 11 findes en oversigt over, hvilke kontrakter der findes mellem de nuværende beredskaber og leverandører (Falck), deres løbetid og mulighederne for at opsige/genforhandle kontrakterne. Der er også en oversigt over mellemkommunale aftaler om bistand og samordning af beredskaber. I afsnit 12 findes projektgruppens konklusion på analysen, som i korte træk er, at de 5 kommuner og deres beredskaber er sammenlignelige på så mange områder, at der kan etableres et fælles beredskab. Der peges også på en række områder, hvor en samordning kan medvirke til et stærkere og mere effektivt beredskab. November 2014 Side 4

5 2. Indledning og kommissorium En projektgruppe med repræsentanter fra 5 kommuner: Favrskov, Mariagerfjord, Randers samt Syd- og Norddjurs kommuner arbejder sammen om at etablere et beslutningsgrundlag for et fremtidigt beredskabssamarbejde mellem flere eller alle de 5 kommuner. Projektgruppens opgaver er fastlagt i Kommissorium for arbejdet med forberedelse af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur. Kommissoriet er udarbejdet af de 5 kommuners tekniske direktører i september Baggrund Regeringsaftalen: gennem forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan der opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Det sker ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab Bloktilskuddet nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. de efterfølgende år og det forudsættes, at der kan opnås yderligere effektiviseringsgevinster på 100 mio. kr. fra 2015 i henhold til moderniseringsaftalen. Borgmesteraftale Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. Det indebærer analyse af det eksisterende beredskab i de 5 kommuner og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (indhold, serviceniveau og organisering) Beslutningsgrundlag Der skal med udgangspunkt i Redningsberedskabets Strukturudvalgs afrapportering af 24. august 2014 etableres et beslutningsgrundlag i form af (i nævnte rækkefølge): 1. En analyse af de eksisterende kommunale beredskaber i de fem kommuner, herunder økonomi, opgaveløsning (forebyggelsesopgaver, operative opgaver samt service- og indtjeningsopgaver), serviceniveau, materiel, bemanding/arbejdstilrettelæggelse, indsættelsespraksis, leveranceog leverandørmodeller. 2. Beskrivelse af potentielle områder indenfor beredskabet, hvor der kan opnås øget synergi- og effektivitet. Herunder skal det vurderes, om et beredskab i form af en fuldtidsløsning eller en deltidsløsning er billigst samlet set. 3. Beskrivelse af udfordringer og delopgaver, der skal håndteres bl.a. vedrørende koordineret kommunikation og information i forhold til det politiske niveau og i forhold til medarbejderne November 2014 Side 5

6 4. Beskrivelse af en eller flere modeller for fremtidigt samarbejde mellem kommunerne, herunder bl.a.: Selskabsdannelse/samordning iht. Beredskabsloven Politisk organisering, fælles beredskabskommission Drift: leverandøraftale, egen drift elleren kombination Organisering af myndigheds-, planlægnings- og administrationsopgaven samt den operationelle opgave Beslutningsgrundlaget skal føre til at kommunerne kan realisere besparelser som følger af regeringsaftalen i 2014 se nederst i dette afsnit. Grundlaget for arbejdet er At en ny struktur for redningsberedskabet skal fremtidssikre redningsberedskabet i forhold til håndtering af såvel dagligdagens hændelser som sjældent forekommende ulykker og katastrofer - både menneskeskabte og naturkatastrofer. Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, udrykningstid og robusthed og de beredskabsopgaver, som løses i dag, skal også kunne løses i fremtiden. Det fremtidige redningsberedskabet skal kunne varetage opgaver, som overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede beredskab. Der skal endvidere lægges vægt på at det kommunale beredskab fortsat er lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndigheder kan opretholdes, den store deltids- og frivillig indsats kan fastholdes og beredskabets synlighed i nærområderne videreføres. Samarbejdsmulighederne med omkringliggende beredskabssamarbejder (nytegnede samarbejder) afdækkes og kan indgå i arbejdet med at etablere et beredskabssamarbejde Tidsplan Fase 1 skal danne grundlag for beslutning om det videre samarbejde. I denne fase tilvejebringer den fælles projektgruppe analyse og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (punkt 1 og 2 i kommissoriet). Materialet skal afleveres til styregruppen inden den 1. november November 2014 Side 6

7 Økonomi i regeringsaftalen Tabel 1: besparelser indeholdt i regeringsaftalen DUT-andel Moderniseringsaftalen I alt Landsplan Randers Kommune Favrskov Kommune Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune I forbindelse med vedtagelsen af Budget har kommunerne Indarbejdet følgende beløb, til senere udmøntning i beredskabernes budgetter: Tabel 2: Udmøntes i beredskabets budget Randers Kommune Favrskov budgetpulje Favrskov Kommune 0 0 Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Denne analyse af de eksisterende beredskaber er udarbejdet med udgangspunkt kommissoriets punkt 1 og med inspiration fra Beredskabsstyrelsens krav til indholdet af den enkelte kommunes plan for det kommunale redningsberedskab. Den fælles projektgruppes medlemmer er: Kommune Navn Titel Syddjurs Hanne Thonsgaard Specialkonsulent Norddjurs Mogens Caspersen Chefkonsulent Leif Bang Beredskabschef Randers Peter Allentoft Beredskabschef Annemette la Cour Økonomikonsulent Favrskov Steen Eilenberg Beredskabschef Michael Østergaard Henriksen Økonomikonsulent Mariagerfjord Inge Møller Tranekær Specialkonsulent Johannes Holm Iversen Beredskabschef November 2014 Side 7

