Formand Peter Kryger-Baggesens tale ved afslutningen af FAGLIG KONGRES 2012 lørdag 10. november 2012, Odense: Dansk Kiropraktor Forening

Transkript

1 Formand Peter Kryger-Baggesens tale ved afslutningen af FAGLIG KONGRES 2012 lørdag 10. november 2012, Odense: Dansk Kiropraktor Forening Så står jeg her igen. Men nu beriget med to dages kongres! Jeg kan ikke få armene ned. Det har været to dage med efteruddannelse og ny viden for fuld skrue! Faglig Kongres har levet op til alle mine forventninger. Denne her del af kongressen minder mest om vores årsmøde. Det er her vi markerer, at endnu et DKF-år er gået. Vi skal byde nye kiropraktorer velkomme, uddele priser og vie vores fællesskab DKF opmærksomhed. Normalt er denne selv-fejring sat ind i generalforsamlingens rammer med beslutninger og debat. Men i år skal vi prøve noget nyt. 1

2 Min tale her kommer til at handle om årets gang i vores forening. Hvad har vi i bestyrelsen arbejdet med? Hvad har vi nået af resultater? Det er ikke en politisk beretning som på generalforsamlingerne. Det er et kalejdoskopisk kig over de vigtigste begivenheder i årets løb. Vi har i disse to dage været samlet om primært faglige emner. Men det politiske har langt fra været fraværende det har bare været til stede i andre former. Det politiske kursusspor i kongresprogrammet har indeholdt strukturerede seancer med mulighed for fordybelse i fagpolitiske emner, fx om forløbsprogrammer, kvalitet, tværfaglig kommunikation og etik. Jeg har også mere end en gang i løbet af dagene ført poliske diskussioner i korridorerne, det vil sige på gangene, i pauserne eller til de sociale arrangementer. 2

3 Som jeg skriver i min seneste blog på DKF forum, så bliver faglighed altid til politik på et eller andet tidspunkt. Det er også sket her. En af bekymringerne ved at overgå til toårige generalforsamlinger var netop, om det ville gå ud over medlemsdemokratiet og de politiske diskussioner. Vores argument i bestyrelsen var, at debatterne og demokratiet har fået nye muligheder for udfoldelse, bl.a. på vores forum på hjemmesiden. Nu har vi oplevet, at det også har en kanal her på kongressen. Og vi kan jo konstatere, at diskussionerne om foreningens store og små anliggender i rigt mål finder sted kontinuerligt på forummet. Det er endda et sted, hvor alle uanset bopæl og fysisk placering har mulighed for at deltage på et tidspunkt, der passer den enkelte. Vi rejser også mere rundt til kredsene, fx de sidste tre år har vi været ude til hver en generalforsamling, og det vil vi fortsætte med. 3

4 Summa summarum; jeg mener, at bekymringen om, at medlemsdemokratiet ville lide nød, har vist sig at være unødvendig. Hvad har vi så bedrevet siden årsmødet sidste år? Vi har sendt jer vores årsresultatfolder for et par dage siden, og vi har også sendt jer link til årsregnskabet. Vores budskab er, at vi høster i år. Vi høster frugter af vigtige, faglige prioriteringer, som vi har foretaget de seneste par år. Her stikker kongressen jo ud som den helt store faglige frugt. Men også professionens første sæt af kliniske retningslinjer, vores to nye videnprojekter, og KIROPRAKTORENs faglige løft tæller med her. Men også, at vi har afsluttet de fleste af de mange perspektivrige projekter fra den gældende praksisoverenskomst. Fx er de billeddiagnostiske 4

5 retningslinjer stort set færdige og til vinter er en foranalyse til en tværfaglig rygdatabase ved vejs ende. Også projektet omkring kommunikation mellem læger og kiropraktorer er næsten nået i mål. Her har vi sammen med repræsentanter fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin formuleret en vejledning omkring, hvornår kommunikation er relevant mellem de to faggrupper. Det foreslås, at lægen henviser skriftligt til kiropraktor via Refhost, og at kiropraktoren, når lægen har henvist skriftligt eller det i øvrigt er relevant melder tilbage i form af en skriftlig epikrise. Det foreslås også, at kiropraktoren informerer egen læge om foretagne røntgen- og ultralydsundersøgelser. Vejledningens indhold er blevet ganske fornuftig, og resultatet afspejler en respektfuld dialog mellem to ligeværdige sundhedsprofessioner. 5

