Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 ØSTSKOLEN

Transkript

1 Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 ØSTSKOLEN

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Præsentation af skolen SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Kommissorium for procesplanlægning vedr. linje- og profilskoler som pædagogisk redskab Aktivitets- og tidsplan for procesplanlægning af linje- og profilskoler BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS BILAG 3: SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 2 af 34

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen samt vurderingen af niveauet. En vurdering af niveauet vil i nogle tilfælde bygge på en sammenligning med tidligere års resultater. Da dette er den første kvalitetsrapport udarbejdet efter den nye bekendtgørelses bestemmelse til indhold, eksisterer der ikke datamateriale fra tidligere år for samtlige målepunkter, hvorfor det for disse ikke vil være muligt at se og vurdere udviklingen. Kvalitetsrapporten indeholder udelukkende de indikatorer der iflg. den seneste bekendtgørelse er obligatoriske. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Præsentation af skolen Østskolen har i dette skoleår haft et altoverskyggende fokus i det samlede arbejde nemlig planlægning og implementering af både folkeskolereform og nye arbejdstidsbestemmelser for medarbejderne. Det foregik i et tæt samspil med Faxe Kommunes skolevæsen i øvrigt og foregik parallelt med Projekt Linje- og profilskole. Elever, skolebestyrelse og medarbejdere drøftede de nye udfordringer, og i fællesskab blev der udformet oplæg til, hvordan vi kunne organisere vores skole fremadrettet i de nye rammer og med mål om, at hver enkelt elev skal præstere det bedst mulige og trives godt. Østskolen har herudover haft et fortsat arbejde med fusionering af de tre afdelinger (afd. Karise, afd. Rollo og afd. Hylleholt). Dette arbejde er en fortsat proces, idet vi ser det som en forudsætning for fusionens succes, at alle parter er med og kan se mening i konstruktionen, strukturen og organisationen. Vi glæder os til at arbejde med det også i de kommende år. Vi er samtidig fortsat udfordret i arbejdet med at klasseoptimere i dette år særligt i forbindelse med overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling. Denne opgave ønsker vi fremadrettet at finde de bedste løsninger på, idet eventuelle elevflytninger og klasser med op til 28 elever fylder meget for eleverne, deres familier og for skolens medarbejdere i arbejdet med at lave god skole. Østskolen har udover de tre afdelinger med SFOér også beliggende på afd. Karise en Centerklasserække, der har elever fra hele kommunen og på afd. Hylleholt kommunens modtageklasser. Sidstnævnte har været i voldsom ekspansion elevtalsmæssigt i løbet af året, hvorfor det er planen at udvide med modtageklasser på afd. Rollo (er sket pr ). Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 3 af 34

4 Skolen har til stadighed en målsætning om at harmonisere vilkår for arbejdet og samarbejdet, mødevirksomhed, skole-hjemsamarbejde og i det hele taget alle elementer, der er forudsætninger for skolens bæredygtighed og udvikling -pædagogisk og personalemæssigt. Vi har arbejdet med at udvikle skolen i tråd med de generelle behov. Supervision indgik som et bidrag til læringen i organisationen. Vi gjorde således brug af eksterne supervisorer både i forhold til undervisningsopgaverne, øvrige aktiviteter og i forhold til ledelsesarbejdet. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Vi har LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) på afd. Hylleholt og som noget nyt også på afd. Rollo. På afd. Karise arbejdes der med PALS (Positiv Adfærd i Lærende Samspil). Vores evalueringer viser gode resultater efter indførelsen af de pædagogiske profiler. Begge profiler udspringer af den samme teoretiske grundforståelse, og vi vil udnytte de muligheder, der er for, at de to profiler supplerer hinanden i vores arbejde med den pædagogiske udvikling og kompetenceudviklingen på tværs af afdelingerne. Vi har inklusionspædagoger på alle tre afdelinger. Dette tiltag er udviklet i et tæt samarbejde med vores tre SFO er. Vi har gode erfaringer med at inddrage pædagogernes kompetencer i løsningen af inklusionsopgaverne, og at pædagogerne er med i undervisningen i det hele taget giver muligheder for at udbygge samarbejdet om kerneopgaven fagligt og socialt. Med til præsentationen af skolen hører fortællingen om en ledelse, der var udfordret og hårdt ramt af fravær af flere forskellige årsager. Det førte - foruden usikkerhed og utryghed til, at flere afdelingsledere besluttede at stoppe på Østskolen og fandt andre steder at arbejde. Herudover sluttede skoleåret med den tidligere skoleleders opsigelse med følgeskab af yderligere usikkerhed og utryghed hos alle skolens parter (ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse, forældre, elever og eksterne samarbejdsparter) - også i forhold til fremtiden. Skolelederstillingen blev ikke i første omgang besat, hvilket betød, at en konstituering af en anden af kommunens skoleledere fandt sted fra indeværende skoleårs begyndelse. Stillingen kom i genopslag og blev besat af nuværende skoleleder pr. 1. november Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 4 af 34