8 3. Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler Det kommunale beredskab er risikobaseret, det vil sige dimensioneret og udformet på baggrund af lokale risikovurderinger. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). De 5 kommuner Mariagerfjord, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov har tilsammen indbyggere og dækker et areal på km 2. Til sammenligning er Fyns areal 3478 km 2 og Fyn har indbyggere. I dette afsnit viser 8 kort en oversigt væsentlige forhold, som indgår i de 5 kommuners risikoprofiler. Det drejer sig om placering af bysamfund, infrastruktur, sygehuse og sociale institutioner hvor der overnattes, storcentre og turistattraktioner som samler mange mennesker, overnatningssteder (hoteller, campingpladser samt høj- og efterskoler). Kortene viser også, hvor de fredede bygninger er placeret og, hvor landbrug med store dyrehold er placeret. Endeligt illustreres hvor brandsynspligtige virksomheder og risikovirksomheder er placeret. Kortene viser ikke et totalt billede af de 5 kommuners risikoprofiler. Her henvises til kommunernes risikoprofiler i den risikobaserede dimensionering godkendt af kommunalbestyrelserne i de 5 kommuner. Analysen viser ikke risikoprofiler som følge af naturskabte hændelser (storme, oversvømmelser m.v.), men det er projektgruppens opfattelse at fremtidige risikoprofiler i højere grad vil komme til at omfatte den type hændelser. Beredskabsstyrelsen tegnede i foråret 2013 Nationalt Risikobillede (NRB), heri beskrives de alvorligste natur- og menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv. Orkaner, stærke storme og stormfloder hører til blandt disse og klimaændringer kan indikere at de kan forekomme med øget hyppighed og styrke i de kommende år, ligesom episoder med kraftig regn og skybrud kan forventes at blive hyppigere. Både storme og nedbørstrusler kalder på forbyggende tiltag i kommunerne, men Beredskabsstyrelsen peger også på, at de risici som storme og nedbør indebærer, stiller krav til den beredskabsmæssige indsats. Kommunerne er i gang med eller har udarbejdet Klimatilpasningsplaner. På baggrund af planerne udpeger kommunerne herefter indsatsområder også for beredskaberne, til at forebygge eller afhjælpe klimarelaterede skader. November 2014 Side 8

9 Bymæssig bebyggelse Kort 1: Byer med over 750 indbyggere Der er bymæssig bebyggelse med større eller mindre koncentration af beboelse i alle af kommunerne. Hvor der er beboelse er der også kulturelle tilbud, industri, handelsmuligheder, institutioner i nær tilknytning. Der er ikke en så stor befolkningstæthed med bysamfund på Midt- og Norddjursland. Randers by er en typisk større provinsby med over indbyggere, fleretage ejendomme, handelscentrum med gamle torve og butikker, kontorfaciliteter, restauranter og hotelovernatningsmuligheder. Især forstadsbyerne har en nyere boligmasse, og de områder binder byen sammen i dag. Der er både idrætsfaciliteter, kulturelt liv, restauranter, industri, beboelse i og rundt om Randers by. Grenaa og Hobro er de to næststørste bysamfund med henholdsvis cirka og indbyggere, og er i sammensætningen sammenlignelige med Randers by i en mindre målestok. Hadsten, Ebeltoft, Hinnerup, Hammel, Hornslet og Hadsund er de følgende største bysamfund. Det er alle byer med både ny og ældre bebyggelse, en mindre bykerne, men også arbejdspladser og idrætsfaciliteter, som er samlingssteder for mange mennesker. Det er alle byer, som med et stabilt indbyggertal, idet befolkningsændringerne er på mindre end 3 % i perioden Området er også en del af det fremtidige vækstområde i Østjylland. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. November 2014 Side 9

10 Infrastrukturen Kort 2: Infrastruktur Kortet viser den overordnede infrastruktur i området, når det gælder trafikhavne, trafiklufthavne, jernbanenettet og større vej, herunder også motor- og motortrafikveje. Grenaa er den største trafikhavn når det gælder både skibsanløb og godsomsætning efter enhed. Randers er den næststørste havn på godsomsætning. Ebeltoft havn har fået væsentligt færre anløb, da der er sket ændringer i anløb med passagerfærge over tiden. Hobros andel udgør i store træk cirka en tiendedel af Grenaa havn. Der er mindre trafikhavne i Mariagerfjord, Randers og Djursland kommunerne. Favrskov Kommune har ikke havne. November 2014 Side 10

11 Der er i dag i kommunerne ikke et egentligt bådberedskab for det åbne vand, da det er statens ansvarsområde. Dette statslige ressortområde ledes af Værnsfælles Forsvarskommando (hvor det tidligere Søværnets Operative Kommando indgår) pr. 1. oktober Kommunerne har redningsopgaven ved drukneulykker på søer, åer, moser og havne, samt færdselsuheld med bil i vandet og forurening på vandet. Derudover har kommunerne etableret et beredskab for fjorde og de kystnære områder. Der er 2 trafiklufthavne i området. I Tirstrup er der et særligt brandberedskab på lufthavnsområdet, og dertil har Brand og Redning Djursland i dag beredskabsplan for Tirstrup lufthavn. På Anholt har flyvepladsen status af trafiklufthavn, idet der er rutefly mellem Anholt, Sjælland og Læsø. Anholt betjenes af mindre fly, som lander på en 650 m lang græsbegroet landingsbane. Der er større trafikerede veje i alle kommunerne, og der går motorvej igennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner. De 3 kommuner samarbejder i dag om redningsopgaver på E 45. Infrastrukturen i Randers og Favrskov skaber lidt udfordringer med at komme på tværs af kommunerne, og på Djursland er udfordringerne størst i retningen nord/syd. Der er jernbanedrift i samtlige 5 kommuner. Gennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner løber den jyske længdebane med stor trafiktæthed både hvad angår passagerer og gods. November 2014 Side 11