6 Via vores forskellige projekter har vi arbejdet med stort set alle vores målsætninger fra målprogrammet KIROPRAKTORERNE I SPIL Jeg vil her bare nævne to. Det ene er de to videnprojekter, som bidrager til at nå målet om at tilvejebringe mere dokumentation om vores virke. Dokumentation skal bruges i strategiske sammenhænge som argumenter for nye tiltag og medindflydelse. Vi får lavet en kortlægning af kiropraktorpatienten, og NIKKB lavede i sommer en opfølgende Kiro-faktaundersøgelse, som gør os i stand til at sige noget om, hvordan vi selv udvikler os som profession. Det andet projekt, jeg vil nævne, er vores strategi for interessevaretagelse, som jeg netop har blogget om. Strategien beskriver, hvordan vi skal realisere de proaktive takter i vores målprogram KIROPRAKTORERNE I SPIL. Den er gældende for vores arbejde indtil generalforsamlingen næste år. 6

7 DKF s overordnede politiske mål fra målprogrammet er at komme (endnu mere) i spil, bl.a. i forhold til øget integration, mere samspil og et proaktivt ansvar. Det er hovedmålsætningen i KIROPRAKTORERNE I SPIL. Men hvilken virkelighed skal vi realisere disse mål i? Det store spil i årene 2012 og 2013 bliver især at imødekomme det samfundsskabte ønske om økonomisk tilbageholdenhed med offentlige midler, måske endog (endnu) færre midler og/eller endnu mere stram styring af de nuværende. Det voksende forsikringsmarked er en anden vigtig udfordring: På den ene side ønsker vi at begrænse ulemperne ved de private sundhedsforsikringer og måske i særlig grad de forskellige mellemhandlere - set fra vores leverandørsynspunkt. På den anden side er vi glade for, at nogle patienter får dækket deres betaling og vi ved 7

8 godt, at det ikke er realistisk at spole historien tilbage til en tid før forsikringer eller mellemhandlere. Ud over stram økonomi vil kvalitetsudvikling være en massiv offentlig dagsorden. Og vi vil også blive mødt af private aktørers ønsker om kvalitetsmålinger af leverandørleddet og effektmål m.v. Øget integration og øget kommunikation vil støde sammen med ønsker/krav om noget for noget set med vores øjne. Set i forhold til dette virkelighedsbillede har vi valgt en strategi, som bevæger os væk fra fokus på egne behov og en iboende offerrolle. Vi skal derimod opbygge relationer og agere som en proaktiv medspiller. Vi skal opbygge relationer til såvel venner som fjender for at få et tættere kendskab til deres synspunkter og holdninger og så i øvrigt 8

9 samarbejde med dem - også fjenderne der, hvor vi er enige. Vi skal forholde os til nationale helhedsorienterede løsninger frem for særsynspunkter og ærgrelser. Vi skal kræve mindre og være medskaber af løsningerne, samt fokusere og prioritere benhårdt. Vi har allerede udmøntet initiativer efter denne strategi. Først lidt forhistorie: I 2009 tog vi initiativ til et netværk for de otte sundhedsorganisationer, der har overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi driver netværket, hvor sekretariatsmedarbejdere mødes med medarbejdere fra Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Fysioterapeuter, Tandlægeforeningen, Tandplejerforeningen, Fodterapeutforeningen og Dansk Psykologforening. 9

