Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008"

Transkript

1 Den 9. oktober 2008 Notat om Finansudvalgets studierejse til Grønland En delegation fra Finansudvalget har i dagene august marts 2008 foretaget en studierejse til Grønland. Der henvises til det som bilag 1 vedlagte program samt deltagerliste (bilag 2). Det primære formål med rejsen var ved besøg i Nuuk og nogle byer i Sydgrønland og ved drøftelser med politikere og embedsmænd at danne sig et indtryk af de aktuelle politiske og økonomiske forhold i Grønland. Temaerne for rejsen var bl.a. Råstofudvinding Selvstyrekommissionens arbejde Opfølgning på retsvæsenskommissionens betænkning Den del af rejsen, der fandt sted i Sydgrønland, blev gennemført sammen med det grønlandske Landstings Finansudvalg. Nedenfor følger et resume af de i forbindelse med rejsen modtagne håndakter og af delegationens hovedindtryk fra rejsen.

2 2 1. Den økonomiske situation i Grønland Af den rapport om den grønlandske økonomi fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi som blev publiceret august 2008 fremgår, at grundlaget for de økonomisk-politiske vilkår, der gælder for Grønland afgørende har ændret sig. Priserne på mineraler og olie har nået nye højder, og der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig. Denne udvikling har betydet, at en række internationale selskaber nu også ser betydelige kommercielle muligheder i udnyttelsen af en række mineraler og olie i Grønland, selv om der må påregnes betydelige etablerings- og transportomkostninger primært betinget af klimaforhold. Der er allerede to aktive miner i Grønland: Olivinbrudet i Maniitsoq og guldminen ved Nanortalik. Der er endvidere givet udnyttelsestilladelse til brydning af restforekomster af bly og zink i den gamle Maarmorilikmine ved Uummannaq. Det forventes, at brydningen påbegyndes inden udgangen af 2008, og at beskæftigelsen efterhånden vil komme op på godt 100 personer. Der er endvidere indgivet udnyttelsesansøgning til en molybdænmine ved Malmbjerget i Nordøstgrønland. Såfremt molybdænminen åbnes, forventes det i anlægsfasen på 3 år, at der skal beskæftiges op til 600. I driftsfasen forventes beskæftigelsen at blive personer. I givet fald bliver molybdænminen klart det mineprojekt, der indtil videre giver mest beskæftigelse men ikke nødvendigvis til bosatte i Grønland, da minen ligger langt fra eksisterende bebyggelser. Derudover er der en række lovende forundersøgelser i gang i relation til: 1) diamanter syd for Kangerlussuaq med et beskæftigelsespotentiale på 500, 2) eudialyt ved Narsaq med et beskæftigelsespotentiale på 80 og 3) rubiner og safirer syd for Nuuk med et beskæftigelsespotentiale på 40 personer.1 Såfremt aluminiumsprojektet ved Maniitsoq realiseres, vil der i driftsfasen fra 2014 alene i Maniitsoq komme omkring 650 nye arbejdspladser og i anlægsfasen langt flere. Og dette vil hurtigt kunne øge beskæftigelsen, idet anlægsarbejdet så allerede påbegyndes i 2010/2011. Længere fremme er der også mulighed for olieudvinding, idet der allerede nu fra olieselskaber er licensansøgninger til de udbudte 8 blokke i Disko Vest. Derudover er der tildelt to eftersøgningslicenser i det sydlige åben dør område mellem 60 og 63 grader nord samt to eftersøgningslicenser ud for Vestgrønland. Mens det siden begyndelsen af 1990 erne og indtil de seneste år har været et hovedproblem at opretholde og etablere arbejdspladser, foreligger der nu en helt ny situation, nemlig mangel på arbejdskraft og udsigt til større mangel på arbejdskraft for Grønland under et. Der vil dog være betydelige forskelle i beskæftigelsesmulighederne på lokalt plan med deraf følgende behov for øget mobilitet. Dette har allerede og vil i stigende grad påvirke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Behovet for subsidieret beskæftigelse vil forsvinde. Et hovedsigte med den økonomiske politik er og vil i stigende grad blive at øge det effektive arbejdsudbud gennem opkvalificering og uddannelse, så langt færre enten er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Dette er også allerede inddraget i de økonomisk-politiske overvejelser. Der vil skulle overflyttes en del af beskæftigelsen i fiskerierhvervet til de nye industrier. Dette er ikke mindst en følge af, at de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil falde inden for det traditionelle fiskerierhverv. Hertil kommer risikoen for, at fiskeressourcerne reduceres. Derfor bliver det en central og aktuel politisk økonomisk opgave at overflytte beskæftigede i fiskerierhvervet til andre erhverv via opkvalificering m.v. samt at reducere tilgangen til fiskeriet ved at uddanne befolkningen til de beskæftigelsesmuligheder, der allerede er og som ikke mindst vil udvikle sig i de kommende år. Anvendelsen af moderne trawlere i hele rejefiskeriet vil reducere antallet af beskæftigede med over 700, selv ved en indhandlingspligt på 25 pct. i hele rejefiskeriet, når effektivitetstilpasningen var gennemført. På dette grundlag og med det daværende pres på kapaciteten i bygge- og anlægssektoren samt med