5 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Østskolens resultater viser overordnet en skole i god udvikling. Der er både meget positive resultater, resultater på middelniveau og resultater, som tydeligt viser behov for opmærksomhed og ændring i mindset og praksis. Med andre ord er der behov for at lægge mærke til, hvad vi allerede gør godt, for at lade det være brændstoffet for en videre god proces og udvikling ligesom vi ikke skal være blinde i forhold til områder, hvor vi underpræsterer. Østskolen gør det godt i vores arbejde med linje-profilskole første år er i gang og vi ønsker at arbejde videre med de muligheder, der er for at udvikle et fagligt undervisnings- lærings- og ungdomsmiljø, der giver udskolingseleverne tilpas udfordringer (sætte overliggeren tilpas højt i forhold til krav både til det faglige niveau, til de sociale kompetencer og til den personlige udvikling). Vores analyser og refleksioner fortæller os, at det virker at sætte krav, at have positive forventninger og være tydelige i forhold til, hvilke resultater, der skal opnås. Vi vil skærpe denne kravsætning og tydelighed i forhold til medarbejdere, elever og forældre, sådan at alle parter arbejder og samarbejder konstruktivt og positivt. Samarbejdet med det omgivende samfund herunder bl.a. klubber, ungdomsuddannelser, foreningsliv, erhvervsliv og det globale perspektiv vil fremadrettet være elementer i denne fortsatte positive udvikling. Ledelsen ønsker at fremme et læringsmiljø, der på denne måde er præget af, at der er plads til alle hvor inklusionen rækker ud efter alle og hvor det faglige niveau på samme tid kan højnes i alle elevers præstationer og resultater. Samtidig er vi sikre på, at en satsning på at understøtte og prioritere arbejdet med det sociale liv og de gode relationer vil have ønsket positiv effekt også i forhold til de faglige resultater. Østskolen har allerede flere undervisnings- og læringsmiljøer, der tilgodeser muligheder for, at den gode læring kan finde sted. Vi har foretaget flere investeringer, der vil fremme det yderligere. Skolen vil således deltage i samarbejdet med Blue Ocean Robotics om inddragelse af læringsrobotteknologier i undervisningen jævnfør den rammeaftale, der er indgået mellem Faxe Kommune og Blue Ocean Robotics. Ligeledes har vi investeret i flere bærbare computere og tablets til brug i undervisningen og i fysiske læringsmiljøer på alle 3 afdelinger, der vil give yderligere muligheder for at anvende områderne/rummene/lokaliteterne som læringsmiljøer, hvor varierede læringsformer og inddragelse af bevægelse i undervisningen kan finde sted. I forhold til de faglige resultater, hvor skolen i nogle henseender underpræsterer, ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være spot on på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ønsker at anvende de nye tilførte midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve niveauet i elevernes præstationer. Skolen forventer en stor opkvalificering indenfor det naturvidenskabelige felt gennem vores deltagelse i projektet Naturlig-vis. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 5 af 34

