Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Transkript

1 Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/ Kopi til: Den 7/ Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Børn og Unges forslag til mål i budgettet for 2016 tager afsæt i de temadrøftelser, der har fundet sted i Børn og Unge-udvalget hen over 2014 og foråret 2015, samt fællesmødet med Socialudvalget i april Børn og Unges forslag til mål i Budget 2016 indeholder justeringer i forhold til de eksisterende budgetmål. Disse justeringer skyldes især følgende to forhold: Byrådets beslutning om at Børn og Unge skal styrke de tidlige, forebyggende indsatser Folkeskolereformen, herunder den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter på skoleområdet Aarhus Kommune Børn og Unge MBU-Pædagogik og Integration Sagsnr. 14/ Journalnr. Sagsbeh. Ina Risom Bøge Eskildsen Foranlediget af effektivitetskravene i Aarhus Kommunes økonomiske politik samt byrådsbeslutninger på baggrund af kvalitetsrapporteringen, arbejder Børn og Unge for det første hen imod en generel styrkelse af de tidlige, forebyggende indsatser. Budgetmålene for 2016 afspejler i vidt omfang behovet for at underbygge de tidlige, forebyggende indsatser med viden om, hvordan det går alle børn og unge ikke alene mens de går i skole og med snævert fokus på deres faglige niveau, men i høj grad også i de tidligste år af deres liv, og med et bredere fokus på både trivsel, læring og fællesskaber. Telefon Direkte telefon Fax irbe@aarhus.dk Med sigte på at kunne følge, hvordan de tidligere, mere forebyggende indsatser gavner børnene og de unge, rummer budgettet for 2016 derfor nye indikatorer på de 0-6-årige børns læring og udvikling samt nye mål for inklusion 0-18 år. Hensigten er at sikre det bedst mulige grundlag for at understøtte og følge op på arbejdet med børnene og de unge og dermed et stadigt bedre grundlag for samarbejde, videndeling og inddragelse af forældre som den vigtige ressource de er i forhold til børnenes trivsel, læring og fællesskaber i hele 0-18 års perspektivet. 1

2 For det andet har Folkeskolereformen og den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter medført en række nationalt fastsatte, obligatoriske måltal for børnene og de unges faglige niveau og overgang til ungdomsuddannelse, som alle er integreret i Budget 2016 enten som supplement til eller erstatning for de gældende indikatorer for børnenes læring og udvikling. I samme forbindelse har indførelsen af de nationalt fastsatte, obligatoriske trivselsmålinger blandt folkeskoleeleverne konsekvenser for det datagrundlag, der fremadrettet skal bruges til at belyse børnenes og de unges trivsel. Samlet set er Budget 2016 således kendetegnet ved, at de overordnede effektmål og delmål er uændrede i forhold til tidligere men samtidig er der tilføjet et nyt delmål vedr. inklusion, som er fælles for MBU og MSB, og der er sket gennemgående tilpasninger af indikatorer, datagrundlag og opgørelsesmetoder til belysning af alle Børn og Unges effektmål. Alt sammen tilpasninger, som skal sikre, at de mål og tegn, Børn og Unge styrer efter, på én gang efterlever de nationalt fastsatte krav og ambitionerne i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik og underbygger arbejdet med tidligere, mere forebyggende indsatser og implementering af Folkeskolereformen. På de følgende sider er Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af budgetbemærkningerne for 2016 kort beskrevet. Ændringsforslag nr. 1: Bedre muligheder for at følge effekterne af tidlige, forebyggende indsatser Med det sigte at styrke afsættet for tidligere, mere forebyggende indsatser og ikke mindst mulighederne for at følge op på effekterne af samme indeholder Børn og Unges forslag til B2016 to tiltag: Systematisk sprogvurdering af alle børn Fælles mål for de 0-6-årige børns trivsel, læring og fællesskaber, baseret på dialoghjulet Systematisk sprogvurdering af alle 3-årige vil både styrke mulighederne for at følge effekterne af de helt tidlige sprogindsatser 0-2 år og for at give de børn, der som 3-årige ikke har et alderssvarende dansk, den nødvendige sprogstøtte frem mod skolestart. Tilsvarende systematisk sprogvurdering af alle børn i 0. klasse vil på sigt være en forudsætning for at kunne følge, om børnene udvikler sig sprogligt alderssvarende over tid. Det er desuden et vigtigt pejlemærke i dagtilbud og skolers fælles opfølgning på effekterne af de tidlige, forebyggende indsatser. 2