3 3 udsigt til en række aktiviteter på råstofområdet er en væsentlig samfundsprioritet at sikre et højere kvalitetsniveau i arbejdsstyrken for at muliggøre alternativ beskæftigelse. Denne problemstilling er siden kun blevet mere påtrængende. En betydelig politisk udfordring vil derfor være at ændre en række love og bestemmelser, der har været udformet under de tidligere vilkår, med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige i den fremtid, der nu tegner sig. Selv om der nu er langt lysere udsigter for den økonomiske fremtid end tidligere, stilles der omvendt også nu betydelige krav til tilpasninger og omstilling. Det gælder ikke mindst, hvis aluminiumsprojektet realiseres. Det skyldes såvel dette projekts størrelsesorden, som dets påvirkning af hele den regionale udvikling. Erfaringer fra et tilsvarende Alcoa projekt i Østisland har vist, at betydelige løn- og prisstigninger udløses, såfremt der føres en for slap finanspolitik i især etableringsperioden. 2. Møder og besigtigelser 2.1. Besigtigelse af Nalunaq Goldmine i Kirkespirdalen Nalunaq er Grønlands første guldmine. Ca. 100 mennesker arbejder i minen, der opererer året rundt. Den er beliggende 35 km nordøst for Nanortalik. I 2008 er der boret over 30 km mineskakter og over t malm er udvundet. Projektet er, siden fundet af synligt guld i efteråret 1992, vokset og egentlig minebrydning blev påbegyndt i Indtil nu er der brudt omkring ½ mio. ton malm. Den guldholdige malm transporteres til et behandlingsanlæg i Canada, hvor guldet udvindes. Der er indtil nu produceret omkring 7 ton guld, uden at det har medført indtægter til det offentlige i form af selskabsskat eller udbytteskat. Nalunaq Gold Mine A/S ejes 100 % af Crew Gold Corporation. Guldprisen er omkring 900 USD pr. oz., hvilket er omkring det tredobbelte af, hvad prisen var, da minen blev planlagt, ansøgt og godkendt Besøg på Grønlands Kommando i Kangilinnguit (Grønnedal) Grønlands Kommando er beliggende i Kangilinnguit (dansk: Grønnedal) i bunden af Arsuk Fjord i Ivittuut Kommune. Grønlands Kommando er underlagt Forsvarskommandoen, og chefen for Grønlands Kommando er direkte underlagt forsvarschefen. Grønlands Kommandos hovedopgave i Grønland i fredstid omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Opgaverne løses i kraft af forsvarets permanente tilstedeværelse i området året rundt med skibe, fly, slædepatruljen Sirius mv. Ud over Grønlands Kommandos mere militære opgaver løses endvidere en lang række civile opgaver. Det er fx fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, maritim bekæmpelse af forurening til søs, bistand til politi, told- og skattevæsen, redningsberedskabet og sygehusvæsenet m.fl., støtte til videnskabelige aktiviteter, udsendelse af navigationsadvarsler på vegne af Farvandsvæsenet, opmåling til søs og støtte til det grønlandske lokalsamfund, hvor Grønlands Kommando er ansvarlig for lægebetjeningen af beboerne i Arsuk bygd. Skibe og kuttere under Grønlands Kommando anvendes desuden til isbrydning i havne samt til isolerede bygder, så forsyningen til disse kan opretholdes. Desuden varetages driften af postkontoret 3930 Kangilinnguit, toldfunktionerne i Kangilinnguit på vegne af Grønlands Hjemmestyre og driften af landingspladsen til helikoptere på vegne af Air Greenland A/S.

4 4 I spændingsperioder løses principielt de samme opgaver som i fredstid, men der lægges afgørende vægt på overvågning og suverænitetshævdelse. I krigstid prioriteres de rent forsvarsmæssige opgaver. Forsvaret af Grønland udføres i samarbejde med allierede styrker. Skibe og fly Grønlands Kommando disponerer over et inspektionsskib udstyret med en helikopter, der kan operere i hele Grønlands fiskeriterritorium, to til tre inspektionskuttere som hovedsageligt opererer indenskærs på vestkysten, i Davis Strædet samt i Baffin Bugten. Søopmålingen i Grønland råder over to specielle fartøjer til opmåling til søs. Desuden disponerer Grønlands Kommando i perioder over Luftgruppe Vest, der har et fly stationeret i Kangerlussuaq. Luftgruppe Vest udfører flyvninger i det grønlandske område, primært med henblik på overvågning og suverænitetshævdelse samt fiskeriinspektion. Endvidere indsættes Luftgruppe Vest ved eftersøgnings- og redningsaktioner samt ved transport af patienter og organer, hvor et civilt alternativ ikke er tilstrækkeligt. Enheder på land Slædepatruljen Sirius, der har hovedkvarter i Daneborg, udfører suverænitetshævdelse og overvågning af Grønlands nord- og østkyst samt i Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Patruljen har politimyndighed i nationalparken. På forsvarsområdet ved Thule Air Base har Grønlands Kommando placeret en forbindelseselement, der varetager den daglige forbindelse til de amerikanske myndigheder på stedet. Desuden er officeren Danmarks repræsentant i området. På Station Nord er stationeret en mindre styrke, hvis opgave bl.a. består i at holde landingsbanen åben hele året til støtte for forsvarets operationer i Nordøstgrønland, herunder slædepatruljen Sirius, samt bistand til videnskabelige aktiviteter. I Mestersvig opretholder forsvaret en vagt, der bl.a. fører tilsyn med området samt støtter slædepatruljen Sirius, og yder bistand til videnskabelige aktiviteter. Fiskeriinspektion I forbindelse med fiskeriinspektion har Grønlands Kommando og Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) et snævert samarbejde omkring fiskefartøjernes pligt til at rapportere ankomst, afgang og fangstmængder. Forsvarets fiskeriinspektion fører tilsyn med, at de fartøjer der fisker på det grønlandske fiskeriterritorium, overholder de love og bekendtgørelser, der gælder for fiskeriet. I den forbindelse har undersøgelsesskibe fra forskellige nationer haft tilladelse til at gennemføre videnskabelige undersøgelsessejladser og forsøgsfiskeri på det grønlandske fiskeriterritorium. I forbindelse med fiskeriinspektionens kontrolbesøg om bord på fiskefartøjer kontrolleres fartøjernes fangst og fangstredskaber, skibspapirer mv. Der blev i 2004 gennemført 94 kontrolbesøg, som resulterede i 34 sager eller påtaler.