6 Der er i talmaterialet forskelle mellem vores 3 afdelinger. Vi ønsker at lade succeserne på de enkelte afdelinger brede sig til de andre afdelinger. Eksempelvis er det interessant, hvordan afd. Rollo har en overgangsfrekvens på 100 % for pigernes vedkommende i forhold til ungdomsuddannelser 15 måneder efter afslutningen af 9.klasse. Det kan muligvis give os nogle svar på, hvordan vi positivt kan ændre noget på de 2 andre afdelinger, sådan at vi kan hæve den samlede skoles præstation. Der har i årets løb været begyndende drøftelser i forhold til udarbejdelse af skolens værdigrundlag. Drøftelserne nåede ikke at munde ud i konkrete planer og processer før indeværende skoleårs begyndelse. Derfor har der i perioden fra sommer til efterår været konkret planlægning og aftaler om værdiprocessen i både medarbejdergrupperne og i skolebestyrelsen. Der har i november 2014 været en proces med skolebestyrelse og kontaktforældre i forhold til udarbejdelse af værdigrundlaget. Medarbejderne har været involveret i en tilsvarende proces, ligesom elevrådet nu skal inddrages inden den endelige udformning og beslutning af skolens værdigrundlag. Da det er første år med denne slags kvalitetsrapport og med de valgte parametre/resultater er det ikke muligt at lave sammenligninger over tid, men vi ser frem til at kunne følge udviklingen og forholde os til den i kommentarer og refleksioner i de kommende kvalitetsrapporter. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 6 af 34

7 2.1. Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler Uddannelsesudvalget vedtog den 7. august 2012 kommissoriet, aktivitets og tidsplan for arbejdet med linje- og profil skoler som pædagogisk redskab. Se kommissorium og tidsplan i bilag 1: Kommunalt indsatsområde Linje- og profilskoler. I skoleåret 2013/14 har de enkelte skoler arbejdet med kompetenceudvikling og planlægnings af, hvilke linjer og hvilken profil skolen fremover skal have. Kort uddrag af kommissoriet for Østskolen: Østskolen: Østskolen ønsker fokus på sundhed og bevægelse, og skolen skal understøtte elevernes sunde udvikling. Bevægelse skal integreres i fagene og være et element i undervisningen, der fremmer læringen både i den fagfaglige undervisning og i projektforløb. Profil: Synlig profil "Her bevæger vi os". Skolens indretning og udstyr motiverer til og giver mulighed for bevægelse. Østskolen arbejder med en bevægelsesprofil som tænkes integreret i den faglige undervisning ikke kun som mål, men også som middel til at opnå den faglige progression. Der planlægges tværfaglige undervisningsforløb og fælles emneuger for alle årgange. Valgfag: Østskolen arbejder med en valgfagsmodel, som kan udvikle sig til en linjeorganisering på sigt. I tråd med reformen udbydes valgfag fra klasse i et større omfang end det gøres i dag. Der planlægges en fælles valgfagsrække for de tre afdelinger med mulighed for, at eleverne på tværs af afdelingerne søger hen, hvor deres interessefelt er. Der satses på Science, musisk/kreativ og idrætstonede valgfagslinjer. Ressourcer og udfordringer o o o Optimering af fysiske rammer Transportudgifter Efteruddannelse af medarbejdere. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 7 af 34

8 Skolen opstillede følgende mål for arbejdet med linje-profil-skole. Mål Delmål Metode Succeskriterier Målemetoder Det betyder at Det vil vi gøre ved Det er godt nok når Vi vil måle det ved Udarbejde projektbeskrivelse i samarbejde med elever, medarbejdere og skolebestyrelse At nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle relevante interessenter Vi får belyst vores udviklingsbehov og får en fælles strategi for projektet At vi kan lave en procesplan, der rummer mulighed for at skabe forandringer fra næste skoleår 14/15. At komme godt i gang med implementeringen af den nye skolereform. At medtænke reformens nye tiltag i vores strategiplan. Vi får en realistisk procesplan for implementeringen Når det bliver muligt at tilrettelægge i overensstemmelse med forventningerne i reformen Vi havde mod til at gå længere end ovenstående kommissorium og målbeskrivelser lagde op til. Herunder ses således den endelige beskrivelse af vores linje-profilprojekt, som det så ud på skrift i pjecen til elever og forældre foråret Sammenholdt med de tidsmæssige og overordnede rammer for tilblivelsen må det siges at være en stor succes. Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af linje-profil-skolen i tråd med dette. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 8 af 34

9 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 9 af 34

10 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 10 af 34

11 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 11 af 34

12 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 12 af 34

13 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 13 af 34

14 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 14 af 34

15 Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 15 af 34

16 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen (behandles i afsnit 4 6 i rapporten). Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 16 af 34

17 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1, 4.2 og 5.1: Testresultater fra de nationale test er til internt brug på skolen og derfor underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen om fortrolighed giver nogle udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den officielle del af kvalitetsrapporten. I denne offentlige rapport kan flg. to typer oplysninger om testresultaterne offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers og kommuners udvikling set i forhold til samme skoles eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålingerne for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Analyse og refleksioner: Skolen ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Analyse og refleksioner: Skolen her har et udviklingspotentiale, derfor har vi en opgave i at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 17 af 34

