Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber"

Transkript

1 Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Version af 10. november 2014

2 Indhold 1. Resume Indledning og kommissorium Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler... 8 Bymæssig bebyggelse... 9 Infrastrukturen Sygehuse og sociale institutioner Storcentre, større turistattraktioner Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Fredede bygninger Virksomheder Landbrug med dyrehold Risikoprofilen samlet set Serviceniveau Kommunernes beredskabsstruktur Konklusion vedrørende beredskabsstrukturen Økonomi Konklusion vedr. økonomi Opgaveløsning Operative opgaver Forebyggelses- og serviceopgaver De frivilliges opgaver Konklusion vedr. opgaveløsningen Materiel Bemanding og arbejdstilrettelæggelse Bandstationernes bemanding Øvrige ansatte i beredskabet Konklusion vedr. bemanding og opgaveløsning Indsættelsespraksis Kontrakter og aftaler Kontrakter med Falck m.fl.: Mellemkommunale aftaler Er det en god ide at samordne beredskaberne?... 42

3 1. Resume Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. En fælles projektgruppe har haft til opgave at analysere de eksisterende beredskaber og komme med bud på områder, hvor det er effektiviseringspotentiale eller kan opnås en synergieffekt gennem samordning af beredskaberne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. I afsnit 2 er baggrunden for opgaven beskrevet og her findes kommissorium for arbejdet med forberedelserne af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur I afsnit 3 præsenteres de 5 kommuner gennem risikoprofiler. På 8 kort er væsentlige forhold, som indgår i kommunernes risikoprofil identificeret. I afsnit 4 beskrives serviceniveauet. Serviceniveauet på det operative niveau handler om hvor hurtigt indsatsen er fremme og hvori den består. På det forebyggende område er serviceniveauet ikke så målbart formuleret, men beredskaberne skal medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker både de menneskeskabte og de naturskabte. I afsnit 5 er kommunernes beredskabsstruktur beskrevet. Der er 4 beredskaber i de 5 kommuner idet Syd- og Norddjurs kommuners beredskab er samordnet i Brand og Redning Djursland, som drives som et 60 selskab. Brand og Redning Djursland driver selv i alt 9 brandstationer. Randers Brandvæsen og Mariagerfjord Beredskab har kontrakt med Falck om driften af de henholdsvis 3 og 5 brandstationer, som beredskaberne består af. Favrskov Brandvæsen har 3 brandstationer. 2 drives af Falck og 1 drives af kommunen. Bortset fra én er alle brandstationer bemandet med deltidsbrandmænd. De har derfor en afgangstid på 5 minutter, idet brandmændene har 5 minutter til at komme fra deres arbejdsplads eller hjem og blive klar til udrykning. På brandstationen i Randers er der personale på vagt på brandstationen. De er klar til afgang på 1 minut og kan bemande ét slukningshold. Er der brug for en større udrykning indkaldes deltidsansatte brandmænd og udrykningen starter 5 minutter efter kaldet. Kortet på side 24 viser de områder omkring en brandstation, som udrykningen kan nå på henholdsvis 10, 15 og 20 minutter. I afsnit 6 er der redegjort for beredskabernes økonomi. De direkte udgifter til de 4 beredskaber udgjorde i 2013 i alt 55,1 mio. kr. Der til kommer beredskabernes andel af kommunernes administrative udgifter og afskrivninger på bygninger og materiel. Der er flere faktorer som har betydning for prisen på et beredskab herunder befolkningstal, areal, risikoprofil og serviceniveau. Projektgruppen har beregnet kommunernes udgifter dels pr. indbygger og dels pr km 2.