12 Sygehuse og sociale institutioner Kort 3: Sygehuse og sociale institutioner med overnatning Området har i alt 3 sygehuse. Sygehuset i Hobro er en del af Aalborg Universitetshospital. Sygehuset har både småskadeklinik, medicinske-, kirurgiske-, intensiv- og genoptræningsfunktioner. Regionshospitalet i Randers er akuthospital for indbyggere i Region Midtjyllands nordøstlige hjørne og har ligeledes både akut skadestue og en række specialefunktioner. Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital for neurorehabilitering, og dermed ikke et sammenligneligt hospital med Hobro og Randers. Der er ikke et egentligt hospital i Grenaa, men et sundhedshus (Grenaa Sundhedshus) som hører organisatorisk under Regionshospitalet i Randers. Alle kommunerne har sociale institutioner. På kortet er alene markeret de sociale institutioner, hvor der er overnatning (plejehjem, plejecentre, børnehjem, herberge osv.) og hvor der er brandsynspligt (mere end 10 sengepladser). Kortet viser at de sociale institutioner er placeret i bysamfund, hvor der i forvejen er en vis befolkningstæthed. Men kortet viser også at der er en række sociale institutioner beliggende uden for bysamfundene. Det gælder især på Djursland. November 2014 Side 12

13 Storcentre, større turistattraktioner Kort 4: Storcentre, større turistattraktioner I kommunernes risikoprofil indgå også lokaliteter, som samler mange mennesker. Om de udgør en særlig risikoprofil er dog ikke kun bestemt af besøgstallene. Dimensionering af flugtveje og personale i forhold til belastningen er afgørende for vurderingen af risikoprofilen. Der er kun et stort overdækket storcenter i de 5 kommuner, og det er Randers Storcenter i Paderup. Der er handelsbyer med mange specialbutikker inde i bycentrum i flere af byerne rundt omkring i alle kommunerne. I denne risikoprofil er udvalgt turistattraktionerne ud fra kriteriet, at de samler mange mennesker på en gang. For turistattraktionerne er det særligt Djurs Sommerland og Ree Park Safari som har en stor udendørs besøgsantal. I særklasse er dog Djurs Sommerland med besøgstal (år 2013) på cirka og Ree Park på For de mere lukkede eller delvist indelukkede attraktioner er der Randers Regnskov , Fregatten Jylland og Kattegatcenteret med Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Stadion, haller, festivalpladser o.l. er ikke medtaget i oversigten uagtet at de også samler mange mennesker på et sted. Midlertidige samlingssteder (f.eks. festivalpladser) godkendes af brandmyndighederne. November 2014 Side 13

14 Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Kort 5. Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Ud fra kortet ses det, at Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner i særdeleshed, og til dels også Favrskov Kommune er kommuner med både koncentration af overnatningssteder inden for disse kategorier. Randers ses her mere som det større bysamfund med en større andel af hoteller end campingpladser. Kortet viser ikke sommerhusområder, men større koncentrationer af sommerhuse i sær langs kysterne indgår også i kommunernes risikoprofiler. November 2014 Side 14

15 Fredede bygninger Kort 7: fredede bygninger Der er fredede bygninger i alle af kommunerne. Det kan være udfordrende ved den brandtekniske sagsbehandling i et samarbejde med Kulturstyrelsen at opnå brandsikring i fredede bygninger, og ved en brandbekæmpelse, at have bygningsmæssigt godt kendskab til gamle byggeskikke. Der er i flere af byerne en gammel bydel med bevaringsværdige huse, hvor det også er en særlig turistattraktion, at det er bevaret. Koncentrationen af fredede bygninger er særlig stor i: Mariager by 28 fredede bygninger Ebeltoft by 28 fredede bygninger Randers centrum 44 fredede bygninger November 2014 Side 15

16 Virksomheder Kort 6: Virksomheder Kortet giver en oversigt over virksomheder, som i beredskabsmæssig forstand udgør en særlig udfordring, idet alle virksomheder med oplag m.v. af brandfarlige væsker, gasanlæg og anlæg og oplag af gasser under tryk af en vis størrelse samt højlagre og egentlige risikovirksomheder er medtaget. Det er ikke en udtømmende oversigt, idet en række andre virksomheder i kraft af størrelse, tilstedeværende af kemikalier eller andre stoffer eller andre brandfarlige forhold kan være en beredskabsmæssig udfordring. Ved de større bysamfund er der en koncentration af virksomheder. En del af virksomhederne ligger naturligt i nærheden af de større veje, da medarbejdere, infrastrukturen og fremkommelighed formodes, at være væsentlige parametre for en virksomhed ved dens placering. Området rummer 2 såkaldte risikovirksomheder, en i Randers og en i Mariagerfjord. En risikovirksomhed er en virksomhed, hvor særligt farlige stoffer er til stede. November 2014 Side 16