10 Det er naturligvis især overenskomsterne, der er omdrejningspunktet for samarbejdet. Men i år har vi taget initiativ til at udbygge samarbejdet med et kvalitetsnetværk. Vi skal alle forholde os til krav om Den Danske Kvalitetsmodel, og her er det oplagt et koordinere, så vi ikke opfinder den dybe kvalitetstallerken otte gange! Også omkring enkeltsager har netværket vist sig nyttigt. Sammen med Danske Fysioterapeuter og Dansk Psykologforening har vi fx fundet et fælles fodslag i forhold til forsikrings- og mellemhandlerområdet. Vi har udvekslet viden og holdninger i forhold til de forhandlinger, som vi har taget med SOS, Previa og ikke mindst Falck Health Care. Jeg kan i øvrigt med stolthed fortælle, at selvom vi er den mindste forening i den flok, så har vi alligevel som de eneste formået at komme i dialog med samtlige store forsikringsselskaber. Og over for mellemhandlerne er det ofte os, der viser vejen. 10

11 Her i efteråret tog vi så initiativ til at udbygge samarbejdet på øverste politiske plan med et møde mellem alle formænd fra de otte foreninger i praksisnetværket. Det var en stor succes. På trods af vores forskelligheder står det klart, at vi har meget fælles gods. Vi besluttede os at gøre en indsats for at få en startet en fagligt funderet drøftelse af praksissektorens fremtid på Christiansborg. Med det budskab formulerede vi en invitation til Folketingets Sundhedsudvalg. Vi har endnu ikke fået svar, men vi forventer naturligvis, at vi får et møde i stand, og vi er i gang med at koordinere budskaber og holdninger. Hvordan skal praksissektoren se ud om 10 eller 20 år? Hvilke visioner har vi? Det bliver de spændende, vidtløftige spørgsmål, vi skal diskutere i netværket i den nærmeste fremtid. Jeg går ind i mit sidste år som formand. Ifølge vores love kan en formand højst sidde i 8 år og så lang tid har jeg snart været ved roret. 11

12 Det bliver langtfra et stille retræte-år. Der er masser af store opgaver, der venter mig og resten af bestyrelsen i -13! En af de presserende opgaver er den nye praksisoverenskomst. Vi skal udveksle krav med regionerne til årsskiftet og har jo været rundt i alle kiropraktorkredsene for at diskutere oplæg med jer. Velforberedte, kampklar og med alliancerne i orden ser vi de kommende forhandlinger i øjnene med fortrøstning. Trods hårde odds og strenge tider er det klart vores forventning, at det er de offentlige forhandlere, der kommer på den største udfordring i spillet om OK13. Hvis jeg ellers skal samle op, så er vores forventninger til næste år, at vi ser vi frem til at opnå en ny, potent praksisoverenskomst, ser de nye retningslinjer lande i praksis og fortsætter oprustningen af vores arbejde inden for strategi, politik og dokumentation. 12

13 En anden opgave, jeg kan løfte sløret for, er, at vi så småt er gået i gang med at udvikle en sundhedspolitik, som indeholder politikformuleringer omkring brede folkesundhedsemner: Hvad mener vi fx om tilskudssystemet? Og hvad med forebyggelse på vores eget område og generelt? Som I måske har læst i sidste nummer af KIROPRAKTOREN, så har Tandlægeforeningen formuleret en sådan bred sundhedspolitik, som blandt andet indebærer, at foreningen har en holdning til fedmebekæmpelse. Vi vil i det nye år også forsøge os med at tage favntag med bredere sundhedspolitiske emner. 13

14 Jeg vil gerne takke min bestyrelse for et hårdtarbejdende engagement i årets løb. I er vedholdende og strukturerede at arbejde sammen med. Det er en stor glæde at knokle sammen med jer mod fælles mål. Det er også en stor glæde at kunne rette en varm tak til Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), ikke mindst over-sergenten, efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen, der har ledt alle kongrestropperne sikkert rundt i felten og frem mod dette imponerende faglige nye stykke territorium! Men jeg vil også takke regionerne og Kiropraktorfonden for at dele visionen om Faglig Kongres. Og igen: en stor tak til alle undervisere, mødeledere, studentermedhjælpere, sekretariatsmedarbejdere, som har hjulpet med stort og småt. Sidst, men ikke mindst vil jeg takke alle kursusdeltagere for et godt engagement i løbet af dagene. 14

15 Glæder mig til at fejre med jer i aften, at vores nye stolte skib Faglig Kongres er kommet succesfuldt i havn! 15