Status og afrapportering. Forprojekt om håndtering af overskudsjord

Transkript

1 Status og afrapportering Forprojekt om håndtering af overskudsjord i hovedstadsregionen 5. september 2011

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 RESULTATER Sammenfatning af resultater opnået under forprojektet Region Hovedstadens seminar og workshop 9. juni Mind Map overblik over udfordringer og løsningsmuligheder Projektidékataloget 45 idéer mod større bæredygtighed 5 2 ANALYSEDELEN AF FORUNDERSØGELSEN Interessentanalysen Interviewundersøgelsen Status på lovgivningen Perspektivering af jordstrømme i hovedstadsregionen Undersøgelse af plangrundlaget for jorddeponering og genanvendelse Praksis i kommunerne 7 3 BESKRIVELSE AF HOVEDELEMENTERNE I PROCESSEN OG LÆRING Opstarts workshop afklaring af succeskriterier og forventninger Udviklingen fra gå hjem møder til forberedende innovationsworkshops Tilrettelæggelse og proces ved seminaret og workshoppen den 9. juni 10 4 AFRUNDING OG REFLEKSION OMKRING DET VIDERE ARBEJDE Der flyttes meget store mængder overskudsjord Planlægning og rettidig omhu kan reducere behovet for transport og råstoffer Regelsættet understøtter ikke en udvikling i retning af bæredygtig forvaltning af overskudsjord 12 BILAG 1 Projektidekataloget 2 Mind Map 3 Invitation til seminar og workshop 4 Præsentationen fra evalueringsmødet 5 Referat fra evalueringsmødet

3 Side 2 1 RESULTATER 1.1 Sammenfatning af resultater opnået under forprojektet Store mængder overskudsjord flyttes dagligt i hovedstadsregionen, og der er mange interessenter involveret. Region Hovedstaden har med forprojektet søgt at udfordre den måde, hvorpå vi traditionelt håndterer jorden. Det handler om miljø, klima, ressourceudnyttelse, økonomi og om at forny vores syn på overskudsjord. I forløbet er tre visioner for fremtidens håndtering af overskudsjord blevet formuleret: Overskudsjorden opfattes og anvendes som en værdifuld ressource, en råvare. Jord er et lokalt produkt, der bedst håndteres lokalt - kostbar og miljøbelastende jordflytning skal begrænses til det nødvendige. Ny viden og teknologi medvirker til at reducere behovet for udgravning af nye råstoffer samt arealbehovet, samtidig med at der skabes ny samfundsværdi. I løbet af de 7 måneder forprojektet har været i gang er der opnået en række resultater der kan opsummeres i følgende punkter: Der er blevet indsamlet 45 projektidéer, heraf ca. 10 konkrete og operationelle. De 45 idéer er blevet systematiseret og samlet i et projektidékatalog personer er blevet involveret gennem interviews, indledende møder og innovationsworkshops samt seminaret og workshoppen den 9. juni. Interessenterne har med stigende intensitet deltaget i bearbejdelsen af problemstillinger og bidraget med at se både muligheder og barrierer for opfyldelsen af visionerne. 55 deltagere mødte frem ved Region Hovedstadens skræddersyede seminar til inspiration, videndeling, udfordring, innovation og matchmaking. Der blev skabt netværk, deltagerne fik adresselister, nye perspektiver og inspiration, og de oplevede videndeling mellem interessenter på tværs af vanlige skel og sektorer. Alle præsentationer blev uddelt til deltagerne. Forprojektet har identificeret ildsjæle og mulige projektmagere og skabt et grundlag for videre processer. Interessentlisten, især listen med inviterede deltagere til workshoppen, og deltagerlisten til selve seminaret og workshoppen giver et solidt afsæt i forhold til fremtidige aktiviteter og projekter. Ud over telefoninterviews blev der afholdt 2 møder sammen med de kommunale miljøsamarbejder, hvor ca. 30 miljømedarbejdere blev briefet om projektet og bidrog med ideer. Der er afholdt 4 innovationsworkshops med i alt ca. 30 deltagere sammensat med forskellige typer interessenter med henblik på tværfaglig inspiration. Resultaterne findes i såvel Mind Map over problemstillingerne (bilag 2) og i projektidékataloget (bilag 1).