3 Systematisk sprogvurdering af alle 3-årige indgår i Børn og Unges forslag til effektiviseringer via investering i tidligere, mere forebyggende indsatser, og har været i høring hen over april Forslaget er indarbejdet i budgetbemærkningerne under indikatoren vedr. de 3- årige børns sprog sammen med en hensigt om at Børn og Unge til B2017 afklarer og fremsætter et tilsvarende forslag om systematisk sprogvurdering af alle børn i 0. klasse. Fælles mål for og tegn på 0-6-åriges trivsel, læring og fællesskaber indgår også i Børn og Unges forslag til effektiviseringer via investering i tidligere, mere forebyggende indsatser, og har været i høring hen over april Forslaget er indarbejdet som selvstændige nye indikatorer under hvert af de tre effektmål for trivsel, læring og fællesskaber i videst mulige omfang placeret sammen med tilsvarende mål og tegn for trivsel, læring og fællesskaber, der allerede findes for de 6-18-årige. Som også beskrevet i høringsmaterialet, foreslår Børn og Unge, at der først fastsættes tolerancetærskler for disse nye mål, når datagrundlaget er etableret, og der kan tegnes et billede af, hvad der kunne være et på én gang ambitiøst og realistisk måltal. Ændringsforslag nr. 2: Udfasning af de kommunale test Med indførelsen af de nationale test, med de nye nationale måltal baseret på de nationale test og med Undervisningsministeriets seneste præcisering af, hvordan resultaterne af de nationale test må offentliggøres foreslår Børn og Unge med B2016 at udfase de kommunale test. Forslaget er drøftet med Aarhus Lærerforening og Aarhus Skolelederforening. De har i den forbindelse ønsket en opfølgning på, hvor retvisende et billede de nationale test giver af elevernes faglige niveau og udvikling hen over skolegangen svarende til det ønske, der også blev tilkendegivet på Børn og Unge-udvalgets møde d. 22/4. Pædagogisk Afdeling har igangsat en analyse af sammenhængen mellem resultater ved de nationale test og resultater ved Folkeskolens Prøver i 9. klasse. Analysen inddrager forskning baseret på nationale data, samt egne analyser på baggrund af lokale oplysninger, og forventes fremlagt for Børn og Unge-udvalget d. 27/

4 Ændringsforslag nr. 3: Indarbejdelse af nationale måltal for fagligt niveau ved nationale test, afgangsprøver og overgang til ungdomsuddannelse Som erstatning for de tidligere indikatorer, baseret på kommunale test, foreslår Børn og Unge at indarbejde de nye nationale måltal for elevernes faglige niveau ved de nationale test som nye budgetindikatorer. Hertil kommer et forslag om at sætte særskilt fokus på, hvor mange elever der går op til Folkeskolens Prøver i 9. klasse. Desuden foreslås det at tilpasse Aarhus Kommunes opgørelse af karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver, så den svarer til opgørelsen af det tilsvarende måltal i det nationale ledelsesinformationssystem, der leverer tal til skolernes kvalitetsrapporter. Konkret indebærer det en justering i, hvilke fag der indgår i opgørelsen af karaktergennemsnittet (fra alle fag til bundne prøvefag), og hvilke elever, der medregnes (fra elever, der har aflagt mindst én prøve til elever, der har aflagt mindst fire prøver). Endelig foreslås det at supplere de gældende indikatorer for påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse med de nye nationale måltal for samme. I første omgang foreslås det dog at indsætte disse nye nationale måltal for overgang til ungdomsuddannelse (fire måltal i alt) som supplerende nøgletal, indtil der kan tegnes et bedre billede af, hvorfor tendenserne i hhv. Aarhus Kommunes egne måltal og de nye nationale måltal er så varierende. Børn og Unge har i den forbindelse anmodet Undervisningsministeriet om adgang til egne data i det nationale ledelsesinformationssystem. Ændringsforslag nr. 4: Gennemgående tilpasning af indikatorer belyst med elevernes egne udsagn Budgettet indeholder pt. en række indikatorer, som hidtil er blevet belyst med elevernes egne udsagn, indsamlet via Børn og Unges Store Trivselsdag undersøgelse. Det drejer sig om følgende: Tilstrækkelige faglige udfordringer (kedsomhed) Trivsel Anerkendelse (ros) Medbestemmelse Har en god ven Oplever ikke mobning Motionsvaner Alkohol Rygning 4