17 Landbrug med dyrehold Kort 8: Landbrug med større dyrehold En dyreenhed er: Art: Antal enheder til 1 dyreenhed Malkeko 1 Smågrise 175 Slagtesvin 36 Slagtekyllinger 2600 Ænder 900 Geder 7 Heste under 500 kg 2,9 Der er i alt 698 landbrug med mere end 75 dyreenheder og 2577 landbrug med mellem 3 og 75 dyreenheder. Her på kortet er der vist dyrebesætninger på over 75 dyreenheder. Der er dyrebesætninger på både under og over 75 dyreenheder i alle kommunerne, og spredt ud over hele arealet. Risikoprofilen for landbrug med dyrehold har flere dimensioner, dels risikoen for dyreliv i tilfælde af brand, langvarige brande som følge af opbevaring af store mængder brandbare materialer (halm f.eks.), men også risiko for andre ulykker, som følge af landbrugsproduktionens karakter (f.eks. gylleudslip). Kommunerne har en sammenlignelig risikoprofil og derfor også alle opbygget en vis tankvognkapacitet, da brandhanenettet ikke er så udbygget på landet. November 2014 Side 17

18 Risikoprofilen samlet set En samlet gennemgang af risikoprofilen på 8 væsentlige områder, viser at der er mange fælles træk i kommunernes risikoprofil. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. Infrastrukturen i området spiller en stor rolle for områdets risikoprofiler. Tilstedeværelsen af flere store trafikhavne med godstransport ud og ind af områderne (vej- og jernbanenettet), passagertransporter og en større lufthavn indgår i risikoprofilen, ligesom E 45. Derudover er redning i søer, moser, åer, fjorde, havne og kystnære områder en kommunal opgave i de 5 kommuner, og indgår i risikoprofilen. Der er jernbanenet i alle kommunerne med gods- og passagertransport, og der er dele af jernbanenettet, hvor det er svært fremkommeligt til sporet. Infrastrukturen påvirker risikoprofilen og påvirker også mulighederne for at beredskabernes kan komme frem til brand- eller ulykkesstederne. Udfordringerne knyttet til infrastrukturen er allerede i dag årsagen til at kommunerne har aftaler på kryds og tværs (se afsnit 11). Et tættere fremtidigt samarbejde vil kunne resultere i yderligere samarbejde om f. eks. større forureninger i havneområde, redningsmateriel ol. Fælles for Mariagerfjord, Favrskov og Randers kommuner er at de har sygehuse i kommunen. Der er alle stederne plejekrævende patienter, som ikke er i stand til ved egen hjælp, at bringe sig i sikkerhed. Derudover øger tilstedeværelsen af udstyr og materialer, herunder brandnærende gasser risikoen på sygehusene. Ligeledes er beboer med nedsat evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed udsat for en betydelig risiko i tilfælde af brand på sociale institutioner. Der er sociale institutioner placeret både i byområder og i mere tyndt befolkede områder. På en række turistattraktionerne er der særligt i ferieperioderne et stort besøgstal. Et højt samlet årligt besøgstal behøver ikke at medfører en særlig risikoprofil, da personale og flugtveje skal være dimensioneret til belastningen. Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Turistattraktionerne er spredt ud over hele området, men dem med de højeste besøgstal er placeret i Randers og på Djursland Der er et betydeligt antal campingpladser, hoteller, høj- og efterskoler i hele området. I Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner ligger mange campingpladser og hoteller i tæt forbindelse med vandet. Her er også en betydelig koncentration af sommerhuse. Favrskov og Randers har et betydeligt antal af sådanne overnatningssteder, medens Randers by er kendetegnet ved en koncentration af hoteller. Samlet set er der større overnatningssteder i hele området. November 2014 Side 18

19 Der er også et stort antal fredede bygninger spredt ud over hele området, samtidigt med at der er en betydelig koncentration i Mariager, Randers og Ebeltoft. De fredede bygninger er en del af kulturarven og kræver særlig indsigt i gamle byggeskikke ikke mindst i forbindelse med den brandtekniske sagsbehandling Virksomheder og landbrug er spredt ud over hele området. Alle beredskaber har derfor erfaring med at håndterer brandfarlige virksomheder både i det forbyggende myndighedsarbejde og i det operative virke. Det samme gælder for de mange dyrebesætninger, som er spredt ud over hele arealet. 4. Serviceniveau Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Det sker på baggrund af en identifikation og analyse af lokale risici, som skal lægge grund for en dimensionering af beredskabet. Dertil kan der være lovbestemte krav, der skal overholdes. Ifølge beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. I beskrivelsen af serviceniveauet er beredskabets opgaver i dette afsnit opdelt i to overordnede hovedgrupper. Det operative/afhjælpende område og det forebyggende område. Beredskabet har myndighedsopgaver på begge områder. Det operative/afhjælpende beredskab: På det operative/afhjælpende område fastlægges serviceniveauet for et beredskab ved mål for udrykningstider, og dermed beredskabets evne til at sætte ind ved en brand-, rednings- eller miljøalarm. Kommunalbestyrelserne har fastsat et serviceniveau for udrykningstiden et udtryk for hvornår beredskabet er fremme og kan påbegynde en brandslukning mv. Kommunalbestyrelserne har fastlagt serviceniveauet for udrykningstiden således: Udrykningstid i tættere bebyggelse Udrykningstid i spredt 1 bebyggelse Udrykningstid uden for bymæssig bebyggelse Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab 10 min i 95 % af 10 min 10 min i 95 % af Ma 10 min i 98 tilfældene tilfældene % af tilfældene 15 min i 95 % af 17 min 15 min i 95 % af Ma 17 min i 98 tilfældene 2 tilfældene 3 % af tilfældene 25 min i 95 % af 20 min/ 5 22 min 20 min i 95 % af Ma 17 min i 98 tilfældene 4 tilfældene 6 % af tilfældene 1 Der er lidt variation i de anvendte definitioner for bebyggelsen i de forskellige udrykningsområder % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 3 85 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) November 2014 Side 19