4 Side 3 Region Hovedstadens Seminar og Workshop har bidraget til et nyt syn på overskudsjord, fra at være et problem som bare skal køres væk til erkendelsen af behovet for visioner og planlægning for jorden. Interessenterne har oplevet at få vendt problemstillingerne, set konturerne af nye muligheder på tværs af vanlige opdelinger. Forprojektet har, som en deltager udtrykte det efter arrangementet, sat noget i gang. Forprojektet har også ført til, at resultater og tilgangen til problemstillingerne er kommet ud i en bredere kreds. Forprojektet er blevet præsenteret ved Råstofsårsmødet i Bella Centeret i juni og tidligere for Region Sjælland. Region Midtjylland har vist interesse for både processen og for de foreløbige resultater, og der er arrangeret møde i august Af væsentlige udfordringer for videre bearbejdning af de mest konkrete projekter peger flere interessenter på behovet for afklaring af de konkrete betingelser for at opnå medfinansiering. Det nævnes også, at Region Hovedstaden med fordel kan overveje seed money til opstart af de mest lovende projekter - for at udnytte det momentum forprojektet har afstedkommet. 1.2 Region Hovedstadens seminar og workshop 9. juni 2011 Forprojektet gik i gang i november 2010, og det kulminerede med Region Hovedstadens heldags seminar og workshop den 9. juni 2011 på Regionsgården. 55 af de udvalgte deltagere mødte op og fik mulighed for at få overblik og perspektiv på problemstillingerne, og for at bearbejde og prioritere projektidéer efter eget valg. Om morgenen blev deltagerne budt velkommen af Jørgen Gettermann, direktør for Koncern Miljø ved Region Hovedstaden, og forprojektets aktiviteter og foreløbige resultater blev resumeret af projektleder Helen Lundgård. Derefter fulgte 4 præsentationer tilrettelagt på basis af interessenternes ønsker og behov indsamlet under de indledende innovationsworkshops. Der var inviteret 4 oplægsholdere fra Danmark, Frankrig og Holland: Jens Nejrup, Områdechef, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, Københavns Kommune fortalte om Bæredygtig jordhåndtering i hovedstaden Status på initiativer, hvor langt er vi nået, og hvad er udfordringerne? Kort rids af jordstrømmene, kvantitet og kvalitet og udviklingen de næste 5-10 år. Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, gav et overblik over behovet for råstoffer, nationalt og i store projekter over de næste 2-5 år. Mængder og trends samt eksempler på mulighederne for at reducere behovet for råstoffer og transport til og fra anlægsarbejderne.