18 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Analyse og refleksioner: Skolen ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker at anvende de nye tilførte midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 18 af 34

19 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Analyse og refleksioner: Den nye årlige trivselsmåling (landsdækkende) foregår i perioden 26.januar til 20.marts resultaterne fra det vil først være tilgængelige maj Vi har forventninger om at det vil gøre det muligt for Østskolen at arbejde systematisk med at fremme elevernes trivsel. Skolen har flere indsatser, som medvirker til at fremme elevernes trivsel: - LP og PALS-arbejdet har som fokus anerkendende tilgang og er retningssættende for adfærd og samspil eleverne imellem, sådan at positive og fællesskabsfremmende relationer styrkes. I dette arbejde indgår elevevalueringer 3 gange årligt i PALS. - Medvirken i den årlige Trivselsdag (DCUM) 1.fredag i marts. - Legepatruljer. - Venskabsklasser - Sociale arrangementer og aktiviteter - Fællesskabsfremmende traditioner (bl.a. motionsdag, juleafslutning, bag for en sag, Luciaoptog, årligt korarrangement, elevrådsarbejde, julefodboldturneringer). - Forventninger til at der er fokus på relationsarbejdet i de enkelte klasser og årgange herunder at der er løbende opfølgninger på den enkelte elev s trivsel og at aftalte forventninger til det sociale liv løbende holdes varme og eventuelt tilpasses. - Ny vedtaget Trivselspolitik for Østskolen (vedtaget ) - Krav om at undervisningen tilrettelægges, så hver enkelt elev får tilpas udfordringer (fagligt, personligt og socialt) og at der er variation i undervisningsformer og inddragelse af bevægelse i aktiviteterne. - Tæt samarbejde mellem undervisningsdel og SFO herunder at medarbejderne samarbejder på tværs af fagprofessioner med de synergier, der derved opstår. - Uddannelse af medarbejdere i social inklusion 10 i alt i løbet af skoleåret Deltagelse i diverse netværk, hvor medarbejdere får mulighed for at videndele med andre (PALS, LP, AKT, vejledere med flere). - Uddannelse af vejledere har været prioriteret højt (Læsevejledere, matematikvejledere, AKTvejledere, inklusionsvejledere, IT-vejledere, naturfagsvejledere) med henblik på at vi derved styrker den samlede medarbejderstabs kompetenceniveau. - Fremadrettet fokus på at indrette skolens fysiske læringsmiljøer, sådan at det understøtter trivslen. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 19 af 34

20 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit, 9. klasse Skole, afdeling Fag 2011/ / /2014 Østskolen, Hylleholt afdeling Dansk 5,9 6,4 7,7 Matematik 5,7 5,5 5,1 Bundne prøvefag 6,0 6,2 7,1 Østskolen, Karise afdeling Dansk 6,8 7,1 7,3 Matematik 5,3 6,6 6,5 Bundne prøvefag 6,4 7,2 7,3 Østskolen, Rollo afdeling Dansk 5,2 6,5 5,9 Matematik 6,0 6,8 5,8 Bundne prøvefag 5,2 6,1 6,2 Kommunegennemsnit Dansk 6,0 6,4 6,2 Matematik 5,6 6,2 5,3 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,0 Landsgennemsnit Dansk 6,4 6,6 6,6 Matematik 6,5 6,5 6,4 Bundne prøvefag 6,5 6,6 6,6 Analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 7,0 flot over både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet i dansk i Østskolen ligger med 5,8 midt mellem kommune- og landsgennemsnittet i matematik i Østskolen ligger med 6,9 langt over både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet i de bundne prøvefag i Vi kan generelt se en stigning i karaktergennemsnittet over de 3 år, hvilket fortæller, at vi er på rette vej. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 20 af 34