20 Det kan være vanskeligt, at overholde absolutte krav for udrykningstiderne, da der vil kunne forekomme hændelser som påvirker udrykningsevnen. Det er eksempelvis forhold som defekter, samtidige udrykninger, uheld, vejrligsforhold. Beredskaberne skal sammensætte en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig førsteindsats. I afsnit 5: Kommunernes beredskabsstruktur er placeringerne af brandstationer og den maimale førsteudrykning illustreret og i afsnit 10: Indsættelsespraksis, er det beskrevet hvorledes beredskaberne fastsætter, hvad der skal indgå i en udrykning (ud fra rigspolitiets 112-årsagsliste (pickliste)), så der er klarhed over hvad der sendes til en bygningsbrand, personredning, trafikuheld etc. Efter alarmcentralens afgivelse af alarmen kan de 4 beredskaber hver for sig mindst mønstre følgende antal indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige. Der er lovgivningsmæssigt fastsat en ma afgangstid på 5 minutter. Afgangstiderne er angivet i parenteser: Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Antal indsatsledere 1 (1-2 min) 2 (1-2 min) 7 1 (1-2 min) 1 (1-2 min) Antal Holdledere 1 (1 min) 4 (5 min) 9 (5 min) 3 (5 min) 5 (5 min) Antal Brandmænd 3 (1 min) 18 (5 min) 45 (5 min) 21 (5 min) 27 (5 min) Antal frivillige 2 (45 min) (30 min) - 4 (5 min) Når der er samtidige udrykninger (hvor en udrykning ikke er afsluttet og mandskab/materiel ikke er klar til en ny opgave) vil nærmeste ledige beredskab blive tilkaldt. Det medfører en længere udrykningstid for udkald nummer to. Oversigt over samtidige udrykninger: Årligt (ca.) Brand og Redning Djursland 15 Favrskov Brandvæsen 12 Mariagerfjord beredskab 15 Randers Brandvæsen % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 5 Enkelte mindre landsbyer og landområder har udrykningstid på 20 min og marginale områder må forvente indtil 22 min responstid 6 15 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) 7 Der er to indsatslederområder i beredskabet, et indsatslederområde følger ikke kommunegrænsen November 2014 Side 20

21 Uddannelse af brandmænd Der er centralt fastsatte obligatoriske uddannelseskrav til brandmænd, holdledere og indsatsledere. Det fremgår af en såkaldt personelbekendtgørelse med hjemmel i beredskabsloven. Derudover kan det kommunale redningsberedskab selv sætte krav til uddannelsen på det afhjælpende og forebyggende område. For indsatsledere kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i ledelse, krisestabsvirke, indsatsledelse, taktisk træning, samarbejde med politiet/sundhed for indsatsledere. For holdledere kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i ledelse, taktisk indsættelse, bygningskonstruktioner. For brandmænd/frivillige kan det kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i færdigheder inden for fagområdet, anvendelse af materiel. Alle brandmænd i de 4 beredskaber er uddannet svarende til minimumskravene, og er i varierende grad efter- og videreuddannet så det matcher lokale risici og serviceniveau. Der er ikke foretaget nogen samlet opgørelse af uddannelsesniveauerne i de 4 beredskaber. Det forebyggende område: Forebyggelsesaktiviteterne i kommunen skal generelt medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker ud fra lokale forhold. I afsnit 7: Opgaveløsning er der en oversigt over, hvilke forebyggende opgaver det enkelte beredskab løser. Der er ikke centralt fastsatte objektive målkriterier for det forebyggende område ud over brandsyn. Der er heller ikke kommunalt direkte fastsat målbare mål for serviceniveauet ved den forebyggende indsats, men det er en del af kommunernes generelle målsætning, at der skal være rimelig parathed for at kunne servicere virksomheder og borgere, når de har behovet for det. Det gælder f.eks. ved brandteknisk sagsbehandling, brandsyn, tilladelser til midlertidig overnatning og fyrværkeriudarbejdelse, samt plangrundlag for tilstrækkelig vandforsyning. Ligeledes er det en del af beredskabets forebyggende indsats at servicere bygningsmyndigheden i kommunerne, hvor de enten bistår eller varetager myndighedsområdet ved den brandtekniske sagsbehandling, deltager ved information/myndighedsbehandling af konkrete bygningsmæssige forslag og vejleder virksomheder og institutioner Ud over den brandtekniske sagsbehandling gennemføres også brandsyn på en lang række institutioner, lokaler og virksomheder. I 2013 gennemførtes samtlige brandsyn efter planen Inden for det forebyggende område er det også tryghedsskabende, at beredskaberne afholder kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, udskifter hjertestartere på plejecentre, laver brand- og evakueringsøvelser, instruktion for børn og unge, laver vejledninger og instruktioner. November 2014 Side 21