5 Side 4 Dominique Darmendrail, Chefrådgiver hos BRGM i Frankrig, fortalte om det europæiske perspektiv: Kort om rammebetingelserne i Europa og resultaterne fra den sidste europæiske undersøgelse om forvaltning af overskudsjord. Eksempler på metoder og værktøjer fra Holland, England og Schweiz. Edwin van Venetien, fra Grondbalans og repræsentant for den hollandske brancheforening for jordbørser, fortalte om hollandske erfaringer med jordbørser. Hvad driver forretningerne, hvilke udfordringer juridiske, praktiske, organisatoriske, økonomiske har der været, hvordan fungerer samspillet mellem den offentlige og den private sektor? Hvordan håndteres de juridiske udfordringer? Præsentationerne blev udleveret til deltagerne, og de er til rådighed i elektronisk form. Efter frokosten på Regionsgården blev deltagerne sammen med indlægsholderne introduceret til eftermiddagens gruppearbejder. Deltagerne havde ved tilmeldingen kunnet vælge gruppe efter interesse. De 5 grupper arbejdede med følgende temaer: Udvikling af danske jordbanker? Styrket digital forvaltning af overskudsjord, er der nye muligheder og åbner GIS nye perspektiver? Fra overskudsjord til ressource og råstof. Projektideer fra kalkstabilisering til separationsteknologier? Planlægning Kan indbygning og genanvendelse optimeres? Idéer til projekter som kunne reducere behovet for at flytte jord? Langsigtet planlægning. Er tiden moden til en jordmiljøplan, som kan anvise strategier, principper og mål for jordområdet? Kan langsigtet planlægning af store bygge- og anlægsprojekter tilrettelægges mere hensigtsmæssigt? Deltagerne i de enkelte workshops bearbejdede ideerne i projektidékataloget og prioriterede de projekter, som gruppen fandt vigtigst. Ved den afsluttende præsentation blev deltagerne bedt om at lægge vægt på muligheder for at realisere projektidéerne og sætte navne på dem, som var interesserede i at drive projekterne videre. For en håndfuld af projektidéerne lykkedes det deltagerne i grupperne at blive meget konkrete. De projektmuligheder, som efter rådgivers subjektive opfattelse har mest potentiale i forhold til visionerne, er fremhævet med fed skrifttype i projektidékataloget. 1.3 Mind Map overblik over udfordringer og løsningsmuligheder Under interviewundersøgelserne og det indledende analysearbejde blev der opsamlet og nedskrevet en mængde ideer og kommentarer. Der opstod et behov for at kunne strukturere de indsamlede ideer og få hold på diskussionerne - forprojektets Mind Map blev udviklet til at få struktur i brainstormene.

6 Side 5 Visualiseringen af problemkredsene viste sig at være et nyttigt redskab til strukturering af forprojektet. Nyttigt i forhold til organiseringen af både de indledende workshops, gruppearbejderne den 9. juni, og for organiseringen af projektidékataloget. Diskussionen af udfordringer og løsningsmuligheder har mange facetter og involverer meget forskelligartede virksomheder, sektorer, myndigheder og personer. Illustrationen vi har kaldt Mind Map har vist sig at kunne favne denne forskellighed. Illustrationen skal opfattes som dynamisk, og den vil kunne justeres videre i forløbet, alt efter læring og behov. 1.4 Projektidékataloget 45 idéer mod større bæredygtighed Projektkataloget indeholder 45 projektidéer, som er blevet indsamlet og bearbejdet undervejs i forløbet. 18 af projektidéerne er fremhævet ud fra vurdering af potentiale og gennemførlighed. Alt efter vilkår og muligheder i det videre forløb anser forprojektholdet de fremhævede ideer som de interessante fremadrettet, men det er ikke en statisk liste. Region Hovedstaden har lagt vægt på, at alle de fremkomne idéer er med i kataloget - der er ikke sorteret fra - men der er idéer, som er blevet skrevet sammen og bearbejdet af flere interessentgrupper undervejs. Det anses for best practice inden for innovation ikke at forkaste fremkomne idéer, men at beholde dem. Det er muligt, at nogle af idéerne kan skabe værdi senere, eller i andre sammenhænge. 