21 læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Østskolen Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2013/ / /2012 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 6,8 6,7 0,1 6,5 6,4 0,1 6,1 6,5-0,4 Dansk Læsning 6,7 6,4 0,3 6,5 6,2 0,3 5,6 6,2-0,6* Mundtlig 7,9 7,8 0,1 8,0 7,3 0,7* 7,1 7,2-0,1 6,5 6,2 0,3 6,1 6,2-0,1 5,7 6,2-0,5 Skriftlig 6,7 6,6 0,1 6,3 6,1 0,2 6,4 6,3 0,1 Engelsk Mundtlig 8,2 7,7 0,5 6,5 7,1-0,6* 6,4 6,9-0,5 Fysik/kemi Matematik Praktisk/ mundtlig Retskrivning Problemløsning Færdigheder 7,3 6,7 0,6 6,2 6,1 0,1 6,0 6,0 0,0 5,7 6,1-0,4 6,1 5,9 0,2 5,4 6,0-0,6* 6,0 6,6-0,6* 6,8 6,8 0,0 5,8 6,6-0,8* Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 21 af 34

22 Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Østskolen Fagdisciplin Fag 2013/ / /2012 Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Socioøko reference Forskel Biologi Skriftlig 6,8 6,8 0,0 6,4 6,7-0,3 6,0 6,4-0,4 Engelsk Skriftlig 6,7 6,9-0,2 4,8 5,6-0,8 4,7 5,8-1,1* Geografi Skriftlig 7,0 6,6 0,4 6,6 6,9-0,3 5,8 6,4-0,6 Historie Mundtlig 7,1 7,0 0,1 6,9 6,4 0,5 Karaktergennemsnit Kristendomskundskab Mundtlig 8,1 7,6 0,5 8,2 7,6 0,6 7,3 7,3 0,0 Matematik Mundtlig 5,8 6,6-0,8 7,5 6,8 0,7 Samfundsfag Mundtlig 8,3 7,7 0,6 6,2 6,4-0,2 7,4 7,2 0,2 Tysk Mundtlig 3,7 5,0-1,3* Tysk Skriftlig 4,9 5,8-0,9 7,8 7,0 0,8 Analyse og refleksioner: I de bundne prøvefag ses generelt en positiv udvikling, når vi tager den socioøkonomiske reference med i betragtning over den treårige periode. I udtræksfag ses samme positive tendens i den treårige periode. Undtagelsen er dog matematik, hvilket gør, at indsatser fremadrettet her er påkrævet. Vi har allerede i skoleåret fået færdiguddannet en matematikvejleder. Vi forventer, at denne kompetence vil få en positiv effekt på praksis og de faglige resultater. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 22 af 34

23 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skole, afdeling Østskolen, Hylleholt afdeling 85,2 % Østskolen, Karise afdeling 84,4 % Østskolen, Rollo afdeling 83,7 % Kommunegennemsnit 83,2 % Landsgennemsnit 89,5 % Analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 84,4 % lige over kommunegennemsnittet og under landsgennemsnittet. Vi ønsker at øge denne andel fremadrettet, så vi kan leve op til målsætningerne. Det vil vi gøre ved at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 23 af 34

24 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, (2013) Skole, afdeling I alt Drenge Piger Østskolen, Hylleholt afdeling 44,7 % 61,5 % 36,0 % Østskolen, Karise afdeling 56,4 % 61,3 % 50,0 % Østskolen, Rollo afdeling 34,0 % 29,2 % 38,5 % Kommunegennemsnit 45,4 % Landsgennemsnit 42,2 % Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, (2012) Skole, afdeling I alt Drenge Piger Østskolen, Hylleholt afdeling 88,9 % 75,0 % 95,8 % Østskolen, Karise afdeling 88,3 % 87,0 % 89,2 % Østskolen, Rollo afdeling 93,9 % 88,9 % 100 % Kommunegennemsnit 84,4 % Landsgennemsnit 87,3 % Analyse og refleksioner: I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 45,0 % på kommunegennemsnittet og over landsgennemsnittet. I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 90,4 % over både kommune- og landsgennemsnittet. Selvom det er under 95 % målsætningen fortæller det os, at vi er godt på vej. Vi vil fortsat have fokus på målsætningen og styrke vores samarbejde med UU. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 24 af 34