4 Randers Kommune har med et højt befolkningstal de laveste udgifter målt pr. indbygger, men de højeste udgifter målt pr. km 2. Mariagerfjord Kommune har de højeste udgifter beregnet pr indbygger, men beregnet pr km 2 ligger udgifterne i midten i forhold til de øvrige 4 kommuner. Projektgruppen har ikke på det nuværende grundlag været i stand til at beregne udgifterne til beredskaberne i forhold til hverken risikoprofil eller serviceniveau I afsnit 7 er beredskabernes opgaver beskrevet. På det operative niveau opdeles opgaverne i 5 kategorier: Brand, Redning, Miljø, Diverse opgaver og udrykninger til falske eller blinde alarmer. De 4 brandvæsener har mellem 649 hændelser (Randers) og 213 hændelser (Favrskov) årligt. En hændelse er i denne sammenhæng en brand, en redningsopgave, en miljøopgave, en blind alarm eller en af de opgaver som hører til i kategorien diverse. Udrykningen til nogle af disse hændelser sker fra mere end en brandstation, og i 4 tabeller ses hvor mange udrykninger der er fra hver enkel af de i alt 20 brandstationer. Afsnittet giver også en oversigt over beredskabernes forebyggelses- og serviceopgaver. Der er forskel på, hvilke opgaver de enkelte beredskaber varetager. Alle løser naturligvis beredskabslovens myndighedsopgaver, men forskellene består i beredskabernes forskellige rolle f.eks. i byggesagsbehandling eller beredskabsplanlægning og afspejler også en forskellighed i prioritering og ressourcetildeling. Det gælder f.eks. når det gælder kommunikations- og vejledningsopgaver og deltagelse i øvelser og træningsopgaver i samarbejde med andre myndigheder, virksomheder og institutioner. De frivillige indgår både i de operative opgaver (bortset fra Favrskov) og deltager i forebyggelses- og serviceopgaver. Derudover deltager de frivillige brandmænd i lokalsamfundsaktivitet og understøtter på den måde lokalsamfundene og profilerer det frivillige arbejde i beredskaberne. I afsnit 8 ses en oversigt over hvilket materiel de enkelte beredskaber råder over, materiellets alder og ejerforhold ejet af beredskabet, leaset eller ejet af Falck I afsnit 9 ses en oversigt over hvordan brandstationerne er bemandet, der gives en kort orientering om ansættelsesforhold for henholdsvis fuldtids- og deltidsansattes ansættelsesvilkår og de frivilliges forhold. Derudover er der en oversigt over de øvrige ansatte i beredskaberne og deres opgaver. I afsnit 10 redegøres for indsættelsespraksis i beredskaberne. Når en alarm løber ind på politiets vagtcentral eller via en ABA alarm er der udarbejdet lister over, hvad der skal indgå i udrykningen i lige netop den type alarm. Analysen peger på, at der er forskelle i udrykningssammensætningen til enslydende alarmer fra det ene beredskab til det andet. I afsnit 11 findes en oversigt over, hvilke kontrakter der findes mellem de nuværende beredskaber og leverandører (Falck), deres løbetid og mulighederne for at opsige/genforhandle kontrakterne. Der er også en oversigt over mellemkommunale aftaler om bistand og samordning af beredskaber. I afsnit 12 findes projektgruppens konklusion på analysen, som i korte træk er, at de 5 kommuner og deres beredskaber er sammenlignelige på så mange områder, at der kan etableres et fælles beredskab. Der peges også på en række områder, hvor en samordning kan medvirke til et stærkere og mere effektivt beredskab. November 2014 Side 4

5 2. Indledning og kommissorium En projektgruppe med repræsentanter fra 5 kommuner: Favrskov, Mariagerfjord, Randers samt Syd- og Norddjurs kommuner arbejder sammen om at etablere et beslutningsgrundlag for et fremtidigt beredskabssamarbejde mellem flere eller alle de 5 kommuner. Projektgruppens opgaver er fastlagt i Kommissorium for arbejdet med forberedelse af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur. Kommissoriet er udarbejdet af de 5 kommuners tekniske direktører i september Baggrund Regeringsaftalen: gennem forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan der opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Det sker ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab Bloktilskuddet nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. de efterfølgende år og det forudsættes, at der kan opnås yderligere effektiviseringsgevinster på 100 mio. kr. fra 2015 i henhold til moderniseringsaftalen. Borgmesteraftale Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. Det indebærer analyse af det eksisterende beredskab i de 5 kommuner og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (indhold, serviceniveau og organisering) Beslutningsgrundlag Der skal med udgangspunkt i Redningsberedskabets Strukturudvalgs afrapportering af 24. august 2014 etableres et beslutningsgrundlag i form af (i nævnte rækkefølge): 1. En analyse af de eksisterende kommunale beredskaber i de fem kommuner, herunder økonomi, opgaveløsning (forebyggelsesopgaver, operative opgaver samt service- og indtjeningsopgaver), serviceniveau, materiel, bemanding/arbejdstilrettelæggelse, indsættelsespraksis, leveranceog leverandørmodeller. 2. Beskrivelse af potentielle områder indenfor beredskabet, hvor der kan opnås øget synergi- og effektivitet. Herunder skal det vurderes, om et beredskab i form af en fuldtidsløsning eller en deltidsløsning er billigst samlet set. 3. Beskrivelse af udfordringer og delopgaver, der skal håndteres bl.a. vedrørende koordineret kommunikation og information i forhold til det politiske niveau og i forhold til medarbejderne November 2014 Side 5