5 5 Eftersøgnings- og redningstjeneste Ansvaret for ledelse af eftersøgnings- og redningstjenesten inden for grønlandsk område, Search and Rescue Region Greenland (SSR Grønland), er tredelt mellem Grønlands Kommando, Politimesteren i Grønland og Statens Luftfartsvæsen. Ved Grønlands Kommando er oprettet Maritime Rescue Coordination Center Grønnedal (MRCC Grønnedal), som er ansvarlig for koordinering og ledelse af redningstjenesten til søs. Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale og kystnære områder samt eftersøgnings- og redningstjenesten på land. Flyveredningstjenesten ledes af Statens Luftfartsvæsen gennem Rescue Coordination Center Sønderstrøm/Kangerlussuaq (RCC Sønderstrøm), der er ansvarlig for eftersøgning og redning af ombordværende fra nødstedte fly, uanset om hjælpen ydes fra luften, på søen eller til lands. Et led i den forebyggende eftersøgnings- og redningstjeneste består af et meldesystem, GREENPOS, som forpligter ethvert skib på rejse til og fra Grønland til at melde sin position, når det befinder sig inden for Grønlands økonomiske zone. Farvandsvæsenet Farvandsvæsenets hovedopgave i Grønland er at sikre besejlingen af grønlandske farvande gennem etablering og opretholdelse af afmærkning til vejledning for sejladsen. Desuden udføres opmåling til søs og udsendelse af navigationsadvarsler i nært samarbejde med Grønlands Kommando. Opmålingsfartøjerne, der er hjemmehørende i Kangilinnguit, udfører opmåling til søs ud fra en prioritering, der er drøftet med bl.a. Grønlands Hjemmestyre Møde med borgmester Simon Simonsen, Qaqortoq Kommune Borgmester Simon Simonsen redegjorde for kommunens ambitiøse udbygningsplaner vedrørende Byggeri af 64 boliger En svømmehal Ny vandforsyning Renovering af skole Familiebehandling Kloaksystemet Mineprojekter Turisme Havneudbygning Fåreholderveje Ny lufthavn samt En vejforbindelse til Narsaq og Narsarsuaq 2.4. Besøg på Great Greenland Great Greenland A/S skal indhandle sælskind fra grønlandske fangere over hele Grønland og dermed give fangere en mulighed for at afsætte deres fangst til attraktive priser.

6 6 Garvningen af sælskind er virksomhedens kerneområde. En optimal råvaretilførsel er grundlaget for en effektiv produktion af garvede skind til anvendelse i beklædningsindustrien og delvist som egen produktion af pelse og tilbehør. Gennem design og produktudvikling på pelsmarkedet medvirker Great Greenland A/S til at skabe en forøget efterspørgsel af sælskind. Great Greenland A/S sikrer, at den grønlandske tradition for sælskindsproduktion og design bliver vedligeholdt og videreudviklet. Virksomhedens udvikling i form af de vigtigste nøgletal fremgår af nedenstående tabel Nettoomsætning (1.000 DKK) Driftsresultat (1.000 DKK) Årets resultat (1.000 DKK) Balancesum (1.000 DKK) Antal medarbejdere Antal indhandlede sælskind i stk Delegationen blev vist rundt på Great Greenlands fabriksanlæg og havde herefter lejlighed til at drøfte bl.a. følgende spørgsmål: Andelen af grønlandske råvarer hos Great Greenland Størrelsen af tilskud fra hjemmestyret Størrelsen af egenkapitalen Sammensætning af bestyrelsen Om det er en fordel at være noteret på børsen 2.5. Møde med departementschef Kaj Kleist, Landsstyreformandens Departement Departementschefen redegjorde for den aktuelle politisk-økonomiske situation i Grønland. På mødet drøftedes endvidere bl.a. følgende spørgsmål: De vigtigste temaer i selvstyrekommissionens arbejde Hvorvidt grønlandsk selvinansiering vil betyde, at selvstyret vil undlade at overtage områder Udviklingen i kriminaliteten Beslutningsprocessen vedrørende koncessioner Hvordan de i koncessionerne indgående parametre kontrolleres Konsekvenserne af manglen på arbejdskraft Hvorvidt fangererhvervet er truet 2.6. Møde med styrelseschef Olafur P. Nielsen, departementet for infrastruktur og miljø Olafur P. Nielsen redegjorde for de aktuelle boligpolitiske udfordringer:

7 7 Boligmarkedet skal tilføres flere private boliger ved nybyggeri og salg af offentlige boliger (lejer til ejer eller omdannelse til andelsbolig) De bedre stillede skal boligforsyne sig selv og benytte sig af de finansieringsrammer, landsstyret tilbyder Det offentliges boliger skal være forbeholdt de mindrebemidlede Øget information om tilskuds- og støttemuligheder for lejerne Støtte til beboerdemokratiet, bl.a. gennem byfornyelsestiltag Renoveringsopgaven på 2,4 mia. kr. Nedslidte boliger, som skal nedrives og i stedet skal der opføres nye moderne udlejnings-, ejer- eller andelsboliger Ensartede regler for beregning af huslejen i boliger uanset ejerform (private eller det offentlige) Driften af ejendommene skal optimeres og der skal sættes mål for serviceniveauet Lejerne skal aktivt inddrages i byfornyelsesprocessen og hvilket serviceniveau, der skal tilbydes I Nuuk planlægges følgende byggeri: 210 boliger på Tuapannguit, m², pris ca. 330 mio. kr. 90 Boliger ved Dronning Ingrids Hospital, m², pris 149 mio. kr. 300 boliger i Qinngorput, m², pris 545 mio. kr. Herudover planlægges renovering af Radiofjeldet, Blok 11-17, for 340 mio. kr. På kysten planlægges opførelse af 125 andelsboliger i Maniitsoq for 210 mio. kr. I alt knap 1,4 mia. kr. her af ca. 830 mio. kr. finansieres som realkreditlån. I forslås prioriteret ca. 570 mio. kr. til erstatningsbyggeri og renovering. Fra 2013 til 2017 investeres mere end 2 mia. kr i Blok P i Nuuk sanering af 135 boliger og 50 kollegier. Opførelse af 275 nye boliger 600 mio. kr. Radiofjeldet sanering af ca. 160 boliger. Opførelse af ca. 400 nye boliger til 800 mio. kr. Blok 1-4 sanering af 156 boliger. Opførelse af 330 nye boliger til 650 mio. kr. På mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Kvadratmeterpriser på boliger for offentligt henholdsvis privat byggeri Udviklingen i boligstøtten Eventuelle ghettoproblemer Flypriserne og eventuel liberalisering af flytrafikken Krav til krydstogtskibe 2.7. Møder med repræsentanter for Grønlands retsvæsen og Kriminalforsorgen samt politimesteren Lovforslagene om reform af det grønlandske retsvæsen blev vedtaget af Folketinget den 8. april Lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2010, dog træder reglerne om det nye Råd for Grønlands Retsvæsen og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd i kraft den 1. juli Justitsministeriet er i øjeblikket ved at forberede nedsættelsen af de to ovennævnte nye råd samt arbejdet med at udstede administrative forskrifter mv. som led i reformen af det grønlandske retsvæsen.

8 8 Som led i reformen af det grønlandske retsvæsen skal der etableres 20 lukkede pladser i Nuuk til de grønlandske domfældte, der i dag er anbragt i Anstalten ved Herstedvester, samt 10 lukkede disciplinærpladser for dømte, der har begået grove og gentagne overtrædelser af betingelserne for ophold i åben anstalt. Der lægges endvidere op til at etablere 5 åbne og 5 halvlukkede pladser i Østgrønland, og at 15 eksisterende åbne anstaltspladser i Vestgrønland konverteres til halvlukkede pladser. Udgifterne forbundet med anstaltsbyggeriet i Nuuk er ikke endeligt opgjort, men forventes fastlagt i løbet af 2008 og indarbejdet på de årlige finanslove. De nye anstaltspladser forventes klar i En intern projektgruppe i Kriminalforsorgen er ved at udarbejde en kravsspecifikation for en lukket anstalt i Nuuk. Kravsspecifikationen udarbejdes bl.a. med henblik på at afklare, hvad anstalten kommer til at koste. I flerårsaftalen om Kriminalforsorgen for er der i øvrigt afsat midler til at oprette og drive yderligere 10 afsoningspladser i Sisimiut med henblik på at imødegå den stigende tilgang af anstaltsdomme. Desuden er der afsat midler til forlængelse af driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq med yderligere 4 måneder med henblik på at fortsætte afviklingen af venterkøen i Grønland. Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en intern styregruppe med henblik på at koordinere og overvåge arbejdet med at gennemføre reformen af det grønlandske retsvæsen på kriminalforsorgens område. Udover etablering af nye anstaltspladser nævnt ovenfor gælder det bl.a. etablering af en Enhedsledelse for Kriminalforsorgen i Grønland (hvis leder forventes ansat med virkning fra den 1. januar 2009 med henblik på at kunne indgå i det videre implementeringsarbejde), etablering af en samfundstjenesteordning og en styrkelse af tilsynsområdet, udarbejdelse af nye administrative forskrifter, rekruttering og uddannelse af personale samt tilpasning og videreudvikling af IT-systemer. Domstolsstyrelsen har nedsat en intern arbejdsgruppe med henblik på at koordinere arbejdet med at gennemføre reformen af det grønlandske retsvæsen. På domstolsområdet er uddannelsen af de grønlandske kredsdommere og bisiddere (som fremover betegnes forsvarere) igangsat. Ved politiet i Grønland er der bl.a. nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at sikre den fornødne uddannelse af politipersonalet i Grønland i forbindelse med ikrafttræden af den nye kriminallov og den nye retsplejelov for Grønland. Uddannelsen forventes påbegyndt i august 2009 og afsluttet i december På møderne drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Hvor tit domme ankes og ændres Sagsbehandlingstider Udviklingen i kriminaliteten Behandling af psykisk syge Kriminalitetsforebyggelse, herunder SSP-samarbejde Beliggenhed af anstalter Eventuel yderligere forlængelse af driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq Antal af lands- og kredsdommere samt størrelsen af politiets bemanding Antal af grønlandske advokater Ventetid på afsoning Årsag til den betydelig højere kriminalitet i Grønland 2.8. Besøg på Grønlands Sundhedsvæsen