5 Fremadrettet indsamles elevernes udsagn om trivsel, mv., via de obligatoriske nationale trivselsmålinger, som opererer med ca. 40 spørgsmål og en række underdimensioner af trivsel. Resultaterne af den første nationale trivselsmåling er netop offentliggjort, og såvel spørgeramme som underdimensioner er under validering/revidering i Undervisningsministeriet. Overgangen fra Børn og Unges egen Store Trivselsdag undersøgelse til den nye nationale spørgeramme indebærer for det første, at de hidtidige indikatorer for elevernes oplevelse af faglige udfordringer, trivsel, anerkendelse, medbestemmelse, venskaber og mobning erstattes af de nye nationale trivselsmål. Eftersom den reviderede nationale spørgeramme endnu ikke er kendt, har Børn og Unge i B2016 indskrevet et generelt forbehold vedr. datagrundlaget til belysning af alle de budgetindikatorer, der baserer sig på elevudsagn. For det andet indebærer det, at Børn og Unge forventeligt skal supplere den nationale trivselsmåling med lokale spørgsmål om elevernes vaner vedr. kost, bevægelse, rygning og alkohol. Der er et særskilt forslag under udarbejdelse vedrørende, hvordan dette fokus på generel sundhedsfremme kan fastholdes i spørgerammen til eleverne. Ændringsforslag nr. 5: Gennemgående tilpasning af indikatorer belyst med forældrenes udsagn I Børn og Unges forslag til effektiviseringer via investering i tidlige, forebyggende indsatser er den grundlæggende tilgang, at forældrene skal ses og inddrages som den vigtige ressource de er i forhold til børnenes og de unges udvikling. Med dette afsæt er spørgerammen til den kommende forældreundersøgelse (2015) under revidering med det sigte at betone forældre som samarbejdspartnere omkring børnenes trivsel, læring, fællesskaber og udvikling 0-18 år. Desuden giver Folkeskolereformen og evalueringen af den seneste forældreundersøgelse (2013) anledning til en række justeringer i spørgerammen til den kommende forældreundersøgelse. Af samme grund er der indskrevet et generelt forbehold for justering i spørgsmålsformuleringen ved alle indikatorer, der belyses med forældreudsagn. 5

6 Ændringsforslag nr. 6: Nyt fælles delmål vedr. inklusion MBU og MSBs fælles forslag til indfrielse af byrådets ønske om mål for og tegn på inklusion 0-18 år er fremlagt for og drøftet med Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget d. 22/ Med afsæt i udvalgsdrøftelserne har MBU og MSB udarbejdet et fælles forslag til tværmagistratsligt budgetmål vedr. inklusion. Dette nye fælles delmål vedr. inklusion sætter fokus på, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Opfølgningen sker med afsæt i den fælles forståelse, at inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte. De grupper af børn og unge, der sættes særligt fokus på, er: Udsatte børn (foranlediget af regeringens Sociale 2020-mål) Børn af forældre med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse (foranlediget af Folkeskolereformens fokus på at mindske betydningen af social baggrund) Børn i specialtilbud (foranlediget af fokus i Kommuneaftale 2013 på segregering og inklusion i almenområdet) For disse grupper følges der op på, i hvilket omfang de trives, lærer, etc. Opgørelserne viser dels, hvordan det ser ud, når man isoleret betragter den pågældende gruppe af sårbare/udsatte og dels, hvordan billedet er, når man sammenholder dem med alle andre børn og unge. MBU og MSBs fælles forslag til målsætning i B2016 er, at gabet mellem de sårbare/udsatte og alle andre skal mindskes, og at begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Ændringsforslag nr. 7: På sigt evt. udfasning af forældresamarbejde som effektmål men fortsat opfølgning på forældreudsagn Som også nævnt under ændringsforslag nr. 5 ovenfor, bygger Børn og Unges forslag til effektiviseringer via tidligere, mere forebyggende indsatser på den grundlæggende tilgang, at forældrene i langt højere grad en hidtil skal betragtes og inddrages som ressource i forhold til børnenes og de unges udvikling. På sigt kan dette fokus på forældre som ressource give anledning til en drøftelse af, om forældresamarbejde skal udfases som et effektmål, men en sådan drøftelse foreslås at afvente byrådets vedtagelse af den ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune med de generelle justeringer i alle effektmål, der måtte følge heraf. 6

7 I B2016 foreslår Børn og Unge således at bibeholde effektmålet vedr. forældresamarbejde, men samtidig at slanke det, således at det alene belyses med forældrenes generelle tilfredshed med samarbejdet og ikke længere med de supplerende indikatorer vedr. forventningsafstemning og tilfredshed med eget bidrag, som er under revidering jf. ændringsforslag nr. 5 ovenfor. Fremadrettet er det fortsat tanken, at Forældreundersøgelsen på lige fod med APV/medarbejdertrivselsmålingerne indgår i kvalitetsrapporterne og dermed i det materiale, man behandler, når man lokalt og bydækkende foretager en samlet vurdering af kvaliteten og forudsætningerne for samme. Udvalgte forældreudsagn forventes også fortsat at indgå i Budget og Regnskab som indikatorer på børnenes trivsel, læring og fællesskaber 0-18 år. Ændringsforslag nr. 8: Særlige indsatser Budgetbemærkningernes kapitel 3 indeholder dels de hensigtserklæringer, der følger med budgetvedtagelsen og dels de særlige indsatser, afdelingen/rådmanden selv vælger at fremhæve for de pågældende budgetår. I B2016 foreslår Børn og Unge følgende særlige indsatser indarbejdet eller videreført fra B2015: Investeringer i tidligere, mere forebyggende indsatser som vej til effektviseringer Omprioriteringer i Børn og Unge centralt og decentralt som forudsætning for effektiviseringer via tidligere, mere forebyggende indsatser Folkeskolereform Fritids- og ungdomsområdet Inklusion 7