6 4. Beskrivelse af en eller flere modeller for fremtidigt samarbejde mellem kommunerne, herunder bl.a.: Selskabsdannelse/samordning iht. Beredskabsloven Politisk organisering, fælles beredskabskommission Drift: leverandøraftale, egen drift elleren kombination Organisering af myndigheds-, planlægnings- og administrationsopgaven samt den operationelle opgave Beslutningsgrundlaget skal føre til at kommunerne kan realisere besparelser som følger af regeringsaftalen i 2014 se nederst i dette afsnit. Grundlaget for arbejdet er At en ny struktur for redningsberedskabet skal fremtidssikre redningsberedskabet i forhold til håndtering af såvel dagligdagens hændelser som sjældent forekommende ulykker og katastrofer - både menneskeskabte og naturkatastrofer. Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, udrykningstid og robusthed og de beredskabsopgaver, som løses i dag, skal også kunne løses i fremtiden. Det fremtidige redningsberedskabet skal kunne varetage opgaver, som overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede beredskab. Der skal endvidere lægges vægt på at det kommunale beredskab fortsat er lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndigheder kan opretholdes, den store deltids- og frivillig indsats kan fastholdes og beredskabets synlighed i nærområderne videreføres. Samarbejdsmulighederne med omkringliggende beredskabssamarbejder (nytegnede samarbejder) afdækkes og kan indgå i arbejdet med at etablere et beredskabssamarbejde Tidsplan Fase 1 skal danne grundlag for beslutning om det videre samarbejde. I denne fase tilvejebringer den fælles projektgruppe analyse og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (punkt 1 og 2 i kommissoriet). Materialet skal afleveres til styregruppen inden den 1. november November 2014 Side 6

7 Økonomi i regeringsaftalen Tabel 1: besparelser indeholdt i regeringsaftalen DUT-andel Moderniseringsaftalen I alt Landsplan Randers Kommune Favrskov Kommune Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune I forbindelse med vedtagelsen af Budget har kommunerne Indarbejdet følgende beløb, til senere udmøntning i beredskabernes budgetter: Tabel 2: Udmøntes i beredskabets budget Randers Kommune Favrskov budgetpulje Favrskov Kommune 0 0 Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Denne analyse af de eksisterende beredskaber er udarbejdet med udgangspunkt kommissoriets punkt 1 og med inspiration fra Beredskabsstyrelsens krav til indholdet af den enkelte kommunes plan for det kommunale redningsberedskab. Den fælles projektgruppes medlemmer er: Kommune Navn Titel Syddjurs Hanne Thonsgaard Specialkonsulent Norddjurs Mogens Caspersen Chefkonsulent Leif Bang Beredskabschef Randers Peter Allentoft Beredskabschef Annemette la Cour Økonomikonsulent Favrskov Steen Eilenberg Beredskabschef Michael Østergaard Henriksen Økonomikonsulent Mariagerfjord Inge Møller Tranekær Specialkonsulent Johannes Holm Iversen Beredskabschef November 2014 Side 7

8 3. Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler Det kommunale beredskab er risikobaseret, det vil sige dimensioneret og udformet på baggrund af lokale risikovurderinger. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). De 5 kommuner Mariagerfjord, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov har tilsammen indbyggere og dækker et areal på km 2. Til sammenligning er Fyns areal 3478 km 2 ogfyn har indbyggere. I dette afsnit viser 8 kort en oversigt væsentlige forhold, som indgår i de 5 kommuners risikoprofiler. Det drejer sig om placering af bysamfund, infrastruktur, sygehuse og sociale institutioner hvor der overnattes, storcentre og turistattraktioner som samler mange mennesker, overnatningssteder (hoteller, campingpladser samt høj- og efterskoler). Kortene viser også, hvor de fredede bygninger er placeret og, hvor landbrug med store dyrehold er placeret. Endeligt illustreres hvor brandsynspligtige virksomheder og risikovirksomheder er placeret. Kortene viser ikke et totalt billede af de 5 kommuners risikoprofiler. Her henvises til kommunernes risikoprofiler i den risikobaserede dimensionering godkendt af kommunalbestyrelserne i de 5 kommuner. Analysen viser ikke risikoprofiler som følge af naturskabte hændelser (storme, oversvømmelser m.v.), men det er projektgruppens opfattelse at fremtidige risikoprofiler i højere grad vil komme til at omfatte den type hændelser. Beredskabsstyrelsen tegnede i foråret 2013 Nationalt Risikobillede (NRB), heri beskrives de alvorligste natur- og menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv. Orkaner, stærke storme og stormfloder hører til blandt disse og klimaændringer kan indikere at de kan forekomme med øget hyppighed og styrke i de kommende år, ligesom episoder med kraftig regn og skybrud kan forventes at blive hyppigere. Både storme og nedbørstrusler kalder på forbyggende tiltag i kommunerne, men Beredskabsstyrelsen peger også på, at de risici som storme og nedbør indebærer, stiller krav til den beredskabsmæssige indsats. Kommunerne er i gang med eller har udarbejdet Klimatilpasningsplaner. På baggrund af planerne udpeger kommunerne herefter indsatsområder også for beredskaberne, til at forebygge eller afhjælpe klimarelaterede skader. November 2014 Side 8