9 9 Delegationen fik en orientering om status i det grønlandske sundhedsvæsen og en demonstration af telemedicn-projektet. På mødet drøftedes herefter bl.a. følgende spørgsmål: Årsagen til, at medicin og tandpleje er gratis i Grønland Udgifter til medicin i Danmark og Grønland Antallet af uddannede læger og sygeplejersker Vaccination for tuberkulose Hvorfor man ikke har en MR-skanner Om der findes hospices i Grønland Omfanget af fjernbehandling Om man kan foretage fjernoperationer 2.9. Deltagelse i seminar i forbindelse med fremlæggelse af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi s rapport 2008 Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi vurderer, at den grønlandske økonomi også vil være i fremgang i 2008, og at økonomien følger det langsigtede vækstspor med en vækst i real BNP på 1½ pct. Fremgangen drives især af en ekspansiv finanspolitik og høj økonomisk aktivitet inden for byggeri og anlæg. Hertil kommer større efterforskningsaktiviteter med henblik på at udnytte Grønlands energiressourcer og mineraler samt øget turisme, der også bidrager til fremgangen. Væksten holdes nede af mærkbare kapacitetsbegrænsninger navnlig inden for byggeriet. Grønlands Arbejdsgiverforening har på baggrund af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede 520 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet. Manglen på arbejdskraft er blevet forstærket af højkonjunkturen i Danmark, der har gjort det svært at tiltrække arbejdskraft udefra. Den ret stærke nedgang i især byggeaktiviteten i Danmark fra efteråret 2008 vil lette mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra dette område i Danmark. Men produktionsvirkningen heraf vil først blive mærkbar i Ledigheden (målt som antallet af medio ledige) er reduceret fra personer i 2003 til personer i Udvalget lægger til grund, at det bliver en stadig større udfordring at bringe ledighedstallene yderligere ned, og skønner, at det tilsvarende årsgennemsnit bliver omkring 1450 for medio ledige i 2008 efter samme opgørelsesmetode som i Såvel fiskeressourcerne som de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil aftage inden for det traditionelle fiskerierhverv. Der er derfor brug for at udvikle nye erhvervsmuligheder i den grønlandske økonomi. Derfor bliver en central politisk økonomisk opgave at reducere tilgangen til fiskeriet eller rettere at uddanne befolkningen, så der er mulighed for beskæftigelse i andre erhverv. Det forventes for 2008, at der i bedste fald er udsigt til et stort set uændret samlet fiskeri. Fiskeriet af såvel rejer, hellefisk som krabber ventes at falde i 2008, Møder med Departementet for Erhverv, Erhvervsuddannelse og Arbejdsmarked samt med Greenland Development A/S og Råstofdirektoratet om bl.a. aluminiumsmelter-projektet Råstofområdet i Grønland er inde i en positiv udvikling med produktion i guldminen "Nalunaq", olivinbrydningen ved Seqi, genoptagelse af minevirksomhed ved Maarmorilik samt fremskreden efterforskning efter diamanter, guld, rubiner, molybdæn, basismetaller etc.

