REFERAT 10/ : REFERAT 10/ : DAGSORDENEN 1. REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 16. DECEMBER

Transkript

1 REFERAT 10/ : REFERAT 10/ : Møde i Det Særlige Bygningssyn den 10. februar 2005 Fra Bygningssynet deltog: arkitekt Poul Ingemann, fagleder, advokat Jette Bøgeby, arkitekt m.a.a. Johan Fogh, museumsdirektør Carsten U. Larsen, museumsleder, cand.mag. Liselotte Mygh, borgmester Johannes Stensgaard og arkitekt m.a.a. Lone Wiggers. Afbud fra: professor, arkitekt m.a.a. Gregers Algreen-Ussing, udviklingschef, arkitekt m.a.a. Freddy Avnby, museumsleder, mag.art. Lene Floris, civiløkonom Birthe Iuel og stadsingeniør Erik Rasmussen. Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef, arkitekt m.a.a. Sven Koefoed-Hansen, sekretær Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet. DAGSORDENEN 1. REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 16. DECEMBER 2004 Der var ingen bemærkninger til referatet. 2. MEDDELELSER GENTOFTE KOMMUNEATLAS Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen den 24. januar 2005 offentliggjorde "Gentofte Atlas over bygninger og bymiljøer", som efterfølgende er sendt til Bygningssynets medlemmer. VERDENSARVSFOLDERE Sven Koefoed-Hansen oplyste endvidere, at Kulturarvsstyrelsen i januar 2005 har udgivet tre foldere om de danske bygninger og monumenter, der er på UNESCO's Verdensarvsliste. Det drejer sig om Kronborg, Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne. Folderne blev uddelt på mødet. KULTURARVSSTYRELSENS STØTTEORDNING TIL BYGNINGSKULTURELLE PROJEKTER Sven Koefoed-Hansen orienterede om Kulturarvsstyrelsens støtteordning til bygningskulturelle projekter. En folder om støtteordningen blev uddelt på mødet. RESTAURERINGSSEMINAR Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Kulturarvsstyrelsens og arkitektskolernes årlige restaureringsseminar i år blev afholdt den 3. februar 2005 i Århus. Seminaret med titlen "mellem kulturarvsviden og arkitektonisk kreativitet" var i år tilrettelagt af arkitektskolerne. 3. FREDNINGSSAGER 3.1 STRØMMEN STATION, STRØMMEN 32, RANDERS ( / , forelagt af Eske Møller) Det Særlig Bygningssyn finder, at Strømmen Station (1905 af Heinrich Wenck) bestående af stationsbygning, pakhus og perron har såvel de arkitektoniske som de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Stationen er et flot og velbevaret eksempel på dansk stationsbyggeri fra jernbanens storhedstid. Det monumentale hus udtrykker en sikker arkitektonisk bearbejdning i de mange gedigne håndværksmæssige detaljer. Stationen er en god og værdig repræsentant for den

2 nationalromantiske arkitektur, som var fremherskende omkring århundredskiftet. Den har desuden stor kulturhistorisk fortælleværdi, idet stationen er et meget synligt og let aflæseligt vidnesbyrd fra den infrastrukturelle udvikling, der skete i Danmark under industrialiseringen. Anlæggelsen af de store jernbanestrækninger og de mange små landbaner har været afgørende for landets industrielle udvikling. Stationens bærende fredningsværdier knytter sig især til arkitektens brug af gedigne, hovedsageligt danske byggematerialer og bearbejdningen heraf. De røde mursten med mange detaljer i det blanke murværk, klinkegulvene, de fine stenhugningsarbejder, snedkerdetaljerne i døre, vinduer, trapper, lofter og paneler, tømmerkonstruktionerne med blandt andet udsmykkede kviste og den bæverhaleformede skiferbelægning. Bygningens stadig intakte planløsning og rumstruktur er ligeledes blandt husets bærende fredningsværdier. Desuden er stationsbygningens sammenhæng med perron og pakhus en væsentlig faktor for det samlede kompleks. Det Særlige Bygningssyn skal opfordre til, at der ved en kommende udskiftning af inventaret i de to nyindrettede køkkener og badeværelset på 1. sal tilstræbes en bedre tilpasset arkitektur, som matcher resten af husets interiører. Desuden bør pakhusets ydre retableres ved en kommende istandsættelse, hvilket bl.a. indebærer retablering af døre, porte og vinduer. 3.2 KLUBHUSET, ENGVEJ 19, SKIVE ( / , forelagt af Hannelene Toft Jensen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at det røde klubhus, Engvej 19, Skive Kommune, har de særlige kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Arkitektonisk har bygningen en noget uegal udformning, der i sin sammensathed med forskellige døre, porte og vinduer samt den manglende arkitektoniske bearbejdning af bagsiden adskiller sig væsentligt fra periodens bedste træbygninger. Hertil kommer, at inddækningen fra 1950'erne af den åbne balkon svækker bygningens arkitektoniske udtryk både ude og inde. Kulturhistorisk har klubhuset stor betydning for lokalområdet som fortællingen om den tidlige interesse på egnen for sportslivet. Det er derimod ikke Bygningssynets vurdering, at klubhuset på nationalt plan har tilstrækkelig kulturhistorisk udsagnskraft. Det røde klubhus er imidlertid et fint eksempel på et tidligt lokalt engagement i såvel sports- som foreningslivet og har som sådan stor betydning og herunder høj bevaringsværdi for lokalområdet. Bygningssynet noterer sig med tilfredshed den nye, fine placering i Krabbesholms Skov og den planlagte renovering og de nye funktioner, der vil give det røde klubhus et nyt liv. 4. LISTE OVER INDKOMNE OPHÆVELSESSAGER I PERIODEN 1. DECEMBER 2004 TIL 1. FEBRUAR 2005 Listen over indkomne ophævelsessager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet. 5. OPHÆVELSESSAGER 5.1 LAKSEGADE 20 A-F, KØBENHAVN ( / , forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at etageejendommen Laksegade 20 A-F, bestående af de tre forhuse mod Dybensgade (1797, fredet i 1976), de to forhuse mod Nikolajgade hhv af Jens Dahl og , begge fredet i 1959, og de to forhuse mod Laksegade (hhv af Jacob Lynge samt 1792, ombygget i 1850'erne og begge fredet i 1959) ud fra en aktuel, samlet vurdering har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. Den tidligere B-fredede ejendom er kraftigt ombygget som følge af en gennemgribende renovering i og har karakter af en i fredningsmæssig sammenhæng uinteressant rekonstruktion, hvor kun dele af ejendomskarréens facader er bevaret. Således er facaderne mod Bremerholm nyopført på baggrund af ældre fotografier, ejendommens port og samtlige vinduer er blevet udskiftet med glasdøre og termovinduer, og det centrale gårdrum har ny belægning, nye cykelramper og nye trappepartier. Hertil kommer, at al oprindelig "indmad" er fjernet, og ejendommen nyindrettet på en måde, der synes fremmed for det oprindelige udtryk: etageadskillelserne er således udskiftet med betondæk, trapperne er betontrapper, der er isat glaselevatorer og glatte entrédøre, og alle ejendommens ca. 50 lejligheder har moderne planløsninger og overflader uden spor af den oprindelige indretning. Bygningssynet finder på denne baggrund, at fredningen bør ophæves.

3 5.2 KORDILGADE 8, KALUNDBORG ( / , forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (ca. 1700, ombygget 1812 og senere, fredet i 1986) samt gårdspladsens brolægning i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde, at den eksisterende fredning opretholdes. Ejendommen fremstår i såvel det ydre som i det indre væsentligt ombygget og på en måde, som er fremmed i forhold til det oprindelige, arkitektoniske udtryk. Således har man i facaden udskiftet stueetagens vinduer med store butiksvinduer, og i de øvre etager har man isat brede trefags vinduer på tværs af fagene, foruden at man på gårdsiden har tilmuret den oprindelige svale og ydermere "sløret" dens eksistens ved i den underste etage at udbygge facaden med et udskud. Hertil kommer, at man i det indre har ryddet stueetagens oprindelige indretning og i lejligheden på første sal har flyttet skillevægge og opsat flere nedhængte lofter. Det Særlige Bygningssyn finder på den baggrund ikke, at en retablering af huset vil være meningsfuld i den konkrete sag, idet en genskabelse vil medføre en meget stor materialeudskiftning, og Bygningssynet skal derfor anbefale, at fredningen ophæves. 6A. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. OKTOBER TIL 14. NOVEMBER 2004 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sag: 25. oktober 2004, "Østermarie Station", Godthåbsvej 59, Allinge-Gudhjem Kommune, Bornholms Regionskommune. Ændring af grundplan, indretning af keramikværksted, nedrivning af vægge. Poul Ingemann ønskede at blive orienteret nærmere om sagen på næste Bygningssynsmøde. 6B. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. NOVEMBER TIL 14. DECEMBER 2004 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sag: 10. december 2004, "Apoteket", Storegade 48, Stege, Møn Kommune, Storstrøms Amt. Ombygning og ommøblering af Stege Apotek. På forespørgsel fra Liselotte Mygh oplyser Torben Olesen, at der er tale om indsætning af nyt apotekerinventar samt etablering af en større døråbning. Der gives tilladelse til projektet. 14. december 2004, "Københavns Hovedbanegård", Bernstorffsgade 10-22, Københavns Kommune. Opsætning af 3 mobilantenner. Carsten U. Larsen ønskede at blive orienteret nærmere om sagen på næste Bygningssynsmøde. 6C. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. DECEMBER 2004 TIL 14. JANUAR 2005 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet. 7. BYGGESAGER 7.1 MUNKEGÅRDSSKOLEN, VANGEDEVEJ 178, GENTOFTE ( / , forelagt af Mogens Morgen) Bygningssynet er grundlæggende positivt indstillet over for hovedanslaget i det fremsendte projekt vedrørende det fredede bygningsværk, Munkegårdsskolen af professor, arkitekt m.a.a. Arne Jacobsen. Det fremsendte projekt tager i modsætning til tidligere fremsendte projekter vedrørende Munkegårdsskolen udgangspunkt i en kvalitativ aflæsning af Munkegårdsskolens bærende fredningsværdier og forholder sig i langt overvejende grad innovativt til Bygningssynets tidligere indstillinger vedrørende bygningen. Bygningssynet er således grundlæggende positivt indstillet over for ideen med at etablere en ny bygning placeret under den fredede skolegård, hvorved ønskerne om at ændre i de eksisterende fredede bygninger, herunder ikke mindst de centrale dele, minimeres. Samtidig etableres en klar skillelinje mellem den eksisterende, fredede skole og den nye tilbygning, hvorved der kan arbejdes i traditionen, på fredningens præmisser i den eksisterende, fredede skole over terræn og arbejdes med nye tiltag under terræn. Bygningssynet finder i forlængelse heraf, at de ansøgte bygningsændringer i den fredede bygning for størstedelens vedkommende vil kunne

4 bearbejdes til en løsning, der vil kunne gennemføres uden at anfægte de bærende fredningsværdier. Bygningssynet er således indstillet på at anbefale projektet under forudsætning af, at nedenstående punkter indarbejdes i en ny og mere detaljeret ansøgning, som Bygningssynet ønsker at få forelagt til udtalelse: Det Særlige Bygningssyn finder, at det eksisterende niveau og de eksisterende belægninger i skolegården skal bevares/rekonstrueres. Videre skal ansøgningen forholde sig til den fredede beplantning af store træer, bøgehække og græs i skolegården. Bygningssynet finder ikke den viste organiske udformning af lysgårdene forenelig med den eksisterende, fredede arkitektur og vil gerne have forelagt et nyt forslag, hvor lysgårdene udføres i en mere regulær og underspillet geometrisk form, der tilpasser sig den eksisterende arkitektur og dens rytme. Lysgårdene bør i alle tilfælde friholdes fra de eksisterende bygninger. Bygningssynet finder det vigtigt at fastholde billedet af skolen fra vest, hvor græstæppet løber helt ind til de på "bastionlignende" vis hævede bygninger. Den ansøgte trappe fra tilbygningen til fodboldbanerne bryder denne opfattelse og bør undgås eller bearbejdes, så "billedet" kan fastholdes. Bygningssynet finder, at udgangspunktet for de ønskede tiltag i de fredede gårdhaver bør være en reetablering af de oprindelige belægninger og beplantninger, hvorved gårdene efter Bygningssynets vurdering gengives en arkitektonisk robusthed, som kan tåle etableringen af de ansøgte nye 'installationer' af møbelagtig karakter. Bygningssynet er positivt indstillet over for ansøgningen om at etablere en dør mellem de viste klasselokaler, idet der her, i modsætning til tidligere ansøgninger, er tale om et klart defineret dørhul. Det er efter Bygningssynets opfattelse helt afgørende, at der er tale om døre, så den klare rumstruktur ikke svækkes. Dørhullets størrelse bør derfor minimeres og nøje tilpasses klasseværelsets rumprofil. Bygningssynet er positivt indstillet over for ansøgningen om nye døre fra gangene til gårdhaverne under forudsætning af, at de udformes i nøjagtig samme materiale og detaljering som de eksisterende. De ansøgte døre i faglokalefløjen finder Bygningssynet fejlplacerede i forhold til anlæggets øvrige døre, og Bygningssynet kan ikke anbefale disse. Bygningssynet er positivt indstillet over for etableringen af nye trapper fra gangene i den eksisterende bygning til den nye bygning, såfremt disse etableres i traditionen, altså i samme materiale og detaljering som trapperne i fagfløjen. Bygningssynet finder videre, at nye fastmonterede tilføjelser af møbelkarakter i den eksisterende bygning bør tage udgangspunkt i samme materialeholdning og detaljering som det originale inventar. Bygningssynet finder det i forlængelse heraf rigtigt, jf. de medsendte rumlige tegninger, at den fremtidige møblering tager udgangspunkt i skolens oprindelige møblering af Arne Jacobsen. Bygningssynet ønsker at få præsenteret planerne for den gennemgribende istandsættelse af bygningsanlægget, som Gentofte Kommune ifølge det fremsendte vil gennemføre. Bygningssynet skal i den sammenhæng anbefale, at der anvendes oprindelige materialer, detailudformninger og farvesætning. Bygningssynet ønsker endelig at få forelagt forslag til konstruktioner i den nye tilbygning samt beskrivelse af, hvordan den ikke ukomplicerede byggeproces tænkes udført. Afslutningsvis skal Det Særlige Bygningssyn påpege den helt unikke situation, Gentofte Kommune står i med Munkegårdsskolen som "Gesamtkunstwerk". Arkitekten Arne Jacobsen har ud over bygningen tegnet haveplanerne, faste som løse møbler og inventar, tekstiler, belysning samt andre designobjekter. Det Særlige Bygningssyn ønsker at fastholde denne særlige situation og skal henlede opmærksomheden på vigtigheden af at bevare denne helhed herunder borde og stole tegnet specifikt til skolen for eftertiden. 7.2 BROLØKKE, HEDEVEJEN 33, SYDLANGELAND ( / , forelagt af Hannelene Toft Jensen i Birte Skovs fravær) Ved sammenbygningen i 1873 af den gamle nordfløj fra 1753 og den nyere østfløj blev der indrettet en ny hovedindgang i smigfaget. Den skrå væg, som forløber parallelt med smigfaget, er med til at danne en entré med en hel speciel form. Den skrå væg udgør med sin gesims, den malede landskabsfrise, panelering m.m. en del af de bærende fredningsværdier og indgår i en arkitektonisk og tidstypisk helhed med husets øvrige interiører. Det Særlige Bygningssyn finder derfor ikke, at den kan nedrives i forbindelse med etablering af en ny trappe på dette sted. Bygningssynet stiller sig forstående over for ejerens ønske om en mere præsentabel trappe til overetagens værelser. En ny trappe kan med fordel placeres i et sekundært rum i den nye fløj. 8. ØKONOMISAGER

5 8.1 BROLØKKE, HEDEVEJEN 33, SYDLANGELAND ( / , forelagt af Hannelene Toft Jensen i Birte Skovs fravær) Broløkke står over for en omfattende og krævende istandsættelse både udvendigt og indvendigt. Det særlige Bygningssyn finder, at den første etape, der består af den udvendige restaurering af murværk, pilastre, gesimser, vinduer og den specielle hoveddør med støbejernsfyldinger er af største vigtighed for bevaring af det enestående bygningsanlæg, som længe har stået ubeboet hen. Det Særlige Bygningssyn skal derfor anbefale, at Kulturarvsstyrelsen støtter den udvendige restaurering af Broløkke med ,- kr. fordelt med ,- kr. i tilskud og ,- kr. i lån. 8.2 ØRSLEV KLOSTER, HEILSKOVVEJ 15, SKIVE ( / , forelagt af Bendt Friis) Ørslev Kloster står over for en omfattende, krævende og nødvendig istandsættelse af de smukke og meget fine stuer i østfløjen. Det Særlige Bygningssyn skal anbefale, at Kulturarvsstyrelsen støtter istandsættelsen med et tilskud på ,- kr. 9. EVENTUELT Der var intet under dette punkt.