22 Der er forskelle på hvilke af de tryghedsskabende aktiviteter de forskellige beredskaber deltager i. Konklusionen vedr. serviceniveau. Det politisk fastlagte serviceniveau er ikke helt ens når det gælder udrykningstiden. Målsætningerne er ens i alle kommuner, når det gælder udrykningstiden i byerne (10 minutter), men i udrykningsområderne uden for byerne skal Mariagerfjord Beredskab være fremme på 17 min i 98 % af tilfældene, medens de øvrige kommuners beredskaber har op til 8 minutter længere til at nå frem. Beredskaberne er dimensioneret således at serviceniveauet og servicemålene kan opfyldes. Det handler om stationernes placeringer, udrykningssammensætning, samarbejde, bemanding og uddannelse. Disse forhold er beskrevet i afsnittene Serviceniveauet på det forebyggende område er ikke fastsat gennem målbare mål. Men alle beredskaberne udfører både lovpligtige og lokalt besluttede forebyggende aktiviteter, som skal medvirke til at reducere antal og omfanget af ulykker. En nærmere beskrivelse af aktiviteterne på det forebyggende område findes i afsnit 7. Det er projektgruppens vurdering at et samordnet beredskab kan fungere uanset, om kommunerne vælger at harmonisere beredskabernes serviceniveau eller bibeholder nuværende forskelle helt eller delvist 5. Kommunernes beredskabsstruktur Kommunernes beredskabsstruktur, dvs. redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel fastlægges af kommunalbestyrelsen på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. På næste side viser et kort Brandstationernes beliggenhed i de 5 kommuner Den maksimale sammensætning og bemanding ved førsteudrykning. Den er afpasset efter alarmmeldingen, og sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Bemandingen er angivet med følgende symboler Holdleder Brandmand Om brandstationen er en hovedbrandstation eller en hjælpebrandstation. Hjælpebrandstationer er markeret Om det er en kommunal drevet brandstation (K) eller en Falck drevet brandstation (F) Om afgangstiden er 5 minutter eller 1 minut Kortet viser endvidere de enkelte brandstationers dækningsområde og hvor hurtigt beredskabet kan være fremme til en brand. November 2014 Side 22

23 Den grønne farve angiver stationens dækningsområde med en udrykningstid på 10 min, den gule farve angiver udrykningstid på 15 min og den røde farve angiver udrykningstid på 20 min. 2 blå cirkler markerer at områderne er dækket af brandstationer uden for kommunerne (Bjerringbro, Fårvang og Aalestrup), derfor er udrykningstiden i de markerede områder kortere end det fremgår af kortet. Kortet er udformet på baggrund af en forudsætning om at fremkommeligheden er 70 % hvilket betyder at brandbilerne kører med en gennemsnitsfart på motorvej med 84 km/t, på hovedvej med 70 km/t og på byvej med 56 km/t. De nuværende beredskaber anvender forskellige forudsætninger vedrørende fremkommelighed, men det er projektgruppens vurdering, at en forudsætning om fremkommelighed på 70 % bedst dækker de 4 beredskabers samlede område. November 2014 Side 23

24 Arden: 5m afgang (F) Hobro: 5 m afgang (F) Motorsprøjte Tankvogn Redningsvogn m/svær frigørelse Motorsprøjte m frigørelsesværkt. lifttender miljøvogn tankvogn Dækningsområder og kapacitet til førsteudrykning mm. Als by: 5 m afgang (F) Tanksprøjte Hadsund: 5 m afgang (F) Motorsprøjte Tankvogn Båd slangetender Anholt: 5 m afgang (K) ATV Traktor med påhængsvogn Mariager: 5 m afgang (F) Motorsprøjte Øster Tørslev: 5 m afgang (F) Tanksprøjte Allingåbro: 5 m afgang (K) Motorsprøjte Hurtig slukningsenhed Tankvogn Fjellerup: 5 m afgang (F) Tanksprøjte Randers: 5 m afgang (F) drejestige Randers: 1 m afgang (F) Motorsprøjte miljøvogn tankvogn redningsvogn m/svær frigørelse båd Grenå: 5 m afgang (K) Motorsprøjte Tankvogn redningslift Slangetender båd Langå: 5 m afgang (F) Tanksprøjte miljøcontainer Hadsten: 5 m afgang (K) Motorsprøjte Tankvogn Redningsvogn m/ svær frigørelse Slangetender båd miljøvogn Hammel: 5 m afgang (F) Motorsprøjte Tankvogn Hinnerup: 5 m afgang (K) Motorsprøjte Tankvogn Hornslet: 5 m afgang (K) Rønde: 5m afgang (K) Knebel: 5 m afgang (F) Kolind: 5 m afgang (K) Lifttender November 2014 Side 24 Motorsprøjte Tankvogn Motorsprøjte Tankvogn Tanksprøjte Motorsprøjte Tankvogn Slangetender Ebeltoft: 5 m afgang (K) Motorsprøjte Tankvogn Båd og bådtrækker