10 10 Kulbrinteefterforskning offshore er mere intens end i lange tider, med deltagelse af store olieselskaber. Den primære årsag er høje priser på råstoffer på verdensmarkedet. Mineralske råstoffer i Grønland deles sædvanligvis i "hårde mineraler" og kulbrinter (olie og gas), p.g.a. betydelige forskelle i de involverede selskaber, deres antal, økonomi og projekternes størrelse og omfang. Inden for efterforskningen af hårde mineraler er der langt overvejende tale om mindre efterforskningsselskaber uden produktionserfaring, der er afhængige af løbende kapitaltilførsel fra risikovillige investorer. Inden for området hårde mineraler pågår der aktuelt en debat i Grønland, på grundlag af en redegørelse fra landsstyret, om hvorvidt efterforskning af uran skal tillades eller fortsat afvises. Inden for området kulbrinter har et nyligt afsluttet udbud af kulbrintetilladelser i havområdet ud for Disko-Nuussuaq resulteret i, at der til 7 ud af 8 udbudte blokke er blevet meddelt efterforskningsog udnyttelsestilladelser. Råstofordningen Den gældende råstofordning bygger på, at væsentlige dispositioner på råstofområdet kræver enighed mellem landsstyret og regeringen. Et væsentligt element i råstofordningen er den fordelingsnøgle, der er aftalt mellem staten og hjemmestyret i tilfælde af indtægter ved råstofudnyttelse. Oprindeligt gik aftalen ud på, at eventuelle indtægter fra råstofvirksomhed skulle modregnes i statens bloktilskud til hjemmestyret. Senere blev aftalen ændret, hvorefter årlige indtægter op til 500 mio. DKK deles ligeligt mellem nævnte parter, og at indtægter herudover fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og landsstyret. Administrationen af den gældende råstofordning hørte oprindelig under staten, men blev i 1998 overført til hjemmestyret og placeret hos Råstofdirektoratet. Ved overførslen blev bloktilskuddet forøget. Aftalen giver den grønlandske forvaltning krav på en række ydelser fra statslige institutioner i forbindelse med forvaltningen. Den Grønlandsk-danske selvstyrekommission har i april 2008 afgivet betænkning, og i henhold til forslaget til selvstyrelov for Grønland betyder det en gennemgribende ændring af råstofordningen, idet indtægter fra råstofaktivitet i Grønland igen kobles til statens tilskud, og råderetten over den grønlandske underground (lovgivning og administration) kan efter ønske tilfalde selvstyret. Ifølge forslaget vil offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalde Grønlands Selvstyre, og statens tilskud til Grønland vil fremover være et fast beløb (3,2 mia. DKK), der skal reduceres med halvdelen af de offentlige råstofindtægter, som overstiger en fast bundgrænse på 75 mio. DKK. Såfremt statens tilskud som følge af råstofindtægter til selvstyret går i nul, skal der indledes forhandlinger mellem landsstyret og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem selvstyret og staten, herunder om fordelingen af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland. Olivinbrydning ved Seqi Seqi Olivine A/S, som ejes af det svenske selskab Minelco AB, fik i 2005 en tidsbegrænset tilladelse til brydning og udskibning af ton olivin inden udgangen af Tilladelsen blev efterfølgende forlænget til 1. april 2006, og mængderne til brydning og udskibning blev øget til ton. Pr. 1. april 2006 blev selskabet meddelt tilladelse med eneret til udnyttelse af den resterende del af forekomsten. Brydning af olivin foregår, som i et almindeligt stenbrud, ved boring og sprængning, hvorefter sprængstykkerne flyttes til et knuseanlæg, hvor materialet nedknuses og sorteres. Fra knuseværket flyttes materialet via transportbånd til en lagerplads, som etableres i tilknytning til udskibningsfaciliteterne.

11 11 Den samlede produktion indtil nu har været omkring 0,8 mio. ton, og forventningen er op til 2 mio. ton om året i Virksomheden har endnu ikke medført indtægter til det offentlige i form af selskabsskat eller udbytteskat. Olivin er et mineral som primært anvendes som slaggedanner i stålfremstilling i Europa og Japan. Den forventede produktion i 2009 svarer til 40 % af den mængde olivin, der anvendes på verdensplan. Maarmorilik Brydningen af zink, bly og sølv i Sorte Engel minen ved Maarmorilik blev indstillet i 1990, men et nyt selskab har nu fået en udnyttelsestilladelse og godkendelse til restbrydning af de tilbagestående piller i de tidligere brudte bjergrum. Denne fase er planlagt til 3 års varighed, hvorefter selskabet kan søge godkendelse til videre brydning af de øvrige konstaterede malmlegemer i området. Malmbjerget ved Mestersvig Molybdænforekomsten i Malmbjerget ved Mestersvig på østkysten har været genstand for jævnlig interesse siden opdagelsen i 50 erne. Det seneste selskab har gennemførte meget omfattende feltarbejde siden 2004, og har nu erklæret forekomsten kommerciel og ansøgt om udnyttelsestilladelse. Der er tale om en verdensklasseforekomst, hvis beliggenhed i Østgrønland er logistisk vanskelig. Med de foreliggende tal rækker størrelsen af forekomsten til 20 års brydning af molybdæn, som primært anvendes som additiv i produktion af hærdet stål. Efterforskning af hårde mineraler Af større, længerevarende projekter med væsentligt potentiale kan nævnes diamantefterforskningen i Sarfartoq, rubinefterforskningen ved Fiskenæsset, guldefterforskningen på Storø og eudialytefterforskningen ved Kringlerne. Derudover foregår der løbende efterforskning ved brydningsvirksomhederne Nalunaq og Seqi, samt i forbindelse med et antal mindre projekter, der er i en indledende fase. Det er realistisk at forvente etablering af et mindre antal nye minevirksomheder inden for de nærmeste år, men om dette vil medføre offentlige råstofindtægter i væsentligt omfang er usikkert. Den samfundsmæssige nytte af sådanne virksomheder viser sig umiddelbart gennem beskæftigelse og indkomstbeskatning. Olie I dag er status for olieudforskningen af Grønland, at der er konstateret naturlig udsivning af olie fra overfladelag på Nuussuaq halvøen og på Disko, mens den hidtil gennemførte efterforskningsaktivitet ikke har resulteret i fund af olie. Den hidtil gennemførte olieefterforskning har omfattet fem offshore boringer ud for Vestgrønland i halvfjerdserne, et omfattende seismikprogram i Jameson Land i Østgrønland i firserne, et onshore program med fire korte og én dyb boring på Nuussuaq i halvfemserne og en offshore boring ud for Nuuk i Resultaterne af efterforskningen har ikke ført til opfølgende undersøgelser. Med vekslende intensitet er der gennem årene gennemført grovmasket seismisk kortlægning af de geologiske forhold under havbunden ud for lange strækninger af Grønlands kyst. Disse undersøgelser er udført for såvel offentlige som private midler med henblik på dels at modne og promovere områder og dels med salg af data for øje. Efter boringen i 2000, som ikke førte til fund af olie/gas, var olieselskabernes interesse mere begrænset i forbindelse med to efterfølgende udbud af havområder ud for Vestgrønland. Udbuddene førte dog til meddelelse af to tilladelser til EnCana og Nunaoil, én i 2002 og én i I starten af 2008 trådte Cairn Energy ind i konsortiet, som nu omfatter EnCana (47,5 %), Cairn Energy (40 %)