2 ANALYSEDELEN AF FORUNDERSØGELSEN 2.1 Interessentanalysen Hensigten med interessentanalysen var at få overblik over de mange og forskelligartede myndigheder, kommuner, læreranstalter, virksomheder og personer, som kunne tænkes at arbejde videre med den overordnede problemstilling: At bidrage til at opfylde visionerne i retning mod en mere bæredygtig håndtering af overskudsjord og se muligheder i jord som en ressource i stedet for et affaldsprodukt. Interessentanalysen blev løbende udbygget. Indledningsvist brugte vi mange ressourcer på at kortlægge interessenterne sammen med Region Hovedstaden, og når vi talte med interessenterne, spurgte vi også ind til, om de kunne komme på andre vigtige aktører. Senere i forløbet under møderne med interessenterne spurgte vi også ofte ind til vigtige ressourcepersoner - hvem skal vi huske at invitere? Interessentanalysen var sammen med de tættere kontakter senere i forløbet basis for udvælgelsen af deltagerne til arrangementet den 9. juni

7 Side Interviewundersøgelsen På baggrund af interessentanalysen blev der foretaget en lang række telefoninterviews, som dækkede en bred palet af alle interessenterne. Regionen blev tidligt i forløbet præsenteret for de spørgsmål og den introduktion, som blev anvendt. Undervejs blev det opdaget, at telefonisk kontakt var bedre til at indkredse de rigtige personer end at få dem til at være innovative. Der blev derfor sadlet om, og udvalgte personer, bl.a. fundet via telefoninterviews, blev inviteret til workshops i stedet. 2.3 Status på lovgivningen Den planlagte status blev tidligt i forløbet opgivet til fordel for fremsøgning af ildsjæle og projektidéer. I stedet blev love og regler diskuteret med interessenterne ved møder og workshops. Der var mange forslag til forbedringer ikke mindst fra entreprenører, rådgivere og myndigheder (se projektidékataloget). Følgende love og regler blev diskuteret: Jordflytningsbekendtgørelsen Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse, Miljøstyrelsen 8. oktober 2007 Jordforureningsloven Restproduktbekendtgørelsen Cirkulære om asfalt Affaldsbekendtgørelsen EU-Direktiv (under udarbejdelse) Sjællandsvejledningen Miljøbeskyttelsesloven Råstofloven Planloven 2.4 Perspektivering af jordstrømme i hovedstadsregionen Den planlagte dataindsamling blev tidligt i forløbet opgivet til fordel for fremsøgning af ildsjæle og projektidéer. Miljøstyrelsens rapport Jordstrømme i Danmark (Miljørapport nr. 886, 2004) redegjorde for mængden af overskudsjord fra bygge/anlægsprojekter og oprydning af forureninger samt kapaciteten for bortskaffelse af overskudsjord. I forbindelse med forprojektet havde Region Hovedstaden og rådgiveren forventninger om, at Miljøstyrelsen ville opdatere rapporten, men da rapporten blev offentliggjort i april 2011, viste det sig, at den var betydeligt mere snæver i sit emne: Opgørelse over private bygherrers oprensning af kraftig forurenet jord (Miljøprojekt nr. 1363, 2011), og dermed ikke kunne bruges.

8 Side 7 Der var behov for perspektivering af jordstrømmene, så denne blev i stedet aftalt dækket af Jens Nejrup fra Center for Miljø Københavns Kommune og Caroline Hejlesen fra Vejdirektoratet ved Region Hovedstadens arrangement den 9. juni. De to repræsenterer to store aktører inden for jordhåndtering i regionen. Af Vejdirektoratets præsentation fremgår bl.a. råstofforbruget ved anlæggelse af statsvejene i Region Hovedstaden og data for produktion af råstoffer samt det skønnede råstofforbrug Tallene dækker snævert statsvejene. Til gengæld indeholder de både en underopdeling i forskellige kvaliteter af råstoffer, og ikke mindst erfaringstal for realiserede besparelser på anlægsprojekterne, når minimering af overskudsjord og behov for råstoffer tilstræbes. Af tallene fra Københavns kommune fremgår det, at der håndteres ca. 1 mio. ton forurenet jord om året. Mere end 90 % af den forurenede jord deponeres (genanvendes). Under 10 % renses og efter rensning deponeres hovedparten af denne. Dertil kommer ca. 1 mio. ton ren jord om året som