9 Bymæssig bebyggelse Kort 1: Byer med over 750 indbyggere Der er bymæssig bebyggelse med større eller mindre koncentration af beboelse i alle af kommunerne. Hvor der er beboelse er der også kulturelle tilbud, industri, handelsmuligheder, institutioner i nær tilknytning. Der er ikke en så stor befolkningstæthed med bysamfund på Midt- og Norddjursland. Randers by er en typisk større provinsby med over indbyggere, fleretage ejendomme, handelscentrum med gamle torve og butikker, kontorfaciliteter, restauranter og hotelovernatningsmuligheder. Især forstadsbyerne har en nyere boligmasse, og de områder binder byen sammen i dag. Der er både idrætsfaciliteter, kulturelt liv, restauranter, industri, beboelse i og rundt om Randers by. Grenaa og Hobro er de to næststørste bysamfund med henholdsvis cirka og indbyggere, og er i sammensætningen sammenlignelige med Randers by i en mindre målestok. Hadsten, Ebeltoft, Hinnerup, Hammel, Hornslet og Hadsund er de følgende største bysamfund. Det er alle byer med både ny og ældre bebyggelse, en mindre bykerne, men også arbejdspladser og idrætsfaciliteter, som er samlingssteder for mange mennesker. Det er alle byer, som med et stabilt indbyggertal, idet befolkningsændringerne er på mindre end 3 % i perioden Området er også en del af det fremtidige vækstområde i Østjylland. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. November 2014 Side 9

10 Infrastrukturen Kort 2: Infrastruktur Kortet viser den overordnede infrastruktur i området, når det gælder trafikhavne, trafiklufthavne, jernbanenettet og større vej, herunder også motor- og motortrafikveje. Grenaa er den største trafikhavn når det gælder både skibsanløb og godsomsætning efter enhed. Randers er den næststørste havn på godsomsætning. Ebeltoft havn har fået væsentligt færre anløb, da der er sket ændringer i anløb med passagerfærge over tiden. Hobros andel udgør i store træk cirka en tiendedel af Grenaa havn. Der er mindre trafikhavne i Mariagerfjord, Randers og Djursland kommunerne. Favrskov Kommune har ikke havne. November 2014 Side 10

11 Der er i dag i kommunerne ikke et egentligt bådberedskab for det åbne vand, da det er statens ansvarsområde. Dette statslige ressortområde ledes af Værnsfælles Forsvarskommando (hvor det tidligere Søværnets Operative Kommando indgår) pr. 1. oktober Kommunerne har redningsopgaven ved drukneulykker på søer, åer, moser og havne, samt færdselsuheld med bil i vandet og forurening på vandet. Derudover har kommunerne etableret et beredskab for fjorde og de kystnære områder. Der er 2 trafiklufthavne i området. I Tirstrup er der et særligt brandberedskab på lufthavnsområdet, og dertil har Brand og Redning Djursland i dag beredskabsplan for Tirstrup lufthavn. På Anholt har flyvepladsen status af trafiklufthavn, idet der er rutefly mellem Anholt, Sjælland og Læsø. Anholt betjenes af mindre fly, som lander på en 650 m lang græsbegroet landingsbane. Der er større trafikerede veje i alle kommunerne, og der går motorvej igennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner. De 3 kommuner samarbejder i dag om redningsopgaver på E 45. Infrastrukturen i Randers og Favrskov skaber lidt udfordringer med at komme på tværs af kommunerne, og på Djursland er udfordringerne størst i retningen nord/syd. Der er jernbanedrift i samtlige 5 kommuner. Gennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner løber den jyske længdebane med stor trafiktæthed både hvad angår passagerer og gods. November 2014 Side 11