12 12 og Nunaoil1 (12,5 %), hvor Nunaoil som båret partner ikke skal afholde udgifter i efterforskningsfasen. Disko Vest udbudsrunden , der omfattede otte store offshore blokke ud for Disko- Nuussuaq, tiltrak væsentlig interesse fra olieselskaberne. Runden var faseopdelt, således at olieselskaberne i fase 1 kunne indgive ansøgninger på de otte blokke frem til ansøgningsfristen den 15. december De blokke, der eventuelt ikke blev søgt på i første omgang, ville ifølge planen blive åbnet for ansøgninger igen fra 1. august 2007 og frem til 15. februar I denne 2. fase gjaldt først-til-mølle princippet, således at ansøgninger blev behandlet i den rækkefølge, de indkom. Fase 1 førte til tildeling af tilladelser til fire af de otte blokke. Tilladelserne blev givet til en gruppe bestående af DONG/Chevron/Exxon/Nunaoil, til en gruppe bestående af Exxon/Husky/Nunaoil, mens en tredje gruppe bestående af Husky/Nunaoil fik tilladelser til to blokke. Selskaberne markeret med fed skrift er operatører for tilladelserne. I fase 2 blev der indgivet ansøgninger til yderligere tre af blokkene, og der blev på den baggrund givet to tilladelser til en gruppe bestående af Cairn Energy/Nunaoil og én tilladelse til en gruppe bestående af PA Resources/Nunaoil. Ifølge standardvilkårene varetager Nunaoil den offentlige deltagelse i tilladelserne med en andel på 12,5 % og er båret i efterforskningsfasen. Havområderne ud for Sydvestgrønland mellem 60 N og 63 N har siden 2003 været omfattet af en Åben Dør procedure, hvor olieselskaberne løbende kan søge om og få tildelt tilladelser efter førsttil-mølle princippet. Ifølge vilkårene er den offentlige deltagelse via Nunaoil på 8 %, og også her er Nunaoil båret i efterforskningsfasen. Disko Vest udbudsrunden, som medførte international bevågenhed, førte også til, at olieselskaberne blev opmærksomme på de udbudte Åben Dør områder, og at der for første gang siden åbningen i 2003 blev ansøgt om tilladelser her. Cairn Energy ansøgte således om, og fik tildelt, to tilladelser sammen med Nunaoil. Det blev efterfølgende besluttet, at udvide Åben Dør med havområderne syd for 60 N. Efter udvidelsen indgav Cairn Energy ansøgninger om yderligere to tilladelser. Disse ansøgninger er p.t. under behandling i Råstofdirektoratet. Tilladelsesvilkårene i både Åben Dør området og i Disko Vest området indebærer, at tilladelser gives med en 10-årig efterforskningsperiode, inddelt i tre delperioder. Ifølge modellen skal olieselskaberne i første delperiode bl.a. indsamle seismiske data, som kan danne grundlag for, at selskaberne inden den anden delperiode, skal beslutte, om de vil forpligte sig til at bore en efterforskningsboring. I modsat fald skal tilladelserne tilbageleveres. De succesfulde udbud har ført til, at der i dag er 11 tilladelser på havområder ud for Syd- og Vestgrønland. Olieselskaberne vil allerede i løbet af sommeren 2008 gå i gang med omfattende seismiske undersøgelsesprogrammer. Endvidere er der bl.a. i havområdet ud for Nordøstgrønland givet tilladelse til forundersøgelse efter kulbrinter. De største forhåbninger til olieefterforskningen i Grønland knytter sig til områderne ud for Vestgrønland. I international sammenhæng er der tale om et uudforsket område af ganske væsentlig størrelse. Det udbudte område ud for Disko-Nuussuaq dækkede således et område på km2, mens der til sammenligning blev udbudt knap km2 i den 6. danske runde i I olieefterforskningsmæssig sammenhæng betegnes Grønland som Elephant country, idet eventuelle forekomster skal være af meget stor størrelse for at være økonomisk interessante på grund af de 1 Nunaoil A/S er et fælles dansk-grønlandsk selskab, hvor staten og hjemmestyret hver ejer 50 % af aktiekapitalen. I selvstyrekommissionens betænkning foreslås at staten afhænder sin ejerandel til selvstyret, som herefter vil være eneejer.