anvendes til støjvolde, opfyldning af råstofgrave, afdækning af depoter mm. Hovedparten af den forurenede jord opstår og deponeres i København.. Hovedparten af den rene jord opstår i København, men transporteres ud af byen 2.5 Undersøgelse af plangrundlaget for jorddeponering og genanvendelse Oprindeligt var der planlagt en undersøgelse af modtagelsesfaciliteter for overskudsjord. Formålet var at skaffe oplysninger om eksisterende og planlagte jorddepoter og jordbehandlingsanlæg Rundringningen og arbejdet blev nedprioriteret til fordel for arbejdet med at identificere projektideer, og de interessenter der kunne tænkes at ville drive projekterne videre. 2.6 Praksis i kommunerne Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden er blevet kontaktet via møder i eksisterende kommunale netværk. Flere af diskussionerne gik på tidsbesparende foranstaltninger, da tid ofte er afgørende i forbindelse med håndtering af overskudsjord. Kommunerne ønsker sig redskaber til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det kan f.eks. være standardiserede krav til brug af forskellige typer jord i stil med kravene til restprodukter og fælles database/hjemmesider med oplysninger om modtageanlæg (projektidékataloget nr. 3.4 ). Derudover er kommunerne kommet med flere andre forslag om håndtering af overskudsjord i Projektidékataloget, f.eks. kommunale jordplaner (nr. 2.15), hvor kommunerne planlægger, hvordan overskudsjord skal håndteres i egen kommune.

9 Side 8 Blandt sagsbehandlerne var der gode erfaringer med eksisterende digitale forvaltningssystemer, og systemerne kan med fordel udbygges til en egentlig IT/GIS platform. Ud over ressourcebesparelser vil det kunne give en mere ensartet og korrekt forvaltning og ligeledes mindske betydningen af administrative grænser, hvor der i dag kan blive forvaltet forskelligt og uhensigtsmæssigt i forhold til f.eks. at mindske transportafstande. 3 BESKRIVELSE AF HOVEDELEMENTERNE I PROCESSEN OG LÆRING 3.1 Opstarts workshop afklaring af succeskriterier og forventninger Projektet blev startet op med en workshop, som deltagerne fra regionens projektledelse og rådgiver brugte til at forstå og afklare forventninger og succeskriterier for Region Hovedstadens forprojekt (resumeret i slide 3 i Bilag 4). Herefter indledte rådgiver arbejdet med interessentanalyse og interviewundersøgelse og påbegyndte arbejdet med at gøre status over lovgivningen, perspektivering af jordstrømme, praksis i kommunerne og undersøgelse af det nuværende plangrundlag. Det indledende analysearbejde var krævende, og efter et par måneder stod det klart, at der var faldende udbytte ved telefoninterviewene i forhold til de anvendte timer. Analysearbejdet bidrog kun i begrænset omgang med ny viden eller mobiliserede målgruppen af interessenter. Ved et statusmøde den 9. februar 2011 blev det besluttet at lægge mere vægt og flytte flere ressourcer til proces og til mobilisering af interessenterne: Mere vægt på udfordringerne, på udvikling og innovation Mere erhvervsvinkel, kontakt og deltagelse af erhvervslivet Mere vægt på interessentanalysen, udfordring af interessenterne Flere gå-hjem-møder Mindre vægt på absolut dækning af kommunerne, færre interviews Mindre vægt på analysedelen: Mindre om forvaltningspraksis, jura og status og perspektivering af jordstrømme Efterfølgende blev det på evalueringsmødet den 22. juni diskuteret, at rådgiver i de første måneder havde brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på de indledende analyser snarere end på det egentlige formål, mobiliseringen af ildsjæle omkring bæredygtige projektidéer og tiltag. Justeringen i retning af mere proces kunne have været foretaget tidligere. Region Hovedstaden og rådgiveren er enige om, at det havde været berettiget og nyttigt at tage emnet op tidligere og forlange en Time Out. Når nogen af projektets parter fornemmer, at der er behov for justering, er det både lovligt og væsentligt at bede om et møde. Det er væsentlig læring til de næste projekter.