12 Sygehuse og sociale institutioner Kort 3: Sygehuse og sociale institutioner med overnatning Området har i alt 3 sygehuse. Sygehuset i Hobro er en del af Aalborg Universitetshospital. Sygehuset har både småskadeklinik, medicinske-, kirurgiske-, intensiv- og genoptræningsfunktioner. Regionshospitalet i Randers er akuthospital for indbyggere i Region Midtjyllands nordøstlige hjørne og har ligeledes både akut skadestue og en række specialefunktioner. Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital for neurorehabilitering, og dermed ikke et sammenligneligt hospital med Hobro og Randers. Der er ikke et egentligt hospital i Grenaa, men et sundhedshus (Grenaa Sundhedshus) som hører organisatorisk under Regionshospitalet i Randers. Alle kommunerne har sociale institutioner. På kortet er alene markeret de sociale institutioner, hvor der er overnatning (plejehjem, plejecentre, børnehjem, herberge osv.) og hvor der er brandsynspligt (mere end 10 sengepladser). Kortet viser at de sociale institutioner er placeret i bysamfund, hvor der i forvejen er en vis befolkningstæthed. Men kortet viser også at der er en række sociale institutioner beliggende uden for bysamfundene. Det gælder især på Djursland. November 2014 Side 12

13 Storcentre, større turistattraktioner Kort 4: Storcentre, større turistattraktioner I kommunernes risikoprofil indgå også lokaliteter, som samler mange mennesker. Om de udgør en særlig risikoprofil er dog ikke kun bestemt af besøgstallene. Dimensionering af flugtveje og personale i forhold til belastningen er afgørende for vurderingen af risikoprofilen. Der er kun et stort overdækket storcenter i de 5 kommuner, og det er Randers Storcenter i Paderup. Der er handelsbyer med mange specialbutikker inde i bycentrum i flere af byerne rundt omkring i alle kommunerne. I denne risikoprofil er udvalgt turistattraktionerne ud fra kriteriet, at de samler mange mennesker på en gang. For turistattraktionerne er det særligt Djurs Sommerland og Ree Park Safari som har en stor udendørs besøgsantal. I særklasse er dog Djurs Sommerland med besøgstal (år 2013) på cirka og Ree Park på For de mere lukkede eller delvist indelukkede attraktioner er der Randers Regnskov , Fregatten Jylland og Kattegatcenteret med Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Stadion, haller, festivalpladser o.l. er ikke medtaget i oversigten uagtet at de også samler mange mennesker på et sted. Midlertidige samlingssteder (f.eks. festivalpladser) godkendes af brandmyndighederne. November 2014 Side 13

14 Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Kort 5. Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Ud fra kortet ses det, at Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner i særdeleshed, og til dels også Favrskov Kommune er kommuner med både koncentration af overnatningssteder inden for disse kategorier. Randers ses her mere som det større bysamfund med en større andel af hoteller end campingpladser. Kortet viser ikke sommerhusområder, men større koncentrationer af sommerhuse i sær langs kysterne indgår også i kommunernes risikoprofiler. November 2014 Side 14

15 Fredede bygninger Kort 7: fredede bygninger Der er fredede bygninger i alle af kommunerne. Det kan være udfordrende ved den brandtekniske sagsbehandling i et samarbejde med Kulturstyrelsen at opnå brandsikring i fredede bygninger, og ved en brandbekæmpelse, at have bygningsmæssigt godt kendskab til gamle byggeskikke. Der er i flere af byerne en gammel bydel med bevaringsværdige huse, hvor det også er en særlig turistattraktion, at det er bevaret. Koncentrationen af fredede bygninger er særlig stor i: Mariager by 28 fredede bygninger Ebeltoft by 28 fredede bygninger Randers centrum 44 fredede bygninger November 2014 Side 15

16 Virksomheder Kort 6: Virksomheder Kortet giver en oversigt over virksomheder, som i beredskabsmæssig forstand udgør en særlig udfordring, idet alle virksomheder med oplag m.v. af brandfarlige væsker, gasanlæg og anlæg og oplag af gasser under tryk af en vis størrelse samt højlagre og egentlige risikovirksomheder er medtaget. Det er ikke en udtømmende oversigt, idet en række andre virksomheder i kraft af størrelse, tilstedeværende af kemikalier eller andre stoffer eller andre brandfarlige forhold kan være en beredskabsmæssig udfordring. Ved de større bysamfund er der en koncentration af virksomheder. En del af virksomhederne ligger naturligt i nærheden af de større veje, da medarbejdere, infrastrukturen og fremkommelighed formodes, at være væsentlige parametre for en virksomhed ved dens placering. Området rummer 2 såkaldte risikovirksomheder, en i Randers og en i Mariagerfjord. En risikovirksomhed er en virksomhed, hvor særligt farlige stoffer er til stede. November 2014 Side 16

17 Landbrug med dyrehold Kort 8: Landbrug med større dyrehold En dyreenhed er: Art: Antal enheder til 1 dyreenhed Malkeko 1 Smågrise 175 Slagtesvin 36 Slagtekyllinger 2600 Ænder 900 Geder 7 Heste under 500 kg 2,9 Der er i alt 698 landbrug med mere end 75 dyreenheder og 2577 landbrug med mellem 3 og 75 dyreenheder. Her på kortet er der vist dyrebesætninger på over 75 dyreenheder. Der er dyrebesætninger på både under og over 75 dyreenheder i alle kommunerne, og spredt ud over hele arealet. Risikoprofilen for landbrug med dyrehold har flere dimensioner, dels risikoen for dyreliv i tilfælde af brand, langvarige brande som følge af opbevaring af store mængder brandbare materialer (halm f.eks.), men også risiko for andre ulykker, som følge af landbrugsproduktionens karakter (f.eks. gylleudslip). Kommunerne har en sammenlignelig risikoprofil og derfor også alle opbygget en vis tankvognkapacitet, da brandhanenettet ikke er så udbygget på landet. November 2014 Side 17

18 Risikoprofilen samlet set En samlet gennemgang af risikoprofilen på 8 væsentlige områder, viser at der er mange fælles træk i kommunernes risikoprofil. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. Infrastrukturen i området spiller en stor rolle for områdets risikoprofiler. Tilstedeværelsen af flere store trafikhavne med godstransport ud og ind af områderne (vej- og jernbanenettet), passagertransporter og en større lufthavn indgår i risikoprofilen, ligesom E 45. Derudover er redning i søer, moser, åer, fjorde, havne og kystnære områder en kommunal opgave i de 5 kommuner, og indgår i risikoprofilen. Der er jernbanenet i alle kommunerne med gods- og passagertransport, og der er dele af jernbanenettet, hvor det er svært fremkommeligt til sporet. Infrastrukturen påvirker risikoprofilen og påvirker også mulighederne for at beredskabernes kan komme frem til brand- eller ulykkesstederne. Udfordringerne knyttet til infrastrukturen er allerede i dag årsagen til at kommunerne har aftaler på kryds og tværs (se afsnit 11). Et tættere fremtidigt samarbejde vil kunne resultere i yderligere samarbejde om f. eks. større forureninger i havneområde, redningsmateriel ol. Fælles for Mariagerfjord, Favrskov og Randers kommuner er at de har sygehuse i kommunen. Der er alle stederne plejekrævende patienter, som ikke er i stand til ved egen hjælp, at bringe sig i sikkerhed. Derudover øger tilstedeværelsen af udstyr og materialer, herunder brandnærende gasser risikoen på sygehusene. Ligeledes er beboer med nedsat evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed udsat for en betydelig risiko i tilfælde af brand på sociale institutioner. Der er sociale institutioner placeret både i byområder og i mere tyndt befolkede områder. På en række turistattraktionerne er der særligt i ferieperioderne et stort besøgstal. Et højt samlet årligt besøgstal behøver ikke at medfører en særlig risikoprofil, da personale og flugtveje skal være dimensioneret til belastningen. Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Turistattraktionerne er spredt ud over hele området, men dem med de højeste besøgstal er placeret i Randers og på Djursland Der er et betydeligt antal campingpladser, hoteller, høj- og efterskoler i hele området. I Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner ligger mange campingpladser og hoteller i tæt forbindelse med vandet. Her er også en betydelig koncentration af sommerhuse. Favrskov og Randers har et betydeligt antal af sådanne overnatningssteder, medens Randers by er kendetegnet ved en koncentration af hoteller. Samlet set er der større overnatningssteder i hele området. November 2014 Side 18

19 Der er også et stort antal fredede bygninger spredt ud over hele området, samtidigt med at der er en betydelig koncentration i Mariager, Randers og Ebeltoft. De fredede bygninger er en del af kulturarven og kræver særlig indsigt i gamle byggeskikke ikke mindst i forbindelse med den brandtekniske sagsbehandling Virksomheder og landbrug er spredt ud over hele området. Alle beredskaber har derfor erfaring med at håndterer brandfarlige virksomheder både i det forbyggende myndighedsarbejde og i det operative virke. Det samme gælder for de mange dyrebesætninger, som er spredt ud over hele arealet. 4. Serviceniveau Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Det sker på baggrund af en identifikation og analyse af lokale risici, som skal lægge grund for en dimensionering af beredskabet. Dertil kan der være lovbestemte krav, der skal overholdes. Ifølge beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. I beskrivelsen af serviceniveauet er beredskabets opgaver i dette afsnit opdelt i to overordnede hovedgrupper. Det operative/afhjælpende område og det forebyggende område. Beredskabet har myndighedsopgaver på begge områder. Det operative/afhjælpende beredskab: På det operative/afhjælpende område fastlægges serviceniveauet for et beredskab ved mål for udrykningstider, og dermed beredskabets evne til at sætte ind ved en brand-, rednings- eller miljøalarm. Kommunalbestyrelserne har fastsat et serviceniveau for udrykningstiden et udtryk for hvornår beredskabet er fremme og kan påbegynde en brandslukning mv. Kommunalbestyrelserne har fastlagt serviceniveauet for udrykningstiden således: Udrykningstid i tættere bebyggelse Udrykningstid i spredt 1 bebyggelse Udrykningstid uden for bymæssig bebyggelse Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab 10 min i 95 % af 10 min 10 min i 95 % af Ma 10 min i 98 tilfældene tilfældene % af tilfældene 15 min i 95 % af 17 min 15 min i 95 % af Ma 17 min i 98 tilfældene 2 tilfældene 3 % af tilfældene 25 min i 95 % af 20 min/ 5 22 min 20 min i 95 % af Ma 17 min i 98 tilfældene 4 tilfældene 6 % af tilfældene 1 Der er lidt variation i de anvendte definitioner for bebyggelsen i de forskellige udrykningsområder % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 3 85 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) November 2014 Side 19

20 Det kan være vanskeligt, at overholde absolutte krav for udrykningstiderne, da der vil kunne forekomme hændelser som påvirker udrykningsevnen. Det er eksempelvis forhold som defekter, samtidige udrykninger, uheld, vejrligsforhold. Beredskaberne skal sammensætte en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig førsteindsats. I afsnit 5: Kommunernes beredskabsstruktur er placeringerne af brandstationer og den maimale førsteudrykning illustreret og i afsnit 10: Indsættelsespraksis, er det beskrevet hvorledes beredskaberne fastsætter, hvad der skal indgå i en udrykning (ud fra rigspolitiets 112-årsagsliste (pickliste)), så der er klarhed over hvad der sendes til en bygningsbrand, personredning, trafikuheld etc. Efter alarmcentralens afgivelse af alarmen kan de 4 beredskaber hver for sig mindst mønstre følgende antal indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige. Der er lovgivningsmæssigt fastsat en ma afgangstid på 5 minutter. Afgangstiderne er angivet i parenteser: Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Antal indsatsledere 1 (1-2 min) 2 (1-2 min) 7 1 (1-2 min) 1 (1-2 min) Antal Holdledere 1 (1 min) 4 (5 min) 9 (5 min) 3 (5 min) 5 (5 min) Antal Brandmænd 3 (1 min) 18 (5 min) 45 (5 min) 21 (5 min) 27 (5 min) Antal frivillige 2 (45 min) (30 min) - 4 (5 min) Når der er samtidige udrykninger (hvor en udrykning ikke er afsluttet og mandskab/materiel ikke er klar til en ny opgave) vil nærmeste ledige beredskab blive tilkaldt. Det medfører en længere udrykningstid for udkald nummer to. Oversigt over samtidige udrykninger: Årligt (ca.) Brand og Redning Djursland 15 Favrskov Brandvæsen 12 Mariagerfjord beredskab 15 Randers Brandvæsen % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 5 Enkelte mindre landsbyer og landområder har udrykningstid på 20 min og marginale områder må forvente indtil 22 min responstid 6 15 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) 7 Der er to indsatslederområder i beredskabet, et indsatslederområde følger ikke kommunegrænsen November 2014 Side 20

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Beredskabskommissionen, 08-12-2014 Referat fra mødet i Beredskabskommissionen (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 8. december 2014 Mødested: Brandstationen - L1 Mødetidspunkt: Kl.