25 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som vil være nationale fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år. Fokuspunktet inklusion er ikke beskrevet i de enkelte skolers kvalitetsrapport, men findes i kvalitetsrapporten for det samlede Faxe Kommunale Skolevæsen Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole/afdeling Skole, afdeling 2012/ /14 Østskolen, Hylleholt afdeling 84,3 % 86,9 % Østskolen, Karise afdeling 57,3 % 62,2 % Østskolen, Rollo afdeling 65,1 % 68,0 % Kommunegennemsnit 76,2 % 77,9 % Landsgennemsnit 79,6 % 80,3 % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Fag Hylleholt Karise Rollo Faxe Hele landet Dansk 100 % 76,0 % 80,3 % 94,1 % 90,7 % Engelsk 84,4 % 84,2 % 60,5 % 81,8 % 85,7 % Tysk 100 % 100 % 79,9 % 91,9 % Kristendomskundskab 17,6 % 44,4 % 22,0 % 31,6 % 38,3 % Historie 85,0 % 33,3 % 58,3 % 58,6 % 57,6 % Samfundsfag 100 % 75,0 % 70,0 % 65,5 % Idræt 54,3 % 53,8 % 62,5 % 66,4 % 79,5 % Musik 100 % 88,2 % 33,3 % 80,5 % 86,8 % Billedkunst 80,0 % 73,3 % 31,3 % 63,0 % 66,5 % Håndarbejde 83,3 % 100 % 16,7 % 68,4 % 75,9 % Madkundskab 100 % 42,9 % 68,8 % Sløjd 100 % 100 % 100 % 90,5 % 86,3 % Matematik 100 % 58,9 % 94,9 % 88,6 % 84,0 % Fysik/kemi 100 % 100 % 100 % 92,2 % 94,5 % Geografi 80,0 % 25,0 % 32,1 % 66,5 % Biologi 50,0 % 60,0 % 100 % 78,6 % 78,1 % Natur/teknik 68,4 % 68,4 % 20,0 % 42,9 % 51,1 % Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 25 af 34

26 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fag Hylleholt Karise Rollo Faxe Hele landet 1. kl 81,8 % 13,6 % 523 % 66,6 % 77,0 % 2. kl 84,8 % 87,0 % 78,3 % 81,0 % 78,0 % 3. kl 88,5 % 55,8 % 55,8 % 74,5 % 76,6 % 4. kl 85,7 % 65,4% 36,5 % 72,3 % 76,7 % 5. kl 92,5 % 69,4 % 61,3 % 80,0 % 79,0 % 6. kl 76,2 % 53,2 % 72,6 % 76,0 % 76,9 % 7. kl 92,9 % 71,4 % 80,4 % 81,2 % 84,8 % 8. kl 96,7 % 55,0 % 78,3 % 80,9 % 85,0 % 9. kl 89,3 % 64,3 % 91,1 % 85,1 % 88,0 % 10. kl 91,1 % 90,9 % Analyse og refleksioner: Østskolen ligger med samlet andel planlagte undervisningstimer kompetencedækning på 72,4 % under både kommune- og landsgennemsnittet. Vi kan endvidere se, at der er udfordringer i særligt følgende fag: Biologi, natur/teknik, kristendomskundskab, idræt, musik (Rollo), billedkunst (Rollo), håndarbejde (Rollo) og geografi (Rollo). I forhold til biologi og natur/teknik vil vi få opkvalificeret medarbejderne gennem den massive deltagelse i Naturligvis-projektet, hvor vi efteruddanner allerede linjefagsuddannede og giver en række medarbejdere undervisningsfag i de to nævnte fag. Endvidere vil vi fremadrettet sikre en bredere undervisningsfagskompetence bl.a. ved i højere grad end hidtil at se Østskolen som en helhed hvilket i denne sammenhæng vil åbne op for nødvendigheden af at medarbejdere skal flytte primærafdeling. Som en del af MUS og individuel kompetenceudviklingsplaner vil vi have fokus på både den enkelte medarbejders efter-videreuddannelsesbehov samt skolens behov. Det kræver endvidere deltagelse i eventuelle centralt tilrettelagte tiltag i forhold til undervisningsfag, sådan at vi kan opfylde målsætningen om fuld undervisningsfagskompetence i Vores refleksion er desuden, at tallene er behæftet med den usikkerhed, at der er forskel på vores 3 afdelinger i forhold til, hvorvidt tilsvarende kompetencer er tastet ind i det system (Trio), hvorfra oplysningerne er hentet. Vi vil fremadrettet sikre, at alle 3 afdelinger har tilsvarende kompetencer med i indtastningerne. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 26 af 34