10 Side Udviklingen fra gå hjem møder til forberedende innovationsworkshops Der var forudset at mobilisere interessenter gennem 2-5 gå hjem møder efter fyraften. Det viste sig imidlertid i løbet af interviewfasen at både kompleksiteten i problemstillingerne og mængden af meget forskellige interessenter gjorde det uhensigtsmæssigt at anvende denne form for fora til idégenerering og bearbejdelse af problemstillinger. I stedet udviklede vi to alternative måder at mødes på, hvor vi fik adgang til mere blandede og forskelligartede interessenter og også arbejdede mere målrettet med de mest dedikerede personer i forhold til problemstillingerne. I første omgang bad vi om lov til at komme på dagsordenen 1-1/2 time, når der alligevel var møde i et af de kommunale miljøsamarbejder i Region Hovedstaden. På den måde kunne vi trække på ressourcepersoner, som i det daglige i kommunerne arbejder med at administrere jordstrømmene. Vi kunne informere om forprojektet og visionerne, og vi fik bearbejdet og genereret projektidéer ud fra de tidlige versioner af Mind Map. Vi afholdt 2 af disse møder, hvor i alt ca. 30 miljømedarbejdere udviste stor og konstruktiv interesse for problemstillingerne. Samtidigt fik vi identificeret mulige ildsjæle og nogle af dem, som senere deltog i seminar og workshops den 9. juni. Møderne med de kommunale miljøsamarbejder var gode og effektive, både til deling af information om forprojektet og idégenerering. Den anden type møder, som viste sig effektive, var halvdags tematiske innovations workshops. De blev tilrettelagt efter grundprincipperne for god innovation: Saml personer med forskelligartet baggrund, køn og alder omkring et emne af fælles interesse, bryd med de vanlige rammer og sæt gruppen under tidspres. Vi sammensatte 5 grupper med mellem 5 og 12 ressourcepersoner omkring de forskellige emnekredse. Rådgiver bragte en erfaren procesfacilitator i spil og anvendte seancerne til at få bearbejdet problemstillingerne, dele viden og lade deltagerne inspirere hinanden ved at tilbyde uvante perspektiver og en anderledes arbejdsform. Det blev til 3 workshops, hvor mange af projektidéerne i det senere projektidékatalog blev undfanget og bearbejdet konstruktivt. Det krævede mange timers forberedelse, men det var bemærkelsesværdigt og positivt overraskende, hvor velvilligt de inviterede ressourcepersoner stillede op og stillede deres tid og viden til rådighed. Mange af de samme personer deltog den 9. juni og følger fortsat Region Hovedstadens videre arbejde med at realisere visionerne. Der er mange, der har interesse i og har en mening om, hvordan vi i fremtiden kunne planlægge og håndtere overskudsjord. Der er meget engagement, som udgør et godt potentiale for forandringsprocesser. De forberedende workshops, med vægt på proces og innovation inden for hver af de identificerede emnekredse, var en god og effektiv måde at mobilisere interessenter og samtidigt få genereret og bearbejdet projektidéer. Disse arbejdsformer vil med fordel kunne anvendes i det videre forløb.

11 Side Tilrettelæggelse og proces ved seminaret og workshoppen den 9. juni Ved de sidste forberedende innovationsworkshops i april og maj blev deltagerne afslutningsvist bedt om at komme med ideer til, hvordan arrangementet den 9. juni kunne se ud. Hvad skulle der være på programmet den dag, for at de ville vælge at bruge en hel dag på netop dette seminar? Efterhånden som udformningen af programmet tog form, så blev de næste workshopdeltagere også bedt om at kommentere på de fremkomne emner og muligheder. På den måde søgte Region Hovedstaden at sikre, at de inviterede valgte at prioritere dagen til at arbejde videre med problemstillingerne. Der blev sendt ca. 80 personlige invitationer ud pr. , og 55 mødte op på dagen. Der kom en del afbud fra deltagere, som beklagede, at de var forhindret på grund af andre arrangementer eller udlandsrejse. Disse interessenter er fortsat en vigtig del af ressourcebasen i Region Hovedstadens videre arbejde. Bruttolisten over inviterede omfatter yderligere ca. 20 personer, eksempelvis i kategorien ildsjæle, eller inviterede med særligt relevante roller, som eksempelvis ressourcepersoner fra Innovationsnetværket for Miljøteknologi. Bruttolisten af personer kan med fordel inviteres med ved den fremtidige opfølgning. Det skønnes på den baggrund, at den anvendte procestilgang har fungeret efter hensigten. Det er lykkedes at identificere og mobilisere mulige ildsjæle og projektdeltagere med potentiale for at tage ejerskab af de udviklede projektideer. Der er fortsat ting, der kan forhindre forprojektet i, at komme nærmere opfyldelsen af visionerne. Flere af interessenterne har peget på, at det skal afklares, hvordan de kan opnå medfinansiering fra Region Hovedstaden. Det skal gøres langt mere konkret og operationelt, som det også blev fremhævet ved det afsluttende evalueringsmøde. Det nævnes også, at Region Hovedstaden med fordel kan overveje seed money til opstart af de mest lovende projekter - for at udnytte det momentum som forprojektet har afstedkommet. 4 AFRUNDING OG REFLEKSION OMKRING DET VIDERE ARBEJDE Bearbejdningen af problemstillingerne sammen med de mange engagerede mennesker har undervejs givet anledning til refleksion omkring emnet. Overvejelser som måske ikke er adresseret direkte i projektidékataloget, men som måske er vigtige for visionerne. Punkterne blev vendt under overskriften Eftertanker ved evalueringsmødet den 22. juni, og de er medtaget i den afsluttende PowerPoint præsentation. Det vil være nyttigt for arbejdet med at virkeliggøre visionerne, at Region Hovedstaden fortsætter med at dele viden og fastholde det moment, som er opbygget i forprojektet, f.eks gennem præsentationer på seminarer og konferencer, og igennem artikelskrivning i relevante medier.

12 Side Der flyttes meget store mængder overskudsjord Det er store mængder jord og råstoffer, der flyttes uden at samfundet har overblik over udbud og efterspørgsel af materialer. Af præsentationen fra Københavns Kommune fremgik det, at der alene i Københavns Kommune årligt kører i størrelsesordenen vognlæs jord rundt på vejene, hver med tons jord. Hertil kommer, at metroprojektet hvert år i de kommende år vil bidrage med ekstra vognlæs. Enhver reduktion i mængderne af overskudsjord, der skal flyttes, vil have positive indvirkninger i form af færre lastvogne på vejene, mindre partikelforurening, støj, kvælstofudledning og færre dræbte i trafikken. I det videre forløb kan det overvejes at prioritere dette emne, herunder forsøge at få problemstillingerne integreret i klimaprojekter eller projekter omkring trafiksikkerhed eller sundhed. 4.2 Planlægning og rettidig omhu kan reducere behovet for transport og råstoffer Vejdirektoratet kunne dokumentere, at råstofforbruget ved et konkret motorvejsprojekt i designfasen og ved anvendelse af kalkstabilisering kunne reduceres med 30-40%, med efterfølgende besparelser på både bortskaffelse af overskudsjord og tilkørsel af nye byggematerialer (hvor lastvognene ofte kører tomme den ene vej). Vejdirektoratet ligger inde med betydelig viden og erfaringer. Vejdirektoratet og Banedanmark er betydningsfulde aktører i Region Hovedstaden Tidligere har Banedanmarks praksis for jordhåndtering primært været kartering af jord i mellemdepot og efterfølgende bortskaffelse til godkendt modtager. I de senere år har man dog fået øget fokus på at minimere jordmængderne, som bortskaffes til godkendt modtager, bl.a. ved at forklassificere med henblik på at kunne genanvende overskudsjord indenfor projekterne til f.eks. terrænregulering eller ved ændring i anlægsmetoder, således at mængderne af opgravet jord minimeres Der er eksempler på godt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Banedanmark, eksempelvis omkring jernbaneudvidelsen København - Ringsted, hvor de to aktører arbejder sammen. Det er ofte rådgiverne, der er placeret så de kan se muligheder, og som assisterer parterne i at udveksle erfaringer. Det er generelt indtrykket at der fortsat er stort potentiale i at indsamle og systematisk anvende positive erfaringer, både internt hos aktørerne og mellem dem. Københavns Kommune planlægger i nogen grad deres jordstrømme, men flere af ressourcepersonerne i de omkringliggende kommuner peger på, at der er langt mellem dem, der planlægger og udbyder projekter, og dem der senere ender med at forvalte den overskudsjord, som projekterne genererer. Der er meget få alternativer sent i planforløbet. Kommunerne efterlyser generelt mulighed for videndeling.

13 Side 12 Eksemplerne fra Vejdirektoratet og erfaringer fra Holland indikerer, at en væsentlig del af transporten af overskudsjord og råstoffer kan undgås ved rettidig planlægning. Også uden at projekterne bliver dyrere. Den hollandske repræsentant for en privat jordbørs og medlem af brancheforeningen for offentlige og private jordbørser mente ikke, at det gjorde projekterne dyrere at stille krav om 100 % indbygning og genanvendelse. Det er ikke sikkert, at erfaringerne kan overføres, men det er måske værd at undersøge nærmere. Den private sektor efterlyser konkrete vejledninger og bekendtgørelser omkring anvendelsen af kalkstabilisering, og det er medtaget som en af de konkrete projektidéer, men der er flere muligheder, der kunne afsøges. Københavns Kommune redegjorde for, at det er de mange små byggepladser, som genererer den store mængde overskudsjord. Samtidig nævner flere interessenter, at det måske er her, der tænkes mindst på indbygning og genanvendelse. Ifølge flere af de deltagende landskabsarkitekter kunne der være et uudnyttet potentiale for at reducere mængderne af overskudsjord ved at tænke minimering, indbygning og genanvendelse ind tidligt i forløbene. 4.3 Regelsættet understøtter ikke i dag en udvikling i retning af bæredygtig forvaltning af overskudsjord På mødet den 9. juni blev det bekræftet, at forvaltningen af regelsættet omkring overskudsjord sker indenfor reglerne, der dog administreres varierende fra kommune til kommune - og i et vist omfang uden overvejelser i retning af bæredygtighed. Fire citaterne fra forprojektet er måske beskrivende for situationen: Regelsættet er blevet alt for indviklet og håndteres meget forskelligartet, det er blevet meget besværligt at flytte jord, der bliver flyttet rigtig meget jord uden det har en gavnlig effekt på miljøet, og jomfruelig jord er alt for billig. Det kunne overvejes at opstille nogle overordnede målsætninger, som fokuserede på reduktion af jord- og råstofstrømme. Flere interessenter foreslog, at man kunne undersøge og afprøve målsætninger, principper og teknikker i forbindelse med et stort anlægsprojekt i regionen. Måske kan principperne for måden vi ser på affald inspirere? Reducer - Forsøg grundlæggende at minimere mængderne af affald/overskudsjord ved kilden, undgå om muligt at det overhovedet bliver skabt Genbrug - Affald/overskudsjord, som ikke kan undgås, skal så vidt det er praktisk muligt genbruges Deponer Restprodukterne skal opbevares forsvarligt Som kommentar til at ren jord er for billig fik vi den samme kommentar Innovationsnetværket for Miljøteknologi og repræsentanten fra den hollandske brancheforening for jordbørser: I har brug for at overveje om I kan tage innovationsfremmende regulering i brug.