13 13 omfattende nødvendige investeringer i anlæg og infrastruktur. Dette stiller tilsvarende store krav til stabilitet af markeder og politisk-økonomiske operationsrammer. Gennem de seneste år er det konstateret, at udbredelsen af havis er reduceret, hvilket bl.a. i Disko- Nuussuaq området har øget tilgængeligheden. Såfremt denne tendens fortsætter, kan det være med til at fremme interessen for efterforskning også i mere fjerntliggende områder som Baffin Bugt og ud for Nord- og Nordøstgrønland. Der har i medierne været nævnt overordentlig store tal for mulige forekomster i disse områder. Der er tale om skøn ud fra meget begrænset faktisk viden, da der på det foreliggende grundlag ikke er sikkerhed for forekomster af olie. Der er fortsat usvækkede forhåbninger om at finde olie i Grønland. Efterforskningen er endnu i en indledende fase, og tidsperspektiverne for udnyttelse af eventuelle forekomster vil under alle omstændigheder være lange og udsigterne til eventuelle offentlige råstofindtægter tilsvarende. Med den kommende regionale vurdering af mulige olie-gas ressourcer i det Arktiske område fra US Geological Survey (forventes i sensommeren 2008) og især den forventede omfattende dataindsamling og efterforskningsaktivitet offshore Grønland i de kommende år, er der grund til at være optimistisk med hensyn til at kunne give mere konkrete bud på mulighederne for kulbrinteudnyttelse i Grønland. På møderne drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Grænsefladen mellem departementet og Greenland Development og herunder hvorfor Greenland Development ikke er en del af departementet Sammensætning af bestyrelsen Konsulentbistand Hvem som betaler forurening CO2-kvoter Møde med Air Greenland Air Greenland har et rutenet på km til servicering af indbyggere. Selskabet har en flåde på 30 fly fordelt på 9 flytyper. Omsætningen er steget fra ca. 780 mio. kr. i 2003 til godt 1 mia. kr. i Passagertallet er på ca fra Kangerlussuaq og fra Narsarsuaq. Selskabets centrale udfordringer er Ny konkurrence fra udenlandske operatører Underskudskapacitet i charterforretningen Bortfald af servicekontrakter Uhomogen og aldrende flyflåde Usammenhængende salgs- og distributionsstruktur Uskarp strategi for datterselskaberne De strategiske mål frem til 2012 er at Fastholde markedslederpositionen Udvikle charterforretningen Opretholde position som foretrukken rute- og beredskabspartner Fungere som fødselshjælper for turisme- og erhvervsudvikling Målene skal nås ved at Harmonisere og forny flyflåden Styrke den kommercielle indstilling i hele organisationen Forenkle forretningsmodel og forbedre styringsgrundlaget

14 14 Øge inverstering i hortel-, skibs- og rejsebureauaktivitet Møde med landsstyremedlem for Finanser og udenrigsanliggender Aleqqa Hammond Landsstyremedlemmet gav en orientering om den aktuelle grønlanske økonomiske situation, jf. ovenfor. På mødet drøftedes herefter bl.a. følgende spørgsmål: Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomis anbefalinger De ikke ubetydelige underskud i 2009 og BO-årene Størrelsen af den offentlige gæld Udviklingen i infrastrukturen Potentiale i turisme Tiltag i anledning af manglen på arbejdskraft

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland 2007/2 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0497 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog Politi, retsvæsen og forsvaret 1. Politiet Politiet Grønland er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Politikredsen

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Politi, retsvæsen og forsvaret 1. Politiet Politiet Grønland er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Politikredsen

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: 14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2001

Årsregnskabsmeddelelse 2001 NunaMinerals A/S, telefon +299 32 34 55, telefax +299 32 30 96 Vandsøvej 5, P. O. Box 790, DK-3900 Nuuk, Reg. nr. A/S 247.544 040302-2 dk Meddelelse nr. 03/2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Hovedtal og

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg, med undtagelse af de i 2 nævnte havne med tilhørende landanlæg, der anvendes

Læs mere

Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt. Grønnedals Fremtid

Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt. Grønnedals Fremtid Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt Grønnedals Fremtid Foto: Præsentation: Jan Bøgsted Kjeld Wessel Wetlesen Kjeld Wetlesen Født 1944 i København Pensionist, der bor i Chiang Mai

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstingsforordning

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 14. september 2006 EM 2006/43 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 1. Landstingslovens formål er, at yde tilskud

Læs mere

Vejledning til ansøgning om indsættelse af et indhandlingsfartøj (Omladningstilladelse)

Vejledning til ansøgning om indsættelse af et indhandlingsfartøj (Omladningstilladelse) Namminersorlutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Government of Greenland Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ministry of Fisheries,

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 7. januar 2008 01.31.06/07-00305 Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Oktober 2001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Analyseresultater...4 3. Flytrafikstrukturens historiske baggrund...8 4. Politiske mål og tiltag

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland Departementet for Sundhed, revideret maj 2011 Grønland verdens største Ø Areal 2.166.086 km2 85% dækket af is 57. 000 indbyggere. Hjemmestyre siden 1. maj 1979, selvstyre

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere