årsmøde og gf 2011 Dansk Kiropraktor Forening

Transkript

1 årsmøde og gf BERETNING Dansk Kiropraktor Forening

2

3 DANSK KIROPRAKTOR FORENING Beretning 2011 Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamling Redaktionen er afsluttet den 28. oktober Dansk Kiropraktor Forening Side 3

4 FORORD DKF s arbejde har i årets løb først og fremmest handlet om at følge op på store resultater fra 2010, men årsresultaterne peger også fremad. De mange perspektivrige projekter fra den nye landsoverenskomst og det nye målprogram Kiropraktorerne i spil er enten blevet sat i gang eller forberedt. Vi har i år haft særligt fokus på at synliggøre kiropraktik og søge nye muligheder for samarbejde og dialog. På den indre bane har vi også opnået resultater. Vi har gennemført tiltag, som sikrer mere medlemsdemokrati, større sammenhængskraft og tilstræber bedre samspil med medlemmernes behov og ønsker. Vi finder, at årets arbejde og resultater samlet set bidrager til at løfte kiropraktorstanden og foreningen op på et højere niveau i en fortsat professionaliseringsproces. En proces, som vi påbegyndte for et par år siden, og som for alvor vil manifestere sig med resultater i den periode, vi går ind i. Vi ser frem til et spændende Her bliver et af højdepunkterne, at vi efter planen afholder en ny faglig kongres, der med en bred vifte af tilbud, trækker vores efteruddannelse og mødeaktiviteter op på et nyt niveau. Sammen med den sætter vi ud efter at arbejde med følgende fokus næste år: faglig kongres styrket efteruddannelse fokus på lobbyisme og branding politisk oprustning opstart på praksisoverenskomst 2013 nye potentialer retningslinjer og standarder kvalitet i praksis - Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, oktober Side 4 Dansk Kiropraktor Forening

5 INDHOLD FORORD 4 INDHOLD 5 1. Målprogram og politik Målprogram Udvalg vedrørende roller og opgaver Retningslinjer for rygbehandling Private sundhedsforsikringer Sundhedsstyrelsens rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn året for autorisation FORENINGENS INDRE LIV Strukturovervejelser Forberedelse af faglig kongres Medlemskommunikation KIROPRAKTOREN Kontingent og budget Valg til DKF s udvalg Samarbejdet med Kiropraktik & Sundhed Samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Samarbejde med studerende Det offentlige arbejdsmarked Beskæftigelsessituationen for kiropraktorer Ansættelsesforhold mellem kiropraktorer Kiropraktorer uden praksisoverenskomst Pension og Willis Forsikring og Codan LANDSOVERENSKOMSTEN OG SAMARBEJDET MED REGIONERNE Landsoverenskomst om kiropraktik Kliniske retningslinjer vedrørende billediagnostiske retningslinjer for bevægeapparatet Kommunikation med de alment praktiserende læger Ultralydsundersøgelser Digital røntgen og KirPACS Henvisning til CT- og MR-skanning Ventetidsregistrering Samarbejdsaftaler om brug af røntgen Kiropraktorvirksomhed i selskabsform Overenskomstens økonomi Kontrolbestemmelser Landssamarbejdsudvalget Regionale samarbejdsudvalg Praksisplaner Praksiskonsulenter UDDANNELSE 26 Dansk Kiropraktor Forening Side 5

6 4.1 Højt engagement Nyt udvalg Uddannelsesrådet Reform af turnus Klinisk Biomekanik, SDU Specialuddannelse Effektiv efteruddannelse Uddannelse i Norden Uddannelse i Europa FORSKNING OG KVALITET Kiropraktorfonden Strategisk prioritering af efteruddannelsesmidler Forsøg med kompensation til efteruddannelse SDU-professorat til David Cassidy Kiropraktorfonden uddeler internationalt stipendium Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Fonden videreudvikler KirPACS Kvalitetsaktiviteter i sigte LOVE OG REGLER Lovsamling Patientombuddet Udvidelse af mulighederne for indberetning af utilsigtede hændelser Ændring af autorisationsloven (praktisk uddannelse i udlandet) Ansvar for registrering af ødelagte journaler Journalpligt og videregivelse af helbredsoplysninger Sundhedslovens 42a (udvidet adgang til offentlige registre) EKSTERNE RELATIONER Akademikernes Centralorganisation Netværk på praksisområdet Socialt-kiropraktisk samarbejde Bevægeapparatets Årti Komitéen for Sundhedsoplysning Møde med Sundhedsforsikringsselskaberne Falck Healthcare Healthcare Danmark CopenFysio Øvrige selskaber INTERNATIONALE AKTIVITETER Nordisk Kiropraktor Råd European Chiropractors Union (ECU) World Federation of Chiropractors (WFC) CEN-standard Fédération Internationale de Chiropractique du Sport Pro Chiropractic Patients Federation Europe Støtte til WCCS 44 Side 6 Dansk Kiropraktor Forening

7 9. FAKTA OM DANSK KIROPRAKTOR FORENING Medlemmer Kontingenter Økonomi Bestyrelsen Formandsmøder med PLO og Danske Fysioterapeuter Kiropraktorkredsforeningerne (KKF) Dansk Kiropraktor Råd Klinikejerudvalget Udvalget for ansatte kiropraktorer i privat praksis Udvalget for offentligt ansatte TR struktur på SL og SDU Attest-, Forsikrings- og Tryghedsudvalget Turnusudvalget Sekretariatet Kiropraktorprisen Specialepris Æresmedlemmer 52 Dansk Kiropraktor Forening Side 7

8 1. Målprogram og politik 1.1 Målprogram Generalformsamlingen i 2010 godkendte Kiropraktorerne i spil som DKF s nye politiske målprogram for perioden Indholdet var tilvejebragt gennem en spændende, medlemsinddragende og udbytterig proces med arbejdsgruppe, topmøder og medlemshøring på KKF-generalforsamlingerne. Målprogrammet Kiropraktorerne i spil beskriver aktiviteter, som DKF vil gennemføre for at udvikle kiropraktorprofessionen i perioden Det helt overordnede mål er at geare kiropraktorprofessionen til at indtage en mere proaktiv position i sundhedsvæsenet. Kiropraktik har gennem de sidste 20 år etableret sig som en evidens- og forskningsbaseret profession i Danmark med autorisation, kandidatuddannelse samt et enestående forskningsmiljø. DKF ønsker at cementere kiropraktikkens position, men også at tage det næste ambitiøse skridt mod en højere grad af integration i det danske sundhedsvæsen. Det danske samfund står over for en række udfordringer inden for sundhedsområdet i de kommende år. Udfordringerne består blandt andet af flere kroniske patienter, flere ældre, øgede krav om kvalitet, specialisering og sammenhængende patientforløb, lægemangel, opgaveglidning og trængt økonomi. Det er DKF s opfattelse, at vi kiropraktorer med vores specialistkompetencer inden for bevægeapparatet kan bidrage til løsninger på disse udfordringer. Det kræver, at professionen geares til at indtage en frontposition i forhold til de strategier, det danske sundhedsvæsen arbejder efter i dag. En position med fokus på dokumentation, standardisering, fleksibilitet og udvikling. Målprogrammet beskriver i høj grad aktiviteter, som tilsigter at implementere disse strategier i professionen. Målprogrammet er udsendt til alle medlemmer og til en lang række samarbejdspartnere og interessenter. Målprogrammet er at finde på foreningens hjemmeside og kan også rekvireres i tryk. Målprogrammet er inddelt i fem temaer: 1. Fortsat fokus på forskning & uddannelse 2. Synlig kvalitet 3. Mere samarbejde & kommunikation 4. Integration med det øvrige sundhedsvæsen 5. Klar identitet Inden for hvert tema er der opstillet i alt 18 delmål. Der er aktiviteter, der skal udgå fra bestyrelsen, men der vil også være elementer, som kræver aktiv deltagelse og medvirken fra alle medlemmer. Bestyrelsen vil de næste fem år tilrettelægge foreningens årlige handlingsplaner for at nå målene i Kiropraktorerne i spil. Bestyrelsens strategi- og handlingsplan for indeværende år indeholder selvsagt rigtig mange elementer direkte fra målprogrammet. Sammen med kredsforeningerne har bestyrelsen drøftet, hvordan opgaverne defineres, og hvordan vi kan opstille konkrete delmål og deadlines. Allerede i 2011 er 9 af de 18 mål opstartet og enkelte allerede gennem- Side 8 Dansk Kiropraktor Forening

9 ført, så vi er godt på vej. Der vil i det fortløbende blive redegjort mere detaljeret for de samlede aktiviteter i årets løb, og her skal indledningsvis blot nævnes nogle af de vigtigste. Et spændende overenskomstresultat er, at der skal nedsættes et fælles udvalg om kiropraktorers rolle og opgaver. Kiropraktorerne i spil skal udgøre fundamentet for DKF s engagement i udvalget. Regionerne er i gang med at afklare fundamentet for deres. Det er forventningen, at det vil resultere i en række tiltag, som falder ind under de centrale temaer i Kiropraktorerne i spil omkring Mere Samarbejde & kommunikation og Integration med det øvrige sundhedsvæsen. Inden for temaet om integration er der også sket en konsolidering af forsøget med en specialuddannelse for hospitalskiropraktorer i Region Syddanmark. Den første kiropraktor har snart gennemført første fase, og den næste står klar til opstart i kulissen. I forhold til kommunikation er der i perioden taget hul på dialog med Praktiserende Lægers Organisation om en mere formaliseret kommunikation mellem læge og kiropraktor, som vi har aftalt med Danske Regioner i overenskomsten i Der er desuden startet ny dialog og samarbejde op med andre sundhedsfaglige organisationer, hvilket kan bane vej for nye konkrete samarbejdsmuligheder ude i den kiropraktiske virkelighed. Et andet bærende tema i Kiropraktorerne i spil er Synlig kvalitet. Her afventes regionernes udspil om, hvordan Den Danske Kvalitetsmodel kan implementeres i praksissektoren. Når dette er i hus, kan vi komme i gang med at udbygge det succesfulde NIP-Kiropraktik. Under dette tema hører også, at Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har færdiggjort deres retningslinjer for prolapsområdet. Det overenskomstaftalte udvalg, der skal udvikle retningslinjer for billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, er nedsat og er så småt startet sit arbejde. Inden for temaet Fortsat fokus på forskning & uddannelse er der også sket initiativer i årets løb. Kiropraktorfonden har etableret et internationalt stipendium, som styrker rekruttering af forskere. På basis af dette har fonden sammen med Syddansk Universitet finansieret et såkaldt globaliseringsprofessorat til professor, dr.med. og kiropraktor David Cassidy, som er flyttet til Danmark. Inden for efter- og videreuddannelse har Kiropraktorfonden besluttet en ny prioriteringsstrategi, som sikrer retningsbestemt faglig udvikling. Vi har også med en temadag om effektiv efteruddannelse markeret, at vi i det nye år tager fat på at afsøge, hvordan der kan gøres forsøg med en model for obligatorisk efteruddannelse. Og så har vi ikke mindst arbejdet målrettet med en turnusreform, der skal kvalitetssikre og udvikle dette vigtige år i overgangen fra teoretisk til praktisk virke. 1.2 Udvalg vedrørende roller og opgaver I indeværende overenskomstperiode er det aftalt, at DKF og Danske Regioner skal drøfte kiropraktorernes roller og opgaver i sundhedsvæsenet. Drøftelserne skal tage udgangspunkt i dels DKF s politiske målprogram, dels i et strategiarbejde om regionernes visioner for kiropraktorernes rolle og opgaver. Dansk Kiropraktor Forening Side 9

10 De danske regioner forventer at afslutte deres interne arbejde med at formulere ønsker til, hvilke roller og opgaver kiropraktorerne bør have i fremtidens sundhedsvæsen i indeværende år, således at det fælles projektarbejde om kiropraktorernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen opstartes ultimo DKF finder, at det er en rigtig spændende proces og en unik chance for at få cementeret og udviklet kiropraktorernes rolle i sundhedsvæsenet. Regionernes signaler har indledningsvist været positive. De ser os gerne i en endnu mere central rolle, og mener, at vi må kunne bruges til endnu flere spændende opgaver. De kender os om nogen og oplever, at vi som behandlergruppe udgør en fagligt velfunderet figur med kompetencer af høj kvalitet og gode resultater i patientbehandlingen. Regionerne har nedsat en intern styregruppe, hvor alle regioner er repræsenteret. Styregruppen afholdt et seminar den maj 2011 for at få input til arbejdet. Ud over den regionale styregruppe og en række yderligere repræsentanter fra hver region deltog repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Fysioterapeuter, Reumatologisk Selskab og Syddansk Universitet. DKF i rollen som festens midtpunkt deltog naturligvis også og fik mulighed for at holde et oplæg om målsætningsprogrammets ønsker og mål for fremtiden. Hovedindtrykket efter det 12 timer lange seminar er overvejende positivt. Der var gode diskussioner og lyst til at debattere på et sagligt og fagligt niveau. Alle sten blev vendt og stemningen var åben og fordomsfri. Der var mere eller mindre enighed om, at det danske sundhedsvæsen har brug for og plads til en figur, der varetager den ikkekirurgiske udredning, diagnostik og behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Drøftelserne om kiropraktorernes faglige kompetencer havde mere relation til reumatologerne og i mindre grad relation til fysioterapeuterne. En central drøftelse på seminaret var i hvilken grad reumatologer løfter eller er i stand til at løfte håndteringen af de kolde bevægeapparatslidelser, da fokus i alt overvejende grad er på de varme bevægeapparatslidelser. Det bliver en vigtig del af processen at blive klare på kiropraktorernes særlige diagnostiske og behandlingsmæssige kompetencer. Dertil kommer, at der i professionen er behov for en drøftelse af, hvilke opgaver kiropraktorerne skal varetage i fremtiden, herunder ikke mindst også hvilke opgaver, der kan/skal varetages af andre faggrupper. Endvidere tegnede de interne drøftelser mellem regionerne et billede af, at Region Syddanmark er lidt alene i front med at udnytte kiropraktorernes kompetence i sekundærsektoren. Andre regioner er fortsat skeptiske i forhold til, om kiropraktorerne kan/ skal være den faggruppe, der satses på. Det bliver derfor spændende, hvor ambitiøse de kan være i deres fælles politikformulering. DKF går en spændende brydningstid i møde, og der er rigtig gode muligheder for at flytte professionen videre ind i det integrerede sundhedsvæsen. Side 10 Dansk Kiropraktor Forening

11 1.3 Retningslinjer for rygbehandling Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner offentliggjorde i december 2010 nye retningslinjer for visitation og henvisning for visse ryglidelser (diskusprolapser, isolerede lændesmerter, som skønnes betinget af degenerative forandringer, samt spinalstenose) for at reducere antallet af rygoperationer. Retningslinjerne er udarbejdet af en faglig arbejdsgruppe ledet af lægelig direktør Hans Christian Thyregod, Sygehus Lillebælt, som også sidder i Uddannelsesrådet for kiropraktorers turnustjeneste. DKF mener, at retningslinjerne er fagligt fornuftige. Og det er også meget tilfredsstillende, at kiropraktorer er skrevet ind som en behandlergruppe, der på niveau med de praktiserende læger har den første kontakt til de patienter, retningslinjerne angår. DKF har i en lang række sammenhænge opfordret regionerne til at igangsætte initiativer, der udmønter de faglige retningslinjer og vil intensivere dette med input fra DSKKB s retningslinjer for kiropraktisk behandling af lumbale prolapser. 1.4 Private sundhedsforsikringer DKF har i 2011 gennemført en møderække med de største aktører på pensions- og forsikringsområdet, der gør brug af kiropraktorer. Formålet er på kort sigt at udbrede selskabernes kendskab til kiropraktik, så kiropraktisk behandling indarbejdes som tilbud i sundhedsforsikringsordningerne på relevante vilkår. Derudover er der behov for at højne selskabernes vidensniveau, så de ikke, som led i en helbredsmæssig vurdering af om deres forsikringskunder har en kronisk lidelse, tillægger tidligere kiropraktisk behandling overdreven betydning. DKF fremfører i øvrigt følgende holdninger: 1. Begrænsninger i hvilke kiropraktorer, slutkunderne må benytte, er ikke hensigtsmæssige 2. Sygesikringssystemets ydelser er en meningsfyldt måde at definere kiropraktisk behandling på, og det er et system, som langt hovedparten af kiropraktorerne benytter 3. Indskrænkningen i brug af ydelser inden for sygesikringssystemet udfordrer kiropraktorernes behandlingsplanlægning og dialog med patienterne. Der er ikke i dag data på, hvor mange personer, der modtager tilskud til kiropraktik gennem en sundhedsforsikring, og selskabernes udgifter til kiropraktik er heller ikke tilgængelige. Men det er overvejende sandsynligt, at sundhedsforsikringsordningerne fortsat vil være og formentlig vil blive endnu mere interessante for kiropraktorerne og de øvrige sundhedsprofessioner, idet det offentlige sundhedsvæsen næppe kan blive ved med at honorere befolkningens efterspørgsel efter sundhedsydelser. Omvendt udfordrer forsikringsprodukterne den måde, vi er vant til at modtage og håndtere vores patienter på i primær praksis. Der skydes mellemled ind i form af forskellige operatører, og der er forskellige Dansk Kiropraktor Forening Side 11

12 begrænsninger i antallet af behandlinger med forsikringsdækning. Det har tidligere og igen i år medført diskussioner med synspunkter, der spænder mellem dem, som mener, at DKF skal bringe sådanne ordninger til ophør, og/eller at medlemskab af DKF er uforeneligt med indgåelse af sådanne samarbejdsaftaler og så dem, der på den anden side ser det som en oplagt mulighed for at udvide patienternes adgang til kiropraktisk behand-ling. Bestyrelsen er at finde et sted derimellem. Som vi skrev i beretningen vedtaget på generalforsamlingen i 2010, er det fortsat DKF s strategi at følge udviklingen tæt og indgå i konstruktiv dialog med såvel forsikringsselskaberne som de forskellige sundhedsudbydere. Målet er at sikre, at kvaliteten af tilbuddene er i orden, og at der er ordentlige vilkår og rammer for de kiropraktorer, der deltager i private sundheds- og virksomhedsordninger, enten direkte som leverandør af ydelser til forsikringskunder eller som en samarbejdspartner/ ansat hos en af sundhedsudbyderne. I forhold til mellemleddene har vi en lang tradition for dialog med FHC, og det er det samme vi har valgt i forhold til CopenFysio og øvrige aktører. Her forsøger vi at sikre, at aftalerne er så lidt restriktive som muligt, og vi anbefaler, at de ikke udelukker klinikker i deres netværk. Vi fremfører også, at kiropraktorerne bør aflønnes for den tid og de omkostninger, som følger af at indgå i samarbejdet, herunder udfærdigelse af statusrapporter og likviditetstab. Sundhedsudbydernes krav om brug af egne journalsystemer har ført til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om lovligheden af de forskellige systemer. Styrelsen er i færd med at revidere journalbekendtgørelsen bl.a. med henblik på at åbne mere op for fællesjournaler mellem autoriserede sundhedspersoner. DKF s dialog og samarbejde med de forskellige forsikrings- og sundhedsudbydere er nærmere beskrevet i afsnit Ved beretningens deadline har den nyvalgte regering indskrevet et stop for fradrag for sundhedsforsikringer. Der er endnu ikke fremsat konkret lovforslag/ændringer, så det er endnu for tidligt at gisne om, hvad dette vil betyde for ordningernes udbredelse og anvendelse, men DKF vil selvsagt følge området meget nøje. 1.5 Sundhedsstyrelsens rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december 2010 en vejledning til sundhedsplejersker vedrørende kiropraktisk behandling af spædbørn. Vejledningen indeholdt to udsagn, som efter DKF s opfattelse kunne skabe usikkerhed om kiropraktorers ansvar og roller, nemlig 1) at kiropraktorer ikke må vurdere barnets generelle sundhedstilstand, og 2) at sundhedsplejersker bør rådgive forældre om at lade barnet tilse af en praktiserende læge, inden de henvender sig til en kiropraktor. DKF foreslog Sundhedsstyrelsen en drøftelse af en præcisering eller muligheden for en nuancering af rådgivningen i notatet af 1. december Sundhedsstyrelsen har i brev af den 9. august 2011 meddelt, at styrelsen skal beklage den anvendte formu- Side 12 Dansk Kiropraktor Forening

13 lering i notatet af den 1. december 2010 til sundhedsplejerskerne: Kiropraktorer må derfor ikke vurdere barnets generelle sundhedstilstand og varetage opgaver, der relaterer sig hertil. Sundhedsstyrelsen er enig i, at formuleringen godt kan misforstås. Udsagnet er derfor ændret til: Det understreges endvidere, at kiropraktorer ikke varetager barnets generelle sundhedstilstand. For så vidt angår det andet forhold, anfører Sundhedsstyrelsen, at spædbørnskolik er en udelukkelsesdiagnose. Omend sundhedsplejersker har specialviden om spædbørn, er de ikke uddannede til at diagnosticere andre mulige lidelser, der kan ligge til grund for spædbørns gråd. Derfor er det præciseret i notatet, at de skal henvise til læger først, der som følge af deres uddannelse er oplært i at diagnosticere, herunder udelukke andre sygdomme end eventul biomekanisk funktionsforstyrrelse. Det anføres videre, at dette udsagn derfor er en beskyttelse af barnet med henblik på at forebygge forsinkelse af evt. diagnose med en eventuel forsinket behandling til følge. En sundhedsplejerske er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke, og det kan være en skærpende omstændighed, hvis en sundhedsplejerske henviser til forkert behandling, uden først at have konfereret barnets tilstand med en læge. forbindelse med forpligtelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. I det praktiske liv ude i klinikkerne er det vigtigt, at der er et smidigt samarbejde faggrupperne imellem. DKF vil derfor undersøge mulighederne for at skabe en alliance til Dansk Sygepleje Råd, for herigennem at skabe en mere pragmatisk tilgang til samarbejdet mellem sundhedsplejersker og kiropraktorer om (spæd)børn, end den meget formaljuridiske synsvinkel Sundhedsstyrelsen anlægger året for autorisation Det er i år 20 år siden, autorisationen blev vedtaget, og det står som en af de helt store milepæle på kiropraktorernes vej ind i det etablerede sundhedsvæsen. Jubilæet blev markeret med et temanummer af vores tidsskrift KIRO- PRAKTOREN, der belyser konsekvenserne og betydningen af denne beslutning. Det spændende temanummer viser hvad kiropraktorerne har opnået, og hvor professionen er på vej hen. Artiklerne er udgivet i et selvstændigt festskrift til generel synliggørelse af professionen. Bestyrelsen vurderer, at Sundhedsstyrelsens delvise imødekommelse af DKF s bemærkninger formentligt er det bedst opnåelige resultat i denne sag. Sundhedsstyrelsen anlægger traditionelt en konservativ linje, når det drejer sig om generelle udmeldinger om forståelse af, hvor grænserne går for autoriserede sundhedspersoner i Dansk Kiropraktor Forening Side 13

14 2. Foreningens indre liv 2.1 Strukturovervejelser I 2010 startede overvejelser om at ændre strukturen i foreningen. Nogle ændringer er gennemført i Andre er mere gennemgribende og har en længere tidshorisont. I år har vi ændret bestyrelsens løbende dialog med de fem kredse, så vi mødes oftere og mere målrettet med kredsbestyrelserne. Det gør det nemmere at koordinere strategier og styrker det politiske arbejde. Denne strukturændring er hensigtsmæssig, da der er mere og mere politik og lokal udmøntning at drive med i kredsene og samarbejdsudvalgene affødt af overenskomstaftaler. Opfølgning på overenskomsten er derfor det primære omdrejningspunkt i koordineringen. Det lokale samarbejde mellem kredsbestyrelsen og repræsentanterne i de regionale samarbejdsudvalg er ligeledes styrket. Som konsekvens af de samlede strukturovervejelser fremlægges på denne generalforsamling en række ændringer og tilføjelser til vedtægterne og til forretningsordenen for kredsene. 2.2 Forberedelse af faglig kongres 2012 Allerede i 2009 begyndte bestyrelsen at afsøge muligheden for at afholde en stor faglig kongres i stil med Lægedage hvert andet år. Baggrunden for planerne er en vurdering af, at tiden er moden til at løfte professionens efteruddannelse videre til næste niveau. En løbende udvikling af det samlede efteruddannelsestilbud inden for professionen herhjemme har stor betydning for, at kiropraktorer fortsat kan gøre sig gældende som specialister inden for bevægeapparatet og sikre den kiropraktiske behandlingskvalitet. En styrket platform for et samlende og intensivt efteruddannelsestilbud over flere dage giver bl.a. mulighed for at tænke efteruddannelse sammen med fondens overvejelser om at hæve ambitionsniveauet for forskningstemadagen og udbygge det eksisterende koncept med en større faglig kongres, der kombinerer både forskning og efteruddannelse. Afholdelse af faglig kongres er kædet sammen med forslag om at overgå til toårige generalforsamlingsintervaller, der skal besluttes på dette års generalforsamling. Vedtages forslaget er det planen, at kongressen skal løbe af stablen første gang i Odense i november 2012, og at den faglige kongres bliver slået sammen med Kiropraktorfondens forskningstemadag, der i forvejen afholdes hvert andet år. En styregruppe nedsat af Kiropraktorfonden, bestående af repræsentanter for NIKKB, SDU, DSKKB, Kiropraktorfonden og DKF, er i fuld gang med at udarbejde et spændende koncept for kongressen. Den faglige kongres vil bestå af en bred vifte af spændende kurser og workshops og vil løbe over to dage med en afsluttende fest, som det er traditionen ved DKF s årsmøde. Det vil blive muligt at få udbetalt kompensationstilskud for efteruddannelse for deltagelse på kongressen. 2.3 Medlemskommunikation DKF har haft medlemsinformationen til serviceeftersyn. Eftersynet bestod af en kvalitativ informantundersøgelse af, hvad udvalgte medlemmer mener om vores forskellige forsøg på at kommunikere med dem. Undersøgelsen viste overordnet, at det går ganske godt med medlemskommunikationen, men også at den klart kan forbedres. Side 14 Dansk Kiropraktor Forening

15 Bestyrelsen har på baggrund af eftersynet udarbejdet en intern strategi for medlemskommunikationen, som indebærer en række ændringer i 2011 og Helt overordnet skal samspillet mellem foreningens forskellige medier gøres endnu mere dynamisk, og vi vil fremover systematisk indsamle viden om medlemmernes behov og tilfredshed for at sikre en mere målrettet og effektiv medlemskommunikation. På webfronten vil både og DKF Forum gennemgå tilpasninger i et forsøg på at gøre begge steder mere aktive og mere målrettede informationskanaler. Bl.a. vil formanden begynde at blogge regelmæssigt for at lægge op til debat og skabe synlighed om hans og bestyrelsens arbejde og holdninger. Sekretariatet har allerede udviklet en ny medlemsmail i et velkendt nyhedsbrevformat, der er bedre tilpasset medlemmernes travle hverdag end de gamle vedhæftede og kvartalsvise medlemsorienteringer. Medlemsmailen hedder DKF Info og sendes løbende og efter behov. Årsmødet er også en vigtig platform for kommunikation med medlemmerne. Årsmødet forventes at gennemgå en forvandling i relation til eventuel indførsel af faglig kongres. Men allerede i år vil foreningen gøre forsøg med nye formidlings- og debatformer. Målet er at gøre formidlingen mere let og levende. I år udgives en pamflet med de vigtigste overskrifter fra nærværende beretning for at sikre, at årsresultaterne og foreningens arbejde kommer ud til flere medlemmer. 2.4 KIROPRAKTOREN DKF s tidsskrift KIROPRAKTO- REN scorede meget flotte karakterer i medlemsundersøgelsen. Det er derfor ikke kun planen at fastholde formatet, men også at holde fast i en række udviklingsplaner, som har været på tegnebordet en rum tid. Sekretariatet stiler mod en redaktionel relancering ved årsskiftet. Målet er at opgradere tidsskriftets indholdsprofil i en mere faglig retning, bl.a. gennem et tættere redaktionsmiljø med NIKKB. Det forventes, at der bl.a. skal komme mere indhold om ny forskning og viden, så det bliver lettere for klinikerne at følge med på den front. I 2011 har KIROPRAKTOREN haft temaer om status på det regionale arbejde, 20-året for autorisation af kiropraktorer, samarbejde mellem kiropraktik og fysioterapi samt børn og unges muskuloskeletale problemer og forebyggelse. 2.5 Kontingent og budget Debatten på generalforsamlingen i 2010 om kontingent medførte overvejelser i bestyrelsen om såvel de nuværende kontingentgrupper som spørgsmålet om beløbsstørrelsen. Selvom medlemsforslaget om yderligere differentiering ikke blev vedtaget, og bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget, så viste debatten og afstemningsresultatet behov for at vie emnet opmærksomhed. Det sidste, bestyrelsen ønsker, er udmeldelser af økonomiske hensyn. Derfor har bestyrelsen overvejet fordele og ulemper ved ændringer med det udgangspunkt, at der dels ikke er enkle løsninger, og at der ikke er ønske om at ændre ved de nuværende Dansk Kiropraktor Forening Side 15

16 driftsbetingelser for foreningen. Slet ikke i en tid, hvor vi skal opruste på så mange områder og bringe os selv i spil på mange nye baner. Resultatet af bestyrelsens overvejelser er et forslag om at differentiere kontingentet, således at medlemmer, der alene har ansættelse i det offentlige uden ledelsesbeføjelser, udskilles som en særlig gruppe, og at denne gruppe sættes ca. 30 % ned i kontingent. Baggrunden skal ikke mindst ses i lyset af en reel lønforskel mellem det offentlige og private jobmarked. Bestyrelsen har helt bevidst valgt at fastsætte samme kontingent for ansatte i privat praksis og klinikejere for herigennem at markere ligeværdigheden i forhold til rettigheder og forpligtelser for disse grupper. Forslaget er dels fremlagt som ændringsforslag til vedtægterne og dels som fastsættelse af kontingentstørrelser og budget til godkendelse på dette års generalforsamling. 2.6 Valg til DKF s udvalg DKF s medlemmer gik for første gang i foreningens historie til de elektroniske stemmeurner, da DKF i april/maj måned gennemførte valg blandt alle erhvervsaktive medlemmer til de tre udvalg nedsat under bestyrelsen Udvalget for offentligt ansatte kiropraktorer, Udvalget for ansatte kiropraktorer i privatpraksis og Klinikejerudvalget. Den gennemførte afstemning var en udmøntning af bestyrelsens beslutning om at gennemføre vejledende afstemninger blandt foreningens medlemmer hvert andet år i ulige år med afsæt i drøftelserne på generalforsamlingen i Gennemførelsen af valget i 2011 var anonymt og fandt sted på DKF Forum, hvor de opstillede kandidater kunne præsentere sig og medlemmerne stille spørgsmål. Ved valgets afslutning kunne det på baggrund af den elektroniske optælling konstateres, at stemmeprocenten generelt havde været lav. 26,6 % for klinikejerne, 27,4 % for de privatansatte og 50 % for de offentligt ansatte kiropraktorer. Til trods for den lave valgdeltagelse blev der valgt nye kandidater ind i både Klinikejerudvalget, hvor et enkelt medlem måtte afgå, og i Udvalget for offentligt ansatte, mens Ansatteudvalget fortsatte uændret. 2.7 Samarbejdet med Kiropraktik & Sundhed DKF har en god og lang tradition for at samarbejde med Kiropraktik og Sundhed, og bl.a. mødes vi på formandsplan mindst én gang om året og orienterer hinanden om, hvad der rører sig i de to foreninger. Vi har ikke mindst talt om KS nye spændende tiltag med en ny branding- og positioneringsstrategi og ny hjemmesidesatsning. KS har valgt at benytte samme konsulenthus, som bidrog i udviklingen af DKF s politiske målsætningsprogram, så alene ad den vej er der sikret koordinering. KS strategi peger da også i samme retning, som ambitionerne i Kiropraktorerne i spil på dette område. Det er KS mål, at den nye hjemmeside skal være flagskibet for synliggørelse direkte rettet mod patienter og potentielle patienter i Danmark - en vidensportal om kiropraktik til hele Danmarks befolkning. Det er en målsætning, DKF fuldt og helt støtter, og DKF ser frem til at få et solidt fundament for den information, som retter sig mod alle med behov for viden om kiropraktik og de Side 16 Dansk Kiropraktor Forening

17 enkelte klinikkers kompetencer og produkter. Kiropraktorguide.dk lanceres omkring årsskiftet , og DKF opfordrer alle til at deltage i Kiroinfo s markedsførings/informationssamarbejde for at sikre, at dette flagskib kommer i havn. KS har også igennem året flere gange lykkedes med at placere gode historier i medierne om kiropraktik. Denne synliggørelsesindsats bakker DKF ligeledes op om. DKF og KS har i øvrigt aftalt at samarbejde om målprogrammets punkter om branding og identitet, som skal konkretiseres nærmere i Samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) er kiropraktorernes faglige selskab. DKF tillægger samarbejdet med DSKKB stor betydning i kraft af deres egenskab som professionens faglige selskab. Af samme årsag følger og understøtter DKF med interesse det arbejde, der udføres i regi af selskabet og mødes regelmæssigt med selskabet på bestyrelsesniveau. Samarbejdet har i år især haft kvalitetsudvikling som gennemgående tema. Bl.a. i relation til arbejdet med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel, som er aftalt i overenskomsten med Danske Regioner. Læs mere i særskilt afsnit. Også i udvikling af kliniske retningslinjer er DKF og DSKKB i tæt dialog i første omgang på prolapsområdet, hvor kiropraktor Jan Nordsteen har færdiggjort arbejdet med monofaglige retningslinjer. DSKKB indgår også i forberedelserne af den faglige kongres Det er forventningen, at DSKKB vil få en platform for formidling af sit faglige arbejde og forskellige fokusgrupper. Endvidere har DKF i 2011 tilbudt sekretariatsmæssig bistand til DSK- KB for at lette noget af deres administrative arbejde. 2.9 Samarbejde med studerende DKF arbejder på at knytte de studerende tættere til foreningen. I år har vi etableret et mere fast og udbygget samarbejde med studenterforeningen Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS). FNKS har taget godt imod initiativet og ser ligesom os frem til potentialerne i det. Det nye, udbyggede samarbejde med FNKS har bl.a. udmøntet sig i udvikling af flere og nye arrangementer for de studerende. Indholdet tilrettelægges i tæt dialog for at sikre, at arrangementerne målrettes de studerendes behov og ønsker. Som led i det nye studenterengagement udvikler DKF også på sine informationsstrategier målrettet de studerende. Bl.a. skal vi udvikle på informationen om overgangen fra studerende til kandidat Det offentlige arbejdsmarked DKF rejste for første gang i foreningens historie specielle krav til de offentlige arbejdsgivere i overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked. DKF havde to krav, der begge udsprang af en proces sammen med de offentlige ansatte på Rygcenter Syddanmark. Det ene var et tillæg for ansatte i kliniske stillinger. Det andet en fælles hensigtserklæring om specialuddannelsen. Dansk Kiropraktor Forening Side 17

18 Overenskomster og aftaler er fornyet for en periode på 2 år fra 1. april Overenskomstresultaterne er på samtlige områder indgået inden for en meget snæver økonomisk ramme, og der vil ikke blive udløst lønstigninger i I AC s aftale med RLTN om akademikere ansat i regioner blev DKF s krav om synliggørelse af kiropraktorer ansat på sygehusene imødekommet ved indgåelse af aftale om nedenstående tekst: 8. KIROPRAKTORER Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening har fokus på at styrke kiropraktorernes rolle og opgaver i sundhedsvæsenet både i praksissektoren og på sygehusene. Dette søges gjort ved at nedsætte et fælles udvalg om kiropraktorernes rolle og opgaver med udgangspunkt i resultater fra Danske Regioners strategiarbejde om regionernes visioner for kiropraktorernes rolle og opgaver i sundhedsvæsenet og Dansk Kiropraktor Forenings proces med udmøntning af en politisk målsætning for de næste 5 års udvikling af standen. Udvalget nedsættes, og projektet gennemføres som udgangspunkt fælles for praksis- og sygehusområdet. Finansiering af projektet drøftes mellem parterne og kan eventuelt finansieres via midler fra Aftale om Udviklingsmæssige Aktiviteter. DKF har herved fået sat fokus på kiropraktorer som en væsentlig medarbejdergruppe i sygehusvæsenet, og det vil være en fordel i forbindelse med kommende forhandlinger om forbedring af vilkårene for kiropraktorer ansat i regionerne Beskæftigelsessituationen for kiropraktorer DKF har i dag knap 600 erhvervsaktive medlemmer, og alt overvejende er de i beskæftigelse. I primærsektoren er der i dag med regionale forskelle - et langt større udbud af arbejde, end der er såvel turnus som assistenthænder til at varetage. Det giver naturligvis konkurrence om arbejdskraften. Et stort antal kiropraktorer er herudover tilknyttet udbydere af private sundhedsordninger fx FHC som konsulenter i varierende omfang. I sekundærsektoren er situationen den samme som i primærsektoren, og i årets løb var rekrutteringssituationen på Rygcenter Syddanmark ganske alvorlig med flere ledige stillinger. Det er ikke mindst alvorligt, fordi den kliniske del af kandidatuddannelsen foregår i Middelfart og kan komme til at være alvorligt nødlidende. DKF har derfor understøttet rygcentret i deres bestræbelser på at få stillingerne fyldt op, og heldigvis blev situationen forbedret i årets løb. DKF formidler konkrete jobopslag i KIROPRAKTOREN og på DKF s hjemmeside Ansættelsesforhold mellem kiropraktorer Ifølge DKF s love er medlemmerne forpligtet til at anvende DKF s standardansættelsesaftale i forbindelse med ansættelse af turnuskandidater, og DKF anbefaler medlemmerne at anvende foreningens standardansættelsesaftale for kiropraktorers ansæt- Side 18 Dansk Kiropraktor Forening

19 telse hos en privat praktiserende kiropraktor. Der er i foreningens standardansættelsesaftaler forligs- og mæglingsbestemmelser, hvorefter alle uoverensstemmelser mellem parterne i et ansættelsesforhold skal forelægges DKF, der søger uoverensstemmelsen oplyst, afklaret og eventuelt bilagt. Såfremt ansættelsesaftalerne ikke er tiltrådt af DKF rådgiver foreningen sine medlemmer på sædvanlig vis. I beretningsperioden har DKF s rådgivning i ansættelsesretlige spørgsmål særligt drejet sig om henvendelser om uenighed eller usikkerhed om beregning af løn under sygdom og barsel, andre forhold vedrørende graviditet og barsel, pensionsforhold og om forhold i forbindelse med opsigelse af medarbejdere. Henvendelserne kommer både fra klinikejere og ansatte kiroprak-torer. DKF vejleder også om ansættelsesretlige spørgsmål vedrørende andre personalegrupper ansat i kiropraktorpraksis. For at give medlemmerne en så kvalificeret rådgivning som muligt om løn- og ansættelsesforhold har DKF indgået en samarbejdsaftale med et advokatfirma, der kan yde DKF s sekretariat bistand i sager, der frembyder væsentlige fortolkningsmæssige vanskeligheder. DKF får herigennem adgang til ekstern juridisk ansættelsesretlig ekspertise på højt niveau på en nem og ubureaukratisk måde Kiropraktorer uden praksisoverenskomst I 2011 er der 22 kiropraktorer fordelt på 21 klinikker, der praktiserer uden at have tiltrådt overenskomsten. Antallet er faldet med 2 siden sidste år. DKF forsøgte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på praksisområdet i 2010 at få lempet overenskomstens bestemmelser om overenskomsttilmelding, men forgæves. Det er regionerne, der giver tilladelse til nytilmelding til overenskomsten, og regionerne tillægger denne beslutningsret overdreven betydning som et væsentligt sundhedspolitisk og udgiftsmæssigt styringsredskab i forhold til et overenskomstområde, der har begrænsede økonomiske konsekvenser for regionerne. Der er i overenskomsten aftalt procedurer, der giver den enkelte kiropraktor mulighed for at søge om tiltrædelse til overenskomsten, men denne mulighed har desværre ikke resulteret i, at der er givet flere tilladelser til tilmelding til overenskomsten. Spørgsmålet om udvidelse af antallet af kiropraktorer med selvstændig ret til at praktisere for sygesikringen indgår som et væsentligt element i forhandlinger i de regionale samarbejdsudvalg om nye praksisplaner. Det er lykkedes kiropraktorerne i Region Syddanmark at få et lille gennembrud, så der etableres fri tilslutningsret til overenskomsten i en række udkantskommuner. DKF er løbende i dialog med de kiropraktorer, der praktiserer uden at være tilmeldt overenskomsten, for at få et bedre grundlag for at arbejde med forslag til løsningsmodeller på de problemer, denne praksisform indebærer. Næste dialogmøde afholdes i december Pension og Willis DKF har siden 2007 samarbejdet med Willis om foreningens obligatoriske pensionsaftale. Selve pensionsordningen er placeret i SEB Pension, men betjenes af uvildige rådgivere fra Willis. Dansk Kiropraktor Forening Side 19

20 Ordningen har i dag et omfang på godt 20. mio. kr. i årlige indbetalinger og en samlet reserve på knap 140. mio. kr. Udover pensionsordningen har alle kiropraktorer mulighed for at tilmelde sig en behandlingsforsikring via Mølholm Forsikring A/S. Risikoregnskabet for SEB-pensionen for kiropraktorerne har de sidste år været meget dårlige. Det skyldes især et meget stort træk på faginvalideforsikringen. Bestyrelsen vil vurdere, om der kan være grundlag for en nærmere undersøgelse af arbejdsforholdene og måske forebyggende initiativer, så kiropraktorerne måske kunne blive bedre til at passe på sig selv. For Willis har der ikke været en fornuftig sammenhæng mellem mæglerselskabets vederlag og ressourceforbruget til DKF s ordninger. Der er derfor foretaget en række effektiviseringer af administrationen, hvilket har medført en række omlægninger ved nytegning og rådgivning. Bestyrelsen har i slutningen af beretningsåret besluttet at igangsætte en nærmere analyse af pensionsordningen med henblik på at se, om der er muligheder for optimering og forbedringer, men også i erkendelse af at den nuværende vederlagsordning ikke hænger sammen trods mere smidige arbejdsgange Forsikring og Codan DKF har kollektivt tegnet en erhvervsansvarsforsikring hos Codan for alle medlemmer. Præmien til den kollektive erhvervsansvarsforskring betales som en del af kontingentet. DKF har endvidere en gruppeaftale med Codan, hvor medlemmer af DKF kan få tilbudt både erhvervsog privatforsikringer på særligt fordelagtige vilkår, herunder mulighed for tegning af en sygedriftstabsforsikring Der er foretaget en række mindre justeringer i policen vedrørende erhvervsansvarsforsikringen i år. Disse ændringer har lettet administrationen af ordningen på en række punkter, men ordningen er fortsat administrativt krævende som følge af, at kiropraktorer er fordelt på mange selvstændige arbejdspladser, hvilket medfører behov for uforholdsmæssigt mange individuelle kontakter i forhold til større arbejdspladser med mange ansatte, hvor kontakten typisk foregår med én personaleforvaltning. Willis har som generel anbefaling, at pensionsmidler bedst placeres i markedsrente, og det er aftalt med bestyrelsen, at denne anbefaling tilgår de enkelte medlemmer/pensionskunder. Side 20 Dansk Kiropraktor Forening

21 3. Landsoverenskomsten og samarbejdet med regionerne 3.1 Landsoverenskomst om kiropraktik De aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik trådte i kraft den 1. oktober 2010, og DKF s indsats på det overenskomstmæssige område i 2011 har derfor stået i opfølgningens tegn. 3.2 Kliniske retningslinjer vedrørende billediagnostiske retningslinjer for bevægeapparatet Aftalen om at der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske modaliteter til brug for kiropraktorer var en nyskabelse, der åbner store perspektiver. Projektet ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra regionerne, DKF og Dansk Radiologisk Selskab. Peter Kryger-Baggesen er formand for styregruppen, øvrige medlemmer er Line Press Sørensen, Claus Manniche, Frank Ingemann Jensen, Dorthe Mathiesen og overlæge Lone Morsel. Selve udarbejdelsen af retningslinjerne forestås af en arbejdsgruppe af 3 kiropraktorer og 5 radiologer. Tue Secher Jensen er formand for arbejdsgruppen og er udpeget af parterne i fællesskab Derudover har DKF udpeget Peter Kryger-Baggesen og Susanne Skov Vendrup. Regionerne har udpeget fire radiologer fra henholdsvis Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. For at sikre en bred forankring i kiropraktorkredse af de kliniske retningslinjer har DKF nedsat en baggrundsgruppe for kiropraktorerne i arbejdsgruppen. KKF erne er anmodet om at udpege hver et medlem til baggrundsgruppen, der også består af røntgenkonsulenten på NIKKB. Det forventes, at arbejdsgruppen kan påbegynde sit arbejde i løbet af november måned, og hvis alt går planmæssigt, kan arbejdet afsluttes i løbet af 6-7 måneder Kommunikation med de alment praktiserende læger Kommunikation mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger er et væsentligt tema i den nye landsoverenskomst. Alle kiropraktorer bliver fra midten af 2013 forpligtet til at kommunikere med patienternes praktiserende læge. Det nærmere indhold i kommunikationen skal aftales med Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin. Resultatet af disse drøftelser meldes ud medio 2012, og kiropraktorerne får så 12 måneder til at indrette sig på denne nye opgave. I 2011 har der derfor været særligt fokus på inddragelse af KKF erne i arbejdet med at udvikle kommunikationen mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger. Der har været afholdt temadrøftelser i forbindelse med KKF-generalforsamlingerne om dette emne i løbet af september og oktober måned. De teknologiske løsninger, der skal understøtte kommunikationen, er efterhånden ved at være til stede, og det er indtrykket fra medlemsdrøftelserne, at der i kiropraktorkredse er stor vilje til at arbejde med at udvikle kommunikationen med lægerne i de situationer, hvor patienternes situation kræver en koordineret tværgående indsats. 3.4 Ultralydsundersøgelser Som noget helt nyt blev det fra 1. oktober 2010 muligt for patienter at få tilskud til ultralydsundersøgelser udført i kiropraktorpraksis. Tilskuddet til ultralyd er det samme som tilskuddet til røntgenundersøgelser. Betingelsen for at få tilskud er, at Dansk Kiropraktor Forening Side 21

22 ultralydsundersøgelsen udføres af en kiropraktor, der har gennemført en særlig efteruddannelse og derved opnået et kompetenceniveau svarende til niveau 1 EFSUMB-standarden. Foreløbig har 9 privatpraktiserende kiropraktorer gennemført den kompetencegivende efteruddannelse. Med udgangen af 2011 forventes det, at yderligere kiropraktorer afslutter den påkrævede efteruddannelse. Det var overenskomstparternes forventning, at der det første år ville blive udført ultralydsundersøgelser. En foreløbig opgørelse over antal ultralydsundersøgelser udført i de første 7 måneder i kiropraktorpraksis i 2011viser, at der er foretaget 440 ultralydsundersøgelser, heraf 9 efter henvisning fra anden klinik. Så det kan konstateres, at anvendelsen af denne diagnostiske undersøgelsesmetode skrider ganske langsomt frem. 3.5 Digital røntgen og KirPACS Ordningen med at give tilskud til klinikker, der anskaffer digitaliseret røntgen fortsætter i denne overenskomstperiode og forventes ikke at fortsætte. Tilskuddet udgør pt. ca kr. 130 kiropraktorklinikker har modtaget tilskud til anskaffelse af digitaliseret røntgen. Fra 1. oktober 2010 gives der også tilskud til klinikker, der er tilsluttet KirPACSNIKKB. Tilskuddet på kr. udbetales, når KirPACS problemfrit har modtaget en uges røntgenproduktion af røntgenbilleder. 55 klinikker har modtaget dette tilskud. KirPACS-serveren har i 2011 gennemgået en række tekniske ændringer og fremstår nu væsentlig mere brugervenlig end tidligere. 3.6 Henvisning til CT- og MRskanning Regionerne fik i den nye overenskomst en massiv opfordring fra overenskomstens parters side til at følge anbefalinger, fra Moderniseringsudvalget vedrørende billeddiagnostik om at give kiropraktorer adgang til at henvise til CT- og MR-skanninger i sygehusvæsenet. Det kræver en stor indsats i KKF er og fra kiropraktorerne i samarbejdsudvalgene at få regionerne til at etablere denne henvisningsadgang. I Region Midtjylland har kiropraktorerne fået generel adgang til at henvise til skanninger i sygehusvæsenet, og i Region Syddanmark har kiropraktorerne fået adgang til at henvise til MR-skanning i forbindelse med behandling af patienter med lænderygsproblemer i overensstemmelse med et særligt forløbsprogram. I de øvrige regioner drøftes spørgsmålet i forskellige regier, men der er fortsat lang vej til, at kiropraktorer i alle regioner får adgang til at henvise til CT- og MRskanninger. 3.7 Ventetidsregistrering Fra 1. juni 2011 skal kiropraktorklinikker oplyse ventetider på behandling på deres praksisdeklaration på Sundhed.dk. Ventetider skal angives som den aktuelle og forventede ventetid på ikke-akut behandling. Der har været en del begyndervanskeligheder med at få registreret disse informationer, ikke mindst fordi Sundhed.dk ikke har fungeret optimalt, men problemerne skulle være løst nu. Indrapportering af oplysninger på Sundhed.dk kræver digital signatur, og det er klinikejerens ansvar, at praksisdeklarationen er ajourført med de oplysninger, der er anført i overenskomsten. Side 22 Dansk Kiropraktor Forening

23 3.8 Samarbejdsaftaler om brug af røntgen Som noget nyt blev det fra 1. oktober 2010 muligt for klinikker, der ikke har eget røntgenanlæg, at indgå en samarbejdsaftale med en anden klinik om, at patienter kan henvises til røntgenundersøgelse på samarbejdsklinikken. Samarbejdsaftaler mellem to klinikker skal godkendes af samarbejdsudvalget. Andre aftaler om henvisning til røntgen, herunder om adgang til at henvise til røntgen i sygehusvæsenet, skal forsat ske ved, at der indgås en 24-aftale (svarende til de tidligere 2-aftaler) herom i samarbejdsvalget. 3.9 Kiropraktorvirksomhed i selskabsform Overenskomstens nuværende regler om ejerforholdene i klinikker, der drives i selskabsform, giver efter DKF s opfattelse ikke den nødvendige fleksibilitet for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af ejerforholdene i kiropraktorpraksis, når der er behov for at udvide ejerkredsen. Ifølge de gældende regler skal mindst 50 % af indskudskapitalen, såvel beløb som efter stemmevægt, tilhøre kiropraktorer, der har tiltrådt overenskomsten. DKF har derfor i løbet 2011 forsøgt at få RLTN til at medvirke til at ændre reglerne, så det bliver muligt for eksempelvis 3 kiropraktorer at eje en praksis med 1/3 hver, selvom kun en kiropraktor har tiltrådt overenskomsten. RLTN har afvist at medvirke til at ændre overenskomsten, bl.a. under henvisning til en central undersøgelse af mulighederne for at liberalisere ejerforholdene i praksissektoren. Om regeringsskiftet ændrer RLTN s opfattelse er endnu usikkert. Aktuelle problemer kan imidlertid løses ved, at der indgås en lokal 24-aftale i samarbejdsudvalget, og det er aftalt, at såvel DKF s som RLTN s sekretariater kan bistå med råd i forbindelse med udformning af konkrete 24-aftaler vedrørende ejerforhold i kiropraktorpraksis Overenskomstens økonomi Regionernes udgifter til kiropraktisk behandling i 2010 udgjorde i 111,4 mio. kr., heraf udgjorde udgifterne til speciale 53 95,1 mio. kr. og udgifterne til speciale 64 (den særlige tilskudsordning for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet) 16,4 mio. kr. I 2010 modtog personer tilskud til kiropraktisk behandling i henhold til overenskomsten. Ifølge overenskomstens økonomiprotokollat udgjorde den økonomiske ramme for korrigeret for såvel udviklingen i regulering af tilskud som for udviklingen i antallet af patienter siden ,4 mio. kr. Differencen mellem det faktiske udgiftsniveau og den beregnede ramme i 2010 var således ifølge Danske Regioners beregninger 2 mio. kr. Parterne foretog i løbet af sommeren en analyse af baggrunden for rammeoverskridelsen. Det viste sig, at hele rammeoverskridelsen kunne henføres til, at tilskuddet til ydelse 1033 (opfølgende konsultation og forebyggende tillægsydelse) inden for speciale 53 i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010 fejlagtigt har været 20 kr. for højt. Fejlen har ikke haft indflydelse på kiropraktorernes indtjening, kun for patienternes egenbetaling og regionernes udgifter. Regionerne har som følge af denne fejl haft merudgifter til ydelse 1033 på kr. Når der korrigeres herfor, er der et underforbrug Dansk Kiropraktor Forening Side 23