25 Indsatsledelse Ifølge bekendtgørelsen om risikodimensioneret beredskab skal den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested varetages af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Hvis ledelsen af en indsats varetages af en holdleder, skal denne tilkalde en indsatsleder når der er behov for dette. En indsatsleder dækker et geografisk område, som er større end en enkelt brandstations dækningsområde. I de 4 beredskaber er der i alt 5 indsatslederområder, som det fremgår af nedenstående kort. En rød prik angiver hvor de udgår fra (Hobro, Randers, Hammel, Grenaa og Hornslet) Alle indsatsledere har et kommunalt ansættelsesforhold, bl.a. på grund af den myndighedsrolle de varetager i indsatsledelsen. Udover dette har alle indsatsledere et fuldtidsjob enten som kommunale beredskabsansatte eller i en andet privat eller offentlige virksomhed. Indsatslederen kører alene enten fra sin arbejdsplads eller sit hjem, til skadestedet. Opstår der flere samtidige alarmer i indsatslederområdet (f.eks. udkald fra flere stationer samtidigt) prioriterer indsatslederen sin tilstedeværelse, og holdlederen varetager ledelsen af opgaven. I Favrskov Brandvæsen og Brand og Redning Djursland er der både beredskabsansatte (fuldtid) og deltidsansatte indsatsledere. I Mariagerfjord Beredskab og Randers Brandvæsen er indsatslederne alle fuldtidsansatte i beredskabet. Kort 9: Indsatslederområder November 2014 Side 25

26 Konklusion vedrørende beredskabsstrukturen Beredskabsstrukturen er tilrettelagt på baggrund af risikoprofilen og serviceniveauet. Strukturen er opbygget både af enterprise beredskaber og kommunalt drevne beredskaber. Der er i alt 20 brandstationer i området, som til sammen sikrer at de operative opgaver kan løses. Brandstationernes placering afspejler målene for udrykningstiden, men afspejler også historiske forhold og det forhold, at alle bortset fra stationen i Randers er bemandet med deltidsbrandfolk. Stationerne må derfor nødvendigvis være placeret, hvor deltidsbandmændene bor og arbejder. 6. Økonomi De nuværende beredskabers økonomi er analyseret med udgangspunkt i Regnskab Med det, er der skabt et øjebliksbillede, da et enkelt års regnskab kan være påvirket af enkeltindkøb/anlæg eller andre ændringer, som led i en løbende udvikling. De direkte udgifter til drift og anlæg af beredskaberne opgjort i tabel 3. Tabel 3: udgifter vedrørende beredskab 8 Regnskab 2013 i 1000 kr. Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Lønninger i alt Øvrige personaleudgifter i alt Frivillige Juniorbrandkorps Kontrakter med leverandører/brandslukning Øvrige, abonnementer m.v Drift af grunde og bygninger Køretøjer, materiel, inventar og IT Indtægter I alt Udgifter og indtægter til de 4 beredskaber udgjorde i alt 55,1 mio. kr. i Oversigten viser, at Brand og Redning Djursland har markant større løn- og personaleudgifter end de øvrige beredskaber. Det er hovedsageligt begrundet i at samtlige medarbejdere i beredskabet er kommunalt ansatte også de deltidsansatte brandmænd på stationerne. Det samme gør sig kun gæl- 8 For nærmere specifikation af udgifterne opgjort i tabel 3 henvises til bilagsversionen November 2014 Side 26

27 dende for brandmændene på 1 af 3 stationer i Favrskov Brandvæsen, medens alle brandmænd i Mariagerfjord Beredskab og Randers Brandvæsen er ansat af Falck. Udgifterne til det frivillige beredskab udgøres af udgifter til uddannelse, træning, aktivering, beklædning og materiel. Der er stort set ikke udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i Randers har markant større udgifter til de frivillige og udgiften er indeholdt i den samlede kontrakt med Falck, idet Falck driver det frivillige beredskab i Randers. Mariagerfjord Beredskab har en ekstraordinær stor udgift til de frivillige i 2013, da der er investeret ca kr. i nye branddragter. Randers og Mariagerfjord har etableret juniorbrandkorps i folkeskole- eller ungdomsskoleregi. Mariagerfjord har opgjort udgifterne til juniorbrandkorpset til ca kr. årligt svarende til de beredskabsfagliges timeforbrug ved undervisningen. Djursland har også et juniorbrandkorps, men korpsets regnskab er ikke en del af Djursland Brand og Rednings regnskab. 3 beredskaber har såkaldte entrepriseberedskaber, dvs. kontrakter med leverandører om udrykningsopgaver. Det er hovedsageligt Falck kontrakter, men Favrskov Kommune har også kontrakt med Viborg Kommune om, at de varetager udrykningsopgaver i en del af Favrskov. Da Brand og Redning Djursland selv driver alle stationerne er der ikke udgifter til leverandører. Ud over udgifter til leverandører af udrykningsopgaver, har Randers og Mariagerfjord haft udgifter til forureningsbekæmpelse o.l. Udgiftsposten drift af grunde og bygninger omfatter de direkte konterede driftsudgifter og i enkelte tilfælde også udgifter til husleje. Djurslands relativt store udgifter til grunde og bygninger afspejler også her at beredskabet har 9 brandstationer. I opgørelsen er ikke medtaget værdien af beredskabets anvendelse af kommunale bygninger ligesom værdien af at Falck anvender kommunale bygninger eller stiller egne bygninger til rådighed for beredskaberne ikke er opgjort og medregnet på samme måde i alle beredskaber. Udgifter til køretøjer, materiel mv. omfatter alle afholdte udgifter i 2013, dvs. både drift og anlægsudgifter. Her ses også at Djursland Brand og Redning har de største udgifter. Det er igen begrundet i at stationerne drives kommunalt, hvorimod hovedparten ad de øvrige beredskabers udgifter til køretøjer og materiel er indeholdt i Falck kontrakterne. Uafhængigt af om stationerne drives af Falck eller kommunerne har beredskaberne dog udgifter til køretøjer og materiel til indsatslederne. Randers har desuden en udgift på 0,7 mio. kr. til brandhaner, medens den tilsvarende udgift i Mariagerfjord er indeholdt i Falck kontrakt. Djursland Brand og Redning har desuden udgifter på kr. til aftale med REKO om varetagelse af vagtcentralopgaver. Indtægterne falder i 3 hovedgrupper, dels indtægt fra ABA anlæg hovedsageligt indtægter fra blinde alarmer, statsrefusion af udgifter til det frivillige beredskab og indtægter fra salg af serviceydelser f.eks. i forbindelse med forureningsuheld, udlejning og servicering af materiel, afholdelse af kurser o.l. Statsrefusionen af udgifter til det frivillige beredskab andrager mellem kr. i de 3 beredskaber med over 50 frivillige og ca kr. i Favrskov, som har et mindre frivilligt beredskab på ca. 10 frivillige. November 2014 Side 27