27 BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Kommissorium for procesplanlægning vedr. linje- og profilskoler som pædagogisk redskab 1. Motivation/baggrund for projektet: Udvikle kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der bygger på klart definerede undervisningstilbud, der ligger inden for rammen af folkeskoleloven. Faxe Kommunes tre nye skoler vil i deres implementeringsfase få mulighed for at finde deres kerneværdier og samtidig foretage nye initiativer til at udvikle læringsmiljøet. Inspiration fra arbejdet i Ny Nordisk Skole og Partnerskab for Folkeskolen (begge arbejdsgrupper er iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning): Elevernes manglende motivation og lyst til at færdiguddanne sig. Dagtilbud og uddannelser formår ikke at give børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem tilstrækkeligt gode muligheder for at klare sig videre gennem uddannelsessystemet og videre på arbejdsmarkedet. Skoler, der kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber, motiverer mange elever til at lære mere. 2. Formål At skabe et fælles fundament for at udvikle motiverende læringsmiljøer og nye didaktiske tilgange i skolen, som øger motivationen hos eleverne. At skabe mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling hos lærerne. 3. Succeskriterier og målemetode At alle skoler får mulighed for at profilere sig med linje- og profilskoler. 4. Projektets produkt(er) Et fælles koncept for udvikling af profil eller linjeskoler i Faxe Kommunes skolevæsen. 5. Bindinger/begrænsninger Økonomi Skolestruktur Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 27 af 34

28 6. Projektets organisering Konceptet for profil- og linjeskoler udarbejdes i et tæt samarbejde mellem det politiske niveau, embedsniveau, skoleledelsesplan og medarbejderplan. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra alle niveauer i de tre skoler (ledelse, medarbejder, skolebestyrelse, Center for Undervisning, Kreds 60) Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle niveauer og fra de tre skoler. 7. Tidsramme Arbejdsprocessen opstartes i efteråret 2012 og pågår i hele skoleåret 2012/13/14 med mulig implementering i skoleåret 2014/15. (Der udarbejdes aktivitets- og tidsplan) 8. Økonomi/ressourcer Der afsættes midler til: Kompetenceudvikling hos lærerne Optimering af undervisningsmaterialer til linje- og profil-elementerne 9. Evaluering Arbejdsprocessen omkring udarbejdelse af koncept og retningslinjer for linje- og profilskolerne evalueres med spørgeskemaer i skoleåret 2013/14. Ét år efter implementering af linje- og profilskoler indgår evalueringen i skolernes kvalitetsrapport. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 28 af 34

29 Aktivitets- og tidsplan for procesplanlægning af linje- og profilskoler Aktivitet Uge/måned 1Godkendelse af procesplan 2Uddannelsesudvalget introducerer mål og formål med Linje- og profilskoler på KICK OFF dagen for skolebestyrelser, skoleledelser og det politiske udvalg 3Nedsættelse af en styregruppe bestående repræsentanter fra ledelse, skolebestyrelser, Kreds 60 og Center for Undervisning (8-10 personer) 4Temadag for det politiske udvalg, skoleledelser og skolebestyrelser (Foredrag, input og workshops) 5Nedsættelse af de endelige projektarbejdsgrupper med repræsentanter fra alle tre skoler (ledelse, medarb., bestyrelser, CFU, elever ad hoc) 6Planlægningsfase og Arbejdsfordeling i grupperne 7Milepælen: Færdig procesplan for rammer, tid og indhold i forberedelsen af arbejdet med konceptbeskrivelsen for linje og profilskoler 8Arbejdsproces med mål, indhold og muligheder inden for folkeskolens lovgivning 9Uddannelsesudvalget præsenteres for arbejdsgruppernes resultat 1Drøftelse af Økonomi og Ressourcer Budget Uddannelsesudvalgets endelige beslutning 1De enkelte skoler arbejder med kompetenceudvikling og planlægning af Linje eller Profil 13. Opstart og Implementering af Linje/Profilelementet 7.aug okt 2012 Primo Februar 2013 April 2013 Medio Maj 2013 Maj-aug 2013 September 2013 Oktober- Nov. 26. nov Dec januar 2014 Jan Juni 2014 August 2014

30 BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Det nye Ledelsesinformationssystem (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsninger i data-materialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet.

31 Vedr. kap. 7: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, der reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Elever i folkeskoler, friskoler og private skoler indgår. Elever i specialskoler, specialklasser, efterskoler og privatister indgår ikke. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 31 af 34

32 Vedr. kap 8: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Vedr. kap 9: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 32 af 34

33 Vedr. kap 10.1: Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Østskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 33 af 34