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner

Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Side 1 FÆLLESSKABSOPLYSNINGER 2 PÅTEGNINGER Ledelsens påtegning 3 Beredskabskommissionens påtegning

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen

Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen Dette notat er udkast til redegørelse som oplæg til beslutning om dannelse af Østjyllands Brandvæsen. Notatet er foreløbigt arbejdsdokument sendt i høring

Læs mere

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg af 16. marts 2015 Vedlagt er bilag 1-4 INDHOLD 1. Indledning... 3

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

GULDBORGSUND REDNINGSBEREDSKAB

GULDBORGSUND REDNINGSBEREDSKAB GULDBORGSUND REDNINGSBEREDSKAB ET KOMMUNALT POLITISK ANSVAR Det Kommunale Redningsberedskabs opbygning. Redningsberedskabet blev til i 1992 som følge af en sammenlægning af brandvæsnet og civilforsvaret.

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland 23. september 2009 Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland Normal skrift angiver det stillede spørgsmål samt spørgers eventuelle kommentarer, kursiv angiver Brand og Rednings svar eller

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beslutningsprotokol Møde nr. : 04/2012 Sted : Station Kolind, Ebdrupvej 8, 8560 Kolind Dato : 24. september 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 17.30

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Vagtcentraler i Midtjylland...2 Bilag 1: Notat - Vagtcentraler i Midtjylland - august 2015...2 3.3 Socialtilsyn Midtjylland...28 Bilag 1:

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab

Plan for risikobaseret redningsberedskab Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. DISPOSITION... 3 4. KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL... 4 4.1 RISIKOOBJEKTER...

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om.

Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om. Forslag til besparelser og refleksioner, som de er indsendt til beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl efter de tre informationsmøder, der blev afholdt i juni måned 2015 for medarbejdere og frivillige i

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Indhold 1. Formål med notatet... 3 1.2 Resumé... 3 2. Myndighedsområdet: Det operative beredskab... 4 2.1 De primære udgifter på det operative beredskab

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen

7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen REFERAT Deltagere Se vedhæftede deltagerliste 7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen 1. Velkomst Elsebeth Grinvalds bød velkommen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune

Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune . Rebild Kommune Indholdsfortegnelse Dimensionering af Redningsberedskabet... 3 Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til 2007.... 3 Oplæg til serviceniveau... 3 Kommunens geografiske placering

Læs mere

Leder til det fælles beredskab

Leder til det fælles beredskab Henning Meldgaard Nielsen/ Sidsel Diemer Leonhardt København, 8.3.2015 JOB- OG PERSONPROFIL Leder til det fælles beredskab Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk Kommune 1. Indledning Ballerup,

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Redningsberedskabets Strukturudvalg

Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Redningsberedskabets Strukturudvalg Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Indhold Indhold... 1 1.... 4 2. Baggrund for

Læs mere

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015]

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] København juni 2015 Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] CVR-nr. [**] København

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Brand & Førstehjælp. Unikt supplement til din sikkerhedsløsning

Brand & Førstehjælp. Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Brand & Førstehjælp Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Brand & Førstehjælp Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Er du i tvivl, om hvordan og hvor meget brandfarligt væske du må opbevare i

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen

Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen NOTAT Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen Dato 04-08-2015 Sagsbehandler Marianne Jacobsen Indledning Dette notat beskriver overordnet økonomien for Trekantområdets Brandvæsen. Afsnit 2 angiver

Læs mere

Serviceplan. Vejen KOMMUNE August 2011

Serviceplan. Vejen KOMMUNE August 2011 2 011 Serviceplan Vejen KOMMUNE August 2011 Vejen Kommune Brand & Redning Serviceplan for Redningsberedskabet 2011 Udarbejdet i 2010 2011. Tilpasset i forhold til bemærkninger fra BRS i brev af 17. januar

Læs mere

Vejledning om vandforsyning til brandslukning

Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 82 54 00 Telefax: 45 82 65 65 E-post: brs@brs.dk

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Sidenr. 11 Protokol Mødedato: 18. maj 211 Mødetidspunkt: 15: Sluttidspunkt: 16:15 Mødelokale: Rådhuset Fraværende: Bemærkninger: Dagsorden godkendtes Else Højsager deltog i punkterne 1 til og med 5. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16.

Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16. Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16.00) Deltagere: Bo Runge-Dalager Torben Greve Michel van

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 11. februar 2015

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 11. februar 2015 Referat onsdag den 11. februar 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Afbud: Jan Vedel Heine (I) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - Januar 2015...

Læs mere