28 Projektgruppen har også opgjort de indirekte udgifter til beredskaberne i tabel 4. I opgørelsen er medtaget beredskabernes andel af kommunens udgifter til administration (udgifter på konto 6 mv. - arbejdsplads, støtte fra løn, økonomi og IT) og afskrivninger på bygninger og køretøjer. De indirekte udgifter er ikke opgjort efter ensartede kriterier. Projektgruppen har medtaget størrelsen af det administrative overhead, som det er opgivet af kommunerne. Nord- og Syddjurs kommuner har ikke indirekte administrative udgifter til drift af Brand og Redning Djursland. Brand og Redning er et selvstændigt selskab og administrative udgifterne i forbindelse med driften af selskabet afholdes af selskabet. Selskabet køber administrativ støtte (økonomi, lønadministration og it) i Norddjurs Kommune. Afskrivningerne er opgjort på baggrund af kommuneres anlægskartoteker og det ses, at praksis ikke er ens i alle kommuner. Hovedparten af afskrivningerne er på bygninger og materiel (køretøjer). Mariagerfjord har derudover afskrivninger af investeringerne i kommunikationsudstyr (SINE). Tabel 4: indirekte udgifter vedr. beredskab Regnskab 2013 i 1000 kr. Andel af udgifter på konto 6 mv. - arbejdsplads, støtte fra løn, økonomi og IT 9 Afskrivninger på bygninger og køretøjer Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Syddjurs Norddjurs I tabel 5 er både de direkte og indirekte udgifter til beredskaberne i 2013 opgjort og fordelt pr indbygger i kommunen Tabel 5: Udgifter i alt pr indbygger Regnskab 2013 Randers Brandvæsen Syddjurs Norddjurs Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Direkte udgifter til beredskab i 1000 kr Direkte udgifter til beredskab kr. pr. indbygger Indirekte udgifter til beredskab Administrativt overhead og afskrivninger kr. pr. indbygger 9 Udgifter i alt kr. pr. indbygger Beregningsprincipperne er fastsat i den enkelte kommune og er ikke koordineret i forbindelse med beregningerne i denne analyse November 2014 Side 28

29 Udgifterne til beredskab pr. indbygger er sammenlignelige for Randers og Favrskov kommuner og ligger lavest i sammenligningen, Syddjurs og Norddjurs kommuner har også samme udgiftsniveau og befinder sig i midten af sammenligningen, medens Mariagerfjord Kommune har de højeste udgifter af de 5 sammenlignede kommuner. Beredskaberne er risikodimensionerede. Indbyggertallet er derfor ikke den eneste faktor, som har indflydelse på udgifterne til beredskaberne. Forhold som, hvor stort areal beredskabet skal dække, risikoprofilen og endeligt også det politisk fastlagte serviceniveau, har indflydelse på prisen. Projektgruppen har ikke på det nuværende grundlag været i stand til at beregne udgifterne til beredskaberne i forhold til hverken risikoprofil eller serviceniveau, men projektgruppen har beregnet forholdet mellem areal og udgifter. Beregningen af udgifterne til beredskaberne i forhold til kommunens areal ses i tabel 6. Tabel 6: Direkte udgift til beredskab pr km2 Randers Brandvæsen Syddjurs Norddjurs Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Areal i km Direkte udgifter til beredskab kr. pr. km Når udgifterne til beredskaberne beregnes i forhold til det areal, som skal dækkes, ændres kommunernes indbyrdes placering. Norddjurs kommune har de laveste udgifter pr. km 2, Mariagerfjord som havde det dyreste beredskab pr. indbygger, hører nu til blandt de 3 kommuner med de laveste udgifter pr km 2 og Randers Kommune ligger nu markant højre end de 4 øvrige kommuner. Konklusion vedr. økonomi De direkte udgifter til de 4 beredskaber er opgjort på baggrund af 2013 regnskaberne og viser at udgifterne pr. indbygger udgjorde i alt 55,1 mio. kr. Det udgør mellem 180 og 261 kr. pr. indbygger. Fordelt i forhold til kommunernes areal er udgiften mellem og kr. pr km 2 Prisen på et beredskab er også bestemt af kommunens risikoprofil og af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Projektgruppen har ikke grundlag for at beregne prisen ud fra disse parametre. November 2014 Side 29